(1)

Ved forordning (EU) 2018/1240 blev der oprettet et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), der er et system for tredjelandsstatsborgere, der er fritaget fra visumpligten, når de passerer de ydre grænser. I forordningen fastsættes betingelserne og procedurerne for udstedelse af eller afslag på rejsetilladelser.

(2)

Den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed kan, når den behandler og træffer afgørelse om ansøgninger om rejsetilladelse, på visse betingelser indkalde ansøgeren til en samtale i vedkommendes bopælsland. I princippet bør denne samtale finde sted på det af medlemsstatens konsulater, der ligger tættest på ansøgerens bopælssted.

(3)

Audio- og videokommunikation bør under hensyntagen til den seneste teknologiske udvikling lette ansøgningsproceduren og tilvejebringe forskellige måder at gennemføre en samtale på afstand. Det er derfor nødvendigt at fastsætte kravene til de audiovisuelle fjernkommunikationsmidler. Disse krav bør omfatte regler om databeskyttelse, sikkerhed og fortrolighed. Det er også nødvendigt at vedtage regler for afprøvning, udvælgelse og drift af værktøjerne.

(4)

For så vidt angår håndteringen af personoplysninger henviser denne afgørelse til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (2). I denne forbindelse skal ansøgeren, hvis samtalen optages, underrettes om optagelsen og give sit samtykke hertil, inden samtalen påbegyndes.

(5)

Da forordning (EU) 2018/1240 bygger på Schengenreglerne, har Danmark i medfør af artikel 4 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, meddelt, at forordning (EU) 2018/1240 er gennemført i Danmarks nationale lovgivning. Danmark er derfor bundet af denne afgørelse.

(6)

Denne afgørelse udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i (3). Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(7)

For så vidt angår Island og Norge udgør denne afgørelse en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (4), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (5).

(8)

For så vidt angår Schweiz udgør denne afgørelse en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (6), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (7).

(9)

For så vidt angår Liechtenstein udgør denne afgørelse en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (8), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU (9).

(10)

Denne afgørelse udgør en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2011.

(11)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse afgav udtalelse den 10. maj 2021.

(12)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelsen fra Udvalget for Intelligente Grænser —