52002PC0259R(01)

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF, 83/349/EØF og 91/674/EØF om årsregnskaber og konsoliderede regnskaber for visse selskabsformer og forsikringsselskaber

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. Indledning

I konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon, der blev afholdt den 23. og 24. marts 2000, blev der lagt vægt på behovet for at fremskynde færdiggørelsen af det indre marked for finansielle tjenesteydelser, år 2005 blev sat som fristen for at gennemføre Kommissionens handlingsplan for finansielle tjenesteydelser, og der blev opfordret til at tage initiativer til at gøre regnskaberne fra EU-virksomheder, hvis værdipapirer er noteret på et reguleret marked, mere sammenlignelige.

Den 13. juni 2000 vedtog Kommissionen sin meddelelse EU's regnskabsstrategi: Vejen frem [1]. I henstillingen foreslås det, at alle børsnoterede virksomheder i EU bør forpligtes til at udarbejde deres konsoliderede regnskaber i overensstemmelse med et enkelt sæt regnskabsstandarder, International Accounting Standards (IAS), senest fra 2005. Når der indføres regler for regnskabsaflæggelse af høj kvalitet på EU's kapitalmarkeder, bliver kapitalmarkederne generelt mere effektive, og derved mindskes selskabernes kapitalomkostninger.

[1] KOM (2000) 359 af 13.6.2000

Den 17. juli 2000 tog ØKOFIN-Rådet positivt imod henstillingen og understregede i sine konklusioner, at sammenlignelighed mellem regnskaberne fra EU's børsnoterede virksomheder, finansieringsinstitutter og forsikringsselskaber er et afgørende aspekt i integrationen af finansmarkederne. ØKOFIN opfordrede også Kommissionen til at fremsætte forslag om at indføre det nye krav og fastlægge en passende mekanisme til anerkendelse af IAS.

Den 13. februar 2001 vedtog Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder [2]("IAS-forordningen"). I forslaget fremstilles mekanismen til anerkendelse af IAS i EU - dvs. IAS betragtes over for specifikke kriterier, og hvis de betragtes som passende ud fra disse kriterier, "vedtages" de af EU.

[2] KOM (2001) 80 af 13.2.2001

Det væsentligste ved forslaget til en forordning er, at der indføres krav om, at alle børsnoterede virksomheder i EU fra 2005 skal udarbejde konsoliderede regnskaber i overensstemmelse med disse vedtagne IAS. Det giver også medlemsstaterne mulighed for at tillade eller kræve, at vedtagne IAS bruges til at udarbejde årsregnskaber samt til at tillade eller kræve, at unoterede selskaber anvender vedtagne IAS.

For nylig viste en undersøgelse [3] af 700 børsnoterede EU-virksomheder, at 79 % af finansdirektørerne støtter Europa-Kommissionens henstilling om, at IAS bør være obligatorisk for børsnoterede virksomheder i EU senest fra 2005. Strategiske forretnings- og finanshensyn fulgt af regnskabsspørgsmål er de væsentligste grunde til at overveje at gå over til IAS. Disse overvejelser går på markedsføringspotentiale, grænseoverskridende fusioner og overtagelser, kommunikation med aktionærer og finansieringsmuligheder.

[3] PriceWaterhouseCoopers - International Accounting Standards in Europe - 2005 or now-

De nuværende krav til regnskaber i EU er primært baseret på følgende EU-lovgivning (herefter samlet betegnet som "regnskabsdirektiverne"):

* I Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 om årsregnskaberne for visse selskabsformer fastlægges kravene til udarbejdelsen af virksomhedernes årsregnskaber [4].

[4] EFT L 222 af 14. 8. 1978, s. 11, direktivet er senest ændret ved direktiv 2001/65/EØF (EFT L 283 af 27. 10. 2001, s. 28).

* I Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber fastlægges kravene til udarbejdelsen af konsoliderede regnskaber [5].

[5] EFT L 193 af 18. 7. 1983, s. 1, direktivet er senest ændret ved direktiv 2001/65/EØF (EFT L 283 af 27. 10. 2001, s. 28).

* Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber omhandler de områder, der gør sig gældende for sådanne institutioner [6].

[6] EFT L 372 af 31. 12. 1986, s. 1, direktivet er senest ændret ved direktiv 2001/65/EØF (EFT L 283 af 27. 10. 2001, s. 28).

* I Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991 om forsikringsselskabers årsregnskaber og konsoliderede regnskaber fastlægges de specifikke krav til udarbejdelsen af sådanne selskabers regnskaber [7].

[7] EFT L 374 af 31.12. 1991, s. 7.

Regnskabsdirektiverne vil spille en væsentlig rolle i mekanismen til vedtagelse af IAS i henhold til den foreslåede IAS-forordning. De vil derudover fortsat udgøre grundlaget for regnskabslovgivning for virksomheder, som ikke udarbejder årsregnskaber eller konsoliderede regnskaber i henhold til vedtagne IAS efter IAS-forordningen. Endelig omhandler de væsentlige områder uden for IAS-forordningen Regulation (f.eks. krav om revision og udarbejdelse af årsberetning) og vil fortsat være bestemmende på disse områder.

Regnskabsdirektiverne er generelt ikke blevet ændret, siden de blev vedtaget, for op til 23 år siden. I mellemtiden har regnskabsteori og accepteret praksis udviklet sig betydeligt, og denne proces fortsætter. Kommissionen har udarbejdet eller modtaget en række studier, hvis resultater viser, at regnskabsdirektiverne på mange punkter stemmer overens med den nuværende regnskabsteori og -praksis. På visse begrænsede områder er deres bestemmelser imidlertid uforenelige med IAS, som EU agter at indføre i forbindelse med IAS-forordningen. Denne situation er uacceptabel af to grunde:

For det første skal regnskabsdirektiverne, hvis de skal kunne spille en væsentlig rolle i mekanismen til vedtagelse af IAS i henhold til den foreslåede IAS-forordning, afspejle den seneste udvikling inden for regnskabsområdet. Derfor bør direktiverne struktureres således, at de giver plads til og stemmer overens med den fremtidige udvikling i IAS - det bør ikke være nødvendigt at overveje ændringer af direktiverne, hver gang der stilles forslag om en ny IAS.

For det andet skal der være lige vilkår for virksomheder, som bruger IAS, og virksomheder, som ikke gør det. En sådan tilstand er også nødvendig for at lette overgangen for virksomheder, der ønsker at blive børsnoteret.

Der er derfor tre mål med dette forslag:

(1) At fjerne alle eksisterende konflikter mellem regnskabsdirektiverne og IAS

(2) For at sikre, at frivillig regnskabsbehandling, som for øjeblikket eksisterer i henhold til IAS, kan anvendes af EU-virksomheder, som fortsat har regnskabsdirektiverne som udgangspunkt for deres regnskabslovgivning (dvs. virksomheder, som ikke udarbejder årsregnskaber eller konsoliderede regnskaber i henhold til vedtagne IAS efter IAS-forordningen)

(3) At modernisere regnskabsdirektivernes grundlæggende struktur, så de udgør en ramme for regnskabsaflæggelse, der både er i overensstemmelse med moderne praksis og tilstrækkeligt fleksibel til at kunne rumme den kommende tids udvikling i IAS.

Med de foreslåede ændringer fjernes samtlige uoverensstemmelser mellem direktiv 78/660/EØF, 83/349/EØF og 91/674/EØF samt IAS pr. 1. maj 2002.

Herefter fremlægger Kommissionen passende forslag vedrørende direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber.

2. Tidsplan og gennemførelsesdato

Som nævnt blev der på Det Europæiske Råd i Lissabon fastsat en frist til 2005 for gennemførelse af Kommissionens handlingsplan for finansielle tjenesteydelser. IAS-forordningen og moderniseringen af regnskabsdirektiverne er begge centrale komponenter i denne plan. Hvis denne frist skal opfyldes, skal begge komponenter være på plads før 2005. Det er derfor særdeles vigtigt at gennemføre den foreslåede lovgivning hurtigst muligt.

3. Kort beskrivelse af forslagets indhold

3.1. Artikel 1

Som følge af ovennævnte målsætninger foretages der i artikel 1 de nødvendige ændringer af Rådets direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 om årsregnskaberne for visse selskabsformer.

Stk. 1 - Det er normal praksis at lade yderligere oversigter indgå i årsregnskabet, for eksempel en pengestrømsanalyse. Med denne ændring berettiges medlemsstaterne utvetydigt til at tillade eller kræve, at der indgår sådanne oversigter indgå i årsregnskabet. Der er en lignende ændring vedrørende konsoliderede regnskaber i artikel 2, stk. 7.

Stk. 2 - Regnskabsprincippet om 'indhold over form' - hvor de økonomiske følger af en transaktion eller et arrangement betragtes bredere end i juridisk form - findes allerede i regnskabsdirektiverne (for eksempel, når dattervirksomheders identitet skal bestemmes). Dette er i overensstemmelse med kravet om, at årsregnskaber (og konsoliderede regnskaber) skal give et "pålideligt billede" (artikel 2, stk. 3).

Ud over anerkendelsen af disse poster indgår metoden til offentliggørelse i de foreskrevne opstillinger for resultatopgørelse og balance i direktivet. I henhold til IAS skal der i resultatopgørelsen og balancen oplyses om visse transaktioner og arrangementer inden for posterne, som viser transaktionen eller arrangementets indhold snarere end den juridiske form. Med ændringen berettiges medlemsstaterne udtrykkeligt til at tillade eller kræve, at når det skal besluttes, hvilken opstilling et beløb skal indgå i, kan der tages stilling til indhold såvel som form.

Stk. 3 og 6 - balanceopstillingerne i artikel 9 og 10 i fjerde direktiv giver ikke i alle tilfælde mulighed for, at balancen kan opgøres i henhold til kravene i IAS. Det menes, at IAS' oplysningskrav til balancen vil betyde, at der gives sammenlignelige oplysninger, og at det derfor er hensigtsmæssigt at give medlemsstaterne mulighed for at tillade, at oplysningerne gives på denne måde som et alternativ til opstillingerne i artikel 9 og 10.

Stk. 4, 5, 7, 9 og 11 - i IAS 37 Provisions, contingent liabilities and contingent assets fastlægges specifikke krav til, hvilke beløb der skal opføres som hensættelser til omkostninger. I fjerde direktivs artikel 31 fastlægges visse grundlæggende regler for, hvilke passiver der skal medregnes, når årsregnskabet udarbejdes, og i artikel Article 20 uddybes disse principper med specifikke regler om hensættelser.

De hensættelser, der registreres ifølge IAS, er mere specifikke end i fjerde direktiv. Specielt er der i IAS grænser for de beløb, der registreres under forpligtelser, som findes på statusdagen. Udover sådanne beløb tages der i fjerde direktiv tillige højde for hensættelser til forpligtelser, som er 'forudseelige'. Med forslaget fjernes denne uoverensstemmelse for virksomheder, der anvender IAS uden nødvendigvis at ændre status quo for årsregnskaber og unoterede virksomheder. Man har opnået dette ved at ændre artikel 31, således at der kræves anerkendelse af beløb i overensstemmelse med IAS, samtidig med at medlemsstaterne fortsat kan tillade eller kræve, at de beløb, der hidtil er taget højde for i direktivet, ligeledes indgår. Derudover foreslås visse mindre ændringer af terminologien og referencerne for at gøre det lettere at anvende IAS 37.

Stk. 8 - Denne ændring vedrører opstillingen af virksomhedens resultatopgørelse, en opgørelse over virksomhedens indtægter og udgifter, hvis formål er at afspejle dens finansielle resultater. Øvrige indtægter og tab, som f.eks. opstår i forbindelse med visse aktiver, og som betragtes som urealiserede, opføres i dag direkte under virksomhedens reserver, hvis de overhovedet opgives.

Opstillingerne for resultatopgørelsen i artikel 22 til 26 i fjerde direktiv er i overensstemmelse med de nuværende bestemmelser i IAS. Imidlertid er standardudstedere verden over, herunder International Accounting Standards Board, i færd med at vurdere fremstillingen af resultater. Det betragtes som overvejende sandsynligt, at de indtægter og udgifter, der nu vises på resultatopgørelsen, vil blive opført sammen med øvrige indkomster og tab på en omfattende redegørelse over det samlede resultat for perioden. Derfor giver forslagene en vis fleksibilitet i direktivet, således at dets bestemmelser vil kunne svare til den forventede udvikling.

Stk. 10 - IAS 38 Intangible assets, hvori der under bestemte omstændigheder gives mulighed for at revurdere faste immaterielle aktiver. I fjerde direktiv er det udtrykkelig tilladt at revurdere faste anlægsaktiver, mens der ikke tales om revurdering af faste immaterielle aktiver. I forslaget ændres artikel 33, stk. 1, litra c), så medlemsstaterne får mulighed for at tillade revurdering af et fast anlægsaktiv til også at omfatte immaterielle aktiver.

Stk. 12 og 22 - i maj 2001 blev der vedtaget et direktiv (2001/65/EØF [8]) om ændring af fjerde direktiv for at give mulighed for at værdiansætte finansielle instrumenter til dagsværdi og at medtage gevinster og tab på resultatopgørelsen. Dette var nødvendigt for at gøre det muligt at anvende IAS 39 Financial instruments: Recognition and measurement.

[8] EFT L 283 af 27.10. 2001, s. 28.

Ifølge andre IAS er det påbudt eller tilladt at ansætte visse aktivklasser til dagsværdi, især IAS 40 Investment property og IAS 41 Agriculture. Disse standarder indeholder detaljerede krav vedrørende dagsværdi, og i begge tilfælde kræves det, at gevinster og tab, der skyldes ansættelse til dagsværdi, skal indgå i resultatopgørelsen. Med ændringen indføjes nye artikler, 42e og 42f, som er nødvendige for at gøre det muligt at anvende disse standarder. Det forventes, at en medlemsstat, som tillader, og virksomheder, som vælger ansættelse til dagsværdi, kun gør dette i overensstemmelse med et internationalt anerkendt og generelt accepteret regnskabssystem, som f.eks. vedtagne IAS.

Ændringen indeholder en generel bestemmelse, hvorved medlemsstaterne bemyndiges til at tillade en sådan behandling for enhver specifik aktivklasse eller aktivklasser. Dette er nødvendigt, hvis ændringen skal kunne anvendes som led i den fremtidige udvikling.

For at undgå forvirring er terminologien i direktivets artikel 60 blevet ændret fra "markedsværdi" til "dagsværdi".

Stk. 13, 21 og 23 - Indeholder redaktionelle ændringer i henvisningerne.

Stk. 14 - I fjerde direktiv gælder det for indeværende, at der skal udarbejdes en årsberetning, der "i det mindste indeholder en pålidelig redegørelse for virksomhedens forretningsmæssige udvikling og dens stilling." Fortolkningen af denne bestemmelse har ført til en lang række forskellige informationer, fra oplysninger, der hjælper til at forstå årsregnskabet til deciderede standardfraser. Selv om der ikke foreslås ændringer i den underliggende bestemmelse om en "pålidelig redegørelse", vil det være en fordel at gøre disse redegørelser mere konsekvente og sørge for yderligere vejledning om det faktuelle indhold, der forventes af en "pålidelig redegørelse".

Ved udarbejdelsen af disse ændringer er der blevet taget hensyn til den nuværende bedste praksis, specielt "Management's analysis of the business", der for nylig blev udarbejdet af European Accounting Study Group, og til de oplysningskrav, der forventes i henhold til IAS. Der er blevet inkluderet en række detaljerede bestemmelser for at undgå, at kravene fører til standardoplysninger. Med denne metode gives der plads til udviklingen inden for den bedste praksis.

I overensstemmelse Kommissionens henstilling af 30. maj om anerkendelse, måling og offentliggørelse af miljøspørgsmål i virksomheders årsregnskaber og årsberetninger (2001/453/EF) [9]skal der kræves, at de givne oplysninger ikke kun vedrøre de finansielle aspekter ved virksomhedens drift. Det forventes, at dette vil føre til en analyse af miljømæssige, sociale og andre relevante aspekter, der hjælper til at forstå en virksomheds udvikling og stilling.

[9] EFT L 156 af 13. 6. 2001, s. 33.

Stk. 15 - I forlængelse af de foreslåede ændringer i artikel 51 i fjerde direktiv, se stk. 16 nedenfor, udgår sidste punktum i artikel 48 vedrørende oplysning om visse elementer i revisionsberetningen.

Stk. 16 - Hermed ændres bestemmelsen i fjerde direktiv om offentliggørelse og henvisninger til revisionsberetningen, når der offentliggøres uddrag af årsregnskabet. Bestemmelserne ændres marginalt for at afspejle den nuværende praksis; der stilles også krav om offentliggørelse af spørgsmål, som revisor har påpeget, uden at dette har betydet forbehold i revisionsberetningen.

Stk. 17 og 18 - Alle medlemsstater har revisionsstandarder, herunder om udarbejdelse og fremlæggelse og en revisionsberetning. Desværre har fortolkningen af disse standarder ikke ført til den forventede grad af harmonisering - hvilket betyder forskellige revisionsberetninger på tværs af medlemsstaterne. Disse forskelle, hvoraf nogle er væsentlige, betyder forringet sammelignelighed og gør det vanskeligere for brugeren at forstå dette afgørende element i regnskabsaflægningen. De foreslåede ændringer i forbindelse med revisionsberetningen afspejler den nuværende bedste praksis vedrørende revisionsberetningens opstilling og indhold og vil fremme harmoniseringen.

Stk. 19 - Med denne ændring opdateres direktiverne som følge af euroens indførelse.

Stk. 20 - I fjerde direktiv gives et begrænset antal undtagelser, overvejende hvad angår kravet om at give visse oplysninger i årsregnskabet på grundlag af virksomhedens økonomiske betydning. Det menes at være i overensstemmelse med Kommissionens forslag om børsnoterede EU-virksomheders brug af IAS, at sådanne undtagelser ikke gælder for børsnoterede virksomheder uanset deres økonomiske størrelse. Dette afspejler den særlige økonomiske betydning, som er forbundet med børsnotering af en virksomheds aktier. Derfor fjernes disse virksomheders adgang til undtagelsesbestemmelsen med denne ændring.

3.2. Artikel 2

Som følge af ovennævnte målsætninger foretages der i artikel 2 de nødvendige ændringer af Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber.

Stk. 1 - I artikel 1 i syvende direktiv beskrives de virksomheder, der betragtes som "dattervirksomheder" af en modervirksomhed. I de nuværende bestemmelser anerkendes det, at en virksomhed kan styres ved, at der udøves dominerende indflydelse (effektiv kontrol), selv hvis der ikke besiddes et flertal af stemmerettighederne i virksomheden (dvs. retlig kontrol). I de nuværende bestemmelser kræves imidlertid, at der foreligger en kapitalinteresse (som defineret i artikel 17 i fjerde direktiv - en minimumskapitalinteresse). Ifølge IAS betragtes en virksomhed som en dattervirksomhed, hvis den kontrolleres af en modervirksomhed, uanset om der foreligger en kapitalinteresse i virksomheden.

Dette emne er blevet vigtigere i de seneste år i takt med udviklingen inden for de retlige strukturer (ofte kaldet Special Purpose Entities), hvis formål er at fungere som datterselskab, uden at der oprettes et datterselskab i henhold til de gældende bestemmelser i artikel 1. Derfor opfattes den nuværende bestemmelse i direktivet, om at der skal foreliggende en interesse, ikke længere som relevant, og det foreslås, at den fjernes. Dermed kommer direktivet i overensstemmelse med kravene i IAS.

Stk. 2, 4, litra b), 5, 6, 9 og 10 - I syvende direktiv bestemmes det i øjeblikket, at en virksomhed udelukkes fra modervirksomhedens konsoliderede regnskaber, såfremt dens aktiviteter ikke er forenelige med modervirksomhedens i en sådan grad, at der ikke kan gives et pålideligt billede af de samlede virksomheder, der indgår heri, hvis denne virksomhed bliver inddraget.

Det er nu almindelig anerkendt, at dette aldrig er tilfældet. Selv om aktiviteterne kan være forskellige, er det korrekt regnskabsmæssig behandling at medtage virksomheden sammen med passende yderligere oplysninger om dens betydning for det konsoliderede regnskab. Denne bestemmelse betragtes derefter ikke som anvendelig og fjernes derfor. Dermed kommer direktivet i overensstemmelse med kravene i IAS.

Stk. 3, litra a), 4, litra c), og 13 - I syvende direktiv gives et mindre antal undtagelser fra bestemmelserne på grundlag af virksomhedens økonomiske betydning. Det menes nu at være i overensstemmelse med Kommissionens forslag om børsnoterede EU-virksomheders brug af IAS, at sådanne undtagelser ikke gælder for børsnoterede virksomheder uanset deres økonomiske størrelse. Dette afspejler den særlige økonomiske betydning, som er forbundet med børsnotering af en virksomheds aktier. Derfor fjernes disse virksomheders adgang til undtagelsesbestemmelsen med denne ændring.

Stk. 3, litra b), og 4, litra a) - Hermed fjernes bestemmelser, som nu er forældet.

Stk. 7 - Det er normal praksis at lade yderligere oversigter indgå i det konsoliderede regnskab, for eksempel en pengestrømsanalyse. Med denne ændring berettiges medlemsstaterne utvetydigt til at tillade eller kræve, at der indgår sådanne oversigter indgå i det konsoliderede regnskab. Der er en lignende ændring vedrørende årsregnskaber i artikel 1, stk. 1.

Stk. 8 - Dette er en konsekvensændring på grund af de ovennævnte ændringer i fjerde direktiv.

Stk. 11 - Med disse ændringer udvides vejledningen om indholdet af den konsoliderede årsberetning, som derved kommer i overensstemmelse med artikel 1, stk. 14. Når der kræves både årsberetning og konsolideret årsberetning, kan det være hensigtsmæssigt at fremlægge analysen som et enkelt dokument med det primære fokus på de emner, som er væsentlige for virksomhederne i konsolideringen som helhed.

Stk. 12 - Disse ændringer vedrører kravene til revisionsberetningen for det konsoliderede regnskab. Disse ændringer stemmer overens med ændringerne i artikel 1, stk. 17 og 18.

3.3. Artikel 3

Som følge af ovennævnte målsætninger foretages der i artikel 3 de nødvendige ændringer for at bringe Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991 om forsikringsselskabers årsregnskaber og konsoliderede regnskaber i overensstemmelse med IAS.

De fleste af de foreslåede ændringer er en konsekvens af de nævnte ændringer i fjerde direktiv.

Der foreslås yderligere ændringer for at afspejle de ændringer, der blev gennemført i maj 2001 i direktiv 2001/65/EØF af fjerde og syvende direktiv samt direktiv 86/637/EØF. Disse ændringer vedrører brugen af dagsværdi for visse specifikke poster i henhold til IAS 39 Financial Instruments: Recognition and measurement.

Der er ikke for indeværende forslag om ændringer i de foreskrevne opstillinger for balance og resultatopgørelse for forsikringsselskaber. Sådanne ændringer vil først blive overvejet og om nødvendigt gennemført, når der offentliggøres en "International Financial Reporting Standard", der specifikt vedrører forsikringsregnskaber.

Stk. 1 - Første sætning i artikel 1, stk. 1, i direktiv 91/674/EØF er blevet opdateret, så der henvises til nye og ændrede artikler i fjerde direktiv som følger:

* Der er indsat en ny henvisning til artikel 51a i overensstemmelse med tilføjelsen af denne artikel i fjerde direktiv (se artikel 1, stk. 18)

* Der er tilføjet en ny henvisning til artikel 42a-42f i fjerde direktiv vedrørende dagsværdi

* Henvisningen til artikel 43 i fjerde direktiv er blevet udvidet til at omfatte punkt 14 vedrørende visse oplysninger om dagsværdi

* Der er indsat en ny henvisning til artikel 61a i fjerde direktiv vedrørende justering af bestemmelserne om dagsværdi efter tre års anvendelse (eller fem år efter vedtagelsen af direktivet).

* For så vidt angår henvisningen til artikel 46, er der indsat en specificering til stk. 1 og 2.

* Der er indsat en ny henvisning til artikel 50a for fuldstændighedens skyld.

* Henvisningen til artikel 54 er blevet slettet, da denne artikel ikke længere eksisterer.

Der er desuden indsat et nyt andet punktum vedrørende finansielle aktiver og forpligtelser. Det indeholder en bestemmelse om "dobbelt tilsidesættelse" ("double override"), der specificerer, at artikel 46 til 48, 51 og 53 i direktiv 91/674/EØF ikke finder anvendelse på aktiver og passiver, der værdiansættes i overensstemmelse med afsnit 7a i fjerde direktiv. Stykket etablerer hierarkiet af regler i direktiv 91/674/EØF og 4. direktiv vedrørende finansielle instrumenter og er konsistent med ændringerne direktiv 86/635/EØF, der blev indført i maj 2001 ved direktiv 2001/65/EØF.

Derudover er artikel 1, stk. 2, blevet revideret med redaktionelle ændringer i henvisningerne.

Stk. 2 - Med dette stykke foretages en redaktionel ændring i terminologien.

Stk. 3 - For at gøre det lettere at anvende IAS 39 fuld ud er der medtaget en ændring i artikel 46, stk. 5, således at medlemsstaterne kan tillade, at virksomhederne anvender forskellige vurderingsmetoder for forskellige elementer i en investering, der angives med arabertal eller opføres som aktiver under C(1) i balancen. Hvis der anvendes sådanne forskellige metoder, kræves det ved en ændring af artikel 46, stk. 6, at noterne til regnskabet indeholder en beskrivelse af de anvendte metoder og viser de beløb, der er bestemt ved hjælp af disse metoder.

3.4. Artikel 4 til 6 - Afsluttende bestemmelser

Bestemmelserne i disse artikler vedrører vedtagelse og anvendelse af det foreslåede direktiv.

4. Øvrige spørgsmål

Som nævnt i afsnit 1 betyder de foreslåede ændringer, at samtlige uoverensstemmelser mellem direktiv 78/660/EØF, 83/349/EØF og 91/674/EØF samt IAS pr. 1. maj 2002 bliver fjernet.

Denne konklusion bakkes op i en undersøgelse af forslagene, som European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) har foretaget.

Under udarbejdelsen af forslagene blev en række regnskabsspørgsmål overvejet nøje, før det blev konkluderet, at der ikke forelå uoverensstemmelser eller konflikter. Hvor dette var tilfældet, var det unødvendigt at foreslå ændringer, og der er ikke foreslået nogen.

For klarhedens skyld skal det bemærkes, at følgende tre emner er blevet undersøgt, og det er blevet bestemt, at der ikke opstår konflikt i forbindelse med:

* Anerkendelse af aktuarmæssige gevinster og tab i henhold til den såkaldte "korridormetode" i IAS 19 Personaleydelser.

* Korrektioner, der vedrører enten en post fra en tidligere eller den igangværende periode, i overensstemmelse med IAS 8 Net profit or loss for the period, Fundamental errors and Changes in Accounting Policies.

* Anvendelse af omvendt akvisitionsbogføring i overensstemmelse med IAS 22 Virksomhedssammenslutninger - ved fusioner, hvor ejerne af en virksomhed, der overtages, til gengæld modtager tilstrækkeligt med stemmerettigheder i den overtagende virksomhed, at de overtager kontrollen med den fusionerede virksomhed. Ved anvendelse af omvendt akvisitionsbogføring opfattes den virksomhed, der har udsted aktierne, som overtaget af den anden virksomhed; dette betyder, at sidstnævnte virksomhed set fra bogføringssiden (i modsætning til den juridiske side) betragtes som den overtagende virksomhed, og derfor anvendes overtagelsesmetoden ved bogføring af aktiver og passiver for den virksomhed, der udsteder aktierne.

Disse emner og konklusioner er blevet diskuteret og aftalt sammen med EFRAG.

2002/0112 (COD)

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF, 83/349/EØF og 91/674/EØF om årsregnskaber og konsoliderede regnskaber for visse selskabsformer og forsikringsselskaber

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 44, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [10],

[10] EFT C , , s. .

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg [11],

[11] EFT C , , s. .

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 251 [12], og

[12] EFT C , , s. .

ud fra følgende betragtninger:

(1) Det Europæiske Råd fremhævede på sit møde i Lissabon den 23. og 24. marts 2000 behovet for at fremskynde virkeliggørelsen af det indre marked for finansielle tjenesteydelser, satte 2005 som frist for implementeringen af Kommissionens handlingsplan for finansielle tjenesteydelser og opfordrede til, at der tages skridt til at forbedre sammenligneligheden af regnskaber, der udarbejdes af virksomheder i Fællesskabet, hvis værdipapirer er noteret på et reguleret marked (herefter kaldet "børsnoterede virksomheder").

(2) Den 13. juni 2000 offentliggjorde Kommissionen sin meddelelse "EU's regnskabsstrategi: vejen frem" [13], hvori den foreslog, at alle børsnoterede selskaber inden 2005 går over til at udarbejde deres koncernregnskaber i henhold til et enkelt sæt regnskabsstandarder, de internationale regnskabsstandarder (IAS).

[13] KOM (2000) 359 af 13.6.2000.

(3) Med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. [.../...] om anvendelse af internationale regnskabsstandarder [14] (herefter benævnt "IAS-forordningen") indføres kravet om, at alle børsnoterede virksomheder fra 2005 udarbejder deres koncernregnskaber i overensstemmelse med IAS som vedtaget til anvendelse inden for Fællesskabet. Det giver også medlemsstaterne mulighed for at tillade eller kræve, at vedtagne IAS bruges til at udarbejde årsregnskaber samt til at tillade eller kræve, at unoterede selskaber anvender vedtagne IAS.

[14] EFT L ... af ..., s. ....

(4) Ifølge IAS-forordningen kan en international regnskabsstandard godkendes til anvendelse inden for Fællesskabet, såfremt den opfylder det grundlæggende krav i Rådets direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer [15] og Rådets direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om konsoliderede regnskaber [16], dvs. at dens anvendelse medfører et pålideligt billede af virksomhedens økonomiske stilling og resultat. Dette princip skal ses i lyset af Rådets nævnte direktiver, uden at dette skal anskues som stringent overensstemmelse med samtlige bestemmelser i disse direktiver.

[15] EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11. Direktiv senest ændret ved direktiv 2001/65/EØF (EFT L 283 af 27.10.2001, s. 28).

[16] EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1. Direktiv senest ændret ved direktiv 2001/65/EØF (EFT L 283 af 27.10.2001, s. 28).

(5) Da års- og konsoliderede regnskaber for virksomheder, som er omfattet af direktiv 78/660/EØF og direktiv 83/349/EØF, som ikke udarbejdes i overensstemmelse med IAS-forordningen, fortsat vil have disse direktiver som deres primære kilde for deres regnskabsforpligtelser i Fællesskabet, er det vigtigt, at der eksisterer lige vilkår mellem virksomhederne, uanset om de anvender IAS.

(6) Både hvad angår vedtagelsen af IAS og anvendelse af direktiv 78/660/EØF og direktiv 83/349/EØF, er det ønskeligt, at disse direktiver afspejler udviklingen inden for internationalt regnskabsvæsen. På dette område blev der i Kommissionens meddelelse "Regnskabsharmonisering: En ny strategi vis-à-vis international harmonisering" [17] opfordret til at fastholde overensstemmelsen mellem Fællesskabets regnskabs direktiver og udviklingen i udstedelsen af internationale regnskabsstandarder, specielt inden for International Accounting Standards Committee (IASC).

[17] KOM 1995 (508) af 14.11.1995.

(7) Årsberetningen og den konsoliderede årsberetning er vigtige elementer i regnskabs aflæggelsen. Det er nødvendigt i tråd med den bedste eksisterende praksis at styrke den nuværende bestemmelse om, at der skal gives en pålidelig gennemgang af virksomheden og dens stilling for at gøre beretningerne mere konsekvente og give yderligere vejledning om det informationsniveau, der kan forventes at indgå i et "retvisende billede". Oplysningerne bør ikke begrænses til de finansielle aspekter af virksomhedens aktiviteter. Det forventes, at dette vil føre til en analyse af miljømæssige, sociale og andre aspekter, der er relevante for at forstå en virksomheds udvikling og stilling. Dette er ligeledes i overensstemmelse med Kommissionens henstilling 2001/453/EF af 30. maj 2001 om anerkendelse, måling og offentliggørelse af miljøspørgsmål i virksomheders årsregnskaber og årsberetninger [18].

[18] EFT L 156 af 13.6.2001, s. 33.

(8) Forskelle i udarbejdelsen og fremlæggelsen af "revisionsberetningen" mindsker sammenligneligheden og brugerens forståelse for dette centrale aspekt af regnskabsaflæggelsen. Der opnås øget konsekvens ved hjælp af ændringer, som stemmer overens med den nuværende internationale bedste praksis, af opstillingen og indholdet i en revisionsberetning.

(9) Direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF bør således ændres. Det er derfor også nødvendigt at ændre Rådets direktiv 91/674/EØF 19. december 1991 om forsikringsselskabers årsregnskaber og konsoliderede regnskaber [19]. Med disse ændringer fjernes samtlige uoverensstemmelser mellem direktiv 78/660/EØF, 83/349/EØF og 91/674/EØF og eksisterende IAS pr. 1. maj 2002.

[19] EFT L 374 af 31.12.1991, s. 7.

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I direktiv 78/660/EØF foretages følgende ændringer:

1) I artikel 2, stk. 1, indsættes følgende afsnit:

"Medlemsstaterne kan tillade eller kræve, at der inddrages andre opgørelser i årsregnskabet ud over de i stk. 1, nævnte dokumenter."

2) I artikel 4 tilføjes følgende nye stk. 6:

"6. Medlemsstaterne kan tillade eller kræve, at præsentationen af beløbene i posterne i resultatopgørelse og status henviser til substansen i de transaktioner eller forhold, der aflægges beretning om. Sådanne tilladelser eller krav kan begrænses til visse selskabsklasser eller til konsoliderede regnskaber som defineret i Rådets direktiv 83/349/EØF*.

*EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1"

3) I artikel 8 tilføjes følgende stykke:

"Medlemsstaterne kan tillade eller kræve, at selskaberne præsenterer status som beskrevet i artikel 10a i stedet for at benytte andre påbudte eller tilladte opstillinger."

4) I artikel 9 under 'Passiver', punkt B, erstattes titlen "Hensættelser til omkostninger, herunder uforudsete udgifter" med henvisninger til "Hensættelser".

5) I artikel 10, punkt J, erstattes titlen "Hensættelser til omkostninger, herunder uforudsete udgifter" med "Hensættelser".

6) Der indsættes følgende artikel 10a:

"Artikel 10a

I stedet for at præsentere statusposter i overensstemmelse med artikel 9 og 10 kan medlemsstaterne tillade eller kræve, at selskaberne eller visse selskabsklasser præsenterer disse poster på grundlag af en sondring mellem omsætnings- og ikke-omsætningsaktiver, såfremt indholdet af de givne oplysninger mindst svarer til kravene i artikel 9 og 10."

7) I artikel 20 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 1 affattes således:

"Hensættelser har til formål at dække forpligtelser, hvis karakter er klart defineret, og som på statustidspunktet enten anses for sandsynlige eller sikre, men som er ubestemmelige med hensyn til deres størrelse eller tidspunktet for deres afholdelse."

b) Stk. 3 affattes således:

"Hensættelser må ikke anvendes til regulering af aktivernes værdi."

8) I artikel 22 indføjes følgende stykke:

"Uanset artikel 2, stk. 1, kan medlemsstaterne tillade eller kræve, at selskaberne eller visse selskabsklasser forelægger en redegørelse for deres resultat i stedet for at opstille posterne i resultatopgørelsen i overensstemmelse med artikel 23 til 26, såfremt indholdet af de givne oplysninger mindst svarer til kravene i disse artikler."

9) I artikel 31 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 1, litra c), punkt bb), affattes således:

"skal der tages hensyn til alle risici, som opstår i løbet af det regnskabsår, som årsregnskabet vedrører, eller i et tidligere regnskabsår, selv om sådanne risici eller tab først bliver kendt mellem statustidspunktet og det tidspunkt, hvor det udarbejdes."

b) Følgende indsættes som stk. 1a:

"1a. Ud over de beløb, der opgøres i henhold til artikel 31, stk. 1, litra c), punkt bb), kan medlemsstaterne tillade eller kræve, at der skal tages hensyn til alle forudseelige risici og eventuelle tab, som er opstået i løbet af det pågældende eller et tidligere regnskabsår, selv om sådanne risici eller tab først konstateres mellem statusdagen og den dato, hvor den udarbejdes."

10) Artikel 33, stk. 1, litra c), affattes således:

"opskrivning af faste aktiver".

11) I artikel 42 affattes første stk. således:

"Hensættelser må ikke overstige det beløb, som er nødvendigt."

12) Der indsættes følgende artikel 42e og 42f:

"Artikel 42e

Uanset artikel 32 kan medlemsstaterne tillade eller kræve, at alle selskaber eller selskabsklasser ansætter specifikke aktivkategorier bortset fra finansielle instrumenter til dagsværdi.

Sådanne tilladelser eller krav kan begrænses til konsoliderede regnskaber som defineret i direktiv 83/349/EØF.

Artikel 42f

Uanset artikel 31, stk. 1, litra c), kan medlemsstaterne tillade eller kræve, at når et aktiv værdiansættes i henhold til artikel 42e, skal ændringen i værdien indgå i resultatopgørelsen."

13) I artikel 43, stk. 1, nummer 6, erstattes henvisningen til "artikel 9 og 10" med en henvisning til "artikel 9, 10 og 10a."

14) I artikel 46 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 1, affattes således:

"Årsberetningen skal i det mindste indeholde en pålidelig redegørelse for virksomhedens forretningsmæssige udvikling og dens stilling.

Beretningen skal indeholde en afvejet og omfattende analyse af virksomhedens forretningsmæssige udvikling og dens stilling. De givne oplysninger skal ikke alene omhandle de finansielle aspekter ved virksomhedens aktiviteter.

Som led i analysen skal årsberetningen i givet fald indeholde henvisninger til og yderligere forklaringer på beløb, der er opgivet i årsregnskabet."

b) Stk. 2, litra b), affattes således:

"selskabets forventede udvikling, herunder væsentlige usikkerheder og risici, der kan påvirke denne udvikling"

15) I artikel 48 udgår tredje punktum.

16) Artikel 49, tredje punktum, affattes således:

"Den lovpligtige revisionspåtegning, som udfærdiges af den eller de personer, der har ansvar for revisionen af årsregnskabet (herefter benævnt "revisorer"), skal ikke omfattes af denne offentliggørelse, men det skal oplyses, om påtegningen var forbeholden, uforbeholden, eller om revisor var ude af stand til at fremsætte en udtalelse. Det skal også oplyses, om den lovpligtige revisionsberetning indeholdt spørgsmål, som revisor særligt har påpeget, uden at dette har betydet forbehold i revisionsberetningen."

17) Artikel 51, stk. 1, affattes således:

"Selskabernes årsregnskaber skal revideres af en person eller personer, der af medlemsstaterne er autoriseret til at udføre lovpligtig revision på grundlag af direktiv 84/253/EØF.*

Revisor skal tillige bekræfte, at årsberetningen stemmer overens med årsregnskabet for samme regnskabsår."

*EFT L 126 af 12.5.1984, s. 20"

18) Der indsættes følgende artikel 51a:

"Artikel 51a

1. Den lovpligtige revisionspåtegning skal omfatte:

(a) en indledning, hvori det som minimum oplyses, hvilket årsregnskab der er genstand for den lovpligtige revision

(b) en beskrivelse af revisionens karakter, hvor det i det mindste oplyses om de revisionsstandarder, som revisionen er foretaget i overensstemmelse med

(c) en revisionsberetning, hvori det står klart, om revisor eller revisorerne finder, at årsregnskabet giver et retvisende billede i overensstemmelse med det relevante system for regnskabsaflæggelse og i givet fald, om årsregnskabet opfylder de lovbestemte krav. Revisors udtalelse skal være enten uforbeholden, forbeholden eller negativ eller, såfremt revisor ikke er i stand til at fremsætte en revisionsudtalelse, revisors nægtelse af revisionspåtegning

(d) en henvisning til eventuelle spørgsmål, som revisor særligt har påpeget, uden at dette har betydet forbehold i revisionsberetningen

(e) en udtalelse om, hvorvidt årsberetningen stemmer overens med årsregnskabet for samme regnskabsår.

2. Påtegningen skal underskrives og dateres af revisor."

19) Artikel 53, stk. 1, udgår.

20) Der indsættes følgende som artikel 53a:

"Artikel 53a

"Medlemsstaterne må ikke lade undtagelsesbestemmelserne i artikel 11, 27, 46, 47 og 51 gælde for virksomheder, hvis værdipapirer kan omsættes på et reguleret marked i en medlemsstat som defineret i artikel 1, stk. 13, i Rådets direktiv 93/22/EØF*.

*EFT L 141 af 11.6.1993, s. 27"

21) I artikel 56, stk. 1, erstattes henvisningen til "artikel 9, 10" med en henvisning til "artikel 9, 10 og 10a."

22) I artikel 60, første punktum erstattes "på grundlag af markedsværdien" med "på grundlag af dagsværdien".

23) I artikel 61, litra a), erstattes henvisningen til "artikel 42a til 42d" med en henvisning til "artikel 42a til 42f."

Artikel 2

I direktiv 83/349/EØF foretages følgende ændringer:

1) Artikel 1, stk. 2, affattes således:

"Uanset de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan medlemsstaterne pålægge enhver virksomhed, som henhører under deres nationale lovgivning, at udarbejde et konsolideret årsregnskab og en konsolideret årsberetning, såfremt:

a) denne virksomhed (modervirksomhed) faktisk udøver en bestemmende indflydelse over en anden virksomhed (dattervirksomhed), eller

b) denne virksomhed (modervirksomheden) og en anden virksomhed (dattervirk somheden) er underlagt modervirksomhedens fælles ledelse."

2) I artikel 3, stk. 1, erstattes henvisningen til "Artikel 13, 14 og 15" med en henvisning til "Artikel 13 og 15".

3) I artikel 6 foretages følgende ændringer:

Stk. 4, affattes således:

"Denne artikel finder ikke anvendelse, hvis en af de virksomheder, som skal indgå i det konsoliderede regnskab, er et selskab, hvis værdipapirer handles på et reguleret marked i en medlemsstat som forstået i artikel 1, stk. 13, i Rådets direktiv 93/22/EØF*.

*EFT L 141 af 11.6.1993, s. 27"

b) Stk. 5, udgår.

4) I artikel 7 foretages følgende ændringer:

a) I stk. 1, litra b), udgår andet afsnit.

b) I stk. 2, litra a), erstattes henvisningen til "Artikel 13, 14 og 15" med en henvisning til "Artikel 13 og 15".

c) Stk. 3, affattes således:

"Medlemsstaterne anvender ikke stk. 1, og 2, på selskaber, hvis værdipapirer handles på et reguleret marked som forstået i artikel 1, stk. 13, i direktiv 93/22/EØF."

5) I artikel 11, stk. 1, litra a), erstattes henvisningen til "Artikel 13, 14 og 15" med en henvisning til "Artikel 13 og 15".

6) Artikel 14 ophæves.

7) I artikel 16, stk. 1, indskydes følgende afsnit:

"Medlemsstaterne kan tillade eller kræve, at der inddrages andre opgørelser i det konsoliderede regnskab ud over de i stk. 1, nævnte dokumenter."

8) I artikel 17, stk. 1, erstattes henvisningen til "artikel 3 til 10" med en henvisning til "artikel 3 til 10a."

9) I artikel 34, stk. 2, litra b), erstattes "artikel 13 og 14 [...] samt, medmindre andet er fastsat i artikel 14 , stk. 3" med en henvisning til "artikel 13 og".

10) I artikel 34, stk. 5, udgår "og de virksomheder, som holdes uden for denne i henhold til artikel 14"

11) I artikel 36 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 1, affattes således:

"Den konsoliderede årsberetning skal i det mindste indeholde en pålidelig redegørelse for den forretningsmæssige udvikling i de virksomheder som helhed, der indgår i konsolideringen, og deres stilling.

Beretningen skal indeholde en afvejet og omfattende analyse af virksomhedens forretningsmæssige udvikling og dens stilling. De givne oplysninger skal ikke alene omhandle de finansielle aspekter ved virksomhedens aktiviteter.

Som led i analysen skal den konsoliderede årsberetning i givet fald indeholde henvisninger til og yderligere forklaringer på beløb, der er opgivet i det konsoliderede regnskab."

b) Stk. 2, litra b), affattes således:

"b) den forventede udvikling i virksomhederne som helhed, herunder væsentlige usikkerheder og risici, der kan påvirke denne udvikling."

c) Der indsættes følgende stk. 3:

"3. Når der ud over årsberetningen kræves en konsolideret årsberetning, kan de to beretninger fremlægges som en samlet beretning. Ved udarbejdelsen af en sådan samlet beretning kan det være hensigtsmæssigt at lægge større vægt på de emner, som er væsentlige for virksomhederne i konsolideringen som helhed."

12) Artikel 37 affattes således:

"1. Selskabernes konsoliderede regnskaber skal revideres af en person eller personer, der af den medlemsstat, hvis love modervirksomheden er underlagt, er autoriseret til at udføre lovpligtig revision på grundlag af Rådets direktiv 84/253/EØF*.

Den eller de personer, som har ansvaret for at revidere årsregnskabet, revisor eller revisorerne, skal tillige bekræfte, at den konsoliderede årsberetning stemmer overens med det konsoliderede regnskab for samme regnskabsår.

2. Den lovpligtige revisionspåtegning skal omfatte:

a) en indledning, hvori det som minimum oplyses, hvilket konsolideret regnskab der er genstand for den lovpligtige revision

b) en beskrivelse af revisionens karakter, hvor det i det mindste oplyses om de revisionsstandarder, som revisionen er foretaget i overensstemmelse med

c) en revisionsberetning, hvori det står klart, om revisor eller revisorerne finder, at det konsoliderede regnskab giver et retvisende billede i overensstemmelse med det relevante system for regnskabsaflæggelse og i givet fald, om det konsoliderede regnskab opfylder de lovbestemte krav. Revisors udtalelse skal være enten uforbeholden, forbeholden eller negativ eller, såfremt revisorer ikke er i stand til at fremsætte en revisionsudtalelse, revisors nægtelse af revisionspåtegning

d) en henvisning til eventuelle spørgsmål, som revisor særligt har påpeget, uden at dette har betydet forbehold i revisionsberetningen

e) en udtalelse om, hvorvidt den konsoliderede årsberetning stemmer overens med det konsoliderede årsregnskab for samme regnskabsår.

3. Udtalelsen skal underskrives og dateres af revisor.

4. I tilfælde, hvor modervirksomhedens årsregnskab er tilknyttet det konsoliderede regnskab, kan den lovpligtige revisionsberetning, som kræves ifølge denne artikel, lægges sammen med en eventuel revisionsberetning vedrørende modervirksom hedens årsregnskab, der kræves ifølge artikel 51 i direktiv 78/660/EØF."

*EFT L 126 af 12.5.1984, s. 20"

13) I artikel 38 indsættes følgende stk. 7:

"7. Denne artikels stykke 2 og 3 finder ikke anvendelse på selskaber, hvis værdipapirer handles på et reguleret marked i en medlemsstat som forstået i artikel 1, stk. 13, i direktiv 93/22/EØF."

Artikel 3

I direktiv 91/674/EØF foretages følgende ændringer:

1) Artikel 1, stk. 1 og 2, affattes således:

"1. Artikel 2 og 3, artikel 4, stk. 1, 3, 4 og 5, artikel 6, 7, 13 og 14, artikel 15, stk. 3 og 4, artikel 16 til 21, 29 til 35 og 37 til 41, artikel 42, artikel 42a til 42f, artikel 43, stk. 1, nr. 1 til 7 og 9 til 14, artikel 45, stk. 1, artikel 46, stk. 1 og 2, artikel 48 til 50, artikel 50a, artikel 51, stk. 1, 51a, artikel 56 til 59, 61 og 61a i direktiv 78/660/EF gælder for de virksomheder, der er omhandlet i artikel 2 i dette direktiv, medmindre andet er fastsat i dette. Artikel 46, 47, 48, 51 og 53 i dette direktiv gælder ikke for de aktiver og passiver, der værdiansættes i overensstemmelse med afdeling 7a i direktiv 78/660/EØF.

2. Når der i direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF henvises til artikel 9, 10 og 10a (balance) eller til artikel 22 til 26 (resultatopgørelse) i direktiv 78/660/EØF, opfattes dette som henvisninger til artikel 6 (balance) eller eventuelt artikel 34 (resultatopgørelse)."

2) I artikel 6 under "Passiver" erstattes posten "Hensættelser til andre risici og omkostninger" med "Andre hensættelser".

3) I artikel 46 foretages følgende ændringer:

a) I stk. 5, indsættes følgende punktum:

"Medlemsstaterne kan tillade undtagelser fra kravet i første stk."

b) Stk. 6, affattes således:

"De(n) metode(r), der anvendes ved værdiansættelsen af investeringsaktiver under hver enkelt post, skal oplyses i noterne sammen med de beløb, der er bestemt ved hjælp af disse metoder."

Artikel 4

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den . De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 5

Dette direktiv træder i kraft tyve dage efter sin offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 6

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den [...]

På Europa-Parlamentets vegne På Kommissionens vegne

Formand Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET

Politikområde: Det Indre Marked

Aktiviteter: Regnskaber

Titel: Forslag til direktiv om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF, 83/349/EØF og 91/674/EØF

1. BUDGETPOST (nummer og betegnelse)

Ingen

2. SAMLEDE TAL

2.1 Samlet rammebevilling (del B): mio. EUR som forpligtelsesbevilling

Ingen.

2.2 Gennemførelsesperiode:

Ikke relevant

2.3 Samlet flerårigt skøn over udgifterne:

Ikke relevant

2.4 Forenelighed med den finansielle programmering og de finansielle overslag

Ikke relevant

2.5 Virkninger for budgettets indtægtsside:

Ikke relevant

3. BUDGETSPECIFIKATIONER

Ikke relevant

4. RETSGRUNDLAG

Artikel 44, stk. 2, litra g), i EF-traktaten.

5. BESKRIVELSE OG BEGRUNDELSE

5.1 Behov for EU-foranstaltninger

Rådets direktiv 78/660/EØF, 83/349/EØF og 91/674/EØF (samlet benævnt "regnskabs direktiverne") er generelt ikke blevet ændret, siden de blev vedtaget, for op til 23 år siden. I mellemtiden har regnskabsteori og accepteret praksis udviklet sig betydeligt, og denne proces fortsætter.

Kommissionen har udarbejdet eller modtaget en række studier, hvis resultater viser, at regnskabsdirektiverne på mange punkter stemmer overens med den nuværende regnskabsteori og -praksis. På visse begrænsede områder er deres bestemmelser imidlertid uforenelige med de internationale regnskabsstandarder (IAS), som EU agter at indføre i forbindelse med IAS-forordningen [20]. Denne situation er uacceptabel af to grunde:

[20] KOM (2001) 80.

For det første skal regnskabsdirektiverne, hvis de skal kunne spille en væsentlig rolle i mekanismen til vedtagelse af IAS i henhold til den foreslåede IAS-forordning, afspejle den seneste udvikling inden for regnskabsområdet.

For det andet skal der være lige vilkår for virksomheder, som bruger IAS, og virksomheder, som ikke gør det.

Der er derfor tre mål med dette forslag:

(1) At fjerne alle konflikter mellem regnskabsdirektiverne og IAS

(2) For at sikre, at frivillig regnskabsbehandling, som for øjeblikket eksisterer i henhold til IAS, kan anvendes af EU-virksomheder, som fortsat har regnskabsdirektiverne som udgangspunkt for deres regnskabslovgivning (dvs. virksomheder, som ikke udarbejder årsregnskaber eller konsoliderede regnskaber i henhold til vedtagne IAS efter IAS-forordningen)

(3) At modernisere regnskabsdirektivernes grundlæggende struktur, så de udgør en ramme for regnskabsaflæggelse, der både er i overensstemmelse med moderne praksis og tilstrækkeligt fleksibel til at kunne rumme den kommende tids udvikling.

For at kunne nå disse mål er forslagene udarbejdet således, at medlemsstaterne kan ændre deres nationale regnskabsbestemmelser for virksomheder, der er underlagt regnskabs direktiverne, på den måde og i det tempo, der passer til de nationale omstændigheder. Dette opnås ved, at der indføres yderligere regnskabsbestemmelser i form af valgmuligheder for medlemsstaterne, og uden at regnskabsmulighederne mindskes for indeværende.

Derfor har forslagene ingen regnskabsmæssig betydning, ud over den, som de enkelte medlemsstater finder hensigtsmæssig. Dette betragtes som en nødvendighed på grund af samspillet med skatteområdet og andre områder, især årsregnskaber.

5.2 Indsatsområder og nærmere bestemmelser for bevilling over budgettet

Ikke relevant

5.3 Gennemførelsesmetoder

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme disse direktiver. De underretter straks Kommissionen herom.

6. FINANSIELLE VIRKNINGER

Ingen.

7. VIRKNINGER FOR PERSONALERESSOURCER OG ADMINISTRATIONS UDGIFTER

De nødvendige menneskelige og administrative ressourcer vil blive tilvejebragt i forbindelse med budgettildelingen til det forvaltende generaldirektorat.

8. OPFØLGNING OG EVALUERING AF FORANSTALTNINGEN

Når medlemsstaterne vedtager disse nye bestemmelser, skal de ved vedtagelsen indeholde en henvisning til disse direktiver, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De underretter straks Kommissionen herom.

9. FORHOLDSREGLER MOD SVIG

I betragtning af aktionens art er specifikke forholdsregler mod svig ikke nødvendige.

FORSLAGETS KONSEKVENSER FOR VIRKSOMHEDERNE, HERUNDER ISÆR SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER (SMV)

I. FORSLAGETS TITEL

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF, 83/349/EØF og 91/674/EØF (samlet benævnt "regnskabsdirektiverne").

II. DOKUMENTETS REFERENCENUMMER

KOM(2002)259

III. FORSLAGET

1. Der stilles forslag om at ændre regnskabsdirektiverne for at bringe dem i overensstemmelse med gældende international teori og praksis. Mål og forslag beskrives nærmere i punkt 5 i finansieringsoversigten til forslaget.

IV. KONSEKVENSER FOR VIRKSOMHEDERNE

2. Hvem berøres af forslaget-

Det nøjagtige omfang af de eksisterende direktiver beskrives detaljeret i disse direktiver. Med forslagene ændres omfanget af disse direktiver ikke. Således berører forslagene de virksomheder, som er omfattet af de eksisterende regnskabsdirektiver, dvs. alle virksomheder, som udarbejder konsoliderede regnskaber og/eller årsregnskaber i overensstemmelse med regnskabsdirektiverne.

3. Hvilke foranstaltninger skal virksomhederne træffe i henhold til forslaget-

Forslagene udarbejdet således, at medlemsstaterne kan ændre deres nationale regnskabsbestemmelser, som kommer af disse regnskabsdirektiver, for virksomhederne på den måde og i det tempo, der passer til de nationale omstændigheder. Dette opnås ved, at der indføres yderligere regnskabsbestemmelser i form af valgmuligheder for medlemsstaterne, og uden at regnskabsmulighederne mindskes for indeværende. Derfor har forslagene ingen regnskabsmæssig betydning, ud over den, som de enkelte medlemsstater finder hensigtsmæssig. Dette betragtes som en nødvendighed på grund af samspillet med skatteområdet og andre områder, især årsregnskaber.

Ud over konsoliderede (og/eller års-) regnskaber har det tidligere været foreskrevet i regnskabsdirektiverne, at virksomheder af en vis størrelse skulle udarbejde en konsolideret beretning og/eller årsberetning med en pålidelig redegørelse for virksomheden. I forslaget er denne bestemmelse bibeholdt og styrket i overensstemmelse med den gældende bedste praksis. Dette vil betyde en mere omfattende beretning med oplysninger, der er relevante for en bredere vifte af interessenter - dvs. som ikke er begrænset til de finansielle aspekter ved virksomheden.

Dette direktiv forventes at kunne vedtages af Rådet og Parlamentet senest i 2002. Da disse forslag står i forbindelse med forslagene om brug af IAS i visse børsnoterede virksomheders årsregnskaber fra 2005, vil dette give medlemsstaterne, virksomhederne og revisorstanden en rimelige overgangsperiode, hvor de kan forberede sig på, at forslaget om brug af IAS fra 2005 bliver gennemført. Denne forberedelse kan udmærket rumme omregning af beløb fra før 2005 i overensstemmelse med de nye bestemmelser, hvis disse beløb påvirker enten åbningsbalancer i henhold til de ændrede bestemmelser eller sammenligninger, der foretages i perioder, hvor de nye bestemmelser anvendes.

Som nævnt indeholder forslagene kun få egentlige krav om ændringer (på grund af de valgmuligheder, der gives til medlemsstaterne), således at medlemsstaterne kan ændre deres nationale lovgivningskrav, der udspringer af regnskabsdirektiverne, for virksomhederne på den måde og i det tempo, der passer til de nationale omstændigheder. Yderligere udgifter for virksomhederne afhænger overvejende af, i hvilken grad medlemsstaterne indfører ændringer ved anvendelse af medlemsstaternes valgmuligheder i forslagene. De udgifter, der opstår, vil fortrinsvis være inden for personaletræning, så der kan arbejdes med ændrede regnskabskrav.

4. Hvilke økonomiske virkninger forventes forslaget at få-

Forslaget om modernisering af regnskabsdirektiverne vil give en ramme for regnskabsaflæggelse, der vil øge sammenligneligheden og gennemsigtigheden i finansielle oplysninger, hvilket vil øge markedernes effektivitet og mindske virksomhedernes kapitaludgifter.

5. Indeholder forslaget foranstaltninger, der tager højde for små og mellemstore virksomheders særlige situation (lempeligere eller særlige krav m.m.)-

Som nævnt er forslagene udarbejdet således, at medlemsstaterne kan ændre deres nationale regnskabsbestemmelser, som kommer af disse regnskabsdirektiver, på den måde og i det tempo, der passer til de nationale omstændigheder. Derfor har forslagene ingen regnskabsmæssig betydning, ud over den, som de enkelte medlemsstater finder hensigtsmæssig.

Der findes allerede en række undtagelsesbestemmelser for virksomheder under en vis størrelse i artikel 11 og 27 i fjerde direktiv (78/660/EØF). Dermed mindskes oplysningsbyrden for sådanne virksomheder, og den bibeholdes på et passende niveau. Der stilles ikke forslag om at ændre de eksisterende undtagelsesbestemmelser eller tærskler, hvor de kan anvendes, men de må ikke bruges af børsnoterede virksomheder Dette er en nødvendig præcisering, som er i overensstemmelse med forslaget om brug af IAS for sådanne virksomheder, som ikke har nogen praktisk virkning, da børsnoterede virksomheder under alle omstændigheder er for store til at opfylde de grundlæggende krav.

V. HØRING AF DE BERØRTE KREDSE

6. Forslagene er blevet drøftet i kontaktudvalgene og har fået bred opbakning.

Derudover har den tekniske ekspertgruppe i EFRAG (European Financial Reporting Advisory Group) overvejet forslagene og bekræftet, at de opfylder deres hovedmål om at fjerne alle konflikter mellem regnskabsdirektiverne og gældende IAS pr. 1. maj 2002.

EFRAG har en teknisk ekspertgruppe og et tilsynsråd. Den tekniske ekspertgruppe repræsenterer de hovedgrupper fra den private sektor, der specielt medvirker til regnskabsaflæggelse, dvs. de europæiske revisorfag, børser, finansanalytikere og virksomheder, der udarbejder regnskaber (herunder kreditinstitutter og forsikringsselskaber). EFRAG's tilsynsråd overvåger arbejdet i den tekniske ekspertgruppe og tilsikrer, at de enkelte medlemmer arbejder i Europas interesse.

At eksperterne fra de europæiske organisationer deltager i EFRAG, er den bedste garanti for, at der vil blive taget tilstrækkeligt hensyn til de europæiske interesser. Det drejer sig om følgende organisationer: FEE (revisorstanden), UNICE (erhvervsliv), ECSAs (banker), CEA (forsikring), FESE (fondsbørser), EFFAS (finansanalytikere), EFAA (revisorer for små og mellemstore virksomheder) og UEAPME (små og mellemstore virksomheder).