52002XR0172

Regionsudvalgets resolution om "Bæredygtig udvikling - Verdenskonferencen om bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002"

(2002/C 278/14)

REGIONSUDVALGET har -

under henvisning til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Göteborg den 15.-16. juni 2001,

under henvisning til Rådets beslutning af 4. marts 2002 om på Det Europæiske Fællesskabs vegne at godkende Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og den fælles opfyldelse af forpligtelserne i forbindelse hermed (KOM(2001) 579 endelig),

under henvisning til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet "Ti år efter Rio: Forberedelse af verdenskonferencen om bæredygtig udvikling i 2002" (KOM(2001) 53 endelig),

under henvisning til Regionsudvalgets udtalelse af 14. november 2001 om Kommissionens meddelelse "Ti år efter Rio: Forberedelse af verdenskonferencen om bæredygtig udvikling i 2002" (CDR 37/2001 fin)(1),

under henvisning til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Mod et globalt partnerskab for bæredygtig udvikling" (KOM(2002) 82 endelig),

under henvisning til Kommissionens meddelelse af 5. december 2001 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Kommissionens arbejdsprogram for 2002 (KOM(2001) 620 endelig),

under henvisning til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om dens årlige politiske strategi for 2003 (SEC(2002) 217/7 endelig),

under henvisning til Kommissionens meddelelse af 15. januar 2002 til Det Europæiske Råds forårsmøde i Barcelona den 15.-16. marts 2002, hvor der blev pustet nyt liv i den strategi, som blev vedtaget to år tidligere på topmødet i Lissabon (KOM(2002) 14 endelig) med henblik på at gøre EU til den mest dynamiske, konkurrencedygtige og bæredygtige videnbaserede økonomi,

under henvisning til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Barcelona den 15.-16. marts 2002, hvoraf det fremgår, at en bæredygtig udvikling kræver globale løsninger, der integrerer økonomiske, sociale og miljømæssige hensyn på en balanceret måde,

under henvisning til Regionsudvalgets udtalelse om godkendelsen af Kyoto-protokollen, Europa-Kommissionens iværksættelse af det europæiske klimaændringsprograms første fase og forslag til Rådets direktiv om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (CDR 458/2001 fin)(2),

og ud fra følgende betragtninger:

ti år efter De Forenede Nationers konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i 1992 (UNCED) kan det konkluderes, at det i det 21. århundrede er nødvendigt at videreudvikle den internationale strategi for en balanceret og sammenhængende økonomisk, social og økologisk tilgang til bæredygtig udvikling, også kaldet Agenda 21,

agenda 21 er et sæt retningslinjer for udvikling af interne aktioner - et femtenårigt program for visse politikområder, som har til formål at fremme interaktion og samarbejde mellem De Forenede Nationer og andre statslige som ikke-statslige subregionale, regionale og internationale institutioner inden for miljø og udvikling. Det er nødvendigt at forbedre den internationale forvaltning på globalt niveau, med den oprindelige vægt på et styrket samarbejdet mellem de forskellige internationale organisationer,

det anerkendes i Agenda 21, at de regionale og lokale myndigheder spiller en central rolle i forbindelse med etablering, drift og vedligeholdelse af økonomisk, social og miljømæssig infrastruktur og udformning, gennemførelse og overvågning af regionale og lokale miljøpolitikker og -reguleringer samt gennemførelse af nationale politikker,

udkastet fra FN's Kommission om bæredygtig udvikling skal munde ud i en handlingsplan, der omfatter en balanceret forvaltning af vandressourcer, en integreret landbrugs- og landdistriktspolitik, bevarelse af biodiversiteten, foranstaltninger vedrørende klimakontrol, ren energi og transportforvaltning og en klar befolkningspolitik. Lokale og regionale myndigheder samt civilsamfundet er vigtige aktører, der bør inddrages i gennemførelsen af handlingsplanen,

80 % af Europas befolkning bor i byområder. Det er nødvendigt, at behovene hos byboerne og behovene hos befolkningen i landdistrikterne, der udgør 80 % af EU's område, bringes i indbyrdes balance på en bæredygtig måde,

der er tætknyttede forbindelser mellem fattigdom og miljøforringelse. Mange miljøproblemer skyldes manglende social retfærdighed og mangel på økonomisk udvikling, og mange miljøproblemer er en hindring for nedbringelse af fattigdommen og for økonomisk udvikling,

der bør sættes større fokus på fremme af social integration, ligesom bekæmpelsen af fattigdommen bør styrkes,

det er også nødvendigt, at der inden for rammerne af EU's forskningspolitik ydes et væsentligt bidrag til forskningen og den teknologiske udvikling, herunder ikke blot udvikling af ny teknologi, men også udvikling af redskaber til brug i beslutningsprocessen samt evaluerings- og overvågningsmetoder -

på den 44. plenarforsamling den 15.-16. maj 2002 (mødet den 16. maj) enstemmigt vedtaget følgende resolution.

Regionsudvalget

1. glæder sig over de politiske erklæringer vedrørende en bæredygtig udviklingsstrategi, som blev afgivet på de europæiske råd i Göteborg og Barcelona. Regionsudvalget opfordrer EU-institutionerne til at gennemføre disse erklæringer i praksis. Økonomisk vækst i dag må under ingen omstændigheder sætte vækstmulighederne for fremtidige generationer over styr;

2. anmoder Europa-Kommissionen om at opfordre Regionsudvalget og dets lokale og regionale repræsentanter i de femten EU-medlemsstater til at tage aktiv del i forberedelsen af verdenskonferencen om bæredygtig udvikling i Johannesburg, der finder sted fra den 26. august til den 4. september 2002. Regionsudvalget anmoder om at deltage i konferencen i Johannesburg, eftersom det vil komme til at spille en central rolle ved gennemførelsen af beslutningerne efter verdenskonferencen i Johannesburg;

3. forventer, at Europa-Kommissionen altid tager hensyn til subsidiaritetsprincippet. Frem for en lineær top-down- eller bottom-up-tilgang bør de forskellige forvaltningsled indgå som partnere i et samspil i erkendelse af deres gensidige afhængighed;

4. anmoder Europa-Kommissionen om at sikre, at alle de vigtigste forslag, som fremsættes på konferencen i Johannesburg, er i overensstemmelse med EU's strategi for bæredygtig udvikling;

5. konstaterer, at mange af de målsætninger, som blev fastsat på Rio-konferencen for ti år siden, ikke er blevet opfyldt, og anmoder EU's delegation om at yde en målrettet indsats for at nå frem til en aftale om opfyldelse af disse målsætninger og træffe foranstaltninger mod de stater, der ikke respekterer målsætningerne fra Rio;

6. anmoder om, at strategien for gennemførelse af de mål og retningslinjer, der udspringer af den internationale dagsorden, baseres på Kommissionens nye tilgang til politikformulering inden for rammerne af EU's nuværende kompetenceområder;

7. er enig i det internationalt udtrykte ønske om en global tilgang til problemløsning, fastlæggelse af miljøprioriteter for bæredygtig udvikling, bekæmpelse af klimaforandringer, forsuring og eutrofiering, vægt på bæredygtig transport (bedre koordinering mellem vejnet og jernbaner samt opmuntring af togtransport), større brug af vedvarende energi, yderligere foranstaltninger for at bekæmpe risici for folkesundheden samt en mere ansvarlig forvaltning af naturressourcerne;

8. anmoder Kommissionen om at udarbejde forslag til, hvordan beslutningsprocessen kan forbedres med bæredygtig udvikling for øje. Disse forslag bør lette gennemførelsen af principperne for god forvaltning, som der ikke må lægges hindringer for ved at bruge instrumenter, der ikke omhandles af EU's traktater;

9. påpeger behovet for, at man i den udvidede union fra starten fuldt ud integrerer bæredygtig udvikling i alle EU's arbejdsområder, især inden for social- og arbejdsmarkedspolitik, økonomisk politik og miljøpolitik. Da ansøgerlandene vil være en righoldig kilde til stor biodiversitet i EU, bør særlig opmærksomhed rettes mod disse regioner og regioner med et mere sårbart miljø;

10. er fortaler for bedre koordinering mellem politikker for miljøbeskyttelse og for udryddelse af fattigdom, idet man skal holde sig for øje, at partnerskaber på lokalt og regionalt plan lader til at være den mest effektive metode til at bekæmpe udstødelse og fremme en integreret indsats for bæredygtig udvikling;

11. anerkender fuldt ud nødvendigheden af, at alle også i praksis får adgang til de globale offentlige goder, og dermed betydningen af forsyningspligtydelser, idet Regionsudvalget er klar over, hvor meget disse bidrager til livskvalitet og bæredygtig, økonomisk, social og miljømæssig udvikling af vores samfund. Derfor bør en nødvendig revurdering af situationen foretages i hvert enkelt tilfælde og for hver enkelt tjeneste med henblik på at finde den bedst mulige balance mellem kort- og langsigtede mål og mellem økonomiske og sociale hensyn;

12. er enig med Parlamentet i, at de lokale og regionale myndigheders bidrag til bæredygtig udvikling omtales for lidt i Kommissionens meddelelser.

Følgende tematiske områder bør udvikles:

13. Der bør sættes større fokus på vandpolitikken i tværnationale fysiske udviklingsstrategier, og i regionale og lokale strukturelle handlingsplaner, der udarbejdes i nær fremtid, bør opmærksomheden rettes ekstra mod hindring af oversvømmelser, idet man skal styrke salt- og ferskvandsbeskyttelsesstrukturerne.

14. Der bør udvikles aktiviteter, der tilskynder til bæredygtig brug af vand og vandmiljø. Det primære mål er at garantere en mere bæredygtig anvendelse af vand som væsentlig naturressource, og det er følgelig vigtigt af fremme teknologien til indsamling, behandling og distribution af vand, alt imens man forhindrer en negativ indvirkning på økosystemet. Ligeledes skal vanddistributionen tilrettelægges på en sådan måde, at alle sikres lige adgang til denne ressource. Der skal desuden udvikles politikker for at sikre det højeste niveau for beskyttelse mod forurening af salt- og ferskvand. Frem for alt er sikringen af drikkevand og tilstedeværelsen af gode sundhedsydelser af højeste prioritet for beskyttelse af miljøet.

15. De EU-medlemsstater, der endnu ikke har nået FN's mål om 0,7 % af BNP, hvad angår den officielle udviklingsbistand (ODA), bør afgørende øge deres andel.

16. Landbrug, der er forbundet med et specifikt landområde, bør behandles som en økonomisk aktivitet. I den henseende må jordens naturlige bonitet ikke forringes, ligesom miljøet ikke må forurenes på grund af overgødskning eller brug af pesticider, der ikke er biologisk nedbrydelige.

17. Landbrug, der er i overensstemmelse med principperne for bæredygtig udvikling, bør støttes og finansieres i passende grad, da dette vil være til gavn for forvaltning af naturen, bevarelse af den biologiske mangfoldighed og landskabet (særligt i sårbare områder), ligesom det vil fremme økologisk bæredygtige landbrug og sikre social samhørighed i landdistrikterne. Det europæiske landbrug bør være en garanti for et højt sundheds- og fødevaresikkerhedsniveau. De offentlige krav om sporbarhed og mærkning skal efterleves.

18. Behovet for at forbedre kvaliteten af verdens fødevareproduktion gennem bedre lovrammer (kontrol og sanktioner) for (bio)teknologi må anerkendes. Der kan være ukendte risici forbundet med visse teknologier, og de hertil knyttede etiske spørgsmål (især vedrørende GMO'er) er ikke blevet diskuteret tilstrækkeligt.

19. Den rette balance mellem målrettet fremme i stor skala af visse teknologier (energi og transport) bør sikres, og der bør føres en generisk innovationspolitik, så teknologi med fokus på bæredygtighed slår igennem på markedet.

20. På alle politikområder skal der udvikles tilfredsstillende evalueringsmetoder med henblik på at identificere aktuelle fremskridt inden for de forskellige områder af bæredygtig udvikling på grundlag af objektive kriterier. Regionsudvalget mener, at de anvendte kriterier skal være specifikke, målelige, acceptable, realistiske og fokusere på en bestemt periode.

21. Bæredygtig udvikling skal indgå som et centralt tema i alle nye sektorielle, regionale og økonomiske planer, som finansieres via EF-budgettet. De relevante regionale og lokale myndigheder skal gå i dialog med erhvervslivet og tilskynde til bæredygtige investeringer.

22. Økonomiske og politiske instrumenter som miljøskatter og -afgifter er af grundlæggende betydning, ikke kun for miljøet, men også for den regionale udvikling, da de sikrer en mere rationel udnyttelse af ressourcerne, mindre skadelige emissioner og finansiering af lige adgang til offentlige goder, hvilket er nødvendigt for en bæredygtig udvikling.

23. Der er behov for en balanceret tilgang, hvor man kombinerer gode sociale vilkår med høj produktivitet og vare- og tjenesteydelser af høj kvalitet. Det tilgrundliggende princip skal være, at mere og bedre beskæftigelse i en dynamisk og konkurrencedygtig økonomi styrker social samhørighed.

24. Aktiv inddragelse af borgerne skal støttes i forbindelse med sociale og miljømæssige forandringer, og indsats på uddannelsesområdet og oplysningskampagner er afgørende. Almen og faglig uddannelse baseret på livslang læring betragtes som nøgleinstrumenter i udviklingen af en kvalificeret arbejdsstyrke, der er et grundelement i en bæredygtig økonomisk og social udvikling.

25. Mere opmærksomhed skal rettes mod udformningen af et bæredygtigt livsmiljø, herunder bæredygtig anvendelse af skove, bymæssige beboelsesområder og arbejdsmiljøet.

26. Begrebet lokale Agenda 21, som blev indført af Rio-agendaen, skal videreføres og styrkes. God praksis i tusinder af europæiske landsbyer, byer og landdistrikter beviser, at dette instrument bidrager til, at kommunerne opnår en bæredygtig udvikling, som integrerer økonomi, sociale relationer og miljø og samtidig fremmer dialog og aktiv borgerdeltagelse på lokalt plan.

27. Agenda 21-processen, der generelt betragtes som en dialogproces i samfundet, skal overvåges omhyggeligt. Der bør udvikles en social kreativitet og læring, nye måder at styre social sameksistens på og nye samarbejdsinstrumenter, som rækker ud over traditionelle og ofte bureaukratiske og regulerende statslige procedurer.

Regionsudvalget pålægger sin formand at oversende denne resolution til Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet, Rådet og det spanske og danske formandskab for EU.

Bruxelles, den 16. maj 2002.

Albert Bore

Formand for

Regionsudvalget

(1) EFT C 107 af 3.5.2002, S. 9.

(2) EFT C 192 af 12.8.2002, S. 59.