Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52006PC0507

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af rådets direktiv 92/49/EØF og direktiverne 2002/83/EF, 2004/39/EF, 2005/68/EF og 2006/48/EF hvad angår procedurereglerne og kriterierne for tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og forøgelse af kapitalandele i den finansielle sektor {SEK(2006) 1117} {SEK(2006) 1118}

/* KOM/2006/0507 endelig udg. - COD 2006/0166 */

52006PC0507

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af rådets direktiv 92/49/EØF og direktiverne 2002/83/EF, 2004/39/EF, 2005/68/EF og 2006/48/EF hvad angår procedurereglerne og kriterierne for tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og forøgelse af kapitalandele i den finansielle sektor {SEK(2006) 1117} {SEK(2006) 1118} /* KOM/2006/0507 endelig udg. - COD 2006/0166 */


[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 12.9.2006

KOM(2006) 507 endelig

2006/0166 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om ændring af Rådets direktiv 92/49/EØF og direktiverne 2002/83/EF, 2004/39/EF, 2005/68/EF og 2006/48/EF hvad angår procedurereglerne og kriterierne for tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og forøgelse af kapitalandele i den finansielle sektor

(forelagt af Kommissionen) {SEK(2006) 1117}{SEK(2006) 1118}

BEGRUNDELSE

1. BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET

1.1. Begrundelse og formål

Dette forslag tager sigte på at opnå en væsentlig forbedring af retssikkerheden, klarheden og gennemsigtigheden i tilsynsgodkendelsesprocessen i forbindelse med erhvervelser og forøgelse af kapitalandele i bank-, forsikrings- og værdipapirsektoren.

1.2. Generel baggrund

En forudsætning for EU’s indre finansielle marked er en sund tilsynsmæssig praksis og finansiel stabilitet. En støt fremadskridende EU-ledet konvergens i regelkravene understøttet af fælles grundregler og pragmatiske midler til at gennemføre og anvende fællesskabsdirektiverne om det indre marked for finansielle tjenesteydelser har allerede ydet et stort bidrag til at opnå dette mål. Grænseoverskridende konsolidering er resultatet af forretningsbeslutninger truffet af markedsdeltagerne. Selv om konsolidering ikke er et mål i sig selv, er det dog et blandt flere midler til at sikre større effektivitet. En markedsdreven konsolidering giver institutterne mulighed for at realisere deres potentiel og konkurrere internationalt. Et vigtigt aspekt af det indre marked er fjernelsen af enhver form for ubegrundet hindring for det indre markeds funktion. Hvis tilsynsmyndigheder eller andre nationale eller overnationale myndigheder på urimelig vis griber ind i gennemførelsen af forretningsbeslutninger, som ville have ført til konsolidering, vil dette reelt kunne forhindre markedets rette funktion. I yderste konsekvens kan magtmisbrug undergrave og ophæve de praktiske virkninger af et i øvrigt økonomisk velbegrundet initiativ.

Det nuværende tilsynssystem i EU bygger på princippet om, at de kompetente myndigheder i hjemlandet er de ansvarlige myndigheder. Der er også et grundlæggende krav om, at de kompetente myndigheder i hjemlandet og værtslandet skal arbejde nært sammen for at overvåge aktiviteterne hos institutter, som opererer i andre medlemsstater end den, hvori deres hovedsæde er beliggende.

1.3. Gældende bestemmelser i fællesskabslovgivningen

De gældende lovrammer [1] regulerer den situation, hvor en erhverver ønsker at erhverve en kapitalandel eller at øge en kapitalandel i et finansieringsinstitut eller et investeringsselskab i såvel en national som en tværnational sammenhæng. De kompetente nationale myndigheder har beføjelse til at modsætte sig en erhvervelse, hvis de ud fra behovet for at sikre en sund og forsigtig forvaltning af selskabet ikke er overbevist om erhververens egnethed. De gældende lovrammer omfatter ikke specifikke kriterier for at vurdere erhververens egnethed og har derved givet de relevante myndigheder vide skønsbeføjelser med hensyn til at godkende, modvirke eller afvise en påtænkt erhvervelse. De gældende direktiver opstiller desuden heller ikke nogen nærmere regler for, efter hvilken procedure erhvervelser skal vurderes.

1.4. Forslaget

Dette ændringsforslag indebærer en væsentlig ændring af de gældende lovrammer hvad angår den procedure, der skal anvendes, og de kriterier, der skal lægges til grund af de kompetente myndigheder, når de vurderer en påtænkt erhververs egnethed.

De ændrede direktiver fastsætter hele den procedure, der skal anvendes af de kompetente myndigheder, når de vurderer erhvervelser i tilsynsmæssig sammenhæng. Der er blevet indført en klar og gennemsigtig anmeldelses- og beslutningsproces for de kompetente myndigheder og selskaberne. Tidsfristerne er blevet forkortet, og de kompetente myndigheders muligheder for at “sætte uret i stå” er blevet begrænset til ét tilfælde, som er underlagt klare betingelser.

Kriterierne for den tilsynsmæssige vurdering er også blevet klart præciseret og vil blive formidlet direkte til markedsdeltagerne. Dette vil sikre større vished og forudsigelighed med hensyn til de kriterier, de kompetente myndigheder vil lægge til grund ved vurderingen af egnetheden af en erhvervelse.

De ændrede direktiver opstiller en udtømmende liste over kriterier for vurdering af erhververens egnethed. Dette indebærer fuld harmonisering af egnethedsvurderingen overalt i EU. Kriterierne vil blive den påtænkte erhververs omdømme, omdømmet og erfaringen hos den person, som skal lede det resulterende institut eller selskab, den påtænkte erhververs finansielle situation, løbende overholdelse af de relevante sektordirektiver og risikoen for hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.

2. RESULTATER AF HØRINGEN AF INTERESSEREDE PARTER

2.1. Høring

- EBC-arbejdsgruppen om grænseoverskridende konsolidering holdt møde den 21. marts og den 5. oktober 2005. Denne arbejdsgruppe blev senere udvidet til at omfatte forsikrings- og værdipapirsektoren.

- Der blev holdt et fælles møde i EBC-EIOPC-ESC-arbejdsgruppen om grænseoverskridende konsolidering den 3. februar 2006.

- Der blev holdt en offentlig høring i marts og april 2006 vedrørende de gældende tilsynsordninger i bank-, forsikrings- og værdipapirsektoren.

Der er sket forbedringer i de gældende bestemmelser om procedurer og vurderingskriterier under hensyntagen til drøftelserne i de forskellige arbejdsgrupper og reaktionerne på den offentlige høring.

2.2. Ekspertbistand

Det Europæiske Banktilsynsudvalg (CEBS) fik sidst i januar 2005 mandat af Kommissionen til at yde teknisk rådgivning om revisionen af artikel 16 i direktiv 2000/12/EF.

Rådgivningen fra CEBS fastsatte nogle præciseringer og kom med konstruktive procedureforslag, men lagde vægt på, at “artikel 16 skal give de kompetente myndigheder en hel del fleksibilitet og skønsmulighed, hvis den skal fungere efter hensigten”. CEBS tilkendegav også, at Kommissionens mandat “ikke anmodede CEBS om at indhente dokumentation om, hvorvidt artikel 16 er blevet misbrugt af medlemsstaternes kompetente myndigheder eller har været den direkte årsag til det (fornemmede) langsommere tempo i fusioner og virksomhedsovertagelser i den finansielle sektor”.

CEBS’s rådgivning blev sammen med ovennævnte høringsreaktioner anvendt ved udarbejdelsen af dette forslag. Kommissionen har som følge heraf valgt en metode, som begrænser de kompetente myndigheders skønsmulighed i forbindelse med tilsynsmæssige vurderinger betydeligt. Dette blev anset for helt afgørende for at opnå retssikkerhed, klarhed og forudsigelighed for markedsdeltagerne.

Som led i det igangværende Solvens II-projekt i forsikringssektoren anmodede Kommissionen i december 2004 Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (CEIOPS) om at yde teknisk rådgivning vedrørende egnethedskravene i forsikringsdirektiverne, herunder den tilsynsmæssige godkendelsesproces i artikel 15 i direktiv 92/49/EØF og 2002/83/EF.

3. KONSEKVENSANALYSE

De muligheder, der undersøges i konsekvensanalysen[2], omfatter muligheden for ikke at gøre noget samt reguleringsmæssige løsninger, som er retligt bindende eller ikke retligt bindende. Efter en omhyggelig undersøgelse af de forskellige valgmuligheder konkluderer konsekvensanalysen, at en retligt bindende løsning er nødvendig for at opfylde målsætningerne om retssikkerhed, klarhed og gennemsigtighed for de kompetente myndigheder og for markedsdeltagerne. For at opfylde disse målsætninger og sikre konsekvens inden for de forskellige sektorer og mellem de forskellige sektorer indbyrdes konkluderes det i konsekvensanalysen, at det er bedst at sigte mod en høj harmoniseringsgrad med hensyn til proceduren og kriterierne for tilsynsmæssig vurdering. En lavere harmoniseringsgrad – som giver medlemsstaterne og deres kompetente myndigheder betydelig fleksibilitet – vil ikke opfylde det udtrykkelige sigte om øget retssikkerhed, forudsigelighed og konsekvens i tilsynsmæssige vurderinger af erhvervelser og forøgelser af kapitalandele i finansieringsinstitutter og investeringsselskaber.

Forslaget synes ikke at resultere i supplerende administrative udgifter.

4. BESTEMMELSER FOR REGULEREDE MARKEDER

Et af grundprincipperne bag MiFID er, at der så vidt muligt bør gælde parallelle bestemmelser for investeringsselskaber og regulerede markeder. Denne parallelitet findes mellem artikel 10 (som gælder for investeringsselskaber) og artikel 38 (den tilsvarende bestemmelse for regulerede markeder). I lyset af denne parallelitet og også i lyset af udsigten til yderligere konsolidering på fondsbørsområdet vil Kommissionen som en hastesag overveje, om det er nødvendigt og muligt at udvide de procedurer og kriterier, der fastsættes ved dette forslag, til at gælde for regulerede markeder. Formålet med et sådant skridt ville være at øge retssikkerheden for alle interesserede parter, når de underkastes en nærmere undersøgelse fra de kompetente myndigheders side, og lette det indre markeds funktion (ved at forebygge protektionistiske reaktioner fra medlemsstaternes side). Ved afgørelsen af, om den skal gribe ind eller ej, vil Kommissionen tage hensyn til den særlige type transaktioner, der foretages på regulerede markeder, og de interesserede parters og tilsynsmyndighedernes synspunkter. Kommissionen vil snarest muligt beslutte, om det er passende at foretage en sådan indgriben.

5. FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER

Retsgrundlaget for forslaget, som er et ændringsdirektiv, er det samme som for de direktiver, der ændres, nemlig EF-traktatens artikel 47, stk. 2, og artikel 55.

I overensstemmelse med subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet, jf. EF-traktatens artikel 5, kan målsætningerne med den foreslåede foranstaltning, nemlig indførelse af harmoniserede procedureregler og vurderingskriterier i hele Fællesskabet, ikke opfyldes i tilstrækkeligt omfang af medlemsstaterne og kan derfor bedre opfyldes af Fællesskabet. Dette direktiv fastsætter de krav, der skal opfyldes for at opnå disse målsætninger, og går ikke ud over, hvad der er nødvendigt til dette formål.

I betragtning af kravet om ensartede regler i hele Fællesskabet blev et ændringsdirektiv, der fastsætter proceduren og kriterierne, anset for at være det bedst egnede instrument.

6. BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER

Initiativet har ingen budgetmæssige konsekvenser og kræver ingen yderligere menneskelige og administrative ressourcer.

2006/0166 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om ændring af Rådets direktiv 92/49/EØF og direktiverne 2002/83/EF, 2004/39/EF, 2005/68/EF og 2006/48/EF hvad angår procedurereglerne og kriterierne for tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og forøgelse af kapitalandele i den finansielle sektor

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2, og artikel 55,

under henvisning til forslag fra Kommissionen[3],

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[4],

efter proceduren i traktatens artikel 251, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og om ændring af direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF (tredje skadesforsikringsdirektiv)[5], Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring[6], Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF[7], Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og 92/49/EØF samt direktiv 98/78/EF og 2002/83/EF[8] og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning)[9] regulerer den situation, hvor en erhverver påtænker at erhverve eller forøge en kvalificeret deltagelse i et kreditinstitut, et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et investeringsselskab.

(2) Disse lovrammer fastsætter imidlertid ikke detaljerede kriterier for tilsynsmæssig vurdering af den påtænkte erhvervelse eller forøgelse af en kapitalandel og heller ikke for anvendelsen af dem. Dette har resulteret i manglende retssikkerhed, uklarhed og uforudsigelighed i vurderingsprocessen samt med hensyn til resultaterne af denne proces.

(3) De kompetente myndigheders rolle både i indenlandske og grænseoverskridende sager bør være at foretage en tilsynsmæssig vurdering på basis af klare vurderingskriterier og –procedurer. Det er derfor nødvendigt at fastsætte kriterier for den tilsynsmæssige vurdering af aktionærerne og ledelsen i forhold til en påtænkt erhvervelse eller forøgelse af en kvalificeret deltagelse og en klar procedure for anvendelsen af dem. Af hensyn til kohærensen bør disse kriterier være i overensstemmelse med de kriterier, der blev anvendt i forhold til aktionærerne og ledelsen i den oprindelige tilladelsesprocedure.

(4) For markeder, som bliver mere og mere integrerede, og hvor koncernstrukturer kan brede sig over forskellige medlemsstater, underkastes erhvervelsen af en kvalificeret deltagelse undersøgelse i en række medlemsstater, og det er helt afgørende at sikre en harmonisering i hele Fællesskabet af proceduren og de tilsynsmæssige vurderinger, uden at medlemsstaterne fastsætter strengere regler.

(5) I forbindelse med den tilsynsmæssige vurdering indebærer kriteriet om den påtænkte erhververs omdømme en bestemmelse af, om der hersker tvivl om den påtænkte erhververs integritet og faglige kompetence, og om denne tvivl er velbegrundet; en sådan tvivl kan f.eks. opstå som følge af tidligere erhvervsmæssig adfærd. Vurderingen af omdømmet er særlig relevant, hvis den påtænkte erhverver er et foretagende, der ikke er underlagt regulering.

(6) For at opfylde sin rolle ifølge traktaten og blive i stand til at vurdere, om kriterierne for egnethedsvurderingen kræver yderligere præcisering, bør Kommissionen tildeles ret til at anmode om kopi af de dokumenter, hvorpå de kompetente myndigheder har baseret deres tilsynsmæssige vurdering.

(7) Det kan i fremtiden blive nødvendigt at tilpasse vurderingskriterierne for at tage højde for markedsudviklingen og behovet for at sikre en ensartet anvendelse i hele Fællesskabet. De nødvendige foranstaltninger bør derfor vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen[10].

(8) Eftersom målene for den påtænkte handling, nemlig indførelse af harmoniserede procedureregler og vurderingskriterier i hele Fællesskabet, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor på grund af deres omfang og virkninger bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, kan Fællesskabet træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(9) Direktiverne 92/49/EØF, 2002/83/EF, 2004/39/EF, 2005/68/EF og 2006/48/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Ændringer af direktiv 92/49/EØF

I direktiv 92/49/EØF foretages følgende ændringer:

1. Andet afsnit i artikel 1, litra g), affattes således:

“Ved anvendelsen af denne definition i forbindelse med artikel 8 og 15 i nærværende direktiv samt de andre niveauer for deltagelse, der er omhandlet i artikel 15, medregnes de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 9 og 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF*[];

_________

* EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38.”

2. Artikel 15 affattes således:

a) Stk. 1 affattes således:

“1. Medlemsstaterne kræver, at enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske eller juridiske personer, som handler samlet, og som enten påtænker direkte eller indirekte at erhverve en kvalificeret deltagelse i et forsikringsselskab eller direkte eller indirekte at forøge en sådan kvalificeret deltagelse yderligere med det resultat, at vedkommendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når op på eller overstiger 20 %, 30 % eller 50 %, eller at forsikringsselskabet derved bliver vedkommendes datterselskab, i det følgende benævnt “påtænkt erhverver”, skriftligt skal underrette de kompetente myndigheder for det forsikringsselskab, hvori de enten søger at erhverve en kvalificeret deltagelse eller at forøge en sådan kvalificeret deltagelse, om størrelsen af den kapitalandel, der påtænkes erhvervet, og de relevante oplysninger, der er omhandlet i artikel 15b, stk. 4.”

b) Stk. 1a udgår.

c) I stk. 2 erstattes tallet “33 %” med tallet “30 %”.

3. Følgende artikler 15a-15d indsættes:

“Artikel 15a

1. De kompetente myndigheder anerkender omgående og under alle omstændigheder senest to hverdage efter modtagelsen af den i artikel 15, stk. 1, omhandlede underretning skriftligt modtagelsen heraf over for den påtænkte erhverver.

De kompetente myndigheder har en frist på højst tredive hverdage fra datoen for den skriftlige anerkendelse af modtagelsen, i det følgende benævnt "vurderingsperiode", til at gøre indsigelse mod den påtænkte erhververs plan.

2. De kompetente myndigheder kan om nødvendigt anmode om yderligere oplysninger senest fem hverdage efter den i stk. 1, første afsnit, omhandlede dato for anerkendelse af modtagelsen med det formål at gennemføre den vurdering, der er omhandlet i artikel 15b, stk. 1.

Denne anmodning om yderligere oplysninger skal fremsættes skriftligt og præcisere, hvilke supplerende oplysninger der er behov for.

De oplysninger, de kompetente myndigheder anmoder om, skal være dem i hænde inden for en frist på ti hverdage. I perioden mellem de kompetente myndigheders anmodning om oplysninger og modtagelsen af svar herpå fra den påtænkte erhverver afbrydes vurderingsperioden. Afbrydelsen må ikke overstige ti hverdage. Eventuelle yderligere anmodninger om oplysninger fra de kompetente myndigheders side må ikke medføre en afbrydelse af vurderingsperioden.

3. Beslutter de kompetente myndigheder efter afslutningen af deres vurdering at gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse eller den påtænkte forøgelse af kapitalandelen, skal de inden for en frist på to hverdage og uden at overskride den frist, der er omhandlet i artikel 15a, stk. 1, andet afsnit, underrette den påtænkte erhverver skriftligt herom og angive begrundelsen for denne beslutning.

4. Gør de kompetente myndigheder ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt indsigelse mod den påtænkte erhvervelse eller forøgelse af kapitalandelen, jf. artikel 15, stk. 1, anses den påtænkte erhvervelse eller forøgelse af kapitalandelen for at være godkendt. De kompetente myndigheder underretter den påtænkte erhverver om udløbsdatoen for vurderingsperioden på datoen for anerkendelsen af modtagelsen, jf. stk. 1, og, hvis det er relevant, på datoen for anmodningen om yderligere oplysninger, jf. stk. 2.

5. De kompetente myndigheder kan forlænge vurderingsperioden til højst 50 hverdage, hvis den påtænkte erhverver er underlagt regulering uden for Fællesskabet og befinder sig i et tredjeland, hvor der er retlige hindringer for videregivelsen af de nødvendige oplysninger.

6. De kompetente myndigheder kan fastsætte en maksimumsperiode for afslutningen af den påtænkte erhvervelse eller forøgelse af kapitalandelen.

Artikel 15b

1. Ved vurderingen af den i artikel 15, stk. 1, omhandlede underretning og de i artikel 15a, stk. 2, omhandlede oplysninger vurderer de kompetente myndigheder under hensyntagen til den påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på forsikringsselskabet den påtænkte erhververs egnethed og den påtænkte erhvervelses finansielle sundhed i forhold til alle de følgende kriterier:

a) den påtænkte erhververs omdømme

b) omdømmet og erfaringen hos den person, som vil lede forsikringsselskabet som følge af den påtænkte erhvervelse

c) den påtænkte erhververs finansielle sundhed, især i forhold til den type forretninger, der forfølges eller påtænkes forfulgt i det forsikringsselskab, hvori der søges en erhvervelse

d) om forsikringsselskabet vil kunne opfylde og fortsætte med at opfylde sine forpligtelser i henhold til dette direktiv og eventuelle gældende sektorregler, jf. artikel 2, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF*, efter den påtænkte erhvervelse

e) om der er rimelige grunde til i forbindelse med den påtænkte erhvervelse at formode, at hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF**, forekommer eller forsøges eller er forekommet eller er blevet forsøgt, eller at den påtænkte erhvervelse vil kunne øge risikoen for en sådan adfærd.

2. De kompetente myndigheder må kun gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, hvis de finder, at kriterierne i stk. 1 ikke er opfyldt, eller de af den påtænkte erhverver afgivne oplysninger ikke er fyldestgørende.

3. Medlemsstaterne må hverken pålægge forhåndsbetingelser vedrørende størrelsen af den kapitalandel, der skal erhverves, eller vurdere erhvervelsen ud fra markedets økonomiske behov.

4. Medlemsstaterne offentliggør en liste med de oplysninger, der er nødvendige for at foretage den i stk. 1 omhandlede vurdering.

Omfanget af de krævede oplysninger skal være proportionalt og afpasset efter arten af den påtænkte erhvervelse eller forøgelse af kapitalandelen.

Medlemsstaterne må ikke forlange oplysninger, som ikke er relevante for en tilsynsmæssig vurdering.

5. Har den kompetente myndighed modtaget underretning om to eller flere påtænkte erhvervelser eller forøgelser af kvalificerede deltagelser i det samme forsikringsselskab, skal den sikre, at alle de påtænkte erhververe behandles uden forskelsbehandling.

Artikel 15c

Ud over hvad der er fastsat i artikel 15, stk. 1, og artikel 15a og 15b, og medmindre andet er fastsat, rådfører de relevante kompetente myndigheder sig med hinanden ved vurderingen af erhvervelser i overensstemmelse med artikel 15b, stk. 1, hvis den påtænkte erhverver er en af følgende:

1) et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investeringsinstitut eller et administrationsselskab, jf. artikel 1a, stk. 2, i Rådets direktiv 85/611/EØF***, i det følgende benævnt ”administrationsselskab for et investeringsinstitut”, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat

2) moderselskabet for et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investeringsinstitut eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat

3) en fysisk eller juridisk person, der kontrollerer et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investeringsinstitut eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat.

De kompetente myndigheder skal indgå i et nært samarbejde. De udveksler alle oplysninger, som er afgørende eller relevante for vurderingen. I denne forbindelse videregiver de kompetente myndigheder efter anmodning alle relevante oplysninger og videregiver på eget initiativ alle afgørende oplysninger.

Artikel 15d

1. Kommissionen kan anmode de kompetente myndigheder om omgående at udlevere kopier af de dokumenter, hvorpå de har baseret deres vurdering i forhold til artikel 15, stk. 1, og artikel 15a, 15b og 15c, samt oplyse om de grunde, der er angivet over for den påtænkte erhverver.

2. De oplysninger, der videregives til Kommissionen, er omfattet af tavshedspligt og vil kun blive benyttet til at fastslå, om en medlemsstat har opfyldt sine forpligtelser i henhold til dette direktiv.

Alle personer, der arbejder for eller har arbejdet for Kommissionen, samt regnskabsrevisorer eller eksperter, der handler på Kommissionens vegne, er underlagt tavshedspligt.

3. Fortrolige oplysninger, som Kommissionen måtte modtage i medfør af stk. 1, må ikke videregives til nogen person eller myndighed, medmindre dette sker i resuméform eller kollektivt, således at de enkelte påtænkte erhververe eller de berørte forsikringsselskaber ikke kan identificeres.

_________

* EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1.

** EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15.

*** EFT L 375 af 31.12.1985, s. 3.”

4. I artikel 51 indsættes følgende led:

”- specifikationer og præciseringer af de i artikel 15b, stk. 1, fastsatte kriterier for at tage højde for den fremtidige udvikling og sikre en ensartet anvendelse af dette direktiv.”

Artikel 2

Ændringer af direktiv 2002/83/EF

I direktiv 2002/83/EF foretages følgende ændringer:

1. Artikel 1, litra j), andet afsnit, affattes således:

”Ved anvendelsen af denne definition i forbindelse med artikel 8 og 15 samt de andre niveauer af deltagelse, der er omhandlet i artikel 15, tages de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 9 og 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF*, i betragtning

* EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38."

2. I artikel 15 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 1 affattes således:

“1. Medlemsstaterne kræver, at enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske eller juridiske personer, som handler samlet, og som enten påtænker direkte eller indirekte at erhverve en kvalificeret deltagelse i et forsikringsselskab eller direkte eller indirekte at forøge en sådan kvalificeret deltagelse yderligere med det resultat, at vedkommendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når op på eller overstiger 20 %, 30 % eller 50 %, eller at forsikringsselskabet derved bliver vedkommendes datterselskab, i det følgende benævnt “påtænkt erhverver”, skriftligt skal underrette de kompetente myndigheder for det forsikringsselskab, hvori de enten søger at erhverve en kvalificeret deltagelse eller at forøge en sådan kvalificeret deltagelse, om størrelsen af den kapitalandel, der påtænkes erhvervet, og de relevante oplysninger, der er omhandlet i artikel 15b, stk. 4.”

b) I stk. 2 erstattes tallet ”33 %” med tallet ”30 %”.

3. Følgende artikel 15a-15d indsættes:

”Artikel 15a

1. De kompetente myndigheder anerkender omgående og under alle omstændigheder senest to hverdage efter modtagelsen af den i artikel 15, stk. 1, omhandlede underretning skriftligt modtagelsen heraf over for den påtænkte erhverver.

De kompetente myndigheder har en frist på højst tredive hverdage fra datoen for den skriftlige anerkendelse af modtagelsen, i det følgende benævnt "vurderingsperiode", til at gøre indsigelse mod den påtænkte erhververs plan.

2. De kompetente myndigheder kan om nødvendigt anmode om yderligere oplysninger senest fem hverdage efter den i stk. 1, første afsnit, omhandlede dato for anerkendelse af modtagelsen med det formål at gennemføre den vurdering, der er omhandlet i artikel 15b, stk. 1.

Denne anmodning om yderligere oplysninger skal fremsættes skriftligt og præcisere, hvilke supplerende oplysninger der er behov for.

De oplysninger, de kompetente myndigheder anmoder om, skal være dem i hænde inden for en frist på ti hverdage. I perioden mellem de kompetente myndigheders anmodning om oplysninger og modtagelsen af svar herpå fra den påtænkte erhverver afbrydes vurderingsperioden. Afbrydelsen må ikke overstige ti hverdage. Eventuelle yderligere anmodninger om oplysninger fra de kompetente myndigheders side må ikke medføre en afbrydelse af vurderingsperioden.

3. Beslutter de kompetente myndigheder efter afslutningen af deres vurdering at gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse eller den påtænkte forøgelse af kapitalandelen, skal de inden for en frist på to hverdage og uden at overskride den frist, der er omhandlet i artikel 15a, stk. 1, andet afsnit, underrette den påtænkte erhverver skriftligt herom og angive begrundelsen for denne beslutning.

4. Gør de kompetente myndigheder ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt indsigelse mod den påtænkte erhvervelse eller forøgelse af kapitalandelen, jf. artikel 15, stk. 1, anses den påtænkte erhvervelse eller forøgelse af kapitalandelen for at være godkendt. De kompetente myndigheder underretter den påtænkte erhverver om udløbsdatoen for vurderingsperioden på datoen for anerkendelsen af modtagelsen, jf. stk. 1, og, hvis det er relevant, på datoen for anmodningen om yderligere oplysninger, jf. stk. 2.

5. De kompetente myndigheder kan forlænge vurderingsperioden til højst 50 hverdage, hvis den påtænkte erhverver er underlagt regulering uden for Fællesskabet og befinder sig i et tredjeland, hvor der er retlige hindringer for videregivelsen af de nødvendige oplysninger.

6. De kompetente myndigheder kan fastsætte en maksimumsperiode for afslutningen af den påtænkte erhvervelse eller forøgelse af kapitalandelen.

Artikel 15b

1. Ved vurderingen af den i artikel 15, stk. 1, omhandlede underretning og de i artikel 15a, stk. 2, omhandlede oplysninger vurderer de kompetente myndigheder under hensyntagen til den påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på forsikringsselskabet den påtænkte erhververs egnethed og den påtænkte erhvervelses finansielle sundhed i forhold til alle de følgende kriterier:

a) den påtænkte erhververs omdømme

b) omdømmet og erfaringen hos den person, som vil lede forsikringsselskabet som følge af den påtænkte erhvervelse

c) den påtænkte erhververs finansielle sundhed, især i forhold til den type forretninger, der forfølges eller påtænkes forfulgt i det forsikringsselskab, hvori der søges en erhvervelse

d) om forsikringsselskabet vil kunne opfylde og fortsætte med at opfylde sine forpligtelser i henhold til dette direktiv og eventuelle gældende sektorregler, jf. artikel 2, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF*, efter den påtænkte erhvervelse

e) om der er rimelige grunde til i forbindelse med den påtænkte erhvervelse at formode, at hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF**, forekommer eller forsøges eller er forekommet eller er blevet forsøgt, eller at den påtænkte erhvervelse vil kunne øge risikoen for en sådan adfærd.

2. De kompetente myndigheder må kun gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, hvis de finder, at kriterierne i stk. 1 ikke er opfyldt, eller de af den påtænkte erhverver afgivne oplysninger ikke er fyldestgørende.

3. Medlemsstaterne må hverken pålægge forhåndsbetingelser vedrørende størrelsen af den kapitalandel, der skal erhverves, eller vurdere erhvervelsen ud fra markedets økonomiske behov.

4. Medlemsstaterne offentliggør en liste med de oplysninger, der er nødvendige for at foretage den i stk. 1 omhandlede vurdering.

Omfanget af de krævede oplysninger skal være proportionalt og afpasset efter arten af den påtænkte erhvervelse eller forøgelse af kapitalandelen.

Medlemsstaterne må ikke forlange oplysninger, som ikke er relevante for en tilsynsmæssig vurdering.

5. Har den kompetente myndighed modtaget underretning om to eller flere påtænkte erhvervelser eller forøgelser af kvalificerede deltagelser i det samme forsikringsselskab, skal den sikre, at alle de påtænkte erhververe behandles uden forskelsbehandling.

Artikel 15c

Ud over hvad der er fastsat i artikel 15, stk. 1, og artikel 15a og 15b, og medmindre andet er fastsat, rådfører de relevante kompetente myndigheder sig med hinanden ved vurderingen af erhvervelser i overensstemmelse med artikel 15b, stk. 1, hvis den påtænkte erhverver er en af følgende:

1) et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investeringsinstitut eller et administrationsselskab, jf. artikel 1a, stk. 2, i Rådets direktiv 85/611/EØF***, i det følgende benævnt ”administrationsselskab for et investeringsinstitut”, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat

2) moderselskabet for et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investeringsinstitut eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat

3) en fysisk eller juridisk person, der kontrollerer et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investeringsinstitut eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat.

De kompetente myndigheder skal indgå i et nært samarbejde. De udveksler alle oplysninger, som er afgørende eller relevante for vurderingen. I denne forbindelse videregiver de kompetente myndigheder efter anmodning alle relevante oplysninger og videregiver på eget initiativ alle afgørende oplysninger.

Artikel 15d

1. Kommissionen kan anmode de kompetente myndigheder om omgående at udlevere kopier af de dokumenter, hvorpå de har baseret deres vurdering i forhold til artikel 15, stk. 1, og artikel 15a, 15b og 15c, samt oplyse om de grunde, der er angivet over for den påtænkte erhverver.

2. De oplysninger, der videregives til Kommissionen, er omfattet af tavshedspligt og vil kun blive benyttet til at fastslå, om en medlemsstat har opfyldt sine forpligtelser i henhold til dette direktiv.

Alle personer, der arbejder for eller har arbejdet for Kommissionen, samt regnskabsrevisorer eller eksperter, der handler på Kommissionens vegne, er underlagt tavshedspligten.

3. Fortrolige oplysninger, som Kommissionen måtte modtage i medfør af stk. 1, må ikke videregives til nogen person eller myndighed, medmindre dette sker i resuméform eller kollektivt, således at de enkelte påtænkte erhververe eller de berørte forsikringsselskaber ikke kan identificeres.

_________

* EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1.

** EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15.

*** EFT L 375 af 31.12.1985, s. 3.”

4. I artikel 64 indsættes følgende led:

“- specifikationer og præciseringer af de i artikel 15b, stk. 1, fastsatte kriterier for at tage højde for den fremtidige udvikling og sikre en ensartet anvendelse af dette direktiv.”

Arti kel 3

Ændringer af direktiv 2004/39/EF

I direktiv 2004/39/EF foretages følgende ændringer:

1. Artikel 4, stk. 1, litra 27), affattes således:

“27) "kvalificeret deltagelse": direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 % af kapitalen eller stemmerettighederne i et investeringsselskab, jf. artikel 9 og 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF, eller en besiddelse, som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af det investeringsselskab, hvori der besiddes en kapitalandel

________

* EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38.”

2. Artikel 10, stk. 3 og 4, affattes således:

”3. Medlemsstaterne kræver, at enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske eller juridiske personer, som handler samlet, og som enten påtænker direkte eller indirekte at erhverve en kvalificeret deltagelse i et investeringsselskab eller direkte eller indirekte at forøge en sådan kvalificeret deltagelse yderligere med det resultat, at vedkommendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når op på eller overstiger 20 %, 30 % eller 50 %, eller at investeringsselskabet derved bliver vedkommendes datterselskab, i det følgende benævnt “påtænkt erhverver”, skriftligt skal underrette de kompetente myndigheder for det investeringsselskab, hvori de enten søger at erhverve en kvalificeret deltagelse eller at forøge en sådan kvalificeret deltagelse, om størrelsen af den kapitalandel, der påtænkes erhvervet, og de relevante oplysninger, der er omhandlet i artikel 10b, stk. 4.

Medlemsstaterne kræver, at enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirekte at afhænde en kvalificeret deltagelse i et investeringsselskab, skal underrette de kompetente myndigheder om størrelsen af den kapitalandel, der bliver resultatet. Disse personer skal ligeledes underrette de kompetente myndigheder, hvis de har til hensigt at mindske deres kvalificerede deltagelse så meget, at deres andel af stemmerettigheder eller kapitalandele når ned under en tærskel på 20 %, 30 % eller 50 %, eller at investeringsselskabet ophører med at være deres datterselskab.

4. Vurderingen af erhvervelsen i overensstemmelse med artikel 10b, stk. 1, underkastes forudgående høring, jf. artikel 60, hvis den påtænkte erhverver er en af følgende:

a) et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et administrationsselskab, jf. artikel 1a, stk. 2, i Rådets direktiv 85/611/EØF*, i det følgende benævnt ”administrationsselskab for et investeringsselskab”, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat

b) moderselskabet for et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et administrationsselskab for et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat

c) en fysisk eller juridisk person, der kontrollerer et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et administrationsselskab for et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat.

* EFT L 375 af 31.12.1985, s. 3.”

3. Følgende artikel 10a, 10b og 10c indsættes:

“Arti kel 10a

1. Med henblik på artikel 10, stk. 3, første afsnit, anerkender de kompetente myndigheder omgående og under alle omstændigheder senest to hverdage efter modtagelsen af den i det pågældende afsnit omhandlede underretning skriftligt modtagelsen heraf over for den påtænkte erhverver.

De kompetente myndigheder har en frist på højst tredive hverdage fra datoen for den skriftlige anerkendelse af modtagelsen, i det følgende benævnt "vurderingsperiode", til at gøre indsigelse mod den påtænkte erhververs plan.

2. De kompetente myndigheder kan om nødvendigt anmode om yderligere oplysninger senest fem hverdage efter den i stk. 1, første afsnit, omhandlede dato for anerkendelse af modtagelsen med det formål at gennemføre den vurdering, der er omhandlet i artikel 10b, stk. 1.

Denne anmodning om yderligere oplysninger skal fremsættes skriftligt og præcisere, hvilke supplerende oplysninger der er behov for.

De oplysninger, de kompetente myndigheder anmoder om, skal være dem i hænde inden for en frist på ti hverdage. I perioden mellem de kompetente myndigheders anmodning om oplysninger og modtagelsen af svar herpå fra den påtænkte erhverver afbrydes vurderingsperioden. Afbrydelsen må ikke overstige ti hverdage. Eventuelle yderligere anmodninger om oplysninger fra de kompetente myndigheders side må ikke medføre en afbrydelse af vurderingsperioden.

3. Beslutter de kompetente myndigheder efter afslutningen af deres vurdering at gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse eller den påtænkte forøgelse af kapitalandelen, skal de inden for en frist på to hverdage og uden at overskride den frist, der er omhandlet i artikel 10a, stk. 1, andet afsnit, underrette den påtænkte erhverver skriftligt herom og angive begrundelsen for denne beslutning.

4. Gør de kompetente myndigheder ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt indsigelse mod den påtænkte erhvervelse eller forøgelse af kapitalandelen, jf. artikel 10, stk. 3, anses den påtænkte erhvervelse eller forøgelse af kapitalandelen for at være godkendt. De kompetente myndigheder underretter den påtænkte erhverver om udløbsdatoen for vurderingsperioden på datoen for anerkendelsen af modtagelsen, jf. stk. 1, og, hvis det er relevant, på datoen for anmodningen om yderligere oplysninger, jf. stk. 2.

5. De kompetente myndigheder kan forlænge vurderingsperioden til højst 50 hverdage, hvis den påtænkte erhverver er underlagt regulering uden for Fællesskabet og befinder sig i et tredjeland, hvor der er retlige hindringer for videregivelsen af de nødvendige oplysninger.

6. De kompetente myndigheder kan fastsætte en maksimumsperiode for afslutningen af den påtænkte erhvervelse eller forøgelse af kapitalandelen.

Artikel 1 0b

1. Ved vurderingen af den i artikel 10, stk. 3, omhandlede underretning og de i artikel 10a, stk. 2, omhandlede oplysninger vurderer de kompetente myndigheder under hensyntagen til den påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på investeringsselskabet den påtænkte erhververs egnethed og den påtænkte erhvervelses finansielle sundhed i forhold til alle de følgende kriterier:

a) den påtænkte erhververs omdømme

b) omdømmet og erfaringen hos den person, som vil lede investeringsselskabet som følge af den påtænkte erhvervelse

c) den påtænkte erhververs finansielle sundhed, især i forhold til den type forretninger, der forfølges eller påtænkes forfulgt i det investeringsselskab, hvori der søges en erhvervelse

d) om investeringsselskabet vil kunne opfylde og fortsætte med at opfylde sine forpligtelser i henhold til dette direktiv og eventuelle gældende sektorregler, jf. artikel 2, stk. 7, i direktiv 2002/87/EF, efter den påtænkte erhvervelse

e) om der er rimelige grunde til i forbindelse med den påtænkte erhvervelse at formode, at hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF*, forekommer eller forsøges eller er forekommet eller er blevet forsøgt, eller at den påtænkte erhvervelse vil kunne øge risikoen for en sådan adfærd.

For at tage hensyn til den fremtidige udvikling og sikre en ensartet anvendelse af dette direktiv kan Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i artikel 64, stk. 2, vedtage gennemførelsesforanstaltninger, som specificerer og præciserer de i første afsnit af dette stykke fastsatte kriterier.

2. De kompetente myndigheder må kun gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, hvis de finder, at kriterierne i stk. 1 ikke er opfyldt, eller de af den påtænkte erhverver afgivne oplysninger ikke er fyldestgørende.

3. Medlemsstaterne må hverken pålægge forhåndsbetingelser vedrørende størrelsen af den kapitalandel, der skal erhverves, eller vurdere erhvervelsen ud fra markedets økonomiske behov.

4. Medlemsstaterne offentliggør en liste med de oplysninger, der er nødvendige for at foretage den i stk. 1 omhandlede vurdering.

Omfanget af de krævede oplysninger skal være proportionalt og afpasset efter arten af den påtænkte erhvervelse eller forøgelse af kapitalandelen.

Medlemsstaterne må ikke forlange oplysninger, som ikke er relevante for en tilsynsmæssig vurdering.

5. Har den kompetente myndighed modtaget underretning om to eller flere påtænkte erhvervelser eller forøgelser af kvalificerede deltagelser i det samme investeringsselskab, skal den sikre, at alle de påtænkte erhververe behandles uden forskelsbehandling.

* EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15.

Artikel 10c

1. Kommissionen kan anmode de kompetente myndigheder om omgående at udlevere kopier af de dokumenter, hvorpå de har baseret deres vurdering i forhold til artikel 10, stk. 3, artikel 10, stk. 4, og artikel 10b, samt oplyse om de grunde, der er anført over for den påtænkte erhverver.

2. De oplysninger, der videregives til Kommissionen, er omfattet af tavshedspligt og vil kun blive benyttet til at fastslå, om en medlemsstat har opfyldt sine forpligtelser i henhold til dette direktiv.

Alle personer, der arbejder for eller har arbejdet for Kommissionen, samt regnskabsrevisorer eller eksperter, der handler på Kommissionens vegne, er underlagt tavshedspligt.

3. Fortrolige oplysninger, som Kommissionen måtte modtage i medfør af stk. 1, må ikke videregives til nogen person eller myndighed, medmindre dette sker i resuméform eller kollektivt, således at de enkelte påtænkte erhververe eller de berørte investeringsselskaber ikke kan identificeres.”

Arti kel 4

Ændringer af direktiv 2005/68/EF

I direktiv 2005/68/EF foretages følgende ændringer:

1. Artikel 2, stk. 2, tredje afsnit, affattes således:

”Med henblik på stk. 1, litra j), i denne artikel og i forbindelse med artikel 12 og 19 samt de andre niveauer af deltagelse, der er omhandlet i artikel 19, tages de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 9 og 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF*, i betragtning

* EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38.”

2. Artikel 19 affattes således:

"Arti kel 19

1. Medlemsstaterne kræver, at enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske eller juridiske personer, som handler samlet, og som enten påtænker direkte eller indirekte at erhverve en kvalificeret deltagelse i et genforsikringsselskab eller direkte eller indirekte at forøge en sådan kvalificeret deltagelse yderligere med det resultat, at vedkommendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når op på eller overstiger 20 %, 30 % eller 50 %, eller at genforsikringsselskabet derved bliver vedkommendes datterselskab, i det følgende benævnt “påtænkt erhverver”, skriftligt skal underrette de kompetente myndigheder for det genforsikringsselskab, hvori de enten søger at erhverve en kvalificeret deltagelse eller at forøge en sådan kvalificeret deltagelse, om størrelsen af den kapitalandel, der påtænkes erhvervet, og de relevante oplysninger, der er omhandlet i artikel 19a, stk. 4.

2. De kompetente myndigheder anerkender omgående og under alle omstændigheder senest to hverdage efter modtagelsen af den i stk. 1 omhandlede underretning skriftligt modtagelsen heraf over for den påtænkte erhverver.

De kompetente myndigheder har en frist på højst tredive hverdage fra datoen for den skriftlige anerkendelse af modtagelsen, i det følgende benævnt "vurderingsperiode", til at gøre indsigelse mod den påtænkte erhververs plan.

3. De kompetente myndigheder kan om nødvendigt anmode om yderligere oplysninger senest fem hverdage efter den i stk. 2, første afsnit, omhandlede dato for anerkendelse af modtagelsen med det formål at gennemføre den vurdering, der er omhandlet i artikel 19a, stk. 1.

Denne anmodning om yderligere oplysninger skal fremsættes skriftligt og præcisere, hvilke supplerende oplysninger der er behov for.

De oplysninger, de kompetente myndigheder anmoder om, skal være dem i hænde inden for en frist på ti hverdage. I perioden mellem de kompetente myndigheders anmodning om oplysninger og modtagelsen af svar herpå fra den påtænkte erhverver afbrydes vurderingsperioden. Afbrydelsen må ikke overstige ti hverdage. Eventuelle yderligere anmodninger om oplysninger fra de kompetente myndigheders side må ikke medføre en afbrydelse af vurderingsperioden.

4. Beslutter de kompetente myndigheder efter afslutningen af deres vurdering at gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse eller den påtænkte forøgelse af kapitalandelen, skal de inden for en frist på to hverdage og uden at overskride den frist, der er omhandlet i artikel 19, stk. 2, andet afsnit, underrette den påtænkte erhverver skriftligt herom og angive begrundelsen for denne beslutning.

5. Gør de kompetente myndigheder ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt indsigelse mod den påtænkte erhvervelse eller forøgelse af kapitalandelen, jf. stk. 1, anses den påtænkte erhvervelse eller forøgelse af kapitalandelen for at være godkendt. De kompetente myndigheder underretter den påtænkte erhverver om udløbsdatoen for vurderingsperioden på datoen for anerkendelsen af modtagelsen, jf. stk. 2, og, hvis det er relevant, på datoen for anmodningen om yderligere oplysninger, jf. stk. 3.

6. De kompetente myndigheder kan forlænge vurderingsperioden til højst 50 hverdage, hvis den påtænkte erhverver er underlagt regulering uden for Fællesskabet og befinder sig i et tredjeland, hvor der er retlige hindringer for videregivelsen af de nødvendige oplysninger.

7. De kompetente myndigheder kan fastsætte en maksimumsperiode for afslutningen af den påtænkte erhvervelse eller forøgelse af kapitalandelen.”

3. Følgende artikel 19a indsættes:

"Arti kel 19a

1. Ved vurderingen af den i artikel 19, stk. 1, omhandlede underretning og de i artikel 19, stk. 3, omhandlede oplysninger vurderer de kompetente myndigheder under hensyntagen til den påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på genforsikringsselskabet den påtænkte erhververs egnethed og den påtænkte erhvervelses finansielle sundhed i forhold til alle de følgende kriterier:

a) den påtænkte erhververs omdømme

b) omdømmet og erfaringen hos den person, som vil lede genforsikringsselskabet som følge af den påtænkte erhvervelse

c) den påtænkte erhververs finansielle sundhed, især i forhold til den type forretninger, der forfølges eller påtænkes forfulgt i det genforsikringsselskab, hvori der søges en erhvervelse

d) om genforsikringsselskabet vil kunne opfylde og fortsætte med at opfylde sine forpligtelser i henhold til dette direktiv og eventuelle gældende sektorregler, jf. artikel 2, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF, efter den påtænkte erhvervelse

e) om der er rimelige grunde til i forbindelse med den påtænkte erhvervelse at formode, at hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF*, forekommer eller forsøges eller er forekommet eller er blevet forsøgt, eller at den påtænkte erhvervelse vil kunne øge risikoen for en sådan adfærd.

2. De kompetente myndigheder må kun gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, hvis de finder, at kriterierne i stk. 1 ikke er opfyldt, eller de af den påtænkte erhverver afgivne oplysninger ikke er fyldestgørende.

3. Medlemsstaterne må hverken pålægge forhåndsbetingelser vedrørende størrelsen af den kapitalandel, der skal erhverves, eller vurdere erhvervelsen ud fra markedets økonomiske behov.

4. Medlemsstaterne offentliggør en liste med de oplysninger, der er nødvendige for at foretage den i stk. 1 omhandlede vurdering.

Omfanget af de krævede oplysninger skal være proportionalt og afpasset efter arten af den påtænkte erhvervelse eller forøgelse af kapitalandelen.

Medlemsstaterne må ikke forlange oplysninger, som ikke er relevante for en tilsynsmæssig vurdering.

5. Har den kompetente myndighed modtaget underretning om to eller flere påtænkte erhvervelser eller forøgelser af kvalificerede deltagelser i det samme genforsikringsselskab, skal den sikre, at alle de påtænkte erhververe behandles uden forskelsbehandling.

_________

* EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15.”

4. Artikel 20 affattes således:

”Arti kel 20

Ud over hvad der er fastsat i artikel 19 og 19a, og medmindre andet er fastsat, rådfører de relevante kompetente myndigheder sig med hinanden ved vurderingen af erhvervelser i overensstemmelse med artikel 19a, stk. 1, hvis den påtænkte erhverver er en af følgende:

1) et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investeringsinstitut eller et administrationsselskab, jf. artikel 1a, stk. 2, i Rådets direktiv 85/611/EØF*, i det følgende benævnt ”administrationsselskab for et investeringsinstitut”, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat

2) moderselskabet for et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investeringsinstitut eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat

3) en fysisk eller juridisk person, der kontrollerer et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investeringsinstitut eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat.

De kompetente myndigheder skal indgå i et nært samarbejde. De udveksler alle oplysninger, som er afgørende eller relevante for vurderingen. I denne forbindelse videregiver de kompetente myndigheder efter anmodning alle relevante oplysninger og videregiver på eget initiativ alle afgørende oplysninger.

* EFT L 375 af 31.12.1985, s. 3.”

5. Følgende artikel 20a indsættes:

“Arti kel 20a

1. Kommissionen kan anmode de kompetente myndigheder om omgående at udlevere kopier af de dokumenter, hvorpå de har baseret deres vurdering i forhold til artikel 19, 19a og 20, samt oplyse om de grunde, der er angivet over for den påtænkte erhverver.

2. De oplysninger, der videregives til Kommissionen, er omfattet af tavshedspligt og vil kun blive benyttet til at fastslå, om en medlemsstat har opfyldt sine forpligtelser i henhold til dette direktiv.

Alle personer, der arbejder for eller har arbejdet for Kommissionen, samt regnskabsrevisorer eller eksperter, der handler på Kommissionens vegne, er underlagt tavshedspligt.

3. Fortrolige oplysninger, som Kommissionen måtte modtage i medfør af stk. 1, må ikke videregives til nogen person eller myndighed, medmindre dette sker i resuméform eller kollektivt, således at de enkelte påtænkte erhververe eller de berørte genforsikringsselskaber ikke kan identificeres.”

6. I artikel 21 erstattes tallet ”33 %” med tallet ”30 %”.

7. I artikel 56 indsættes følgende litra f):

“f) specifikationer og præciseringer af de i artikel 19a, stk. 1, fastsatte kriterier for at tage hensyn til den fremtidige udvikling og sikre en ensartet anvendelse af dette direktiv.”

Arti kel 5 Ændringer af direktiv 2006/48/EF

I direktiv 2006/48/EF foretages følgende ændringer:

1. Artikel 12, stk. 1, andet afsnit, affattes således:

”Ved fastsættelsen af, om kriterierne for en kvalificeret deltagelse som led i nærværende artikel er opfyldt, tages de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 9 og 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF*, i betragtning.

___________

* EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38.”

2. Artikel 19 ændres således:

a) Stk. 1 og 2 affattes således:

"1. Medlemsstaterne kræver, at enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske eller juridiske personer, som handler samlet, og som enten påtænker direkte eller indirekte at erhverve en kvalificeret deltagelse i et kreditinstitut eller direkte eller indirekte at forøge en sådan kvalificeret deltagelse yderligere med det resultat, at vedkommendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når op på eller overstiger 20 %, 30 % eller 50 %, eller at kreditinstituttet derved bliver vedkommendes datterselskab, i det følgende benævnt “påtænkt erhverver”, skriftligt skal underrette de kompetente myndigheder for det kreditinstitut, hvori de enten søger at erhverve en kvalificeret deltagelse eller at forøge en sådan kvalificeret deltagelse, om størrelsen af den kapitalandel, der påtænkes erhvervet, og de relevante oplysninger, der er omhandlet i artikel 19a, stk. 1.

2. De kompetente myndigheder anerkender omgående og under alle omstændigheder senest to hverdage efter modtagelsen af den i stk. 1 omhandlede underretning skriftligt modtagelsen heraf over for den påtænkte erhverver.

De kompetente myndigheder har en frist på højst tredive hverdage fra datoen for den skriftlige anerkendelse af modtagelsen, i det følgende benævnt "vurderingsperiode", til at gøre indsigelse mod den påtænkte erhververs plan.”

b) Følgende stk. 3-7 indsættes:

”3. De kompetente myndigheder kan om nødvendigt anmode om yderligere oplysninger senest fem hverdage efter den i stk. 2, første afsnit, omhandlede dato for anerkendelse af modtagelsen med det formål at gennemføre den vurdering, der er omhandlet i artikel 19a, stk. 1.

Denne anmodning om yderligere oplysninger skal fremsættes skriftligt og præcisere, hvilke supplerende oplysninger der er behov for.

De oplysninger, de kompetente myndigheder anmoder om, skal være dem i hænde inden for en frist på ti hverdage. I perioden mellem de kompetente myndigheders anmodning om oplysninger og modtagelsen af svar herpå fra den påtænkte erhverver afbrydes vurderingsperioden. Afbrydelsen må ikke overstige ti hverdage. Eventuelle yderligere anmodninger om oplysninger fra de kompetente myndigheders side må ikke medføre en afbrydelse af vurderingsperioden.

4. Beslutter de kompetente myndigheder efter afslutningen af deres vurdering at gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse eller den påtænkte forøgelse af kapitalandelen, skal de inden for en frist på to hverdage og uden at overskride den frist, der er omhandlet i artikel 19, stk. 2, andet afsnit, underrette den påtænkte erhverver skriftligt herom og angive begrundelsen for denne beslutning.

5. Gør de kompetente myndigheder ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt indsigelse mod den påtænkte erhvervelse eller forøgelse af kapitalandelen, jf. artikel 19, stk. 1, anses den påtænkte erhvervelse eller forøgelse af kapitalandelen for at være godkendt. De kompetente myndigheder underretter den påtænkte erhverver om udløbsdatoen for vurderingsperioden på datoen for anerkendelsen af modtagelsen, jf. stk. 2, og, hvis det er relevant, på datoen for anmodningen om yderligere oplysninger, jf. stk. 3.

6. De kompetente myndigheder kan forlænge vurderingsperioden til 50 hverdage i følgende tilfælde:

a) hvis den påtænkte erhverver er underlagt regulering uden for Fællesskabet, og der i dette tredjeland er retlige hindringer for videregivelsen af de nødvendige oplysninger

b) der foretages en vurdering i henhold til artikel 143.

7. De kompetente myndigheder kan fastsætte en maksimumsperiode for afslutningen af den påtænkte erhvervelse eller forøgelse af kapitalandelen."

3. Følgende artikel 19a, 19b og 19c indsættes:

“Artikel 19a

1. Ved vurderingen af den i artikel 19, stk. 1, omhandlede underretning og de i artikel 19, stk. 3, omhandlede oplysninger vurderer de kompetente myndigheder under hensyntagen til den påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på kreditinstituttet den påtænkte erhververs egnethed og den påtænkte erhvervelses finansielle sundhed i forhold til alle de følgende kriterier:

a) den påtænkte erhververs omdømme

b) omdømmet og erfaringen hos den person, som vil lede kreditinstituttet som følge af den påtænkte erhvervelse

c) den påtænkte erhververs finansielle sundhed, især i forhold til den type forretninger, der forfølges eller påtænkes forfulgt i det kreditinstitut, hvori der søges en erhvervelse

d) om kreditinstituttet vil kunne opfylde og fortsætte med at opfylde sine forpligtelser i henhold til dette direktiv og eventuelle gældende sektorregler, jf. artikel 2, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF, efter den påtænkte erhvervelse, især kravene i artikel 12, stk. 3, og artikel 22 i dette direktiv

e) om der er rimelige grunde til i forbindelse med den påtænkte erhvervelse at formode, at hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF*, forekommer eller forsøges eller er forekommet eller er blevet forsøgt, eller at den påtænkte erhvervelse vil kunne øge risikoen for en sådan adfærd.

2. De kompetente myndigheder må kun gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, hvis de finder, at kriterierne i stk. 1 ikke er opfyldt, eller de af den påtænkte erhverver afgivne oplysninger ikke er fyldestgørende.

3. Medlemsstaterne må hverken pålægge forhåndsbetingelser vedrørende størrelsen af den kapitalandel, der skal erhverves, eller vurdere erhvervelsen ud fra markedets økonomiske behov.

4. Medlemsstaterne offentliggør en liste med de oplysninger, der er nødvendige for at foretage den i stk. 1 omhandlede vurdering.

Omfanget af de krævede oplysninger skal være proportionalt og afpasset efter arten af den påtænkte erhvervelse eller forøgelse af kapitalandelen.

Medlemsstaterne må ikke forlange oplysninger, som ikke er relevante for en tilsynsmæssig vurdering.

5. Har den kompetente myndighed modtaget underretning om to eller flere påtænkte erhvervelser eller forøgelser af kvalificerede deltagelser i det samme kreditinstitut, skal den sikre, at alle de påtænkte erhververe behandles uden forskelsbehandling.

Artikel 19b

Ud over hvad der er fastsat i artikel 19 og 19a, og medmindre andet er fastsat, er vurderingen af erhvervelsen i overensstemmelse med artikel 19a, stk. 1, underkastet bestemmelserne i artikel 129, stk. 3, hvis den påtænkte erhverver er en af følgende:

1) et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investeringsinstitut eller et administrationsselskab, jf. artikel 1a, stk. 2, i Rådets direktiv 85/611/EØF*, i det følgende benævnt ”administrationsselskab for et investeringsinstitut”, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat

2) moderselskabet for et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investeringsinstitut eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat

3) en fysisk eller juridisk person, der kontrollerer et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investeringsinstitut eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er tilladelse i en anden medlemsstat.

Artikel 1 9c

1. Kommissionen kan anmode de kompetente myndigheder om omgående at udlevere kopier af de dokumenter, hvorpå de har baseret deres vurdering i forhold til artikel 1 9, 19a og 19b, samt oplyse om de grunde, der er angivet over for den påtænkte erhverver.

2. De oplysninger, der videregives til Kommissionen, er omfattet af tavshedspligt og vil kun blive benyttet til at fastslå, om en medlemsstat har opfyldt sine forpligtelser i henhold til dette direktiv.

Alle personer, der arbejder for eller har arbejdet for Kommissionen, samt regnskabsrevisorer eller eksperter, der handler på Kommissionens vegne, er underlagt tavshedspligten.

3. Fortrolige oplysninger, som Kommissionen måtte modtage i medfør af stk. 1, må ikke videregives til nogen person eller myndighed, medmindre dette sker i resuméform eller kollektivt, således at de enkelte påtænkte erhververe eller de berørte kreditinstitutter ikke kan identificeres.

_________

* EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15.

** EFT L 375 af 31.12.1985, s. 3.”

4. I artikel 20 erstattes tallet "33 %" med tallet "30 %".

5. I artikel 129 indsættes følgende som stk. 3:

“3. Når der er tale om en vurdering i overensstemmelse med artikel 19a, stk. 1, skal den kompetente myndighed, der har meddelt tilladelse til det kreditinstitut, hvori den påtænkte erhvervelse søges effektueret, høre den påtænkte erhververs kompetente myndighed.

En beslutning truffet af den kompetente myndighed, der har meddelt tilladelse til det kreditinstitut, hvori den påtænkte erhvervelse søges effektueret, skal angive ethvert synspunkt eller forbehold, som erhververens kompetente myndighed har givet udtryk for.”

6. I artikel 150, stk. 2, indsættes følgende som litra f):

"f) specifikation og præcisering af de i artikel 19a, stk. 1, fastsatte kriterier for at tage hensyn til den fremtidige udvikling og sikre en ensartet anvendelse af dette direktiv.”

Arti kel 6 Gennemførelse

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den [...][11]. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Arti kel 7 Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

Arti kel 8 Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne Formand Formand

[1] Artikel 19 i direktiv 2006/48/EF, artikel 15 i direktiv 92/49/EØF, artikel 15 i direktiv 2002/83/EF, artikel 20-23 i direktiv 2005/68/EF og artikel 10 i direktiv 2004/39/EF.

[2] Vedlagt.

[3] EFT C , , s. .

[4] EFT C , , s. .

[5] EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2005/1/EF (EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9).

[6] EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2005/68/EF (EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1).

[7] EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2006/31/EF (EUT L 114 af 27.4.2006, s. 60).

[8] EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1.

[9] EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1.

[10] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

[11] Seks måneder efter dette direktivs ikrafttræden.

Top