Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52002AE1350

    Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF for så vidt angår offentlighed vedrørende visse former for selskaber" (KOM(2002) 279 endelig — 2002/0122 (COD))

    EUT C 85 af 8.4.2003, p. 13–15 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    52002AE1350

    Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF for så vidt angår offentlighed vedrørende visse former for selskaber" (KOM(2002) 279 endelig — 2002/0122 (COD))

    EU-Tidende nr. C 085 af 08/04/2003 s. 0013 - 0015


    Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF for så vidt angår offentlighed vedrørende visse former for selskaber"

    (KOM(2002) 279 endelig - 2002/0122 (COD))

    (2003/C 85/03)

    Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 16. september 2002 under henvisning til EF-traktatens artikel 262 at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

    Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, som udpegede María Sánchez Miguel til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 27. november 2002.

    Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 395. plenarforsamling af 11. og 12. december 2002, mødet den 11. december, følgende udtalelse med 91 stemmer for, 1 imod og 2 hverken for eller imod.

    1. Indledning

    1.1. Direktiv 68/151/EØF er det første EF-direktiv om handelsselskaber. Dets primære sigte er at tilvejebringe et gunstigt klima for beskyttelse af selskabsdeltagernes og tredjemands interesser i selskaber, hvis hovedkendemærke er selskabsdeltagernes begrænsede ansvar, det vil sige kapitalselskaber, via den lovbestemte pligt om offentlighed.

    1.2. Offentlighedspligten er en følge af pligten til at lade handelsselskaber registrere i de enkelte landes relevante registre. Sigtet er at beskytte dem, der deltager i disse handelsselskaber, og at beskytte tredjemand, som har kontraktlige forbindelser med dem. Offentlighedspligten vedrører tre områder, nemlig stiftelsesoverenskomsten, ansvaret som følge af selskabets registrering og følgerne af ugyldighedserklæring af stiftelsesdokumenterne.

    1.3. Offentlighedspligten svarede tidligere til registreringen af handlende i deres respektive organer og sammenslutninger og udviklede sig derefter til en pligt for handelsselskaber til at blive juridiske personer. Registreringspligten indebærer to aspekter, nemlig et internt, som vedrører minimumskravet til kontrakten om stiftelse af handelsselskaber, og et eksternt, som vedrører udpegelsen af de personer eller organer, der skal binde selskabet juridisk og finansielt.

    1.4. I det lange tidsrum, som direktivet har været gældende i, er der sket en lang række juridiske og økonomiske ændringer, som gør det nødvendigt at ændre på direktivet. Registreringspligten er udvidet til nye typer selskaber (artikel 1), og der er fremkommet flere tekniske metoder til indsamling og formidling af information (artikel 3), hvilket muliggør en bredere udsendelse af og et bedre kendskab til de registrerede oplysninger, også uden for landenes grænser.

    1.5. Den fjerde forenklingsetape blev gennemført på denne baggrund(1). Arbejdsgruppen om selskabsret fastlagde en række henstillinger vedrørende det første og andet selskabsdirektiv, herunder følgende: bedre adgang til de forskellige registres oplysninger og mulighed for at benytte mere end ét sprog, samt en ajourføring af de selskabsformer, for hvilke der gælder registreringspligt. Der skal ligeledes tages hensyn til de ændringer, som indførtes med regnskabsdirektiverne, der indeholder en pligt til offentliggørelse af årsregnskaber via registreringen i handelsregistret.

    2. Forslagets indhold

    2.1. Forslaget om ændring af direktiv 68/151/EØF vedrører dels det nødvendige i at indføre nye teknologier til arkivering og formidling af oplysninger og bringe disse nye instrumenter i overensstemmelse med de juridiske krav, så de overholder principperne om lovlighed og retssikkerhed, som er uløseligt forbundet med offentlig registrering.

    2.2. I første række foreslås det at ændre direktivets indhold, så det kommer til at dække:

    - de nye selskabsformer, som skal omfattes af registreringspligten

    - de dokumenter og oplysninger, der er omfattet af offentliggørelsesforpligtelsen (regnskabsdokumenter).

    Registreringspligten er en følge af nationale bestemmelser, idet der i de nævnte lande er indført nye selskabsformer. Offentliggørelsesforpligtelsen ligger på linje med andre fællesskabsbestemmelser (Rådets direktiv 78/660/EØF af 20.7.1978(2), senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/65/EF(3); Rådets direktiv 83/349/EØF af 13.6.1983(4), senest ændret ved direktiv 2001/65/EF; Rådets direktiv 86/635/EØF af 8.12.1986(5), senest ændret ved direktiv 2001/65/EF; Rådets direktiv 91/674/EØF af 19.12.1991(6) (som er genstand for en kommissionsændring), som pålægger den nævnte forpligtelse.

    2.3. Med hensyn til den vigtigste ændring - indførelse af nye teknologier til registrering og offentliggørelse af registreringen - skal der skelnes mellem følgende forslag:

    - System med elektronisk arkivering fra 2007

    - Elektroniske bekræftelser af de registrerede dokumenter

    - Virkningerne over for tredjemand af de dokumenter, som offentliggøres elektronisk

    - Indførelse af mere end ét sprog ved registrering og formidling

    - Et krav om at selskabernes handelsdokumenter indeholder nærmere oplysninger om selskabernes registrering.

    2.4. Alle disse ændringer har kun formel betydning for registrene, idet de til grund liggende dokumenter forbliver uændrede. Der henvises til, at direktiv 1999/93/EF(7) om elektroniske signaturer allerede er i kraft, hvilket udgør en garanti for retssikkerheden ved anvendelse af elektroniske systemer til bekræftelse af registeroplysninger.

    3. Generelle bemærkninger

    3.1. EØSU stiller sig positivt til ændringerne af de gældende bestemmelser, som ligger på linje med forslagene om forenkling af EF-lovgivningen, herunder især dem, der skal skabe sikkerhed omkring handelstransaktioner, og som skal sørge for at alle de, der påvirkes af økonomiske aktiviteter, får de rigtige oplysninger.

    3.2. Dog skal det bemærkes, at forenklingen under ingen omstændigheder må røre ved de generelle principper, som følger af traktaten, herunder især den sproglige mangfoldighed, som skal anerkendes, ikke blot internt i medlemsstaterne, hvoraf nogle opererer med forskellige anerkendte regionale sprog, men også mellem medlemsstaterne indbyrdes, således som Kommissionen anfører i sit forslag.

    3.3. Et af de emner, som behandles i forslaget, kan afføde retsusikkerhed; der tænkes på den obligatoriske indførelse af et elektronisk system fra 2005 og reglen om elektronisk konvertering af samtlige oplysninger som er registrerede i de foregående 10 år. Nogle af disse kan være af stor betydning, eksempelvis stiftelsesoverenskomsten, som kan være registreret før 10-års-fristen og derfor ikke omfattes af denne forpligtelse.

    3.4. For at undgå denne usikkerhed bør der skelnes mellem dokumenter, som der er pligt til at registrere (kravene i artikel 2), og dokumenter, hvis registrering er frivillig, og hvis indhold næsten altid vedrører vedtægterne. Herved ville fristerne kun komme til at gælde for førstnævnte, mens den elektroniske konvertering af de sidstnævnte ville kunne udskydes.

    3.5. Et andet tvivlsspørgsmål i forslaget vedrører dokumenter og oplysninger, som kan påberåbes over for tredjemand (artikel 3, stk. 5 i det gamle direktiv). Den nye formulering af artikel 3, stk. 4 forudsætter, at kendskab til de nævnte dokumenter er erhvervet på en af følgende måder: via offentliggørelse i den nationale offentlige tidende eller ad elektronisk vej. I sidstnævnte tilfælde vil det være vanskeligere at bevise, at tredjemand havde kendskab til det pågældende dokument og at det således kan påberåbes over for tredjemand, med mindre der indføres et system med bekræftelse af adgangen til registret, som gør det muligt at bevise den elektroniske adgang til informationen.

    3.6. Med hensyn til udgifterne ved bekræftelse af dokumenter er vi enige i, at de ikke må overstige de administrative omkostninger, som ikke bør indbefatte omkostningerne ved elektronisk registrering.

    4. Særlige bemærkninger

    4.1. Sigtet med forslaget om ændring af ordningen om offentlighed omkring registrerede selskaber er at udvide virkningerne, inden for det indre marked, ved at det får en grænseoverskridende effekt, så indholdet også kommer til at gå på sprogordningen og anvendelse af elektroniske systemer som registreringsform samt offentlighed omkring de registrerede dokumenter. Dog finder EØSU, at man i alle tilfælde bør værne om retssikkerheden i forbindelserne mellem virksomheder, med afsæt i principperne om gennemsigtighed og lovlighed.

    4.2. Da forslaget således er generelt, er det nødvendigt at finde en løsning på nogle forhold, som kan indvirke negativt på forslagets målsætning. I første række kan formuleringen af artikel 3 a), stk. 1 give et andet resultat end det, der tilstræbes, idet medlemsstaterne kan vælge et af de sprog, der er tilladt efter de gældende sprogregler i hver medlemsstat.

    4.3. EØSU anmoder Kommissionen om at formulere dette stykke bedre, så det kræves, at medlemsstaterne skal operere med landets officielle EF-sprog ved registrering af de dokumenter, som der sigtes til i artikel 2; dog kan man fastholde den regionale sproglige identitet ved at anvende andre sprog i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2.

    4.4. Med hensyn til ordningen med elektronisk registrering skal det blot nævnes, at der opstår en uoverensstemmelse i artikel 3, stk. 5, idet man ikke har ændret den oprindelige formulering af direktiv 68/151/EØF, hvor fristen for at gøre kendskab til registrerede dokumenter gældende over for tredjemand i god tro (16 dage) er særdeles lang set i forhold til den nye metode om kendskab til dokumenter. Medlemsstaterne bør kunne afkorte denne frist i lyset af udviklingen i anvendelsen af denne nye teknologi.

    4.5. EØSU foreslår, at der i det nævnte stykke indsættes en sætning, som begrænser bestemmelsens anvendelse i registre, der ikke benytter elektronisk registrering og offentliggørelse af dokumenter. Herved opnår man én af de tilstræbte virkninger, nemlig hurtige og generelt gældende lovkrav til offentliggørelse.

    Bruxelles, den 11. december 2002.

    Roger Briesch

    Formand for

    Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

    (1) Jf. rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om "resultaterne af fjerde fase af SLIM" af 4.2.2000 (KOM(2000) 56 endelig).

    (2) EFT L 222 af 14.8.1978.

    (3) EFT L 283 af 27.10.2001.

    (4) EFT L 193 af 18.7.1983.

    (5) EFT L 372 af 31.12.1986.

    (6) EFT L 374 af 31.12.1991.

    (7) EFT L 13 af 19.1.2000.

    Top