52000PC0438(03)

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om nærmere bestemmelser for tilrettelæggelsen af den officielle kontrol af animalske produkter til konsum

BEGRUNDELSE

I. RESUMÉ

Disse forslag er resultatet af en omarbejdning af EF-retsforskrifterne for

- fødevarehygiejne som omhandlet i Rådets direktiv 93/43/EØF om levneds-middelhygiejne og i en række rådsdirektiver om folkesundhedsproblemer og om produktion og afsætning af animalske produkter

- dyresundhedsaspekter ved afsætning af animalske produkter som omhandlet i en række rådsdirektiver, der delvis overlapper direktiverne om fødevarehygiejne

- officiel kontrol af animalske produkter i ovennævnte produktspecifikke direktiver.

Disse direktiver (17 i alt) er blevet udarbejdet hen ad vejen siden 1964 i takt med det indre markeds behov, men under hensyntagen til et højt beskyttelsesniveau. Det store antal direktiver, sammenblandingen af forskellige discipliner (hygiejne, dyresundhed og officiel kontrol) og det forhold, at der findes forskellige hygiejneordninger for animalske produkter og andre fødevarer, har ført til en kompleks situation. Den vil kunne forbedres, hvis retsforskrifterne omarbejdes og fødevarehygiejneaspekter adskilles fra spørgsmål vedrørende dyresundhed og officiel kontrol.

Omarbejdningen begrundes primært med behovet for at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau for de forskellige discipliner.

Det gennemgående tema i hele omarbejdningen af hygiejnebestemmelserne er, at virksomhedslederne bærer det fulde ansvar for, at de fødevarer, de producerer, er sikre. Gennemførelsen af risikoanalyser og kontrolprincipper og overholdelsen af hygiejnebestemmelser skal give den sikkerhed. Dette er i tråd med den internationalt anerkendte holdning, som Codex Alimentarius forfægter. Derudover skal hygiejnebestemmelserne anvendes i alle led af fødevarekæden, lige fra primærproduktionen til leveringen til den endelige forbruger.

De tilfælde, hvor de omarbejdede hygiejnebestemmelser opstiller virksomhedsledernes forpligtelser i de forskellige led af fødevarekæden, er samlet i en særskilt retsakt om myndighedernes pligter med hensyn til at kontrollere animalske produkter. Denne kontrol er produktspecifik. Den kommer til at gælde ud over de bestemmelser, der skal foreslås under punkt 4 (forslag til forordning om officiel kontrol af fødevare- og fodersikkerheden) i handlingsplanen i bilaget til Kommissionens hvidbog om fødevaresikkerhed.

Endelig kan animalske produkter være bærere af patogener (svinepest, mund- og klovesyge mv.), hvilket kan få alvorlige helbredsmæssige følger for dyr, der kommer i kontakt med sådanne produkter. Selv om disse produkter er ufarlige for mennesker, kan de medføre alvorlige tab og restriktioner for de bedrifter, som rammes af disse problemer.

Omarbejdningen af veterinærbestemmelserne har hjulpet med til bedre at finde frem til disse problemer og bestemme, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at forebygge spredning af dyresygdomme via animalske produkter.

Der er udarbejdet et separat forslag om disse foranstaltninger.

Omarbejdningen har således resulteret i forslag til forordninger om fødevarehygiejne, officiel kontrol og dyresundhedsproblemer.

Der vedlægges et forslag til direktiv om ophævelse af de gældende retsforskrifter på ovennævnte områder.

Med denne forslagspakke fremlægges der en række vigtige aktiviteter, som er nævnt i Kommissionens hvidbog om fødevaresikkerhed.

II. FØDEVAREHYGIEJNE

1. Hygiejnebestemmelser for alle fødevarer

Direktiv 93/43/EØF om levnedsmiddelhygiejne er baseret på følgende principper:

- det altoverskyggende ønske om at beskytte menneskers sundhed

- anvendelse af risikoanalyse, risikovurdering og andre forvaltningsteknikker til identificering, kontrol og overvågning af de kritiske kontrolpunkter i fødevarevirksomheder

- vedtagelse af mikrobiologiske kriterier og temperaturkontrolforanstaltninger i overensstemmelse med videnskabeligt anerkendte principper

- udvikling af kodekser for god hygiejnepraksis

- de nationale myndigheders overvågning af fødevarehygiejnen

- virksomhedsledernes pligt til at sørge for, at der kun afsættes fødevarer, som ikke er sundhedsskadelige for mennesker.

Gennemførelsen af dette direktiv har vist, at disse principper stadig gælder, og at anvendelsen af dem kan udvides til at omfatte alle fødevarer. Det er derfor en logisk konsekvens af omarbejdningen også at lade direktiv 93/43/EØF gælde for animalske produkter, der for øjeblikket falder uden for dets anvendelsesområde.

Samtidig er direktiv 93/43/EØF blevet revideret for at for tage højde for den seneste udvikling inden for fødevarehygiejne.

a) HACCP-systemet

For at bringe EF-lovgivningen på linje med Codex Alimentarius' principper for fødevarehygiejne foreslås det at indføre HACCP-principperne (risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter), som denne organisation har udarbejdet. Gennemførelsen af disse principper vil, hvis de vedtages, blive obligatorisk for alle virksomhedsledere. Der foreskrives en række logiske stadier, som producenterne skal følge igennem hele produktionsforløbet for ved hjælp af risikoanalyse at finde frem til de kritiske punkter, hvor kontrol er nødvendig af hensyn til fødevaresikkerheden.

Ifølge principperne skal producenterne føre bog over den kontrol, de foretager. Denne forpligtelse er ny og anses for at være væsentlig for, at myndighederne kan foretage en effektiv overvågning.

Ved gennemførelsen af HACCP bliver producenterne nødt til at leve op til deres ansvar. De bliver nødt til at udforme et specielt overvågningsprogram. Alle eventuelle risici skal identificeres, og der skal indføres ordentlige kontrolprocedurer for hver enkelt fødevarevirksomhed. Forholdene skal korrigeres, hvis det ved kontrollen viser sig, at der kan være problemer. Systemet skal ajourføres med regelmæssige mellemrum. Anvendes systemet korrekt, vil forbrugerbeskyttelsen blive øget.

Der anvendes allerede egenkontrolprogrammer i visse dele af fødevareindustrien. For andre dele af fødevareindustrien er principperne om egenkontrol nye. Egenkontrolsystemet skal gøres så fleksibelt, at der kan tages hensyn til de forskellige omstændigheder, der kan forekomme i praksis, især med hensyn til mindre virksomheder. Med henblik herpå kan der udvikles kodekser, der skal bruges som støtte for gennemførelsen af HACCP-systemet.

b) Fødevaresikkerhedsmål (FSM)

For øjeblikket indeholder hygiejnelovgivningen for visse produkter, især animalske produkter, en detaljeret beskrivelse af de foranstaltninger, der skal træffes af hensyn til fødevaresikkerheden.

De aktuelle drøftelser om fødevaresikkerhed koncentrerer sig i højere grad om det mål, der skal nås for at opnå fødevaresikkerhed, frem for om en detaljeret beskrivelse af, hvilke foranstaltninger der skal træffes med henblik herpå. Dette indebærer, at virksomhedslederne skal fastlægge deres egne procedurer for at nå et bestemt mål. Fordelene herved er en enklere lovgivning (der kan indskrænkes til opstilling af mål, så man undgår detaljerede beskrivelser af midlerne til at nå målene) og øget fleksibilitet for virksomhedslederne (der har pligt til at udarbejde dokumenterede systemer vedrørende de midler, de har udviklet for at realisere lovgivningens mål.

I et sådant system er fødevaresikkerhed resultatet af, at fødevaresikkerheds-lovgivningens almindelige hygiejnebestemmelser overholdes, at virksomheds-lederne har pligt til at udarbejde procedurer for at sikre, at lovgivningens fødevaresikkerhedsmål respekteres, og at HACCP-systemet gennemføres.

Kommissionen erkender fordelen ved et sådant system, der er baseret på det gennemgående princip, at fødevareproducenten er ansvarlig for at afsætte sikre fødevarer. FSM skal være videnskabeligt velfunderede, hvorfor det kræver tid at opstille dem og omhyggelige overvejelser af risikostyringen. Derfor opstilles der ikke FSM i dette forslag, men der fastlægges en procedure, så Kommissionen fremover kan opstille FSM. I mellemtiden bibeholdes de detaljerede bestemmelser, selv om formatet er tilpasset virksomhedsledernes forpligtelse til at anvende HACCP-systemet. De detaljerede bestemmelser kan tages op til revision sideløbende med, at der opstilles FSM, hvor det er muligt, uden at forbrugerbeskyttelsen forringes.

c) Sporing af fødevarer og fødevareingredienser

Nylige fødevarekriser har vist, hvor vigtigt det er for forbrugerbeskyttelsen at kunne finde frem til fødevarers og fødevareingrediensers oprindelse. Med hygiejneforslaget indføres følgende principper, der skal forbedre sporingen:

- Myndighederne registrerer fødevarevirksomhederne og tildeler dem hver et registreringsnummer. Dette registreringsnummer skal følge produktet til dets bestemmelsessted. I nogle tilfælde, hvor myndighederne ønsker at have sikkerhed for, at fødevarevirksomhederne overholder hygiejne-reglerne, før de etableres, skal virksomhederne autoriseres. I så fald følger autorisationsnummeret produktet.

- Fødevarevirksomhederne forpligtes til at indføre passende procedurer med henblik på at trække fødevarer tilbage fra markedet, hvis de udgør en fare for forbrugernes sundhed, og føre bog over leverancer, så de kan finde frem til de enkelte leverandører af de ingredienser og fødevarer, som er anvendt i produktionen.

Da fødevarekæden er kompleks og fødevarerne ofte er sammensat af mange forskellige ingredienser, kan der være brug for nærmere regler for at kunne spore produktet fra producent til forbruger og omvendt. Der foreslås en procedure for fastsættelse af sådanne nærmere regler, hvis det er nødvendigt.

d) Import til EF

Fødevarer, der importeres til EF, skal opfylde EF's hygiejnenormer eller tilsvarende normer.

e) Eksport af EF-produkter til tredjelande

Det kan ikke tillades, at animalske produkter, der eksporteres til tredjelande, er sundhedsfarlige for mennesker. Derfor skal sådanne produkter mindst opfylde de samme normer som dem, der gælder for afsætning i EF, ud over de normer, der eventuelt kræves af det pågældende tredjeland.

f) Jord til bord-strategien og primærproduktionen

Biologiske og kemiske risici i fødevarer kan stamme fra bedriften. Selv om dette problem behandles i nogle produktspecifikke direktiver, har man aldrig forsøgt at løse det under ét. Det foreslås, at de almindelige hygiejnebestemmelser udvides til også at gælde for hygiejnen på bedriftsplan. Dermed får EF-lovgivningen om fødevarehygiejne et instrument, der omfatter hele fødevarekæden fra jord til bord. For at opnå det ønskede hygiejneniveau på bedriftsplan foreslås det, at eventuelle risici, der forekommer i primærproduktionen, og metoderne til at eliminere dem behandles i retningslinjer for god praksis.

Selv om den foreslåede fødevaresikkerhedsordning for primærproduktions-leddet er risikobaseret, er der ingen planer om en officiel gennemførelse af HACCP-systemet. Det vil eventuelt kunne indføres på et senere tidspunkt, når erfaringen med de nye hygiejnebestemmelser har vist, at det kan anvendes i praksis i primærproduktionen.

Foder kan betinge fødevarehygiejnen. Der findes allerede eller er foreslået særlige EF-retsforskrifter på dette område. Det er derfor ikke nødvendigt at indsætte bestemmelser om fodersikkerhed i bestemmelserne om fødevarehygiejne.

g) Fleksibilitet

Erfaringen i EF har vist, at der kræves en vis fleksibilitet især for mindre virksomheders vedkommende, og især for dem, der ligger i områder med særlige geografiske vanskeligheder (bjerge, fjerntliggende øer), og for dem, som fremstiller traditionelle produkter. Formålet med vedlagte forslag er at sikre en sådan fleksibilitet ved at kræve, at medlemsstaterne som led i nærhedsprincippet sørger for det rette hygiejneniveau i disse virksomheder, uden at fødevaresikkerhedens mål dog bringes i fare. Medlemsstaternes myndigheder er mest kompetente til at tage stilling til behovene på det niveau, og de må tage deres ansvar på det område.

Sammen med de allerede eksisterende principper for fødevarehygiejne udgør disse ændringer et solidt grundlag for at sikre et højt hygiejneniveau i fødevarevirksomhederne.

2. Hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer

a) Indledning

Allerede i 1964 blev det erkendt, at beskyttelsen af folkesundheden mod risici i forbindelse animalske produkter reguleredes forskelligt i de enkelte medlemsstater. Især hvad angår kød blev krav om sundhedsbeskyttelse mere eller mindre velbegrundet brugt til at oprette og bevare barrierer for samhandelen mellem medlemsstaterne og beskytte de indenlandske markeder. Sagen var så kompliceret og de potentielle sundhedsfarer så store, at der var bred enighed om, at den eneste løsning på problemet var at gennemføre en fuldstændig harmonisering af sektoren med henblik på at fjerne handelsbarriererne og samtidig beskytte forbrugerne. Det resulterede i direktiv 64/433/EØF om sundhedsmæssige problemer i forbindelse med handel med fersk kød inden for Fællesskabet. Opgaven lykkedes, selv om det tog flere år at nå frem til vore dages høje sundhedsniveau og frie omsætning.

Inden for andre sektorer var der tilsvarende problemer som dem for kød, og der var behov for, at der blev gjort den samme indsats for animalske produkter som helhed. Alle disse produkter frembyder potentielle risici for menneskers sundhed, hvilket taler for, at de nationale bestemmelser harmoniseres og der fastsættes et højt sundhedsbeskyttelsesniveau. Oprettelsen af det indre marked har fremskyndet denne proces, og nu er der gennemført en fuldstændig harmonisering af sundhedsbestemmelserne for afsætning af animalske produkter.

De detaljerede hygiejnebestemmelser findes i følgende retsakter:

direktiv 64/433/EØF (fersk kød) direktiv 71/118/EØF (fjerkrækød) direktiv 77/96/EØF (trikinundersøgelse) direktiv 77/99/EØF (kødprodukter) direktiv 89/362/EØF (malkehygiejne) direktiv 89/437/EØF (ægprodukter) direktiv 91/492/EØF (levende toskallede bløddyr) direktiv 91/493/EØF (fiskerivarer) direktiv 91/495/EØF (kaninkød og kød af opdrættet vildt) direktiv 92/45/EØF (vildtkød) direktiv 92/46/EØF (mælk og mejeriprodukter) direktiv 92/48/EØF (fiskerfartøjer) direktiv 92/118/EØF (gelatine, frølår og snegle) direktiv 94/65/EF (hakket kød).

Selv om disse særlige bestemmelser har hjulpet med til at opretholde et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, sikre fri omsætning inden for EF og gennemføre ensartede procedurer for import af animalske produkter fra tredjelande, må det erkendes, at de undertiden er unødigt komplicerede og indeholder gentagelser af tilsvarende eller identiske krav og dermed overlapper hinanden. Af og til har bestemmelserne i de forskellige direktiver oven i købet været modstridende. Alle disse mangler giver fortolknings- og gennemførelsesvanskeligheder.

De nugældende hygiejnebestemmelser for animalske produkter er blevet forenklet ved en omarbejdning af de forskellige direktiver. Denne metode er valgt, fordi en række procedurer og krav i dem er identiske, næsten identiske eller af tilsvarende art. Ved at sammenskrive dem kan der findes et regelsæt, der er fælles for alle fødevarer, så man undgår de gentagelser og overlapninger og den inkonsistens, som findes i de gældende direktiver. De resterende bestemmelser er specifikke for et bestemt produkt og bevares i produktspecifikke bilag.

b) Anvendelsesområde

Der var et påtrængende behov for at afklare og forbedre definitionen af anvendelsesområdet for de fremtidige nærmere sundhedsbestemmelser for animalske fødevarer.

Detailsalg

De særlige fødevareretsforskrifter anses for at være for detaljerede til at kunne blive gennemført i detailleddet. Hygiejnen kan her fortsat sikres ved hjælp af de almindelige hygiejnebestemmelser, der indeholder alle de elementer, som er nødvendige for at opnå fødevaresikkerhed. Dette indbefatter procedurer for fastsættelse af lager- og transporttemperaturer og om nødvendigt fastsættelse af mikrobiologiske kriterier. Derved kan der opnås kontinuitet hele vejen igennem, fx opretholdelse af kølekæden, indtil produkterne sælges til forbrugerne.

Produktdefinition

Definitionerne af animalske produkter i de nugældende særlige bestemmelser er ikke udformet på ensartet måde og fortolkes heller ikke ensartet. Et område, hvor der hersker almindelig forvirring, er sammensatte produkter, der ud over animalske produkter også indeholder vegetabilske produkter.

Det foreslås, at animalske produkter fremover inddeles i følgende kategorier:

- uforarbejdede (rå) produkter som kød, rå mælk, æg, fisk og bløddyr

- forarbejdede produkter som kødprodukter, ægprodukter, forarbejdet fisk

På grundlag af disse kategorier kan anvendelsesområdet for den særlige hygiejnelovgivning for animalske produkter fastsættes.

Det antages, at sammensatte produkters hygiejne kan sikres på tilfredsstillende måde, ved at der gennemføres almindelige hygiejnebestemmelser, idet det forudsættes, at den animalske bestanddel i sådanne produkter er fremstillet i overensstemmelse med de særlige hygiejnebestemmelser.

c) Autorisation af virksomheder

Autorisation af virksomheder, der producerer og forarbejder fødevarer er et traditionelt element i den særlige hygiejnelovgivning. Herved får tilsynsmyndighederne mulighed for at sikre sig, at alle virksomheder, der fremstiller animalske fødevarer, drives i overensstemmelse med de fastsatte hygiejnenormer. Kun de virksomheder, som har myndighedernes autorisation og er anført på en liste, må afsætte deres produkter. Virksomhederne modtager et autorisationsnummer, som skal følge produkterne under afsætningen.

d) Sundhedsmærkning

Sundhedsmærket blev først indført med vedtagelsen af ferskkøddirektivet (direktiv 64/433/EØF). Sundhedsmærket på kødet er en officiel anerkendelse af, at kødet er fremstillet og kontrolleret i overensstemmelse med de foreskrevne sundhedsbestemmelser. Det kan også bruges til at spore kødet tilbage til oprindelsesvirksomheden (slagteriet, opskæringsvirksomheden) ved hjælp af virksomhedens autorisationsnummer, der udgør en del af sundhedsmærket. Dette er et vigtigt værktøj for tilsynsmyndighederne, hvis der opstår sundhedsproblemer i forbindelse med afsætningen af kødet.

Med vedtagelsen af andre særlige sundhedsdirektiver for andre animalske produkter er anvendelsen af sundhedsmærket blevet udvidet til at omfatte disse produkter med henblik på kontrol. Med indførelsen af systematisk registrering af fødevarevirksomheder og det forhold, at hver fødevarevirksomhed tildeles et registreringsnummer, der skal følge produktet, bliver behovet for et sundhedsmærke, der skal bruges til sporing, mindre aktuelt. Da det primære ansvar for fødevaresikkerheden fortsat er virksomhedsledernes, bliver behovet for en officiel anerkendelse af fødevaresikkerhedsaspekter ved autorisation af virksomheder og anvendelse af et sundhedsmærke også mindre. Der kræves derfor en yderligere debat om, hvorvidt det er nødvendigt at bevare autorisations- og sundhedsmærkningsordningerne i deres nuværende form. I mellemtiden foreslås det at holde fast ved principperne for sundhedsmærkning af animalske produkter. Situationen kan tages op til fornyet overvejelse, hvis der viser sig mere effektive metoder til at spore fødevarerne tilbage til oprindelsen.

e) Nærmere bestemmelser

Et af hovedpunkterne i kritikken af den særlige fødevarehygiejnelovgivning er, at den er for normativ og dermed for usmidig, så producenterne ikke har mulighed nok for at udvikle nye metoder. Under høringsprocessen blev det dog konstateret, at det ikke var et almindeligt krav, at lovgivningen skulle gøres mindre detaljeret. Det så ud til at være et accepteret princip, at særlige bestemmelser også må være detaljerede af hensyn til produktsikkerheden og et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, selv om de gældende bestemmelser ville kunne forenkles.

I de tilfælde, hvor lovgivningen er blevet forenklet, er det sket for at undgå gentagelser, og i nogle tilfælde begrundes det med indførelsen af HACCP-procedurer. Indførelsen af HACCP-procedurer skal vise, om der er yderligere mulighed for at reducere antallet af nærmere bestemmelser fremover.

Der har også fundet forenklinger sted i de tilfælde, hvor gældende bestemmelser let kan afløses af kodekser for god hygiejnepraksis. Videreudviklingen af kodekser må vise, om detaljerede bestemmelser, der nu findes i en juridisk bindende kontekst, kan afløses af retningslinjer i de nævnte kodekser.

Da der endnu ikke findes nogen kodekser for god hygiejnepraksis, og man mangler erfaring med anvendelsen af HACCP-principperne, ville en pludselig forenkling skabe et tomrum, hvor en række virksomhedsledere ville være i tvivl om, hvilke procedurer det skal indføres for at opnå et korrekt hygiejneniveau.

For at løse problemerne i forbindelse med nylige udbrud af fødevarebårne sygdomme er de gældende regler i nogle tilfælde faktisk blevet skærpet. Der er indført nye foranstaltninger for at mindske forureningen af slagtekroppe, herunder krav om levering af rene dyr til slagtning og pligt til at anvende udtagningsmetoder, så det undgås, at tarmindholdet flyder ud på slagtekroppen. Nylige erfaringer i nogle af medlemsstaterne og den videnskabelige litteratur viser, at sådanne foranstaltninger kan medvirke til at mindske risiciene i forbindelse med produktforurening ganske betydeligt.

f) Mikrobiologiske kriterier

I forbindelse med revisionen af den gældende særlige lovgivning er det blevet undersøgt, i hvilken udstrækning de gældende mikrobiologiske kriterier skal opdateres. Derfor er det blevet besluttet at forelægge dem for den/de videnskabelige komité/er til fornyet gennemgang. Indtil der er truffet afgørelse, foreslås det, at de eksisterende mikrobiologiske kriterier fortsat skal gælde.

g) Oplagrings- og transporttemperaturer

I den nugældende lovgivning er der fastsat forskellige oplagrings- og transporttemperaturer for de forskellige produkter, som er omfattet af den særlige hygiejnelovgivning.

Som det er tilfældet med de mikrobiogiske normer, skal begrundelsen for forskelle i oplagrings- og transporttemperaturer for de forskellige varer bekræftes videnskabeligt. Den videnskabelige komité er blevet underrettet herom, og der er nedsat en arbejdsgruppe, som skal undersøge dette spørgsmål.

h) Mindre virksomheder

Det er den almindelige opfattelse, at mindre virksomheder, der leverer til det lokale marked, eller som ligger i områder med særlige forsyningsvanskeligheder, ikke altid behøver at opfylde alle strukturbestemmelserne, og at de kan fremstille sikre produkter i henhold til særlige bestemmelser, der er tilpasset denne produktionstype. Disse forslag indeholder derfor om nødvendigt særlige bestemmelser for mindre virksomheders infrastruktur. Disse bestemmelser må ikke bringe fødevaresikkerheden i fare.

i) Import fra tredjelande

Forslaget indeholder en ensartet procedure for import af animalske produkter til konsum fra tredjelande. Proceduren omfatter følgende faser:

- systemrevision og/eller vurdering af myndighedernes præstationer og kontrol på stedet for at undersøge, om EF-bestemmelserne er overholdt, eller om der findes ligestillede bestemmelser

- opstilling af en liste over tredjelande, der opfylder EF-normerne

- fastsættelse af importbetingelser og bestemmelser om udstedelse af certifikat for hvert tredjeland

- opstilling af en liste over virksomheder i tredjelande, der opfylder EF-normerne

j) Kvalitet og mærkning

De nugældende særlige hygiejnebestemmelser indeholder en række kvalitetskrav til de pågældende produkter, såsom fedt- og kollagenindholdet i hakket kød, frysepunktet for mælk mv. Samtidig findes der mærkningsbestemmelser for disse kvalitetsaspekter. Selv om disse bestemmelser naturligvis er vigtige for at beskytte forbrugerne, anses de ikke for at have nogen direkte hygiejnemæssig betydning. Det skal derfor undersøges, hvordan de kan indarbejdes i andre EF-bestemmelser. Kvalitetsbestemmelserne bibeholdes, indtil der fastsættes mere specifikke bestemmelser.

k) Hygiejnebestemmelser og BSE

Hygiejnebestemmelserne er ikke specifikt rettet mod BSE. Der er fastsat beskyttelsesforanstaltninger med henblik herpå i kommissionsbestemmelser, og der er fremsat forslag for at bekæmpe netop det problem. Med omarbejdningen er nogle bestemmelser imidlertid blevet skærpet. Der er blevet nedlagt forbud mod at anvende visse produkter til fremstilling af fødevarer, som fx maskinudbenet kød. Disse nye foranstaltninger medfører bedre garantier for beskyttelse mod eventuelle sundhedsfarer, bl.a. i forbindelse med BSE. Generelt gælder de foreslåede bestemmelser dog kun, hvis der ikke er fastsat strengere bestemmelser for at forebygge og bekæmpe overførbare spongiforme encephalopatier.

III. dyresundhedsbestemmelser

Dyresundhedsbestemmelserne skal forebygge spredning af dyresygdomme som svinepest og mund- og klovesyge via animalske produkter. Disse bestemmelser står i følgende rådsdirektiver:

direktiv 72/461/EØF (fersk kød) direktiv 80/215/EØF (kødprodukter) direktiv 91/67/EØF (akvakulturdyrprodukter) direktiv 91/494/EØF (fjerkrækød) direktiv 91/495/EØF (kaninkød og kød af opdrættet vildt) direktiv 92/45/EØF (vildtkød) direktiv 92/46/EØF (mælk og mejeriprodukter)

Ligesom det er tilfældet med hygiejnebestemmelserne, er der også behov for, at dyresundhedsbestemmelserne omarbejdes. Da disse bestemmelser ikke har nogen direkte indflydelse på forbrugernes sundhed, har man fundet det hensigtsmæssigt at adskille de to aspekter. Der forelægges derfor et særskilt forslag om dyresundhedsbestemmelser.

Også på dette område er der opretholdt et højt beskyttelsesniveau. Vedlagte forslag belyser de risici, som animalske produkter kan frembyde for dyr, og beskriver, hvordan disse risici kan elimineres. Der foreslås de samme principper med hensyn til officiel kontrol, EF-kontrol og import fra tredjelande som dem, der gælder på hygiejneområdet.

IV. Officiel kontrol

1. Kontrolbestemmelser for alle fødevarer og foderstoffer

Der er allerede fastsat bestemmelser om officiel kontrol for forskellige sektorer som fx folkesundhed, dyresundhed, fødevarer og foder. Sektoropdelingen har medført, at områder, der svarer til hinanden, er reguleret forskelligt for de forskellige sektorer, eller at visse aspekter ikke er reguleret for en bestemt sektor, hvorved der opstår huller i lovgivningen. Som følge heraf vil der i overensstemmelse med Kommissionens hvidbog (aktion 4 i bilaget til hvidbogen) blive udarbejdet et forslag om almindelige kontrolprincipper, der skal sikre, at fødevare- og foderlovgivningen overholdes. Forslaget kommer til at omfatte alle aspekter vedrørende officiel kontrol af både fødevare- og fodersikkerheden, herunder myndighedernes ansvar i medlemsstaterne, de foranstaltninger, der skal træffes ved fare for forbrugerne, uddannelse af kontrolpersonale, anvendelse af beredskabsplaner, kontrol af importerede produkter, Kommissionens kontrol, beskyttelsesforanstaltninger mv.

2. Særlige kontrolbestemmelser

Selv om der kan fastsættes en række almindelige kontrolbestemmelser for alle fødevarer, må man ikke glemme, at nogle produkter er så specielle, at de kræver særlige kontrolbestemmelser. Dette gælder især animalske produkter, der frembyder risici, som er helt specielle for den type vare, det drejer sig om.

De gældende detaljerede procedurer for kontrol før og efter slagtning er meget tekniske. Nogle af dem har fungeret i over 30 år uden større ændringer. Selv om de har vist sig effektive til bekæmpelse af sygdomme som tuberkulose og snive, finder der nu intensive drøftelser sted for at revidere disse traditionelle kontrolprocedurer, så de bliver orienteret mod de risici, som er knyttet til moderne fødevareproduktionsmetoder. Drøftelserne drejer sig især om at forebygge fødevarebårne infektioner som dem, der forårsages af Salmonella sp., E. coli, Listeria, Campylobacter mv., ved hjælp af moderne kontrolmetoder og om at udvikle et risikobaseret system til at kontrollere andre risici.

For at Kommissionen kan reagere, så snart disse drøftelser har ført til konkrete resultater, er der udarbejdet et særskilt forslag, der omfatter alle de detaljerede kontrolprocedurer. Indtil resultatet af den videnskabelige vurdering foreligger, foreslås det, at de nugældende bestemmelser fortsat skal gælde.

V. Fremtidige foranstaltninger

Når de foreliggende forslag vedtages, har EF en særlig fødevarelovgivning, der er af meget høj standard med hensyn til beskyttelse af folkesundheden. Den kommer til at indeholde en række vigtige, almindelige bestemmelser, hvoraf nogle vil være nye for virksomhedslederne og tilsynsmyndighederne. Det bør efterfølgende kontrolleres, at disse bestemmelser bliver gennemført. Udarbejdelsen af kodekser for god hygiejnepraksis udgør også et vigtigt led i udviklingen af fødevaresikkerheden.

Det foreslås derfor, at Kommissionen følger nøje med i udviklingen og udarbejder en rapport om virksomhedsledernes gennemførelse af egenkontrolordningerne, udarbejdelsen af kodekser for god hygiejnepraksis og erfaringerne i medlemsstaterne med kontrol og systemrevision med henblik på at overvåge, om ordningerne anvendes korrekt.

Kommissionen vil også følge nøje med i udviklingen i den tekniske og videnskabelige viden.

I de kommende år vil det sandsynligvis blive nødvendigt at tilpasse lovgivningen igen på baggrund af ovenstående. Der indsættes en revisionsklausul med henblik herpå.

VI. Den eksterne dimension og almindelige betragtninger

I de seneste årtier er der sket voldsomme ændringer på fødevaremarkedet. Fødevarerne og handelen er blevet af stadig mere international karakter, EF handler med fødevarer med stort set hele verden, og de erhvervsdrivende er konstant på udkig efter ny markeder og produkter i lande med nyopstået økonomisk vækst. Med de ændrede markedsforhold samles opmærksomheden i stigende grad om fødevaresikkerheden: potentielle risici som mikrobiologisk forurening af fødevarer og rester af lægemidler eller andre kemiske kontaminanter kan følge med fødevarerne og udgøre nye udfordringer for beslutningstagerne, som må udvikle ordninger til beskyttelse af menneskers sundhed. Dette afspejles i internationale aftaler og forpligtelser og i den øgede betydning, som internationale organisationer som Codex Alimentarius og Det Internationale Kontor for Epizootier har fået med hensyn til at fastsætte sundhedsnormer, anbefalinger og retningslinjer for den internationale handel med fødevarer.

Med Kommissionens forslag tages denne udfordring op, idet der indføres bestemmelser om importerede fødevarers hygiejnekvalitet under hensyntagen til gældende internationale normer og retningslinjer.

VII. Fødevarehygiejne og Kommissionens grønbog om fødevarelovgivning

I Kommissionens grønbog om fødevarelovgivning er der defineret en række principper, som er vigtige for fødevarehygiejne, og interesserede grupper blev opfordret til at give deres mening til kende på dette område. I det følgende gives et resumé af disse tilkendegivelser. De viser, at der er behov for at forbedre EF's fødevarehygiejnelovgivning på vigtige områder.

a) Sammenhæng mellem hygiejnebestemmelserne

Medlemsstaterne støtter de skridt, der er taget til at konsolidere og forenkle de vertikale hygiejnedirektiver og vurdere forbindelsen mellem dem og det almindelige fødevarehygiejnedirektiv 93/43/EØF. Medlemsstaterne er enige i, at det almindelige hygiejnedirektiv bør danne grundlaget for hygiejneforanstaltninger for alle fødevarer uanset deres oprindelse, herunder et krav om HACCP-systemer. Der er dog også behov for yderligere detaljerede bestemmelser, hvis et produkt er sundhedsfarligt.

Flertallet er af den opfattelse, at Codex Alimentarius-Kommissionens syv HACCP-principper alle bør lægges til grund for EF-foranstaltningerne med indbygget smidighed over for lavrisikovirksomheder. Retningslinjer for god hygiejnepraksis anses for et nyttigt redskab, især for mindre virksomheder.

Principielt kan de ikke-statslige organisationer tilslutte sig disse bemærkninger, idet de går ind for en jord til bord-strategi, der er risikorelateret. De er enige i, at det almindelige hygiejnedirektiv og HACCP bør danne grundlaget for EF-foranstaltningerne med eventuelle yderligere foranstaltninger i bilag til en enkelt hygiejneretsakt.

b) Detailsalg

Der er enighed om, at bestemmelserne i fødevarehygiejnedirektiv 93/43/EØF også kan gælde for detailsalg af fødevarer. Fra flere sider anbefales det dog, at Kommissionen udvikler enkle temperaturkontrolbestemmelser for denne del af forsyningskæden.

c) Kvalitetsbestemmelser

De fleste er af den opfattelse, at kvalitetsaspekter ikke bør indgå i hygiejnelovgivningen, da kvalitetsbestemmelser og hygiejne har forskellige mål og derfor ikke bør behandles i samme retsakt. Flere medlemsstater mener dog, at fødevarekvalitet er et vigtigt anliggende i forbindelse med forbrugerbeskyttelse.

De ikke-statslige organisationer er enige om, at kvalitetsspørgsmål ikke bør tages med i hygiejnebestemmelserne. De kvalitetsbestemmelser, der for øjeblikket findes i hygiejnelovgivningen, bør revideres og om nødvendigt indsættes i en separat lovgivning.

d) Beskyttelsesklausul

Der har kun været få bemærkninger hertil fra medlemsstaternes side, men alle går ind for en udvidelse. Produkter, der handles inden for EF, bør også være omfattet.

e) Kontrol og håndhævelse

Medlemsstaterne har sendt mange, men afvigende bemærkninger hertil til Kommissionen. En medlemsstat ønsker de nugældende kontrolsystemer reduceret og fremover mere fokus på, om virksomhedernes egne kontrolsystemer er egnede og pålidelige. En anden ønsker ikke, at den officielle fødevarekontrol afløses af interne virksomhedsprocedurer. En tredje er især tilfreds med den fortsatte adskillelse mellem de nationale myndigheders kontrolansvar og Kommissionens. Der ønskes udarbejdet krav til kvalitetskontrollen, herunder opfølgning af kontrollen og uddannelse af kontrolpersonalet.

De ikke-statslige organisationer har også fremsat mange bemærkninger til kontrol og håndhævelse af EF-lovgivningen. Det hilses velkommen, at ansvaret for kontrol og håndhævelse opdeles mellem virksomhederne, de nationale myndigheder og Kommissionen, forudsat at de respektive ansvarsområder defineres klart og resultaterne af kontrollen offentliggøres.

Forbrugerorganisationerne ønsker større åbenhed, for at der kan skabes gensidig tillid.

f) Den eksterne dimension

Alle medlemsstaterne er enige i, at den eksterne dimension har voksende betydning inden for fødevaresektoren. EF bør spille en aktiv rolle i Codex Alimentarius-forhandlingerne.

De ikke-statslige organisationer gør opmærksom på den tiltagende internationale udvikling inden for fødevaresektoren og ønsker, at EF engagerer sig aktivt heri.

VIII. Fødevarehygiejne og Kommissionens hvidbog om fødevaresikkerhed

Vedlagte forslag er udarbejdet som led i de aktioner, som står i bilaget til Kommissionens hvidbog om fødevaresikkerhed (særlig aktion 8 og 28). Omarbejdningen af den gældende lovgivning resulterer i et samlet og integreret regelsæt, der omfatter alle fødevarer, fra de produceres på bedriften, til de sælges til forbrugeren. Dette giver en mere sammenhængende og gennemsigtig fødevarelovgivning. Den rolle, som deltagerne i fødevarekæden spiller, defineres endvidere bedre. De grundlæggende principper for fødevaresikkerhed overholdes dermed. Kommissionen tror, at der vil kunne opnås et højt sundheds- og forbrugerbeskyttelsesniveau sammen med de andre forslag, der bebudes i hvidbogen om fødevaresikkerhed, eller som allerede er forelagt.

Kommissionen har også til hensigt at sørge for, at de foreslåede politikker forbliver dynamiske. Med henblik herpå er der allerede iværksat en række foranstaltninger for at få foretaget yderligere risikovurderinger og sikre, at resultaterne af vurderingerne indarbejdes i kommende EF-lovgivning.

IX. retsakternes form

Som forklaret i Kommissionens grønbog om de generelle principper for EF's fødevarelovgivning mener Kommissionen, at EF-retsforskrifter i form af forordninger indebærer en række fordele, såsom garanti for ensartet anvendelse på hele det indre marked, større gennemsigtighed og mulighed for hurtig ajourføring under hensyntagen til udviklingen i den tekniske og videnskabelige viden. Derfor forelægges forslagene i forordningsform.

2000/0180 (COD)

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om nærmere bestemmelser for tilrettelæggelsen af den officielle kontrol af animalske produkter til konsum

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 152, stk. 4, litra b),

under henvisning til forslag fra Kommissionen [1],

[1] EFT C [...] af [...], s. [...].

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg [2],

[2] EFT C [...] af [...], s. [...].

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget [3],

[3] EFT C [...] af [...], s. [...].

efter fremgangsmåden i traktatens artikel 251 [4], og

[4] EFT C [...] af [...], s. [...].

ud fra følgende betragtninger:

(1) EF-retsforskrifterne fastlægger de generelle regler for den officielle kontrol med fødevarer.

(2) Ud over de generelle regler bør der fastsættes nærmere regler for den officielle kontrol med animalske produkter for at tage hensyn til de særlige dyresundhedsmæssige og sundhedsmæssige risici, som sådanne produkter kan indebære.

(3) De nærmere regler for den officielle kontrol med animalske produkter må omfatte alle aspekter af betydning for sådanne produkters sikkerhed, hvad angår menneskers og dyrs sundhed, navnlig krav vedrørende primærproduktionen og den efterfølgende håndtering, fremstilling, forarbejdning, oplagring og transport af dyr og produkter, undersøgelser af slagtedyr før slagtning, dyrevelfærd, undersøgelser af slagtekroppe efter slagtning, overholdelse af hygiejnekrav i virksomhederne, den nødvendige behandling af animalske produkter med henblik på at fjerne dyresundhedsmæssige risici samt andre foranstaltninger til beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed.

(4) Den officielle kontrol skal omfatte de aspekter, som er af størst betydning for beskyttelsen af menneskers og dyrs sundhed, og bør baseres på de senest foreliggende oplysninger om de problemer, som kan udgøre en fare for menneskers sundhed.

(5) Den officielle kontrol bør gennemføres med henblik på at analysere og identificere potentielle sundhedsrisici for dem, der håndterer eller konsumerer animalske produkter.

(6) De detaljerede regler for tilrettelæggelsen af den officielle kontrol bør baseres på en egentlig risikoanalyse og på den videnskabelige komités udtalelser. Der er derfor nødvendigt at foretage en risikovurdering af de nuværende procedurer for undersøgelsen før og efter slagtning. I afventning af resultaterne heraf bør de nuværende undersøgelsesprocedurer fortsat være gældende.

(7) Det må sikres, at dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes, navnlig hvad angår en human slagtning af dyrene.

(8) I Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked [5], senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, er det fastsat, at den officielle kontrol af animalske produkter for at sikre den frie varebevægelighed inden for EF skal gennemføres på det sted, hvor varerne afsendes, og at der i bestemmelsesmedlemsstaten kan foretages stikprøvekontrol på bestemmelsesstedet. Foreligger der begrundet formodning om uregelmæssigheder, kan der dog foretages kontrol, medens varerne er undervejs.

[5] EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13.

(9) EF-bestemmelserne om fødevaresikkerhed må hvile på et solidt videnskabeligt grundlag. De videnskabelige komitéer vedrørende forbrugerbeskyttelse og levnedsmiddelsikkerhed, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse 97/579/EF [6], bør derfor høres, når der er behov herfor.

[6] EFT L 237 af 28.8.1997, s. 18.

(10) Da de for gennemførelsen af nærværende forordning nødvendige foranstaltninger er generelle foranstaltninger efter artikel 2 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen [7], bør de vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 5 i nævnte afgørelse -

[7] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Denne forordning fastlægger de nærmere bestemmelser for tilrettelæggelsen af den officielle dyresundhedsmæssige og sundhedsmæssige kontrol af animalske produkter til konsum.

Artikel 2

I forbindelse med denne forordning finder definitionerne i

- Rådets direktiv 89/662/EØF om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked

- Rådets forordning .../... af ... om dyresundhedsbestemmelser for produktion, afsætning og import af animalske produkter til konsum

- Europa-Parlamentets og Rådets forordning .../... om fødevarehygiejne

tilsvarende anvendelse.

Artikel 3

Ud over de mere generelle krav til den officielle kontrol med fødevarer, der er fastlagt i EF-bestemmelserne, skal medlemsstaterne sikre, at animalske produkter underkastes officiel kontrol i overensstemmelse med denne forordning.

Artikel 4

Efter proceduren i artikel 5 og om nødvendigt efter at have indhentet udtalelse fra den relevante videnskabelige komité skal Kommissionen:

a) ændre eller supplere bilagene til denne forordning for at tage hensyn til den videnskabelige og tekniske udvikling, navnlig hvad angår de for kød gældende procedurer for undersøgelsen før og efter slagtning

b) vedtage eventuelle gennemførelsesbestemmelser, der er nødvendige for at sikre en ensartet anvendelse af denne forordning.

Artikel 5

1. Kommissionen bistås af Den Stående Veterinærkomité, der er nedsat ved Rådets afgørelse 68/361/EØF [8].

[8] EFT L 225 af 18.10.1968, s. 23.

2. Når der henvises til nærværende stykke, finder den i artikel 5 i afgørelse 1999/468/EF omhandlede forskriftsprocedure anvendelse i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, og artikel 8 i samme afgørelse.

3. Den periode, der er omhandlet i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, er på tre måneder.

Artikel 6

Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2004.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

KONTROLKRAV FOR ALLE PRODUKTER

1. Der foretages officiel kontrol af animalske produkter i alle produktionsled fra og med den primære produktion til og med afsætningen, herunder:

a) Kontrol på bedrifterne med henblik på at kontrollere overholdelsen af hygiejnekrav og dyresundhedsbestemmelser. Sådan kontrol kombineres med den i EF-bestemmelserne foreskrevne kontrol vedrørende dyrevelfærd, restkoncentrationer og fødevarer.

Hvis bestemmelserne vedrørende dyrevelfærd eller restkoncentrationer ikke overholdes, eller hvis der diagnosticeres sygdomme, som kan overføres til mennesker eller dyr, skal der træffes de fornødne foranstaltninger.

I forbindelse med slagtedyr skal den officielle tjeneste, der har ansvaret for undersøgelsen på slagteriet før og efter slagtningen, underrettes om ethvert problem, der er konstateret på bedriften, og som kan være af betydning for fødevaresikkerheden.

b) Kontrol på virksomhederne med henblik på at efterprøve eller undersøge overholdelsen af de særlige hygiejnekrav, der er fastlagt i forordning ... (om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer), navnlig kontrol af:

- overholdelsen af autorisationsbetingelserne, hvor dette er relevant

- den korrekte anvendelse af sundhedsmærkerne eller godkendelsesnumrene

- produkternes sundhedsmæssige kvalitet

- overholdelsen af temperaturkrav og i givet fald mikrobiologiske krav.

c) Kontrol i forbindelse med afsætningen af produkterne, idet kravene i Rådets direktiv 89/662/EØF dog ikke derved indskrænkes, navnlig med henblik på at kontrollere eller undersøge:

- overholdelsen af reglerne om sundhedsmærkning

- overholdelsen af kravet om, at kølekæden ikke må brydes

- de dokumenter, som ledsager forsendelsen, hvis det er relevant.

d) Enhver anden kontrol, der er nødvendig for at efterprøve, at EF-retsforskrifterne overholdes.

2. Under den officielle kontrol

a) skal virksomhedens leder, ejeren eller dennes repræsentant og personer, der er ansvarlige for produkterne under afsætningen, lette gennemførelsen af kontrollen, sørge for passende arbejdsbetingelser, og efter behov stille den plads og de faciliteter til rådighed, som er påkrævet for gennemførelsen af en korrekt kontrol

b) skal myndighederne have fri adgang til virksomhederne og alle andre infrastrukturer såsom bedrifter, fartøjer, transportmidler, auktionshaller osv.

BILAG II

KØDUNDERSØGELSE

KAPITEL I: GENERELLE KRAV FOR ALLE FORMER FOR KØD

Den officielle kontrol omfatter undersøgelse før og efter slagtning af dyr til konsum. Undersøgelserne før og efter slagtning skal foretages efter de i dette bilag beskrevne procedurer, indtil den relevante videnskabelige komité har afgivet en udtalelse om eventuelle ændringer heraf.

I. ANSVARSOMRÅDER OG KONTROLHYPPIGHED

1. Den officielle kontrol foretages under tilsyn af embedsdyrlægen og på hans ansvar. Embedsdyrlægen kan bistås af medhjælpere, der arbejder under hans tilsyn og på hans ansvar, ved udførelsen af følgende opgaver:

a) når der på bedriften skal foretages undersøgelse før slagtning, indsamling af de oplysninger, som embedsdyrlægen har behov for til vurdering af oprindelsesbesætningens eller -flokkens sundhedsstatus og for at kunne stille en diagnose

b) undersøgelse på slagteriet efter slagtning, forudsat at embedsdyrlægen faktisk kan føre tilsyn med medhjælpernes arbejde på selve stedet; i dette tilfælde er det medhjælperens opgave at foretage en indledende kontrol af dyrene og at bistå ved udførelsen af arbejde af rent praktisk art

c) undersøgelse efter slagtning, forudsat at embedsdyrlægen faktisk kan føre tilsyn med medhjælpernes arbejde på selve stedet

d) sundhedskontrol af opskåret og oplagret kød

e) kontrol af og tilsyn med autoriserede virksomheder, transportmidler osv.

2. For at kunne yde ovennævnte bistand skal medhjælperne indgå i et kontrolhold, der arbejder under embedsdyrlægens tilsyn og på hans ansvar, og de skal være uafhængige af den virksomhed, der kontrolleres. Den pågældende medlemsstats myndigheder fastlægger sammensætningen af kontrolholdet på en sådan måde, at embedsdyrlægen kan føre tilsyn med udførelsen af ovennævnte arbejdsopgaver.

3. Den officielle kontrols hyppighed fastlægges på grundlag af en vurdering af de tilstedeværende sundhedsrisici. Det skal navnlig sikres:

a) at der på slagterier er mindst én embedsdyrlæge til stede såvel under hele undersøgelsen før slagtning som under hele undersøgelsen efter slagtning; de enkelte medlemsstater kan anmode om en undtagelse fra dette krav for at imødekomme behovet i små og mellemstore slagterier; i den forbindelse skal de forelægge Kommissionen et fuldt dokumenteret dossier som begrundelse for deres anmodning; dossieret skal indeholde oplysninger om kvalifikationerne for de kontrollører, der træder i embedsdyrlægens sted, om typen af slagterier, hvor disse skal fungere, og om de arbejdsbetingelser, hvorunder de vil foretage kontrollen; Kommissionen gennemgår dossieret og godkender i givet fald anmodningen efter proceduren i artikel 5; i en sådan godkendelse kan der fastlægges betingelser, som skal være opfyldt, for at undtagelsen må anvendes

b) at der i opskæringsvirksomheder mindst en gang om dagen er et medlem af kontrolholdet til stede, når der arbejdes med kødet

c) at der på autoriserede kølelagre og pakkecentre med regelmæssige mellemrum er et medlem af kontrolholdet til stede.

4. Om nødvendigt fastsættes der nærmere bestemmelser for den i artikel 5 nævnte procedure.

II. UNDERSØGELSE FØR SLAGTNING

1. Før slagtningen skal der foretages en undersøgelse af dyrene. Belysningen skal være tilfredsstillende.

2. Hvor det er foreskrevet i denne forordning, skal undersøgelsen før slagtning foregå på den bedrift, dyrene kommer fra.

3. Ved undersøgelsen skal det navnlig konstateres:

a) om dyrene er identificeret korrekt og ikke kommer fra en bedrift eller et område, der er omfattet af et forbud mod flytning af dyresundhedsmæssige grunde, medmindre EF-bestemmelserne tillader det

b) om dyrene er angrebet af en sygdom, der kan overføres til mennesker eller dyr, eller om de udviser symptomer på eller deres almentilstand vækker formodning om en sådan sygdom

c) om dyrene udviser symptomer på en sygdom eller en forstyrrelse, der påvirker deres almentilstand, og som kan gøre deres kød uegnet til konsum

d) om dyrevelfærdsbestemmelserne er blevet overholdt

e) om de dyr, der sendes til slagtning, er rene; hvis de ikke er rene, skal embedsdyrlægen give de nødvendige anvisninger til sikring af, at dyrene rengøres, eller det på anden måde undgås, at kødet forurenes i forbindelse med slagtningen

f) om dyrene kommer fra en bedrift eller et område, der er undergivet dyresundhedsmæssige eller sundhedsmæssige restriktioner

g) om der foreligger andre forhold, som kan have uheldige følger for menneskers eller dyrs sundhed.

h) om bestemmelserne om anvendelse af veterinærlægemidler er blevet overholdt.

4. Dyr:

- der er angrebet af en anmeldelsespligtig sygdom eller en sygdom, der kan overføres til mennesker eller dyr

- der viser tegn på, at de har fået indgivet stoffer eller har indtaget stoffer, som kan medføre, at deres kød indebærer en fare for menneskers sundhed,

må ikke slagtes til konsum. Sådanne dyr skal aflives separat og deres kød skal bortskaffes på hygiejnisk måde.

5. Slagtningen skal udsættes for dyr, der mistænkes for at lide af en sygdom eller som udviser tegn på forhold, som kan have uheldige følger for menneskers eller dyrs sundhed. Sådanne dyr skal om nødvendigt underkastes en grundig undersøgelse, så der kan stilles en diagnose. Hvis det er nødvendigt at foretage undersøgelse efter slagtning for at kunne stille en diagnose, kan embedsdyrlægen bestemme, at dyrene skal slagtes separat eller efter afslutningen af den normale slagtning. Sådanne dyr skal underkastes en undersøgelse efter slagtning, som, hvis det findes nødvendigt, skal suppleres med prøvetagning og laboratorieundersøgelser.

6. Slagtning af dyr som led i en særlig plan for udryddelse af eller kontrol med en bestemt sygdom, såsom brucellose og tuberkulose eller andre zoonotiske agenser såsom salmonellose, skal foregå på de betingelser, som embedsdyrlægen fastsætter, og under dennes direkte tilsyn.

III. UNDERSØGELSE EFTER SLAGTNING

1. Slagtede dyr skal straks underkastes en undersøgelse efter videnskabelige regler. Denne undersøgelse skal navnlig omfatte:

a) besigtigelse af det slagtede dyr og dets organer med henblik på at afsløre synlig forurening eller andre mangler

b) palpering og, hvis embedsdyrlægen finder det nødvendigt, indsnit i de dele af dyret, der har undergået forandringer eller af andre grunde er mistænkelige

c) organoleptisk undersøgelse

d) om nødvendigt laboratorieundersøgelser, især for at påvise tilstedeværelse af zoonotiske sygdomsagenser

e) de foranstaltninger, der findes nødvendige for at kontrollere overholdelsen af EF-bestemmelserne om anvendelse af veterinærlægemidler og andre kemiske stoffer, der anvendes i landbruget, og om restkoncentrationer.

2. Hvis det er nødvendigt for at stille en diagnose eller foretage yderligere undersøgelser, kan embedsdyrlægen kræve, at slagtetempoet nedsættes, eller at slagtningen standses.

3. Hvis undersøgelsen før eller efter slagtning afslører forhold, der kan have uheldige sundhedsmæssige eller dyresundhedsmæssige følger, kan embedsdyrlægen anmode om, at der foretages de nødvendige laboratorieundersøgelser, hvis han anser dette for påkrævet for at kunne stille en diagnose eller for at fastslå restkoncentrationer af stoffer med farmakologisk virkning, som den konstaterede patologiske tilstand giver formodning om en forekomst af.

Hvis der stadig er tvivl, skal der foretages de yderligere snit og undersøgelser, som er nødvendige for, at der kan stilles en endelig diagnose.

4. Hvor der skal gøres indsnit i lymfeknuderne, skal der systematisk foretages flere indsnit, og knuderne skal besigtiges.

5. Det skal i forbindelse med undersøgelsen træffes forholdsregler for at sikre, at kødet ikke kontamineres, f.eks. ved palpering, opskæring eller indsnit.

IV. NØDSLAGTNING

Af kød fra dyr, som er blevet nødslagtet, skal der ud over den normale undersøgelse efter slagtning udtages prøver med henblik på yderligere undersøgelse eller foretages andre undersøgelser, som findes nødvendige.

V. BESLUTNING PÅ GRUNDLAG AF SUNDHEDSKONTROLLEN

1. På grundlag af undersøgelsen før og efter slagtning skal følgende kød erklæres uegnet til konsum:

a) kød fra dyr,

- der er angrebet af en af de sygdomme, som kan give anledning til dyresundhedsmæssige restriktioner, medmindre der er indført procedurer i henhold til de gældende EF-forskrifter for at udelukke enhver dyresundhedsmæssig risiko

- med kakeksi

- der er blevet slagtet for unge

b) kød, der udviser tegn på

- kakeksi

- generaliseret infektiøs sygdom

- septikæmi, pyæmi, toxiæmi eller viræmi

- restkoncentrationer af forbudte stoffer eller restkoncentrationer, der overstiger de tilladte EF-grænseværdier

- ondartede eller mangfoldige tumorer

- mangfoldige abscesser

- alvorlige beskadigelser forskellige steder på slagtekroppen eller i forskellige indvolde

- utilstrækkelig afblødning

- udbredt blod- eller seruminfiltration

- udbredt forekomst af parasitter under huden eller i musklerne

- blodudtrædning

- organoleptiske afvigelser, hvor dette er relevant

- afvigelser i konsistens, navnlig ødem eller kraftig afmagring

- udbredte læsioner, urenheder eller forurening

c) dele af slagtede dyr, der udviser lokale læsioner eller lokal forurening eller infektion, som ikke berører det øvrige køds sundhedstilstand

d) blod fra dyr, hvis kød er blevet erklæret uegnet til konsum i henhold til ovenstående, og blod forurenet med maveindhold eller andet

e) slagtekroppe, for hvis vedkommende slagteaffaldet ikke er blevet undersøgt efter slagtning, medmindre andet er fastsat i denne forordning

f) slagtekroppe af dyr, som på grund af andre omstændigheder efter embedsdyrlægens mening kan udgøre en fare for folkesundheden.

Embedsdyrlægen kan give instruks om, at kødet kun må anvendes til et bestemt formål som f.eks. forarbejdning.

VI. MEDDELELSE AF UNDERSØGELSESRESULTATERNE

Resultaterne af undersøgelsen før og efter slagtning registreres af embedsdyrlægen. Hvis der ved undersøgelsen konstateres en sygdom eller en tilstand, som kan have uheldige følger for folke- eller dyresundheden, eller der findes restkoncentrationer, skal sådanne oplysninger meddeles til den officielle tjeneste, der er ansvarlig for overvågningen af den bedrift, dyrene kommer fra, samt til den person, der er ansvarlig for de pågældende dyr. Efter en sådan meddelelse skal der straks træffes forholdsregler til afhjælpning af situationen.

VII. MEDHJÆLPERES FAGLIGE KVALIFIKATIONER

1. Kun personer, der har bestået en prøve, som afholdes af medlemsstatens kompetente myndighed, må ansættes som medhjælpere.

2. Kun kandidater, der kan dokumentere,

a) at de har fulgt en teoretisk uddannelse af mindst 400 timers varighed, herunder laboratorieøvelser, og

b) at de har været i praktik i mindst 200 timer,

kan gå op til ovennævnte prøve. Praktikperioden skal tilbringes på slagterier, opskæringsvirksomheder, kølelagre og kontrolsteder for kød eller, når det gælder undersøgelsen før slagtning, på en bedrift.

3. Prøverne for medhjælpere skal bestå af en teoretisk del og en praktisk del og omfatte følgende emner:

a) hvad angår undersøgelse på bedrifter:

i) den teoretiske del:

- godt kendskab til landbruget - struktur, økonomisk betydning, produktionsmetoder, international handel osv.

- anatomi og patologi

- grundlæggende kendskab til sygdomme - virus, bakterier, parasitter osv.

- sygdomskontrol, brug af lægemidler og vacciner og undersøgelse for restkoncentrationer

- hygiejne- og sundhedskontrol

- dyrevelfærd på bedriften, under transport og på slagteriet

- miljøkrav - i bygninger, på bedrifter og i almindelighed

- nationale og internationale regler

- forhold af relevans for forbrugerne og kvalitetskontrol

ii) den praktiske del:

- besøg på bedrifter af forskellige typer og med forskellige opdrætsmetoder

- besøg i produktionsvirksomheder

- på- og aflæsning af transportmidler

- besøg på laboratorier

- veterinærkontrol

- dokumentation

- praktisk erfaring

b) hvad angår undersøgelse på slagterier:

i) den teoretiske del:

- grundlæggende kendskab til slagtede dyrs anatomi og fysiologi

- grundlæggende kendskab til slagtede dyrs patologi

- grundlæggende kendskab til slagtede dyrs patologiske anatomi

- grundlæggende kendskab til hygiejne, navnlig virksomheds-hygiejne, slagte-, opskærings- og oplagringshygiejne, arbejds-hygiejne og kontrol med HACCP-systemet

- kendskab til metoder og procedurer for slagtning, kontrol, tilvirkning, indpakning, emballering og transport af fersk kød

- kendskab til de love og administrative bestemmelser, der vedrører deres arbejde

- prøvetagningsmetoder

ii) den praktiske del:

- identifikation af dyr

- undersøgelse og bedømmelse af slagtede dyr

- bestemmelse af dyreart ved undersøgelse af typiske dele af dyret

- bestemmelse af et antal dele af slagtede dyr, som har undergået forandringer, og kommentarer hertil

- undersøgelse efter slagtning på et slagteri

- hygiejnekontrol, herunder kontrol med HACCP-systemet

- prøvetagning

- identifikation af kød.

VIII. ANDRE FORPLIGTELSER I FORBINDELSE MED UNDERSØGELSEN

Ejeren eller den person, der er ansvarlig for dyrene, skal samarbejde med de personer, der foretager undersøgelsen før og efter slagtning. De skal sørge for, at der er adgang til dyrene, kødet og den relevante dokumentation på en sådan måde, at kontrollen kan foretages. De skal yde supplerende bistand, hvis embedsdyrlægen eller dennes medhjælper anmoder derom. Hvis de ikke samarbejder som foreskrevet, suspenderes kontrollen, indtil de indvilliger i at samarbejde i det omfang, kontrollen kræver.

KAPITEL II: KØD AF TAMHOVDYR

Ud over de generelle kontrolkrav gælder følgende krav:

I. UNDERSØGELSE FØR SLAGTNING

Hvis undersøgelsen før slagtning foretages på slagteriet, skal dyrene underkastes denne undersøgelse senest 24 timer efter ankomsten til slagteriet og mindre end 24 timer inden slagtningen. Desuden kan embedsdyrlægen når som helst kræve en undersøgelse.

II. UNDERSØGELSE EFTER SLAGTNING

1. Undersøgelsen efter slagtning skal efter behov omfatte:

- Indsnit i visse organer og lymfeknuder og, afhængigt af undersøgelses-resultaterne, i uterus.

- Besigtigelse eller palpering. Hvis det ved en sådan undersøgelse konstateres, at dyret har læsioner, der kan forurene slagtekroppe, udstyr, personale eller arbejdslokaler, må indsnit i sådanne organer ikke foretages i slagtelokalet eller i nogen anden del af virksomheden, hvor kød kan forurenes.

2. Undersøgelsen foretages således:

A. Kvæg over seks uger

a) Besigtigelse af hovedet og svælget. Indsnit i og undersøgelse af de retropharyngeale, mandibulære og parotideale lymfeknuder (Lnn retropharyngiales, mandibulares and parotidei). Undersøgelse af de udvendige tyggemuskler ved to parallelt med underkæben forløbende snit og af de indvendige tyggemuskler (interne pterygoide muskler) ved ét tilsvarende snit. Besigtigelse og palpering af tungen, efter at den er løsnet, så munden og mund- og svælgslimhinderne kan besigtiges nærmere.

b) Besigtigelse af luftrøret. Besigtigelse og palpering af lungerne og spiserøret. Indsnit i og undersøgelse af de bronchiale og mediastinale lymfeknuder (Lnn. bifucationes, eparteriales and mediastinales). Der lægges et længdesnit i luftrøret og hovedbronchierne og et snit i lungernes nederste tredjedel gennem de store bronchier. Disse indsnit kræves dog ikke, hvis lungerne ikke er bestemt til konsum.

c) Besigtigelse af hjertesækken og hjertet. I hjertet lægges et længdesnit, så hjertekamrene åbnes, og skillevæggen gennemskæres.

d) Besigtigelse af mellemgulvet.

e) Besigtigelse og palpering af leveren og portallymfeknuderne (Lnn. portales). Indsnit på leverens bagside og ved basis af den spiegelske lap for undersøgelse af galdegangen.

f) Besigtigelse af fordøjelseskanalen, mesenteriet, mavens lymfeknuder og mesenteriallymfeknuderne (Lnn. gastrici, mesenterici, craniales og caudales). Palpering af og om nødvendigt indsnit i mavens lymfeknuder og mesenteriallymfeknuderne.

g) Besigtigelse og om nødvendigt palpering af milten.

h) Besigtigelse af nyrerne og om nødvendigt indsnit i nyrerne og deres lymfeknuder (Lnn. renales).

i) Besigtigelse af brysthinden og bughinden.

j) Besigtigelse af genitalierne.

k) Besigtigelse og om nødvendigt palpering af og indsnit i yveret og dets lymfeknuder (Lnn. supramammarii). Hos køer åbnes hver yverhalvdel ved et langt og dybt indsnit indtil mælkecisternerne (sinus lactiferes), og der foretages indsnit i yverets lymfeknuder, medmindre yveret ikke er bestemt til konsum.

B. Kvæg under seks uger

a) Besigtigelse af hovedet og svælget. Indsnit i og undersøgelse af de retropharyngeale lymfeknuder (Lnn. retropharyngiales). Undersøgelse af munden og mund- og svælgslimhinderne. Palpering af tungen. Fjernelse af tonsillerne.

b) Besigtigelse af lungerne, luftrøret og spiserøret. Palpering af lungerne. Indsnit i og undersøgelse af de bronchiale og mediastinale lymfeknuder (Lnn. bifucationes, eparteriales and mediastinales). Der lægges et længdesnit i luftrøret og hovedbronchierne og et snit i lungernes nederste tredjedel gennem de store bronchier. Disse indsnit kræves dog ikke, hvis lungerne ikke er bestemt til konsum.

c) Besigtigelse af hjertesækken og hjertet. I hjertet lægges et længdesnit, så hjertekamrene åbnes, og skillevæggen gennemskæres.

d) Besigtigelse af mellemgulvet.

e) Besigtigelse af leveren og portallymfeknuderne (Lnn. portales). Palpering af og om nødvendigt indsnit i leveren og dens lymfeknuder.

f) Besigtigelse af fordøjelseskanalen, mesenteriet, mavens lymfeknuder og mesenteriallymfeknuderne (Lnn. gastrici, mesenterici, craniales og caudales). Palpering af og om nødvendigt indsnit i mavens lymfeknuder og mesenteriallymfeknuderne.

g) Besigtigelse og om nødvendigt palpering af milten.

h) Besigtigelse af nyrerne. Om nødvendigt indsnit i nyrerne og deres lymfeknuder (Lnn. renales).

i) Besigtigelse af brysthinden og bughinden.

j) Besigtigelse og palpering af området omkring navlen og leddene. I tvivlstilfælde foretages indsnit i området omkring navlen, og leddene åbnes. Undersøgelse af liquor synoviales.

C. Svin

a) Besigtigelse af hovedet og svælget. Indsnit i og undersøgelse af de mandibulære lymfeknuder (Lnn mandibulares). Besigtigelse af munden, mund- og svælgslimhinderne og tungen.

b) Besigtigelse af lungerne, luftrøret og spiserøret. Palpering af lungerne og af de bronchiale og mediastinale lymfeknuder (Lnn. bifurcationes, eparteriales og mediastinales). Der lægges et længdesnit i luftrøret og hovedbronchierne og et snit i lungernes nederste tredjedel gennem de store bronchier. Disse indsnit kræves dog ikke, hvis lungerne ikke er bestemt til konsum.

c) Besigtigelse af hjertesækken og hjertet. I hjertet lægges et længdesnit, så hjertekamrene åbnes, og skillevæggen gennemskæres.

d) Besigtigelse af mellemgulvet.

e) Besigtigelse af leveren og portallymfeknuderne (Lnn. portales). Palpering af leveren og dens lymfeknuder.

f) Besigtigelse af fordøjelseskanalen, mesenteriet, mavens lymfeknuder og mesenteriallymfeknuderne (Lnn. gastrici, mesenterici, craniales og caudales). Palpering af og om nødvendigt indsnit i mavens lymfeknuder og mesenteriallymfeknuderne.

g) Besigtigelse og om nødvendigt palpering af milten.

h) Besigtigelse af nyrerne. Om nødvendigt indsnit i nyrerne og deres lymfeknuder (Lnn. renales).

i) Besigtigelse af brysthinden og bughinden.

j) Besigtigelse af genitalierne.

k) Besigtigelse af yveret og dets lymfeknuder (Lnn. supramammarii). Hos søer indsnit i yverets lymfeknuder.

l) Besigtigelse og palpering af området omkring navlen og leddene hos unge dyr. I tvivlstilfælde foretages indsnit i området omkring navlen, og leddene åbnes.

D. Får og geder

a) Besigtigelse af hovedet efter afhudning og i tvivlstilfælde undersøgelse af svælget, munden og tungen og de retropharyngeale og parotideale lymfeknuder. Medmindre andet følger af bestemmelserne om dyresundhed, kræves disse undersøgelser ikke, hvis myndighederne kan garantere, at hovedet, herunder tunge og hjerne, ikke anvendes til konsum.

b) Besigtigelse af lungerne, luftrøret og spiserøret. Palpering af lungerne og af de bronchiale og mediastinale lymfeknuder (Lnn. bifurcationes, eparteriales og mediastinales). I tvivlstilfælde foretages der indsnit i og undersøgelse af disse organer og lymfeknuder.

c) Besigtigelse af hjertesækken og hjertet. I tvivlstilfælde foretages der indsnit i og undersøgelse af hjertet.

d) Besigtigelse af mellemgulvet.

e) Besigtigelse af leveren og portallymfeknuderne (Lnn. portales). Palpering af leveren og dens lymfeknuder. Indsnit på leverens bagside for undersøgelse af galdegangene.

f) Besigtigelse af fordøjelseskanalen, mesenteriet, mavens lymfeknuder og mesenteriallymfeknuderne (Lnn. gastrici, mesenterici, craniales og caudales).

g) Besigtigelse og om nødvendigt palpering af milten.

h) Besigtigelse af nyrerne. Om nødvendigt indsnit i nyrerne og deres lymfeknuder (Lnn. renales).

i) Besigtigelse af brysthinden og bughinden.

k) Besigtigelse af yveret og dets lymfeknuder.

l) Besigtigelse og palpering af området omkring navlen og leddene hos unge dyr. I tvivlstilfælde foretages indsnit i området omkring navlen, og leddene åbnes.

E. Hovdyr holdt som husdyr

a) Besigtigelse af hovedet og besigtigelse af svælget, efter at tungen er løsnet. Palpering af og om nødvendigt indsnit i de retropharyngeale, mandibulære og parotideale lymfeknuder (Lnn retropharyngiales, mandibulares and parotidei). Besigtigelse og palpering af tungen, efter at den er løsnet, så munden og mund- og svælgslimhinderne kan besigtiges nærmere. Tonsillerne skal fjernes.

b) Besigtigelse af lungerne, luftrøret og spiserøret. Palpering af lungerne. Palpering af og om nødvendigt indsnit i de bronchiale og mediastinale lymfeknuder (Lnn. bifurcationes, eparteriales og mediastinales). Der lægges et længdesnit i luftrøret og hovedbronchierne og et snit i lungernes nederste tredjedel gennem de store bronchier. Disse indsnit kræves dog ikke, hvis lungerne ikke er bestemt til konsum.

c) Besigtigelse af hjertesækken og hjertet. I hjertet lægges et længdesnit, så hjertekamrene åbnes, og skillevæggen gennemskæres.

d) Besigtigelse af mellemgulvet.

e) Besigtigelse og palpering af og om nødvendigt indsnit i leveren og portallymfeknuderne (Lnn. portales).

f) Besigtigelse af fordøjelseskanalen, mesenteriet, mavens lymfeknuder og mesenteriallymfeknuderne (Lnn. gastrici, mesenterici, craniales og caudales). Om nødvendigt indsnit i mavens lymfeknuder og mesenteriallymfeknuderne.

g) Besigtigelse og om nødvendigt palpering af milten.

h) Besigtigelse og palpering af nyrerne. Om nødvendigt indsnit i nyrerne og deres lymfeknuder (Lnn. renales).

i) Besigtigelse af brysthinden og bughinden.

j) Besigtigelse af genitalierne hos hingste og hopper.

k) Besigtigelse af yveret og dets lymfeknuder (Lnn. supramammarii) og om nødvendigt indsnit i yverets lymfeknuder.

l) Besigtigelse og palpering af området omkring navlen og leddene hos unge dyr. I tvivlstilfælde foretages indsnit i området omkring navlen, og leddene åbnes.

m) Alle grå og hvide heste kontrolleres for melanosarkomer og melanose ved undersøgelse af skuldrenes muskulatur og lymfeknuder (Lnn. subrhomboidei) under skulderbladsbrusken efter løsning af den ene skulders tilhæftning. Nyrerne frilægges og undersøges ved snit gennem hele nyren.

III. SÆRLIGE UNDERSØGELSER

A. TRIKINOSE

Kød fra svin (tamsvin, opdrættede vildsvin og vildtlevende vildsvin) og enhovede dyr skal enten undersøges til påvisning af eventuel forekomst af trikiner (Trichinella spp) eller underkastes kuldebehandling.

B. CYSTICERKOSE HOS SVIN OG KVÆG

Undersøgelse for Cysticercus bovis og Cysticercus cellulosae skal omfatte en undersøgelse af de dele af dyret, der kan være inficeret.

Kød fra dyr, hos hvilke der er påvist ikke-generaliseret infestation, skal efter fjernelse af de dele, der er uegnet til konsum, underkastes kuldebehandling.

C. SNIVE HOS ENHOVEDE DYR

Undersøgelse for snive hos enhovede dyr skal omfatte en omhyggelig undersøgelse af slimhinderne i luftrøret, svælget og næsehulen og dens bihuler efter spaltning af hovedet i midtlinjen og udtagelse af næseskillevæggen.

Følgende fastsættes efter Den Stående Veterinærkomité-procedure efter udtalelse fra den videnskabelige komité:

a) de metoder, der skal anvendes ved de i dette punkt omhandlede undersøgelser

b) den kuldebehandling, kød skal underkastes i tilfælde af trikinose og cysticerkose

c) de betingelser, på hvilke der kan indrømmes undtagelser fra kravene for de områder i EF, hvor det ved epidemiologiske undersøgelser er bevist, at der ikke findes trikinose eller snive.

IV. BESLUTNING OM AT ERKLÆRE KØD UEGNET TIL KONSUM PÅ GRUNDLAG AF UNDERSØGELSEN FØR OG EFTER SLAGTNING

1. Foruden de tilfælde, der er omhandlet i kapitel I, punkt V, erklæres følgende uegnet til konsum:

a) kød fra dyr:

i) hos hvilke en af følgende tilstande er diagnosticeret:

- generaliseret aktinobacillose eller aktinomykose

- miltbrand og miltbrandemfysem

- generaliseret tuberkulose

- generaliseret lymfadenitis

- snive

- rabies

- tetanus

- akut salmonellose

- akut brucellose

- svinerosen (Erysipelothrix)

- botulisme

ii) der udviser akutte forandringer som følge af bronchopneumoni, pleuritis, peritonitis, metritis, mastitis, arthritis, pericarditis, enteritis eller meningoencephalomyelitis, der er bekræftet ved en grundig undersøgelse, eventuelt suppleret med en bakteriologisk undersøgelse og en undersøgelse for forekomst af restkoncentrationer af stoffer med farmakologisk virkning; hvis resultatet af disse særlige undersøgelser er tilfredsstillende, skal slagtekroppene dog erklæres egnet til konsum, efter at de dele, der er uegnet til konsum, er blevet fjernet

iii) der er angrebet af følgende parasitære sygdomme: generaliseret sarkosporidiose, generaliseret cysticerkose og trikinose

iv) der er døde, dødfødte eller døde in utero

v) der er slagtet for unge, og hvis kød er ødematisk

vi) der udviser kliniske tegn på afmagring eller fremskreden anæmi

vii) der har reageret positivt eller med tvivlsomt resultat på en tuberkulinprøve, og hos hvilke der ved undersøgelsen efter slagtning er konstateret lokaliserede tuberkuløse forandringer i forskellige organer eller flere steder på slagtekroppen; hvis sådanne tuberkuløse forandringer kun er konstateret i lymfeknuderne i et og samme organ eller på den samme del af slagtekroppen, erklæres dog kun det angrebne organ eller den angrebne del af slagtekroppen og de dertil hørende lymfeknuder for uegnet til konsum

viii) der har reageret positivt eller med tvivlsomt resultat på en brucelloseundersøgelse bekræftet ved forandringer, der tyder på akut infektion; selv om der ikke er konstateret sådanne forandringer, skal yver, kønsorganer og blod dog alligevel erklæres uegnet til konsum

b) dele af slagtekroppe med omfattende forekomster af ødemer eller blodansamlinger, lokaliserede abscesser eller lokaliseret forurening

c) slagteaffald og indvolde, der udviser patologiske forandringer af infektiøs, parasitær eller traumatisk oprindelse

d) når en slagtekrop eller slagteaffald er angrebet af caseøs lymfadenitis eller en anden betændelsestilstand, uden at denne er generaliseret eller ledsaget af afmagring:

i) ethvert organ og den tilhørende lymfeknude, hvis den pågældende betændelsestilstand forekommer på overfladen af eller inden i organet eller i dettes lymfeknude

ii) i alle tilfælde, der ikke er omfattet af nr. i), læsionen og alle de omgivende dele, som findes relevante under hensyntagen til læsionens alder og aktivitetsgrad, idet en ældre solidt indkapslet læsion dog kan betragtes som inaktiv

e) kød fra stikkesåret

f) lever og nyrer af dyr på mere end to år, der kommer fra områder, hvor gennemførelsen af planer i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 96/23/EF har vist generel forekomst af tungmetaller i miljøet

g) kød med en udtalt kønslig lugt.

2. Følgende skal forsynes med et særligt mærke og forarbejdes:

i) kød af avlsorner

ii) kød af ukastrerede svin og kryptorkide og hermafroditiske svin med en slagtekropsvægt på over 80 kg, medmindre virksomheden kan sikre, at de slagtekroppe, som har en udtalt kønslig lugt, udskilles efter en metode, der er anerkendt efter Den Stående Veterinærkomité-procedure, eller i mangel af en sådan metode, efter en metode, der er anerkendt af myndighederne.

V. SÆRLIGE BETINGELSER FOR MINDRE SLAGTERIER

a) Slagterier, der er beliggende i regioner med særlige geografiske problemer eller som har svigtende tilførsler, og slagterier, der forsyner det lokale marked, skal oplyse veterinærtjenesten om slagtetidspunkter, antallet af dyr og hvor de kommer fra, så der kan foretages undersøgelse før slagtning enten på bedriften eller på slagteriet umiddelbart inden slagtningen.

b) Embedsdyrlægen eller en medhjælper skal foretage undersøgelsen af kødet efter slagtning. Hvis kødet udviser læsioner eller forandringer, skal undersøgelsen efter slagtningen foretages af embedsdyrlægen. Embedsdyrlægen eller medhjælperen under dennes ansvar kontrollerer med jævne mellemrum, at hygiejneforskrifterne i denne forordning overholdes.

KAPITEL III: FJERKRÆKØD

Ud over de generelle kontrolkrav gælder følgende krav:

I. UNDERSØGELSE FØR SLAGTNING

1. Slagtning af et fjerkræparti fra en bedrift må kun tillades:

a) hvis fjerkræet, der skal slagtes, på bedriften har undergået en undersøgelse før slagtning og er ledsaget af det sundhedscertifikat, som er vist i punkt V, eller

b) hvis embedsdyrlægen 24 til 72 timer inden fjerkræets ankomst til slagteriet har fået forelagt et af myndighederne udfærdiget dokument indeholdende

- relevante ajourførte oplysninger om den flok, dyrene kommer fra, navnlig oplysninger fra bedriftens register om den pågældende fjerkrætype

- bevis for, at oprindelsesbedriften er under tilsyn af en dyrlæge, der er ansvarlig for dyresundheden på bedriften.

Disse oplysninger skal vurderes, inden der tages stilling til, hvilke foranstaltninger der skal træffes med hensyn til fjerkræ fra den pågældende bedrift, navnlig hvad angår den påkrævede undersøgelse før slagtning.

Hvis betingelserne i ovenstående litra a) eller b) ikke er opfyldt, kan det besluttes:

- enten at udsætte slagtningen, indtil oprindelsesbedriften er kontrolleret med henblik på indhentning af de nødvendige oplysninger

- eller at tillade slagtning, efter at de undersøgelser, der er fastsat i nedenstående punkt 2, litra b), er gennemført.

Alle påløbne omkostninger som følge af anvendelsen af disse bestemmelser skal afholdes af opdrætteren i overensstemmelse med regler, som fastsættes af myndighederne.

For opdrættere, hvis årlige produktion ikke overstiger 20 000 høns, 15 000 ænder, 10 000 kalkuner, 10 000 gæs eller et tilsvarende antal dyr af andre fjerkræarter, kan undersøgelsen før slagtning dog foretages på slagteriet. I så fald skal opdrætteren fremlægge en erklæring om, at hans årlige produktion ikke overstiger de nævnte antal.

2. Undersøgelse før slagtning, der foretages på den bedrift, fjerkræet kommer fra, skal omfatte:

a) gennemgang af opdrætterens registre eller dokumentation

b) supplerende undersøgelser til konstatering af, om fjerkræet:

i) lider af en sygdom, der kan overføres til mennesker eller dyr, eller individuelt eller kollektivt udviser en adfærd, der tyder på, at en sådan sygdom kan forekomme

ii) udviser generelle adfærdsproblemer eller sygdomstegn, der kan gøre kødet uegnet til konsum

c) regelmæssig prøvetagning af vand og foder for at kontrollere, om tilbageholdelsesperioderne er overholdt

d) undersøgelser for zoonotiske agenser.

3. Hvis der er tvivl om et fjerkræpartis identitet, og undersøgelsen før slagtning skal foregå på slagteriet, skal embedsdyrlægen undersøge hver kasse, hvor fjerkræet udviser de i dette kapitel, punkt 2, litra b), nævnte symptomer.

4. Hvis fjerkræet ikke er blevet slagtet senest tre dage efter, at det i punkt 1, litra a), nævnte sundhedscertifikat er blevet udstedt:

- skal der, hvis fjerkræet ikke har forladt oprindelsesbedriften, udstedes et nyt sundhedscertifikat,

- kan der, hvis fjerkræet allerede befinder sig på slagteriet, tillades slagtning, når grunden til forsinkelsen er vurderet og under forudsætning af, at der udstedes et nyt sundhedscertifikat, eller at fjerkræet på ny undersøges.

5. Når der er tale om klinisk sundt fjerkræ fra en flok, der skal slagtes som led i et program for bekæmpelse af infektiøse eller zoonotiske sygdomme, skal fjerkræet slagtes sidst på dagen eller under sådanne forhold, at andet fjerkræ ikke kontamineres.

Slagtning til konsum skal forbydes, hvis dyrene i en sådan flok udviser kliniske symptomer på følgende sygdomme:

a) ornithose

b) salmonellose.

Slagtning er tilladt ved afslutningen af den normale slagtning, såfremt der træffes forholdsregler med henblik på at minimere risikoen for bakteriespredning, og slagtefaciliteterne rengøres og desinficeres efter slagtningen. Kødet fra sådant fjerkræ skal håndteres på samme måde som kød, der er erklæret uegnet til konsum.

6. På slagterier, der er beliggende i regioner med særlige geografiske problemer eller som har svigtende tilførsler, og slagterier, der forsyner det lokale marked, skal følgende bestemmelser overholdes:

a) Slagterierne skal underrette veterinærtjenesten om slagtetidspunktet og om dyrenes antal og oprindelse.

b) Embedsdyrlægen eller en medhjælper skal være til stede på slagtetidspunktet. Hvis dette ikke er muligt, må kødet ikke forlade virksomheden, før undersøgelsen efter slagtning er foretaget. Embedsdyrlægen eller medhjælperen under dennes ansvar skal med jævne mellemrum kontrollere, at hygiejneforskrifterne overholdes.

c) Myndighederne skal kontrollere distributionskæden for kød fra virksomheden og sikre, at produkter, som er erklæret uegnet til konsum, mærkes, anvendes og afhændes på behørig vis.

II. UNDERSØGELSE EFTER SLAGTNING

1. Ved undersøgelsen efter slagtning skal embedsdyrlægen:

a) undersøge organer og kropshule på et repræsentativt antal dyr af hvert fjerkræparti med samme oprindelse

b) foretage en grundig kontrol af stikprøver af de dyr, hvis kød ved undersøgelsen efter slagtning er blevet erklæret uegnet til konsum

c) foretage yderligere undersøgelser, som findes nødvendige, hvis der er grund til at formode, at kødet fra det pågældende fjerkræ kan være uegnet til konsum.

2. Når der er tale om delvis udtagne dyr, hvis tarme straks er fjernet (effilé), skal organer og kropshule på et repræsentativt antal dyr i hvert parti undersøges efter udtagningen. Hvis der ved denne undersøgelse konstateres afvigelser hos flere dyr, skal alle dyrene i partiet undersøges som beskrevet i punkt 1.

3. I tilfælde af senere udtagning:

a) skal den i punkt 1 nævnte undersøgelse efter slagtning foretages senest 15 dage efter slagtningen, og fjerkræet skal i denne periode være oplagret ved en temperatur på under 4°C

b) skal udtagningen senest ved udløbet af denne periode finde sted i en virksomhed, der har autorisation hertil; i sådanne tilfælde skal slagtekroppene være ledsaget af sundhedscertifikatet i punkt VI

c) må fjerkrækødet ikke forsynes med sundhedsmærke, før den i punkt b) nævnte udtagning er foretaget.

III. BESLUTNING OM AT ERKLÆRE KØD UEGNET TIL KONSUM PÅ GRUNDLAG AF UNDERSØGELSEN EFTER SLAGTNING

Foruden de tilfælde, der er omhandlet i kapitel I, punkt V, skal fjerkrækød erklæres uegnet til konsum, hvis der ved undersøgelsen efter slagtning konstateres følgende:

- systematisk mykose og lokale forandringer i organerne, som mistænkes for at være fremkaldt af patogene agenser, der kan overføres til mennesker, eller deres toksiner

- kakeksi

- udbredte mekaniske læsioner, herunder læsioner som følge af udtalt forskoldning

- ascites

- udbredt forekomst af parasitter under huden eller i musklerne og systemisk parasitose.

IV. TEKNISK BISTAND

Myndighederne kan tillade, at virksomhedens medarbejdere under embedsdyrlægens direkte tilsyn udfører tekniske opgaver i forbindelse med kontrollen, såfremt de pågældende medarbejdere har fået en særlig oplæring af embedsdyrlægen. De generelle kriterier for en sådan oplæring fastlægges efter den i artikel 5 omhandlede procedure.

V. SUNDHEDSCERTIFIKAT - MODEL

SUNDHEDSCERTIFIKAT*

for fjerkræ, der transporteres fra bedriften til slagteriet

Myndighed: Nr.** :

1. Identifikation af fjerkræet

Art:

Antal dyr:

2. Fjerkræets oprindelse

Oprindelsesbedriftens adresse:

Identifikation af fjerkræhuset:

3. Fjerkræets bestemmelsessted

Fjerkræet transporteres til følgende slagteri:

med følgende transportmiddel:

4. Attestation

Undertegnede erklærer, at ovennævnte fjerkræ er blevet undersøgt før slagtning på ovennævnte bedrift kl. .............................. den.................................. og blev fundet sundt.

Udfærdiget i , den

(sted) (dato)

Stempel

(dyrlægens underskrift)

VI. SUNDHEDSCERTIFIKAT - MODEL

SUNDHEDSCERTIFIKAT

for fjerkræ, der er opdrættet med henblik på produktion af foie gras, og som er bedøvet, afblødt og plukket på produktionsbedriften og transporteres direkte til en opskæringsvirksomhed med et særskilt lokale til udtagning af indvolde

Myndighed: Nr.*:

1. Identifikation af de ikke-udtagne slagtekroppe

Art:

Antal:

2. De ikke-udtagne slagtekroppes oprindelse

Produktionsbedriftens adresse:

3. De ikke-udtagne slagtekroppes bestemmelsessted

De ikke-udtagne slagtekroppe transporteres til følgende opskæringsvirksomhed:

4. Erklæring

Undertegnede erklærer, at ovennævnte ikke-udtagne slagtekroppe hidrører fra fjerkræ, som er blevet undersøgt før slagtning på ovennævnte produktionsbedrift kl. ................ den................... og blev fundet sundt.

Udfærdiget i , den

(sted) (dato)

Stempel

(dyrlægens underskrift)

KAPITEL IV: KØD AF OPDRÆTTEDE LAGOMORFER

Den generelle regel er, at de krav, der gælder for fjerkrækød, finder tilsvarende anvendelse. Hvis undersøgelsen før slagtning ikke foretages på oprindelsesbedriften, skal dyrene underkastes en sådan undersøgelse senest 24 timer efter ankomsten til slagteriet. Hvis der forløber mere end 24 timer mellem undersøgelsen før slagtning og slagtningen, skal dyrene undersøges på ny umiddelbart inden slagtningen.

KAPITEL V: KØD AF OPDRÆTTET VILDT

Ud over de generelle kontrolkrav gælder følgende krav:

I. UNDERSØGELSE FØR SLAGTNING

1. Undersøgelse før slagtning skal enten foretages på slagteriet, eller på oprindelsesbedriften inden slagtning på bedriften eller inden transport af dyrene til slagteriet. I sidstnævnte tilfælde kan undersøgelsen før slagtning på slagteriet begrænses til konstatering af skader, der er opstået under transporten. Desuden skal dyrenes identitet kontrolleres.

Levende dyr, der er undersøgt på bedriften, skal være ledsaget af et certifikat udformet som vist i punkt III, hvori det er anført, at dyrene er blevet undersøgt på bedriften og fundet sunde.

2. Hvis undersøgelsen før slagtning ikke foretages på oprindelsesbedriften, skal dyrene underkastes en sådan undersøgelse senest 24 timer efter ankomsten til slagteriet. Hvis der forløber mere end 24 timer mellem undersøgelsen før slagtning og slagtningen, skal dyrene undersøges på ny umiddelbart inden slagtningen.

Hvert dyr eller hvert parti dyr, der sendes til slagtning, skal være identificeret ved mærkning, så det er muligt for myndighederne at bestemme dets oprindelse.

II. UNDERSØGELSE EFTER SLAGTNING

Kød fra arter, der er modtagelige for trikinose, skal undersøges med henblik på påvisning af trikiner.

III. SUNDHEDSCERTIFIKAT - MODEL

SUNDHEDSCERTIFIKAT

for levende opdrættet vildt, der transporteres fra bedriften til slagteriet

Myndighed: Nr.*:

I. Identifikation

Dyreart:

Antal:

Identifikationsmærkning:

II. Dyrenes oprindelse

Oprindelsesbedriftens adresse:

III. Dyrenes bestemmelsessted

Dyrene transporteres til følgende slagteri:

med følgende transportmiddel:

IV. Erklæring

Undertegnede erklærer, at ovennævnte dyr blev underkastet undersøgelse før slagtning på ovennævnte bedrift den................................... (dato) ......klokken .....................og blev fundet sunde.

Udfærdiget i , den

(sted) (dato)

Stempel

(dyrlægens underskrift)

KAPITEL VI: KØD AF VILDTLEVENDE VILDT

Ud over de generelle kontrolkrav gælder følgende krav:

I. KØDKONTROL

1. Vildtlevende vildt skal undersøges hurtigst muligt, efter at det er modtaget i vildtbehandlingsvirksomheden.

2. Ved kødkontrollen skal embedsdyrlægen:

a) besigtige slagtekroppen, kropshulen og om muligt organerne med henblik på:

- at fastslå eventuelle afvigelser; i den forbindelse kan diagnosen stilles på grundlag af oplysninger fra jægeren vedrørende dyrets adfærd inden nedlæggelsen

- at undersøge, om døden har andre årsager end nedlæggelse.

Hvis en besigtigelse ikke i sig selv giver tilstrækkeligt grundlag for en vurdering af vildtet, skal der foretages en mere omfattende undersøgelse på et laboratorium.

b) undersøge, om der forekommer organoleptiske afvigelser

c) om nødvendigt palpere organerne

d) foretage en stikprøveanalyse for forekomst af restkoncentrationer, herunder miljøforurenende stoffer, hvis der er begrundet mistanke om forekomst heraf; når der foretages en mere omfattende undersøgelse som følge af en sådan mistanke, skal dyrlægen udsætte sin vurdering af alle dyr fra samme jagtudbytte eller af de dele deraf, som må formodes at udvise de samme afvigelser, indtil nævnte undersøgelse er afsluttet

e) undersøge om der er forhold, der tyder på, at kødet frembyder sundhedsfare, navnlig:

i) unormal adfærd og forstyrrelser i almentilstanden hos det levende dyr, som jægeren har gjort opmærksom på

ii) generel forekomst af svulster eller abscesser flere forskellige steder i de indre organer eller i muskulaturen

iii) arthritis, orchitis, forandringer i leveren eller milten, tarm- eller navlebetændelse

iv) fremmedlegemer i kropshulerne, maven, tarmene eller urinen, når bryst- eller bughinde er misfarvet

v) betydelig gasdannelse i mave- og tarmkanal med misfarvning af de indre organer

vi) tydelige afvigelser i muskulatur eller organer med hensyn til farve, konsistens eller lugt

vii) gamle, åbne knoglebrud

viii) kraftig afmagring og/eller generelle eller lokaliserede ødemer

ix) nyligt stedfunden sammenklæbning eller sammenvoksning af organer med bryst- eller bughinde

x) andre tydelige og omfattende ændringer, som f.eks. forrådnelse.

3. På embedsdyrlægens forlangende skal rygsøjlen og hovedet flækkes på langs.

4. Når der er tale om hele stykker småvildt, som ikke er blevet udtaget umiddelbart efter nedlæggelsen, skal embedsdyrlægen foretage kødundersøgelse af en repræsentativ stikprøve af dyrene fra samme jagtudbytte. Hvis der ved undersøgelsen konstateres en sygdom, der kan overføres til mennesker, eller fejl som nævnt under punkt 2, skal dyrlægen foretage yderligere kontrol af partiet som helhed med henblik på at afgøre, om partiet skal erklæres uegnet til konsum, eller om der skal foretages en individuel undersøgelse af hver enkelt dyrekrop.

5. I tvivlstilfælde kan embedsdyrlægen foretage de yderligere snit i og undersøgelser af de relevante dele af dyrene, der er nødvendige for, at der kan stilles en endelig diagnose.

6. Hvis der er tale om vildsvin eller andre arter, der er modtagelige for trikinose, skal der foretages analyse af flere kødprøver fra hvert dyr. Der skal mindst tages prøver fra tygge- og mellemgulvsmusklerne, nederste forbensmuskulatur, den interkostale muskulatur og tungemuskulaturen. Prøverne skal analyseres efter metoder, der er godkendt efter den i artikel 5 nævnte procedure og på grundlag af en udtalelse fra Den Videnskabelige Veterinærkomité.

II. BESLUTNING OM AT ERKLÆRE KØD UEGNET TIL KONSUM PÅ GRUNDLAG AF UNDERSØGELSEN

Foruden de tilfælde, der er omhandlet i kapitel I, punkt V, erklæres følgende kød af vildtlevende vildt uegnet til konsum:

- kød, der udviser læsioner, bortset fra friske læsioner hidrørende fra nedlæggelsen, eller lokaliserede misdannelser eller afvigelser, hvis disse gør kødet uegnet til konsum eller indebærer fare for menneskers sundhed

- kød, der ved kødkontrollen udviser kendetegn som anført i punkt I, nr. 2, litra e), i dette kapitel

- kød, i hvilket der er konstateret trikinose

- kød, der udviser afvigelser, som kan gøre kødet uegnet til konsum.

BILAG III

LEVENDE TOSKALLEDE BLØDDYR

1. Myndighederne fastsætter beliggenhed og grænser for de områder, hvor der må produceres toskallede bløddyr. På grundlag af den fækale forurening skal myndighederne klassificere de områder, hvor det er tilladt at høste toskallede bløddyr, i følgende tre kategorier:

a) Klasse A-områder: Områder, hvor der må høstes levende toskallede bløddyr til direkte konsum. Levende toskallede bløddyr fra disse områder skal opfylde betingelserne i punkt IV i dette afsnit.

b) Klasse B-områder: Områder, hvor der må høstes levende toskallede bløddyr, som dog først må afsættes til konsum efter behandling i et renseanlæg eller efter genudlægning.

c) Klasse C-områder: Områder, hvor der må høstes levende toskallede bløddyr, som dog først må afsættes efter genudlægning i en lang periode (mindst to måneder).

2. Med henblik på bestemmelsen af et områdes fækale forurening skal myndighederne:

- udarbejde en oversigt over sandsynlige kilder til forurening af produktområdet forårsaget af mennesker eller dyr

- undersøge de mængder af organiske forurenende stoffer, som udledes på de forskellige årstider afhængigt af de sæsonmæssige udsving både i befolkningstætheden og belægningsgraden i afvandingsområdet, nedbørsmængder, spildevandsrensning mv.

- bestemme de karakteristiske træk ved de forurenende stoffers kredsløb ved hjælp af strømmønstre, dybdemåling og tidevand i produktionsområdet

- udarbejde et program for prøveudtagning af toskallede bløddyr i produktionsområdet, som er baseret på en undersøgelse af konstaterede data, med sammenligning af en række prøver med en geografisk fordeling af prøveudtagningsstederne og en prøveudtagningsfrekvens, der sikrer, at analyseresultaterne for området er så repræsentative som muligt.

3. Kontrolordningen til beskyttelse af folkesundheden skal omfatte periodisk overvågning af produktions- og genudlægningsområder for levende toskallede bløddyr for at:

a) forebygge eventuelle vildledende oplysninger om de levende toskallede bløddyrs oprindelse, det sted, de stammer fra, og anvendelsesformål

b) kontrollere den mikrobiologiske kvalitet af de levende toskallede bløddyr i relation til produktions- og genudlægningsområderne

c) kontrollere, om der forekommer toksisk plankton i vandet i produktions- og genudlægningsområderne og biotoksiner i de levende toskallede bløddyr

d) kontrollere, om der forekommer forurenende kemiske stoffer, for hvilke der skal fastsættes maksimalgrænseværdier efter den i artikel 5 omhandlede procedure.

I forbindelse med ovenstående punkt b), c) og d) skal der opstilles prøvetagningsplaner for gennemførelsen af en sådan kontrol med regelmæssige mellemrum eller i enkelttilfælde, hvor høstningsperioderne ikke er regelmæssige.

4. I prøvetagningsplanerne for produktions- og genudlægningsområder skal der især tages hensyn til:

a) de sandsynlige udsving i den fækale forurening

b) de mulige udsving i forekomsten af plankton indeholdende marine biotoksiner; Prøveudtagningen skal tilrettelægges som følger:

i) overvågning af plankton: Periodisk prøvetagning for at konstatere ændringer i sammensætningen af plankton, der indeholder toksiner, og den geografiske fordeling heraf. Resultater, der giver anledning til mistanke om, at der sker ophobning af toksiner i bløddyrenes kød, skal opfølges af en intensiv prøvetagning, hvor antallet af prøvetagningssteder og af de prøver, der tages i vækst- og fangstområderne, forøges, og

ii) periodiske toksicitetsprøver på de bløddyr fra det berørte område, som er mest modtagelige for forurening.

Bløddyr fra det pågældende område må ikke afsættes, inden en ny prøvetagning har givet tilfredsstillende resultater af toksicitetsprøverne.

c) en eventuel forurening af bløddyrene.

Hvis prøvetagningen viser, at afsætningen af levende toskallede bløddyr kan udgøre en fare for menneskers sundhed, skal myndighederne lukke det produktionsområde, de kontaminerede bløddyr kommer fra, indtil situationen igen er tilfredsstillende.

5. Myndighederne skal foretage kontrol i produktionsområder, hvor høstning af toskallede bløddyr er forbudt eller undergivet særlige betingelser, så det sikres, at produkter, som er sundhedsskadelige for mennesker, ikke afsættes.

6. Der skal indføres en kontrolordning med laboratorieundersøgelser til efterprøvning af, at det endelige produkt opfylder de fastsatte krav, og navnlig at indholdet af marine biotoksiner og forurenende stoffer ikke overstiger de fastlagte beskyttelsesniveauer, og at bløddyrenes mikrobiologiske kvalitet ikke udgør en fare for menneskers sundhed.

7. Myndighederne skal:

a) opstille og ajourføre en liste over godkendte produktions- og genudlægningsområder med oplysning om deres beliggenhed og grænser samt den klasse, de er klassificeret i, hvorfra det er tilladt at høste levende toskallede bløddyr i henhold til dette afsnit.

Denne liste skal meddeles de parter, der berøres af dette afsnit, herunder producenterne og de ansvarlige for driften af renseanlæg og ekspeditionscentre.

b) straks underrette de parter, der berøres af dette afsnit, især producenterne og de ansvarlige for driften af renseanlæg og ekspeditionscentre, om ændringer i produktionsområdets beliggenhed, grænser eller klassificering eller om midlertidig eller endelig lukning af det.

BILAG IV

FISKERIVARER

Ud over de generelle kontrolkrav gælder følgende krav:

1. Den officielle kontrol af fiskerivarer skal foretages på landingstidspunktet eller inden første salg på en auktion eller et engrosmarked.

2. Den officielle kontrol omfatter:

a) Organoleptisk kontrol.

Der skal foretages stikprøvekontrol for at efterprøve, om friskhedskriterierne i EF-forskrifterne er overholdt. Hvis der er tvivl om, hvorvidt varerne er friske, skal der foretages en fornyet organoleptisk bedømmelse.

b) Kemisk analyse.

Hvis den organoleptiske bedømmelse giver anledning til tvivl om fiskerivarernes friskhed, kan der udtages prøver til laboratorieundersøgelser med henblik på at bestemme indholdet af TVB-N (Total Volatile Basic Nitrogen).

Niveauerne for TVB-N skal præciseres for hver artskategori efter den i artikel 5 omhandlede procedure.

Hvis den organoleptiske bedømmelse giver anledning til mistanke om andre forhold, som kan have uheldige følger for menneskers sundhed, kan der tages prøver med henblik på at fastslå årsagerne.

c) Kontrol af histaminindholdet for at efterprøve, at de tilladte niveauer, der er fastsat i EF-forskrifterne, er overholdt.

d) Kontrol med forurenende stoffer.

Der skal etableres en overvågningsordning til kontrol af fiskerivarers indhold af forurenende stoffer såsom tungmetaller og chlorerede organiske stoffer fra vandmiljøet.

e) Mikrobiologisk kontrol, hvor en sådan er nødvendig.

f) Kontrol for at efterprøve, at EF-forskrifterne vedrørende endoparasitter er overholdt.

Om nødvendigt fastsættes følgende efter den i artikel 5 omhandlede procedure på grundlag af udtalelse fra den videnskabelige komité:

- friskhedskriterier for den organoleptiske bedømmelse af fiskerivarer, navnlig hvis sådanne kriterier ikke er fastsat i de gældende EF-bestemmelser

- påvisningsgrænser, analysemetoder og prøvetagningsplaner, der skal anvendes ved gennemførelsen af den ovenfor omhandlede officielle kontrol.

3. Følgende skal erklæres uegnet til konsum:

a) Fiskerivarer, der ved den organoleptiske, kemiske, fysiske eller mikrobiologiske kontrol er fundet uegnede til konsum.

b) Fisk eller dele af fisk, der ikke er blevet ordentligt undersøgt med henblik på påvisning af endoparasitter som fastsat i EF-forskrifterne.

c) Fiskerivarer, der i de spiselige dele indeholder forurenende stoffer fra vandmiljøet, såsom tungmetaller og chlorerede organiske stoffer, i et sådant omfang, at den beregnede indtagelse med føden ville føre til en overskridelse af den acceptable daglige eller ugentlige indtagelse for mennesker.

d) Giftige fisk og fiskerivarer, der indeholder biotoksiner.

e) Fiskerivarer eller dele deraf, der betragtes som sundhedsfarlige.

BILAG V

MÆLK OG MEJERIPRODUKTER

Ud over de generelle kontrolkrav gælder følgende krav:

Kontrol af bedrifter

Den rå mælk skal komme fra bedrifter, der kontrolleres af medlemsstatens myndigheder for at efterprøve, at de betingelser vedrørende menneskers og dyrs sundhed, der gælder for mælkeproduktion, er overholdt. Kontrolhyppigheden skal afpasses efter risikoen. Sådan kontrol kan kombineres med kontrol i henhold til andre EF-bestemmelser.