BILAG

EU-støtte til styrkelsen af biologisk sikkerhed og sikring i Latinamerika i overensstemmelse med gennemførelsen af De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1540 (2004) om ikkespredning af masseødelæggelsesvåben og disses fremføringsmidler

BAGGRUND

I overensstemmelse med Den Europæiske Unions (EU's) strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben, der blev vedtaget den 12. december 2003, og hvis mål er at understøtte De Forenede Nationers Sikkerhedsråds rolle og øge dets sagkundskab med hensyn til at tackle de udfordringer, der er forbundet med spredning,har EU yderligere støttet gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1540 (2004) (»UNSCR 1540 (2004)«) og efterfølgende resolutioner.

Gennemførelsen af Rådets fælles aktion om støtte til gennemførelsen af UNSCR 1540 (2004) er varetaget af De Forenede Nationers Kontor for Nedrustningsanliggender (UNODA) gennem den tekniske gennemførelse af tidligere projekter, da kontoret har fået mandat til at yde materiel og logistisk støtte til 1540-Komitéen og dets eksperter.

Projektresumé

Projektet »Styrkelse af den biologiske sikkerhed og sikring i Latinamerika« (»projektet«) har til formål at styrke gennemførelsen af biologiske sikkerheds- og sikringsforanstaltninger i 11 lande i Latinamerika (Argentina, Chile, Colombia, Costa Rica, Den Dominikanske Republik, Ecuador, Mexico, Panama, Paraguay, Peru og Uruguay) i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1540 (2004) (i det følgende benævnt »UNSCR 1540«). Projektet har også til formål at øge disse 11 landes kapacitet til effektivt at foregribe og reagere på større hændelser, der involverer en biologisk agens.

Gennem en kombination af nationale og regionale aktiviteter vil projektet samle statslige myndigheder samt centrale repræsentanter for den private sektor, civilsamfundet og den akademiske verden for at øge bevidstheden og opbygge større biologisk sikkerheds- og sikringskapacitet i hele Nord-, Syd- og Mellemamerika. Projektet har nærmere bestemt fire hovedmål: 1) at styrke de eksisterende nationale normative rammer (herunder forskrifter og standarder) 2) at øge overholdelsen af internationale ordninger ved at tilskynde til indgivelse af nationale rapporter, der kræves i henhold til disse instrumenter 3) at udvikle uddannelses- og outreachaktiviteter samt 4) at fremme et regionalt fællesskab/netværk af interessenter inden for den offentlige og private sektor, der er involveret i biologisk sikkerhed og sikring.

1.   Indledning og målsætninger

1.1.   Indledning

FN's Sikkerhedsråd vedtog resolution 1540 (»UNSCR 1540«) i 2004 for at imødegå trusler fra ikkestatslige aktører, der har adgang til nukleare, kemiske og biologiske våben og disses fremføringsmidler. I henhold til UNSCR 1540 kræves det bl.a., at stater træffer og håndhæver effektive foranstaltninger til at indføre national kontrol for at hindre spredning af nukleare, kemiske og biologiske våben og disses fremføringsmidler. I henhold til punkt 3a og b skal sådanne foranstaltninger omfatte indførelse af passende kontrol samt udvikling og opretholdelse af effektive foranstaltninger til at redegøre for og sikre sådanne genstande i produktion, anvendelse, oplagring eller transport.

Én måde, hvorpå staterne kan opfylde deres forpligtelser i henhold til UNSCR 1540, er at blive part i og gennemføre deres forpligtelser i henhold til centrale ikkespredningsaftaler. For eksempel trådte konventionen om forbud mod biologiske våben (»BWC«) i kraft i 1975 og er blevet ratificeret af næsten alle OAS-medlemsstater. BWC fastsætter, at hver deltagende stat i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige fremgangsmåder skal tage alle nødvendige skridt til at forbyde og forhindre udvikling, fremstilling, oplagring, erhvervelse eller bibeholdelse af de i artikel IV nærmere angivne stoffer, toksiner, våben, udstyr og fremføringsmidler, der omfatter gennemførelse af biologiske sikkerheds- og sikringsforanstaltninger i laboratorier.

Selv om de foreslåede deltagende stater i dette projekt i mange tilfælde er parter i disse vigtige internationale instrumenter, mangler de ofte de nationale retlige og reguleringsmæssige rammer, der er nødvendige for fuldt ud at opfylde deres forpligtelser i henhold til BWC og tilhørende gennemførelsesinstrumenter. Desuden offentliggjorde 1540-komitéen i sin seneste samlede gennemgang af staternes overholdelse af forpligtelserne i UNSCR 1540 et endeligt dokument, der viste en relativt lav grad af overholdelse af forpligtelserne i UNSCR 1540 på verdensplan og en endnu lavere grad af overholdelse i Nord-, Syd- og Mellemamerika.

Med hensyn til foranstaltninger vedrørende biologiske våben er der f.eks. kun konstateret en minimal forbedring af gennemførelsesniveauerne på verdensplan, og i Latinamerika og Caribien står det endnu svagere til: kun 19 % af de foranstaltninger, der vedrører biologiske våben, blev truffet.

De seneste data fra Global Health Security Index (1) viser også en tilsvarende lav grad af overholdelse. Det er især bekymrende, at der er flere laboratorier med biosikkerhedsniveau (BSL) 3 (2) og dyrelaboratorier med BSL-4 (ifølge standarderne fra Verdensorganisationen for Dyresundhed) i regionen, der ikke har gennemført effektive biosikringspolitikker fuldt ud. Desuden er mindst to andre BSL-4-laboratorier under opførelse i de stater, der er foreslået til dette projekt.

I den forbindelse blev det i slutrapporten fra 1540-komitéens samlede gennemgangsproces bemærket, at medlemsstaternes fulde og effektive gennemførelse af UNSCR 1540 fortsat er et langsigtet mål, og det blev endvidere bemærket, at mange af OAS-staterne har brug for bistand til at nå dette mål (3). Komitéen konkluderede endvidere, at staterne hurtigst muligt bør vedtage foranstaltninger for at redegøre for og sikre materiel, der er knyttet til biologiske våben.

Anvendelsen af BWC's tillidsskabende foranstaltninger er en anden måde at vurdere gennemførelsen af biologiske sikkerheds- og sikringsstandarder på. Disse foranstaltninger, der blev indført af de deltagende BWC-stater i 1986, har til formål at forebygge eller mindske forekomsten af tvetydigheder, tvivl og mistanke og at forbedre det internationale samarbejde om fredelige biologiske aktiviteter. Imidlertid indgav kun 10 ud af 34 OAS-medlemsstater deres CBM'er til BWC-støtteenheden for gennemførelse (»ISU«) i 2022 (4).

Det begrænsede engagement fra regeringerne i regionen med hensyn til biologisk sikkerhed og sikring skyldes en kombination af faktorer, herunder utilstrækkelig bevidsthed hos de politiske beslutningstagere om truslen og de potentielle omkostninger ved en større biologisk hændelse, sikkerhedsrelaterede prioriteter, der konkurrerer om de knappe ressourcer, der er til rådighed på nationalt plan, samt de iboende udfordringer i forbindelse med udvikling af et integreret nationalt beredskab og reaktionskapacitet i tilfælde af biologiske hændelser.

En hændelse, der involverer forsætlig spredning af en patogen agens, kan, hvad enten det sker af en aktør, der har til hensigt at skade en målpopulation, eller ved naturligt forekommende omstændigheder, have betydelige sociale, økonomiske og politiske konsekvenser. Et eksempel, der fremhæver regionens sårbarhederer, er det store og uforholdsmæssigt høje dødstal i Nord-, Syd- og Mellemamerika som følge af det globale udbrud af H1N1 i 2009. Et lignende og mere nyligt eksempel er højpatogen aviær influenza (HPAI) H5N1, og hvis disse virus bliver i stand til overføres effektivt og vedvarende blandt mennesker, kan der opstå en influenzapandemi med potentielt høje sygdoms- og dødelighedsrater på verdensplan. Denne epizooti udgør derfor fortsat en vigtig trussel mod folkesundheden, hvilket kræver yderligere forebyggende foranstaltninger og en yderligere forbedring af den eksisterende kontrol.

Disse udfordringer understreger, at der i OAS-regionen er behov for en koordineret reaktion på en biologisk hændelse. En sådan reaktion bør inddrage flere aktører, herunder ministerier (sundhed, landbrug, sikkerhed, retlige anliggender, forsvar, efterretninger, transport, udenrigsanliggender, international handel, økonomi, videnskab og teknologi m.fl.), de retshåndhævende myndigheder og andre førsteresponsenheder, enheder i den private sektor (især erhvervslivet og den akademiske verden) samt civilsamfundet.

1.2.   Mål

Dette treårige projekt har til formål at styrke praksis inden for biologisk sikkerhed og sikring i 11 lande i Latinamerika i overensstemmelse med resolution 1540 (2004), herunder indførelse og håndhævelse af effektive foranstaltninger til at hindre spredning af biologiske våben.

Aktiviteterne, der er beskrevet i afsnit 5 nedenfor, baseres på følgende fire hovedmål:

—	styrkelse af de eksisterende nationale normative rammer for biologisk sikkerhed og sikring i de begunstigede lande

—

støtte til større overholdelse af internationale ordninger ved at fremme samarbejde mellem de deltagende stater gennem innovative øvelser såsom »peerreview-øvelser« og også ved at hjælpe de deltagende lande med deres indgivelser og erklæringer i forbindelse med relevante instrumenter vedrørende biologiske våben

—	styrkelse af den offentlige og private sektors kapacitet til at sikre biologiske våben gennem uddannelsesaktiviteter

—	skabelse af et regionalt fællesskab eller et netværk af aktører i den private og offentlige sektor, der beskæftiger sig med biologisk sikkerhed og sikring.

2.   Valg af implementerende agentur og samordning med andre relevante finansieringsinitiativer

2.1.   Implementerende agentur – Organisationen af Amerikanske Stater (OAS)

Den Interamerikanske Komité mod Terrorisme under Organisationen af Amerikanske Stater (»OAS/CICTE«) har aktivt støttet ikkespredningsindsatsen i Nord-, Syd- og Mellemamerika siden 2005. I 2010 fik OAS/CICTE et specifikt mandat til at hjælpe sine medlemsstater med at gennemføre UNSCR 1540. Efterfølgende har OAS/CICTE hjulpet medlemsstaterne på forskellig måder, såsom: udarbejdelse af nationale handlingsplaner for UNSCR 1540, styrkelse af de retlige og reguleringsmæssige rammer opbyggelse af kapacitet til at forhindre og bekæmpe handel med og smugling af nukleart, radiologisk, biologisk og kemisk materiel fremme af udveksling af effektiv praksis gennem anvendelse af peerreview-metoden og lettelse af koordinationen på politisk plan med henblik på at identificere områder for regionalt og subregionalt samarbejde.

Siden 2009 har OAS/CICTE ledet flere nationale krisestyringsøvelser i forbindelse med biologiske hændelser med henblik på at øge bevidstheden om biologiske sikkerhedstrusler og bringe embedsmænd og repræsentanter fra agenturer og organisationer sammen, så de kan lære, hvordan de kan koordinere deres reaktion på en biologisk hændelse. Som reaktion herpå har flere OAS-medlemsstater specifikt anmodet CICTE's sekretariat om bistand til at udarbejde eller ajourføre de nationale beredskabsplaner for biologiske hændelser.

CICTE har senest gennemført et EU-finansieret treårigt projekt med titlen »Støtte for styrkelsen af biologisk sikkerhed og sikring i Latinamerika i overensstemmelse med gennemførelsen af De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1540 (2004) om ikkespredning af masseødelæggelsesvåben og disses fremføringsmidler« (Rådets afgørelse (FUSP) 2019/2108). Dette banebrydende initiativ har medvirket til at fremme indførelsen af effektive foranstaltninger til at hindre spredning af biologiske våben og disses fremføringsmidler i otte latinamerikanske lande (Argentina, Chile, Colombia, Den Dominikanske Republik, Mexico, Panama, Paraguay og Uruguay). CICTE har også bidraget til den nylige godkendelse af et dekret i Uruguay og et lovforslag i Paraguay, har bidraget til lovgivningsarbejdet i Argentina og Colombia og har rådgivet om lovgivningsforslag i Den Dominikanske Republik samt om en lov vedrørende strategisk kontrol med følsomme handelstransaktioner, som i øjeblikket er under lovgivningsmæssig gennemgang i Chile.

Desuden har OAS/CICTE med støtte fra USA for nylig også gennemført to andre projekter om beslægtede spørgsmål. Det ene med titlen »Styrkelse af de strategiske kontrolordninger i Latinamerika og Caribien (2020-2021, første fase)« arbejdede på at fremme en mere robust kontrol med overførsel af følsomme varer, herunder biologiske og kemiske agenser. Et andet projekt med titlen »Bekæmpelse af ulovlig handel med CBRN (kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare) materialer i frihandelszoner i Latinamerika« blev gennemført i 2022 for at hindre og bekæmpe spredning af materialer og teknologier i forbindelse med masseødelæggelsesvåben i seks latinamerikanske lande (Argentina, Brasilien, Chile, Mexico, Panama og Paraguay), der ligger i fire frihandelsområder, ved at sikre og optimere forsyningskæderne og styrke den strategiske handelskontrol.

Disse og andre tiltag til at øge beredskabet og reaktionskapaciteten i forbindelse med biologiske hændelser har givet gode resultater. OAS/CICTE har f.eks. udviklet et netværk af over 240 politiske og tekniske fagfolk (herunder videnskabsfolk og laboratoriepersonale) fra hele regionen, som i øjeblikket modtager virtuelle eller fysiske kurser. Gennem dette nye projekt vil OAS/CICTE bygge videre på det eksisterende netværk og fremme adgangen til en OAS-oprettet platform med kontakter, publikationer, biblioteker, aktiviteter og arrangementer fra internationale organisationer, tænketanke, ikkestatslige organisationer om bl.a. emner forbundet med biologisk sikkerhed og sikring, m.m. (5). Disse former for netværk har vist sig at være afgørende for rettidig informationsudveksling.

OAS' regionale ramme har en komparativ fordel på grund af truslernes tværnationale karakter, som nødvendigvis indebærer samarbejde mellem nabolande for at imødegå disse udfordringer. Det bidrager også til at sikre effektivitet og undgå dobbeltarbejde. Som følge af en aftale mellem CICTE/OAS og FN's Kontor for Nedrustningsanliggender (UNODA) har 1540-koordinatoren for det amerikanske kontinent faktisk været indkvarteret i OAS/CICTE siden 2017. Denne kritiske lederrolle har gjort det muligt for CICTE/OAS at føre an med hensyn til at fremme en større regional forståelse for resolutionens betydning samt i den nationale og regionale gennemførelse af dens foranstaltninger.

I denne forbindelse er OAS – som den førende regionale organisation i Nord-, Syd- og Mellemamerika – i en unik position på det amerikanske kontinent med hensyn til at påvise effektivitet som følge af dets eksisterende netværk af nationale kontaktpunkter, dets omfattende tilstedeværelse i hele regionen og dets evne til at arbejde i marken med de foreslåede begunstigede lande. Med hensyn til politikudvikling vil OAS/CICTE fortsat arbejde gennem centrale politiske organer inden for OAS såsom komitéen for sikkerhed på det amerikanske kontinent i OAS' Permanente Råd og gennem CICTE's ordinære årlige samlinger.

Forslaget nedenfor er udformet med henblik på at bygge videre på ovennævnte bestræbelser og fortsætte med at styrke regionens beredskabsniveau og gennemførelse af foranstaltninger vedrørende biologisk sikkerhed og sikring.

2.2.   Koordination med andre relevante finansieringsinitiativer

Generelt koordinerer OAS/CICTE sine aktiviteter med andre agenturer og organisationer, der modtager midler fra både de samme og forskellige donorregeringer og internationale organer.

OAS/CICTE har et mangeårigt strategisk partnerskab med FN's Kontor for Nedrustningsanliggender (UNODA) – herunder dets regionale latinamerikanske kontor UNLIREC – og 1540-komitéens ekspertgruppe med henblik på at strømline og lette teknisk bistand og kapacitetsopbygning i regionen i forbindelse med UNSCR 1540.

OAS/CICTE arbejder allerede tæt sammen med organisationer, der modtager støtte fra Den Europæiske Union, til arbejde i forbindelse med de aktiviteter, der foreslås under dette projekt. Foruden ovennævnte enheder drejer det sig om støtteenheden til gennemførelse af konventionen om forbud mod biologiske våben (BWC-ISU), Det Regionale Center for Fred, Nedrustning og Udvikling i Latinamerika og Caribien (UNLIREC) og Verdensorganisationen for Dyresundhed (WOAH). Koordinationen med disse organer varetages af en ledelse, der er beliggende i OAS' hovedsæde, for at sikre, at alle tiltag er komplementære, og for at undgå dobbeltarbejde, og for at sikre, at projektaktiviteterne er tilpasset forpligtelserne i henhold til UNSCR 1540 og BWC.

De foreslåede aktiviteter vil være rettet mod politiske beslutningstagere, lovgivere og biovidenskabelige forskere fra den offentlige og private sektor, der arbejder inden for biologisk sikkerhed og sikring. Aktiviteterne omfatter fysiske kurser for begunstigede lande samt et onlinekursus for at nå ud til endnu flere begunstigede i regionen. OAS kan for så vidt angår højtspecialiseret uddannelse og højtspecialiserede opgaver også kontrahere kortvarig støtte (f.eks. eksperter, undervisere og forskere) og arbejder sammen med sine partnere på disse områder (herunder BWC-ISU, UNODA, WOAH og EU) og den akademiske verden med henblik på at sikre, at personalet opfylder alle de tekniske krav, herunder om muligt ved at trække på de lister, der føres af disse organisationer.

Dette projekt er også klart i overensstemmelse med Rådets afgørelse fra 2019 om at støtte gennemførelsen af BWC uden for EU ved at bidrage til at mindske truslen om spredning af biologiske våben i regionen. Med henblik herpå vil projektet bidrage til at sikre, at regeringernes retlige og lovgivningsmæssige rammer er tilstrækkelige til at tage hensyn til de hurtige fremskridt inden for biovidenskab, og at de lever op til de nuværende internationale standarder.

Eftersom det klart fremgår af den samlede 2022-gennemgang, at niveauet og omfanget af sikkerheds- og ansvarlighedsforanstaltningerne i regionen fortsat er lave, er der behov for en yderligere indsats for at fremme større biologisk sikkerhed og sikring i hele regionen. Der er gjort store fremskridt, navnlig takket være Den Europæiske Unions finansielle bidrag, men der skal stadig gøres mere. Denne nye programfase vil bidrage til at bygge videre på de mange hidtidige resultater, nå ud til yderligere lande i regionen og sikre en varig virkning af de betydelige finansielle og tekniske investeringer, der allerede er foretaget.

3.   Projektbeskrivelse

3.1.   Beskrivelse

Projektet vil samle nationale myndigheder, repræsentanter for den private sektor og civilsamfundet samt internationale eksperter fra op til 11 stater i Latinamerika for at undersøge, hvilke skridt der kan tages for at sikre en styrket biologisk sikkerheds- og sikringskapacitet på disse områder. Projektet søger at styrke sekretariatets tidligere erfaring med disse forhold i Nord-, Syd- og Mellemamerika sammen med dets veletablerede netværk af kontakter og partnere, herunder de fagfolk, der deltog i det projekt, der blev gennemført i perioden 2019-2024 om biologisk sikkerhed og sikring.

Projektet følger en tostrenget tilgang, der omfatter både nationale og subregionale aktiviteter. Indsatsen på nationalt plan fokuserer på at samarbejde med de enkelte OAS-medlemsstater for at øge den nationale kapacitet, udarbejde lovgivning og regulering og udvikle landespecifikke handlingsplaner for at styrke de operationelle kapaciteter. På regionalt plan fokuserer kapacitetsopbyggende aktiviteter på at fremme informationsudvekslingen og god praksis og på at definere strukturelle, materielle og funktionelle parametre fra et regionalt perspektiv.

Endvidere søger projektet som led i sin regionale tilgang at styrke en »peerreview«-proces, som er blevet udviklet i de seneste år, i henhold til hvilken staterne frivilligt accepterer at arbejde sammen om at vurdere deres indbyrdes styrker og svagheder ved gennemførelsen af forpligtelserne i henhold til UNSCR 1540 og kortlægge effektive metoder og områder for fortsat bilateralt samarbejde. Efter de tre seneste vellykkede peerreview-øvelser inden for rammerne af UNSCR 1540 – mellem Chile og Colombia (2017), Den Dominikanske Republik og Panama (2019) og Paraguay og Uruguay (2019) – opfølgningsøvelsen mellem Den Dominikanske Republik og Panama (2022) og de planlagte aktiviteter i 2023 med Mexico, Brasilien og Chile (september/oktober 2023) og Uruguay og Chile (oktober 2023) søger projektet at iværksætte yderligere peerreview-øvelser for disse stater. Nogle af disse yderligere peerreview-øvelser vil have et særligt fokus (f.eks. strategisk handelskontrol og/eller være biologisk orienteret) for lande, der endnu ikke har gennemført sådanne øvelser.

Endelig søger projektet at fremme og forbedre fortsat samarbejde mellem lande, fremme bedste praksis og fremme praksis med at offentliggøre tekniske dokumenter (ud over de slutrapporter, som staterne indgiver) for at registrere de fremskridt, der gøres i disse peerreview-øvelser.

3.2.   Metode

3.2.1.   Organisationsstruktur

Dette projekt gennemføres af OAS/CICTE i koordination med støttede OAS-medlemsstater. OAS/CICTE-ledelsen for projektet består af tre medarbejdere og en administrativ/finansiel støttemedarbejder med base i i OAS-hovedsædet i Washington i koordination med eksternt, kontraktansat personale, på grundlag af specifikke aktiviteter, der skal udføres, og under CICTE-eksekutivsekretærens overordnede tilsyn og vejledning.

Som nævnt ovenfor omfatter eksternt kontraktansat personale en juridisk specialist og en teknisk specialist i kapacitetsopbygning. For så vidt angår højtspecialiseret uddannelse og højtspecialiserede opgaver kan OAS også kontrahere kortvarig støtte (eksperter, undervisere og forskere) fra andre tekniske partnerorganisationers ekspertlister, herunder BWC-ISU, UNODA, WOAH og Den Europæiske Union.

OAS/CICTE-ledelsen koordinerer direkte med de nationale myndigheder i de medlemsstater, der tidligere har anmodet om støtte i forbindelse med resolution 1540 (2004). I flere tilfælde kan OAS anvende eksisterende samarbejdsaftaler for at bistå medlemsstaterne på de områder af gennemførelsen af UNSCR 1540, der danner grundlag for den tekniske bistand.

3.2.2.   Teknisk tilgang

Anmodninger om lovgivningsmæssig og teknisk bistand kræver, at en juridisk ekspert foretager en indledende vurdering og analyse af eksisterende lovgivning og bestemmelser i samarbejde med projektledelsen og relevante myndigheder i de begunstigede lande gennem lovgivningsmæssige og tekniske bistandsmissioner for at identificere specifikke mangler og landeprioriteter. Resultaterne og erfaringerne fra det tidligere projekt om biologisk sikkerhed og sikring vil blive brugt som grundlag for fremtidig uddannelse. Det regionale netværk, der er oprettet blandt deltagerne i de fysiske kurser og masselæringskurserne online (MOOC), vil også blive anvendt til at distribuere ajourførte tekniske oplysninger om biologiske sikkerheds- og sikringsområder med henblik på at skabe et diskussionsforum for disse emner og styrke det regionale samarbejde.

Aktiviteter til fremme og styrkelse af det nationale samarbejde vil omfatte:

—	analyse af eksisterende lovgivning og bestemmelser i de begunstigede lande for at identificere specifikke mangler.

—	Udarbejdelse og vedtagelse af kontrollister over biologiske agenser og toksiner (baseret på biologiske sikkerheds- eller sikringskriterier afhængigt af risikoklassificeringen for patogener) og eksportkontrollister.

—	udvikling og vedtagelse af nationale beredskabsplaner for biologiske trusler.

—	Udvikling af nationale retningslinjer for beskyttelse af biologiske agenser mod utilsigtet eller forsætlig spredning, herunder passende effektive foranstaltninger til at redegøre for og sikre sådanne genstande i produktion, anvendelse, opbevaring eller transport og deres fysiske beskyttelse.

—	Udvikling af retningslinjer for registrering, indsamling og indgivelse af de oplysninger, som BWC-ISU anmoder om med hensyn til CBM'er.

Aktiviteter til fremme og styrkelse af det regionale samarbejde vil omfatte:

—	udvikling af opfølgende kapacitetsopbyggende aktiviteter og samarbejdsaktiviteter for lande i regionen, der har udført peerreview-øvelser i forbindelse med gennemførelsen af UNSCR 1540.

—	Etablering af yderligere peerreview-øvelser med stærkt fokus på forpligtelser i henhold til UNSCR 1540 vedrørende biologiske våben.

—	Styrkelse af det regionale netværk af fagfolk, der ønsker at beskæftige sig med spørgsmål vedrørende biologisk sikkerhed og sikring.

—	Udarbejdelse og offentliggørelse af tekniske dokumenter om peerreview-relaterede aktiviteter.

OAS/CICTE vil gennemføre uddannelseskurser om biologisk sikkerhed og sikring hos alle de begunstigede for at støtte den tekniske og lovgivningsmæssige bistand og den regionale samarbejdsindsats, der er omhandlet i dette projekt. Disse uddannelseskurser vil bygge på den tidligere indsats, blive varetaget af internationale eksperter og vil blive koordineret af OAS/CICTE's ledelse. Kurserne vil også tjene til at opbygge kapacitet og etablere en gruppe af undervisere og netværk af fagfolk fra de begunstigedes forskellige videnskabelige institutioner. Dette ekspertpersonale kan formidle viden, bedste laboratoriepraksis, -teknikker og -metoder til styring af biologiske risici i laboratorier og forskningsinstitutter.

OAS/CICTE vil samarbejde med akademikere og forskere om at videreføre et allerede etableret onlinekursus for laboratoriepersonale og politiske beslutningstagere. Videreførelse af dette kursus vil bidrage til at forbedre de nuværende ressourcer til videreformidling af viden og bevidstgørelse om biologisk sikkerhed og sikring og bioetik blandt akademikere, lærere, studerende og forskere inden for biovidenskab og andre relevante interessenter. Desuden vil OAS/CICTE udvikle nye MOOC-moduler eller -kurser om ansvarlig videnskab, forskning med dobbelt anvendelse, problematisk forskning med dobbelt anvendelse og tilsynsmekanismer.

Sluttelig udføres opsøgende arbejde og bevidstgørelse om biologisk sikkerhed og sikring, UNSCR 1540 og gennemførelse af BWC blandt politiske beslutningstagere, parlamentarikere og erhvervslivet i forbindelse med de tekniske og lovgivningsmæssige bistandsmissioner og de regionale og subregionale aktiviteter, der er omfattet af dette forslag.

3.2.3.   Kønsperspektivet

OAS/CICTE spiller via sit 1540-program en vigtig rolle med hensyn til at støtte medlemsstaternes bestræbelser på at opbygge kapacitet til at gennemføre resolution 1540 (2004) og bekæmpe spredning samt fremme kønsligestilling. Alle disse resultater bidrager til at opfylde FN's mål for bæredygtig udvikling og supplerer OAS-medlemsstaternes bestræbelser på at gennemføre relevante instrumenter på områderne for den globale nedrustnings- og ikkespredningsordning.

OAS/CICTE søger at sikre ligestilling i ansættelsesprocessen for at bistå projektets begunstigede lande og tilskynder de begunstigede lande til på en meningsfuld måde at inddrage kvinder i alle faser af projektet. Der skal gøres en særlig indsats for at indarbejde et kønsperspektiv og sætte kvinder i centrum for de emner, der drøftes.

Desuden fremmer OAS/CICTE indsatsen for mangfoldighed, lighed, inklusion og tilgængelighed gennem en institutionel politik for ligestilling mellem kønnene, mangfoldighed og menneskerettigheder og en kommunikationsvejledning, der skal sikre, at politikker, programmer, projekter og praksis tager hensyn til og visuelt repræsenterer forskellige grupper, herunder sårbare grupper. Hvert projekt gennemgår en formel »godkendelsesproces« på tværs af tjenestegrenene, hvor OAS-fageksperter giver feedback, som de ansvarlige for gennemførelsen skal tage stilling til.

OAS/CICTE er også styret af en institutionel politik mod seksuel chikane. Inden en aktivitet påbegyndes, giver OAS/CICTE en adfærdskodeks til alle deltagere (herunder højtstående statslige myndigheder) for at sikre respekt, værdighed og inklusivitet i alle programmer og for at tilskynde til rapportering om enhver adfærd, der kan virke ubehagelig for andre.

3.2.4.   Ekstern koordination

I tillæg til koordination og samarbejde med de nationale myndigheder i hele regionen koordinerer og samarbejder OAS med andre institutioner og organisationer under projektets gennemførelse. De enheder, der er nævnt nedenfor, kan være i stand til at yde støtte vedrørende specifikke spørgsmål og hjælpe til med at fremme initiativet i regionen:

—	Sikkerhedsrådets komité, der er nedsat i medfør af UNSCR 1540, og dens ekspertgruppe

—	FN's Kontor for Nedrustningsanliggender (UNODA), herunder støtteenheden til gennemførelse af konventionen om forbud mod biologiske våben

—	De Forenede Nationers Regionale Center for Fred, Nedrustning og Udvikling i Latinamerika og Caribien (UNLIREC)

—	Verdenssundhedsorganisationen (WHO), herunder Den Panamerikanske Sundhedsorganisation (PAHO)

—	Verdensorganisationen for Dyresundhed (WOAH)

—

civilsamfundsorganisationer, den akademiske verden og organisationer i den private sektor, hvis mål er i overensstemmelse med målene i dette forslag, herunder Sandia National Laboratories, James Martin Center for Nonproliferation Studies - CNS, Johns Hopkins Center for Health Security, Den Internationale Sammenslutning af Biosikkerhedsforeninger (International Federation of Biosafety Associations (IFBA)) og andre nationale sammenslutninger vedrørende biologisk sikkerhed og sikring i de begunstigede lande.

3.3.   Projektets mål og aktiviteter

Mål 1 Styrkelse af de eksisterende nationale normative rammer for biologisk sikkerhed og sikring i hvert af de projektbegunstigede stater

Støtteaktiviteter

—	Aktivitet 1.1: Gennemgå de eksisterende lovgivnings- og reguleringsmæssige rammer i hver begunstiget stat med henblik på at identificere mangler og prioriterede områder.

—	Aktivitet 1.2: Yde lovgivningsmæssig bistand efter behov, herunder udformning af lovgivning og bestemmelser til gennemførelse af ajourføring eller udarbejdelse af nationale planer, kontrollister, ajourføring eller udarbejdelse af nationale beredskabsplaner for biologiske hændelser.

—	Aktivitet 1.3: Foretage en teknisk vurdering i hver enkelt begunstiget stat med centrale nationale interessenter for at vurdere behovene og identificere mangler i forbindelse med gennemførelsen af UNSCR 1540 og BWC, som vil indgå i en vurderingsrapport.

—

Aktivitet 1.4: Ud fra behov og ressourcer og tidligere resultater af projekter, der allerede er gennemført, fremme uddannelsen på et eller begge af følgende områder: gennemførelse af biologiske sikkerheds- og sikringsforanstaltninger i den nationale plan for reaktion på og/eller forebyggelse af biologiske trusler.

—

Aktivitet 1.5: Bidrage til udvikling af nationale retningslinjer for beskyttelse af biologiske agenser mod utilsigtet eller forsætlig udslip og nationale retningslinjer for redegørelse for og sikring af biologiske agenser i produktion, anvendelse, opbevaring eller transport og deres fysiske beskyttelse.

—	Aktivitet 1.6: Udvikle og yde støtte på stedet via en onlineplatform på spansk for at bistå staterne i processen med at registrere institutioner for at lette indsamlingen af de oplysninger, der er indeholdt i de CBM'er, der skal indberettes til BWC-ISU.

Forventede resultater

—	Udarbejdelse af vurderingsrapport med anbefalinger pr. land og pr. agentur.

—	Mindst én lovgivningsmæssig bistandsmission pr. land for at støtte udarbejdelsen af kontrollister og/eller nationale planer og/eller udarbejde relevant lovgivning/relevante bestemmelser.

—	Liste over patogener i henhold til en risikoklassificering og/eller eksportkontrollister i overensstemmelse med statens behov.

—	Nationale planer for de enkelte stater under hensyntagen til deres mangler og prioriteter.

—	Retningslinjer, der indeholder foranstaltninger til at redegøre for og sikre biologiske agenser i produktion, anvendelse, opbevaring eller transport og deres fysiske beskyttelse.

—	Udvikling af onlineplatforme for netværk for at lette kapacitetsopbygning inden for biologisk sikkerhed og sikring.

Mål 2 Støtte til overholdelsen af internationale ordninger ved at fremme samarbejde mellem begunstigede lande og bistå med indgivelser og erklæringer vedrørende relevante instrumenter vedrørende biologiske våben.

Støtteaktiviteter

—	Aktivitet 2.1: Muliggøre op til tre nye peerreview-øvelser med stærkt fokus på bl.a. gennemførelsesforanstaltninger vedrørende biologisk sikkerhed og sikring, strategisk handelskontrol og transport af biologiske agenser.

—	Aktivitet 2.2: Gennemføre tre regionale workshopper om peerreview-øvelser i forbindelse med gennemførelsen af UNSCR 1540.

—	Aktivitet 2.3: Udarbejde og offentliggøre tekniske dokumenter om peerreview-relaterede aktiviteter.

—

Aktivitet 2.4: Udforme og udvikle et uddannelsesmodul ved hjælp af en nyligt udviklet platform for masselæringskurser online (MOOC) med henblik på at vejlede nationale myndigheder om, hvordan de indsamler og sammenstiller relevante oplysninger til CBM'erne og indgiver dem til BWC-ISU (som supplement til oplysningerne i vejledningen om deltagelse i BWC's tillidsskabende foranstaltninger, som blev udsendt af BWC-ISU i 2015).

—	Aktivitet 2.5: Udvikle en regional/subregional aktivitet for at øge bevidstheden om betydningen af og de potentielle fordele ved at indgive CBM'erne til BWC-ISU.

—	Aktivitet 2.6: Tilrettelægge en regional konference om biologisk sikkerhed og sikring for bl.a. at øge koordineringen af centrale nationale agenturer og fremme informationsudveksling med den akademiske sektor, NGO'er og andre relevante interessenter.

—	Aktivitet 2.7: Tilrettelægge en regional konference om status for gennemførelsen af UNSCR 1540 (2004) i Nord-, Syd- og Mellemamerika for at øge bevidstheden om overholdelse af de relevante ordninger.

Forventede resultater

—	Øget bevidsthed om overholdelse af internationale forpligtelser vedrørende UNSCR 1540 og BWC i de begunstigede landes offentlige og private sektorer.

—	Muliggørelse af peerreview-øvelser i seks begunstigede lande.

—	Øget koordinering og samarbejde mellem agenturer i de begunstigede lande med hensyn til bedste praksis inden for biologisk sikkerhed og sikring.

—	Styrkelse af sikkerhedsforanstaltningerne i frihandelszoner vedrørende materiel, der er knyttet til biologiske våben.

—	Øget bevidsthed om overholdelse af internationale forpligtelser med hensyn til BWC gennem fremlæggelse af relevante indgivelser og erklæringer og politiske beslutningstageres deltagelse i Konferencer af Deltagende Stater og andre internationale fora, alt efter hvad der er relevant.

Mål 3 Udvikling af uddannelsesaktiviteter i de begunstigede lande om biologisk sikkerhed og sikring.

Støtteaktiviteter

—

Aktivitet 3.1: Tilrettelægge og gennemføre op til otte uddannelseskurser i landet med en tilgang med »uddannelse af undervisere« om biologisk sikkerhed og sikring. Ved uddannelse i biologisk sikkerhed og sikring vil der blandt andre emner blive taget hensyn til beskyttelse af højrisikopatogener samt deres syntetiske biologiske materialer og relateret biovidenskabelig infrastruktur. Både kurser i biologisk sikkerhed og sikring vil have en stærk risikostyringskomponent og tjene til at fremme en sikkerheds- og sikringskultur. Emner som forskning med dobbelt anvendelse, problematisk forskning med dobbelt anvendelse og etablering af tilsynsmekanismer vil også blive taget i betragtning.

—	Aktivitet 3.2: Oprette et netværk af undervisere i biologisk sikkerhed og sikring i hvert begunstiget land og blandt andre begunstigede stater.

—

Aktivitet 3.3: Udforme og udvikle et uddannelsesmodul med udgangspunkt i den allerede udviklede MOOC-platform med det formål at øge bevidstheden om forskning med dobbelt anvendelse, problematisk forskning med dobbelt anvendelse, etik og biovidenskab, adfærdskodekser og mulige tilsynsmekanismer med henblik på at mindske risikoen for eventuelt misbrug af materialer, udstyr, oplysninger, herunder implicit viden, under forskningsprocessen.

—

Aktivitet 3.4: Tilrettelægge og gennemføre (kan leveres i tilknytning til de biologiske sikkerheds- og sikringskurser) en skrivebordsøvelse med et scenarie, hvor den biologiske sikkerhed og sikring bør styrkes eller gennemføres. I løbet af aktiviteten vil emner vedrørende internationale standarder, sporbarhedskæde, adskillelse af farlige materialer samt risikostyring i forbindelse med transport blive taget i betragtning.

Forventede resultater

—	Oprettelse af netværk af undervisere og eksperter i biologisk sikkerhed og sikring i hvert land.

—	Oprettelse af åbne onlinekurser og gennemførelse af otte kurser.

—	Uddannelse i de begunstigede stater af forskere fra agenturer, der beskæftiger sig med biologisk sikkerhed og sikring.

—	Tilskyndelse til, at kursusdeltagere gennemgår IFBA-certificering (certificering under Den Internationale Sammenslutning af Biosikkerhedsforeninger), og tilskyndelse til oprettelse af sammenslutninger inden for biologisk sikkerhed/biologisk sikring/mikrobiologi.

Mål 4 Konsolidering af et regionalt fællesskab eller netværk af interessenter ved hos hver begunstiget at fremme aktiv deltagelse af repræsentanter fra den private og offentlige sektor i relevante internationale fora i forbindelse med biologisk sikkerhed og sikring.

Støtteaktiviteter

—

Aktivitet 4.1 Dette projekt søger at udvide et nyligt oprettet netværk af biovidenskabsfagfolk. Projektet søger endvidere at fremme samspillet mellem disse biovidenskabsfagfolk gennem onlineseminarer for at drøfte forskellige emner vedrørende deres ekspertise og skabe et rum til udveksling af erfaringer.

—	Aktivitet 4.2 Fremme deltagelse af fagfolk, myndigheder på højt plan, teknikere i internationale, regionale og andre fora om arrangementer vedrørende biologisk sikkerhed og sikring, sideløbende arrangementer og møder, der gør det muligt at øge viden og den aktive deltagelse.

Forventede resultater

—	Oprettelse af netværk af undervisere og eksperter i biologisk sikkerhed og sikring i regionen.

—	Øget bevidsthed hos myndigheder på højt plan og deres teknikere, der fremmer udviklingen af reguleringsforanstaltninger til effektiv gennemførelse af UNSCR 1540 og BWC.

4.   Begunstigede

De direkte begunstigede i modtagerstaterne er nationale institutioner og myndigheder med ansvar for biologisk sikkerhed og sikring i 11 lande i Latinamerika (Argentina, Chile, Colombia, Costa Rica, Den Dominikanske Republik, Ecuador, Mexico, Panama, Paraguay, Peru og Uruguay).

5.   Den Europæiske Unions synlighed

OAS/CICTE sikrer, at alle projektaktiviteter anerkender Den Europæiske Unions finansielle støtte på flere måder. EU's støtte fremhæves via pressemeddelelser, sociale medier og interviews med nyhedsmedier i forbindelse med højtprofilerede arrangementer. Alt udstyr, alle trykte materialer og al computersoftware doneret til begunstigede lande vil blive mærket som finansieret af Unionen. Projektpersonale bærer EU's logo og/eller flag på alle hatte, overtræksdragter eller arbejdsuniformer som en klar brandingmetode. Unionens støtte offentliggøres i stort omfang og er synlig på OAS' websteder og publikationer vedrørende projektet og de programmer, der støttes.

6.   Varighed

Den planlagte tidsramme for gennemførelse af projektet er 36 måneder.

7.   Generel opbygning

Den tekniske gennemførelse af projektet varetages af OAS/CICTE gennem dens eksisterende 1540-program.

8.   Partnere

OAS/CICTE gennemfører projektet i partnerskab med nationale myndigheder i de begunstigede stater i samarbejde med strategiske partnere.

9.   Rapportering

Situationsrapporter i form af en beretning og finansiel status forelægges hvert år for at muliggøre passende og rettidig overvågning og evaluering, og OAS/CICTE opretholder tæt kontakt med donoren.

---

(1)  Global Health Security Index. Findes på: https://www.ghsindex.org/.

(2)  Mapping Biosafety Level-3 Laboratories by Publications. Center for Security and Emerging Technology. August 2022. Findes på: CSET Mapping BSL3 Labs.

(3)  https://documents-dds-ny.un.org/doc/UNDOC/GEN/N22/725/80/PDF/N2272580.pdf?OpenElement.

(4)  https://bwc-ecbm.unog.ch.

(5)  Interaktiv prototype af platformen: https://xd.adobe.com/view/68f5f48c-1813-4dff-8840-b5113a7c9a22-3da6/?fullscreen&hints=off.