52007DC0375

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 2.7.2007

KOM(2007) 375 endelig

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Foreløbig evalueringsrapport vedrørende programmet Erasmus Mundus 2004-2008

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Foreløbig evalueringsrapport vedrørende programmet Erasmus Mundus 2004-2008

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning 3

2. Baggrund for den eksterne evaluering 3

3. Ekstern evaluering 3

3.1. Evalueringskriterier 3

3.2. Fremgangsmåde 4

3.3. Det evaluerende organs resultater 4

3.3.1. Finansielle aspekter 4

3.3.2. Europæisk merværdi 5

3.3.3. Relevans 5

3.3.4. Effektivitet og virkninger 6

3.3.5. Effektivitet og omkostningseffektivitet 7

3.3.6. Nytte, merværdi og bæredygtighed 7

4. De vigtigste henstillinger i forbindelse med den eksterne evaluering samt Kommissionens bemærkninger 8

4.1. Programmets udformning 8

4.2. Programstyring 9

4.3. Programfinansiering 10

5. Kommissionens konklusioner 11

Statistiske bilag vedrørende anvendelse og tal vedrørende udvælgelse 12

1. INDLEDNING

Denne rapport fremlægges i henhold til artikel 12 i afgørelse 2317/2003/EF[1] af 5. december 2003 om etablering af programmet Erasmus Mundus, hvor det er fastsat, at der udarbejdes en foreløbig evalueringsrapport om gennemførelsen af programmet. Kommissionens holdning til de vigtigste konklusioner og henstillinger i den foreløbige evalueringsrapport om gennemførelsen af programmet er anført i rapporten, som er tilgængelig ved hjælp af linket: http://ec.europa.eu/dgs/education_culture/evalreports/index_en.htm.

Disse konklusioner og henstillinger bygger på omfattende undersøgelser blandt deltagere og aktører i Erasmus Mundus-programmet; nærmere oplysninger om resultaterne af disse indgår som et bilag til den foreløbige evalueringsrapport.

2. BAGGRUND FOR DEN EKSTERNE EVALUERING

Erasmus Mundus er et samarbejds- og mobilitetsprogram inden for området videregående uddannelser, der skal markedsføre EU som et ekspertisecenter for læring på verdensplan. Målet er at støtte udvikling af masteruddannelser af højeste kvalitet og styrke den synlighed og tiltrækningskraft, som videregående uddannelser i Europa har i tredjelande. Programmets strategiske mål er at forbedre de videregående uddannelsers kvalitet i Europa og at fremme tværkulturel forståelse gennem samarbejde med tredjelande.

De specifikke mål i programmet er at fremme kvalitet og topklasse i de europæiske videregående uddannelser, at fremme mobilitet blandt tilrejsende studerende med en akademisk grad og akademikere fra tredjelande, at fremme et struktureret samarbejde med højere læreanstalter i tredjelande og at forbedre de europæiske videregående uddannelsers profil og synlighed internationalt og adgangen hertil.

Programmet omfatter fire hovedaktioner. Det drejer sig om aktion 1 - Erasmus Mundus-masteruddannelser, der omfatter integrerede kurser på masterniveau, som udbydes på mindst tre universiteter i tre forskellige europæiske lande; aktion 2 - Erasmus Mundus-studiestipendier for studerende og akademikere fra tredjelande; aktion 3 – partnerskaber med videregående uddannelsesinstitutioner i tredjelande, som omfatter studiestipendier til mobilitetsforanstaltninger for studerende og akademikere fra EU-lande med tredjelande som mål; aktion 4 – projekter til styrkelse af en global attraktiv profil for videregående uddannelser i Europa.

3. EKSTERN EVALUERING

3.1. Evalueringskriterier

Efter offentliggørelsen af et udbud[2] blev Centre for Strategy & Evaluation Services (CSES) udvalgt til at udarbejde evalueringen. Den foreløbige evaluering dækker tidsrummet 2004-2006, hvor der har været en række indkaldelser af forslag til gennemførelse af programmet. Erasmus Mundus-masteruddannelserne, studiestipendierne og "projekterne vedrørende den attraktive profil" (aktion 1, 2 og 4) startede i det akademiske år 2004-2005, men partnerskaberne (aktion 3) startede et år senere i 2005-2006.

Målet for den foreløbige evaluering var at behandle spørgsmål om programmets relevans og nytte, effektivitet, bæredygtighed og merværdi og at udarbejde henstillinger til Kommissionen om, hvorledes programmets aktionsprincipper, udformningen af dets mål, ordningerne for gennemførelsen og resultaterne og virkningerne yderligere kan forbedres.

3.2. Fremgangsmåde

Metodologien omfattede en gennemgang af relevant litteratur, en undersøgelse af de institutioner, som deltager i Erasmus Mundus-masteruddannelserne, partnerskaberne og projekterne vedrørende attraktiv profil (aktion 1, 3 og 4) og af deltagende tredjelande og EU-studerende og –akademikere samt interview med vigtige aktører, herunder Kommissionen, Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur, de nationale for Erasmus Mundus-strukturer samt deltagerne i programmets fire aktioner.

3.3. Det evaluerende organs konklusioner

Overordnet set synes Erasmus Mundus-programmet 2004-2008 at have fået en yderst positiv start. Med programmet er der skabt en ægte begejstring blandt studerende og de højere læreanstalter, hvilket viser, at behovsanalysen har været yderst relevant. Programmet blev af de højere læreanstalter opfattet som havende merværdi inden for en række områder, f.eks. ved at fremme udviklingen af fælles og dobbelte akademiske grader eller dækkende flere læreanstalter i forskellige lande i overensstemmelse med målene i Bologna-processen til styrkelse af den europæiske dimension inden for uddannelse og vedrørende fremme af øget mobilitet.

Erasmus Mundus-programmet medvirker nu også til fremme af videregående uddannelsers akademiske særklasse i EU, især ved at opmuntre højere læreanstalter i EU til at fremme samarbejde og arbejde i fællesskab med andre højere læreanstalter, der anses for at ligge i "verdensklasse" inden for særlige områder. På samme måde konstaterede man en lang række fordele set fra de studerendes side, herunder fordele i form af personlig udvikling gennem mødet med nye kulturer og sprog og akademisk udbytte gennem studier på en masteruddannelse på højt akademisk niveau.

Med henblik på deres fremtid mente de studerende, at deltagelsen i Erasmus Mundus-programmet giver dem potentielle fordele i form af fremtidige karrieremuligheder. I betragtning af at programmet først startede i 2004, vil det være nødvendigt at vurdere dets virkninger på potentielle studerendes jobudsigter ved hjælp af langsigtede undersøgelser af hvor Erasmus Mundus-studerende går hen efter endt uddannelse (om kort tid vil man påbegynde en indledende undersøgelse af tidligere studerende).

3.3.1. Finansielle aspekter

Erasmus Mundus-programmet har et budget på 230 mio. EUR for tidsrummet 2004-2008. I årene 2005-2007 blev der stillet en supplerende finansiering på 57,3 mio. EUR til rådighed gennem "Asian Windows" (stipendier til studerende fra Asien) samt 8,8 mio. EUR i 2007 gennem "ACP Window" og "Western Balkans Window". Disse poster udgør finansielle finansieringsrammer til finansiering af supplerende studiestipendier til studerende fra bestemte lande, der er blevet bevilget gennem EU's budget for støtte til tredjelande. Følgelig er der derfor et samlet budget på 296,1 mio. EUR i programmeringsperioden 2004-2008.

Den overordnede finansielle ramme for programmet gav mulighed for støtte til en række uddannelser af høj kvalitet og studiestipendier, svarende til de oprindelige skøn.[3] Men efterspørgslen, både efter uddannelser og studiestipendier, øgedes i det pågældende tidsrum og lå på et så højt niveau, at det kan begrunde supplerende støtte fremover. Med hensyn til Erasmus Mundus-masteruddannelser og projekter vedrørende attraktiv profil (aktion 1 og 4) blev f.eks. 1 ud af 7 ansøgninger mellem 2004 og 2006 godkendt, mens ca. 2/3 af ansøgningerne vedrørende partnerskaber (aktion 3) blev godkendt. Herudover blev ca. 1 ud af 7 ansøgninger om studiestipendier i 2007 (aktion 2) imødekommet, hvilket indikerer, at konkurrencen blandt studerende fra tredjelande er stor med hensyn til disse studiestipendier. Endvidere indikerer den hurtige udnyttelse af stipendierne i "vinduerne", at man uden problemer kunne have brugt en større finansiel ramme og dermed givet programmet markant større effekt.

3.3.2. Europæisk merværdi

Et af de vigtigste elementer i Erasmus Mundus-programmet er kravet om, at der skal indgå et tydeligt tværnationalt element i masteruddannelserne med mobilitet til mindst to forskellige EU-lande som et integrerende element. Deltagere og aktører vurderede derfor Erasmus Mundus yderst positivt med hensyn til europæisk merværdi. Den tætte sammenhæng mellem Erasmus Mundus og målene i Bologna-processen (f.eks. gennem fremme af den europæiske dimension i uddannelse, mobilitet, fælles akademiske grader og europæisk samarbejde om kvalitetssikring) peger også i retning af en europæisk merværdi.

3.3.3. Relevans[4]

Den politiske kontekst er ikke ændret voldsomt, siden forslaget blev udarbejdet for programmeringsperioden 2004-2008. Aktionsprincipperne er derfor fortsat relevante, både ud fra et politikperspektiv (styrkelse af samarbejdet med tredjelande inden for området videregående uddannelser, støtte til tværkulturel dialog, fremme af udvikling af integrerede uddannelser, der fører til fælles eller dobbelte akademiske grader eller dækkende flere læreanstalter på europæisk niveau i overensstemmelse med målene i Bologna-processen) og med hensyn til opfyldelse af de fastlagte behov hos programmets støttemodtagere (højere læreanstalter samt studerende og akademikere fra både EU og tredjelande).

Der er en tæt sammenhæng mellem Erasmus Mundus og Lissabon-strategien, især med dagsordenen for 2010 for almen og erhvervsfaglig uddannelse samt Bologna-processen, der understreger behovet for at åbne de almene og erhvervsfaglige uddannelsessystemer for resten af verden som led i EU's reaktion på globaliseringens udfordringer og muligheder. Europa skal konkurrere i en verden, hvor antallet af internationale studerende vokser hastigt, og hvor konkurrencen om disse studerende skærpes.

3.3.4. Effektivitet og virkninger[5]

Ved udgangen af 2006 forelå der følgende resultater: 80 Erasmus Mundus-masteruddannelser (aktion 1); 2 325 studiestipendier til tilrejsende studerende fra tredjelande (aktion 2); 19 partnerskaber (aktion 3); 23 projekter vedrørende attraktiv profil (aktion 4).[6] Andelen af deltagerne i programmet har hidtil i store træk været i overensstemmelse med forventningerne, med undtagelse af partnerskaber (aktion 3), hvor deltagelsen har været lavere end forventet.

Der er sket nogle fremskridt i Erasmus Mundus-programmet i udviklingen af et mere struktureret samarbejde mellem de videregående uddannelser i EU og tredjelande, selv om det lave antal deltagere i partnerskaberne (aktion 3) tyder på, at der stadig skal gøres meget inden for dette område. Hvad angår muligheden for at få adgang til europæiske videregående uddannelser, især ved at give højt kvalificerede studerende med en akademisk grad og akademikere fra hele verden mulighed for at studere og/eller undervise i EU, har ordningen med studiestipendier (aktion 2) i vid udstrækning givet lettere adgang til videregående uddannelser i EU og øget deres tiltrækningskraft over for de allerbedste studerende fra tredjelande.

Med hensyn til fremme af tværkulturel forståelse har Erasmus Mundus-programmet haft gode resultater med hensyn til udveksling af kulturelle erfaringer. Denne proces er blevet understøttet ved, at der var en yderst jævn fordeling af nationaliteter blandt modtagere af studiestipendier fra tredjelande. Endvidere betegnede studerende fra tredjelande det kulturelle og sproglige udbytte som vigtigere end fordelene for deres fremtidige karrieremuligheder. Studerende fra tredjelande har hidtil haft større udbytte af programmerne end EU-studerende, som følge af den mere begrænsede finansieringsramme for EU-studerendes mobilitet. De studerendes erfaringer - akademisk, kulturelt og sprogligt – har været langt bedre i Erasmus Mundus-uddannelserne, hvor der er en rimelig balance mellem EU-studerende (herunder også studerende fra værtslandet) og internationale studerende, end i de uddannelser, der er domineret af ikke-europæiske studerende.

Erasmus Mundus-programmet har også haft positive virkninger for de EU-lande, hvor der tidligere ikke fandtes en lovramme for kreditering af fælles og dobbelte akademiske grader eller dækkende flere institutioner, hvor der inddrages partnere i forskellige EU-lande. Også på de steder, hvor der fortsat er problemer med kreditering af fælles eksamineer, er der med Erasmus Mundus-masteruddannelserne opstået effektive strukturer med dobbelte akademiske grader eller akademiske grader dækkende flere institutioner, hvilket har muliggjort en ægte integrering og gennemførelse af fælles studier. Fælles akademiske grader medvirker også til at gøre EU's arbejdsmarked mere gennemskueligt og forbedre adgangen hertil for de europæiske studerende.

Et mindre positivt aspekt var, at nogle europæiske lande var underrepræsenteret med hensyn til antallet af projekter med deltagelse af disse landes højere læreanstalter, men Kommissionen er i færd med at undersøge mulighederne for at afhjælpe dette misforhold. Erasmus Mundus-masteruddannelserne dækker praktisk taget alle akademiske områder, selv om der er en klar overvægt inden for tekniske og naturvidenskabelige uddannelser.

3.3.5. Effektivitet og omkostningseffektivitet[7]

De nationale strukturer og de højere læreanstalter, som tilbød Erasmus Mundus-masteruddannelserne, mente, at Kommissionen og Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur til dato har udført et godt stykke arbejde i overvågningen af programmets gennemførelse. Især kommunikations- og informationsstrømmen blev vurderet som yderst positiv, regelmæssig og informativ. Spørgsmål fra de højere læreanstalter var normalt blevet besvaret øjeblikkeligt, og konsortier havde fået nyttig feedback og kommentarer til deres rapporter. Det generelt høje tilfredshedsniveau med hensyn til programstyringen, både blandt studerende og højere læreanstalter, indikerer, at programmet er blevet styret effektivt af Kommissionen og Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur.

Anvendelsen og størrelsen af enhedsomkostninger og engangsbeløb, der er anvendt til programmets gennemførelse, blev i vid udstrækning anset for at være omkostningseffektiv og medvirkende til, at programmet når sine mål med de lavest mulige omkostninger. Der henvises imidlertid i evalueringen til, at de universiteter, som deltager i Erasmus Mundus-masteruddannelserne, og de europæiske studerende ikke får tilstrækkelig støtte i det nuværende program.[8]

3.3.6. Nytte, merværdi og bæredygtighed[9]

Et ret stort antal Erasmus Mundus-masteruddannelser, som har fået støtte i programmet, fandtes allerede inden, men er blevet ændret for at passe ind i Erasmus Mundus-rammen. Programmet synes at have opmuntret de højere læreanstalter til at ændre deres eksisterende uddannelser på højeste niveau gennem samarbejde og udvikling af fælles læseplaner med andre højere læreanstalter i andre europæiske lande, som udbyder samme fag og som er i stand til at opfylde de stillede akademiske krav om særklasse på europæisk/internationalt niveau

Det fremgår af undersøgelsen, at de fleste af disse kurser ikke kunne have fortsat i deres nuværende form uden støtte fra Erasmus Mundus-programmet. Dette indikerer et lavt niveau for bæredygtighed, men på den anden side viser det, at midler fra EU anvendes til at fremme aktiviteter, som ellers ikke ville kunne finde sted på samme grundlag.

Et andet spørgsmål er, om de studerende og akademikerne (især fra tredjelandene) ville have deltaget i programmet uden finansiel støtte. I den forbindelse bekræftede 95 % af de studerende fra tredjelande, at de ikke kunne have deltaget i programmet uden stipendiet. Dette viser, at der er et højt niveau med hensyn til additionalitet.

4. DE VIGTIGSTE HENSTILLINGER I FORBINDELSE MED DEN EKSTERNE EVALUERING SAMT KOMMISSIONENS BEMÆRKNINGER

De vigtigste henstillinger fra det evaluerende organ vises i fed skrift, medens Kommissionens svar er anført i kursiv.

4.1. Programmets udformning

Henstilling nr. 1

Studiestipendierne til EU-studerende, der deltager i Erasmus Mundus-programmet, bør tildeles på et konkurrencemæssigt grundlag. Det er nødvendigt at sikre, at EU-studerende i højere grad deltager på lige fod med deres kolleger fra tredjelande.

Kommissionen er enig i denne henstilling som et middel til at fremme EU-studerendes mobilitet internt i EU og tilskynde til større deltagelse af studerende fra EU-lande. Kommissionen vil undersøge mulighederne for foranstaltninger til forbedring af EU-studerendes situation, samtidig med at man tilstræber komplementaritet med Erasmus-programmet.

Henstilling nr. 2

Erasmus Mundus programmet bør – forudsat at det finansielt er muligt – udvides til ph.d.-niveau, både med hensyn til uddannelser og studiestipendier. Det er nødvendigt omhyggeligt at undersøge spørgsmål vedrørende kvalitetssikring i forbindelse med ph.d.-programmerne. Den franske co-tutelle -model bør tjene som model i denne sammenhæng. Man bør især være opmærksom på, at overlapning med Marie Curie- forskningsstipendier skal undgås.

Kommissionen tilslutter sig denne henstilling som en metode til at give Europa mulighed for at modtage fremragende studerende og forskere fra tredjelande og skabe forbindelser mellem videregående uddannelser og forskning. Kommissionen vil se på "co-tutelle"-modellen (binationale doktorordninger), når den tager beslutning om fremtidige foranstaltninger, og man vil ligeledes tilstræbe en synergieffekt med Marie Curie-forskerstipendier og -netværk.

Henstilling nr. 3

Erasmus Mundus-uddannelserne bør ikke kun tilskynde til samarbejde med højere læreanstalter i tredjelande, men også gøre disse institutioner til fuldt ud funktionsdygtige partnere i uddannelsen selv. Dette kunne opnås ved at samle masteruddannelserne og partnerskaberne (aktion 1 og 3) under en fælles ramme.

Kommissionen tilslutter sig principielt denne henstilling og vil se på passende foranstaltninger fremover. Men kvalitetssikring er yderst kompliceret, når det drejer sig om højere læreanstalter i tredjelande. Det er vigtigt at sikre, at man fuldt ud respekterer de deltagende europæiske højere læreanstalters ønsker og tager hensyn til strukturen i deres akademiske programmer

Henstilling nr. 4

Atlantis-programmet og samarbejdsprogrammet EU-Canada (og lignende pilotprojekter med Japan, Australien og New Zeeland) bør kombineres med Erasmus Mundus-programmet for at forbedre sammenhængen i Kommissionens tiltag for at styrke samarbejdet mellem EU og tredjelande inden for området videregående uddannelser. Med hensyn til kampagner og bevidstgørelsesforanstaltninger ville der være fordele ved at anvende Erasmus Mundus som det eneste brand til at fremme institutionelt samarbejde og mobilitet for studerende og akademikere mellem EU og tredjelande. Dette ville også have en markant positiv virkning på programmets synlighed og for sammenhængen i Fællesskabets aktiviteter på dette område.

Kommissionen mener, at denne henstilling er interessant. Men samarbejdsprogrammet mellem EU og USA (Atlantis), som for nylig er blevet forlænget, dækker et videre område end Erasmus Mundus, hvor fælles masteruddannelser kun udgør en del af programmet. Men en kombination af alle Fællesskabets aktiviteter inden for videregående uddannelser med en ekstern dimension til et enkelt integreret program kunne blive en mulighed efter 2013.

Henstilling nr. 5

Det bør overvejes at give Erasmus Mundus-studerende mulighed for praktikpladser på et mere systematisk grundlag. Dette ville også bidrage markant til at skærpe programmets profil over for arbejdsgivere og andre aktører. Men en praktikplads bør ikke gøres obligatorisk, da dette ikke nødvendigvis ville være hensigtsmæssigt ved alle Erasmus Mundus-masteruddannelserne.

Kommissionen ser positivt på denne henstilling og vil arbejde for, at Erasmus Mundus-masteruddannelser tilbyder deres studerende praktikpladser, når det er hensigtsmæssigt. Som foreslået af evaluatorerne forekommer det hensigtsmæssigt at anvende en fleksibel fremgangsmåde i dette spørgsmål.

4.2. Programstyring

Henstilling nr. 6

De nationale strukturer bør fortsat i vid udstrækning finansieres af medlemsstaterne for at undgå en fuldstændig struktur som EU-agentur på nationalt niveau (som de nationale strukturer ikke synes at ville støtte). Ikke desto mindre bør der stilles en vis EU-finansiering til rådighed for at bidrage til en medfinansiering af de nationale strukturers pr-aktiviteter, eftersom deres arbejdsbyrde forventes at stige markant i næste programmeringsperiode som følge af den planlagte stigning i programmets budget. Kommissionen bør sørge for, at der gennemføres begrænsede indkaldelser af forslag på et tematisk grundlag for at give de nationale strukturer mulighed for at finansiere særlige initiativer, som de ønsker at støtte, såsom markedsførings- og pr-aktiviteter osv. I den nye programmeringsperiode kunne man overveje at give de nationale strukturer en formel rolle, for at de kan bidrage til overvågningen af Erasmus Mundus-masteruddannelserne.

Kommissionen kan tilslutte sig denne henstilling. De nationale strukturers rolle ved gennemførelsen af særlige informations-, pr- eller videreformidlingsaktiviteter samt overvågningen af projekter bør styrkes.

Henstilling nr. 7

Det er nødvendigt, at Europa-Kommissionen er opmærksom på, at uddannelser under brandet Erasmus Mundus sikres kvalitetsmæssigt, når de er sat i gang og tilbydes. En selvevaluering bør fortsat udgøre det afgørende udgangspunkt for en sikring af den gennemgående uddannelseskvalitet. Herudover bør et repræsentativt udvalg af Erasmus Mundus-uddannelser i løbet af hver programmeringsperiode underlægges en ekstern kvalitetsvurdering. Dette arbejde kunne udføres af eksterne kvalitetssikringsorganer, som har tidligere erfaringer med vurdering af kvalitet i en akademisk sammenhæng og af integrering af uddannelser (fortrinsvis uddannelser på tværnationalt grundlag).

Kommissionen er enig i, at det er nødvendigt at sikre kvaliteten af Erasmus Mundus-masteruddannelser, og er allerede ved at behandle dette spørgsmål i det igangværende program. I 2007 vil Kommissionen – i samarbejde med eksterne eksperter inden for dette område – udarbejde retningslinjer for god praksis i Erasmus Mundus-masteruddannelserne. Efter en selvevaluering vil et udvalg af uddannelser blive undersøgt af eksterne eksperter i forbindelse med en peer-review-kontrol med henblik på fastlæggelse af indikatorer for god praksis og udbredelse af kendskabet til disse til nuværende og potentielle fremtidige modtagere

Henstilling nr. 8

Komitologiprincippet for Erasmus Mundus-studiestipendier (aktion 2) bør sættes ud af kraft for at fremskynde afslutningen af udvælgelsesprocessen. Dette kunne fremskynde beslutningen om tildeling af studiestipendier med så meget som 6-8 uger.

Kommissionen deler den bekymring, som evaluatorerne giver udtryk for i forbindelse med den nuværende udvalgsprocedure for beslutninger om udvælgelse af studiestipendier, da disse beslutninger udelukkende tages af universiteter på grundlag af kriterier, der bygger på akademisk merit. Kommissionen vil se på dette spørgsmål, når den fremlægger forslag til udformningen af et fremtidigt program.

4.3. Programfinansiering

Henstilling nr. 9

Med henblik på den næste programmeringsperiode bør størrelsen af studiestipendier til studerende fra tredjelande ikke nedsættes fra det nuværende niveau på 21 000 EUR pr. år. Men Kommissionen bør også fortsat holde øje med størrelsen af studiestipendier i andre kendte stipendieordninger, såsom Fulbright, Chevening og DAAD (tysk akademisk udvekslingsprogram). Der bør fortsat gives et generelt stipendiebeløb, uanset hvor en given studerende beslutter at studere eller hvilket land en studerende kommer fra. Dette er den eneste rimelige fremgangsmåde, og andre fremgangsmåder synes ikke at fungere. Fælles undervisningsgebyrer, som fastlægges af de enkelte masteruddannelseskonsortier, bør fastholdes for Erasmus Mundus-masteruddannelser.

Kommissionen tilslutter sig denne henstilling om at fastholde Erasmus Mundus-studiestipendierne på et globalt set konkurrencedygtigt niveau. Med hensyn til de fælles undervisningsgebyrer mener Kommissionen, at dette udgør et væsentligt element i et integreret studieprogram, og den agter fortsat at støtte fælles undervisningsgebyrer som et obligatorisk element i fællesprogrammer

Henstilling nr. 10

I den næste programmeringsperiode bør beløbet til finansiering af hvert Erasmus Mundus-masterkonsortium øges for at afspejle de virkelige omkostninger ved at styre en integreret masteruddannelse på tværnationalt grundlag

Kommissionen har selv igennem overvågningen af programmet konstateret, at det nuværende årlige beløb på 15 000 EUR, som tildeltes universiteter, er udtryk for en generel undervurdering af omkostningerne til fællesprogrammer. Kommissionen vil tage denne henstilling ad notam, når den planlægger næste fase af programmet, samtidig med at den fuldt ud overholder finansforordningen og dens gennemførelsesbestemmelser.

5. KOMMISSIONENS KONKLUSIONER

Kommissionen kan tilslutte sig det evaluerende organs generelle vurdering, at programmet har ydet et vigtigt bidrag til internationaliseringen af Europas videregående uddannelser. Erasmus Mundus har været et relevant og effektivt redskab for de europæiske højere læreanstalter ved at hjælpe dem med at reagere på globaliseringen. Resultaterne af denne foreløbige evaluering viser, at programmet opfylder de politiske og operationelle mål samt målene i traktatens artikel 149.

323 højere læreanstalter i Europa og tredjelande og 2 325 studerende fra tredjelande har således deltaget i programmet fra 2004 til 2006, og de har fremhævet deres generelle tilfredshed – ja endog begejstring – for programmet. Kommissionen vil, når den fremsætter forslag om det kommende Erasmus Mundus-program, tage passende hensyn til den fremsatte kritik om, at programmet har været mindre vellykket med hensyn til studerende fra Europa.

Kommissionen vil tage hensyn til resultaterne af denne foreløbige evaluering, når den fremsætter forslag til det nye Erasmus Mundus-program for perioden efter den nuværende programmeringsperiode 2004-2008. Kommissionen vil bygge sit forslag til det nye Erasmus Mundus-program, som vil blive fremlagt i juni 2007, på henstillingerne i denne evaluering, hvilket tilfældigvis falder sammen med resultaterne af undersøgelser, som er blevet gennemført uden for rammerne af denne evaluering, men inden for samme tidsramme.

STATISTISKE BILAG: VEDRØRENDE ANTALLET AF ANSØGNINGER OG UDVÆLGELSER

Højere læreanstalter, som deltager i Erasmus Mundus-masteruddannelser (2004-2006) |

EU + EFTA/EØS-lande | Antal ansøgninger fra højere læreanstalter vedrørende Erasmus Mundus-masteruddannelser (1) | Antal ansøgninger fra højere læreanstalter vedrørende Erasmus Mundus-masteruddannelser som er udvalgt under Erasmus Mundus (1) | Antal højere læreanstalter, som deltager i de Erasmus Mundus-masteruddannelser, som er udvalgt under Erasmus Mundus | Succesrate i % |

Østrig | 23 | 6 | 4 | 26,09 |

Belgien | 110 | 16 | 7 | 14,55 |

Cypern | 0 | 0 | 0 | 0,00 |

Tjekkiet. | 48 | 9 | 4 | 18,75 |

Danmark | 54 | 12 | 7 | 22,22 |

Estland | 20 | 3 | 2 | 15,00 |

Finland | 40 | 7 | 5 | 17,50 |

Frankrig | 367 | 50 | 40 | 13,62 |

Tyskland | 248 | 41 | 30 | 16,53 |

Grækenland | 34 | 4 | 4 | 11,76 |

Ungarn | 57 | 8 | 3 | 14,04 |

Irland | 39 | 6 | 5 | 15,38 |

Italien | 277 | 33 | 20 | 11,91 |

Letland | 19 | 0 | 0 | 0,00 |

Litauen | 26 | 0 | 0 | 0,00 |

Luxembourg | 6 | 1 | 1 | 16,67 |

Malta | 16 | 1 | 1 | 6,25 |

Nederlandene | 123 | 26 | 14 | 21,14 |

Polen | 100 | 10 | 6 | 10,00 |

Portugal | 131 | 20 | 11 | 15,27 |

Slovakiet | 10 | 1 | 1 | 10,00 |

Slovenien | 17 | 2 | 2 | 11,76 |

Spanien | 383 | 44 | 23 | 11,49 |

Sverige | 103 | 21 | 11 | 20,39 |

UK | 203 | 37 | 23 | 18,23 |

Island | 2 | 0 | 0 | 0,00 |

Liechtenstein | 0 | 0 | 0 | 0,00 |

Norge | 46 | 11 | 8 | 23,91 |

I alt | 2502 | 369 | 232 | 14,75 |

(1) Disse tal omfatter deltagelse af de samme læreanstalter, som deltager i to eller flere ansøgninger. |

Højere læreanstalter, som deltager i Erasmus Mundus-projekter vedrørende attraktiv profil (aktion 4) (2004-2006) |

EU + EFTA/EØS-lande | Antal ansøginger fra højere læreranstalter vedrørende Erasmus Mundus, aktion 4 (1) | Antal ansøgninger fra højere læreanstalter, som deltager i Erasmus Mundus, aktion 4, projekter, som er udvalgt under Erasmus Mundus (1) | Antal højere læreanstalter, som deltager i Erasmus Mundus, aktion 4, projekter, som er udvalgt under Erasmus Mundus | Succesrate i % |

Østrig | 24 | 3 | 3 | 12,50 |

Belgien | 42 | 4 | 4 | 9,52 |

Cypern | 3 | 1 | 1 | 33,33 |

Tjekkiet. | 19 | 2 | 2 | 10,53 |

Danmark | 15 | 4 | 3 | 26,67 |

Estland | 13 | 4 | 3 | 30,77 |

Finland | 37 | 10 | 7 | 27,03 |

Frankrig | 76 | 11 | 10 | 14,47 |

Tyskland | 65 | 9 | 7 | 13,85 |

Grækenland | 15 | 1 | 1 | 6,67 |

Ungarn | 25 | 2 | 2 | 8,00 |

Irland | 3 | 1 | 1 | 33,33 |

Italien | 85 | 6 | 6 | 7,06 |

Letland | 8 | 2 | 2 | 25,00 |

Litauen | 20 | 3 | 3 | 15,00 |

Luxembourg | 1 | 0 | 0 | 0,00 |

Malta | 5 | 1 | 1 | 20,00 |

Nederlandene | 36 | 9 | 7 | 25,00 |

Polen | 36 | 4 | 4 | 11,11 |

Portugal | 26 | 3 | 3 | 11,54 |

Slovakiet | 19 | 2 | 2 | 10,53 |

Slovenien | 10 | 0 | 0 | 0,00 |

Spanien | 69 | 10 | 9 | 14,49 |

Sverige | 29 | 5 | 4 | 17,24 |

UK | 59 | 8 | 7 | 13,56 |

Island | 1 | 0 | 0 | 0,00 |

Liechtenstein | 1 | 1 | 1 | 0,00 |

Norge | 16 | 7 | 7 | 43,75 |

I alt | 758 | 113 | 100 | 14,91 |

(1) Disse tal omfatter deltagelse af de samme læreanstalter, som deltager i to eller flere ansøgninger. |

Studiestipendier til studerende |

Antal modtagne ansøgninger fra studerende | Tildelte studiestipendier under Erasmus Mundus | Tildelte studiestipendier i forbindelse med "Window" | Det samlede antal studiestipendier | Succesrate i % |

2004-05 | foreligger ikke | 140 | 0 | 140 | foreligger ikke |

2005-06 | 3 030 | 455 | 353 | 808 | 26,67 |

2006-07 | 5 500 | 741 | 636 | 1 377 | 25,04 |

2007-08 | 12 766 | 1 198 | 606 | 1 804 | 14,13 |

2008-09[10] | foreligger ikke | 1 890 | 45 | 1 935 | foreligger ikke |

I alt | 21 296 | 4 424 | 1 640 | 6 064 | 19,39 |

[1] EUT L 345 af 31.12.2003.

[2] Indkaldelse af bud nr. EAC 34/06.

[3] Vedrørende tallene henvises der til nedenstående afsnit 3.3.4.

[4] I hvilken udstrækning programmets mål er relevante i forhold til behovene på de videregående uddannelser i Europa.

[5] I hvilken udstrækning de fastlagte mål er nået.

[6] Ved programmets afslutning i 2008 forventes følgende slutresultater: 105 Erasmus Mundus-masteruddannelser (aktion 1), 6 000 studiestipendier til tilrejsende studerende fra tredjelande (aktion 2), 50 partnerskaber (aktion 3) samt 50 projekter vedrørende attraktiv profil (aktion 4).

[7] I hvilken udstrækning de ønskede virkninger er opnået med rimelige udgifter.

[8] Erasmus Mundus-masteruddannelserne får et årligt engangsbeløb på 15 000 EUR. EU-studerende modtager et studiestipendium på 3 100 EUR til et studieforløb på 3 måneder ved en højere læreanstalt i et tredjeland.

[9] I hvilken udstrækning den positive virkning forventes at vare ved efter afslutningen af en aktivitet.

[10] Forventet.