This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32025R1520
Regulation (EU) 2025/1520 of the European Central Bank of 15 July 2025 amending Regulation (EU) 2016/445 on the exercise of options and discretions available in Union law (ECB/2016/4) (ECB/2025/24)
Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) 2025/1520 af 15. juli 2025 om ændring af forordning (EU) 2016/445 om udøvelsen af de valgmuligheder og skøn, der gives i henhold til EU-retten (ECB/2016/4) (ECB/2025/24)
Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) 2025/1520 af 15. juli 2025 om ændring af forordning (EU) 2016/445 om udøvelsen af de valgmuligheder og skøn, der gives i henhold til EU-retten (ECB/2016/4) (ECB/2025/24)
ECB/2025/24
EUT L, 2025/1520, 28.7.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2025/1520/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/1520 |
28.7.2025 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EU) 2025/1520
af 15. juli 2025
om ændring af forordning (EU) 2016/445 om udøvelsen af de valgmuligheder og skøn, der gives i henhold til EU-retten (ECB/2016/4) (ECB/2025/24)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (1), særlig artikel 4, stk. 3, artikel 6 og artikel 9, stk. 1 og 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1623 (2) udgik muligheden i artikel 178, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (3), således at de kompetente myndigheder kan forlænge antallet af restancedage til 180, før en væsentlig gældsforpligtelse som omhandlet deri anses for at være misligholdt. For at bringe Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) 2016/445 (ECB/2016/4) (4) i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 575/2013 hvad angår den udgåede mulighed er det derfor nødvendigt at slette den tilsvarende bestemmelse i forordning (EU) 2016/445 (ECB/2016/4). |
|
(2) |
Forordning (EU) 2024/1623 ændrede artikel 138 i forordning (EU) nr. 575/2013 ved at tilføje et krav, der finder anvendelse fra den 1. januar 2025, om, at et institut med henblik på at anvende standardmetoden til beregningen af risikovægtede eksponeringsbeløb i forbindelse med eksponeringer mod institutter, ikke må anvende en kreditvurdering fra et eksternt kreditvurderingsbureau (ECAI), der omfatter antagelser om implicit statsstøtte, medmindre der er tale om et institut, der ejes af eller er oprettet og sponsoreret af centralregeringer, regionale eller lokale myndigheder. I den ændrede artikel 138 fastsættes det endvidere, at hvis de eneste kreditvurderinger fra et ECAI, der findes for et institut, der ikke falder ind under den undtagne kategori af institutter, er kreditvurderinger fra et ECAI, der omfatter sådanne antagelser om implicit statsstøtte, skal eksponeringer mod et sådant institut behandles som eksponeringer mod et institut, som ikke er kreditvurderet, i overensstemmelse med artikel 121 i forordning (EU) nr. 575/2013. |
|
(3) |
ECB mener, at det er nødvendigt at tillade fortsat anvendelse af eksterne kreditvurderingsbureauers kreditvurderinger, der omfatter antagelser om implicit statsstøtte, når det pågældende institut ikke falder ind under den undtagne kategori af institutter, således at eksponeringer mod et sådant institut ikke behøver at blive behandlet som eksponeringer mod et institut, der ikke er kreditvurderet. Anvendelsen af sådanne kreditvurderinger fra et ECAI bør fortsætte i en begrænset periode efter anvendelsesdatoen for ændringen af artikel 138 i forordning (EU) nr. 575/2013. Det er derfor nødvendigt at ændre forordning (EU) 2016/445 (ECB/2016/4) for at gøre det muligt indtil den 1. januar 2027 at anvende den mulighed, der er fastsat i artikel 495e i forordning (EU) nr. 575/2013, for at tillade fortsat anvendelse af sådanne kreditvurderinger fra et ECAI indtil denne dato. |
|
(4) |
Retningslinje (EU) 2016/445 (ECB/2016/4) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændringer
Forordning (EU) 2016/445 (ECB/2016/4) ændres som følger:
|
1) |
Artikel 4 udgår. |
|
2) |
Følgende indsættes som artikel 24a: » Artikel 24a Artikel 495e i forordning (EU) nr. 575/2013: Overgangsordninger for ECAI'ers kreditvurderinger af institutter Uanset artikel 138, litra g), i forordning (EU) nr. 575/2013 kan institutterne fortsat at anvende en ECAI’s kreditvurdering for så vidt angår et institut, der omfatter antagelser om implicit statsstøtte, indtil den 1. januar 2027.« |
Artikel 2
Afsluttende bestemmelser
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i henhold til traktaterne.
Udfærdiget i Frankfurt am Main den 15. juli 2025.
For ECB’s Styrelsesråd
Christine LAGARDE
Formand for ECB
(1) EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/1024/oj.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1623 af 31. maj 2024 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår krav vedrørende kreditrisiko, kreditværdijusteringsrisiko, operationel risiko, markedsrisiko og outputgulvet (EUT L, 2024/1623, 19.6.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1623/oj).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/575/oj).
(4) Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) 2016/445 af 14. marts 2016 om udøvelsen af de valgmuligheder og skøn, der gives i henhold til EU-retten (ECB/2016/4) (EUT L 78 af 24.3.2016, s. 60, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/445/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2025/1520/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)