52001PC0417

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 83/477/EØF om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. INDLEDNING

Asbest er et særlig farligt agens, der kan give de udsatte personer en række alvorlige sygdomme (lungefibrose og pleural fibrose, lungekræft, lungehindekræft og bughindekræft). Asbest forekommer i forskellige former i mange situationer på arbejdspladsen. I 1983, da anvendelsen af asbest var langt mere udbredt end i dag, vedtog Rådet direktiv 83/477/EØF om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest [1], der senere blev ajourført og ændret ved direktiv 91/382/EØF [2] og 98/24/EF [3].

[1] EFT L 263 af 24.9.1983, s. 25.

[2] EFT L 206 af 29.7.1991, s. 16.

[3] EFT L 131 af 5.5.1998, s. 11.

a) Den generelle baggrund

- Efter at have analyseret gennemførelsen af direktiv 83/477/EØF i EU-landene og i samråd med disse vedtog Kommissionen i september 1996 en meddelelse herom [4].

[4] KOM(96) 426 endelig udg. af 5.9.1996.

Kommissionen konkluderede på daværende tidspunkt, at de foranstaltninger, der var fastsat i den eksisterende EF-ret, havde vist, at de fortsat havde virkning generelt for så vidt angår beskyttelsen af arbejdstagere, der udsættes for asbest; Rådets direktiv 90/394/EØF om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer, hvori er fastsat en række undertiden strengere beskyttelsesforanstaltninger, supplerer således på visse punkter direktivet om asbest. Følgelig fandt Kommissionen det først nødvendigt med en fuldstændig revision af direktiv 83/477/EØF, når der var sket en radikal ændring af politikken vedrørende markedsføring af asbestholdige produkter, dvs. hvis det på EU-plan besluttedes at udvide forbuddet mod anvendelse af asbest. I så fald ville direktivet kunne begrænses til at omfatte den særlige og afgrænsede situation, hvor arbejdstagerne endnu risikerede at blive udsat for asbest.

- I 1997 noterede Rådet sig den ovenfor nævnte meddelelse fra Kommissionen og vedtog i 1998 sine konklusioner om emnet [5].

[5] EFT C 142 af 7.5.1998, s. 1.

Med forbehold af at der eventuelt ville kunne træffes nye foranstaltninger for så vidt angår markedsføring og anvendelse af chrysotil, som det i givet fald ville være nødvendigt at tage hensyn til, opfordrede Rådet bl.a. Kommissionen til at fremsætte forslag til ændring af direktiv 83/477/EØF, navnlig i lyset af mulighederne for:

- først og fremmest at lade beskyttelsesforanstaltningerne omfatte de personer, som fremover ville være de mest udsatte

- at lade risikovurderingen afspejle de forskellige risici som følge af henholdsvis de typer arbejde, hvor der generelt sker en udsættelse for asbest, og de typer arbejde, hvor dette sker undtagelsesvis

- at understrege, at der kan sikres en forebyggelse eller reducering af udsættelsen for asbest ved hjælp af en række foranstaltninger

- at revidere grænseværdierne for eksponering eller igen se nærmere på metoderne til evaluering af luftens indhold af asbestfibre.

- I 1997 besluttede Det Økonomiske og Sociale Udvalg at udarbejde en udtalelse vedrørende asbest.

I fortsættelse af arbejdet i ØSU's Sektion for Beskæftigelse, Sociale og Arbejdsmarkedsmæssige Spørgsmål og Borgerrettigheder vedtog ØSU i marts 1999 en udtalelse [6], der indeholdt en række forslag til EU's indsats på området.

[6] EFT C 138 af 18.5.1999, s. 24.

Selv om hovedformålet med udtalelsen var at støtte en foranstaltning, der tog sigte på et totalt forbud mod førstegangsanvendelse af alle typer asbest, understregede ØSU i lighed med Rådet i dets konklusioner sin bekymring for dem, der arbejder i de miljøer, hvor der på nuværende tidspunkt er størst risiko for at blive udsat for asbest.

Ifølge ØSU bliver arbejdstagere i forbindelse med reparationer, vedligeholdelse, ombygninger, nedrivninger og fjernelse af asbestholdige materialer ofte tilfældigt og uforudset udsat for materialer, som ofte er medtagne, og som indeholder asbest.

ØSU opfordrede derfor Kommissionen til igen at se nærmere på retsakterne vedrørende beskyttelse af arbejdstagerne med henblik på at træffe en række nye foranstaltninger for at mindske de risici, arbejdstagere udsættes for; Kommissionens forslag skulle bl.a. indeholde strengere grænseværdier samt en række omfattende uddannelsesforanstaltninger.

- I forbindelse med en meningsudveksling med referenten i ØSU støttede Udvalget om Sociale Anliggender og Beskæftigelse i Europa-Parlamentet [7] i april 1999 ØSU's strategi og foreslog en mere tilbundsgående drøftelse af dette emne fremover.

[7] Møde i Udvalget om Sociale Anliggender og Beskæftigelse den 22. april 1999.

- Efter flere års drøftelser vedtog Kommissionen i juli 1999 Kommissionens direktiv 1999/77/EF om sjette tilpasning til den tekniske udvikling af bilag I til Rådets direktiv 76/769/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (asbest) [8].

[8] EFT L 207 af 6.8.1999, s. 18.

I henhold til dette rådsdirektiv, der er ændret ved Kommissionens direktiv 1999/77/EF, forbydes det efter pr. 1. januar 2005 at markedsføre og anvende chrysotil (den type asbest, som det endnu ikke var forbudt at anvende) og produkter, hvortil der tilsættes denne type asbest, med én enkelt undtagelse (diafragmer, der anvendes til elektrolyse), som Kommissionen vil tage op til fornyet undersøgelse inden den 1. januar 2008.

Det skal ligeledes påpeges, at fra den 27. august 1999 (ikraftrædelsesdatoen for Kommissionens direktiv 1999/77/EF) og frem til 31. december 2004 må medlemsstaterne ikke længere tillade nye anvendelsesformål for chrysotil på deres områder.

b) Baggrund for EU-indsatsen

Rådets direktiv 83/477/EØF udgør et meget væsentligt udgangspunkt for en harmonisering af normerne for beskyttelse af arbejdstagere, der udsættes for asbest. Til trods for dette direktiv og andre foranstaltninger, der hidtil er blevet vedtaget for så vidt angår miljøet og det indre marked, udgør asbest imidlertid stadig et reelt problem på arbejdspladsen.

Selv om de strengere forebyggelsesforanstaltninger ikke vil kunne forhindre, at der i de kommende år opstår et stort antal sygdomstilfælde som følge af den massive udsættelse for asbest i perioden 1945-1980, vil en styrkelse af de nuværende forskrifter unægtelig være et fremskridt for så vidt angår forebyggelse.

Selv om forbuddet på EU-plan mod førstegangsanvendelse af asbest, også i forbindelse med chrysotil, der var den eneste type asbest, der endnu ikke var forbudt, først finder fuld anvendelse i begyndelsen af 2005, er det blevet klart, at det er nødvendigt at målrette de forebyggende foranstaltninger mod situationer, hvor der sker en reel udsættelse for asbest.

Bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med nedrivninger, vedligeholdelse, reparationer samt el- og vvs-arbejde er de typer arbejder, hvor arbejdstagerne, undertiden uventet, udsættes for asbest, og det er derfor nødvendigt med sammenlignelige beskyttelsesforanstaltninger i medlemsstaterne.

En ajourføring af direktiv 83/477/EØF med henblik på at dække disse behov, således som forskellige EU-institutioner i øvrigt har planlagt, vil gøre det muligt at tilpasse de forebyggende foranstaltninger og beskyttelsesforanstaltningerne til de fremskridt, der gøres på det videnskabelige og teknologiske område.

Dette tiltag bør nødvendigvis ledsages af en række andre foranstaltninger med henblik på navnlig at informere om mere sikre erstatningsmaterialer eller om risici, der er forbundet med at bruge disse erstatningsmaterialer.

Ajourføringen af direktivet har ligeledes stor betydning i forbindelse med, at nye lande bliver medlemmer af EU, for i flere af ansøgerlandene er de sundhedsmæssige virkninger af arbejdstagernes udsættelse for asbest fortsat betydelige. Ajourføringen gør det lettere at tilrettelægge nye foranstaltninger på området og at udforme en bedre forebyggende politik.

c) Nærhedsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, for det er ved en indsats på EU-plan, at der i alle medlemsstaterne kan sikres et mindstemål af beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for asbest. Med en sådan indsats undgås samtidig enhver konkurrenceforvridning, ved at man imødegår en uensartet anvendelse af minimumskravene til beskyttelsen af arbejdstagerne i medlemsstaterne.

Forslaget vil samtidig fremme større fleksibilitet i beskæftigelsen på tværs af grænserne, fordi arbejdstagerne kan være sikre på mindst at finde samme mindstemål af beskyttelse af deres sundhed og sikkerhed i alle medlemsstaterne. Arbejdsgiverne får samtidig sikkerhed for, at produktionsomkostningerne ikke udsættes for urimelige skævheder som følge af forskellige niveauer for arbejdsmiljøbeskyttelse.

d) Proportionalitetsprincippet

Forslaget er også i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet; de ændrede bestemmelser om sundhed og sikkerhed opfylder betingelserne for acceptable minimumskrav uden at pålægge arbejdsgiverne en unødig byrde. De undgår desuden stramme betingelser, der ville bremse etablering og udvikling af små og mellemstore virksomheder.

2. Hovedpunkter, der specifikt vedrører forslaget til ændring af direktiv 83/477/EØF

a) Anvendelsesområde

Med vedtagelsen af Rådets direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet [9], som vedrører alle private og offentlige sektorer, er det blevet klart, at der er behov for, at alle forskrifter vedrørende arbejdsmiljø følger samme princip. Derfor bør skibsfartens og luftfartens undtagelse fra direktivets anvendelsesområde afskaffes, for at alle arbejdstagere sikres samme beskyttelsesniveau.

[9] EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1.

b) Definition af de forskellige typer silikater med fiberstruktur

For at sikre klare definitioner af fibrene omfatter den nye definition såvel mineralogi som CAS-nummer (Chemical Abstract Service).

c) Forenkling af bestemmelserne om grænseværdi for eksponering

I det oprindelige direktiv blev der for at mindske antallet af mere bureaukratiske bestemmelser (artikel 4 og 16) eller bestemmelser med større økonomisk betydning (artikel 7, 13, 14, stk. 2, og 15) fastsat et indsatsniveau, der lå betydeligt under grænseværdien (dvs. ¼ af grænseværdien for andre fibre end crocidolit) i tilfælde, hvor arbejdstagernes eksponering for asbest lå væsentligt under grænseværdien for eksponering. Den samme fremgangsmåde blev anvendt ved den første ændring af direktivet, 91/382/EØF.

Med nærværende forslag til en lav grænseværdi ville et teoretisk indsatsniveau ligge på et niveau, der ville vanskeliggøre måling med den foreslåede prøve- og analysemetode.

Derfor foreslås det, at det indsatsniveau, der findes i det oprindelige direktiv, erstattes af specifikke arbejdsvilkår, som holder arbejdstagernes eksponering på et ubetydeligt niveau i forhold til den foreslåede grænseværdi for eksponering.

d) Måling af luftens indhold af asbest

På grundlag af de fremskridt, der er sket i forbindelse med kontrol af koncentrationen af fibre i luften på arbejdsstederne, og med henblik på at gøre målingerne mere sammenlignelige foreslås det, at man først og fremmest bruger den prøveudtagningsmetode og metode til tælling af fibre, der er anbefalet af Verdenssundhedsorganisationen [10].

[10] Determination of airborne fibre number concentrations. A recommended method, by phase-contrast optical microscopy (membrane filter method), WHO, Genève 1997 (ISBN 92 4 154496 1).

Denne metode viser bl.a. fordelene ved anvendelse af fasekontrast-mikroskop og inddrager karakteristika for de fibre, der skal medregnes.

Desuden foreslås der objektive betingelser for, hvornår det ikke er nødvendigt med en kontrol af koncentrationen af fibre i luften, så arbejdsgiveren ikke bebyrdes unødigt.

Den pågældende artikel omfatter på en forenklet måde de relevante bestemmelser i bilag I til det oprindelige direktiv, som ikke længere indgår i forslaget.

e) Grænseværdi for eksponering af arbejdstagerne

Selv om det er videnskabeligt godtgjort, at asbests fibrogene og kræftfremkaldende egenskaber afhænger af fibertypen, er der i forslaget kun fastsat én grænseværdi for eksponering af arbejdstagerne i stedet for to som i det oprindelige direktiv. Der er to årsager hertil. For det første er amfibolasbest for mange år siden blevet fjernet fra det europæiske marked, og arbejdstagerne kan derfor næsten udelukkende blive udsat for chrysotil (med ganske få undtagelser i forbindelse med fibercementrør med stor diameter). For det andet er det med den foreslåede metode til måling af fiberkoncentrationen i luften vanskeligt at måle koncentrationer på under 0,1 fibre/cm3, som er værdier, der ville blive krævet for amfibolasbest, der er anerkendt som den mest farlige for menneskers sundhed. Den foreslåede grænse er markant lavere end de foregående (0,6 fibre/cm3 for chrysotil og 0,3 fibre/cm3 for andre asbestformer).

f) Påvisning af asbest i bygninger

Da det i dag er nedrivnings- eller vedligeholdelsesarbejde, der især synes at udsætte arbejdstagerne for asbest, navnlig i betragtning af at man ofte ikke har kendskab til forekomsten af asbest eller asbestholdige materialer, foreskriver forslaget, at arbejdsgiveren skal fastslå eventuel forekomst af asbestholdige materialer, inden nedrivnings- eller vedligeholdelsesarbejder påbegyndes. Ved gennemførelsen af denne undersøgelse skal arbejdsgiveren samarbejde med ejerne og lejerne af de pågældende ejendomme.

g) Virksomhedens ansvar

Det er anerkendt, at fjernelse af asbest er en af de aktiviteter, der udsætter arbejdstagernes sundhed for størst risiko. Derfor bør ubeskadiget asbest ikke fjernes, eftersom det kan være farligere at fjerne asbesten end at lade den forblive på stedet. Ved fjernelse skal der samtidig tages hensyn til, at der ikke må spredes asbest uden for lokalerne/arbejdsområdet. Dette aspekt er omfattet af god hygiejnepraksis for industrien og dermed af traktatens artikel 137, stk. 2.

Hvis asbesten imidlertid fjernes, er det af afgørende betydning, at det sker på den sikrest mulige måde, og at de virksomheder, der beskæftiger sig hermed, har den fornødne kompetence og relevant udstyr. Forslaget pålægger virksomhederne at fremlægge dokumentation for sådanne kendetegn, som på længere sigt kan indgå i en certificering på nationalt plan.

h) Uddannelse af arbejdstagerne

Uddannelse af arbejdstagerne har altid været anset for et centralt element i arbejdsmiljøpolitikken, hvilket i øvrigt fremgår af alle EU-direktiver på området.

Under hensyntagen til omfanget og den særlige karakter af risikoen i forbindelse med eksponering for asbest anføres der i forslaget en ikke-udtømmende liste over aspekter, som arbejdstagerne obligatorisk skal undervises i, inden de udsættes for eventuel risiko for at indånde asbeststøv.

i) Protokoller og journaler

Ifølge grunddirektivet skulle arbejdsgiverne - eller i tilfælde af virksomhedsophør myndighederne - opbevare protokoller over eksponering og personlige helbredsjournaler i 30 år.

I betragtning af den lange latenstid for kræft forårsaget af asbest og behovet for at sikre sammenhæng med de øvrige EU-bestemmelser om forebyggelse af arbejdsbetinget kræft, navnlig Rådets direktiv 90/394/EØF [11], forlænger forslaget den periode, hvor de nævnte dokumenter skal opbevares, til 40 år.

[11] EFT L 196 af 26.7.1990, s. 1.

j) Praktiske anbefalinger om helbredsundersøgelser af arbejdstagerne

Overvågningen af helbredet hos de arbejdstagere, der er udsat for asbest, har i de sidste ti år været anledning til mange drøftelser i nationale og internationale organer. Det centrale i debatten går på nytten af forebyggelse og tidlig diagnose af sygdomme, især kræft, der skyldes eksponering for asbest.

Selv om overvågningen af helbredet har sine begrænsninger, skal man dog ikke undervurdere dens bidrag til forebyggelse af asbestbetingede sygdomme. Derfor indeholder forslaget en ændring af bilaget til direktiv 83/477/EØF, som vedrører praktiske anbefalinger om helbredsundersøgelser, så det bringes mere i overensstemmelse med de aktuelle retningslinjer for diagnoser.

3. Høringer

Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget skal høres, jf. artikel 137, stk. 2, i EF-traktaten.

2001/0165 (COD)

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 83/477/EØF om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 137, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, udarbejdet efter høring af arbejdsmarkedets parter og Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen [12],

[12] EFT C ....

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg [13],

[13] EFT C ....

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget [14],

[14] EFT C ....

efter proceduren i traktatens artikel 251 [15], og

[15] EFT C 340 af 10.11.1997, s. 1.

ud fra følgende betragtninger:

(1) I Rådets konklusioner af 7. april 1998 om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for asbest [16] opfordres Kommissionen til at fremlægge forslag til ændring af direktiv 83/477/EØF [17], navnlig under hensyntagen til det hensigtsmæssige i at koncentrere beskyttelsesforanstaltningerne om dem, der er mest udsat for risici.

[16] EFT C 142 af 7.5.1998, s. 1.

[17] EFT L 263 af 24.9.1983, s. 25. Direktivet er senest ændret ved direktiv 98/24/EF (EFT L 131 af 5.5.1998, s. 11).

(2) Det Økonomiske og Sociale Udvalg opfordrer i sin initiativudtalelse om asbest [18] Kommissionen til at træffe nye foranstaltninger til at reducere arbejdstagernes risici.

[18] EFT C 138 af 18.5.1999, s. 24.

(3) Ved Rådets direktiv 76/769/EØF [19], ændret i 1999 ved Kommissionens direktiv 1999/77/EF [20], er der indført forbud mod markedsføring og anvendelse af chrysotil med virkning fra den 1. januar 2005, hvilket i høj grad nedbringer den mængde asbest, arbejdstagerne udsættes for.

[19] EFT L 262 af 27.9.1976, s. 201. Direktivet er senest ændret ved direktiv 1999/77/EF (EFT L 207 af 6.8.1999, s. 18).

[20] EFT L 207 af 6.8.1999, s. 18.

(4) Alle arbejdstagere bør være beskyttet mod risici i forbindelse med eksponering for asbest, og de undtagelser, der er fastsat for skibsfart og luftfart, bør derfor afskaffes.

(5) For at sikre klare definitioner af fibrene bør den nye definition omfatte enten mineralogi eller CAS-nummer (Chemical Abstract Service).

(6) Uden at andre fællesskabsbestemmelser vedrørende markedsføring og anvendelse af asbest derved tilsidesættes, vil en begrænsning af de aktiviteter, der indebærer en eksponering for asbest, være af særdeles stor betydning for forebyggelse af asbestrelaterede sygdomme.

(7) Systemet med anmeldelse af aktiviteter, der indebærer en eksponering for asbest, bør tilpasses til de nye arbejdsvilkår.

(8) På grundlag af den nyeste tekniske viden bør det fastsættes, hvordan der skal udtages stikprøver til måling af luftens asbestindhold, og hvordan fibrene skal tælles.

(9) Selv om man endnu ikke har kunnet fastslå en undergrænse for, hvornår eksponering for asbest indebærer en kræftrisiko, bør grænseværdien for erhvervsmæssig eksponering for asbest reduceres.

(10) Personer med ansvar for bygninger bør have pligt til, inden fjernelsen af asbest påbegyndes, at påvise forekomst eller formodet forekomst af asbest i bygninger eller installationer og videregive disse oplysninger til andre, der evt. eksponeres ved anvendelse, vedligeholdelse eller andre aktiviteter i eller ved bygningen.

(11) Det bør sikres, at nedrivning eller fjernelse af asbest varetages af virksomheder, der har kendskab til alle forholdsregler, der skal træffes for at beskytte arbejdstagerne.

(12) Der bør sikres en særlig uddannelse af arbejdstagere, der eksponeres for eller kan blive eksponeret for asbest, for i væsentligt omfang at bidrage til at nedsætte de dermed forbundne risici.

(13) Indholdet af journaler med eksponerings- og helbredsoplysninger, jf. direktiv 83/477/EØF, børe være på linje med kravene i Rådets direktiv 90/394/EØF om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) [21].

[21] EFT L 196 af 26.7.1990, s. 1. Direktivet er senest ændret ved direktiv 1999/38/EF (EFT L 138 af 1.6.1999, s. 66).

(14) Der bør foretages en opdatering af de praktiske retningslinjer for den kliniske undersøgelse af de eksponerede arbejdstagere på baggrund af den nyeste medicinske viden med henblik på en tidlig påvisning af asbestrelaterede sygdomme.

(15) I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet er det nødvendigt og relevant at ændre direktiv 83/477/EØF som foreslået for at nå de deri fastsatte mål. Ændringerne begrænser sig til det minimum, der er nødvendigt for at nå disse mål, jf. traktatens artikel 5, stk. 3.

(16) Ændringerne i dette direktiv udgør et konkret skridt i gennemførelsen af det indre markeds sociale dimension.

(17) Ændringerne begrænser sig til et minimum for ikke unødigt at hæmme etablering og udvikling af små og mellemstore virksomheder.

(18) I henhold til afgørelse 74/325/EØF [22] skal Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen høres af Kommissionen i forbindelse med udarbejdelse af forslag på dette område.

[22] EFT L 185 af 9.7.1974, s. 15. Afgørelsen er senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse.

(19) Direktiv 83/477/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Der foretages følgende ændringer i direktiv 83/477/EF:

(1) Artikel 1, stk. 2, udgår.

(2) Artikel 2 affattes således:

"Artikel 2

I dette direktiv forstås ved »asbest« følgende silikater med fiberstruktur:

- actinolit, CAS-nr. 77536-66-4*

- asbestgrunerit (amosit), CAS-nr. 12172-73-5*

- anthophyllit, CAS-nr. 77536-67-5*

- chrysotil, CAS-nr. 12001-29-5*

- crocidolit, CAS-nr. 12001-28-4*

- tremolit, CAS-nr. 77536-68-6*.

* Nummer i Chemical Abstract Service (CAS)."

(3) Artikel 3, stk. 3, affattes således:

"3. Såfremt arbejdstagernes samlede eksponeringstid ikke overstiger to timer i en syvdagesperiode, og risikovurderingen, jf. stk. 2, klart viser, at grænseværdien for asbesteksponering ikke vil blive overskredet, finder artikel 4, 15 og 16 ikke anvendelse, når det drejer sig om arbejde:

a) med asbestbeklædning, asbestisolering eller asbestplader til isolering eller

b) med kontrol af luften, godkendelsestilsyn eller indsamling af stikprøver for at fastslå, om materialet indeholder asbest."

(4) Artikel 4 ændres således:

a) Stk. 2 affattes således:

"2. Arbejdsgiveren indgiver anmeldelse til medlemsstatens ansvarlige myndighed i overensstemmelse med de ved lov eller administrativt fastsatte nationale bestemmelser. Anmeldelsen skal mindst omfatte en kort beskrivelse af:

a) arbejdsstedets beliggenhed

b) den asbesttype og de asbestmængder, der arbejdes med

c) arbejdsområderne og de anvendte metoder.

d) de produkter, der fremstilles.

Når der fjernes asbest, skal anmeldelsen også omfatte oplysninger om, hvor arbejdet med at fjerne asbesten vil finde sted, og oplysninger om, hvilke foranstaltninger der vil blive truffet for at begrænse de berørte arbejdstageres eksponering for asbest. Anmeldelsen skal indgives, inden arbejdet med at fjerne asbesten påbegyndes."

b) Stk. 4 affattes således:

"4. Hver gang der sker ændringer af arbejdsvilkårene, som kan medføre en ændret eksponering for støv fra asbest eller asbestholdige materialer, skal der på ny indgives anmeldelse."

(5) Artikel 6 affattes således:

"Artikel 6

For alle aktiviteter, som omhandles i artikel 3, stk. 1, skal arbejdstagernes eksponering for støv fra asbest eller asbestholdige materialer på arbejdspladsen nedsættes til et minimum, og under alle omstændigheder til et niveau, der ligger under den grænseværdi, som er fastsat i artikel 8, idet der især træffes følgende foranstaltninger:

1. Antallet af arbejdstagere, der eksponeres for eller kan blive eksponeret for støv fra asbest eller asbestholdige materialer, skal begrænses mest muligt.

2. Arbejdsprocesserne skal i princippet være udformet således, at der ikke forekommer udslip af asbeststøv i luften.

3. Alle lokaler og alt udstyr, hvori eller hvormed bearbejdning af asbest finder sted, skal kunne rengøres og vedligeholdes effektivt og jævnligt.

4. Asbest eller materialer, der afgiver asbestfibre, oplagres og transporteres i egnet lukket emballage.

5. Affald skal hurtigst muligt samles og fjernes fra arbejdspladsen i egnet lukket emballage, der mærkes med oplysning om, at den indeholder asbest. Denne foranstaltning finder ikke anvendelse på udvindingsvirksomhed.

Det i første afsnit omhandlede affald behandles i overensstemmelse med Rådets direktiv 91/689/EØF*.

* EFT L 377 af 31.12.1991, s. 20."

(6) Artikel 7 affattes således:

"Artikel 7

1. På grundlag af en indledende risikovurdering og for at sikre overholdelsen af den grænseværdi, der er fastsat i artikel 8, kan der foretages måling af koncentrationen af asbestfibre i luften på arbejdsstedet.

2. Prøveudtagningen skal være repræsentativ for, i hvilket omfang arbejdstageren er udsat for støv fra asbest eller asbestholdige materialer.

3. Prøveudtagningen foretages efter samråd med arbejdstagerne og/eller disses repræsentanter i virksomheden.

4. Prøver af luftens asbestindhold udtages af personale med de nødvendige kvalifikationer. Den efterfølgende analyse af prøverne foretages i laboratorier, som er udstyret til at analysere asbestprøver, og som er kvalificeret til at anvende den nødvendige identifikationsteknik.

5. Prøveudtagningen skal være af en sådan varighed, at der kan konstateres en påvirkning, som efter at være blevet tidsmæssigt vægtet enten ved måling eller beregning er repræsentativ for en referenceperiode på 8 timer (ét skift).

6. Optællingen af fibre skal så vidt muligt udføres ved hjælp af et fasekontrast-mikroskop (PCM) i overensstemmelse med den metode, som WHO (Verdenssundhedsorganisationen) anbefalede i 1997 [23].

[23] Determination of airborne fibre number concentrations. A recommended method, by phase-contrast optical microscopy (membrane filter method), WHO, Genève 1997 (ISBN 92 4 154496 1).

Ved den i ovenstående afsnit omhandlede måling af asbest i luften tages kun fibre, der er længere end fem mikrometer, og hvor forholdet længde/tykkelse er større end 3:1, i betragtning."

(7) Artikel 8 affattes således:

"Artikel 8

Arbejdsgiveren sikrer, at ingen arbejdstager udsættes for en koncentration af asbest i luften, der overstiger 0,1 fibre pr. cm³ udregnet i forhold til et tidsvægtet gennemsnit (TWA) på 8 timer."

(8) Artikel 9, stk. 1, udgår.

(9) Artikel 10 ændres således:

a) Stk. 1, første afsnit, affattes således:

"Såfremt den i artikel 8 fastsatte grænseværdi overskrides, skal årsagerne til overskridelsen påvises, og der skal hurtigst muligt træffes foranstaltninger til afhjælpning af situationen."

b) Stk. 3 affattes således:

"3. Såfremt eksponeringen ikke kan nedbringes ved andre midler, og det viser sig nødvendigt at bære individuelt åndedrætsværn, må dette ikke skulle bæres konstant, og den enkelte arbejdstagers anvendelse af sådant værn skal begrænses til det strengt nødvendige."

(10) Følgende indsættes som artikel 10a:

"Artikel 10a

Inden nedrivnings- eller vedligeholdelsesarbejder påbegyndes, tager de arbejdsgivere, der har ansvaret for arbejdspladsområdet, eventuelt ved at indhente oplysninger hos ejerne, de nødvendige skridt til at fastslå, hvilke materialer der kan formodes at indeholde asbest.

Hvis det er uvist, om der forekommer asbest i et materiale eller en bygning, anvendes forskrifter og procedurer for fjernelse af asbest."

(11) Artikel 11, stk. 1, affattes således:

"1. For så vidt angår aktiviteter som nedrivning eller fjernelse af materiale, hvor det kan forudses, at den grænseværdi, der er omhandlet i artikel 8, kan forventes overskredet på trods af forebyggende tekniske foranstaltninger til begrænsning af indholdet af asbest i luften, skal arbejdsgiveren træffe foranstaltninger til sikring af, at arbejdstagerne beskyttes under udførelsen af dette arbejde, idet navnlig:

a) arbejdstagerne får udleveret egnede åndedrætsværn og andre individuelle værnemidler, som de skal bære

b) der opsættes advarselsskilte for at tilkendegive, at den grænseværdi, der er fastsat i artikel 8, kan forventes overskredet

c) det skal undgås, at støv fra asbest eller asbestholdige materialer spredes uden for lokalerne/arbejdsområdet."

(12) Artikel 12, stk. 2, første og andet afsnit, affattes således:

"2. Det skal fremgå af den i stk. 1 omhandlede arbejdsplan, hvilke foranstaltninger der er nødvendige for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.

Arbejdsplanen skal navnlig indeholde bestemmelser om,

- at asbest og/eller asbestholdige materialer fjernes, inden nedrivningsteknikker bringes i anvendelse

- at individuelle værnemidler, som omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra a), om nødvendigt skal stilles til rådighed"

(13) Følgende indsættes som artikel 12a:

"Artikel 12a

1. Arbejdsgiveren skal sørge for et relevant uddannelsesprogram for alle arbejdstagere, der eksponeres for eller kan blive eksponeret for støv, der indeholder asbest. Uddannelsen skal udbydes regelmæssigt og uden udgifter for arbejdstageren.

2. Uddannelsen skal være let forståelig for arbejdstagerne og skal bl.a. informere dem om

a) asbests egenskaber og virkninger for sundheden, herunder også de synergiske virkninger af rygning

b) produkttyper eller materialer, der kan formodes at indeholde asbest

c) handlinger, der kan medføre asbesteksponering, og betydningen af forebyggende kontrolforanstaltninger for at formindske eksponeringen

d) sikre arbejdsmetoder, kontrol og værnemidler

e) formålet med og det rette valg af åndedrætsværn samt hermed forbundne begrænsninger og rigtig anvendelse

f) nødforanstaltninger

g) procedurer for dekontaminering

h) bortskaffelse af affald

i) krav om lægetilsyn.

3. Der skal på fællesskabsplan udarbejdes praktiske retningslinjer for uddannelse af arbejdstagere, der arbejder med fjernelse af asbest.

(14) Følgende indsættes som artikel 12b:

"Artikel 12b

Virksomhederne skal for at kunne udføre arbejde i form af nedrivning eller fjernelse af asbest godtgøre, at de har kvalifikationer på dette område. "

(15) Artikel 14, stk. 2, litra b), affattes således:

"b) snarest muligt at underrette de pågældende arbejdstagere og disses repræsentanter i virksomheden eller anlægget, såfremt den grænseværdi, som er fastsat i artikel 8, overskrides, samt om årsagerne hertil, og høre arbejdstagerne og/eller disses repræsentanter i virksomheden eller anlægget om de foranstaltninger, der skal træffes, eller i hastende tilfælde underrette dem om, hvilke foranstaltninger der er truffet."

(16) Artikel 16, nr. 2, affattes således:

"2) de i nr. 1 omhandlede protokoller og de personlige helbredsjournaler, som er omhandlet i artikel 15, nr. 1, skal i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis opbevares i mindst 40 år efter, at der ikke længere finder eksponering sted."

(17) I artikel 16 indsættes følgende som nr. 3:

"3) De i nr. 2 omhandlede dokumenter stilles til rådighed for de ansvarlige myndigheder i de tilfælde, hvor virksomhedens aktiviteter ophører, i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis."

(18) Bilag I udgår.

(19) Bilag II, punkt 3, affattes således:

"3. Helbredsundersøgelser af arbejdstagerne gennemføres i overensstemmelse med arbejdsmedicinske principper og praksis og bør i det mindste omfatte følgende:

- udarbejdelse af en journal vedrørende arbejdstagerens helbreds- og arbejdsforhold

- personlig samtale

- klinisk undersøgelse af thorax

- undersøgelse af åndedrætsfunktionen (spirometri og flow-volumenkurve).

Lægen og/eller den ansvarlige myndighed for sundhedsovervågningen træffer afgørelse om yderligere undersøgelser, såsom undersøgelser af ekspektoratets cytologi, en røntgenundersøgelse af thorax eller tomografi, på baggrund af den nyeste arbejdsmedicinske viden."

Artikel 2

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 31. december 2004. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne sender Kommissionen de vigtigste nationale retsforskrifter, de udsteder på direktivets område.

Artikel 3

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

KONSEKVENSANALYSE FORSLAGETS KONSEKVENSER FOR VIRKSOMHEDERNE, HERUNDER ISÆR SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER (SMV)

Forslagets titel

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tredje ændring af Rådets direktiv 83/477/EØF om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest

Dokumentets referencenummer

..................

1. Forslaget

Hvorfor er der i betragtning af nærhedsprincippet behov for en EF-lovgivning på området, og hvad er hovedformålet-

Siden 1983 har der været et rådsdirektiv (83/477/EØF) [24] om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest, og det er ajourført og ændret ved direktiv 91/382/EØF [25] og 98/24/EF [26] [27].

[24] EFT L 263 af 24.9.1983, s. 25.

[25] EFT L 206 af 29.7.1991, s. 16.

[26] EFT L 131 af 5.5.1998, s. 11.

[27] NB: Den anden ændring (98/24/EF) gik kun ud på at bringe direktivet i overensstemmelse med Rådets direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet og dermed fjerne henvisningen til direktiv 80/1107/EØF, der blev ophævet fra den 5. maj 2001.

Rådet [28], Det Økonomiske og Sociale Udvalg [29] og Europa-Parlamentet [30] pegede gentagne gange i 1998-99 at det for at minimere eksponeringen er nødvendigt at koncentrere beskyttelsesforanstaltningerne om de arbejdstagere, som er de mest udsatte.

[28] EFT C 142 af 7.5.1998, s. 1.

[29] EFT C 138 af 18.5.1999, s. 24.

[30] Møde i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender den 22. april 1999.

Sammenlignet med halvfjerdserne og firserne fremstilles der i dag meget få varer, som indeholder asbest, og i alle tilfælde kan der kun være tale om hvid asbest (chrysotil), eftersom anvendelse af enhver anden form for asbest er forbudt. Endnu bedre bliver det efter den 1. januar 2005, som er sidste frist for gennemførelsen af Kommissionens direktiv 1999/77/EF [31], ifølge hvilket det forbydes at markedsføre og anvende chrysotil og produkter, hvortil der tilsættes denne type asbest, med én enkelt undtagelse (diafragmer, der anvendes til elektrolyse), som udløber den 1. januar 2008.

[31] EFT L 207 af 6.8.1999, s. 18.

Der, hvor arbejdstagerne i dag er mest udsat, er i forbindelse med reparations-, vedligeholdelses-, ombygnings- og nedrivningsarbejder. I sådanne situationer er asbesteksponering ofte uforudset eller uventet. I forbindelse med vedligeholdes eller fjernelse skal risikovurderingen nøje afveje fordele og ulemper ved at fjerne ubeskadiget asbest i forhold til at lade det forblive på stedet. Under sådant arbejde er risikoen for omfattende eksponering for asbestfibre nemlig hyppigere, og beskyttelsesforanstaltningerne skal være kraftigere.

I de fleste EU-lande er lovgivningen allerede strengere end Rådets direktiv 83/477/EØF, især med hensyn til grænseværdierne for erhvervsmæssig eksponering. Det samme gælder forbuddet mod markedsføring og anvendelse af produkter indeholdende asbest, som allerede gjaldt i de fleste medlemsstater, inden direktiv 1999/77/EF trådte i kraft.

Skønt selv ikke de strengeste forebyggelsesforanstaltninger vil kunne forhindre, at der i de nærmeste år som følge af den udbredte anvendelse af asbest i årene 1945-1980 vil forekomme et stort antal asbestrelaterede sygdomme (især udbrud af mesotheliom, hvor den periode, der går, fra arbejdstageren er blevet udsat for asbest, til sygdommen kommer i udbrud, undertiden er længere end 30 år), så vil en stramning af forskrifterne på nuværende tidspunkt ikke desto mindre være et afgørende fremskridt i forebyggelsesindsatsen.

Med de foreslåede ændringer af direktiv 83/477/EØF tages der hensyn til de videnskabelige og teknologiske fremskridt på området og samtidig til det skiftende arbejdsmiljø for de mest udsatte grupper.

Ajourføringen af direktivet har ligeledes stor betydning, i forbindelse med at nye lande bliver medlemmer af EU, for i flere af ansøgerlandene er de sundhedsmæssige virkninger af arbejdstagernes eksponering for asbest fortsat betydelige. Ajourføringen gør det lettere at tilrettelægge nye foranstaltninger på området og at udforme en bedre forebyggende politik.

Som anført i indledningen i begrundelsen er forslaget i overensstemmelse med nærhedsprincippet: det er ved en indsats på EU-plan, at der i alle medlemsstaterne og ved udsigten til EU's udvidelse kan sikres et mindstemål af beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for et så farligt agens som asbest.

2. Konsekvenser for virksomhederne

a) Hvem vil blive berørt af forslaget-

- Hvilke erhvervssektorer berøres-

På baggrund af den stabile reduktion af asbestfibre på markedet, de eksisterende dokumenter og de undersøgelser, der er udført i forbindelse med arbejdet med asbestforbuddet, er følgende to erhvervssektorer stadig berørt:

- fremstilling af produkter af asbestcement, som for øjeblikket foregår i 15 anlæg i Spanien, Portugal og Grækenland; Spanien tegner sig for 68 % af den samlede produktion

- forarbejdningsindustrien, til fremstilling af særlige bremsebelægninger, paneler til højtemperaturovne, særlige pakninger og tætningslister og filtre til elektrolyse.

Ud over disse to sektorer, hvis aktiviteter skal reduceres for til sidst at ophøre i takt med, at der til stadighed udvikles substitutionsprodukter for asbest i alle resterende anvendelsesformer, er byggeri, værfter, jernbaner og anden anlægsvirksomhed fortsat berørt af problemerne i forbindelse med vedligeholdelse og nedbrydning af anlæg, der indeholder asbest.

- Virksomheder af hvilken størrelse-

Virksomheder, der producerer materialer af asbestcement, og forarbejdningsvirksomheder er som regel temmelig store.

De foreliggende data viser, at antallet af direkte ansatte arbejdstagere for asbestcementindustriens vedkommende udgør ca. 2 500.

Virksomheder inden for byggeri og anlæg er derimod i højere grad små og mellemstore virksomheder: byggepladser er midlertidige og mobile arbejdssteder, hvor der normalt kun arbejder et mindre antal arbejdstagere (under 10). Da der fjernes mere og mere asbest fra forskellige konstruktioner (f.eks. bygninger og skibe) i medlemsstaterne som følge af det øgede kendskab til risici i forbindelse med asbesteksponering, kendes antallet af de mest direkte berørte arbejdsgivere ikke (måske 80 000-100 000).

- Hvilke geografiske områder-

Som nævnt kan der peges på, hvilke geografiske områder, der er berørt, nemlig asbestcementindustrien (Spanien, Portugal og Grækenland).

Hvad angår forarbejdningsindustrien og bygge- og anlægssektoren findes ingen specielt berørte geografiske områder.

b) Hvilke foranstaltninger skal virksomhederne træffe i henhold til forslaget-

Hovedformålet med de foreslåede ændringer af direktiv 83/477/EØF er at koncentrere arbejdsgivernes opmærksomhed om de arbejdstagere, der er udsat for størst risiko, og om, hvilke forholdsregler der først og fremmest skal træffes. De foreslåede ændringer går i den forbindelse ud på at ændre prioriteringerne af allerede øremærkede menneskelige og økonomiske ressourcer, der anvendes til at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed (se en mere detaljeret gennemgang i det følgende). Bortset fra artikel 8 og den lavere grænseværdi for eksponering medfører de foreslåede ændringer ikke ekstraudgifter, idet der blot er tale om en overtagelse af de eksisterende direktivers bestemmelser, som allerede er bindende for arbejdsgiverne. Formålene med ændringerne er i stedet at gøre alle bestemmelserne mere synlige i en og samme retsakt.

Det punkt, der kan få størst betydning for virksomhederne, er nedsættelsen af grænseværdien for eksponering (artikel 8).

Nedsættelsen af grænseværdien for eksponering, som foreslås her, kan medføre begrænsede ekstraudgifter til teknisk kontrol af arbejdsstederne, særlig indretning af dem og evt. indkøb af supplerende personlige værnemidler.

Samtidig bør man dog erindre sig, at virksomhederne siden vedtagelsen af direktiv 83/477/EØF har haft rimelig tid til at etablere en teknisk infrastruktur, der gør, at de kan leve op til en begrænsning af koncentrationen af asbestfibre på arbejdsstedet.

Målemetoden ved optisk mikroskopi, der er beskrevet i direktiv 83/477/EØF, anvendes fortsat i forslaget, selv om der også henvises til en metode, som blev anbefalet af WHO (Verdenssundhedsorganisationen) i 1997 [32], og den indebærer dermed ikke nogen konkret ekstrabyrde for virksomhederne.

[32] Determination of airborne fibre number concentrations. A recommended method, by phase-contrast optical microscopy (membrane filter method), WHO, Genève 1997 (ISBN 92 4 154496 1).

Et andet vigtigt punkt i forslaget er påvisning af asbest eller asbestholdige materialer (artikel 10a) i bygninger og andre strukturer, inden nedrivnings- eller vedligeholdelsesarbejder påbegyndes. Også i dette tilfælde er det blot spørgsmålet om i højere grad at fokusere på et specifikt aspekt ved den risikovurdering, som påhviler arbejdsgiveren, og som er et krav i alle EU-bestemmelser om arbejdsmiljø.

Det samme gør sig gældende i forbindelse med uddannelse af arbejdstagerne (artikel 12a). Dette forslag til ændring af direktivet er blot en tydeliggørelse af de bestemmelser, som findes i alle arbejdsmiljødirektiver som et centralt element i forebyggelsesarbejdet.

Protokoller og journaler vedrørende arbejdstagerne (artikel 16) skal ifølge forslaget opbevares i 40 i stedet for 30 år. Dermed bringes bestemmelserne om eksponering for asbest på linje med bestemmelserne om andre kræftfremkaldende agenser, jf. direktiv 90/394/EØF. Det skyldes, at der er en lang latenstid fra eksponeringen for asbest til forekomst af mesotheliom, der er det alvorligste perspektiv blandt de kræftformer, der skyldes asbestfibre.

c) Hvilke økonomiske virkninger forventes forslaget at få-

- For beskæftigelsen-

Forslaget får ingen direkte virkninger for beskæftigelsen i sektoren.

- For investeringerne-

Forslaget får ingen direkte virkninger for investeringerne i sektoren.

- For virksomhedernes konkurrenceevne-

Forslaget får ingen direkte virkninger for den europæiske industris konkurrenceevne - hverken på kort eller lang sigt.

d) Indeholder forslaget foranstaltninger, der tager højde for små og mellemstore virksomheders særlige situation (lempeligere eller særlige krav m.m.)-

Forslaget indeholder ikke nogen undtagelser eller særforanstaltninger for små og mellemstore virksomheder. Det er derimod i vid udstrækning af betydning for mindre virksomheder.

3. Høring

Anfør de organisationer, der er blevet hørt om forslaget, og giv en kortfattet redegørelse for deres væsentligste synspunkter.

Høringen om forslaget er foregået i 3 faser:

(1) uformel høring (3 møder i perioden november 1998 til juni 1999) af medlemsstaternes repræsentanter, som har ført til en aftale om hovedlinjerne for, hvordan man bedst kunne følge Rådets konklusioner af 7. april 1998

(2) dobbelt høring af arbejdsmarkedets parter (afsluttet i henholdsvis august 2000 og april 2001) i overensstemmelse med traktatens artikel 138, stk. 2 og 3; de 43 organisationer, der er blevet hørt, er dem, der er anført i bilaget til Kommissionens meddelelse om fremme af den sociale dialog [33]

[33] KOM(98) 322, endelig udg. af 20.5.1998.

(3) høring af Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen, som afsluttedes med plenarmødet den 19. december 2000.

Alle hørte parter har været ret enige om, hvilke hovedelementer der skal tages i betragtning ved en revision af direktivet, som tager sigte på at koncentrere beskyttelsesforanstaltningerne om de arbejdstagere, der i dag er mest udsat. Det gælder navnlig asbestregistrering, bevidstgørelse, uddannelse og information af berørte arbejdstagere, udarbejdelse af retningslinjer samt endelig en yderligere nedsættelse af grænseværdierne for erhvervsmæssig eksponering og indførelse af en ensartet metode til måling af luftens indhold af asbestfibre.

Som svar på Kommissionens spørgsmål om, hvorvidt de var villige til at iværksætte forhandlingsproceduren på grundlag af det forslag, der var beskrevet i høringsdokumentet, jf. traktatens artikel 138, stk. 4, og artikel 139, gav arbejdsmarkedets parter udtryk for den holdning, at Europa-Kommissionens lovgivningsmæssige initiativ var legitimt og burde bibeholdes.