51994AC1299

Udtalelse om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Raadets afgoerelse om et Europaeisk Uddannelsesaar - Livslang uddannelse (1996) (94/C 397/06)

Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber besluttede den 14. oktober 1994 under henvisning til EOEF-traktatens artikel 126 og 127 at anmode om Det OEkonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennaevnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til OESU's Sektion for Social-, Familie-, Uddannelses- og Kulturspoergsmaal, som udpegede Jan Jacob van Dijk til ordfoerer. Sektionen vedtog sin udtalelse den 10. november 1994.

Det OEkonomiske og Sociale Udvalg vedtog paa sin 320. plenarforsamling af 23.-24. november 1994, moedet den 23. november, enstemmigt foelgende udtalelse.

1. Generelle bemaerkninger

1.1. Det OEkonomiske og Sociale Udvalg bifalder, at Kommissionen har taget initiativ til at goere 1996 til »Det Europaeiske Uddannelsesaar - Livslang Uddannelse«. Initiativet antydes allerede i Kommissionens hvidbog »Vaekst, konkurrenceevne, beskaeftigelse«, hvori det hedder: »Det er noedvendigt at investere i den menneskelige kapital for at forbedre konkurrenceevnen, isaer med henblik paa at lette indfoerelsen og spredningen af ny teknologi« (). OESU anerkender fuldt ud uddannelsens afgoerende betydning, naar det gaelder at forberede Europa paa dets rolle i det 21. aarhundrede.

1.2. Ifoelge Kommissionens hvidbog om den europaeiske social- og arbejdsmarkedspolitik skal denne »... paa en og samme tid tjene unionens interesser og tage hensyn til borgerne - baade dem, der er i arbejde og dem, der ikke er det« (). Tilsvarende beroerer de elementer, der indgaar i Det Europaeiske Uddannelsesaar - Livslang Uddannelse, ikke blot alle unionsborgere, men ogsaa arbejdstagerne i streng forstand.

1.3. OESU er saerdeles overrasket over den meget korte frist, det har faaet til at udarbejde udtalelsen. Det kunne se ud, som om Task Force for Menneskelige Ressourcer ikke laengere tager hoeringsproceduren alvorligt.

1.3.1. I oevrigt mener OESU, at forberedelsesperioden forud for uddannelsesaaret bliver meget kort, da kodecisionsproceduren skal anvendes.

1.4. OESU understreger, at en god efter- og videreuddannelse forudsaetter en god grunduddannelse.

2. Saerlige bemaerkninger

2.1. De konkrete aktioner, Kommissionen saetter i vaerk, boer tilrettelaegges i naert samarbejde med de organer, medlemsstaterne udpeger. I den forbindelse beklager OESU, at arbejdsmarkedets parter ikke har saede i det raadgivende udvalg. OESU understreger, at organisationerne har en saerlig rolle at spille i den europaeiske uddannelsespolitik, og at dette boer vaere tilfaeldet ikke blot paa europaeisk, men ogsaa paa nationalt plan.

2.2. Kommissionens planer om oplysnings-, informations- og reklamekampagner for uddannelsesaaret er en god idé, men bevillingerne er utilstraekkelige. Selv i sammenligning med Det Europaeiske AAr for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhed paa Arbejdspladsen er budgettet meget beskedent; der er stor risiko for, at et saa ambitioest projekt dermed mister sin trovaerdighed. OESU mener, at budgettet, som beloeber sig til 8 mio. ECU fordelt over 3 aar, boer foroeges.

2.2.1. Ca. 8 mio. ECU over 3 aar svarer til 2 650 000 ECU pr. aar. Fordeles dette beloeb paa 12 lande, giver det ca. 220 000 ECU pr. land pr. aar. Bliver der tale om 16 medlemsstater, kan hvert land faa ca. 165 600 ECU. Til sammenligning anvender Tyskland over 20 mia. ECU til omskoling.

2.3. Det er uvist, hvilke kriterier der skal laegges til grund for fordelingen af midlerne. Ved tidligere lejligheder som f.eks. Det Europaeiske AAr for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhed paa Arbejdspladsen anvendtes kriterier som den erhvervsaktive befolknings stoerrelse og beskaeftigelsen i risikobetonede sektorer og i smaa og mellemstore virksomheder, men i det foreliggende forslag er ingen kriterier naevnt.

2.4. Anvendelse af medierne er et effektivt middel til at fremme livslang uddannelse. Gennemfoerelse af pilotprojekter er en anden mulighed. At kunne fremlaegge positive resultater af pilotprojekter kan vise sig vigtigere end at opfinde et slogan eller et logo.

2.5. Da budgettet er saa beskedent, foreslaar OESU, at der foretages en prioritering; i modsat fald risikerer man, at effekten bliver saa godt som lig nul.

2.6. OESU finder, at det er noedvendigt at investere i uddannelse for at reducere arbejdsloesheden.

2.7. Den teknologiske udvikling oeger uddannelsens betydning. Dette gaelder ikke alene inden for industrien, men ogsaa i den offentlige sektor.

2.8. OESU oensker at tilskynde til et naert samarbejde mellem de forskellige uddannelser (herunder de akademiske) og virksomhederne. Paa den maade kan laererne bedre blive klar over, hvad de studerende har brug for for at finde et job, og virksomhederne vil til gengaeld faa stoerre forstaaelse for, hvad uddannelse betyder for dem. Men dermed vaere ikke sagt, at virksomhederne skal lave om paa skolernes og universiteternes uddannelsesplaner.

Bruxelles, den 23. november 1994.

Carlos FERRER

Formand for

Det OEkonomiske og Sociale Udvalg

() KOM(93) 700 endelig udg., kapitel 7.2.

() KOM(94) 333 endelig udg., s. 6.