1.   Ved denne forordning oprettes Det Europæiske Industri-, Teknologi- og Forskningskompetencecenter for Cybersikkerhed (»kompetencecentret«) og Netværket af Nationale Koordinationscentre (»netværket«). Den fastsætter regler for udpegelsen af nationale koordinationscentre samt regler for oprettelsen af Kompetencefælleskabet for Cybersikkerhed (»fællesskabet«).

2.   Kompetencecentret skal spille en afgørende rolle ved gennemførelsen af cybersikkerhedsdelen i programmet for det digitale Europa, navnlig vedrørende tiltag i tilknytning til artikel 6 i forordning (EU) 2021/694, og skal bidrage til gennemførelsen af Horisont Europa, navnlig vedrørende afsnit 3.1.3 i søjle II i bilag I i Rådets afgørelse (EU) 2021/764 (12).

3.   Medlemsstaterne bidrager kollektivt til kompetencecentrets og netværkets arbejde.

4.   Denne forordning berører ikke medlemsstaternes beføjelser med hensyn til offentlig sikkerhed, forsvar, statens sikkerhed og statens aktiviteter på det strafferetlige område.

1.   Kompetencecentrets og netværkets mission er at bistå Unionen med at:

2.   Kompetencecentret og netværket udfører deres opgaver i samarbejde med ENISA og fællesskabet i relevant omfang.

3.   I overensstemmelse med retsakterne om oprettelse af de relevante programmer, navnlig Horisont Europa og programmet for det digitale Europa, anvender kompetencecentret Unionens relevante finansielle ressourcer på en sådan måde, at det bidrager til missionen i stk. 1.

1.   Kompetencecentrets overordnede mål er, at fremme forskning, innovation og ibrugtagning på cybersikkerhedsområdet med henblik på at opfylde den mission, der er fastsat i artikel 3.

2.   Kompetencecentret har følgende specifikke mål:

3.   Kompetencecentret gennemfører de i stk. 2 omhandlede specifikke mål ved at:

1.   Med henblik på at opfylde sin mission og mål har kompetencecentret følgende opgaver:

2.   De i stk. 1, litra a), omhandlede strategiske opgaver består af:

3.   De i stk. 1, litra b), omhandlede gennemførelsesopgaver består af:

4.   Kompetencecentret udfører opgaverne fastsat i stk. 1 i tæt samarbejde med netværket.

5.   I overensstemmelse med artikel 6 i forordning (EU) 2021/695 og med forbehold af en bidragsaftale, som defineret i finansforordningens artikel 2, nr. 18, kan kompetencecentret pålægges gennemførelsen af de cybersikkerhedsdele i henhold til Horisont Europa, der ikke er medfinansieret af medlemsstaterne, navnlig vedrørende afsnit 3.1.3 i søjle II i bilag I til afgørelse (EU) 2021/764.

1.   Senest den 29. december 2021 udpeger hver medlemsstat en enhed, der opfylder kriterierne i stk. 5, til at fungere som det nationale koordinationscenter med henblik på denne forordning. Hver medlemsstat giver straks bestyrelsen meddelelse om denne enhed. En sådan enhed kan være en enhed, der allerede er etableret i den pågældende medlemsstat.

Fristen fastsat i dette stykkes første afsnit forlænges med den periode, hvor Kommissionen skal afgive den i stk. 2 omhandlede udtalelse.

2.   En medlemsstat kan til enhver tid anmode Kommissionen om en udtalelse om, hvorvidt den enhed, som medlemsstaten har udpeget eller agter at udpege til at fungere som sit nationale koordinationscenter, har den nødvendige kapacitet til at forvalte midler til at opfylde missionen og målene fastsat i denne forordning. Kommissionen afgiver sin udtalelse til den pågældende medlemsstat senest tre måneder efter medlemsstatens anmodning.

3.   På grundlag af en medlemsstats meddelelse om en enhed, som omhandlet i stk. 1, registrerer bestyrelsen senest tre måneder efter meddelelsen enheden som nationalt koordinationscenter. Kompetencecentret offentliggør listen over udpegede nationale koordinationscentre.

4.   En medlemsstat kan til enhver tid udpege en ny enhed til at fungere som det nationale koordinationscenter med henblik på denne forordning. Stk. 1, 2 og 3 finder anvendelse på udpegelsen af en ny enhed.

5.   Det nationale koordinationscenter skal være en offentlig enhed eller en enhed, hvor majoriteten ejes af medlemsstaten, der udøver offentlige administrative funktioner i henhold til national ret, herunder ved delegation, og skal have kapacitet til at kunne støtte kompetencecentret og netværket med at opfylde deres mission som fastsat i denne forordnings artikel 3. Det skal enten råde over eller have adgang til forskningsmæssig og teknologisk cybersikkerhedsekspertise. Det skal have kapacitet til effektivt at inddrage og koordinere med industrien, den offentlige sektor, den akademiske verden og forskningsverdenen, og borgerne, samt med de myndigheder, der er udpeget i medfør af direktiv (EU) 2016/1148.

6.   Et nationalt koordinationscenter kan til enhver tid anmode om at få anerkendt, at det har den nødvendige kapacitet til at forvalte midler til at opfylde missionen og målene fastsat i denne forordning, i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/695 og (EU) 2021/694. Senest for tre måneder efter en sådan anmodning foretager Kommissionen en vurdering om hvorvidt dette nationale koordinationscenter har en sådan kapacitet og træffer en afgørelse.

Hvor Kommissionen har afgivet en positiv udtalelse til en medlemsstat i overensstemmelse med proceduren i stk. 2, anses denne udtalelse for at være en afgørelse, der anerkender, at den pågældende enhed har den nødvendige kapacitet med henblik på nærværende stykke.

Senest den 29. august 2021, efter høring af bestyrelsen, udsteder Kommissionen retningslinjer om vurderingen som omhandlet i første afsnit, herunder en præcisering af betingelserne for anerkendelse, og af hvordan udtalelser og vurderinger foretages.

Inden udstedelsen af den i stk. 2 omhandlede udtalelse og den i nærværende stykkes først afsnit omhandlede afgørelse, tager Kommissionen hensyn til enhver oplysning og al dokumentation indgivet af det anmodende nationale koordinationscenter.

Enhver afgørelse om ikke at anerkende et nationalt koordinationscenter som havende den nødvendige kapacitet til at forvalte midler til at opfylde missionen og målene fastsat i denne forordning begrundes behørigt med angivelse af hvilke krav, det anmodende nationale koordinationscenter stadig mangler at opfylde, som berettiger afgørelsen om at nægte anerkendelse. Ethvert nationalt koordinationscenter, hvis anmodning om anerkendelse er blevet afvist, kan til enhver tid genindsende sin anmodning med yderligere oplysninger.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen i tilfælde af ændringer af det nationale koordinationscenter såsom med hensyn til det nationale koordinationscenters sammensætning eller retlige form eller andre relevante aspekter, som påvirker dets kapacitet til at forvalte midler til at opfylde missionen og målene fastsat i denne forordning. Ved modtagelsen af sådan underretning kan Kommissionen tage en afgørelse om at tildele eller nægte anerkendelsen af det nationale koordinationscenter som havende den nødvendige kapacitet til at forvalte midler op til fornyet overvejelse i overensstemmelse hermed.

7.   Netværket består af alle de nationale koordinationscentre, som er meddelt til bestyrelsen af medlemsstaterne.

1.   De nationale koordinationscentre udfører følgende opgaver:

2.   Med henblik på denne artikels stk. 1, litra f), kan finansiel støtte til tredjeparter ydes i enhver af de former for EU-bidrag, der er angivet i finansforordningens artikel 125, herunder i form af faste beløb.

3.   På grundlag af en afgørelse som omhandlet i nærværende forordnings artikel 6, stk. 6, kan de nationale koordinationscentre modtage et tilskud fra Unionen i overensstemmelse med finansforordningens artikel 195, stk. 1, litra d), i forbindelse med udførelsen af de opgaver, der er fastsat i denne artikel.

4.   De nationale koordinationscentre samarbejder, hvor det er relevant, gennem netværket.

1.   Fællesskabet bidrager til kompetencecentrets og netværkets mission, der er fastsat i artikel 3, og styrker, deler og formidler cybersikkerhedsekspertise i hele Unionen.

2.   Fællesskabet består af industri, herunder SMV'er, akademiske organisationer og forskningsorganisationer, andre relevante civilsamfundssammenslutninger samt, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt, relevante europæiske standardiseringsorganisationer, offentlige organer og andre enheder, der beskæftiger sig med operationelle og tekniske cybersikkerhedsspørgsmål, og, hvor det er relevant, interessenter i sektorer, der har en interesse i cybersikkerhed og som står over for cybersikkerhedsudfordringer. Fællesskabet samler de vigtigste interessenter med hensyn til teknologisk, industriel, akademisk og forskningsmæssig cybersikkerhedskapacitet i Unionen. Det inddrager nationale koordinationscentre, europæiske digitale innovationsknudepunkter, hvor det er relevant, samt EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer med relevant ekspertise, såsom ENISA.

3.   Kun enheder, der er etableret i medlemsstaterne, kan registreres som medlemmer af fællesskabet. De skal påvise, at de kan bidrage til missionen, og skal have cybersikkerhedsekspertise på mindst ét af følgende områder:

4.   Kompetencecentret registrerer på deres egen anmodning enheder som medlemmer af fællesskabet efter en vurdering foretaget af det nationale koordinationscenter i den medlemsstat, i hvilken disse enheder er etableret, med henblik på at bekræfte at disse enheder opfylder kriterierne fastsat i denne artikels stk. 3. Denne vurdering tager også hensyn til eventuelle relevante nationale vurderinger af sikkerhedsmæssige årsager, der er foretaget af de nationale kompetente myndigheder. Sådanne registreringer er ikke tidsbegrænsede, men kan til enhver tid tilbagekaldes af kompetencecentret, hvis det relevante nationale koordinationscenter mener, at den pågældende enhed ikke længere opfylder kriterierne i denne artikels stk. 3, eller den falder ind under finansforordningens artikel 136, eller af berettigede sikkerhedsmæssige årsager. Hvor medlemsskabet af fællesskabet ophæves af sikkerhedsmæssige årsager, skal beslutningen om ophævelse være forholdsmæssig og begrundet. De nationale koordinationscentre skal tilstræbe at opnå en afbalanceret repræsentation af interessenter i fællesskabet og aktivt tilskynde deltagelse, navnlig af SMV'er.

5.   Nationale koordinationscentre tilskyndes til at samarbejde gennem netværket for at harmonisere den måde, hvorpå de anvender kriterierne i stk. 3, og procedurerne for vurdering og registrering af enheder, der er omhandlet i stk. 4.

6.   Kompetencecentret registrerer relevante EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer som medlemmer af fællesskabet efter en vurdering af, om denne EU-institution eller dette EU-organ, — kontor eller -agentur opfylder kriterierne i denne artikels stk. 3. Sådanne registreringer er ikke tidsbegrænset, men kan til enhver tid tilbagekaldes af kompetencecentret, hvis det vurderer, at EU-institutionen, -organet, -kontoret eller -agenturet ikke længere opfylder kriterierne i denne artikels stk. 3, eller den eller det falder under finansforordningens artikel 136.

7.   Repræsentanter for EU-institutionerne, -organerne, -kontorerne og -agenturerne kan deltage i arbejdet i fællesskabet.

8.   En enhed, der er registreret som et medlem af fællesskabet, udpeger dens repræsentanter for at sikre en effektiv dialog. Disse repræsentanter skal have ekspertise med hensyn til cybersikkerhedsforskning, -teknologi eller -industri. Bestyrelsen kan præcisere kravene yderligere uden unødigt at begrænse enhederne i udpegelsen af deres repræsentanter.

9.   Fællesskabet yder gennem sine arbejdsgrupper, navnlig gennem Den Strategiske Rådgivningsgruppe, strategisk rådgivning til den administrerende direktør og bestyrelsen om dagsordenen, det årlige arbejdsprogram samt det årlige og det flerårige arbejdsprogram i overensstemmelse med forretningsordenen, som bestyrelsen vedtager.

1.   For at sikre overensstemmelse og komplementaritet samtidig med at overlap af indsatsen undgås, samarbejder kompetencecentret med relevante EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer, herunder ENISA, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, Det Fælles Forskningscenter under Kommissionen, Forvaltningsorganet for Forskning, Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd og Det Europæiske Forvaltningsorgan for Sundhed og Det Digitale Område oprettet ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/173 (13), relevante europæiske digitale innovationsknudepunkter, Det Europæiske Center for Bekæmpelse af Cyberkriminalitet hos Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde, oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 (14), Det Europæiske Forsvarsagentur for så vidt angår de opgaver, der er fastsat i nærværende forordnings artikel 5, og andre relevante EU-enheder. Kompetencecentret kan også samarbejde med internationale organisationer, hvor det er relevant.

2.   Det i denne artikels stk. 1 omhandlede samarbejde kan finde sted inden for rammerne af samarbejdsordninger. Disse ordninger forelægges bestyrelsen til godkendelse. Enhver udveksling af klassificerede informationer finder sted inden for rammerne af administrative ordninger, der indgås i overensstemmelse med artikel 36, stk. 3.

1.   Kompetencecentrets medlemmer er Unionen, repræsenteret ved Kommissionen, samt medlemsstaterne.

2.   Kompetencecentrets struktur sikrer opfyldelsen af de i artikel 4 fastsatte mål og de i artikel 5 fastsatte opgaver og omfatter:

1.   Bestyrelsen består af én repræsentant for hver medlemsstat og to repræsentanter for Kommissionen der handler på vegne af Unionen.

2.   Hvert medlem af bestyrelsen har en suppleant. Denne suppleant repræsenterer medlemmet i medlemmets fravær.

3.   De medlemmer af bestyrelsen, som er udpeget af medlemsstaterne, og deres suppleanter skal være medarbejdere i deres respektive medlemsstaters offentlige sektor og udpeges på grundlag af deres viden med hensyn til cybersikkerhedsforskning, -teknologi og -industri, deres evne til at sikre koordineringen af tiltag og indstillinger med deres respektive nationale koordinationscenter, eller deres relevante ledelsesmæssige, administrative og budgetmæssige færdigheder. Kommissionen udpeger sine medlemmer af bestyrelsen og deres suppleanter på grundlag af deres viden med hensyn til cybersikkerhed, teknologi eller deres relevante ledelsesmæssige, administrative og budgetmæssige færdigheder og på grundlag af deres evne til at sikre koordinering, synergier og så vidt muligt fælles initiativer mellem forskellige sektorspecifikke eller horisontale EU-politikker, der vedrører cybersikkerhed. Kommissionen og medlemsstaterne bestræber sig på at begrænse udskiftningen af deres repræsentanter i bestyrelsen med henblik på at sikre kontinuitet i bestyrelsens arbejde. Kommissionen og medlemsstaterne tilstræber at opnå en ligelig repræsentation af mænd og kvinder i bestyrelsen.

4.   Medlemmer af bestyrelsen og deres suppleanter udnævnes for en fireårig periode. Denne periode kan fornyes.

5.   Medlemmerne af bestyrelsen sikrer, at kompetencecentrets mission, mål, identitet og autonomi beskyttes, og at dets tiltag stemmer overens med denne mission og disse mål på uafhængig og gennemsigtig vis.

6.   Bestyrelsen kan indbyde observatører, herunder repræsentanter fra de relevante EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer og medlemmer af fællesskabet, til at deltage i bestyrelsens møder, alt efter hvad det er relevant.

7.   En repræsentant fra ENISA er permanent observatør i bestyrelsen. Bestyrelsen kan indbyde en repræsentant fra Den Strategiske Rådgivningsgruppe til at deltage i sine møder.

8.   Den administrerende direktør deltager i bestyrelsens møder, men har ikke stemmeret.

1.   Bestyrelsen har det overordnede ansvar for den strategiske retning og driften af kompetencecentret, fører tilsyn med gennemførelsen af dets aktiviteter og er ansvarlig for alle opgaver, der ikke specifikt pålægges den administrerende direktør.

2.   Bestyrelsen vedtager sin forretningsorden. Denne forretningsorden skal omfatte særlige procedurer for at konstatere og undgå interessekonflikter og sikre fortroligheden af følsomme oplysninger.

3.   Bestyrelsen træffer nødvendige strategiske afgørelser, navnlig med hensyn til:

I det omfang det årlige arbejdsprogram indeholder fælles tiltag, skal det indeholde oplysninger om medlemsstaternes frivillige bidrag til fælles tiltag. Hvor det er relevant, vurderes i forslag, navnlig i forslag til det årlige arbejdsprogram, behovet for at anvende sikkerhedsregler som fastsat i denne forordnings artikel 33, herunder proceduren for selvvurdering af sikkerheden i overensstemmelse med artikel 20 i forordning (EU) 2021/695.

4.   Med hensyn til afgørelserne i stk. 3, litra a), b) og c), tager den administrerende direktør og bestyrelsen højde for alle relevante strategiske råd og input fra ENISA i overensstemmelse med bestyrelsens forretningsorden.

5.   Bestyrelsen er ansvarlig for at sikre, at der sker en passende opfølgning på anbefalingerne indeholdt i gennemførelsesrapporten og evalueringen, der er omhandlet i artikel 38, stk. 2 og 4.

1.   Bestyrelsen vælger en formand og en næstformand blandt sine medlemmer, hver for en periode på tre år. Formandens og næstformandens mandat kan forlænges én gang ved en afgørelse truffet af bestyrelsen. Hvis formandens eller næstformandens medlemskab af bestyrelsen ophører på et tidspunkt under deres mandatperiode, udløber deres mandatperiode dog automatisk på dette tidspunkt. Næstformanden træder uden videre i stedet for formanden, hvis denne er forhindret i at udøve sit hverv. Formanden deltager i afstemninger.

2.   Bestyrelsen afholder ordinært møde mindst tre gange om året. Den kan afholde ekstraordinære møder på anmodning af Kommissionen, på anmodning af en tredjedel af alle sine medlemmer, på anmodning af formanden eller på anmodning af den administrerende direktør i forbindelse med udførelsen af dennes opgaver.

3.   Den administrerende direktør deltager i bestyrelsens drøftelser, medmindre bestyrelsen beslutter noget andet, men har ikke stemmeret.

4.   Bestyrelsen kan fra sag til sag indbyde andre personer til at deltage i sine møder som observatører.

5.   Formanden kan indbyde repræsentanter for fællesskabet til at deltage i bestyrelsens møder, men de har ikke stemmeret.

6.   Medlemmerne af bestyrelsen og deres suppleanter kan i overensstemmelse med reglerne fastsat i dens forretningsorden bistås af rådgivere eller eksperter.

7.   Kompetencecentret varetager sekretariatsopgaverne for bestyrelsen.

1.   Bestyrelsen anvender en konsensustilgang i sine drøftelser. Der holdes en afstemning, hvis det ikke lykkes for medlemmerne af bestyrelsen at nå til enighed.

2.   Hvis det ikke lykkes for bestyrelsen at nå til enighed om et anliggende, træffer den afgørelse med et flertal på mindst 75 % af alle sine medlemmers stemmer, idet Kommissionens repræsentanter udgør ét enkelt medlem i den henseende. Et fraværende bestyrelsesmedlem kan delegere sin stemme til suppleanten eller, i fravær af suppleanten, til et andet medlem. Et medlem af bestyrelsen kan ikke repræsentere mere end ét andet medlem.

3.   Bestyrelsen træffer afgørelser om de fælles tiltag og deres forvaltning som omhandlet i artikel 13, stk. 3, litra f) og g), på følgende måde:

4.   For afgørelser, der træffes i henhold til artikel 13, stk. 3, litra b), c), d), e), f), k), l), p), q), t), u), w), x) og y), har Kommissionen 26 % af det samlede antal stemmer i bestyrelsen.

5.   Hvad angår andre afgørelser end dem, der er omhandlet i stk. 3, litra b), og stk. 4, har hver enkelt medlemsstat og Unionen én stemme. Unionens stemme afgives i fællesskab af Kommissionens to repræsentanter.

6.   Formanden deltager i afstemninger.

1.   Direktøren skal være en person med ekspertise og et godt omdømme inden for de områder, hvor kompetencecentret opererer.

2.   Den administrerende direktør ansættes i en stilling som midlertidigt ansat ved kompetencecentret i henhold til artikel 2, litra a), i ansættelsesvilkårene.

3.   Den administrerende direktør udnævnes af bestyrelsen fra en liste over kandidater, som Kommissionen foreslår, på baggrund af en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende udvælgelsesprocedure.

4.   Med henblik på indgåelsen af kontrakten med den administrerende direktør repræsenteres kompetencecentret af formanden for bestyrelsen.

5.   Den administrerende direktørs embedsperiode er fire år. Ved udgangen af denne periode foretager Kommissionen en vurdering, der tager evalueringen af den administrerende direktørs præstation og kompetencecentrets fremtidige opgaver og udfordringer i betragtning.

6.   Bestyrelsen kan på grundlag af et forslag fra Kommissionen, der tager hensyn til den i stk. 5 omhandlede vurdering, forlænge den administrerende direktørs embedsperiode med højst fire år.

7.   En administrerende direktør, hvis embedsperiode er blevet forlænget, må ikke deltage i endnu en udvælgelsesprocedure til den samme stilling.

8.   Den administrerende direktør kan kun afskediges ved en afgørelse truffet af bestyrelsen efter forslag fra Kommissionen eller fra mindst 50 % af medlemsstaterne.

1.   Den administrerende direktør er ansvarlig for driften og den daglige ledelse af kompetencecentret og er dets retlige repræsentant. Den administrerende direktør er ansvarlig over for bestyrelsen og udøver sit hverv i fuld uafhængighed inden for rammerne af de beføjelser, vedkommende har fået overdraget. Den administrerende direktør bistås af kompetencecentrets personale.

2.   Den administrerende direktør varetager som minimum følgende opgaver i fuld uafhængighed:

1.   Den Strategiske Rådgivningsgruppe består af højst 20 medlemmer. Medlemmerne udnævnes af bestyrelsen på forslag af den administrerende direktør blandt repræsentanterne for medlemmerne af fællesskabet, ud over repræsentanter fra EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer. Kun repræsentanter for medlemmer, der ikke kontrolleres af et tredjeland, eller af en enhed etableret i et tredjeland, kan komme i betragtning. Udnævnelsen sker efter en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende procedure. Bestyrelsen skal sigte mod, at Den Strategiske Rådgivningsgruppes sammensætning opnår en afbalanceret repræsentation af fællesskabet for så vidt angår videnskabelige, industrielle og civilsamfundsmæssige enheder, industrier på efterspørgsels- og udbudssiden, store virksomheder og SMV’er, samt en afbalanceret repræsentation med hensyn til geografisk oprindelse og køn. Den skal også sigte mod at opnå en sektorspecifik balance under hensyn til samhørigheden i Unionen og alle medlemsstaterne inden for cybersikkerhedsforskning, -industri og -teknologi. Den Strategiske Rådgivningsgruppe skal være sammensat for at muliggøre en omfattende, løbende og permanent dialog mellem fællesskabet og kompetencecentret.

2.   Medlemmerne af Den Strategiske Rådgivningsgruppe skal have erfaring med hensyn til cybersikkerhedsforskning, industriel udvikling, udbud, gennemførelse eller ibrugtagning af professionelle tjenesteydelser eller produkter. Kravene til en sådan ekspertise præciseres yderligere af bestyrelsen.

3.   Procedurerne for bestyrelsens udnævnelse af medlemmerne af Den Strategiske Rådgivningsgruppe og Den Strategiske Rådgivningsgruppes drift præciseres i forretningsordenen for bestyrelsen og gøres offentligt tilgængelige.

4.   Mandatperioderne for medlemmerne af Den Strategiske Rådgivningsgruppe er to år. Disse perioder kan fornyes én gang.

5.   Repræsentanterne for Kommissionen og for andre EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer, navnlig ENISA, kan af Den Strategiske Rådgivningsgruppe indbydes til at deltage i og støtte dens arbejde. Den Strategiske Rådgivningsgruppe kan fra sag til sag indbyde yderligere repræsentanter fra fællesskabet til som observatør, rådgiver eller ekspert, alt efter hvad der er relevant, for at tage hensyn til dynamikken i udviklingen på cybersikkerhedsområdet. Medlemmerne af bestyrelsen kan deltage som observatører i Den Strategiske Rådgivningsgruppes møder.

1.   Den Strategiske Rådgivningsgruppe mødes mindst tre gange om året.

2.   Den Strategiske Rådgivningsgruppe giver rådgivning til bestyrelsen om oprettelse i fællesskabet i overensstemmelse med artikel 13, stk. 3, litra n), af arbejdsgrupper om specifikke spørgsmål af relevans for kompetencecentrets arbejde, når disse spørgsmål direkte vedrører opgaverne og kompetenceområderne fastsat i artikel 20. Hvor det er nødvendigt, er sådanne arbejdsgrupper underlagt den overordnede koordinering forestået af et eller flere medlemmer af Den Strategiske Rådgivningsgruppe.

3.   Den Strategiske Rådgivningsgruppe vælger sin formand ved simpelt flertal blandt sine medlemmer.

4.   Sekretariatet for Den Strategiske Rådgivningsgruppe varetages af den administrerende direktør og kompetencecentrets personale under anvendelse af eksisterende ressourcer, med behørig hensyntagen til kompetencecentrets samlede arbejdsbyrde. De midler, der tildeles til støtte for Den Strategiske Rådgivningsgruppe, anføres i forslaget til det årlige budget.

5.   Den Strategiske Rådgivningsgruppe vedtager sin forretningsorden ved simpelt flertal blandt sine medlemmer.

1.   Kompetencecentret finansieres af Unionen, mens fælles tiltag finansieres af Unionen og af frivillige bidrag fra medlemsstaterne.

2.   Administrations- og driftsomkostningerne for fælles tiltag dækkes af Unionen og de medlemsstater, der bidrager til de fælles tiltag, i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/695 og (EU) 2021/694.

3.   Unionens bidrag til kompetencecentret til dækning af administrations- og driftsomkostninger omfatter følgende:

4.   Unionens maksimale bidrag betales over bevillingerne i Unionens almindelige budget, afsat til programmet for et digitalt Europa, særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa som oprettet ved afgørelse (EU) 2021/764 og andre programmer og projekter, der ligger inden for kompetencecentrets eller netværkets virkefelt.

5.   Kompetencecentret gennemfører cybersikkerhedstiltag, der er omfattet af programmet for et digitalt Europa og Horisont Europa i overensstemmelse med finansforordningens artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c), nr. iv).

6.   Bidrag fra andre EU-programmer end dem, der er omhandlet i stk. 3 og 4, som udgør en del af Unionens medfinansiering af et program, der gennemføres af en af medlemsstaterne, medregnes ikke i beregningen af Unionens maksimale finansielle bidrag, der er omhandlet i disse stykker.

7.   Medlemsstaterne deltager frivilligt i fælles tiltag ved hjælp af frivillige finansielle bidrag og/eller bidrag i naturalier. Hvis en medlemsstat deltager i en fælles aktion, dækker den pågældende medlemsstats finansielle bidrag administrationsomkostningerne i forhold til dens bidrag til dette fælles tiltag. Administrationsomkostningerne ved fælles tiltag dækkes af finansielle bidrag. Driftsomkostningerne ved fælles tiltag dækkes af finansielle bidrag eller i form af naturalier, som fastsat i Horisont Europa og programmet for et digitalt Europa. Bidrag fra den enkelte medlemsstat kan tage form af støtte som den pågældende medlemsstat yder som led i et fælles tiltag til støttemodtagere etableret i den pågældende medlemsstat. Bidrag i form af naturalier fra medlemsstaterne består af de støtteberettigede omkostninger, der afholdes af de nationale koordinationscentre og andre offentlige enheder, når de deltager i projekter, der finansieres via denne forordning, med fradrag af Unionens bidrag til disse omkostninger. I tilfælde af projekter, der finansieres via Horisont Europa, beregnes støtteberettigede omkostninger i overensstemmelse med artikel 36 i forordning (EU) 2021/695. I tilfælde af projekter, der finansieres af programmet for et digitalt Europa, beregnes de støtteberettigede omkostninger i overensstemmelse med finansforordningen.

Den forventede størrelse af medlemsstaternes samlede frivillige bidrag til fælles tiltag under Horisont Europa, herunder finansielle bidrag til administrationsomkostninger, fastlægges, så de kan tages i betragtning i Horisont Europas strategiske planlægningsproces, der skal gennemføres i medfør af artikel 6, stk. 6, i forordning (EU) 2021/695 med input fra bestyrelsen. Med hensyn til tiltag under programmet for et digitalt Europa kan medlemsstaterne uanset artikel 15 i forordning (EU) 2021/694 yde et bidrag til de af kompetencecentrets omkostninger, der medfinansieres af programmet for et digitalt Europa, som er lavere end de beløb, der er angivet i denne artikels stk. 3, litra a).

8.   Medlemsstaternes nationale medfinansiering af tiltag, der støttes af andre EU-programmer end Horisont Europa og programmet for et digitalt Europa, betragtes som medlemsstaternes nationale bidrag, for så vidt som disse bidrag er led i fælles tiltag og indgår i kompetencecentrets arbejdsprogram.

9.   Med henblik på at vurdere de bidrag, der er omhandlet i denne artikels stk. 3 og i artikel 22, stk. 2, litra b), fastlægges omkostninger i overensstemmelse med de berørte medlemsstaters sædvanlige praksis for omkostningsberegning, den berørte medlemsstats gældende regnskabsstandarder og de relevante internationale regnskabsstandarder og IFRS-standarder (International Financial Reporting Standards). Omkostninger attesteres af en uafhængig ekstern revisor, som udnævnes af den pågældende medlemsstat. Værdiansættelsesmetoden kan kontrolleres af kompetencecentret, hvis der opstår usikkerhed om følge af attesteringen.

10.   Såfremt en medlemsstat misligholder sine forpligtelser vedrørende det finansielle bidrag eller bidrag i form af naturalier til fælles tiltag, meddeler den administrerende direktør skriftligt den pågældende medlemsstat herom og fastsætter en rimelig frist, inden for hvilken en sådan misligholdelse skal bringes til ophør. Såfremt situationen ikke er bragt til ophør inden for denne frist, indkalder den administrerende direktør til et bestyrelsesmøde med henblik på at beslutte, om den misligholdende deltagende medlemsstat skal fratages sin stemmeret, eller hvorvidt der skal træffes andre foranstaltninger, indtil den pågældende medlemsstat har opfyldt sine forpligtelser. Den misligholdende medlemsstats stemmerettigheder vedrørende fælles tiltag suspenderes, indtil misligholdelsen er bragt til ophør.

11.   Kommissionen kan indstille, forholdsmæssigt nedsætte eller suspendere Unionens finansielle bidrag til fælles tiltag, såfremt de bidragydende medlemsstater ikke bidrager, kun bidrager delvis eller bidrager for sent med de bidrag, der er omhandlet i stk. 3, litra b). Kommissionens indstilling, nedsættelse eller suspension af Unionens finansielle bidrag skal for så vidt angår beløb og tid stå i forhold til medlemsstatens manglende bidrag, delvise bidrag eller forsinkede bidrag.

12.   De bidragydende medlemsstater meddeler senest den 31. januar hvert år bestyrelsen værdien af de i stk. 7 omhandlede bidrag til fælles tiltag med Unionen, som er ydet i det foregående regnskabsår.

1.   Kompetencecentrets administrationsomkostninger dækkes i princippet af finansielle bidrag fra Unionen på årsbasis. Yderligere finansielle bidrag gives af bidragydende medlemsstater i forhold til deres frivillige bidrag til fælles tiltag. Hvis en del af bidraget til administrationsomkostninger ikke anvendes, kan det stilles til rådighed til dækning af kompetencecentrets driftsomkostninger.

2.   Kompetencecentrets driftsomkostninger dækkes af følgende bidrag:

3.   Kompetencecentrets ressourcer, der er indført i dets budget, består af følgende bidrag:

4.   Eventuelle renter af de bidrag, der betales til kompetencecentret af de bidragydende medlemsstater, betragtes som kompetencecentrets indtægt.

5.   Alle kompetencecentrets indtægter og dets aktiviteter skal anvendes til at nå dets mål.

6.   Kompetencecentret ejer alle aktiver, som det har genereret, eller som er overføret til det med det formål at opfylde dets mål. Uden at det berører de gældende regler for det relevante finansieringsprogram træffes der afgørelse om ejerskabet af aktiver, der er genereret eller erhvervet i forbindelse med fælles tiltag, i overensstemmelse med artikel 15, stk. 3, litra b).

7.   Bortset fra når kompetencecentret afvikles, forbliver eventuelle overskydende indtægter i forhold til udgifterne kompetencecentrets ejendom og må ikke udbetales til de bidragydende medlemmer af kompetencecentret.

8.   Kompetencecentret arbejder tæt sammen med andre EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer under behørig hensyntagen til deres respektive mandater, og uden at eksisterende samarbejdsmekanismer overlapper hinanden, med henblik på at drage fordel af synergier med disse og, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, med henblik på at reducere de administrative omkostninger.

1.   Hvert år udarbejder den administrerende direktør et udkast til overslag over kompetencecentrets indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår og forelægger det for bestyrelsen, ledsaget af udkastet til stillingsfortegnelse, der er omhandlet i artikel 13, stk. 3, litra l). Der skal være balance mellem indtægter og udgifter. Kompetencecentrets udgifter omfatter udgifter til personale, administration, infrastruktur og drift. Administrative udgifter skal holdes på et minimum, herunder ved hjælp af omplacering af personale eller omfordeling af stillinger.

2.   Hvert år udarbejder bestyrelsen på grundlag af udkastet til overslag over indtægter og udgifter, der er omhandlet i stk. 1, et overslag over indtægter og udgifter for kompetencecentret for det følgende regnskabsår.

3.   Bestyrelsen fremsender senest den 31. januar hvert år det i denne artikels stk. 2 nævnte overslag, der skal være en del af udkastet til det samlede programmeringsdokument, som er omhandlet i artikel 32, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2019/715, til Kommissionen.

4.   På grundlag af det overslag, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, opfører Kommissionen i forslaget til Unionens budget de overslag, den skønner nødvendige for den stillingsfortegnelse, der er omhandlet i denne forordnings artikel 13, stk. 3, litra l), og beløbet af det bidrag der skal ydes over det almindelige budget, som den forelægger Europa-Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med artikel 313 og 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

5.   Europa-Parlamentet og Rådet godkender bevillingerne til bidraget til kompetencecentret.

6.   Europa-Parlamentet og Rådet vedtager den stillingsfortegnelse, der er omhandlet i artikel 13. stk. 3, litra l).

7.   Bestyrelsen vedtager kompetencecentrets budget sammen med det årlige arbejdsprogram og det flerårige arbejdsprogram. Det bliver endeligt efter den endelige vedtagelse af Unionens almindelige budget. Om nødvendigt afpasser bestyrelsen kompetencecentrets budget og det årlige arbejdsprogram i overensstemmelse med Unionens almindelige budget.

1.   Den administrerende direktør rapporterer årligt til bestyrelsen om udøvelsen af vedkommendes hverv i overensstemmelse med kompetencecentrets finansielle bestemmelser.

2.   Senest to måneder efter udgangen af hvert regnskabsår forelægger den administrerende direktør med henblik på godkendelse bestyrelsen en årlig aktivitetsrapport om de fremskridt, som kompetencecentret har gjort i det foregående kalenderår, navnlig med hensyn til det årlige arbejdsprogram for det pågældende år og opfyldelsen af dets strategiske mål og prioriteter. Denne rapport omfatter oplysninger om følgende:

3.   Den årlige aktivitetsrapport gøres offentligt tilgængelig, når den er godkendt af bestyrelsen.

1.   Ved gennemførelsen af tiltag, der finansieres i henhold til denne forordning, træffer kompetencecentret egnede foranstaltninger til at sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes gennem foranstaltninger til forebyggelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter, ved regelmæssig og effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved tilbagesøgning af de uretmæssigt udbetalte beløb samt efter omstændighederne ved administrative sanktioner, der skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

2.   Kompetencecentret giver Kommissionens personale og andre personer med tilladelse fra Kommissionen samt Revisionsretten adgang til kompetencecentrets lokaler og til alle oplysninger, herunder i elektronisk form, som er nødvendige for at gennemføre deres revisioner.

3.   OLAF kan foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, i overensstemmelse med de bestemmelser og procedurer, der er fastsat i Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (17) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (18) for at fastslå, om der har været tale om svig, korruption eller andre ulovlige aktiviteter, der berører Unionens finansielle interesser, i forbindelse med en aftale om tilskud eller en kontrakt, der direkte eller indirekte er finansieret i overensstemmelse med denne forordning.

4.   Kontrakter og aftaler om tilskud som følge af gennemførelsen af denne forordning skal indeholde bestemmelser, der udtrykkeligt giver Kommissionen, kompetencecentret, Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage denne kontrol og disse undersøgelser i overensstemmelse med deres respektive kompetencer, uden at det berører stk. 1, 2 og 3. Hvor gennemførelsen af et tiltag helt eller delvis uddelegeres eller videredelegeres, eller hvor den kræver indgåelse af en kontrakt om offentligt indkøb eller finansiel støtte til tredjepart, skal kontrakten eller tilskudsaftalen omfattekontrahenten eller tilskudsmodtagerens forpligtelse til at kræve, at alle involverede tredjeparter udtrykkelig accepterer de nævnte beføjelser, der er tildelt Kommissionen, kompetencecentret, Revisionsretten og OLAF.

1.   Personalevedtægten og ansættelsesvilkårene og de regler, der i fællesskab er vedtaget af EU-institutionerne med henblik på anvendelsen af personalevedtægten og ansættelsesvilkårene, finder anvendelse på kompetencecentrets ansatte.

2.   Bestyrelsen udøver med hensyn til kompetencecentrets ansatte de beføjelser, som personalevedtægten tillægger ansættelsesmyndigheden, og de beføjelser, som ansættelsesvilkårene tillægger den myndighed, der er beføjet til at indgå ansættelseskontrakter (»ansættelsesmyndighedsbeføjelser«).

3.   I overensstemmelse med personalevedtægtens artikel 110 vedtager bestyrelsen i på grundlag af artikel 2, stk. 1, i personalevedtægten og artikel 6 i ansættelsesvilkårene en afgørelse, der tillægger den administrerende direktør de relevante ansættelsesmyndighedsbeføjelser og fastsætter betingelserne for at suspendere denne delegation. Den administrerende direktør har bemyndigelse til at uddelegere disse beføjelser.

4.   Under helt særlige omstændigheder kan bestyrelsen ved en afgørelse midlertidigt suspendere de ansættelsesmyndighedsbeføjelser, der er uddelegeret til den administrerende direktør, og enhver efterfølgende uddelegering foretaget af sidstnævnte. I sådanne tilfælde udøver bestyrelsen selv ansættelsesmyndighedsbeføjelserne eller uddelegerer dem til et af sine medlemmer eller til en anden medarbejder i kompetencecentret end den administrerende direktør.

5.   Bestyrelsen vedtager gennemførelsesbestemmelser til personalevedtægten og ansættelsesvilkårene i overensstemmelse med personalevedtægtens artikel 110.

6.   Personaleressourcerne fastlægges i stillingsfortegnelsen, der er omhandlet i artikel 13, stk. 3, litra l), med angivelse af antallet af midlertidige stillinger i hver ansættelsesgruppe og lønklasse samt antallet af kontraktansatte udtrykt i fuldtidsækvivalenter i overensstemmelse med kompetencecentrets årlige budget.

7.   De menneskelige ressourcer, som kompetencecentret kræver, dækkes i første omgang ved omplacering af personale eller omfordeling af stillinger fra EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer og yderligere menneskelige ressourcer gennem rekruttering. Kompetencecentrets personale kan bestå af midlertidigt ansatte og kontraktansatte.

8.   Alle personaleomkostninger afholdes af kompetencecentret.

1.   Kompetencecentret kan gøre brug af udstationerede nationale eksperter eller andre medarbejdere, der ikke er ansat af kompetencecentret.

2.   Bestyrelsen vedtager efter aftale med Kommissionen en afgørelse, der fastlægger bestemmelser om udstationering af nationale eksperter til kompetencecentret.

1.   Artikel 12 i forordning (EU) 2021/694 finder anvendelse på deltagelse i alle tiltag, som finansieres af kompetencecentret.

2.   Følgende særlige sikkerhedsregler finder anvendelse på tiltag, der finansieres af Horisont Europa:

1.   Kompetencecentret udfører sine aktiviteter med en høj grad af gennemsigtighed.

2.   Kompetencecentret sikrer, at offentligheden og eventuelle interesserede parter rettidigt får passende, objektive, pålidelige og let tilgængelige oplysninger, navnlig med hensyn til resultaterne af dets arbejde. Det gør også interesseerklæringer afgivet i overensstemmelse med artikel 43 offentligt tilgængelige. Disse krav gælder også for de nationale koordinationscentre, fællesskabet og Den Strategiske Rådgivningsgruppe i overensstemmelse med relevant ret.

3.   Bestyrelsen kan efter forslag fra den administrerende direktør tillade interesserede parter at følge nogle af kompetencecentrets aktiviteter.

4.   Kompetencecentret fastsætter i forretningsordenen for kompetencecentrets bestyrelse og for Den Strategiske Rådgivningsgruppe de praktiske ordninger for gennemførelse af de gennemsigtighedsregler, der er omhandlet i denne artikels stk. 1 og 2. For tiltag, der finansieres af Horisont Europa, tager disse forretningsordener og ordninger behørigt hensyn til forordning (EU) 2021/695.

1.   Efter Kommissionens godkendelse, vedtager bestyrelsen kompetencecentrets sikkerhedsregler. Disse sikkerhedsregler anvender de sikkerhedsprincipper og -regler, der er fastsat i Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 (19) og (EU, Euratom) 2015/444 (20).

2.   Medlemmerne af bestyrelsen, den administrerende direktør, eksterne eksperter, der deltager i ad hoc-arbejdsgrupper, og kompetencecentrets medarbejdere skal overholde fortrolighedskravene i henhold til artikel 339 i TEUF, selv efter at deres hverv er ophørt.

3.   Kompetencecentret kan træffe de nødvendige foranstaltninger for at lette udvekslingen af oplysninger, der er relevante for dets opgaver, med Kommissionen og medlemsstaterne og, hvor det er hensigtsmæssigt, de relevante EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer. Administrative ordninger, der indgås med henblik herpå angående udveksling af EU's klassificerede informationer, eller, i mangel af sådanne ordninger, ekstraordinær ad hoc-videregivelse af EU's klassificerede informationer skal forhåndsgodkendes af Kommissionen.

1.   Forordning (EF) nr. 1049/2001 finder anvendelse på dokumenter, der opbevares af kompetencecentret.

2.   Bestyrelsen vedtager ordninger for gennemførelse af forordning (EF) nr. 1049/2001 senest den 29. december 2021.

3.   Afgørelser truffet af kompetencecentret i medfør af artikel 8 i forordning (EF) nr. 1049/2001 kan gøres til genstand for en klage til ombudsmanden i henhold til artikel 228 i TEUF eller indbringes for Den Europæiske Unions Domstol i henhold til artikel 263 i TEUF.

1.   Kompetencecentret sikrer, at dets aktiviteter, herunder de aktiviteter, der forvaltes gennem de nationale koordinationscentre og netværk, underkastes løbende og systematisk overvågning og regelmæssig evaluering. Kompetencecentret sikrer, at data for overvågning af gennemførelsen og resultaterne af EU-finansieringsprogrammerne, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, litra b), indsamles effektivt og rettidigt, og pålægger modtagere af EU-midler og medlemsstaterne proportionelle rapporteringskrav. Konklusionerne af denne evaluering gøres offentligt tilgængelige.

2.   Når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om gennemførelsen af denne forordning, og under alle omstændigheder senest 30 måneder efter den dato, der er fastlagt i artikel 46, stk. 4, udarbejder Kommissionen en gennemførelsesrapport om kompetencecentrets aktiviteter under hensyntagen til det foreløbige input fra bestyrelsen, de nationale koordinationscentre og fællesskabet. Kommissionen forelægger denne gennemførelsesrapport for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 30. juni 2024. Kompetencecentret og medlemsstaterne giver Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af denne rapport.

3.   Den i stk. 2 omhandlede gennemførelsesrapport skal omfatte vurderinger af:

4.   Efter forelæggelse af den i denne artikels stk. 2 omhandlede gennemførelsesrapport foretager Kommissionen en evaluering af kompetencecentret under hensyn til det foreløbige input fra bestyrelsen, de nationale koordinationscentre og fællesskabet. Denne evaluering henviser til eller ajourfører om nødvendigt de i denne artikels stk. 3 omhandlede vurderinger og foretages før udløbet af den frist, der er fastsat i artikel 47, stk. 1, med henblik på rettidigt at afgøre, om det er hensigtsmæssigt at forlænge varigheden af kompetencecentrets mandat ud over den pågældende periode. Denne evaluering skal vurdere de retlige og administrative aspekter vedrørende kompetencecentrets mandat og potentialet til at skabe synergier og undgå fragmentering i forhold til andre EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer.

Såfremt Kommissionen finder, at en videreførelse af kompetencecentret er berettiget med henblik på dets mission, mål, mandat og opgaver, kan den fremsætte et lovgivningsforslag om forlængelse af varigheden af kompetencecentrets mandat fastsat i artikel 47.

5.   På baggrund af konklusionerne i gennemførelsesrapporten, der er omhandlet i stk. 2, kan Kommissionen træffe passende tiltag.

6.   Overvågning, evaluering, udfasning og fornyelse af bidraget fra Horisont Europa udføres i overensstemmelse med artikel 10, 50 og 52 og i forordning (EU) 2021/695 og aftalte gennemførelsesordninger.

7.   Overvågning, rapportering og evaluering af bidraget fra programmet for et digitalt Europa udføres i overensstemmelse medartikel 24 og 25 i forordning (EU) 2021/694.

8.   I tilfælde af afvikling af kompetencecentret foretager Kommissionen en endelig evaluering af kompetencecentret inden for seks måneder efter kompetencecentrets afvikling og under alle omstændigheder senest to år efter iværksættelsen af afviklingsproceduren, der er omhandlet i artikel 47. Resultaterne af denne endelige evaluering forelægges for Europa-Parlamentet og Rådet.

1.   Kompetencecentret har status som juridisk person.

2.   Kompetencecentret har i hver medlemsstat den mest vidtgående rets- og handleevne, som retten i den pågældende medlemsstat tillægger juridiske personer. Det kan navnlig erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og kan optræde som part i retssager.

1.   Kompetencecentrets ansvar i kontraktforhold er omfattet af den ret, som finder anvendelse på den pågældende aftale, afgørelse eller kontrakt.

2.   For så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold, erstatter kompetencecentret samtlige skader, der forvoldes af dets ansatte under udøvelsen af deres hverv, i overensstemmelse med de almindelige retsprincipper, der er fælles for medlemsstaternes ret.

3.   Kompetencecentrets betalinger som følge af et erstatningsansvar som omhandlet i stk. 1 og 2 samt omkostninger og udgifter i denne forbindelse anses for kompetencecentrets udgifter og afholdes af dets midler.

4.   Kompetencecentret er eneansvarligt for at opfylde sine forpligtelser.

1.   Den Europæiske Unions Domstol har kompetence:

2.   Med hensyn til anliggender, som ikke er omfattet af denne forordning eller andre EU-retsakter, finder retten i den medlemsstat, hvor kompetencecentret har hjemsted, anvendelse.

1.   Unionens og medlemsstaternes økonomiske ansvar for kompetencecentrets gæld er begrænset til de bidrag, de allerede har ydet til administrationsomkostninger.

2.   Kompetencecentret tegner og opretholder passende forsikring.

1.   Kompetencecentrets behandling af personoplysninger sker i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1725.

2.   Bestyrelsen vedtager gennemførelsesbestemmelser som omhandlet i artikel 45, stk. 3, i forordning (EU) 2018/1725. Bestyrelsen kan vedtage de supplerende foranstaltninger, der måtte være nødvendige for kompetencecentrets anvendelse af nævnte forordning.

1.   Kommissionen har ansvaret for oprettelsen og den indledende drift af kompetencecentret, indtil det har operativ kapacitet til at gennemføre sit eget budget. Kommissionen gennemfører i overensstemmelse med EU-retten alle nødvendige tiltag i samarbejde med kompetencecentrets kompetente organer.

2.   Med henblik på denne artikels stk. 1 kan Kommissionen udpege en midlertidig administrerende direktør, indtil den administrerende direktør tiltræder sin stilling efter at være blevet udnævnt af bestyrelsen i overensstemmelse med artikel 16. Den midlertidige administrerende direktør udøver den administrerende direktørs hverv og kan bistås af et begrænset antal medarbejdere fra Kommissionen. Kommissionen kan udpege et begrænset antal af sine medarbejdere til kompetencecentret på midlertidig basis.

3.   Den midlertidige administrerende direktør kan anvise alle betalinger, som er omfattet af bevillingerne i kompetencecentrets årlige budget, når det er blevet vedtaget af bestyrelsen, og kan indgå aftaler og kontrakter, herunder ansættelseskontrakter, og træffe afgørelser, efter vedtagelse af stillingsfortegnelsen omhandlet i artikel 13, stk. 3, litra l).

4.   Den midlertidige administrerende direktør skal efter aftale med den administrerende direktør og med forbehold af bestyrelsens godkendelse, fastsætte den dato, hvor kompetencecentret har kapacitet til at gennemføre sit eget budget. Fra og med denne dato afholder Kommissionen sig fra at indgå forpligtelser og foretage betalinger for kompetencecentrets aktiviteter.

1.   Kompetencecentret oprettes for perioden fra den 28. juni 2021 til den 31. december 2029.

2.   Medmindre kompetencecentrets mandat forlænges i overensstemmelse med artikel 38, stk. 4, iværksættes afviklingsproceduren automatisk ved udløbet af den periode, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1.

3.   Til at forestå afviklingen af kompetencecentret udpeger bestyrelsen en eller flere likvidatorer, som handler i overensstemmelse med bestyrelsens afgørelser.

4.   Når kompetencecentret afvikles, anvendes dets aktiver til at dække dets forpligtelser og udgifterne til afviklingen. Et eventuelt overskud fordeles mellem Unionen og de bidragydende medlemsstater i forhold til deres finansielle bidrag til kompetencecentret. Et eventuelt overskud, der tilfalder Unionen, tilbageføres til Unionens budget.