27.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 256/62

1.1

EØSU er enigt i ophævelsen af forordning 954/79, da denne er en nødvendig konsekvens af ophævelsen af forordning 4056/86, som fastsatte en gruppefritagelse for linjekonferencer. EØSU konstaterer, at disse to forordninger har udgjort en lovpakke.

1.2

Forordning 954/79 omhandler medlemsstaternes tiltrædelse eller ratifikation af De Forenede Nationers konvention om en adfærdskodeks for linjekonferencer — i det følgende benævnt UNCTAD's kodeks for linjekonferencer eller kodeksen. I den henseende er det bemærkelsesværdigt, at UNCTAD's kodeks for linjekonferencer er ratificeret af 81 lande, herunder verdenshandelens nye lokomotiver (dvs. Kina, Indien, Rusland og Brasilien) samt Australien, Canada, Japan, Nigeria, Mexico, Indonesien, Saudi-Arabien og Singapore. 16 EU-lande har også ratificeret kodeksen. Hertil kommer, at linjeskibsfarten transporterer 60 % af den samlede værdi af den samlede internationale maritime handel, hovedsagelig i containere. En ophævelse af forordning 954/79 (og af forordning 4056/86) vil uden tvivl have konsekvenser, som ikke bør undervurderes.

1.3

EØSU opfordrer navnlig Kommissionen til at præcisere, hvilken retsstilling europæiske linjerederier har på internationalt plan efter ophævelsen af forordning 954/79. I lyset af den betydning, en integreret europæisk havpolitik har for EU's rolle i verdensøkonomien, og i betragtning af den vigtige rolle skibsfarten, herunder EU's skibsfart, indtager i EU's handel og i verdenshandelen, mener EØSU, at der er behov for ekstra agtpågivenhed i forbindelse med en sådan ophævelse, og at dens følgevirkninger, både på europæisk og internationalt plan, nøje må overvejes. Hvad angår Kommissionens tilgrundliggende forslag om at ophæve forordning 954/79, mener EØSU ikke, at forslaget tager hensyn til følgende to parametre: a) en eventuel forskelsbehandling mellem EU's linjerederier som følge af en sådan ophævelse, og som bør undgås (i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 12) og b) de europæiske linjerederiers konkurrenceevne (herunder nærskibsfartsoperatørers konkurrenceevne), som bør sikres (i overensstemmelse med den reviderede Lissabon-strategi).

1.4

I tråd med sine tidligere udtalelser og med Europa-Parlamentets udtalelser opfordrer EØSU Kommissionen til at imødegå de konsekvenser (politiske, juridiske og praktiske), som ophævelsen af forordning 4056/86 samt forordning 954/79 vil medføre, med henblik på at undgå negative følgevirkninger for europæiske skibsfartsinteresser på internationalt plan.

1.5

Det formodes, at de retningslinjer, der forklarer anvendelsen af Fællesskabets konkurrenceregler inden for søtransport, som vil gælde linjeskibsfart efter ikrafttrædelsen den 18. oktober 2008 af forbuddet mod linjekonferencer til og fra EU, først og fremmest vil gøre det muligt for linjeoperatører at foretage en selvvurdering af deres aftaler i henhold til Fællesskabets konkurrencelovgivning. EØSU anser det derfor for usandsynligt, at disse retningslinjer vil tage fat på de internationale (politiske, juridiske og praktiske) følger af en ophævelse af forordning 4056/86 og af forordning 954/79. Både EØSU og Europa-Parlamentet har imidlertid gentagne gange i tidligere udtalelser anmodet Kommissionen om at undersøge sådanne følger og tage højde for dem, når der skal etableres en ny fremtidig ordning. EØSU ønsker derfor til sin tid at blive hørt om forslaget til retningslinjer for anvendelsen af Fællesskabets konkurrenceregler inden for søtransport og at få lejlighed til at udtale sig om dette forslag.

1.6

Udvalget er enigt i ophævelsen af forordning 954/79, men kan ikke forstå, hvorfor det skulle være nødvendigt at foretage ophævelsen, før de internationale virkninger af nye europæiske politikker vedrørende linjeskibsfart er grundigt undersøgt, og der er taget stilling til dem.

2.1

Den containeriserede linjeskibsfart er en vigtig faktor i den europæiske økonomi. Den containeriserede søtransport tegner sig værdimæssigt for ca. 40 % af EU-25's udlandshandel. Verdens tre største linjeoperatører er europæiske, og ruterne mellem Asien og Europa er sammen med ruterne mellem Asien og USA langt de vigtigste handelsruter (1). Hertil kommer, at der er omkring 150 internationale linjekonferencer på verdensplan, hvoraf 28 besejler ruter til og fra EU. Danmark, Tyskland, Frankrig, Italien, Storbritannien, de baltiske lande og Cypern er blandt de lande, der foretager fast linjesejlads. Ifølge de seneste data (2), tegner den faste linjefart, herunder linjekonferencer, sig for 60 % af den internationale søhandels samlede værdi og 25 % af de 5,9 mia. tons, som transporteres ad søvejen.

2.2

Sigtet med det her behandlede forslag er at ophæve Rådets forordning (EØF) nr. 954/79 af 15. maj 1979 om medlemsstaternes ratifikation eller tiltrædelse af De Forenede Nationers konvention om en adfærdskodeks for linjekonferencer. Forslaget er resultatet af ophævelsen ved Rådets forordning (EF) 1419/2006 af 25. september 2006 af forordning (EØF) 4056/86 om gruppefritagelse for linjekonferencer. Forordning 1419/2006 ændrer også forordning (EF) 1/2003 og udvider dens anvendelsesområde til også at omfatte cabotage og international trampfart.

2.3

FN's konvention om en adfærdskodeks for linjekonferencer (Geneve, den 6. april 1974) blev udarbejdet inden for rammerne af De Forenede Nationers Konference om Handel og Udvikling (UNCTAD) med sigte på at fastlægge samordnede internationale rammer for driften af shippingkonferencer. UNCTAD's kodeks for linjekonferencer blev vedtaget for at imødekomme udviklingslandes legitime ønsker om at give deres fragtførere en større andel af linjegodstransporten. Kodeksen var resultatet af langvarige multilaterale forhandlinger mellem industri- og udviklingslande (3). Dens lastfordelingsnøgle mellem rederier fra eksport- og importlande samt rederier fra tredjelande blev udarbejdet for at dæmme op for protektionistiske tendenser. Forordning 954/79 sigtede mod at gøre kodeksmekanismerne forenelige med EF-traktatens principper.

2.4

Følgende EU-lande har ratificeret eller har tiltrådt UNCTAD's kodeks for linjekonferencer: Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Italien, Malta, Nederlandene, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Spanien, Sverige og Storbritannien. Norge, som er medlem af EØS, har også tiltrådt kodeksen.

2.5

Europa-Parlamentet har i to udtalelser (2005 og 2006) i forbindelse med bemærkninger om ophævelsen af linjekonferencesystemet i EU fremhævet følgende: »Håndhævelsen af forordningen (4) (ophævelsesforordning 4056/86) vil føre til en lovkonflikt med hensyn til visse medlemsstaters tiltrædelse af UNCTAD's adfærdskodeks for linjekonferencer. Det anbefales, at medlemsstater udtræder af kodeksen, selv om de ikke er forpligtede til det. I lyset af denne situation, bør der indføres en klar og entydig procedure til håndtering af eventuelle internationale lovkonflikter. Kommissionen bør forelægge et gennemsigtigt overblik for Europa-Parlamentet over tredjelandes (Kina, USA, Canada, Japan, Singapore og Indien) holdning til EU's nye politik for linjesejlads (accept, justering, modstand, negative virkninger) og deres vilje til at tilpasse egne systemer. Kommissionen bør nøje undersøge de handelsmæssige og politiske virkninger af en opsigelse af UNCTAD-kodeksen. Kommissionen bør undersøge, om det er muligt at ændre eller ophæve anden EF-lovgivning, f.eks. forordning (EØF) 4055/86 af 22. december 1986 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser på området for søtransport mellem medlemsstaterne samt mellem medlemsstaterne og tredjelande (5).« Europa-Parlamentet opfordrer endvidere (6)»Kommissionen til ikke at ophæve artikel 9 i forordning (EØF) 4056/86 (som fastlægger, at der skal føres forhandlinger i tilfælde af en konflikt mellem fællesskabslovgivningen og tredjelandes lovgivning) navnlig i lyset af, at Kommissionen agter at revidere konkurrencereglerne på søtransportområdet«. Imod Europa-Parlamentets henstillinger er artikel 9 imidlertid ophævet helt med ophævelsen af forordning 4056/86, mens den efterlyste grundige vurdering af de retlige og politiske virkninger af ophævelsen af linjekonferencesystemet i EU endnu ikke er gennemført.

2.6

EØSU har også behandlet ophævelsen af forordning 4056/86 og vedtaget to udtalelser herom i 2004 og 2006. Udvalget har endvidere forbeholdt sig sin stilling for at se, om den foreslåede ophævelse af forordning 4056/86 vil have en varig virkning. Det har påpeget, at »konferencesystemet stadig er genstand for multilaterale og bilaterale aftaler, hvor EU-medlemsstaterne eller Fællesskabet er kontraherende parter«. EØSU konstaterede ved samme lejlighed, at »Kommissionen erkender, at datoen for ophævelse af følgende bestemmelser i forordning 4056/86 (nemlig artikel 1, stk. 3, litra b) og c), artikel 3-8 og artikel 26) — som følge af disse aftaler — bør udsættes i to år, så disse aftaler kan opsiges eller revideres«. EØSU mente, at »Kommissionen også bør være opmærksom på de små og mellemstore virksomheders interesser, når forordning 4056/86 ophæves. Små og mellemstore virksomheder udgør »rygraden i EU's økonomi« og spiller en vigtig rolle i den reviderede Lissabon-strategi. Markederne bør fortsat være åbne for faktisk og potentiel konkurrence, herunder for små og mellemstore operatører og befragtere.« Endelig understregede EØSU, at »selv om konsolidering kan have positive virkninger for EU-industrien (effektivitetsgevinster, stordriftsfordele, omkostningsbesparelser), må der gås varsomt frem, så det undgås, at konsolidering — som kan blive en konsekvens af ophævelsen af forordning 4056/86 — resulterer i færre aktører på de berørte markeder, dvs. mindre konkurrence«.

3.1

Forslaget til forordning indeholder kun to artikler: artikel 1, der ophæver forordning 954/79, og artikel 2 om ikrafttrædelsen af den nye forordning den 18. oktober 2008.

4.1

EØSU har i over to årtier nøje fulgt konkurrencereglerne for søtransport, herunder navnlig spørgsmålet om linjekonferencer, og i den periode er der givet udtryk for divergerende synspunkter om fordelene ved at afskaffe gruppefritagelse for linjekonferencer. Efter ophævelsen af forordning 4056/86 ved forordning 1419/2006 vil linjekonferencer til og fra EU imidlertid være forbudt fra og med den 18. oktober 2008.

4.2

Forordning 4056/86 og forordning 954/79 udgør en lovpakke, idet sidstnævnte blev vedtaget som følge af visse medlemsstaters ratificering af UNCTAD's kodeks for linjekonferencer. Ophævelsen af forordning 4056/86 har derfor gjort det nødvendigt at ophæve forordning 954/79. EØSU — som oprindeligt gik imod ophævelsen af forordning 4056/86, men som senere var nødt til at acceptere den, idet det dog advarede om dens følgevirkninger — kan kun være enigt i forslaget om ophævelse af forordning 954/79 ud fra den betragtning, at der er tale om en forenkling af EU-lovgivningen. EØSU ønsker imidlertid, ligesom ved ophævelsen af forordning 4056/86, endnu engang at understrege, at det alvorligt må overvejes, hvilke eventuelle retlige og/eller politiske følger (og potentielt negative virkninger) forslaget om ophævelse af forordning 954/79 kan have. I forbindelse med forslaget om ophævelse af forordning 954/79 efterlyser EØSU endnu engang en vurdering af de potentielle politiske, retlige og praktiske problemer, der kan være forbundet med en ophævelse. Nødvendigheden af en ophævelse drages ikke i tvivl, for med ophævelsen af forordning 4056/86 er den uundgåelig, men EØSU fastholder endnu engang det synspunkt, at EU seriøst må tage fat på eventuelle politiske, retlige eller praktiske eftervirkninger heraf.

4.3

UNCTAD's kodeks for linjekonferencer og linjekonferencekonceptet omtales i den gældende fællesskabsret og i andre retsinstrumenter vedtaget at EU. Det danner således grundlaget for forordning 4055/86 (7), forordning 4058/86 og forordning 823/2000 om linjekonsortier. Kodeksen nævnes endvidere specifikt i visse bilaterale aftaler, f.eks. aftalen mellem EU og Rusland (art. 39, stk. 1, litra a) og associeringsaftalen mellem EU og Algeriet fra 2005 (art. 34, stk. 3).

4.4

I forbindelse med ophævelsen af forordning 4056/86 annoncerede Kommissionen, at den ville udstikke retningslinjer, der forklarede anvendelsen af Fællesskabets konkurrenceregler på søtransport, herunder linjeskibsfart. Det var tanken, at retningslinjerne skulle hjælpe linjeoperatører efter den 18. oktober 2008 (ikrafttrædelsestidspunktet for forbuddet mod linjekonferencer i transport til og fra EU) med at foretage en selvvurdering af deres aftalers forenelighed med EU's konkurrenceregler (EF-traktatens art. 81-82). Det vil imidlertid vise sig, om disse retningslinjer kommer til at omfatte løsninger på eventuelle juridiske problemer, der kunne opstå på internationalt plan som følge af ophævelsen af forordning 954/79. Indtil videre konstaterer EØSU, at de foreslåede retningslinjer er meget generelle og derfor ikke giver skibsindustrien den nødvendige retssikkerhed til at kunne foretage en selvvurdering. Endvidere synes de foreslåede retningslinjer ikke at beskæftige sig med de internationale virkninger af ophævelsen af forordning 4056/86 og forordning 954/79. EØSU ønsker derfor til sin tid at blive hørt med henblik på at kunne følge udviklingen nøje og, om nødvendigt, tilbyde hjælp og/eller ekspertise i den endelige udformning af retningslinjerne.

4.5

EØSU mener, at det vigtigste spørgsmål i den forbindelse er, om den foreslåede ophævelse af forordning 954/79 indebærer en retlig forpligtelse til at opsige UNCTAD's kodeks for linjekonferencer. EØSU konstaterer, at Kommissionen ikke behandlede dette spørgsmål i begrundelsen til forslaget om ophævelse af forordning 954/79. Det fremgår imidlertid, at Kommissionen ikke anser medlemsstater, som er parter i kodeksen, for at være retligt forpligtede til at opsige kodeksen. På den baggrund ser retssituationen efter ophævelsen af forordning 954/79 ud som følger: EU's medlemsstater behøver ikke at opsige kodeksen, men de vil ikke længere kunne anvende den ved søtransport til og fra EU. Kodeksen vil imidlertid fortsat gælde i andre verdensdele. Som angivet i begrundelsen til og femte betragtning i forslaget om ophævelse af forordning 954/79 vil medlemsstater, som endnu ikke har ratificeret kodeksen, ikke længere kunne gøre det efter den 18. oktober 2008. Som følge heraf vil en medlemsstat, som ikke er en kontraherende part til UNCTAD's kodeks for linjekonferencer, være udelukket fra at tiltræde denne, hvis den skulle ønske det med henblik på at sikre sine linjerederiers interesser i forbindelse med handel uden for EU.

4.6

På den baggrund kan følgende retlige paradoks opstå efter den 18. oktober 2008: et EU-rederi, som er kontraherende part til kodeksen for linjekonferencer, men som ikke opsiger kodeksen, vil fortsat drage fordel af bestemmelserne heri hvad angår cross-traders' og uafhængige fragtføreres rettigheder (artikel 2, stk. 4, litra a) og b) samt resolution 2). Til gengæld vil rederier fra en medlemsstat, der ikke er kontraherende part til kodeksen, og som ikke vil kunne ratificere eller tiltræde kodeksen efter den 18. oktober 2008, ikke drage fordel af dens bestemmelser. Dette afføder følgende spørgsmål: ville det være muligt at vedtage et forslag, som i modstrid med EF-traktatens artikel 12 fører til forskelsbehandling mellem EU-rederier? Ville en sådan situation ikke i modstrid med den fornyede Lissabon-strategi påvirke EU-virksomheders konkurrenceevne i Europa og/eller på verdensmarkedet? Ville en sådan situation ikke vise behovet for en horisontal tilgang i EU's politikker, navnlig transport- og konkurrencepolitikken, på søtransportområdet i overensstemmelse med grønbogen om en fremtidig havpolitik?

4.7

EØSU henstiller kraftigt til, at EU ikke undervurderer de internationale virkninger af en ophævelse af linjekonferencesystemet. EØSU konstaterer, at andre jurisdiktioner indtil videre opretholder deres kartelimmunitetssystemer. Nogle tredjelande har givet udtryk for bekymring over ophævelsen af linjekonferencesystemet i EU. Der kan henvises til en erklæring for nylig i Asian Shipowners Forum (Bussan, Korea, 29.5.2007):

»Medlemmerne noterede sig den seneste udvikling i Australien, Kina, Hongkong, Japan og Singapore, men konstaterede med bekymring EU's beslutning om at afskaffe gruppefritagelsen for linjekonferencer. Medlemmerne bekræftede den holdning, som ASF længe har indtaget, nemlig at kartelimmunitetssystemet er nødvendigt for en sund skibsindustri, som kan tiltrække de investeringer, der er nødvendige for at imødekomme de stigende krav i den internationale handel, og at systemet gavner handelserhvervet som helhed. Der var enighed om, at fragtførere fortsat bør søge at overbevise relevante aktører som rederier og regeringer om den vigtige handelsfremmende rolle, aftaler mellem fragtførere spiller. ASF noterede, at dets medlemsorganisationer, herunder navnlig KSA, JSA og SSA over for Europa-Kommissionen og andre relevante organer skriftligt havde givet udtryk for deres modstand mod afskaffelsen af kartelimmunitetssystemet, og at KSA havde modtaget et svar fra Kommissionen, der gik ud på, at forordning 4056/86 ville blive ophævet, men at der ville blive udarbejdet et alternativ, og at der ikke ville blive ændret ved konsortiumforordningen, som er en af grundpillerne i kartelimmunitetssystemet.« EØSU noterer sig erklæringen fra Asian Shipowners' Forum, som i lighed med en lang række lignende opfordringer fra EØSU og Europa-Parlamentet viser behovet for at foretage en vurdering af — eller i det mindste tage behørigt hensyn til — de internationale konsekvenser af ophævelsen af linjekonferencesystemet i EU på globalt plan og indvirkningen på den globaliserede økonomi.

4.8

I lyset af ovenstående betragtninger er EØSU overbevist om, at dette spørgsmål ikke udelukkende kan anskues i et konkurrencelovgivningsperspektiv. De alment politiske og søfartspolitiske aspekter ved ophævelsen af linjekonferencesystemet i EU og dermed også af forordning 954/79 kan ikke undervurderes. EØSU forstår ikke, hvorfor Kommissionen mener, at det haster med at ophæve forordning 954/79, da de internationale eftervirkninger af anvendelsen af EU's konkurrenceregler på søtransportområdet og navnlig af ophævelsen af linjekonferencesystemet endnu ikke er undersøgt tilstrækkeligt på trods af talrige opfordringer hertil, bl.a. fra EØSU.

5.1

Hvad angår ratificeringen af kodeksen for linjekonferencer konstaterer EØSU, at Kommissionen i begrundelsen til sit forslag om ophævelse af forordning 954/79 henviser til, at 13 EU-lande er kontraherende parter til UNCTAD's kodeks for linjekonferencer. Efter Rumæniens, Bulgariens og Maltas ratifikation af kodeksen drejer det sig imidlertid i virkeligheden om 16 EU-lande.

Forordning 954/79 indeholder visse forbehold, der sikrer tredjelandes linjeskibsfart (cross-traders). Forslaget om ophævelse af denne forordning indeholder imidlertid ikke sådanne beskyttelsesforanstaltninger. EU-fragtføreres interesser bør ikke undervurderes, hvor disse foretager linjeskibsfart mellem andre kontinenter (hvor kodeksen for linjekonferencer gælder). Det er også værd at bemærke, at UNCTAD's kodeks for linjekonferencer er ratificeret af 81 lande, herunder verdenshandelens nye lokomotiver, dvs. Kina, Indien, Rusland og Brasilien samt Australien, Canada, Japan, Nigeria, Mexico, Indonesien, Saudi-Arabien og Singapore.