52001AE1486

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Skattepolitik i EU - Prioriteringer for de kommende år"

(2002/C 48/18)

Kommissionen besluttede den 5. juni 2001 under henvisning til EF-traktatens artikel 262 at anmode Det Økonomiske og Sociale Udvalg om udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed, som udpegede Peter Morgan til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 13. november 2001.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 386. plenarforsamling af 28. og 29. november 2001, mødet den 28. november 2001, med 72 stemmer for og 8 imod, og 7 hverken for eller imod, følgende udtalelse.

1. Indledning

1.1. Kommissionens meddelelse er fuldstændig og omfattende.

Kommissionen redegør i indledningen(1) for formålet med meddelelsen:

"Med denne meddelelse giver Kommissionen udtryk for sit syn på, hvad der er de grundlæggende prioriteringer i EU i de kommende år. Den forklarer den generelle strategi, som EU efter Kommissionens opfattelse bør anlægge under hensyntagen til de bredere EU-politiske målsætninger, ligesom den fremhæver en række prioriteringer på specifikke skatteområder. På baggrund af det forhold, at retsgrundlaget for beslutninger om skattespørgsmål indtil videre vil være enstemmighed, undersøger meddelelsen også, om der er andre egnede instrumenter ud over lovgivning, der kunne benyttes, til at nå disse prioriterede målsætninger."

1.2. Meddelelsen er opdelt i fire dele: den generelle kontekst for udformningen af en skattepolitik i EU; EU's skattepolitik - specifikke målsætninger for de kommende år; midler til opnåelse af målsætningerne; konklusion. I udtalelsens anden del giver ØSU uden kommentarer et sammendrag af Kommissionens fremstilling af den generelle kontekst med det formål at placere Kommissionens efterfølgende forslag i deres rette sammenhæng. I udtalelsen efterfølgende tre dele anføres Kommissionens aktioner og forslag, og ØSU tager stilling til, hvorvidt de bør godkendes eller afvises.

1.3. Et af formålene med Kommissionens meddelelse er på pragmatisk vis at indhente det efterslæb af sager, der berører den enkelte borger og virksomhederne.

2. Den generelle kontekst for udformningen af en skattepolitik i EU

2.1. Kommissionen gennemgår den generelle kontekst under fire overskrifter:

- den seneste tids udvikling i EU

- den globale tendens i retning af økonomisk integration og samarbejde

- EU's skattepolitik- generelle målsætninger

- hvordan kan disse målsætninger nås

2.2. De to første kapitler, Den seneste tids udvikling i EU og Den globale tendens i retnings af integration og samarbejde, er udelukkende baggrundsmateriale, mens de sidste to danner et vigtigt grundlag for handlingsprogrammet.

2.3. EU's skattepolitik - generelle målsætninger(2)

2.3.1. "Hvilken form for EU-skattepolitik vil være forenelig med eller endog understøtte medlemsstaternes bestræbelser på at reformere deres skattesystemer? Det er helt klart, at en sådan politik først og fremmest skal tjene borgernes og erhvervslivets interesser, når disse ønsker at drage fordel af de fire friheder i det indre marked (fri bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital). (...) For det andet skal EU's initiativer på skatteområdet sikre, at skattesystemerne bidrager til en højere effektivitet på vare-, kapital- og tjenesteydelsesmarkederne og til et velfungerende arbejdsmarked. Dette er, hvad der er nødvendigt for at opfylde målene fra Lissabon. (...) For det tredje bør EU's skattepolitik, som det kræves i de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer, også fremover lette bestræbelserne på at sænke de nominelle satser, samtidig med at skattegrundlaget udvides, hvorved de økonomiske forvridninger, der skyldes medlemsstaternes skattesystemer, mindskes (...)".

2.4. Hvordan disse målsætninger nås(3)

2.4.1. Ved drøftelsen af instrumenterne til gennemførelse af de generelle målsætninger, der er skitseret ovenfor, er et af de hyppigst stillede spørgsmål, i hvilket omfang en skatteharmonisering i EU enten er nødvendig eller ønskelig.

2.4.2. Det er klart, at der ikke er behov for nogen generel harmonisering af medlemsstaternes skattesystemer. Under forudsætning af, at de overholder EU's regler, kan medlemsstaterne frit vælge de skattesystemer, de finder mest hensigtsmæssige og i overensstemmelse med deres præferencer. (...)

2.4.3. Omfattende harmonisering er essentielt på afgiftsområdet. Traktaten indeholder specifikke regler om en sådan harmonisering (artikel 93), fordi indirekte skatter kan skabe en umiddelbar hindring for den frie bevægelighed for varer og det frie udbud af tjenester i det indre marked. De kan også skabe konkurrenceforvridninger. (...)

2.4.4. Hvad angår de personlige indkomstskatter er synspunktet, at sådanne skatter kan overlades til medlemsstaterne, selv når EU når et højere integrationsniveau end nu. (...)

2.4.5. Når det drejer sig om direkte beskatning af mobile skattegrundlag, har man allerede erkendt behovet for en vis koordinering, især med hensyn til udveksling af oplysninger om renteindtægter, men også i de direktiver om selskabsbeskatning, der allerede er vedtaget (i henhold til traktatens artikel 94), i adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning og i det foreslåede direktiv om renter og royalties. (...) Der er derfor brug for mere analysearbejde, hvor man på den ene side tager højde for de fordrejninger, som vil kunne true det indre markeds rette funktion, og på den anden side tager hensyn til virkningerne af skattekonkurrence. (...)

2.4.6. Selv om det er Kommissionens synspunkt, at det vil være absolut nødvendigt med et initiativ med henblik på afstemninger med kvalificeret flertal, i det mindste for visse skattespørgsmål, vil retsgrundlaget indtil videre være, at der skal være enstemmighed. Da der er vanskeligheder med at opnå enstemmige beslutninger om lovgivningsmæssige forslag, et problem der vil blive forstørret af udvidelsen, bør EU også overveje anvendelse af alternative instrumenter som grundlag for initiativer på skatteområdet. (...)

3. EU's skattepolitik - specifikke målsætninger for de kommende år

3.1. Indirekte beskatning

3.1.1. Merværdiafgift (moms)

3.1.1.1. Kommissionen har fremlagt forslag til forbedring af overgangssystemet.(4) ØSU konkluderede i sin udtalelse(5) følgende:

3.1.1.2. ØSU gentager, at det mener, at de mangeartede og alvorlige svagheder ved det nuværende overgangssystem i sidste ende kun kan elimineres ved at indføre et endeligt system baseret på princippet om beskatning i oprindelsesmedlemsstaten. Det er meget bekymret over det dødvande, som forslaget om at indføre et sådant system befinder sig i, og selv om det glæder sig over, at Kommissionen fastholder det som langsigtet mål, frygter det at skulle leve med det meget ufuldstændige overgangssystem mange år endnu, før det langsigtede mål nås.

3.1.1.3. Det opfordrer medlemsstaterne til at indse, at EU vil drage fordel af et system, der medvirker til gennemførelsen af det indre marked i stedet for at underminere det, og derved sætte en bremse for svindelen med moms.

3.1.1.4. ØSU er enig i, at de vigtigste elementer i forbedringen af overgangssystemet er forenkling og modernisering af de nugældende regler, en mere ensartet anvendelse af reglerne og et tættere administrativt samarbejde. Det støtter Kommissionens forslag om, at aspektet "modernisering og forenkling" ikke må adskilles fra aspektet "administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig", og at det er nødvendigt med en parallel indsats.

3.1.2. Punktafgifter

3.1.2.1. Energi- og miljøbeskatning

3.1.2.1.1. Det er vigtigt at forstå, at beskatning er ét af en række instrumenter, der anvendes til at takle miljøproblemer. Blandt andet spiller regler om forbrændingsmotorers tekniske effektivitet og om bygningers energimæssige ydeevne en vigtig rolle. Der blev bidraget stort til opfyldelsen af forpligtelserne i Kyoto-protokollen, da man gik fra at basere energiproduktionen på kulstof og olie til at basere den på gas. Det er vigtigt at bevare skatteinstrumentet i den rette sammenhæng. ØSU har i forskellige udtalelser udtalt sig til fordel for økonomiske styringsmidler på miljøpolitikkens område, men har dog også gentagne gange påpeget, at "indførelsen af miljøskatter ikke må føre til, at europæisk erhvervslivs konkurrenceevne trues, og at der tabes arbejdspladser, specielt inden for energitunge brancher"(6).

3.1.2.1.2. ØSU mener, at selv om der ikke skal sås tvivl om EU's tilslutning til Kyoto-protokollen, bør vi ikke være bange for fortsat at spørge os selv om, hvordan disse mål nås.

3.1.2.1.3. Kommissionen bemærker(7) at, "de eksisterende mekanismer på både nationalt niveau og EU-niveau fører således til forvridninger i forbrugernes valg mellem energikilder eller produkter og i konkurrencevilkårene. En EU-ramme til fremme af indbyrdes tilnærmelse mellem medlemsstaternes beskatningsordninger vil tilbyde den mest effektive løsning på disse vanskeligheder". ØSU mener, at denne kompetence fortsat bør ligge hos regeringerne i medlemsstaterne, eftersom disse mekanismer afhænger af den enkelte medlemsstats særlige udbuds- og efterspørgselsmønster. ØSU udtrykker ikke desto mindre ønske om, at medlemsstaterne i fællesskab arbejder på at nedbringe forureningen, eftersom forurening ikke kender til landegrænser.

3.1.2.1.4. Kommissionen er opsat på at bryde ud af den fastlåste situation, som er indtrådt siden fremlæggelsen af forslaget til Rådets direktiv om omstrukturering af EF-bestemmelserne om beskatning af energiprodukter(8). Selv om ØSU støtter medlemsstaternes beslutningskompetence, anmoder det alligevel disse om at rette sig efter forslagets henstilling om ved implementeringen af direktivet at undgå enhver forøgelse af den samlede skattebyrde.

3.1.2.1.5. Kommissionen føler, at(9)"hvor svagt vi står i den aktuelle situation, kom endnu en gang klart for dagen i forbindelse med en række forskellige foranstaltninger, som medlemsstaterne vedtog, især inden for sektoren for vejgodstransport, som reaktion på de øgede oliepriser i 2000. Det viser endnu en gang, at der bør opstilles fælles rammer for beskatning af energiprodukter, ikke blot hvad angår disse skatters struktur, men også i relation til afgiftssatser". ØSU kan ikke se forbindelsen mellem medlemsstaternes reaktion og behovet for fælles rammer, eftersom begivenhederne i det enkelte land var forårsaget af forskellige nationale faktorer.

3.1.2.1.6. Kommissionen fastslår endelig, at(10)"skiftet i retning af miljøafgifter er helt klart sket ganske langsomt." Den hævder, at "fælles rammer, der omfatter differentierede satser i overensstemmelse med miljømålsætninger, kunne være meget nyttige." ØSU mener til gengæld, at forsøget på at opstille fælles rammer ikke bør modvirke aktioner, som nogle lande ellers ville iværksætte. ØSU foreslår, at der indføres en ordning bestående af fælles målsætninger, mens man fortsat forsøger at udtænke en fælles ramme.

3.1.2.2. Motorkøretøjsbeskatning

3.1.2.2.1. Kommissionen fastslår, at der bør opmuntres til indbyrdes tilnærmelse af motorkøretøjsafgifterne. Det forekommer ØSU, at de grænseoverskridende virkninger på privatkøretøjer har minimal betydning for borgerne, og at medlemsstaternes prioriteringer bør være de gældende. ØSU noterer sig dog, at konkurrenceevnen er involveret, når det gælder erhvervskøretøjer, der benyttes på tværs af grænserne.

3.1.2.2.2. Kommissionen meddeler, at(11)"muligheden for at omstrukturere registrerings- og vejskatter i en miljømæssig retning vil blive undersøgt." I princippet vil sådanne tiltag have ØSU's fulde støtte under forudsætning af, at medlemsstaterne integrerer sådanne retningslinjer i deres egne planer om at nedbringe CO2-missionerne.

3.1.2.3. Tobaks- og alkoholafgifter

3.1.2.3.1. EU's nuværende rammer for punktafgifter giver medlemsstaternes regeringer et bredt spillerum. ØSU har gennemgået Kommissionens forslag om ændring af punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdede tobaksvarer(12). Dette direktiv ville medføre en mere klar harmonisering af punktafgifterne på tobak. ØSU afviste forslaget i udtalelsen CES 1330/2001. Kommissionen agter at vedtage en rapport om alkoholbeskatning inden udgangen af 2002.

ØSU anser medlemsstaternes regeringer for at være de eneste, der inden for en bred ramme kan træffe beslutninger vedrørende tobaks- og alkoholafgifter. Der er klart en tæt forbindelse mellem disse afgifter, det samlede direkte skatteniveau, det samlede niveau for den disponible indkomst og bredere interesser så som sundheds- og landbrugspolitik. De aktuelle store forskelle i punktafgiftsniveauet for alkoholholdige drikkevarer fører til betydelig grænsehandel (lovlig som ulovlig), men det er medlemsstaternes problem.

3.2. Direkte beskatning

3.2.1. De internationale rammer

3.2.1.1. Det overordnede mål i de største verdensøkonomier, herunder for EU medlemsstaterne, har været at arbejde sig frem mod et skattemæssigt klima, som fremmer en fri og retfærdig konkurrence og fører til grænseoverskridende erhvervsaktiviteter, samtidig med at det sikres, at de nationale skattegrundlag ikke undermineres. Arbejdet med at bekæmpe skadelig skattekonkurrence, både i OECD og i EU gennem skattepakken, har stået i centrum for dette mål de sidste par år(13).

3.2.1.2. ØSU gør i en parallel udtalelse (ECO/067) rede for sin holdning til "Skattekonkurrencen og konsekvenserne for virksomhedernes konkurrenceevne". Generelt er ØSU enig med Kommissionen i, at(14)"der er gjort betydelige fremskridt med at få identificeret skadelig skattepraksis og med at få fastlagt tidsfrister for fjernelse heraf." ØSU's udtalelse er fortsat under udarbejdelse (ECO/067).

3.2.2. Selskabsbeskatning

3.2.2.1. Kommissionen erklærede i sin meddelelse om skattepolitik, at en dybdegående undersøgelse af selskabsbeskatningen var under forberedelse.

3.2.2.2. "Undersøgelsen skal analysere forskelle i det faktiske selskabsbeskatningsniveau i medlemsstaterne, bl.a. på baggrund af resultaterne af Ruding-Udvalgets rapport (1992). Der bør fokuseres på, hvordan selskabsbeskatningsgrundlagene påvirker de faktiske beskatningsniveauer. Undersøgelsen bør endvidere også indkredse de vigtigste skattebestemmelser, som eventuelt kan bremse økonomisk aktivitet på tværs af grænserne i det indre marked. På baggrund heraf bør der foretages en vurdering af følgerne af placeringen af økonomisk aktivitet og investering. Kommissionen bør belyse de skattepolitiske spørgsmål, der rejser sig i forbindelse med indsatsen for at reducere disse skatterelaterede forvridninger og undersøge mulighederne for foranstaltninger, der kan afhjælpe problemet under hensyn til medlemsstaternes og Fællesskabets respektive kompetenceområder"(15).

3.2.2.3. ØSU har nu modtaget denne nye meddelelse og forventer at udarbejde en udtalelse.

3.2.3. Beskatning af personlig indkomst

3.2.3.1. Sammenfattet er Kommissionens standpunkt følgende(16): Som påpeget i afsnit 2.3 er de personlige indkomstskatter i fuldt omfang medlemsstaternes eneansvar, og koordinering på EU niveau bliver kun nødvendig for at forhindre grænseoverskridende diskriminering eller fjerne hindringer for udøvelsen af de fire friheder. Især kan det være nødvendigt med koordinering af de personlige indkomstskatter på nogle områder for at undgå dobbeltbeskatning eller utilsigtet ikke-beskatning i forbindelse med grænseoverskridende situationer eller for at forhindre unddragelse i forbindelse med sådanne aktiviteter. (...)

3.2.3.2. (...) Som det voksende antal sager for Domstolen viser, kan der forventes nye problemer. Hvis problemet med grænseoverskridende spørgsmål vedrørende personlig indkomstbeskatning ikke udelukkende skal overlades til Domstolen med henblik på en løsning, forekommer det nødvendigt med større koordinering på EU-niveau.

3.2.3.3. ØSU ser gerne, at der sker en vis grad af koordinering med henblik på at fremme samarbejde medlemsstaterne imellem.

3.2.4. Beskatning af pensioner

3.2.4.1. Kommissionen er opmærksom på, at et fåtal af medlemsstater ikke tillader skattefradrag for personlige pensionsopsparinger, der er betalt af arbejdsgiver og arbejdstager (fra et andet land). Dette skaber tydeligvis problemer, og Kommissionen vil bestræbe sig på at finde en løsning inden for rammerne af det eksisterende retsgrundlag(17). ØSU deler Kommissionens bekymring og har afgivet udtalelse herom.

3.2.5. Imødegåelse af skattesvig - direkte og indirekte skatter

3.2.5.1. ØSU er fortsat bekymret over det omfattende svig i EU, særlig på området for moms og told og afgifter. ØSU bifalder Kommissionens tiltag til imødegåelse af skattesvig.

3.2.6. Opnåelse af de skattepolitiske målsætninger i udvidelsesprocessen

3.2.6.1. ØSU støtter Kommissionens tiltag til at sikre, at ansøgerlandene er indforstået med de fundamentale hjørnesten i skatteacquis'en, når de påtager sig forpligtelserne i forbindelse med EF-regelværket.

4. Midler til opnåelse af målsætningerne

4.1. Beslutningsprocessen(18)

4.1.1. Traditionelt har Kommissionen hovedsagelig koncentreret sig om at fremsætte forslag til direktiver og i nogle tilfælde forordninger i forsøget på at skabe fremskridt på skatteområdet. Direktiver og forordninger har de fordele, at de først vedtages efter en fuld drøftelse i Rådet, Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg, og at de frembyder en retlig sikkerhed, fordi de kan håndhæves af Domstolen.

4.1.2. Den hastighed, hvormed forslag til direktiver og forordninger vedtages, har imidlertid været skuffende langsom. (...) i betragtning af den hurtige økonomiske og tekniske udvikling, hvor der er et klart behov for at tilpasse og modernisere lovgivningen hurtigt, agter Kommissionen ikke desto mindre at gøre større brug af de gennemførelsesbeføjelser, som er tillagt den af Rådet som fastsat i traktaten.

4.1.3. (...) er det fortsat Kommissionens synspunkt, at overgang til kvalificeret flertalsafstemning i det mindste for visse skattespørgsmål er en absolut nødvendighed. Eftersom retsgrundlaget indtil videre vil være baseret på enstemmighed, vil det efter udvidelsen blive langt vanskeligere at opnå enighed om eventuel ny EU-lovgivning. Så hvis lovgivningen ikke er absolut nødvendig (hovedsagelig hvad angår direkte skatter), vil man være nødt til at finde andre metoder til at opnå fremskridt med at fjerne skattemæssige hindringer og forvridninger i det indre marked, hvilket skatteyderne har en berettiget forventning om.

4.1.4. ØSU frygter ligesom Kommissionen, at det bliver vanskeligt at opnå fremskridt på skatteområdet, og er enig med Kommissionen i, at der er behov for at udtænke andre metoder. Derfor bifalder ØSU Kommissionens foranstaltninger, som fremgår af efterfølgende punkt 4.2, 4.3 og 4.4.

4.2. Kommissionens rolle som traktatens vogter(19)

4.2.1. Kommissionen fremhæver antallet af sager, der er indbragt for EF-Domstolen, og hvor der er risiko for, at medlemsstaternes skatteregler strider mod EF-traktaten eller den gældende Fællesskabsret. Den mener, at "imidlertid har den hurtige udvikling i Domstolens retspraksis med hensyn til direkte skatter i de seneste år på baggrund af sager, der er indbragt af individuelle klagere, understreget behovet for en større indsats fra Kommissionens side."

4.2.2. Kommissionen mener, at den har en rolle at spille i form af at foreslå en fælles reaktion på EF-Domstolens kendelser, "herunder i form af EU-lovgivning om nødvendigt. Kommissionen spiller også en vigtig rolle ved at tilsikre, at Domstolens kendelser overholdes og gennemføres korrekt i medlemsstaterne."

4.2.3. ØSU støtter i princippet Kommissionens tilgang til Domstolens aktiviteter på skatteområdet.

4.2.4. "(...) er det imidlertid klart, at Kommissionen som vogter af traktaterne ikke kan skride frem med lempe over for overtrædelser på skatteområdet"

4.2.5. "(...) agter Kommissionen nu generelt at anlægge en mere proaktiv strategi, når det drejer sig om overtrædelser på skatteområdet og være mere rede til at skride til handling, når den mener, at EU-lovgivningen er overtrådt. Den vil også sikre en korrekt anvendelse af Domstolens domme. (...)".

4.2.6. ØSU støtter denne strategi, men har samtidig in mente, at de enkelte medlemsstater muligvis benytter sig af forskellige midler til at gennemføre og integrere afgørelser i deres eget skattesystem.

4.3. En bredere vifte af politiske instrumenter(20)

4.3.1. Anvendelse af ikke-lovgivningsmæssige fremgangsmåder eller "blød lovgivning" kunne være et supplerende middel til at gøre fremskridt på skatteområdet. (...) Sådanne ikke-lovgivningsmæssige fremgangsmåder bør i videst muligt omfang involvere Europa-Parlamentet via de eksisterende mekanismer for konsultation af Parlamentet.

4.3.2. Anvendelse af ikke-lovgivningsmæssige fremgangsmåder eller "blød lovgivning" kunne være særlig effektiv i tilfælde, hvor de har et solidt retsgrundlag, der er baseret på traktaten og Domstolens retspraksis. i sådanne tilfælde kan instrumenter som meddelelser, henstillinger, retningslinjer og fortolkningsnotitser yde vejledning til medlemsstaterne om anvendelsen af traktatens principper og fremme en hurtig fjernelse af hindringerne for det indre marked. (...)

4.3.3. ØSU går helhjertet ind for dette og tilskynder Kommissionen til at udvikle anvendelsen af ikke-lovgivningsmæssige fremgangsmåder eller "blød lovgivning" i de tilfælde, hvor disse kan bidrage til fremskridt på skatteområdet.

4.4. Styrket samarbejde(21)

4.4.1. Kommissionen understreger, at "beslutningen i Nice vil gøre det muligt for Kommissionen at foreslå Rådet, at så lille en gruppe som otte medlemsstater kan træffe beslutning om at samarbejde mere snævert efter godkendelse i Rådet med kvalificeret flertal. (...)"

4.4.2. ØSU støtter denne strategi om styrket samarbejde, så længe den enkelte medlemsstat vurderer, at det er i dets egen interesse.

5. Konklusion

Kommissionen fokuserer i sin konklusion på seks væsentlige skattepolitiske målsætninger.

i. Implementering af lovgivningsstrategien på momsområdet

- ØSU giver sin fulde tilslutning(22).

ii. Yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger med hensyn til miljø- og energibeskatning

- ØSU forventer, at denne tilnærmelse vil være svær at opnå. I mellemtiden ser ØSU gerne, at der lægges yderligere vægt på målsætninger sideløbende med retningslinjerne for miljøbeskatning, bortskaffelse af affald osv.

iii. Styrket konvergens mellem punktafgifter på alkohol og tobak

- Eftersom disse punktafgifter udgør en væsentlig bestanddel af medlemsstaternes skattesystemer, er det ikke muligt at betragte dem isoleret. ØSU mener, at konkurrence landene imellem bør være tilladt med henblik på med tiden at føre til en tilnærmelse.

iv. Koordinering af selskabsskatter

- ØSU forventer inden længe at afgive udtalelse om Kommissionens nye meddelelse om selskabsbeskatning(23).

v. Afskaffelse af skattemæssige forhindringer for grænseoverskridende erhvervstilknyttede pensionsordninger

- ØSU tilslutter sig denne målsætning fuldt ud.

vi. Forbedret beslutningstagning for skattemæssige spørgsmål

- ØSU er enig med Kommissionen i, at retsgrundlaget indtil videre fortsat vil være enstemmighed.

I mellemtiden stiller ØSU sig positivt til, at man i forfølgelsen af ovennævnte skattepolitiske målsætninger bør tage begge af de foreslåede midler i brug(24):

- Det er nu påkrævet med en mere proaktiv, nøje fokuseret og upartisk anvendelse af overtrædelsesprocedurer på skatteområdet.

- Det bør omhyggeligt overvejes, om man i stigende grad bør anvende ikke-lovgivningsmæssige løsninger og yderligere styrke samarbejdet.

Bruxelles, den 28. november 2001.

Göke Frerichs

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) KOM(2001) 260 endelig, Indledning, sidste afsnit.

(2) KOM(2001) 260 endelig, 2.3, 1.-3. afsnit.

(3) KOM(2001) 260 endelig, 2.4, 1.-5. og 7. afsnit.

(4) KOM(2000) 348 endelig.

(5) EFT C 116 af 20.4.2001, s. 59.

(6) EFT C 19 af 21.1.1998, s. 91.

(7) KOM(2001) 260 endelig, 3.1.2, Energi- og miljøbeskatning, 3. afsnit.

(8) KOM(97) 30.

(9) KOM(2001) 260 endelig, 3.1.2, Energi- og miljøbeskatning, 6. afsnit.

(10) KOM(2001) 260 endelig, 3.1.2, Energi- og miljøbeskatning, sidste afsnit.

(11) KOM(2001) 260 endelig, 3.1.2, Motorkøretøjsbeskatning, 2. afsnit.

(12) KOM(2001) 133 endelig.

(13) KOM(2001) 260 endelig, 3.2.1, 1. afsnit.

(14) KOM(2001) 260 endelig, 3.2.1, 2. afsnit.

(15) KOM(2001) 260 endelig, 3.2.2, 2. afsnit.

(16) KOM(2001) 260 endelig, 3.2.3, 1. og 3. afsnit.

(17) KOM(2001) 214.

(18) KOM(2001) 260 endelig, 4.1, 1st, 2. og 4. afsnit.

(19) KOM(2001) 260 endelig, 4.2, 1.-3. og 5. afsnit.

(20) KOM(2001) 260 endelig, 4.3, 1.-2. afsnit.

(21) KOM(2001) 260 endelig, 4.4, 1.-2. afsnit.

(22) EFT C 116 af 20.4.2001, s. 59.

(23) KOM(2001) 582 endelig.

(24) Ibid, punkt 5, 2. afsnit, sidste led.