This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52002AR0224
Opinion of the Committee of the Regions on the "Communication of the European Commission on Productivity: the Key to Competitiveness of European Economies and Enterprises"
Regionsudvalgets udtalelse om "Kommissionens meddelelse om Produktivitet: nøgle til de europæiske økonomiers og virksomheders konkurrenceevne"
Regionsudvalgets udtalelse om "Kommissionens meddelelse om Produktivitet: nøgle til de europæiske økonomiers og virksomheders konkurrenceevne"
EUT C 128 af 29.5.2003, p. 1–5
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Regionsudvalgets udtalelse om "Kommissionens meddelelse om Produktivitet: nøgle til de europæiske økonomiers og virksomheders konkurrenceevne"
EU-Tidende nr. C 128 af 29/05/2003 s. 0001 - 0005
Regionsudvalgets udtalelse om "Kommissionens meddelelse om 'Produktivitet: nøgle til de europæiske økonomiers og virksomheders konkurrenceevne'" (2003/C 128/01) REGIONSUDVALGET HAR - under henvisning til Kommissionens meddelelse om "Produktivitet: nøgle til de europæiske økonomiers og virksomheders konkurrenceevne", KOM(2002) 262 endelig, under henvisning til Kommissionens beslutning af 4. marts 2002 om i henhold til EF-traktatens artikel 265, stk. 1, at anmode om dets udtalelse, under henvisning til præsidiets beslutning af 12. marts 2002 om at henvise det forberedende arbejde til Underudvalget for Økonomisk Politik og Social- og Arbejdsmarkedspolitik, under henvisning til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Lissabon den 23. og 24. marts 2000, under henvisning til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Barcelona den 15. og 16. marts 2002, og ud fra følgende betragtninger: På Det Europæiske Råds møde i Lissabon i marts 2000 blev der fastlagt en ny strategisk målsætning for EU for de næste ti år, nemlig at blive "den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed"; kun to år senere må det konstateres, at tendensen i produktivitetsfremgangen er utilstrækkelig til at opfylde Lissabon-strategiens mål for de kommende år indtil 2010; årsager og midler til at afhjælpe EU's dårlige resultater hvad angår produktivitetsvækst er velkendte. Manglende vilje og evne til fornyelse er de virkelige hindringer for reformer og opfyldelse af Lissabon-målene; behovet for reformer bliver stadig mere presserende på baggrund af den forestående udvidelse af EU; de lokale og regionale myndigheder bliver ikke kun direkte berørt af Lissabon-strategien, men er også nøglen til opfyldelse af Lissabon-strategiens mål. under henvisning til Forslag til Regionsudvalgets udtalelse (CdR 224/2002 rev), som blev vedtaget af Underudvalget for Økonomisk Politik og Social- og Arbejdsmarkedspolitik den 25. september 2002 med Peter Moore, medlem af Sheffield Metropolitan Borough Council for de liberale demokrater, UK/ELDR, som ordfører - på den 48. plenarforsamling den 12. og 13. februar 2003 (mødet den 12. februar) vedtaget følgende udtalelse. REGIONSUDVALGETS SYNSPUNKTER 1. Generelle bemærkninger Regionsudvalget 1.1. ser med bekymring på EU's dårlige resultater med hensyn til at øge arbejdsproduktiviteten og gennemføre de nødvendige reformer for at opfylde Lissabon-strategiens mål. EU og dets medlemsstater må fremskynde gennemførelsen af Lissabon-strategien væsentligt og udvise vilje og mod til at indføre de nødvendige og længe tiltrængte reformer. 1.2. understreger, at de lokale og regionale myndigheder er nøglen til, at man kan opfylde Lissabon-strategiens mål. Disse foranstaltninger vil ligeledes i vid udstrækning bestemme, hvor stort et råderum de lokale og regionale myndigheder vil have. Det er derfor beklageligt, at rapporten ikke kommer ind på de lokale og regionale myndigheders rolle, navnlig inden for IKT, uddannelse og FTU. Lissabon-strategien bør gennemføres på en måde, der bedst tilgodeser de lokale og regionale myndigheders behov og tager hensyn til de specifikke forhold. Det er derfor nødvendigt at undersøge, hvordan de lokale og regionale myndigheder kan bidrage til at øge produktiviteten og konkurrenceevnen. 1.3. fastholder, at den kommende optagelse af nye medlemsstater vil have betydelig indvirkning på EU's produktivitet som helhed. I betragtning af de relative forskelle mellem nuværende og fremtidige medlemsstater, når det gælder økonomiernes struktur og styrke, arbejdsstyrkens sammensætning og evnen til at forandre og innovere, havde det været hensigtsmæssigt at inkludere ansøgerlandene i meddelelsen. 2. Produktivitet og levestandard i EU Regionsudvalget 2.1. godkender, at Det Europæiske Råd i Barcelona har gjort videreudvikling af beskæftigelsespolitikker med særlig fokus på arbejdsmarkedsreformer til prioriteret indsatsområde. 2.2. understreger vigtigheden af et fleksibelt arbejdsmarked overalt i EU og kræver en bedre analyse af fleksibilitetens forskellige dimensioner - f.eks. hvad angår arbejdsmønstre, løn samt numeriske, funktionelle, færdighedsmæssige og geografiske forhold - for at bestemme fleksibilitetens betydning for økonomisk præstation og jobskabelse. Selv om variationerne i medlemsstaternes svagheder og fordele vil nødvendiggøre skræddersyede løsninger i de enkelte medlemsstater, er der brug for et overordnet approach og synergiskabende koordinering, hvis Lissabon-målene om høj vækst og fuld beskæftigelse skal opfyldes, uden at der afviges fra målet om et bæredygtigt udviklingsforløb. Kernen i enhver vellykket beskæftigelsesstrategi må snarere være skabelse af nye arbejdspladser og fremme af "erhvervsegnethed". Støtte til kriseramte virksomheder, så eksisterende arbejdspladser kan bevares, må ikke bringe de strukturelle omlægninger i fare. 2.3. mener, at der bør lægges særlig vægt på de strategier, der skal gennemføres i ansøgerlandene, for at de så hurtigt som muligt kan nå op på det samme niveau for erhvervsegnethed som de øvrige europæiske lande. Her spiller regionerne og kommunerne også en stor rolle. 3. IKT's og innovations betydning for produktivitetsvæksten Regionsudvalget 3.1. mener, at spredning af IKT spiller en nøglerolle og forudsætter de rette rammebetingelser, men eksistensen af en stor IKT-producerende industri er hverken en nødvendig eller tilstrækkelig forudsætning for, at IKT afstedkommer en positiv væksteffekt. Når det gælder spredning af IKT og almen og faglig uddannelse, spiller de lokale og regionale myndigheder en nøglerolle. Regionsudvalget foreslår derfor, at Kommissionen tager hensyn til de lokale og regionale myndigheder i sine forslag og sikrer, at de prioriterer udbredelsen af IKT i marginale og ugunstigt stillede område. 3.2. understreger, at bestræbelserne bag eEurope-initiativet må øges. Regionsudvalget bifalder i den forbindelse den omfattende eEurope 2005-handlingsplan, som blev fremlagt på Det Europæiske Råd i Sevilla. På grund af dens rolle for udviklingen af ITK og konsekvenserne for produktiviteten gør Regionsudvalget endvidere opmærksom på, hvor vigtigt det især er at sikre bred adgang til bredbåndsnet til konkurrencedygtige priser i alle egne af EU, også de dårligst stillede og regionerne i EU's yderste periferi, så man i det mindste delvist kan sikre den geografiske sammenhæng for sidstnævntes vedkommende. 3.3. opfordrer Kommissionen til på grundlag af EF-traktatens artikel 299, stk. 2, at foretage de nødvendige tilpasninger, så regionerne i EU's yderste periferi kan udnytte de muligheder, som IKT og FoU byder på, og så de kan foreslå konkrete projekter inden for de allerede eksisterende instrumenter, f.eks. nyskabende aktioner, Interreg III, 6. rammeprogram og ERA-NET. I mange tilfælde har det vist sig, at disse instrumenter ikke er tilpasset de særlige vilkår i regionerne i EU's yderste periferi. 3.4. mener, at manglen på kvalificeret arbejdskraft i afgørende faser af den teknologiske modernisering må søges afhjulpet hurtigst muligt. Det er afgørende, at medlemsstaterne gennemfører alle de relevante initiativer, som nævnes i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Barcelona. 3.5. påpeger, at der må findes en endelig løsning på spørgsmålet om et fællesskabspatent, hvis man afgørende skal fremme innovation. Desuden vil Regionsudvalget gerne understrege det vigtige i at harmonisere medlemsstaternes lovgivning om patenterbarheden af softwarerelaterede opfindelser. 3.6. konstaterer, at der er brug for flere investeringer i forskning og udvikling. Regionsudvalget støtter målet om, at FoU-investeringerne skal op på 3 % af BNP inden udgangen af årtiet - hvoraf to tredjedele skal være private investeringer, med særlig vægt på fremme af smv'ernes deltagelse i forskning, udvikling og innovation (Det Europæiske Råd i Barcelona). Ydermere slår Regionsudvalget til lyd for tættere bånd mellem erhvervsliv og videnskab, både nationalt og medlemsstaterne imellem, samt både i og uden for EU. De lokale og regionale myndigheder spiller en central rolle på dette område. Det er især uhyre vigtigt at integrere alle regionerne i det europæiske forskningsrum, især regionerne i EU's yderste periferi, hvilket Kommissionen da også fastslår i sin meddelelse om det europæiske forskningsrums regionale dimension(1). 3.7. kræver en handlingsplan om Kommissionens meddelelse "Biovidenskab og bioteknologi - En strategi for Europa"(2), som tager hensyn til de sociale/etiske aspekter og til forsigtighedsprincippet. Vi henstiller derfor, at man tager hensyn til udviklingen inden for bioteknologi og hindringerne i den forbindelse, som drøftes indgående i European Competitiveness Report 2001(3), Innovation and Competitiveness in European Biotechnology(4). 3.8. anmoder om en situationsrapport fra Kommissionen vedrørende dens hensigt mht. at styrke integrationen af innovation i et kundskabernes Europa med det formål at forbedre den intellektuelle ophavsret overalt i Europa. 4. Produktivitetsvæksten i fremstillingssektoren i de senere år Regionsudvalget 4.1. anbefaler mere forskning i forholdet mellem arbejdskraftomkostninger og produktivitet inden for denne sektor og erkender, at det er nødvendigt at øge andelen af teknologibaserede brancher i EU. 4.2. anbefaler, at incitamenter og programmer for modernisering af produktionsprocessen og den ikke-humane kapital iværksættes i vidt omfang i medlemsstaterne. 4.3. anbefaler at øge udbuddet af risiko- og seedkapital, og lån til oprettelsen af nye virksomheder, især de teknologi- og IKT-baserede, i etablerings- og udviklingsfaser og at tilskynde til uddannelse af medarbejdere med ekspertise i disse finansieringsinstrumenter. Støtte til private og offentlige lokale aktørers deltagelse i finansiering af disse foranstaltninger. 5. Produktivitetsvæksten i den europæiske tjenesteydelsessektor i de senere år Regionsudvalget 5.1. kræver bedre indsamling, sammenholdelse og analyse af sammenlignelige data om produktivitet i alle medlemsstater. 5.2. understreger, at der bør skabes gunstigere betingelser for iværksættere. Der bør ske en lempelse af de regler, der regulerer virksomhedsetablering inden for distributions- og detailsektoren. Regionsudvalget støtter også kravet om incitamenter til innovation inden for tjenesteydelsessektoren såvel som mindskelse/fjernelse af bureaukratiske/systemmæssige hindringer for iværksættere. Regionsudvalget støtter dog ikke en deregulering af ansættelse og afskedigelse, da det mener, dette ville virke mod hensigten både i økonomisk og social henseende, være ugunstigt for den europæiske sociale model og skadeligt for de lokale og regionale myndigheders indsats for at sikre deres lokalområders og regioners trivsel. 5.3. støtter, at der sættes energisk ind med markedsliberaliseringsforanstaltninger til et indre marked for finansielle tjenesteydelser og bifalder handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser. 5.4. er overbevist om, at hindringerne i det indre marked for tjenesteydelser må fjernes. Europæiske, nationale, regionale og lokale myndigheder må alle øge deres bestræbelser på at fjerne hindringer, herunder lovgivningsmæssige. 6. Menneskelige ressourcer og produktivitetsvækst Regionsudvalget 6.1. erkender, at arbejdsstyrkens kvalitet og sammensætning er en afgørende produktivitetsfaktor. Aspekter såsom lige muligheder, indvandring, livslang uddannelse og mobilitet bør spille en fremtrædende rolle i debatten om produktivitet. Nye paradigmer og uddannelsesmetoder må udforskes. Især bør man fremme e-learning i erhvervsuddannelsen, både for det almindelige, det tekniske og det ledende personale, navnlig i specialiseringsfasen samt under videreuddannelse og ved erhvervsskifte. Man bør fremme software, som omfatter de allernyeste pædagogiske og brugervenlige metoder. 6.2. mener, at man bør lægge større vægt på betydningen af øget arbejdsmarkedsdeltagelse. Regionsudvalget mener, at Lissabon, Det Europæiske Råd og Kommissionen også burde have erkendt betydningen af øget arbejdsmarkedsdeltagelse for kvinder. Det gælder også gruppen af diskriminerede personer, f.eks. ældre, handicappede, etniske minoriteter og homoseksuelle og biseksuelle arbejdstagere. Der er et enormt behov for øget deltagelse i arbejdsstyrken som helhed. Produktiviteten kan fremmes ved at mobilisere det uudnyttede potentiale i alle grupper, der for øjeblikket er udstødt fra arbejdsmarkedet. Der er betydelige produktivitets- og konkurrenceevnegevinster at hente ved at øge de færdigheder, der kræves for at administrere mangfoldighed. 6.3. fastholder, at der er brug for yderligere foranstaltninger, hvis man skal komme hindringerne for mobilitet til livs. Medlemsstaterne må fjerne hindringerne for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. IKT- og sprogfærdigheder er væsentlige redskaber for at fremme mobilitet. Eftersom de lokale og regionale myndigheder ofte er ansvarlige for disse områder, bør de medtages i alle Kommissionens forslag. Regionsudvalget støtter også Kommissionens handlingsplan om, at hindringerne skal være ryddet af vejen senest i 2005. 7. Erhvervspolitik, konkurrencepolitik og produktivitetsvækst Regionsudvalget 7.1. er enig med Kommissionen i, at mindre centralisering og statsstøtte er påkrævet, men det skal samtidig sikres, at der udformes og videreudvikles foranstaltninger til fremme af økonomisk vækst. Regionsudvalget ser gerne mindre og bedre målrettet statsstøtte, som retter sig mod mere horisontale målsætninger og klart identificerede markedsfejl. Målprioritering efter innovations- og risikokomponent og fokusering på smv'er skal være hovedkriterier i statsstøttepolitikken. 7.2. føler, at Kommissionens meddelelse bør lægge større vægt på venturekapitallovgivningen og iværksætterkulturen, og den rolle, som navnlig de lokale og regionale myndigheder har at spille her. Politiktiltag, fjernelse af strukturelle hindringer, bedre adgang til finansiering, incitamenter til fremme af innovation og FoU er nogle af de midler, hvormed man kan fremme private investeringer og skabe en blomstrende iværksætterkultur i EU. 7.3. mener, at ledelsen af virksomheder bør forbedres ved at garantere gennemsigtighed i ledelse og regnskabsføring såvel som ved at beskytte aktionærer og andre involverede, f.eks. arbejdstagere, mod konsekvenserne af dårlig ledelse. 7.4. er enig i, at revisionen af fusionsforordningen bør vurdere, om fusionsforordningens eksisterende redskaber kan forbedres, så man kan tillade verificerbare fusionsspecifikke effektivitetsforbedringer som kompensation for negative virkninger i form af fx prisstigninger som følge af skabelse eller styrkelse af en dominerende stilling på markedet. 8. Erhvervspolitik og bæredygtig udvikling i fremstillingssektoren Regionsudvalget 8.1. støtter gennemførelsen af strukturelle økonomiske reformer og miljøpolitikker, så man undgår et valg mellem vækst og miljømæssige fremskridt inden for fremstillingssektoren. Regionsudvalget erkender, at miljøpolitikken kan bidrage til konkurrenceevne og økonomisk vækst ved at tilskynde til større produktionseffektivitet og skabelse af nye markeder, selv om erhvervslivet pålægges visse omkostninger. 8.2. støtter Kommissionens opfordring til Det Europæiske Råd i Barcelona om at udarbejde en rapport om vurderingen af alle vigtigere politikforslags og initiativers konsekvenser for bæredygtigheden. Denne rapport skal analysere foranstaltningernes økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser, så processen med at justere EU's politik og praksis kan fortsættes. 8.3. anbefaler, at der gennemføres en sammenlignende undersøgelse af årsagerne til omkostningsforskelle for virksomheder ved anvendelse af grundlæggende infrastrukturer. Sådanne forskelle skal analyseres, så man kan forbedre konkurrenceevnen blandt de virksomheder, som slås med højere infrastrukturomkostninger. Bruxelles, den 12. februar 2003. Albert Bore Formand for Regionsudvalget (1) KOM(2001) 549 endelig. (2) KOM(2002) 27 endelig. (3) KOM(2002) 27 endelig, kapitel V, og i A. Allansdottir et. al. (2002). (4) Enterprise Papers Nr. 7, GD for Erhvervspolitik, Europa-Kommissionen.