52003AE0276

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - 'Strategi for forbrugerpolitikken 2002-2006'"

(KOM(2002) 208 endelig)

(2003/C 95/01)

Kommissionen besluttede den 7. maj 2002 under henvisning til EF-traktatens artikel 262 at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til EØSU's Faglige Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, som udpegede Ann Davison til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 29. januar 2003.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 397. plenarforsamling af 26. og 27. februar 2003, mødet den 26. februar, følgende udtalelse med 84 stemmer for, 1 stemme imod og 2 hverken for eller imod.

1. Indledning

1.1. Kommissionen opstiller tre målsætninger for forbrugerpolitikken med særlig vægt på god forretningspraksis, jf. grønbogen om forbrugerbeskyttelse, og tjenesteydelsessikkerhed:

- et højt fælles forbrugerbeskyttelsesniveau

- effektiv håndhævelse vha. navnlig administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne og bedre ankemuligheder

- inddragelse af forbrugerorganisationerne i EU's politikker i forbindelse med analysemekanismer, uddannelse og kapacitetsopbygning.

1.2. EØSU finder det positivt, at Kommissionen med sine målsætninger lægger op til en ambitiøs videreførelse af eksisterende politikker, idet en vellykket gennemførelse af det indre marked er vigtig for forbrugerne. Mere end 80 forskellige aktioner præsenteres i meddelelsens vejledende liste over aktioner. Strategien fremlægges på et tidspunkt, hvor forbrugernes forventninger er under forandring, og hvor EU's befolkningstal snart kan stige til 470 mio. Den ligger i forlængelse af grønbogen om forbrugerbeskyttelse(1) og afspejler foranderligheden og den tiltagende kompleksitet i samfundet: Informationssamfundet er ved at slå igennem, euroen er indført, og forbrugerne har ændret holdning til risici og til bæredygtigt og etisk forbrug.

1.2.1. I lyset af beslutningen fra ministerrådsmødet i Sevilla om at overføre forbrugerspørgsmålene fra Rådet (det indre marked, forbrugerpolitik og turisme) til en ny rådssammensætning med ansvar for beskæftigelse, social- og arbejdsmarkedspolitik, sundhed og forbrugerpolitik anmoder EØSU Rådet om at sikre, at et velfungerende indre marked fortsat står i centrum for diskussionerne.

1.2.2. EØSU er tilhænger af maksimal harmonisering, men ønsker samtidig det højest mulige forbrugerbeskyttelsesniveau. En sænkning i forbrugerbeskyttelsesniveauet vil være særlig problematisk nu, hvor optagelsen af nye medlemsstater i EU er under forberedelse.

1.3. Følgende skal fremhæves:

1.3.1. EØSU støtter Kommissionen i dens bestræbelser på at styrke og udvikle forbrugerbeskyttelsen, som særlig gavner de svageste i et stadig mere komplekst og teknologiseret samfund. EØSU anerkender samtidig behovet for passende oplysning(2), idet forbrugernes og borgernes interesser lykkeligvis i stadig højere grad er sammenfaldende og repræsenteres under ét.

1.3.2. EØSU er også enigt i, at forbrugerpolitikken ikke kan udvikles separat, idet der i overensstemmelse med Amsterdam-traktatens artikel 153 kræves en systematisk integration af forbrugerpolitikken i alle andre relevante EU-politikker. EØSU mener således, at en integration af forbrugerbeskyttelsen i EU's øvrige politikområder bør udgøre en fjerde målsætning på linje med de tre nævnte målsætninger.

1.3.3. EØSU finder det positivt, at der i Nice-traktaten lægges større vægt på forbrugernes repræsentation, idet forbrugere her nævnes som en af de centrale kategorier i EØSU. En sådan anerkendelse med heraf følgende støtte til en effektiv, hensigtsmæssig og relevant politik vil bidrage til at bringe EU nærmere borgerne.

1.3.4. EØSU gør opmærksom på, at der afsættes påfaldende få ressourcer til EU's indsats vedrørende forbrugere og projekter for forbrugerorganisationer, hvilket står i stærk kontrast til andre EU-politikker. EØSU opfordrer således budgetmyndighederne til at øge såvel de økonomiske som de personalemæssige ressourcer på dette område.

2. Processen for den nye strategi

2.1. Kommissionen understreger behovet for at måle virkningen af strategien og informere forbrugerne. Det vil efter EØSU's opfattelse så også være logisk at gennemføre en vurdering af forbrugerpolitikkens konsekvenser for virksomhederne.

2.2. EØSU har allerede udtrykt sin bekymring over manglen på konsekvente og sammenlignelige EU-statistikker på en række områder. Visse statistikker er særlig vigtige for forbrugerne, navnlig statistikker vedrørende klager og produktrelaterede ulykker. EØSU mener, at den forskning og konsekvente statistik, der stilles til rådighed af EHLASS (det europæiske overvågningssystem for ulykker i hjemmet og i fritiden), bør udvikles og anvendes af alle medlemsstater og tiltrædelseslande.

2.3. EØSU går også stærkt ind for, at de organisationer, der indgår i EØSU, tilbyder forbrugerinformation og uddannelse om EU-spørgsmål. Ved at gøre det muligt for forbrugerorganisationerne at formidle information gennem de forskellige oplysningskanaler, de har til rådighed, kan Kommissionen samtidig være med til at styrke passende forbrugerorganisationer og sikre, at der tilvejebringes information i en form, der svarer til forbrugernes behov og forudsætninger. Denne information vil supplere de oplysninger, virksomhederne stiller til rådighed. Der er en stærk sammenhæng mellem beskyttelse og uddannelse, og uddannelse af forbrugerne opfattes i stadig højere grad som et element i livslang læring.

2.4. EØSU understreger, at der er behov for et løbende F& U-program, hvor man også ser på baggrunden for de beslutninger, der træffes i tilknytning til forbrugerpolitikken. Der bør tages hensyn til relevant forskning fra virksomhederne, fagbevægelsen og forbrugerorganisationerne, idet pålidelige europæiske oplysninger er af afgørende betydning.

2.4.1. Kommissionen bør udnytte F& U af denne type ved at etablere netværk af forskere med speciale i forbrugerpolitik, så der kan oprettes en database over forbrugsrelaterede skader.

2.4.2. Forbrugerorganisationer og "andre retlige enheder" kunne udnytte de nye bestemmelser i det sjette F& U-program, som gør det muligt for dem at søge støtte under seks nøgleområder, hvoraf ét er sikkerhed.

2.4.3. Kommissionen bør overveje at etablere et EU-forskningscenter for forbrugerspørgsmål, sådan som man på miljøområdet har etableret Det Europæiske Miljøagentur. EØSU er også tilhænger af studiecentre på nationalt og regionalt niveau, som Kommissionen kan bistå med forskellige former for ikke-finansiel støtte.

3. Centrale spørgsmål i meddelelsen med EØSU's kommentarer

EØSU har navnlig kommentarer til følgende områder af særlig interesse:

3.1. Euroen

3.1.1. Kommissionen bør udnytte de erfaringer, som forbrugerne i de forskellige medlemsstater har indhøstet i forbindelse med indførelsen af euroen, således at den kan yde rådgivning til de nye medlemsstater. Den bør også se på gebyrerne for grænseoverskridende overførsler.

3.2. Sikkerhed

3.2.1. EØSU noterer med tilfredshed, at mange sikkerhedsaspekter er omfattet af Kommissionens rullende program, der består af en vejledende liste over aktioner under de tre målsætninger.

3.2.2. I sine udtalelser(3) har EØSU også altid lagt særlig vægt på forslag vedrørende sikkerhed, såvel den sekundære - i form af f.eks. børnesikker emballage - som den primære - i form af f.eks. legetøjssikkerhed og produktsikkerhed, hvor EØSU skubbede på for at få gennemført en revision af direktivet om produktsikkerhed.

3.2.2.1. Produktsikkerhedsdirektivet, der nu er ved at blive implementeret både i medlemsstaterne og - som led i den generelle implementering af fællesskabslovgivningen - i tiltrædelseslandene, er meget vigtigt, og EØSU opfordrer Kommissionen til at anerkende, at de fleste dødsfald og alvorligt invaliderende skader i EU sker i forbindelse med ulykker i hjemmet og i fritiden. Sådanne ulykker står for mere end 14 gange så mange dødsfald som ulykker på arbejdspladsen og næsten dobbelt så mange dødsfald som ulykker med motorkøretøjer. Der skal således gøres mere ud af produktsikkerhed, ikke mindst i tiltrædelseslandene, hvor antallet af ulykker stadig er meget højere end i de nuværende medlemsstater.

3.2.2.2. EØSU opfordrer Kommissionen til at udvide EHLASS-systemet, der spiller en helt central rolle i forbindelse med indsamling af data, og som nævnes i forbifarten under den tredje målsætning i bilaget. Når man har et så omfattende og velkoordineret indsamlingssystem for skadesoplysninger, bør det også fungere som grundlag for forbrugersikkerhedspolitikken.

3.2.2.3. EØSU opfordrer Kommissionen til at udarbejde en plan for støtte til omhyggeligt målrettede kampagner, der kan øge offentlighedens bevidsthed om forbrugersikkerhed. Undersøgelser peger på, at mere end 80 % af alle ulykker(4) kan undgås med forebyggelse. Behovet for uddannelse inden for risikoforvaltning og -vurdering er også voksende.

3.2.3. EØSU ser positivt på den foreslåede indsats vedrørende udvikling af standarder og tjenesteydelsessikkerhed, der (med enkelte undtagelser - f.eks. installationer) ikke er omfattet af produktsikkerhedsdirektivet. EØSU afventer og agter at fremsætte en udtalelse om Kommissionens meddelelse om tjenesteydelsessikkerhed, hvad enten der er tale om en sektormæssig eller en mere overordnet tilgang.

3.3. Handelspraksis

3.3.1. I sin udtalelse om grønbogen om forbrugerbeskyttelse(5) roste EØSU Kommissionens nye tilgang med overordnet lovgivning, der understøttes af kodekser, idet man dog ønskede svar på en række spørgsmål. Den foreslåede opfølgningsmeddelelse må således hilses velkommen som en mulighed for at fremme såvel forenkling som forbrugerbeskyttelse. EØSU mener også, man bør undgå en for detaljeret regulering, som hverken er i forbrugernes eller i erhvervslivets interesse, idet man i stedet bør undersøge forskellige praktiske alternativer såsom samregulering. EØSU peger også på behovet for lidt efter lidt at indføre et højt harmoniseringsniveau for forbrugerbeskyttelsen med de mest passende midler, hvad enten det er rammedirektiver eller henstillinger om god praksis. Herved kan man løse forbrugernes problem vedrørende anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse og oprindelsesland. EØSU ser således frem til at kunne kommentere det forslag til rammedirektiv, der anbefales i grønbogen om forbrugerbeskyttelse. Med et sådant direktiv vil man få en enkel juridisk ramme med tilhørende adfærdskodekser.

3.3.2. EØSU gentager vigtigheden af systematisk at integrere forbrugerpolitikken i EU's lovgivning og efterlyser ansvarlighed hos de relevante generaldirektorater (f.eks. transport, energi, miljø, konkurrence) samt en vurdering af, hvilke konsekvenser politikken har for såvel forbrugerne som for erhvervsaktiviteterne. EØSU peger også på behovet for at opstille klare procedurer for høring og udpegelse af forbrugerrepræsentanter til komitéer og arbejdsgrupper og for finansiering af deres deltagelse.

3.3.3. EØSU anbefaler i denne forbindelse gennemgang og revision af forskellige direktiver, herunder direktiverne om fjernsalg, timeshare, pakkerejser, angivelse af priser og garantier.

3.4. Forbrugeraftaler

3.4.1. EØSU støtter behovet for en gennemgang og en tydeliggørelse af den gældende aftaleret for at fjerne eksisterende uoverensstemmelser og understreger vigtigheden af fælles fortrydelsesfrister for at fremme den grænseoverskridende handel og øge gennemsigtigheden. Dette er en forudsætning for, at forbrugerne kan korrespondere med et andet land.

3.5. Finansielle tjenesteydelser

3.5.1. Forbrugerne er endnu ikke for alvor begyndt at udnytte mulighederne i den grænseoverskridende handel. Der er behov for sikre og gennemsigtige systemer. Den nye lovgivningsmæssige ramme bør lægge op til den ekstra forbrugerbeskyttelse, som visse kreditkortudstedere yder i tilfælde af køb, der går galt, den bør garantere sikker anvendelse af kredit- og bankkort on-line (f.eks. ved en mere effektiv anvendelse af pinkoder og elektroniske signaturer), og den bør gøre det muligt for børn at bruge deres "lommepengekonti" på internettet.

3.6. Elektronisk handel

3.6.1. Der kræves en hurtig gennemførelse af e-handelsdirektivet. EØSU finder de berørte aktørers aftale om europæiske trustmarks positiv, men så gerne en bedre beskyttelse af børn inkluderet i aftalen, eftersom børn er storbrugere af internettet, også til indkøb. Forbrugerne må have adgang til hurtige juridiske afgørelser, hvis e-handelen skal udvides(6). Virksomhedernes og forbrugernes samarbejde om alternativ tvistbilæggelse online må hilses velkommen. Muligheden for om nødvendigt at gå rettens vej eksisterer naturligvis stadigvæk.

3.7. Forsyningspligtydelser

3.7.1. EØSU understreger princippet om forbrugerrepræsentation, ligesom det er vigtigt at være opmærksom på de krav, der gør sig gældende hos forbrugere med lav indkomst og forbrugere i tiltrædelseslandene, som står over for særlig store omvæltninger i forbindelse med ændret prissætning og ændret service som følge af privatisering. Medlemsstaterne kan lære af hinandens bedste praksis, når det gælder sikring af adgangen til vigtige ydelser som f.eks. elektricitet for forbrugere med lav indkomst. Det vil være en god idé at gennemføre en undersøgelse på dette område.

3.7.2. EØSU gentager her vigtigheden af at inddrage forskellige generaldirektorater, eftersom en bred vifte af offentlige tjenester - såsom energi, telekommunikation og transport - vil blive berørt.

3.7.2.1. Integrationen af transportområdet bliver vigtigere og vigtigere, og EØSU så gerne forslagene vedrørende forbrugerbeskyttelse for flypassagerer udvidet til at gælde andre rejseformer. EØSU støtter forslag om at kompensere flypassagerer for aflysninger og overbookede fly samt større hensyntagen til handicappede passagerer(7).

3.7.3. EØSU ønsker en henstilling om forbrugernes rettigheder i forbindelse med forsyningspligtydelser, mens man venter på det bebudede direktiv.

3.8. Verdenshandelsorganisationen (WTO)

3.8.1. EØSU understreger vigtigheden af dagsordenspunkter vedrørende sociale aspekter, miljø, sundhed og forbrugerbeskyttelse. WTO bør benytte den handelsrelaterede ekspertise - f.eks. vedrørende miljø og forbrugerpolitik - der ligger hos specialister uden for det handelsmæssige område(8). Der eksisterer internationale organer for arbejdskraft, miljø og sundhed, og der er også behov for ét på forbrugerbeskyttelsesområdet.

EØSU noterer sig, at dette er den eneste del af Kommissionens meddelelse, der omhandler globale anliggender som handel, mærkning og standardisering. Da forbrugerne ikke befinder sig i en rent europæisk kontekst, opfordrer EØSU Kommissionen til at lægge større vægt på inddragelse i globale spørgsmål.

3.9. Håndhævelse

Nytteværdien af selv de mest omhyggeligt forberedte forordninger og direktiver er ringe, hvis ikke de omsættes i praksis og håndhæves. EØSU opfordrer Kommissionen til at gøre alvor af sin hensigt om at prioritere en effektiv håndhævelse af den nuværende lovgivning og et samarbejde mellem de håndhævende myndigheder, hvilket bør være det første skridt, hvis man vil forbedre den nuværende forbrugerbeskyttelse på tværs af grænserne. EØSU, der har behandlet dette spørgsmål mere udtømmende i sin udtalelse om grønbogen om forbrugerbeskyttelse, fremhæver følgende vigtige elementer i en vellykket håndhævelse:

3.9.1. udvikling af forskningsbaserede systemer til indsamling og vurdering af data (f.eks. om sikkerheden af tjenesteydelser, EHLASS),

3.9.2. udvikling af det fælles system for hurtig udveksling af oplysninger (RAPEX), så de enkelte medlemsstaters kompetente myndigheder hurtigt kan udveksle oplysninger og udsende advarsler,

3.9.3. velstrukturerede nationale håndhævelsessystemer med et veluddannet og kompetent personale, der tilhører én administrativ organisation (snarere end flere). EØSU finder det betænkeligt, at tiltrædelseslandene kan have implementeret lovgivning, som de endnu ikke er i stand til at håndhæve; EØSU ser med interesse på den aktive støtte, som visse medlemsstater frivilligt har ydet. Håndhævelsesspørgsmålet behandles som nævnt mere indgående i EØSU's udtalelse om grønbogen om forbrugerbeskyttelse.

3.9.4. hurtig adgang til juridiske afgørelser for den enkelte forbruger. Dette fordrer enkelhed og hurtighed, hvilket langtfra karakteriserer løsningen af grænseoverskridende tvister. EØSU bifalder derfor Kommissionens indsats inden for rammerne af Europæisk Udenretligt Net (EEJ-NET) og alternativ tvistbilæggelse (ADR).

3.10. Høring af forbrugerorganisationer

3.10.1. Det er vigtigt, at forbrugerorganisationer høres om alle spørgsmål, der vedrører forbrugerne, og ikke kun om forbrugerpolitik. Kommissionen peger helt korrekt på, at dette har nogle ressourcemæssige implikationer. Også personer, der bruger tid i rådgivende komitéer, har krav på at få dækket deres udgifter hurtigt. Den betalende forbrugerorganisation skal kunne yde strategisk, forskningsmæssig og administrativ støtte. Der kunne udvikles en model for tilvejebringelse af ekstra midler, hvor virksomheder har mulighed for at give penge til en fond, der finansierer forbrugerarbejde.

3.10.2. EØSU støtter det arbejde, der udføres af udvalgets forbruger- og miljøkategori. EØSU hører jævnligt forbrugerorganisationer om emner, der er relevante for forbrugerne, f.eks. WTO, og EØSU har også konsulteret disse organisationer om Det Europæiske Konvent.

3.10.3. EØSU ønsker yderligere støtte til en udvidelse af Den Rådgivende Forbrugerkomités rolle samt en bedre organisering af andre rådgivende komitéer, så de mere effektivt kan repræsentere forbrugernes interesser. Der skal skabes mulighed for, at også tiltrædelseslandene kan repræsenteres.

3.11. Forbrugeroplysning og -uddannelse

EØSU erkender, at oplysning og uddannelse til dato i vidt omfang har været et nationalt anliggende. Tilvejebringelsen af forbrugeroplysninger på EU-niveau bør dog stimuleres, f.eks. ved hjælp af projekter, og den europæiske dimension bør fuldt ud anerkendes(9). EØSU støtter idéen om et fælles websted for forbrugerorganisationerne i EU, som skal stille information til rådighed og fungere som portal for organisationernes egne hjemmesider.

3.11.1. EØSU finder det vigtigt, at metoderne til informationsformidling udvides i et teknologiseret samfund. Dette har klare fordele, men der er også nye og ukendte risici. EØSU anerkender forbrugerorganisationernes rolle, når det gælder pålidelig formidling af oplysninger til den brede befolkning, men sætter samtidig pris på virksomhedernes bidrag og deres udarbejdelse af brugervenlig information (brugsanvisninger, foldere til detailhandelen, udsendelse af advarsler m.v.). EØSU har opfordret virksomheder og forbrugerorganisationer til sammen at stille information om beskyttelse af børn til rådighed i forbindelse med salg af computere, f.eks. online. I lyset af de sprogbarrierer, der er for handel i EU, ser EØSU med tilfredshed på den opmærksomhed, Kommissionen for øjeblikket helliger spørgsmål vedrørende mærkning.

3.11.2. EØSU finder Kommissionens synspunkter vedrørende forbrugeruddannelse noget snævre, og mener, der er behov for en bredere tilgang. Forbrugeruddannelse bør indarbejdes i EU's nuværende uddannelsesprogrammer, således at f.eks. internetsikkerhed integreres i eLearning-programmet. I meddelelsen kommer denne begrænsning til udtryk på to måder: der fokuseres på viden, og rettigheder betones ensidigt.

3.11.2.1. At viden er vigtig er uomtvisteligt - ligesom det er vigtigt at øge og udvikle sin viden i løbet af livet - men det samme gælder generelle "levefærdigheder" og evnen til at vælge klogt og træffe beslutninger. Samtidig er det rigtigt, at rettigheder - og en klar forståelse og udnyttelse af dem - har betydning, men det samme gælder større ansvarlighed, herunder ansvar for større områder som miljø og bæredygtig udvikling. I denne forbindelse hilses informationsprogrammet fra Generaldirektoratet for Miljø og Generaldirektoratet for Udvikling velkommen. EØSU har specifikt støttet frivillige EU-ordninger vedrørende miljø- og fair trade-mærkning med henblik på at fremme en ansvarlig forbrugeradfærd.

3.11.3. EØSU ser positivt på Kommissionens bidrag til at opkvalificere undervisere fra forbrugerorganisationer; undervisning af denne type er ganske vist ikke egentlig uddannelse, men der er tale om et skridt i den rigtige retning.

4. Konklusion

EØSU ser med tilfredshed på Kommissionens meddelelse "Strategi for forbrugerpolitikken 2002-2006". EØSU er tilhænger af maksimal harmonisering, men ønsker samtidig det højest mulige forbrugerbeskyttelsesniveau. Der kræves en hurtig gennemførelse af e-handelsdirektivet for at beskytte forbrugerne online. EØSU støtter en mere effektiv håndhævelse af den nuværende lovgivning og samarbejde mellem de håndhævende myndigheder. Forbrugerpolitikken bør integreres i andre relevante politikområder, såsom uddannelse.

Bruxelles, den 26. februar 2003.

Roger Briesch

Formand for

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) EFT C 125 af 27.5.2002.

(2) EØSU vil inden for kort tid udarbejde en initiativudtalelse om forbrugeruddannelse.

(3) EFT C 51 af 23.2.2000; EFT C 117 af 26.4.2000; EFT C 367 af 20.12.2000; EFT C 125 af 27.5.2002.

(4) Den europæiske forbrugersikkerhedsorganisation (ECOSA).

(5) EFT C 125 af 27.5.2002.

(6) Se f.eks. "OECD Guidelines for Consumer Protection in the Context of Electronic Commerce".

(7) EFT C 155 af 29.5.2001.

(8) Se f.eks. "OECD guidelines for Consumer Protection in the Context of Electronic Commerce".

(9) EØSU vil inden for kort tid udarbejde en initiativudtalelse om forbrugeruddannelse.