This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32021R0441
Commission Implementing Regulation (EU) 2021/441 of 11 March 2021 imposing a definitive anti-dumping duty on imports of sulphanilic acid originating in the People’s Republic of China following an expiry review pursuant to Article 11(2) of Regulation (EU) 2016/1036 of the European Parliament and of the Council
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/441 af 11. marts 2021 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/441 af 11. marts 2021 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036
C/2021/1538
EUT L 85 af 12.3.2021, p. 154–189
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
12.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 85/154 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/441
af 11. marts 2021
om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
1. SAGSFORLØB
1.1. Gældende foranstaltninger
(1) |
I juli 2002 indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 1339/2002 (2) en endelig antidumpingtold på 21 % på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) og en endelig antidumpingtold på 18,3 % på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Indien (»den oprindelige undersøgelse«). |
(2) |
Ved forordning (EF) nr. 1338/2002 (3) indførte Rådet en endelig udligningstold på 7,1 % på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Indien. |
(3) |
Ved afgørelse 2002/611/EF (4) godtog Kommissionen et pristilsagn både vedrørende antidumping- og antisubsidieforanstaltningerne over for importen fra Indien, der blev afgivet af en indisk eksporterende producent, Kokan Synthetics and Chemicals Pvt. Ltd (»Kokan«). |
(4) |
I februar 2004 hævede Rådet ved forordning (EF) nr. 236/2004 (5) den endelige antidumpingtold på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Kina fra 21 % til 33,7 % efter en fornyet antiabsorptionsundersøgelse. |
(5) |
I marts 2004 ophævede Kommissionen ved afgørelse 2004/255/EF (6) afgørelse 2002/611/EF efter Kokans frivillige tilbagetrækning af tilsagnet. |
(6) |
Ved afgørelse 2006/37/EF (7) godtog Kommissionen et nyt tilsagn både vedrørende antidumping- og antisubsidieforanstaltningerne over for importen fra Indien, der blev afgivet af Kokan. Forordning (EF) nr. 1338/2002 og (EF) nr. 1339/2002 blev ændret ved forordning (EF) nr. 123/2006 (8) i overensstemmelse hermed. |
(7) |
Ved forordning (EF) nr. 1000/2008 (9) indførte Rådet en antidumpingtold på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Kina og Indien efter en udløbsundersøgelse af foranstaltningerne. Ved forordning (EF) nr. 1010/2008 (10) indførte Rådet en endelig udligningstold på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Indien og ændrede størrelsen af antidumpingtolden på importen af sulfanilsyre fra Indien efter en udløbsundersøgelse og en interimsundersøgelse. |
(8) |
Ved forordning (EU) nr. 1346/2014 (11) indførte Kommissionen en endelig antidumpingtold på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Kina og ophævede den endelige antidumpingtold på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Indien efter en udløbsundersøgelse. Ved forordning (EU) nr. 1347/2014 (12) ophævede Kommissionen den endelige udligningstold på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Indien efter en udløbsundersøgelse. |
1.2. Anmodning om en udløbsundersøgelse
(9) |
Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (13) af de gældende antidumpingforanstaltninger over for importen fra Kina modtog Kommissionen den 19. september 2019 en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse af disse foranstaltninger i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen. Anmodningen blev indgivet af Bondalti Chemicals S.A. (»ansøgeren« eller »Bondalti«), den eneste producent af sulfanilsyre i Unionen, der således tegner sig for 100 % af EU-produktionen. |
(10) |
Anmodningen var begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis vil medføre fortsat eller fornyet dumping og fortsat eller fornyet skade for EU-erhvervsgrenen. |
1.3. Indledning af en udløbsundersøgelse
(11) |
Kommissionen fastslog, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 18. december 2019 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (14) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2. |
1.4. Undersøgelsen
1.4.1. Den nuværende undersøgelsesperiode og den betragtede periode
(12) |
Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. oktober 2018 til den 30. september 2019 (»den nuværende undersøgelsesperiode«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2016 frem til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«). |
1.4.2. Interesserede parter
(13) |
I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte den med henblik på at deltage i undersøgelsen. Kommissionen informerede desuden specifikt de kendte eksporterende producenter, myndighederne i Kina og de kendte importører og brugere om indledningen af undersøgelsen og opfordrede dem til at deltage. |
(14) |
Ingen parter gav sig til kende. |
(15) |
De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og for at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. |
(16) |
Der blev ikke afholdt nogen høring hverken med Kommissionen eller høringskonsulenten. |
1.4.3. Stikprøveudtagning
1.4.3.1. Stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Kina
(17) |
For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle kendte eksporterende producenter i Kina om at indgive de oplysninger, som der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Den anmodede endvidere Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at udpege eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen. Ingen sammenslutninger af eksporterende producenter var kendte eller blev kontaktet. |
(18) |
Ingen virksomheder fra Kina gav sig til kende. |
(19) |
Kommissionen meddelte derfor de kinesiske myndigheder (15), at den havde til hensigt at gøre brug af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, i forbindelse med undersøgelsen af fortsat eller fornyet dumping. De kinesiske myndigheder reagerede ikke herpå. |
1.4.3.2. Stikprøveudtagning af ikke forretningsmæssigt forbundne importører
(20) |
For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle ikke forretningsmæssigt forbundne importører eller deres repræsentanter, herunder også de parter, der ikke samarbejdede i forbindelse med den undersøgelse, der førte til de foranstaltninger, der undersøges i denne fornyede undersøgelse, om at give sig til kende og indgive de oplysninger, der er angivet i indledningsmeddelelsen. |
(21) |
Ingen importører gav sig til kende. |
1.4.4. Spørgeskemabesvarelser og kontrol
(22) |
Kommissionen stillede spørgeskemaerne til rådighed online for de eksporterende producenter, EU-producenterne og de ikke forretningsmæssigt forbundne importører. |
(23) |
Der blev modtaget en spørgeskemabesvarelse fra den eneste EU-producent. |
(24) |
Kommissionen sendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til den kinesiske regering (»GOC« (Government of China)). |
(25) |
Kommissionen bestræbte sig på at efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og deraf følgende skade samt om Unionens interesser. |
(26) |
Efter udbruddet af covid-19-pandemien besluttede Kommissionen at suspendere alle ikkevæsentlige rejser og underrettede de interesserede parter herom (16). Efterfølgende blev der foretaget et krydstjek uden kontrolbesøg af de oplysninger, der blev indgivet i spørgeskemaet, for følgende parter: EU-producent:
|
1.4.5. Præsentation af data
(27) |
Da EU-erhvervsgrenen kun består af én producent, vises nogle af tallene i denne forordning af fortrolighedshensyn i form af intervaller. |
1.4.6. Procedure for fastsættelse af den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a
(28) |
Da der ved indledningen af undersøgelsen var tilstrækkelige beviser, som pegede på, at der med hensyn til Kina forelå væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), indledte Kommissionen undersøgelsen på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Kommissionen sendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge dokumentation i forbindelse med anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Der blev ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC, og der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a. |
(29) |
I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af den foreliggende dokumentation foreløbig havde valgt Indien som en passende kilde i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier. Kommissionen anførte endvidere, at den ville undersøge andre mulige kilder. |
(30) |
Den 7. maj 2020 underrettede Kommissionen ved et første notat (»notatet af 7. maj«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi. I dette notat fremlagde Kommissionen en liste over alle de produktionsfaktorer, såsom råmaterialer, arbejdskraft og energi, der anvendes i produktionen af sulfanilsyre. Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, bekræftede Kommissionen desuden sin intention om at vælge Indien som en passende kilde. Kun ansøgeren fremsendte bemærkninger til notatet af 7. maj. |
(31) |
Den 25. september 2020 underrettede Kommissionen ved endnu et notat (»notatet af 25. september«) interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi, og bekræftede sit valg af Indien som en passende kilde. Den underrettede også interesserede parter om, at den ville fastsætte salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«) og fortjeneste på grundlag af de oplysninger, der var til rådighed for virksomheden Aarti, en producent i Indien. De af ansøgeren fremsendte bemærkninger blev taget i betragtning. Der blev ikke modtaget bemærkninger til det andet notat. |
1.4.7. Efterfølgende sagsforløb
(32) |
Den 14. december 2020 fremlagde Kommissionen de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at opretholde den gældende antidumpingtold. Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger. Ansøgeren fremsatte bemærkninger til støtte for Kommissionens konklusioner. |
2. DEN UNDERSØGTE VARE OG SAMME VARE
2.1. Den undersøgte vare
(33) |
Den vare, der er genstand for undersøgelsen (17), er sulfanilsyre og salte deraf (»den undersøgte vare«) med oprindelse i Kina, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 2921 42 00 (Taric-kode 2921420040, 2921420060 og 2921420061). Dette omfatter:
|
(34) |
Sulfanilsyre anvendes som råmateriale i produktionen af optiske blegemidler, betontilsætningsstoffer, farvestoffer til fødevarer, specialfarvestoffer og inden for lægemiddelindustrien. |
2.2. Samme vare
(35) |
Som fastslået i den oprindelige undersøgelse og i efterfølgende udløbsundersøgelser bekræftede denne udløbsundersøgelse, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:
Varerne anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4. |
3. SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT ELLER FORNYET DUMPING
(36) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, og som anført i indledningsmeddelelsen undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping fra Kina. |
3.1. Manglende samarbejdsvilje fra de stikprøveudtagne virksomheder og GOC
(37) |
Som nævnt i betragtning 18 samarbejdede ingen af de kinesiske eksportører/producenter i forbindelse med undersøgelsen. Den 27. januar 2020 underrettede Kommissionen derfor de kinesiske myndigheder om, at Kommissionen på grund af manglende samarbejdsvilje hos de eksporterende producenter i Kina kunne anvende grundforordningens artikel 18 på sine undersøgelsesresultater. Kommissionen understregede også, at en konklusion baseret på de foreliggende faktiske oplysninger kan blive mindre gunstig for de berørte parter, og opfordrede Kina til at fremsætte bemærkninger. Kommissionen har ikke modtaget bemærkninger herom. |
(38) |
Den 18. december 2019 sendte Kommissionen et antidumpingspørgeskema til GOC, som var beregnet til de kinesiske myndigheder. Dette spørgeskema blev forelagt for GOC, således at den kunne fremsætte bemærkninger til dokumentationen i anmodningen, på grundlag af hvilken det blev hævdet, at der forekommer væsentlige fordrejninger på det kinesiske hjemmemarked med hensyn til den undersøgte vare, som berettiger anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Som fremhævet i betragtning 28 fremsendte GOC ingen spørgeskemabesvarelse og fremsatte heller ikke bemærkninger til dokumentationen i sagsakterne, herunder arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene »Commission Staff Working Document on Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defence Investigations« (»rapporten«). |
(39) |
Den 27. januar 2020 meddelte Kommissionen de kinesiske myndigheder, at den havde til hensigt også at anvende grundforordningens artikel 18 og basere sine konklusioner vedrørende de nævnte fordrejninger i Kina på de foreliggende faktiske oplysninger. Kommissionen understregede også, at en konklusion baseret på de foreliggende faktiske oplysninger kan blive mindre gunstig for den berørte part, og opfordrede GOC til at fremsætte bemærkninger. Kommissionen modtog ingen bemærkninger. Den kinesiske regering gav sig ikke til kende som interesseret part i proceduren. |
(40) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 1, blev konklusionerne vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger som nævnt nedenfor derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger. Kommissionen baserede sig navnlig på oplysningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse og andre kilder til offentligt tilgængelige oplysninger, såsom relevante websteder. |
(41) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 1, blev konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping som nævnt nedenfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger. Kommissionen baserede sig navnlig på oplysningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse og de statistikker, der er baseret på data, som medlemsstaterne har indberettet til Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6, (»databasen i henhold til artikel 14, stk. 6«), og Eurostats data. Kommissionen anvendte desuden andre kilder til offentligt tilgængelige oplysninger, såsom databasen Global Trade Atlas (»GTA«) og webstederne for relevante kinesiske producenter (18). |
3.2. Dumping i den nuværende undersøgelsesperiode
(42) |
Som forklaret i afsnit 4.3 tegnede importen fra Kina sig for mere end en tredjedel af den samlede import af den undersøgte vare til Unionen. Mængden af import fra Kina blev anset for at være repræsentativ med henblik på beregning af dumping i den nuværende undersøgelsesperiode. |
3.2.1. Normal værdi
(43) |
I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres følgende: »Den normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«. |
(44) |
I grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), hedder det imidlertid: »Såfremt det […] fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikkefordrejede priser eller referenceværdier«, og »skal indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«. |
(45) |
Som nærmere forklaret i afsnit 3.2.2 konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at baseret på den foreliggende dokumentation og i lyset af GOC's og de eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje var anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, hensigtsmæssig. |
3.2.2. Forekomsten af væsentlige fordrejninger
3.2.2.1. Indledning
(46) |
I grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), defineres »væsentlige fordrejninger« som de fordrejninger, der finder sted, når indberettede priser eller omkostninger, herunder omkostninger til råmaterialer og energi, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er påvirket af væsentlig statslig indgriben. Ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger, skal der bl.a. tages hensyn til mulig påvirkning fra et eller flere af følgende forhold:
|
(47) |
I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), skal der ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger i henhold til artikel 2, stk. 6a, litra a), bl.a. tages hensyn til den ikkeudtømmende liste over elementer i den foregående bestemmelse. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), skal der ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger, tages hensyn til mulig påvirkning fra et eller flere af disse forhold på priserne på og omkostningerne ved den undersøgte vare i eksportlandet. Da denne liste ikke er kumulativ, er det dog ikke alle elementer, der skal tages hensyn til for at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger. Desuden kan de samme faktiske omstændigheder anvendes til at påvise forekomsten af et eller flere forhold fra listen. Enhver konklusion om væsentlige fordrejninger som omhandlet i artikel 2, stk. 6a, litra a), skal dog træffes på grundlag af alle de foreliggende beviser. Den samlede vurdering af forekomsten af fordrejninger kan også tage hensyn til den generelle baggrund og situation i eksportlandet, navnlig hvis de grundlæggende forhold i eksportlandets økonomiske og administrative struktur giver regeringen betydelige beføjelser til at gribe ind i økonomien på en sådan måde, at priser og omkostninger ikke er et resultat af markedskræfternes frie udvikling. |
(48) |
Grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c), fastslår, at »[h]vis Kommissionen har velunderbyggede indicier for, at der evt. er væsentlige fordrejninger, som omhandlet i litra b), i et bestemt land eller en bestemt sektor i det pågældende land, og hvis det er relevant for den effektive anvendelse af denne forordning, udarbejder, offentliggør og ajourfører Kommissionen regelmæssigt en rapport, der beskriver de markedsvilkår, der er omhandlet i litra b), i det pågældende land eller den pågældende sektor«. |
(49) |
I henhold til denne bestemmelse har Kommissionen udsendt en landerapport om Kina (19), der viser, at der er tale om væsentlig statslig indgriben på mange niveauer i økonomien, herunder specifikke fordrejninger af mange vigtige produktionsfaktorer (f.eks. jord, energi, kapital, råmaterialer og arbejdskraft) samt af specifikke sektorer (f.eks. stål og kemikalier). Interesserede parter blev opfordret til at tilbagevise, kommentere eller supplere den dokumentation, der var indeholdt i sagsakterne i den indledende fase. Rapporten blev føjet til sagsakterne i den indledende fase. |
(50) |
Anmodningen om en fornyet undersøgelse indeholdt yderligere dokumentation for væsentlige fordrejninger i sulfanilsyresektoren, jf. artikel 2, stk. 6a, litra b), som supplement til rapporten. Ansøgeren fremlagde dokumentation for, at produktionen og salget af den undersøgte vare (i hvert fald potentielt) er påvirket af de fordrejninger, der er nævnt i rapporten, navnlig af en væsentlig statslig indgriben i den kemiske sektor, herunder i sektorer, der er knyttet til produktionen af sulfanilsyre, navnlig i inputsektorer og med hensyn til produktionsfaktorerne. |
(51) |
Kommissionen undersøgte, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne, herunder den dokumentation, der er indeholdt i rapporten, og som er baseret på offentligt tilgængelige kilder. Denne analyse omfattede undersøgelsen af de væsentlige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den undersøgte vare. |
3.2.2.2. Væsentlige fordrejninger, som påvirker priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina
(52) |
Det kinesiske økonomiske system er baseret på idéen om en »socialistisk markedsøkonomi«. Dette koncept er nedfældet i den kinesiske forfatning og er afgørende for Kinas økonomiske styring. Det centrale princip er det »socialistiske offentlige ejerskab af produktionsmidlerne, dvs. at ejendomsretten tilhører hele befolkningen samt arbejdernes kollektive ejerskab«. Den statsejede økonomi er den »førende kraft inden for den nationale økonomi«, og staten har mandat til »at sikre dens konsolidering og vækst« (20). Den generelle struktur i den kinesiske økonomi giver derfor ikke blot mulighed for en væsentlig statslig indgriben i økonomien, men sådanne indgreb er udtrykkeligt bemyndiget. Princippet om, at offentligt ejerskab har forrang over det private, gennemsyrer hele retssystemet og fremhæves som et generelt princip i alle centrale retsakter. Den kinesiske formueret er et godt eksempel: den henviser til socialismens indledende fase og pålægger staten at opretholde det grundlæggende økonomiske system, hvor offentligt ejerskab spiller en dominerende rolle. Andre former for ejerskab tolereres, og loven tillader dem at udvikle sig side om side med statens ejerskab (21). |
(53) |
I henhold til kinesisk lovgivning udvikles den socialistiske markedsøkonomi desuden under ledelse af det kinesiske kommunistparti (»KKP«). Strukturerne i den kinesiske stat og i KKP er indbyrdes forbundne på alle niveauer (juridiske, institutionelle og personlige) og danner en strukturel overbygning, hvor KKP's og statens roller ikke kan skelnes fra hinanden. Efter en ændring af den kinesiske forfatning i marts 2018 fik KKP en endnu mere fremtrædende rolle, fordi den blev genbekræftet i teksten til forfatningens artikel 1. Efter det eksisterende første punktum i bestemmelsen: »[d]et socialistiske system er Folkerepublikken Kinas grundlæggende system«, blev der indsat et nyt andet punktum med følgende ordlyd: »[d]et, der kendetegner socialisme med kinesiske karakteristika, er Kinas Kommunistiske Partis lederskab« (22). Dette illustrerer den ubestridte og stadigt voksende kontrol, som KKP har med Kinas økonomiske system. Denne ledelse og kontrol er en naturlig del af det kinesiske system og rækker langt videre end det, der normalt gør sig gældende i andre lande, hvor regeringen udøver generel makroøkonomisk kontrol, men markedskræfterne dog har frit spil inden for visse grænser. |
(54) |
Den kinesiske stat fører en interventionistisk økonomisk politik og forfølger mål, der er sammenfaldende med KKP's politiske dagsorden i stedet for at afspejle de fremherskende økonomiske forhold på et frit marked (23). De kinesiske myndigheder har mange forskellige interventionistiske økonomiske værktøjer, herunder systemet med industriplanlægning, det finansielle system samt de reguleringsmæssige rammer. |
(55) |
For det første styres den kinesiske økonomis retning af et komplekst system med industriplanlægning for så vidt angår den overordnede administrative kontrol, hvilket påvirker alle økonomiske aktiviteter i landet. Disse planer omfatter tilsammen et vidtgående og komplekst netværk af sektorer og tværgående politikker og findes på alle forvaltningsniveauer. Planerne på provinsniveau er detaljerede, mens nationale planer normalt har noget bredere mål. I planerne præciseres også de midler, der skal støtte de relevante industrier/sektorer, samt de tidsrammer, inden for hvilke målsætningerne skal nås. Nogle planer indeholder dog stadig eksplicitte mål for output, hvilket var et fast element i tidligere planlægningscyklusser. I henhold til planerne udpeges individuelle industrisektorer og/eller -projekter som (positive eller negative) prioriteter i overensstemmelse med regeringens prioriteter, og de tildeles specifikke udviklingsmål (industriel opgradering, international ekspansion osv.). Erhvervsdrivende, både private og statsejede, skal foretage en effektfuld tilpasning af deres forretningsaktiviteter til de faktiske forhold, der følger af planlægningssystemet. Dette skyldes ikke kun planernes bindende karakter, men også, at de relevante kinesiske myndigheder på alle forvaltningsniveauer følger plansystemet og anvender deres beføjelser i overensstemmelse hermed, hvilket tvinger de erhvervsdrivende til at overholde de prioriteter, der er nedfældet i planerne (se også afsnit 3.2.2.5) (24). |
(56) |
For det andet domineres Kinas finansielle system af de statsejede forretningsbanker, for så vidt angår tildelingen af finansielle ressourcer. Når disse banker udformer og gennemfører deres udlånspolitik, skal de tilpasse sig regeringens industripolitikmål i stedet for primært at vurdere de økonomiske fordele ved et bestemt projekt (se også afsnit 3.2.2.8) (25). Det samme gælder for de øvrige dele af det kinesiske finansielle system som f.eks. aktiemarkeder, obligationsmarkeder, private egenkapitalmarkeder osv. Desuden er disse dele af den finansielle sektor, bortset fra banksektoren, institutionelt og operationelt udformet på en måde, der ikke er gearet til at sikre den mest effektive drift af finansmarkederne, men til at sikre kontrol og tillade, at staten og KKP griber ind (26). |
(57) |
For det tredje er der gennem de lovgivningsmæssige rammer mange muligheder for statslig indgriben i økonomien. For eksempel anvendes reglerne om offentlige udbud regelmæssigt til at forfølge andre politiske mål end økonomisk effektivitet, hvilket underminerer de markedsbaserede principper på området. Det fastsættes specifikt i den gældende lovgivning, at offentlige udbud skal gennemføres for at gøre det lettere at nå de mål, der er opstillet i henhold til statens politikker. Disse mål er imidlertid ikke defineret nærmere, hvilket giver de beslutningstagende organer en bred skønsmargen (27). På investeringsområdet bevarer GOC ligeledes en betydelig kontrol over og indflydelse på destinationen for og omfanget af både statslige og private investeringer. Screening af investeringer samt forskellige incitamenter, restriktioner og forbud i forbindelse med investeringer anvendes af myndighederne som et vigtigt redskab til at støtte industripolitiske mål, såsom opretholdelse af den statslige kontrol med nøglesektorer eller styrkelse af indenlandsk industri (28). |
(58) |
Alt i alt er den kinesiske økonomiske model baseret på visse grundlæggende aksiomer, som giver mulighed for og tilskynder til mange forskellige statslige indgreb. Sådanne betydelige statslige indgreb er i strid med markedskræfternes frie spil og resulterer i en fordrejning af en virkningsfuld ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne (29). |
3.2.2.3. Væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led: at det pågældende marked i vid udstrækning dækkes af virksomheder, der drives under ejerskab, kontrol, politisk tilsyn eller politisk vejledning fra eksportlandets myndigheders side.
(59) |
I Kina udgør virksomheder, der opererer under statens ejerskab, kontrol og/eller politiske tilsyn eller politiske vejledning, en væsentlig del af økonomien. |
(60) |
I mangel af samarbejdsvilje fra Kinas side har Kommissionen kun begrænsede oplysninger om ejerforholdene for virksomheder, der er aktive inden for sulfanilsyresektoren i Kina. De tre kinesiske virksomheder, som ansøgeren har angivet som store producenter, synes alle at være privatejede. Kommissionen konstaterede imidlertid, at produktionsenheden for en af de tre producenter — Cangzhou Lingang Yueguo Chemical Co., Ltd. — er beliggende i Cangzhou Lingang Economic and Technological Development Zone — en national kemikaliepark, der er under direkte KKP-indflydelse, hvilket også fremgår af følgende medierapport: »Om morgenen den 17. juli afholdt partiafdelingen for [Lingang Economic and Technological] Development Zone Project Service Centre et partimøde for at fejre 99-årsdagen for partiets grundlæggelse samt partiets halvårlige forsamling i 2020. Li Guoqing, som er medlem af partiets arbejdskomité for udviklingszonen, næstformand for forvaltningskomitéen og sekretær for partikomitéen for de underordnede enheder, deltog i mødet og holdt en tale« (30). I forbindelse med en af de øvrige nævnte virksomheder — Zhejiang Wulong Chemical Industrial Stock Co., Ltd. — konstaterede Kommissionen på grundlag af rapporterne fra All-China Federation of Industry and Commerce, at virksomheden var tæt forbundet med KKP, da den »i mange år er blevet betragtet som en avanceret græsrodspartiorganisation på provins- og byniveau. I denne virksomhed med næsten 1 000 ansatte har befolkningstilstrømningen skabt vanskeligheder for partiopbygningsarbejdet. Virksomhedens partiafdeling har derfor arbejdet hårdt på at finde nye måder at opbygge partiet på i virksomheden og udvide partiets opbygningsarbejde til alle afdelinger i virksomheden. […] Sang Yunchang udtalte, at mange af virksomhedens ansatte kun er opmærksomme på produktionsarbejdet og ikke har en stærk forståelse af partiopbygningsarbejdet. De ansatte, og navnlig partimedlemmerne, kan således forbedre den ideologiske forståelse. […] Hvert kvartal indkalder partiafdelingen en afdelingskomité, som skal undersøge partiopbygningsarbejdet og analysere situationen for partiets medlemmer. Song Yunchang udtalte, at virksomhedens partiafdeling også har overvejet at innovere systemet« (31). |
(61) |
Som anført af ansøgeren eksporterer en anden af de tre store kinesiske producenter af sulfanilsyre — Hebei Honggang Chemical Industry Co., Ltd — sulfanilsyre gennem mindst to statsejede handelsvirksomheder (Northeast Pharmaceutical Group Import and Export Trade Co., Ltd. og China Jiangsu International Economic and Technical Cooperation Group Co., Ltd). Ifølge ansøgeren er de tre største forhandlere af sulfanilsyre (32) desuden alle statsejede og eksporterede i de første syv måneder af 2019 mere end 4 000 ton sulfanilsyre, hvilket udgjorde 64 % af den samlede eksport fra Kina i denne periode. |
(62) |
Hvad angår leverandørerne af input til produktionen af den undersøgte vare, er anilin, som anført af ansøgeren og bekræftet i de tidligere undersøgelser, det vigtigste råmateriale til fremstilling af sulfanilsyre, som tegner sig for 35 % af produktionsomkostningerne. Ifølge anmodningen om en fornyet undersøgelse og som bekræftet af andre kilder er en af de største producenter af anilin på globalt plan den kinesiske virksomhed Wanhua Chemical (eller Yantai Wanhua) (33). Wanhua Chemical blev i 2019 rangeret som den 37. største kemiske virksomhed på verdensplan af et specialiseret onlinemagasin (34). Virksomhedens største aktionær er Yantai Guofeng Investment Holdings Ltd (Yantai Guofeng), en virksomhed, der ejes fuldt ud af tilsyns- og administrationskommissionen for statsejede aktiver (State-owned Assets Supervision and Administration Commission — »SASAC«) under Yantai-kommunen (35). I Wanhua Chemicals årsrapport for 2019 er Yantai Guofeng anført som den vigtigste kontrollerende enhed for Wanhua Chemical (36). I den forbindelse konstaterede Kommissionen også ud fra medierapporterne, at KKP spiller en fremtrædende rolle i virksomhedens drift og beslutningsprocesser: »Zhou Zhe, som er stedfortrædende sekretær for Wanhua-partikomitéen, udtalte følelsesladet: »der ligger omfattende erfaringer bag Wanhuas succes i løbet af de seneste 40 år. Men det hele kan koges ned til en enkelt sætning, nemlig at virksomheden målbevidst har fulgt partiet og gennemført alle partiets reformpolitikker!« Lige fra Li Jiankui, den første formand og partisekretær, til Ding Jiansheng, formand og partisekretær for det blandede aktieselskab, og frem til Liao Zengtai, den nuværende formand og partisekretær, har Wanhuas partikomitésekretær og formand for bestyrelsen altid været »én person«. Dette sikrer, at partikomitéen spiller en ledende rolle og sørger for, at virksomheden holder den fastlagte kurs, fører tilsyn med den overordnede drift og sikrer gennemførelsen af afgørelser. Wanhua sikrer, at der er en partiafdeling for hver produktionsenhed, og har udviklet dem til en stærk bastion. Derfor er der altid kommunister i spidsen på kritiske tidspunkter« (37). |
(63) |
Wanhua Chemical, som er en stor producent af anilin i Kina og på verdensplan, kan derfor anses for at være kontrolleret af staten. Med sin position må virksomheden også betragtes som en vigtig aktør på det kinesiske marked for kemiske produkter, idet den indgår i talrige kommercielle interaktioner med resten af sektorstrukturen, f.eks. i forbindelse med indkøb af input (38). Andre leverandører af anilin kan også betragtes som aktive deltagere i den petrokemiske sektor i Kina. Med hensyn til denne sektor konstaterede Kommissionen, at statsejede virksomheder i den kinesiske kemiske sektor ifølge nationale statistikker tegnede sig for 52 % af de kemiske virksomheders samlede aktiver i 2015 (39). Statsejede virksomheder, navnlig store centrale virksomheder, har traditionelt spillet en dominerende rolle i Kinas petrokemiske industri på grund af deres oligopolstilling i opstrøms-/råstofleddet, deres lette adgang til statsligt tildelte ressourcer (midler, lån, jord osv.) og deres store indflydelse på regeringens beslutningstagning. |
(64) |
Med hensyn til ovenstående opretholder GOC og KKP strukturer, der sikrer deres fortsatte indflydelse på virksomheder, og navnlig statsejede eller statskontrollerede virksomheder. Ikke nok med, at staten (og i mange henseender også KKP) aktivt udformer og fører tilsyn med gennemførelsen af generelle økonomiske politikker i sådanne statsejede eller statskontrollerede virksomheder, den forbeholder sig også ret til at deltage i deres operationelle beslutningstagning. Dette sker typisk gennem en rotation af ledere mellem offentlige myndigheder og disse virksomheder, gennem partimedlemmers deltagelse i virksomhedernes forvaltningsorganer og gennem particellers tilstedeværelse i virksomhedernes strukturer (se også afsnit 3.2.2.4) samt gennem udformningen af selskabsstrukturen i sektoren (40). Til gengæld har statsejede eller statskontrollerede virksomheder en særlig status i den kinesiske økonomi, hvilket medfører en række økonomiske fordele, navnlig beskyttelse mod konkurrence og præferenceadgang til relevante input, herunder finansiering (41) . De elementer, der tyder på, at der udøves offentlig kontrol med virksomheder i værdikæden for sulfanilsyre og den kemiske sektor som helhed, uddybes i afsnit 3.2.2.4. |
(65) |
På grund af den betydelige grad af statslig indgriben i den kinesiske kemiske industri, herunder i værdikæden for sulfanilsyre, og en betydelig andel af statsejede virksomheder i sektoren er selv privatejede producenter forhindret i at operere på markedsvilkår. Både offentlige og privatejede virksomheder, der er aktive i den kinesiske kemiske sektor, herunder producenter af sulfanilsyre og producenter af de nødvendige input til produktionen af sulfanilsyre, er også direkte eller indirekte underlagt politisk tilsyn og vejledning, jf. afsnit 3.2.2.5. |
3.2.2.4. Væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led: statslig tilstedeværelse i virksomheder, som muliggør statslig indgriben med hensyn til priser eller omkostninger
(66) |
Ud over at udøve kontrol med økonomien gennem ejerskab af statsejede virksomheder og andre værktøjer er GOC i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder. Selv om de relevante statslige myndigheders ret til at udpege og fjerne nøglepersoner i ledelsen hos statsejede virksomheder i henhold til den kinesiske lovgivning kan anses for at afspejle de dermed forbundne ejendomsrettigheder (42), er KKP-cellerne i virksomheder, hvad enten de er statsejede eller private, en anden vigtig måde, hvorpå staten kan gribe ind i forretningsmæssige beslutninger. Ifølge Kinas selskabsret skal der oprettes en KKP-organisation i enhver virksomhed (med mindst tre KKP-medlemmer som specificeret i KKP's forfatning (43)), og virksomheden skal skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter. Tidligere er dette krav tilsyneladende ikke altid blevet fulgt eller håndhævet strengt. KKP har imidlertid mindst siden 2016 styrket sine krav om at kontrollere forretningsmæssige beslutninger truffet i statsejede virksomheder som et politisk princip. Det berettes også, at KKP udøver pres på private virksomheder for at få dem til at prioritere »patriotisme« og til at følge partidisciplinen (44) . I 2017 blev det oplyst, at der fandtes particeller i 70 % af omkring 1,86 millioner privatejede virksomheder, og at KKP-organisationerne i stigende grad pressede på for at få det sidste ord i forretningsmæssige beslutninger i deres respektive virksomheder (45). Disse regler finder generel anvendelse i hele den kinesiske økonomi, i alle sektorer, herunder på producenterne af sulfanilsyre og leverandørerne af inputmaterialer hertil. |
(67) |
Eksempelvis er der personlig overlapning mellem KKP-strukturerne og ledelsesorganet for mindst én virksomheds vedkommende — Wanhua Chemical — der, som allerede nævnt, producerer store mængder anilin (den vigtigste bestanddel af sulfanilsyre). Kommissionen konstaterede, at den nuværende virksomhedsformand, Liao Zengtai, også varetager stillingen som partisekretær. Desuden er en af Wanhua Chemicals direktører, der også er formand for den kontrollerende holdingvirksomhed Yantai Guofeng, medlem af KKP og fungerer som partiafdelingssekretær for sidstnævnte virksomhed. Tidligere var han partikomitémedlem af Yantai SASAC og leder af sektionen for statistisk evaluering i sidstnævnte offentlige enhed (46). Et andet eksempel, der illustrerer KKP's tilstedeværelse i den kemiske sektors virksomheder, er strukturen hos en af de førende eksportører af sulfanilsyre i Kina — China Jiangsu International Economic and Technical Cooperation Group — hvor hele virksomhedens øverste ledelse er tilknyttet partiet (47). Virksomheden selv rapporterer også om interne partirelaterede aktiviteter: »Om eftermiddagen den 18. januar afholdt partikomitéen i China Jiangsu International Group Company årsmødet for 2018 til gennemgang af partiorganisationssekretærens arbejde med partiopbygning på græsrodsniveau samt 2019-konferencen om den videre opbygning af partiet« (48). En af de andre store eksportører af sulfanilsyre, som er nævnt tidligere — Northeast Pharmaceutical Group Import and Export Trade Co., Ltd. — hævder at have som virksomhedspolitik at »lytte til præsident Xi's ord og følge partiet« og som virksomhedsværdi, at »virksomhedsdrift skal være til regeringens fordel« (49). |
(68) |
Statens tilstedeværelse og indgreb på finansmarkederne (se også afsnit 3.2.2.8) samt på leveringen af råmaterialer og input har endvidere en yderligere fordrejende virkning på markedet (50). Statens tilstedeværelse i virksomheder, herunder statsejede virksomheder, i sulfanilsyresektoren og i andre tilknyttede sektorer (såsom finans- og inputsektorer) gør det således muligt for GOC at påvirke priser og omkostninger. |
3.2.2.5. Væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), tredje led: politiske tiltag eller foranstaltninger, der særbehandler til fordel for leverandører på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker de frie markedskræfter
(69) |
I hvilken retning den kinesiske økonomi bevæger sig, afhænger i høj grad af et omfattende planlægningssystem, der opstiller prioriteter og fastsætter de mål, som de centrale og lokale myndigheder skal fokusere på. Der findes relevante planer på alle forvaltningsniveauer, som dækker stort set alle økonomiske sektorer. De mål, der er fastsat i planlægningsinstrumenterne, er bindende, og myndighederne på hvert administrativt niveau overvåger gennemførelsen af planerne på de tilsvarende lavere forvaltningsniveauer. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne kanaliseres til sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af regeringen, i stedet for at blive tildelt i overensstemmelse med markedskræfterne (51). |
(70) |
Den kemiske industri, som producenter af sulfanilsyre og deres leverandører af inputmaterialer tilhører, betragtes af GOC som en vigtig sektor. Dette bekræftes i de mange planer, direktiver og andre dokumenter, der vedrører den kemiske sektor, og som udstedes på nationalt, regionalt og kommunalt plan (52). |
(71) |
Specielt med hensyn til olefiner — den kemiske produktgruppe, som benzen (råmaterialet til anilin — som er det vigtigste inputmateriale til sulfanilsyre) tilhører — sættes der i den 13. nationale femårsplan (53) særligt fokus på produktionen af sidstnævnte. Olefiner er også omfattet af bestemmelserne i den 13. femårsplan for den petrokemiske og kemiske industri (2016-2020), hvorigennem staten fastlægger udviklingsveje for specifikke kemiske delsektorer, herunder styring af forsynings- og værdikæden samt fastsættelse af industrialiseringsmål, som alle kan have en direkte indvirkning på markedskræfterne i disse delsektorer. For så vidt angår olefiner pålægger staten at: »fremskynde arbejdet med at fremme gennemførelsen af vigtige petrokemiske projekter. […] forberede anvendelsen af både internationale og indenlandske ressourcer, udvikle tilstrækkeligt methanol til olefiner og propandehydrogenering til propylen, øge andelen af ikkeoliebaserede produkter i produktionsmængden for ethylen og propylen og forbedre forsyningssikkerhedskapaciteten« (54) og erklærer, at den systematisk vil »fremme opbygningen af syv store petrokemiske industrielle baser og større projekter, styrke kapaciteten til at sikre tilgængelighed af olefiner, aromater og andre basisprodukter og forbedre integreringen af raffinering« (55). |
(72) |
I andre højtprofilerede kinesiske politikdokumenter, såsom Statsrådets retningslinjer for strukturtilpasning, omlægning og indtjeningsvækst i den petrokemiske industri (State Council Guidelines on Structure Adjustment, Transformation, and Profitability Growth of the Petrochemical Industry), fastsættes også blandt de vigtigste mål styringen af forsyningsmønstre med hensyn til olefiner: »Strukturen for produktionskapaciteten skal gradvis optimeres. […] Kapaciteten til at garantere forsyningssikkerheden for olefiner, aromater og andre grundlæggende råmaterialer skal øges betydeligt« (56). |
(73) |
Bestemmelserne i de landsdækkende planer og retningslinjer er afspejlet i planlægningsdokumenter på provinsielt niveau, såsom den 13. femårsplan for udviklingen af den kemiske industri i Jiangsuprovinsen (2016-2020), som navnlig bestemmer, hvilke skridt hver region bør tage med hensyn til industrigrundlag og kapacitet samt forsyningskilder, navnlig i forbindelse med olefiner: »den petrokemiske base i Nanjing skal sikre integration og udvikling af raffinerede produkter, olefiner og aromatiske carbonhybrider [og] sikre en udvikling med høj merværdig af produkter i efterfølgende produktionsled« (57). Olefiner indgår ligeledes i den 13. petrokemiske industriplan for Hebei-provinsen, hvor myndighederne sigter mod at styre strukturelle udviklingsmønstre for specifikke industrisegmenter sammen med kapacitetskontrol, navnlig med henblik på at: »Fremskynde udviklingen af kul — ethylenglycol, gradvis udvikle kul (methanol) — olefiner, øge produktionskapaciteten for ikkeoliebaserede olefiner, bygge anlæg til omdannelse af kul til aromatiske carbonhybrider på passende steder i kystområder, øge industriens koncentrationsniveau og opskalering, […]« (58). |
(74) |
Kommissionen konstaterede også, at et andet råmateriale, svovlsyre, der anvendes i produktionen af sulfanilsyre, var omfattet af offentlige politikker i Hebei-provinsen i henhold til den 13. petrokemiske industriplan for Hebei-provinsen med hensyn til kontrol af ny produktionskapacitet: »[Hebei skal][…] nøje gennemføre sektorens adgangsbetingelser, kontrollere ethvert nyt produktionskapacitetsprojekt vedrørende koks, kaustisk kali, natriumcarbonat, svovlsyre, calciumcarbid, PVC, methanol, farvestoffer osv.« (59). |
(75) |
GOC styrer udviklingen af den kemiske sektor i overensstemmelse med en bred vifte af værktøjer, f.eks. ved at yde statsstøtte, navnlig til producenter af anilin — det vigtigste råmateriale, der anvendes i produktionen af sulfanilsyre. Årsrapporterne for Wanhua Chemicals, en førende producent af anilin, bekræfter, at virksomheden modtog følgende beløb i statsstøtte: i 2019 — 907 mio. RMB (60), i 2018 — 1 mia. RMB, i 2017 — 1,3 mia. RMB (61). |
(76) |
Endvidere konstaterede Kommissionen, at Wanhua Chemicals som en statskontrolleret virksomhed for nylig har fået til opgave at gennemføre et nationalt projekt, hvilket er et eksempel på det tætte forhold til staten, som virksomheden nyder godt af: »I oktober 2019 udsendte Kinas nationale standardiseringsadministration formelt et svar, hvori Yantai Wanhua Chemical Group Co., Ltd. blev godkendt som den virksomhed, der er ansvarlig for forberedelsen og opbygningen af den nationale innovationsbase for tekniske standarder (nye kemiske materialer)« (62). |
(77) |
For så vidt angår benzen, det kemiske inputmateriale, der anvendes til at producere anilin, konstaterede Kommissionen desuden, at Kina opkræver en eksportafgift på 40 % (63). Den pålægger imidlertid ikke eksportafgifter på produkter af benzen i efterfølgende produktionsled, herunder sulfanilsyre. |
(78) |
Gennem disse og andre midler er de råmaterialer, der anvendes til at producere sulfanilsyre, genstand for statslig indgriben, idet GOC styrer og kontrollerer næsten alle aspekter af udviklingen og driften af den kemiske sektor. |
(79) |
Kort sagt har GOC indført foranstaltninger, der skal tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politikmålsætninger om at støtte tilskyndede industrier, herunder produktionen af anilin som det vigtigste råmateriale til fremstilling af den undersøgte vare. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit. |
3.2.2.6. Væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led: manglende eller diskriminerende anvendelse af eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs-, selskabs- eller formueret
(80) |
Ifølge oplysningerne i sagsakterne kan det kinesiske konkurssystem ikke i tilstrækkelig grad opfylde sine egne hovedmål som f.eks. retfærdig afvikling af fordringer og gæld og beskyttelse af kreditorers og debitorers lovlige rettigheder og interesser. Dette skyldes tilsyneladende, at mens den kinesiske konkurslov formelt hviler på principper, der ligner dem, som anvendes i tilsvarende lovgivning i andre lande end Kina, er det kinesiske system kendetegnet ved en systematisk manglende håndhævelse. Antallet af konkurser er notorisk lavt i forhold til størrelsen af landets økonomi, ikke mindst fordi insolvensbehandlingen lider under en række mangler, der reelt fungerer som et disincitament til at indgive konkursbegæringer. Statens rolle i insolvensbehandlingen forbliver desuden stærk og aktiv og har ofte direkte indflydelse på sagens udfald (64). |
(81) |
Desuden er manglerne ved systemet for ejendomsret særlig tydelige i forbindelse med ejendomsretten til jord og brugsrettighederne til jord i Kina (65). Al jord ejes af den kinesiske stat (kollektivt ejet landbrugsjord og statsejet jord i byområder). Tildelingen afhænger fortsat udelukkende af staten. Der findes lovbestemmelser, der har til formål at tildele brugsrettigheder til jord på en gennemsigtig måde og til markedspriser, f.eks. ved at indføre udbudsprocedurer. Disse bestemmelser overholdes imidlertid ofte ikke, idet visse købere får deres jordarealer gratis eller til priser under markedsværdien (66). Myndighederne forfølger desuden ofte specifikke politiske mål, herunder gennemførelsen af de økonomiske planer, når de tildeler jordarealer (67). |
(82) |
Producenter af sulfanilsyre er som producenter i andre sektorer i den kinesiske økonomi omfattet af de almindelige regler i den kinesiske konkurs-, selskabs- og formueret. Dette medfører, at disse virksomheder også er underlagt fordrejninger ovenfra som følge af den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten. Den nuværende undersøgelse har ikke bragt noget for dagen, der kan rejse tvivl om disse konklusioner. Kommissionen konkluderede således foreløbig, at den kinesiske konkurs- og formueret ikke fungerer ordentligt, hvilket skaber fordrejninger, når den opretholder insolvente virksomheder, og når den tildeler brugsrettigheder til jord i Kina. På grundlag af den foreliggende dokumentation synes disse betragtninger også at være fuldt ud gældende i den kemiske sektor, herunder sulfanilsyresektoren og de sektorer, der fremstiller de råmaterialer, der anvendes til at producere sulfanilsyre. |
(83) |
I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der var tale om diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs- og ejendomslove i den kemiske sektor, herunder for så vidt angår den undersøgte vare. |
3.2.2.7. Væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led: at lønomkostninger skævvrides
(84) |
Et system med markedsbaserede lønninger kan ikke udvikles fuldt ud i Kina, eftersom arbejdstagere og arbejdsgivere hindres i at udøve deres ret til kollektiv organisering. Kina har ikke ratificeret en række af Den Internationale Arbejdsorganisations (»ILO's«) væsentlige konventioner, navnlig konventionerne om foreningsfrihed og retten til kollektive overenskomstforhandlinger (68). I henhold til national lovgivning er kun en enkelt fagforening aktiv. Denne organisation er imidlertid ikke uafhængig af de statslige myndigheder, og dens engagement i kollektive overenskomstforhandlinger og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder forbliver fortsat på et rudimentært niveau (69). Desuden er den kinesiske arbejdsstyrkes mobilitet begrænset af systemet til registrering af husholdninger, som begrænser adgangen til hele spektret af social sikring og andre ydelser til lokale beboere i et givet administrativt område. Dette resulterer typisk i, at arbejdstagere, som ikke er i besiddelse af den lokale bopælsregistrering, befinder sig i en sårbar beskæftigelsessituation og har en lavere indkomst end indehavere af bopælsregistreringen (70). Disse forhold fører til en fordrejning af lønomkostningerne i Kina. |
(85) |
Der blev ikke fremlagt dokumentation for, at den kemiske sektor, herunder producenterne af sulfanilsyre, ikke ville være omfattet af det beskrevne kinesiske arbejdsretlige system. Sulfanilsyresektoren påvirkes således af fordrejningerne af lønomkostningerne både direkte (ved fremstilling af den undersøgte vare eller det vigtigste råmateriale til fremstillingen) og indirekte (ved adgang til kapital eller input fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdssystem i Kina). |
3.2.2.8. Væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led: adgang til finansiering fra institutioner, der gennemfører offentlige politiske målsætninger eller på anden måde ikke handler uafhængigt af staten
(86) |
Adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina er underlagt forskellige fordrejninger. |
(87) |
For det første er det kinesiske finansielle system kendetegnet ved en stærk position for statsejede banker (71), som ved tildeling af adgang til finansiering tager hensyn til andre kriterier end et projekts økonomiske levedygtighed. I lighed med de ikkefinansielle statsejede virksomheder er bankerne fortsat knyttet til staten, ikke kun gennem ejerskab, men også via personlige relationer (de øverste ledere i de store statsejede finansielle institutioner udpeges i sidste instans af KKP) (72), og i lighed med de ikkefinansielle statsejede virksomheder gennemfører bankerne regelmæssigt offentlige politikker, der er udformet af regeringen. Herved overholder bankerne en udtrykkelig retlig forpligtelse til at drive deres virksomhed i overensstemmelse med den nationale økonomiske og sociale udviklings behov og på grundlag af statens industripolitikker (73). Dette forværres af yderligere gældende regler, som dirigerer finansiering i retning af de sektorer, der er udpeget af regeringen som værende tilskyndede eller på anden måde vigtige (74). |
(88) |
Selv om det anerkendes, at forskellige retlige bestemmelser henviser til behovet for at overholde almindelige regler for bankvirksomhed og tilsynsregler, såsom behovet for at undersøge låntagerens kreditværdighed, tyder den omfattende dokumentation, inklusive resultaterne af undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, på, at disse bestemmelser kun spiller en sekundær rolle i anvendelsen af de forskellige retlige instrumenter. |
(89) |
Desuden er vurderinger af obligationer og kreditvurderinger ofte forvredet af en række forskellige årsager, herunder det forhold, at risikovurderingen er påvirket af virksomhedens strategiske betydning for GOC og af styrken af enhver implicit garanti stillet af regeringen. Overslag tyder stærkt på, at de kinesiske kreditvurderinger systematisk svarer til lavere internationale kreditvurderinger (75). |
(90) |
Dette forværres af yderligere gældende regler, som dirigerer finansiering i retning af de sektorer, der er udpeget af regeringen som værende tilskyndede eller på anden måde vigtige (76). Dette resulterer i en forudindtagethed i forbindelse med udlån til statsejede virksomheder, store private virksomheder med gode forbindelser og virksomheder i nøgleindustrisektorer, hvilket indebærer, at tilgængeligheden af og omkostningerne ved kapital ikke er ens for alle aktører på markedet. |
(91) |
For det andet er låneomkostningerne blevet holdt kunstigt lave for at stimulere væksten i investeringerne. Det har ført til overdreven brug af kapitalinvesteringer med stadig lavere investeringsafkast. Dette illustreres gennem den seneste vækst i virksomhedernes gearing inden for den statslige sektor på trods af et kraftigt fald i rentabiliteten, hvilket tyder på, at de mekanismer, der styrer banksystemet, ikke følger normale forretningsmæssige indstillinger. |
(92) |
For det tredje er prissignalerne stadig ikke drevet af de frie markedskræfter, men påvirkes af statsligt indførte fordrejninger, selv om der blev opnået en nominel renteliberalisering i oktober 2015. Andelen af udlån til eller under referenceværdien udgør faktisk stadig 45 % af alle udlån, og anvendelsen af målrettede kreditter synes at være blevet øget, eftersom denne andel er steget markant siden 2015 på trods af en forværring af de økonomiske vilkår. De kunstigt lave rentesatser medfører underprissætning og dermed den overdrevne anvendelse af kapital. |
(93) |
Den generelle kreditvækst i Kina er tegn på en forværring af effektiviteten af kapitaltildelingen, uden at der er tegn på en kreditstramning, som man ville forvente på et marked uden fordrejninger. Som følge heraf er misligholdte lån steget kraftigt i de seneste år. I en situation med stigende gældsrisiko har GOC valgt at undgå misligholdelse. Gældsproblemer er derfor blevet håndteret ved enten at optage nye lån, hvorved der oprettes såkaldte »zombie-virksomheder«, eller ved at overdrage ejerskabet til gælden (f.eks. via fusioner eller konvertering af gæld til egenkapital) uden nødvendigvis at fjerne det samlede gældsproblem eller tage fat på de grundlæggende årsager hertil. |
(94) |
På trods af de seneste skridt, der er taget for at liberalisere markedet, er erhvervskreditsystemet i Kina i bund og grund påvirket af betydelige fordrejninger som følge af statens fortsat omfattende rolle på kapitalmarkederne. |
(95) |
Der blev ikke fremlagt dokumentation for, at sulfanilsyresektoren ville være undtaget fra den ovenfor beskrevne statslige indgriben i det finansielle system. Kommissionen har også fastslået, at en førende producent af anilin (det vigtigste råmateriale, der anvendes til produktion af sulfanilsyre) modtog statsstøtte (se betragtning 75). Derfor medfører det betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer. |
3.2.2.9. Den systemiske karakter af de beskrevne fordrejninger
(96) |
Kommissionen bemærkede, at de fordrejninger, der er beskrevet i rapporten, er karakteristiske for den kinesiske økonomi. De foreliggende oplysninger viser, at de kendsgerninger og karakteristika ved det kinesiske system, som er beskrevet i afsnit 3.2.2.1-3.2.2.5 samt i del A i rapporten, finder anvendelse i hele landet og på tværs af økonomiske sektorer. Det samme gælder for beskrivelsen af de produktionsfaktorer, der er anført i afsnit 3.2.2.6-3.2.2.8 og i del B i rapporten. |
(97) |
Kommissionen minder om, at der er brug for en lang række inputmaterialer for at kunne fremstille sulfanilsyre. I den forbindelse er Kina en af de førende producenter af anilin — det vigtigste råmateriale i denne produktionsproces (se betragtning 62). Når producenterne af sulfanilsyre køber/indgår aftale om disse inputmaterialer i Kina, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt tidligere. Inputleverandører anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejninger. De kan låne penge, der er genstand for fordrejninger i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokeringen. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer. |
(98) |
Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for sulfanilsyre, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved input (herunder råmaterialer, energi, jordarealer, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse er påvirket af en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del A og B i rapporten. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, tildeling af jordarealer, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at et inputmateriale, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for inputmaterialet til inputmateriale osv. Hverken GOC eller de eksporterende producenter har fremlagt dokumentation eller argumenter for det modsatte i løbet af denne undersøgelse. |
3.2.2.10. Konklusion
(99) |
Analysen i afsnit 3.2.2.2-3.2.2.9, som omfatter en undersøgelse af al tilgængelig dokumentation vedrørende Kinas indgriben i landets økonomi i al almindelighed samt i den kemiske sektor (herunder den undersøgte vare), viste, at priserne eller omkostningerne for så vidt angår den undersøgte vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold heri. På dette grundlag og i mangel af samarbejdsvilje fra GOC's side konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende hjemmemarkedspriser og -omkostninger til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde. |
(100) |
Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger fra en passende kilde, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, som omhandlet i det følgende afsnit. |
3.2.3. Passende kilde
3.2.3.1. Generelle bemærkninger
(101) |
Valget af kilde var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a:
|
(102) |
Som forklaret i betragtning 30 og 31 har Kommissionen udstedt to notater til sagen om kilderne til fastsættelse af den normale værdi: det første notat om produktionsfaktorer af 7. maj og det andet notat om produktionsfaktorerne af 25. september. Disse notater beskrev de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier. Via disse notater meddelte Kommissionen de interesserede parter, at den overvejer at vælge Indien som en passende kilde af de nævnte årsager i betragtning 103, 104 og 105. Kommissionen har ikke modtaget bemærkninger herom. |
3.2.3.2. Et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas og produktion af den undersøgte vare
(103) |
I notatet af 7. maj om produktionsfaktorer forklarede Kommissionen, at den undersøgte vare tilsyneladende kun fremstilles i Indien og Amerikas Forenede Stater (»USA«) (78), og ingen af disse lande er et land med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas i overensstemmelse med de kriterier, der er nævnt i betragtning 101. |
(104) |
Da Kommissionen ikke kunne finde noget land med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas med produktion af en vare i samme generelle kategori og/eller sektor som den undersøgte vare, anførte Kommissionen i notatet af 7. maj om produktionsfaktorer, at den ville søge efter et land med produktion af den undersøgte vare, som har et andet udviklingsniveau end Kinas, og som afspejler ikkefordrejede priser eller referenceværdier i overensstemmelse med artikel 2, stk. 6a, litra a), første afsnit. Kommissionen bemærkede, at Indien har et økonomisk udviklingsniveau, der er lavere end Kinas. I tilfælde, hvor det ville være nødvendigt at beregne en præcis dumpingmargen, ville dette land derfor ikke være egnet, fordi dets økonomiske udviklingsniveau er lavere end i Kina. Da den nuværende undersøgelse imidlertid er en udløbsundersøgelse, hvor spørgsmålet er, om der er sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping uanset det faktiske niveau, overvejede Kommissionen, om Indien undtagelsesvis kunne udgøre grundlaget for fastsættelsen af produktions- og salgsomkostningerne under omstændighederne i denne sag. I den forbindelse bemærkede Kommissionen, at den normale værdi beregnet på grundlag af denne meget konservative tilgang allerede viste, at der var betydelig dumping, jf. konklusionerne i afsnit 3.2.7. Kommissionen konkluderede, at det derfor ikke var nødvendigt at undersøge andre alternativer. |
(105) |
Efter anmodningen viste de oplysninger, som Kommissionen rådede over, at der var adskillige producenter af den undersøgte vare i Indien. |
(106) |
Kommissionen efterprøvede derefter de nødvendige finansielle data, der var offentligt tilgængelige i Indien for disse producenter. Kommissionen fokuserede på virksomheder, der havde offentligt tilgængelige resultatopgørelser med data for den nuværende undersøgelsesperiode, og som var rentable i denne periode. Kommissionen fandt reviderede årsrapporter for perioden fra den 1. april 2018 til den 31. marts 2019, som var tilgængelige online for Aarti Industries Limited (»Aarti«) og Daikaffil Chemicals India Limited. |
(107) |
Daikaffil India Limited har en samarbejdsaftale med en udenlandsk virksomhed. Det anføres på Daikaffils websted (79), at denne udenlandske virksomhed direkte har ført tilsyn med og kontrolleret kvaliteten af Daikaffil India Limiteds produktion for samtlige produktionslinjer, har leveret gratis teknologi og har indgået tilbagekøbsaftaler for en vis produktion. Lignende erklæringer findes i virksomhedens regnskaber. De foreliggende oplysninger antyder, at Daikaffil under disse omstændigheder ikke pådrager sig de samme produktionsomkostninger som andre sulfanilsyreproducerende virksomheder. Denne situation har indflydelse på Daikaffils SA&G-omkostninger og fortjeneste. |
(108) |
Ingen interesserede parter anfægtede, at Indien ville blive valgt til at fastsætte de ikkefordrejede produktions- og salgsomkostninger for de eksporterende producenter, eller at Aarti Industries Limited fremlagde passende finansielle oplysninger med henblik på denne undersøgelse. Aarti Industries Limited fokuserer på en bred varekategori for at opnå stordriftsfordele og synergier, en strategi, der findes hos sulfanilsyreproducenter i lande med et højere udviklingsniveau end Indien. Selv om det er en større koncernvirksomhed, blev Aarti Industries Limiteds virksomhedsledelse anset for at svare til ansøgerens på grund af dens mange forskellige aktiviteter og resultater. |
3.2.3.3. Tilgængelighed af relevante offentlige data i Indien
(109) |
Kommissionen analyserede nøje alle relevante data, der var tilgængelige i sagsakterne, vedrørende produktionsfaktorer i Indien og bemærkede følgende:
|
(110) |
I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal den beregnede normale værdi omfatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af SA&G-omkostninger samt fortjeneste. Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i produktionsfaktorerne. Som tidligere nævnt havde den indiske eksporterende producent Aarti offentligt tilgængelige regnskaber, der kunne anvendes som reference til at fastlægge et ikkefordrejet og rimeligt beløb for SA&G-omkostninger samt fortjeneste. |
3.2.3.4. Konklusion om Indien som en passende kilde
(111) |
På baggrund af ovenstående analyse blev Indien undtagelsesvis anset for at være en passende kilde med hensyn til de ikkefordrejede omkostninger og priser på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Virksomheden Aarti blev valgt som kilde til de nødvendige finansielle data. |
3.2.4. Produktionsfaktorer
(112) |
Som nævnt i notatet af 7. maj og notatet af 25. september analyserede Kommissionen alle tilgængelige data for de identificerede produktionsfaktorer. Kommissionen besluttede at anvende følgende målekilder og -enheder til at fastsætte den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): Tabel 1 Produktionsfaktorer for sulfanilsyre
|
3.2.4.1. Råmaterialer
(113) |
De råmaterialer, der anvendes til fremstilling af den undersøgte vare, er svovlsyre og anilin (81). For saltene findes der ud over disse to råmaterialer også natrium, kalium eller calcium. Da Kommissionen i forbindelse med udløbsundersøgelser ikke er nødt til at beregne den nøjagtige dumpingmargen, besluttede den at se bort fra ekstraomkostningerne til disse materialer ved beregningen af den normale værdi for saltene. Denne forenklede fremgangsmåde resulterede i en mere konservativ dumpingmargen. |
(114) |
Med henblik på at fastsætte de ikkefordrejede priser på råmaterialer som leveret til den pågældende producent anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige cif-pris ved import til Indien som angivet i GTA, hvortil der blev lagt importafgifter og indenlandske transportomkostninger. En cif-importpris i Indien blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina, og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 (82). |
(115) |
Kommissionen udelukkede importen fra Kina til Indien, eftersom den i afsnit 3.2.2 konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger på hjemmemarkedet i Kina ikke ligeledes påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne. Ligeledes blev data om importen i Indien fra ikkeWTO-medlemmer, der er anført i bilag 1 til forordning (EU) 2015/755, også udelukket (83). Det er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 7, at hjemmemarkedspriserne i disse lande ikke kan anvendes til at fastsætte den normale værdi. Efter at have udelukket importen fra Kina til Indien forblev importmængden af svovlsyre fra andre tredjelande repræsentativ (75,3 % af den samlede mængde, der blev importeret til Indien). Da importmængden af anilin til Indien fra andre tredjelande end Kina var begrænset, bestræbte Kommissionen sig på at finde andre repræsentative referenceværdier. |
(116) |
Kommissionen fandt ingen ikkefordrejede internationale repræsentative referencepriser for anilin på det frie marked. Kina er fortsat den største aktør i verden med næsten 50 % af den globale anilinkapacitet efterfulgt af Vesteuropa og USA (84). Desuden er det frie marked for anilin i Unionen og USA begrænset (85). Omkring 90 % af den anilin, der produceres på verdensplan, går til fremstillingen af MDI (86), et isolerende materiale. Ansøgeren er den eneste europæiske producent af anilin, der ikke er integreret i MDI-produktionen (87). |
(117) |
Ansøgeren fremførte, at gennemsnitsprisen på anilin importeret til Indien i de seneste fem år har været på 1,95 USD/kg og aldrig lavere end 1,50 USD/kg (dvs. 1,32 EUR/kg) (88). Som referenceværdi anvendte Kommissionen den mest konservative pris for anilin, som ansøgeren havde fremlagt, dvs. 1,32 EUR/kg. |
(118) |
For at fastsætte den normale værdi i henhold til Kommissionens metode bør importtolden for produktionsfaktorerne og de materialer, der importeres til Indien, samt de indenlandske transportomkostninger normalt lægges til disse importpriser. For svovlsyre anvendte Kommissionen Indiens importtold, som den foreligger i World Bank World Integrated Trade Solution (89), på de respektive niveauer, afhængigt af oprindelseslandet for de importerede mængder. Kommissionen tilføjede desuden indenlandske transportomkostninger beregnet pr. ton på grundlag af prisnoteringerne for leverancer som fastsat i en rapport fra Verdensbanken (90). For så vidt angår den referenceværdi, der blev anvendt for anilin, tilføjede Kommissionen indenlandske transportomkostninger. |
3.2.4.2. Hjælpematerialer
(119) |
Hjælpematerialer er aktiveret kul, demineraliseret vand og koldt vand. |
(120) |
For aktiveret kul anvendte Kommissionen samme metode som for svovlsyre i afsnittet om råmaterialer ovenfor. Efter at have udelukket Kina forblev importen fra andre tredjelande repræsentativ og tegnede sig for 50,8 % af den samlede import til Indien. Med hensyn til indenlandsk transport tilføjede Kommissionen de indenlandske transportomkostninger beregnet pr. ton på grundlag af prisnoteringerne for leverancer som anført i Verdensbankens rapport, der er nævnt i afsnittet ovenfor. |
(121) |
For demineraliseret vand og koldt vand anvendte Kommissionen vandtaksten fra 2018 for industrier, der anvender vand til produktion eller kølemiddel i Maharashtra (91). |
3.2.4.3. Arbejdskraft
(122) |
De periodiske arbejdsstyrkeundersøgelser foretaget af det indiske statistikministerium (92) viser, at den gennemsnitlige årlige løn generelt er det dobbelte af mindstelønnen (93). Kommissionen anvendte den seneste analyse af arbejdsmarkedsdata fra det indiske beskæftigelseskontor (dvs. rapporten »Indian Labour Statistics 2017«) (94), der viser mindstelønnen i Maharashtra for kemikalie-/lægemiddelindustrien, og multiplicerede mindstelønnen for et år med to. |
3.2.4.4. Elektricitet
(123) |
Maharashtra Electricity Regulatory Commission offentliggør elektricitetsprisen for virksomheder (industrielle brugere) i Maharashtra (95). Kommissionen anvendte oplysningerne om de industrielle elektricitetspriser i det indiske regnskabsår 2019/2020 (dvs. de gældende priser i anden halvdel af den nuværende undersøgelsesperiode). |
3.2.4.5. Naturgas
(124) |
Petroleum Planning and Analysis Cell i Indien (som er en del af det indiske ministerium for olie og naturgas) offentliggør regelmæssigt prisen på naturgas i Indien på sit websted (96). Kommissionen anvendte de offentliggjorte priser for den nuværende undersøgelsesperiode (97). |
3.2.4.6. Damp
(125) |
Til at fastsætte dampomkostningerne anvendte Kommissionen, i mangel af andre oplysninger, den metode, der blev anvendt i anmodningen, og som blev kontrolleret af Kommissionen i forbindelse med krydstjekket uden kontrolbesøg. Damp er et »energielement«, hvis pris blev fastsat som en procentdel af visse variable omkostninger, som ansøgeren faktisk havde afholdt i forbindelse med sin produktion af sulfanilsyre i den nuværende undersøgelsesperiode (98). |
3.2.4.7. Indirekte produktionsomkostninger, SA&G-omkostninger, fortjeneste og afskrivninger
(126) |
I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal den beregnede normale værdi indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste. Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer. |
(127) |
For at fastsætte en ikkefordrejet værdi af de indirekte produktionsomkostninger og i betragtning af den manglende samarbejdsvilje fra de kinesiske eksporterende producenters side anvendte Kommissionen de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18. På grundlag af data fra ansøgeren (99) fastsatte Kommissionen derfor forholdet mellem de indirekte produktionsomkostninger og de samlede produktions- og arbejdskraftomkostninger. Denne procentsats blev derefter anvendt på den ikkefordrejede værdi af produktionsomkostningerne med henblik på at opnå en ikkefordrejet værdi af de indirekte produktionsomkostninger. |
(128) |
Til fastsættelse af et ikkefordrejet og rimeligt beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste baserede Kommissionen sig på de finansielle oplysninger for perioden 1. april 2018-31. marts 2019 for Aarti på grundlag af Aartis reviderede regnskaber, som var tilgængelige på virksomhedens websted. |
3.2.5. Beregning
(129) |
På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). |
(130) |
For det første fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Eftersom de eksporterende producenter ikke samarbejdede, benyttede Kommissionen sig af oplysningerne fra ansøgeren i anmodningen om en fornyet undersøgelse vedrørende anvendelsen af hver faktor (materialer og arbejdskraft) til produktionen af sulfanilsyre. Disse forbrugstal, der blev oplyst af ansøgeren, blev efterprøvet af Kommissionen i forbindelse med krydstjekket uden kontrolbesøg. Kommissionen multiplicerede udnyttelsesfaktorerne med de ikkefordrejede omkostninger pr. enhed, der blev observeret i Indien. |
(131) |
For det andet blev de indirekte produktionsomkostninger beregnet. Beregningen af disse indirekte produktionsomkostninger er forklaret i betragtning 127. Den opnåede procentsats blev anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger. |
(132) |
For det tredje anvendte Kommissionen SA&G-omkostningerne og fortjeneste. De blev fastsat på grundlag af Aartis regnskaber (jf. afsnit 3.2.3.3). Kommissionen lagde følgende elementer til de ikkefordrejede produktionsomkostninger:
|
(133) |
På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). |
3.2.6. Eksportpris
(134) |
Som følge af manglende samarbejdsvilje blev eksportpriserne fastsat på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Kommissionen benyttede oplysninger om importen fra Kina, som det fremgår af databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, og Eurostats data, til at fastsætte eksportpriserne. |
(135) |
Da disse priser indberettes på cif-basis (omkostninger, forsikring og fragt), blev de justeret til et niveau ab fabrik ved at fratrække et passende beløb for transportomkostninger (53 EUR/ton) og forsikringsomkostninger (0,2 %) mellem Kina og Unionens grænse. Da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, anvendte Kommissionen de oplysninger, som var blevet fremlagt af ansøgeren (100). |
3.2.7. Sammenligning og dumpingmargen
(136) |
Kommissionen sammenlignede den beregnede normale værdi, der, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), blev fastsat ab fabrik, med eksportprisen på grundlag af priserne til Unionen ab fabrik. Kommissionen fulgte en konservativ tilgang og sammenlignede den beregnede normale værdi for sulfanilsyre med eksportpriserne for sulfanilsyre og salte deraf (import under Taric-kode 2921420060 og Taric-kode 2921420040). Kommissionen så imidlertid bort fra importen under Taric-kode 2921420090 (anilinderivater og salte deraf — Andre), da denne kode kan omfatte andre varer end den undersøgte vare. |
(137) |
Dumpingmargenen, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, var på 41,7 %. |
3.2.8. Konklusion om fortsat dumping
(138) |
Kommissionen konkluderede derfor, at der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode. |
3.3. Sandsynlig udvikling i importen, hvis foranstaltningerne udløber
(139) |
I forlængelse af konstateringen af, at der fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode, undersøgte Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, sandsynligheden for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne skulle blive ophævet. Følgende yderligere indikatorer blev analyseret: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, forholdet mellem prisniveauet i Unionen og priserne ved eksport til tredjelande og EU-markedets tiltrækningskraft. |
(140) |
Som følge af den manglende samarbejdsvilje fra de kinesiske myndigheders side og hos producenterne/eksportørerne i Kina baserede Kommissionen sin vurdering på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. |
3.3.1. Produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet i Kina
(141) |
I den tidligere udløbsundersøgelse konkluderede Kommissionen, at den uudnyttede kapacitet i Kina lå på mellem 65 500 og 82 000 ton. På daværende tidspunkt blev den uudnyttede kapacitet for sulfanilsyre i Kina anslået til at ligge på mellem 13 100 og 16 400 ton. |
(142) |
Den nuværende anmodning om en udløbsundersøgelse indeholder en liste over 44 kinesiske producenter af sulfanilsyre og anslår, at produktionskapaciteten for sulfanilsyre i 2019 lå på mellem 75 000 og 190 000 ton. I 2017 blev produktionskapaciteten for sulfanilsyre i Kina anslået til 98 506 ton for 14 kinesiske producenter (101). Siden 2017 er produktionskapaciteten blevet øget af producenter som Hebei Honggang Chemical Co., Ltd. og Cangzhou Lingang Yueguo Chemical Co., Ltd (102). Desuden kan en stor del af det produktionsudstyr, der anvendes til at fremstille farvestoffer, pigmenter og organiske kemikalier i Kina, også anvendes til fremstilling af sulfanilsyre (103). |
(143) |
I lyset af fremskrivninger baseret på historisk efterspørgsel og eksport og markedsoplysninger om Kina ligger den uudnyttede kapacitet for sulfanilsyre i Kina i øjeblikket på mellem 35 000 og 65 000 ton, hvilket som minimum allerede udgør mere end det femdobbelte af EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode. |
3.3.2. Priser på andre eksportmarkeder
(144) |
Kommissionen foretog et GTA-udtræk med værdier og mængder for Kinas eksport af anilinderivater og salte deraf (104) (der foreligger ikke data udelukkende for sulfanilsyre) for perioden 2015-2019 pr. bestemmelsesland. En analyse af eksportpriserne viser, at ud over salget til USA er den kinesiske eksport af anilinderivater og salte deraf til Unionen den dyreste. Varesammensætningen pr. bestemmelsesland er ukendt, men forskellen mellem priserne i Unionen og andre eksportmarkeder er betydelig. I 2019 var den gennemsnitlige salgspris for anilinderivater og salte deraf til Unionen 3,2 gange højere end på andre eksportmarkeder. En stigning i det kinesiske salg til Unionen er derfor sandsynlig uden antidumpingforanstaltninger. En sådan import forventes at finde sted til dumpingpriser, som vil underbyde den eneste EU-producents priser. |
3.3.3. EU-markedets tiltrækningskraft
(145) |
På verdensplan er Kina mængdemæssigt det største eksportland for sulfanilsyre (105). Det fremgår klart af den kinesiske regerings planer (se afsnit 3.2.2) og de relevante kinesiske producenters websteder (106), at kinesiske producenter af sulfanilsyre har en betydelig eksport. |
(146) |
Analysen af GTA-udtrækket som nævnt i betragtning 144 viste, at den kinesiske eksport af anilinderivater og salte deraf udgjorde ca. 82 mio. ton i 2019. Størstedelen af denne eksport gik til Oman, Pakistan, Brasilien, Indien og Vietnam. Selv om varesammensætningen af de eksporterede varer kan variere, og dataene er bredere end for den undersøgte vare, skal det bemærkes, at gennemsnitsprisen på kinesisk eksport af anilinderivater og salte deraf til lande uden for EU var meget lavere end gennemsnitsprisen for eksport til Unionen. Undersøgelsen viste, at efterspørgslen efter sulfanilsyre var koncentreret i USA, Europa, Mexico, Brasilien og Japan (107). Hvad angår USA, vil priserne på sulfanilsyre være høje, men adgangen til det amerikanske marked synes at være begrænset for kinesiske producenter af sulfanilsyre siden indførelsen af antidumpingforanstaltninger (108). EU-markedets tiltrækningskraft med hensyn til efterspørgsel og priser er således åbenbar. |
3.3.4. Konklusion om den sandsynlige udvikling i importen, hvis foranstaltningerne udløber
(147) |
Baseret på den betydelige produktionskapacitet og uudnyttede kapacitet i Kina og EU-markedets tiltrækningskraft konkluderede Kommissionen, at der er stor sandsynlighed for, at udløbet af antidumpingforanstaltningerne vil føre til en stigning i mængden af dumpingimport. |
3.3.5. Konklusion vedrørende sandsynligheden for fortsat dumping
(148) |
I betragtning af konklusionerne vedrørende fortsat dumping i den nuværende undersøgelsesperiode og den sandsynlige udvikling i importen, hvis foranstaltningerne udløber, konkluderede Kommissionen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, at der er stor sandsynlighed for, at udløbet af antidumpingforanstaltningerne vil føre til fortsat dumping. |
4. SKADE
4.1. Definition af EU-erhvervsgrenen og EU-produktion
(149) |
Den samme vare blev fremstillet af én EU-producent i den betragtede periode. Virksomheden udgør derfor »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1. |
(150) |
Den samlede EU-produktion i den nuværende undersøgelsesperiode blev fastsat til mellem 1 900 og 2 300 ton på grundlag af oplysningerne fra EU-erhvervsgrenen. Analysen blev foretaget på grundlag af oplysninger fra den eneste EU-producent af samme vare, som således tegner sig for 100 % af den samlede EU-produktion af samme vare. |
4.2. EU-forbrug
(151) |
Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af:
|
(152) |
Da EU-erhvervsgrenen kun består af én producent, skal oplysningerne fremlægges i nedenstående tabeller i indekseret form for at sikre en fortrolig behandling af følsomme virksomhedsoplysninger. |
(153) |
I overensstemmelse med notatet til sagen af 18. november 2020 (109) fulgte Kommissionen en konservativ tilgang, og med hensyn til skadesanalysen anvendte den kun import klassificeret under Taric-kode 2921420060 (sulfanilsyre) og 2921420040 (natriumsulfanilat, som er et salt af sulfanilsyre fremstillet ved at behandle sulfanilsyre med natriumhydroxid). Kommissionen så imidlertid bort fra importen under Taric-kode 2921420090 (anilinderivater og salte deraf — Andre), da denne kode kunne omfatte andre varer end den undersøgte vare, og der kunne ikke anvendes en passende metode til at identificere andelen af den undersøgte vare under denne kode. |
(154) |
Undersøgelsen viste, at EU-markedet for sulfanilsyre først blev udvidet i det andet år af den betragtede periode. Derefter faldt forbruget imidlertid, men forblev en anelse over niveauet i 2016 i den nuværende undersøgelsesperiode. Tabel 2 EU-forbrug (mængdeindeks)
|
4.3. Import fra Kina
a) Importmængde og markedsandel
(155) |
Kommissionen fastsatte importmængden fra Kina til Unionen på grundlag af data fra Eurostat og markedsandelen for importen ved at sammenligne disse importmængder med EU-forbruget, jf. tabel 3. |
(156) |
Den samlede importmængde fra Kina steg løbende i hele den betragtede periode. I den nuværende undersøgelsesperiode var importmængden 66 % højere end i 2016. |
(157) |
Importen fra Kina voksede konstant og tegnede sig for mere end en tredjedel af den samlede import i den nuværende undersøgelsesperiode. |
(158) |
I den oprindelige undersøgelse undersøgte Kommissionen importen af sulfanilsyre og salte deraf, hvilket bl.a. fremgår af definitionen af den pågældende vare i betragtningerne til forordningen om indførelse af midlertidige foranstaltninger (110). Ikke desto mindre beskrev Kommissionen ved undladelse udelukkende sulfanilsyre som den vare, der var omfattet af foranstaltningerne, i den dispositive del af forordningen. Dette spørgsmål blev tydeligt i 2015. |
(159) |
I 2015, efter at den foregående udløbsundersøgelse allerede var afsluttet, blev der ved en revision af Unionens toldklassificering indført en ny Taric-kode for natriumsulfanilat (Taric-kode 2921420040). I slutningen af 2014 og begyndelsen af 2015 udstedte Nederlandene (111) og Italien (112) desuden afgørelser om bindende tariferingsoplysninger (»BTO«), hvorved salte af sulfanilsyre blev klassificeret under Taric-kode 2921420090 (Anilinderivater og salte deraf — Andre). |
(160) |
Eurostats importstatistikker viser, at importmængderne fra Kina, klassificeret under Taric-kode 2921420090, svingede mellem 1 500 ton og 3 000 ton mellem 2010 og den nuværende undersøgelsesperiode (113). Ændringerne i toldklassificeringen i 2015 og de to bindende tariferingsoplysninger havde ingen indflydelse på den svingende tendens for denne Taric-kode. |
(161) |
Tværtimod faldt de mængder, der blev importeret fra Kina under Taric-kode 2921420060 (sulfanilsyre), klart efter 2014. Fra 2010 til 2014 lå importmængderne på mellem 100 og 800 ton pr. år (114). Siden 2015 er de aldrig nået over 65 ton. Desuden voksede importmængderne fra Kina under Taric-kode 2921420040 (natriumsulfanilat) fra ca. 35 ton i 2015 til mere end 1 000 ton i den nuværende undersøgelsesperiode. |
(162) |
Kommissionen fandt således, at de kinesiske eksporterende producenter udnyttede den situation, der er beskrevet i betragtning 158 og 159, og genoptog importen af salte af sulfanilsyre under de Taric-koder, der ikke udtrykkeligt var omfattet af den dispositive del af antidumpingforanstaltningerne i den betragtede periode. Tabel 3 Import fra Kina (ton, intervaller)
|
(163) |
Som forklaret i betragtning 158-161 steg importen af den undersøgte vare efter 2015, da Taric-koden for natriumsulfanilat blev indført. I 2016 tegnede importen fra Kina sig for 14 % af EU-markedet. Markedsandelen for importen faldt i 2017, men steg igen og fortsatte med at vokse i resten af den betragtede periode. I den nuværende undersøgelsesperiode udgjorde importen fra Kina 22 % af EU-erhvervsgrenens markedsandel. Tabel 4 Unionens markedsandel (%)
|
b) Importpriser og prisunderbud
(164) |
Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af data fra Eurostat. De gennemsnitlige importpriser på den undersøgte vare fra Kina blev næsten fordoblet i den betragtede periode. Importprisen på sulfanilsyre, som er den eneste komponent i den undersøgte vare, der i øjeblikket er omfattet af foranstaltninger, og importprisen på salte deraf fulgte imidlertid forskellige tendenser. |
(165) |
Importprisen på sulfanilsyre fra Kina faldt i den betragtede periode. I den nuværende undersøgelsesperiode faldt importprisen med næsten 10 % i forhold til begyndelsen af den betragtede periode. Kommissionen fandt, at den høje pris i 2018 ikke var repræsentativ, da den kun svarede til 4 ton sulfanilsyre importeret fra Kina. |
(166) |
Importprisen på salte af sulfanilsyre fra Kina viste en modsat tendens. Importprisen på salte steg konstant og nåede i den nuværende undersøgelsesperiode op på næsten 190 % af dens værdi i 2016. Tabel 5 Importpris (EUR/ton)
|
(167) |
I mangel af samarbejdsvilje fra de kinesiske eksporterende producenters side og dermed på grund af manglende oplysninger om de nøjagtige importerede varetyper fastsatte Kommissionen prisunderbuddet på grundlag af importen pr. Taric-kode og antagelsen om, at de varetyper, der henhører under de specifikke Taric-koder importeret fra Kina, svarer til de varetyper, der produceres og sælges af den eneste EU-producent. |
(168) |
Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne:
|
(169) |
Resultatet af sammenligningen blev udtrykt som en procentdel af EU-erhvervsgrenens omsætning i den nuværende undersøgelsesperiode. |
(170) |
Under hensyntagen til den tilgang, der er beskrevet i betragtning 153, viste sammenligningen af importen fra Kina for sammenlignelige varetyper baseret på Taric-kodeklassificering en gennemsnitlig underbudsmargen på EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode på 13,3 %. |
4.4. Import fra andre tredjelande end Kina
(171) |
I hele den betragtede periode havde størstedelen af den samlede EU-import oprindelse i USA. Importen fra USA steg mellem 2016 og 2017 og faldt derefter støt, men forblev i den nuværende undersøgelsesperiode 5 % over niveauet i 2016. Markedsandelen for importen steg med 8 procentpoint mellem 2016 og 2018 og faldt derefter tilbage til 32 % i den nuværende undersøgelsesperiode. |
(172) |
Tendensen for importen fra andre tredjelande end Kina var stærkt påvirket af importen fra USA og fulgte således samme udvikling med hensyn til importmængder. Markedsandelen for importen fra andre tredjelande end Kina forblev forholdsvis stabil i den betragtede periode. Importen fra tredjelande tegnede sig for 38-41 % af EU-markedet. Tabel 6 Importmængder og markedsandele for andre tredjelande end Kina (ton, %)
|
(173) |
Importpriserne for den undersøgte vare med oprindelse i andre tredjelande end Kina forblev et godt stykke over niveauet for de kinesiske importpriser, der varierede mellem ca. 1 400 EUR/ton i 2017 og næsten 1 700 EUR/ton i den nuværende undersøgelsesperiode. |
4.5. Erhvervsgrenens økonomiske situation
4.5.1. Generelle bemærkninger
(174) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en evaluering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode. |
(175) |
For så vidt angår EU-erhvervsgrenen blev der ikke anvendt stikprøveudtagning. Vurderingen af erhvervsgrenens økonomiske situation blev således foretaget for den eneste EU-producent, der tegner sig for 100 % af produktionen i Unionen. |
(176) |
Med henblik på vurderingen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede indikatorerne på grundlag af oplysninger indgivet af EU-producenten i anmodningen om en fornyet undersøgelse og den krydstjekkede spørgeskemabesvarelse fra denne producent. |
(177) |
Disse oplysninger blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. |
(178) |
De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping. |
(179) |
De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser og faktorer, som påvirker priserne, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital. |
4.5.2. Makroøkonomiske indikatorer
4.5.2.1. Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse
(180) |
I den betragtede periode faldt produktionen mellem 2016 og 2018. Selv om den steg en smule i den nuværende undersøgelsesperiode, lå den fortsat 11 % under niveauet i 2016. |
(181) |
Produktionskapaciteten forblev uforandret i hele den betragtede periode. |
(182) |
Med en stabil produktionskapacitet fulgte kapacitetsudnyttelsen samme tendens som produktionen. I den nuværende undersøgelsesperiode faldt den således med 11 % (eller 8 procentpoint) i forhold til 2016. Desuden var kapacitetsudnyttelsen allerede i 2016 under det optimale niveau. Tabel 7 Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen
|
4.5.2.2. Salgsmængde og markedsandel
(183) |
Efter en stigning i EU-forbruget i 2017 var EU-producenten også i stand til at øge sin salgsmængde. I anden del af den betragtede periode faldt salgsmængden imidlertid, og i den nuværende undersøgelsesperiode lå den 11 % under niveauet i 2016. |
(184) |
Desuden mistede den eneste EU-producent markedsandele i den betragtede periode. I den nuværende undersøgelsesperiode var dennes markedsandel 8 procentpoint lavere end i 2016. Tabel 8 Salgsmængde og markedsandel
|
4.5.2.3. Vækst
(185) |
Fra 2016 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode voksede EU-forbruget løbende. På grund af den stigende konkurrence fra lavprisimporten fra Kina faldt EU-erhvervsgrenens salgsmængde. Dette førte til, at EU-erhvervsgrenen mistede markedsandele i den betragtede periode. |
4.5.2.4. Beskæftigelse og produktivitet
(186) |
Beskæftigelsesniveauet for EU-erhvervsgrenen faldt mellem 2016 og 2018, men steg igen i relative tal i den nuværende undersøgelsesperiode. I den forbindelse skal det bemærkes, at EU-erhvervsgrenen beskæftiger et begrænset antal personer i produktionen af den undersøgte vare. En lille stigning i antallet af ansatte gav sig således udslag i en kraftig stigning i beskæftigelsen, når det blev udtrykt som et indeks for basisåret 2016. Stigningen i beskæftigelsen i den betragtede periode kunne derfor ikke fortolkes som et klart tegn på opsving. |
(187) |
Produktiviteten for EU-erhvervsgrenens arbejdsstyrke, målt i output (ton) pr. fuldtidsækvivalent (FTÆ) pr. år, steg med 15 % i 2017 sammenlignet med 2016. I resten af den betragtede periode faldt produktiviteten. Da produktionsmængderne lå under niveauet i 2016, og antallet af ansatte samtidig var højere end i 2016, resulterede det i, at produktiviteten i den nuværende undersøgelsesperiode kun nåede op på 78 % af niveauet i 2016. Tabel 9 Beskæftigelse og produktivitet
|
4.5.2.5. Dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping
(188) |
Undersøgelsen har fastslået, at der fortsat finder dumping sted fra Kina, og at dumpingmargenens størrelse, jf. betragtning 137, ligger et godt stykke over minimalgrænsen. |
(189) |
Desuden var importen fra Kina betydelig i den nuværende undersøgelsesperiode og udgjorde 22 % af EU-markedet. |
(190) |
Udløbsundersøgelsen viste, at de gældende foranstaltninger ikke gav EU-erhvervsgrenen mulighed for at genrejse sig efter tidligere dumping. |
4.5.3. Mikroøkonomiske indikatorer
4.5.3.1. Priser og faktorer, som påvirker priserne
(191) |
EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedspris på EU-markedet steg med 8 % mellem 2016 og 2017. I de sidste to år af den betragtede periode faldt prisen imidlertid, og i den nuværende undersøgelsesperiode lå den fortsat 4 % over niveauet i 2016. |
(192) |
Produktionsomkostningerne steg ligeledes i den betragtede periode. Stigningen i produktionsomkostningerne var væsentligt større end stigningen i salgspriserne. Produktionsomkostningerne pr. enhed steg således med 20 % i 2018. Selv om de faldt i den nuværende undersøgelsesperiode, lå de fortsat 10 % over niveauet i 2016. Denne udvikling kombineret med salgsprisen, som kun er steget med 4 %, påvirkede EU-producentens rentabilitet. Tabel 10 Enhedspriser og -omkostninger på EU-markedet
|
4.5.3.2. Arbejdskraftomkostninger
(193) |
De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger steg betydeligt mellem 2016 og 2018. I den nuværende undersøgelsesperiode faldt arbejdskraftomkostningerne pr. ansat til et niveau, der var sammenligneligt med 2016. Tabel 11 Arbejdskraftomkostninger
|
4.5.3.3. Lagerbeholdninger
(194) |
Lagerbeholdningerne udviklede sig i positiv retning mellem 2016 og 2018. Størrelsen af slutlagre faldt med 70 % i denne periode. Ikke desto mindre steg den igen betydeligt i den nuværende undersøgelsesperiode til næsten samme niveau som i 2016. Tabel 12 Lagerbeholdninger
|
4.5.3.4. Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital
(195) |
I den betragtede periode steg EU-erhvervsgrenens rentabilitet, udtrykt i procent af nettosalget, i 2017. Denne stigning efterfulgtes af et brat fald, og EU-producenten forblev tabsgivende i resten af den betragtede periode, herunder i den nuværende undersøgelsesperiode. Dette skyldtes hovedsagelig, at produktionsomkostningerne toppede i 2018, men i konkurrence med den stigende lavprisimport fra Kina var EU-producenten ikke i stand til at hæve sin salgspris til et passende niveau. |
(196) |
Investeringsafkastet, udtrykt som fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne, fulgte i brede træk rentabilitetsudviklingen. Det steg mellem 2016 og 2017. I anden del af den betragtede periode faldt investeringsafkastet til negative tal. Tabel 13 Rentabilitet og investeringsafkast
|
(197) |
Nettolikviditeten er udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Nettolikviditeten fra driftsaktiviteterne fulgte udviklingen i rentabiliteten. Dens værdi blev mere end seksdoblet mellem 2016 og 2017. I 2018 faldt den til en tredjedel af værdien i 2017. Nettolikviditeten fortsatte med at falde, og i den nuværende undersøgelsesperiode nåede den betydeligt negative tal. Tabel 14 Likviditet
|
(198) |
EU-erhvervsgrenens årlige investeringer i produktionen af samme vare faldt løbende i hele den betragtede periode. I den nuværende undersøgelsesperiode var værdien af nettoinvesteringerne 77 % lavere end i 2016. |
(199) |
EU-producenten anså oplysningerne om evnen til at rejse kapital for at være følsomme. Derfor kan Kommissionen ikke offentliggøre konklusionerne vedrørende dette spørgsmål. Tabel 15 Investeringer
|
4.6. Konklusion om EU-erhvervsgrenens situation
(200) |
Undersøgelsen viste, at importen af lavprisdumpingvarer fra Kina steg efter den foregående udløbsundersøgelse. Denne udvikling blev især muliggjort af den situation, der er beskrevet i betragtning 158 og 159, og den deraf følgende import af den undersøgte vare henhørende under Taric-koder, som ikke udtrykkeligt var omfattet af antidumpingforanstaltninger. For EU-erhvervsgrenen førte dette til faldende produktions- og salgsmængder, hvilket resulterede i en forværring af dens samlede finansielle situation. |
(201) |
De undersøgte makro- og mikroindikatorer viste, at EU-erhvervsgrenen til trods for antidumpingtolden fortsat led væsentlig skade i den i grundforordningens artikel 3, stk. 1, omhandlede betydning i den nuværende undersøgelsesperiode. |
5. SANDSYNLIGHED FOR FORTSAT SKADE
(202) |
Kommissionen konkluderede i betragtning 200, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode. Ud over denne konklusion vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, om der var sandsynlighed for fortsat skade som følge af dumpingimporten fra Kina, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. |
(203) |
I den forbindelse undersøgte Kommissionen produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, priserne på andre markeder, EU-markedets tiltrækningskraft og virkningen af importen fra Kina på EU-erhvervsgrenens situation, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. |
5.1. Uudnyttet produktionskapacitet
(204) |
Som nævnt i betragtning 141-143 har de kinesiske eksportører en betydelig uudnyttet kapacitet og kan derfor på kort tid øge deres eksport. Deres uudnyttede kapacitet blev vurderet til mellem 35 000 og 65 000 ton, hvilket er mindst fem gange så meget som forbruget i Unionen. |
5.2. Priser på andre eksportmarkeder
(205) |
Som forklaret i betragtning 144 eksporterede de kinesiske producenter sulfanilsyre og salte deraf til alle tredjelande med undtagelse af USA til priser, der lå under den pris, de kunne forlange på EU-markedet. Derudover var der en væsentlig prisforskel, idet den gennemsnitlige salgspris for anilinderivater og salte deraf til Unionen i 2019 var over tre gange højere end på andre eksportmarkeder. |
5.3. EU-markedets tiltrækningskraft
(206) |
På grund af de mere fordelagtige priser på EU-markedet i forhold til visse tredjelandsmarkeder, jf. betragtning 145 og 146, er det sandsynligt, at væsentlige mængder, der på nuværende tidspunkt eksporteres til disse lande, vil blive omdirigeret til EU-markedet, hvis antidumpingforanstaltningerne får lov at udløbe. |
(207) |
På denne baggrund vil kinesiske producenter — i mangel af foranstaltninger — sandsynligvis øge deres tilstedeværelse på EU-markedet med hensyn til både mængder og markedsandele og til dumpingpriser, der sandsynligvis vil underbyde EU-erhvervsgrenens salgspriser, jf. betragtning 164-169. |
5.4. Virkningerne af importen fra Kina for EU-erhvervsgrenens situation, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe
(208) |
Hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, forventes der en stigning i importen fra Kina på grund af EU-markedets tiltrækningskraft, jf. betragtning 205 og 206. Denne import vil sandsynligvis underbyde EU-erhvervsgrenens priser eller i det mindste lægge et kraftigt nedadgående pres på EU-erhvervsgrenens ikke skadevoldende prisniveau, jf. betragtning 164-169. |
5.5. Konklusion vedrørende sandsynligheden for fortsat væsentlig skade
(209) |
Den forventede tilstrømning af store mængder kinesisk import til dumpingpriser vil medføre, at EU-erhvervsgrenen vil være tvunget til at reducere sin produktion eller sænke sine priser. Den uudnyttede kapacitet i Kina er af en sådan størrelse, at selv en lille forskydning af salget til Unionen vil påvirke EU-erhvervsgrenen negativt, især da den kinesiske eksport til andre tredjelande har vist, at priserne til EU-markedet kan falde, således at EU-erhvervsgrenens priser underbydes yderligere. Fald i EU-erhvervsgrenens produktionsmængder eller salgspriser vil medføre en yderligere forringelse af dens rentabilitet og andre resultatindikatorer. |
(210) |
Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at der er sandsynlighed for fortsat væsentlig skade, hvis de nuværende antidumpingforanstaltninger udløber. |
6. UNIONENS INTERESSER
(211) |
I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser. Alle interesserede parter fik, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2, mulighed for at fremsætte bemærkninger |
6.1. EU-erhvervsgrenens interesser
(212) |
Som omhandlet i betragtning 208 vil EU-erhvervsgrenen sandsynligvis opleve en yderligere alvorlig forværring af situationen, hvis antidumpingforanstaltningerne får lov at udløbe. En videreførelse af foranstaltningerne vil derfor være til fordel for EU-erhvervsgrenen, fordi EU-producenten vil få mulighed for at øge sine salgsmængder og markedsandele, forbedre sin rentabilitet og generelle økonomiske situation. |
(213) |
Derimod ville en ophævelse af foranstaltningerne udgøre en alvorlig trussel mod EU-erhvervsgrenens levedygtighed, fordi det sandsynligvis vil medføre fortsat væsentlig skade for EU-erhvervsgrenen, hvis importen fra Kina blev rettet mod EU-markedet til dumpingpriser og i betydelige mængder. |
6.2. Ikke forretningsmæssigt forbundne importørers og brugeres interesser
(214) |
I anmodningen om en udløbsundersøgelse identificerede ansøgeren 25 importører og/eller brugere i Unionen. Alle virksomheder blev underrettet om indledningen af udløbsundersøgelsen. Ingen af dem samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen eller gav sig til kende som interesserede parter. |
(215) |
Som forklaret i betragtning 34 har sulfanilsyre fem vigtige anvendelsesområder: optiske blegemidler, betontilsætningsstoffer, farvestoffer til fødevarer, specialfarvestoffer og inden for lægemiddelindustrien. Tidligere undersøgelser viste, at den undersøgte vare tegnede sig for en ubetydelig andel på ca. 1 % af produktionsomkostningerne for producenter af lægemidler og specialfarvestoffer. Den bidrog imidlertid med 4-12 % til produktionsomkostningerne for producenterne af optiske blegemidler og betontilsætningsstoffer. Da ingen af brugerne eller importørerne samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, kan det konkluderes, at de ikke er blevet væsentligt negativt påvirket af foranstaltningerne. |
(216) |
Desuden fremstilles den undersøgte vare i øjeblikket kun i fire økonomier rundt om i verden: Kina, Indien, Unionen og USA. Kommissionen fandt derfor, at en forlængelse af foranstaltningerne ville bidrage til at bevare et allerede begrænset udvalg af kilder, som brugerne af sulfanilsyre har adgang til. |
(217) |
Kommissionen konkluderede derfor, at en videreførelse af foranstaltningerne ikke ville være i strid med importørernes og brugernes interesser. |
6.3. Konklusion vedrørende Unionens interesser
(218) |
Kommissionen konkluderede, at der ikke var nogen tvingende årsager i forbindelse med Unionens interesser til ikke at opretholde de gældende foranstaltninger over for importen af den undersøgte vare med oprindelse i Kina. Det vil være i EU-erhvervsgrenens interesse at opretholde foranstaltningerne og vil ikke skade situationen for brugere og importører i Unionen. |
7. ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER
(219) |
På grundlag af Kommissionens konklusioner om sandsynligheden for fortsat dumping og skade og Unionens interesser bør antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af sulfanilsyre og salte deraf med oprindelse i Kina opretholdes. |
(220) |
Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale en opretholdelse af de gældende foranstaltninger. |
(221) |
I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (116) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned. |
(222) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1. Det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036, har afgivet en positiv udtalelse — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
1. Der indføres hermed en endelig antidumpingtold på importen af sulfanilsyre og salte deraf, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 2921 42 00 (Taric-kode 2921420040, 2921420060 og 2921420061), med oprindelse i Folkerepublikken Kina.
2. Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare:
Land |
Endelig told (%) |
Folkerepublikken Kina |
33,7 |
3. De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 11. marts 2021.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.
(2) Rådets forordning (EF) nr. 1339/2002 af 22. juli 2002 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Indien (EFT L 196 af 25.7.2002, s. 11).
(3) Rådets forordning (EF) nr. 1338/2002 af 22. juli 2002 om indførelse af en endelig udligningstold og endelig opkrævning af den midlertidige udligningstold på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Indien (EFT L 196 af 25.7.2002, s. 1).
(4) Kommissionens afgørelse 2002/611/EF af 12. juli 2002 om godtagelse af et tilsagn afgivet i forbindelse med antidumping- og antisubsidieprocedurerne vedrørende import af sulfanilsyre med oprindelse i Indien (EFT L 196 af 25.7.2002, s. 36).
(5) Rådets forordning (EF) nr. 236/2004 af 10. februar 2004 om ændring af forordning (EF) nr. 1339/2002 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Indien (EUT L 40 af 12.2.2004, s. 17).
(6) Kommissionens afgørelse 2004/255/EF af 17. marts 2004 om ophævelse af afgørelse 2002/611/EF om godtagelse af et tilsagn afgivet i forbindelse med antidumping- og antisubsidieprocedurerne vedrørende import af sulfanilsyre med oprindelse i Indien (EUT L 80 af 18.3.2004, s. 29).
(7) Kommissionens afgørelse 2006/37/EF af 5. december 2005 om godtagelse af et tilsagn afgivet i forbindelse med antidumping- og antisubsidieprocedurerne vedrørende importen af sulfanilsyre med oprindelse i Indien (EUT L 22 af 26.1.2006, s. 52).
(8) Rådets forordning (EF) nr. 123/2006 af 23. januar 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 1338/2002 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Indien og om ændring af forordning (EF) nr. 1339/2002 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af sulfanilsyre med oprindelse i bl.a. Indien (EUT L 22 af 26.1.2006, s. 5).
(9) Rådets forordning (EF) nr. 1000/2008 af 13. oktober 2008 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Indien efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 384/96 (EUT L 275 af 16.10.2008, s. 1).
(10) Rådets forordning (EF) nr. 1010/2008 af 13. oktober 2008 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Indien efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 18 i forordning (EF) nr. 2026/97 og en delvis interimsundersøgelse i henhold til artikel 19 i forordning (EF) nr. 2026/97 og om ændring af forordning (EF) nr. 1000/2008 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Indien efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 384/96 (EUT L 276 af 17.10.2008, s. 3).
(11) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1346/2014 af 17. december 2014 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ophævelse af den endelige antidumpingtold på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Indien efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (EUT L 363 af 18.12.2014, s. 82).
(12) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1347/2014 af 17. december 2014 om ophævelse af den endelige udligningstold på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Indien efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 18 i Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 (EUT L 363 af 18.12.2014, s. 101).
(13) EUT C 140 af 16.4.2019, s. 10.
(14) EUT C 425 af 18.12.2019, s. 39.
(15) Verbalnote af 27. januar 2020.
(16) Ref. nr. t20.001169.
(17) Som præciseret i notatet til sagen af 18. november 2020, ref. nr. t20.007508. Bortset fra ansøgerens samtykke modtog Kommissionen ingen bemærkninger til notatet til sagen.
(18) Se de virksomhedsspecifikke fodnoter i de næste afsnit.
(19) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om »Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the purposes of Trade Defence Investigations« af 20. december 2017 (SWD(2017) 483 final/2).
(20) Rapporten — kapitel 2, s. 6-7.
(21) Rapporten — kapitel 2, s. 10.
(22) Findes påhttp://www.fdi.gov.cn/1800000121_39_4866_0_7.html (senest tilgået den 27. oktober 2020).
(23) Rapporten — kapitel 2, s. 20-21.
(24) Rapporten — kapitel 3, s. 41 og 73-74.
(25) Rapporten — kapitel 6, s. 120-121.
(26) Rapporten — kapitel 6, s. 122-135.
(27) Rapporten — kapitel 7, s. 167-168.
(28) Rapporten — kapitel 8, s. 169-170, 200-201.
(29) Rapporten — kapitel 2, s. 15-16, rapporten — kapitel 4, s. 50 og s. 84, rapporten — kapitel 5, s. 108-109.
(30) Se:http://www.czcip.gov.cn/zonghexinxi/r-24281.html (senest tilgået den 27. oktober 2020).
(31) Se:https://www.acfic.org.cn/gdgsl_362/zj/zjgslgz/200901/t20090123_23197.html (senest tilgået den 27. oktober 2020).
(32) Northeast Pharmaceutical Group Import And Export Trade Co., Ltd., China Jiangsu International Economic And Technical Cooperation Group Co., Ltd. og Zhejiang Chemicals Import & Export Corporation.
(33) Se:https://www.globenewswire.com/news-release/2020/03/18/2002467/0/en/Global-Aniline-Market-Opportunities-to-2025-Innovations-in-the-Production-of-Aniline-from-Biomass.html oghttps://teletype.in/@skr-tt/rkrLj4e3Q (begge senest tilgået den 26. oktober 2020).
(34) Se:https://cen.acs.org/business/finance/CENs-Global-Top-50-chemical/97/i30 (senest tilgået den 26. oktober 2020).
(35) Sehttp://gzw.yantai.gov.cn/art/2019/8/21/art_9289_2493465.html (senest tilgået den 26. oktober 2020).
(36) Se:http://static.sse.com.cn//disclosure/listedinfo/announcement/c/2020-03-31/600309_2019_n.pdf, s. 52-54 (senest tilgået den 26. oktober 2020).
(37) Se artikel i den specialiserede onlinetjeneste PUdaily: Wanhua's Pursuit of Reform — An Exemplar of China's State-owned Enterprise Reform. 10. juni 2019,http://www.pudaily.com/News/NewsView.aspx?nid=77913 (senest tilgået den 27. oktober 2020).
(38) Se virksomhedens beskrivelse af Wanhuas aftale med den statsejede virksomhed Sinopec Nanjing Chemical om et strategisk samarbejde vedrørende anilin: »Den 8. februar afholdt Yantai Wanhua Polyurethanes Co., Ltd. og SINOPEC Nanjing Chemical Co., Ltd. en undertegnelsesceremoni for det strategiske samarbejde om anilin i den gamle by Nanjing. Deltagerne gennemgik sammen deres 10-årige bilaterale virksomhedssamarbejde om anilin, sammenfattede deres vellykkede samarbejdserfaringer og drøftede derefter deres fremtidige strategiske samarbejdsforbindelser grundigt og nåede til enighed om udvidelsen af samarbejdet og den fælles langsigtede udvikling. Den strategiske samarbejdsaftale om anilin, som er indgået mellem Yantai Wanhua og Nanjing Chemical Co., Ltd. (Nanhua), giver Yantai Wanhua en stabil og omkostningslav garanti for levering af anilin-råmaterialer i dens hurtige udviklingsfase. Samtidig øges begge virksomheders evne til at modstå økonomisk risiko, således at der for begge parter skabes gunstige betingelser for yderligere samarbejde og udvikling.« 9.2.2012.https://www.whchem.com/en/newsmedia/news/271.shtml (senest tilgået den 27. oktober 2020).
(39) Data for 2015 på grundlag af China Statistical Yearbook 2016, Kinas nationale statistiske kontor.
(40) Rapporten — kapitel 3, s. 22-24, og kapitel 5, s. 97-108.
(41) Rapporten — kapitel 5, s. 104-109.
(42) Rapporten — kapitel 5, s. 100-101.
(43) Rapporten — kapitel 2, s. 26.
(44) Rapporten — kapitel 2, s. 31-32.
(45) Findes påhttps://www.reuters.com/article/us-china-congress-companies-idUSKCN1B40JU (senest tilgået den 27. oktober 2020).
(46) Se virksomhedens websted:https://www.whchem.com/cn/aboutus/management/directorboard.shtml (senest tilgået den 27. oktober 2020).
(47) Se virksomhedens websted:http://www.zjgj.com/intro/21.html (senest tilgået den 27. oktober 2020).
(48) Se virksomhedens websted:http://www.zjgj.com/news/2540.html (senest tilgået den 27. oktober 2020).
(49) Se virksomhedens websted:http://www.nepharm.com.cn/article/index/cid/88.html (senest tilgået den 28. oktober 2020).
(50) Rapporten — kapitel 14.1 til 14.3.
(51) Rapporten — kapitel 4, s. 41-42 og 83.
(52) Rapporten — kapitel 16, s. 406-424.
(53) Rapporten — kapitel 16, s. 401.
(54) Rapporten — kapitel 16, s. 411.
(55) 13. femårsplan for den petrokemiske og den kemiske industri, afsnit III.7.
(56) Statsrådets dokument nr. 57. 23. juli 2016, afsnit I.3.http://www.gov.cn/zhengce/content/2016-08/03/content_5097173.htm (senest tilgået den 27. oktober 2020).
(57) Rapporten — kapitel 16, s. 419.
(58) Rapporten — kapitel 16, s. 424.
(59) Rapporten — kapitel 4, s. 70.
(60) Se:http://static.sse.com.cn//disclosure/listedinfo/announcement/c/2020-03-31/600309_2019_n.pdf, s. 160 (senest tilgået den 28. oktober 2020).
(61) Se:http://static.sse.com.cn//disclosure/listedinfo/announcement/c/2019-04-23/600309_2018_n.pdf, s. 138 (senest tilgået den 28. oktober 2020).
(62) Se:http://www.yantai.gov.cn/art/2020/6/28/art_20330_2762266.html (senest tilgået den 28. oktober 2020).
(63) http://transcustoms.com/China_HS_Code/China_Tariff.asp?HS_Code=2902200000 (senest tilgået den 29. oktober 2020).
(64) Rapporten — kapitel 6, s. 138-149.
(65) Rapporten — kapitel 9, s. 216.
(66) Rapporten — kapitel 9, s. 213-215.
(67) Rapporten — kapitel 9, s. 209-211.
(68) Rapporten — kapitel 13, s. 332-337.
(69) Rapporten — kapitel 13, s. 336.
(70) Rapporten — kapitel 13, s. 337-341.
(71) Rapporten — kapitel 6, s. 114-117.
(72) Rapporten — kapitel 6, s. 119.
(73) Rapporten — kapitel 6, s. 120.
(74) Rapporten — kapitel 6, s. 121-122, 126-128 og 133-135.
(75) Se IMF's arbejdspapir »Resolving China's Corporate Debt Problem«, af Wojciech Maliszewski, Serkan Arslanalp, John Caparusso, José Garrido, Si Guo, Joong Shik Kang, W. Raphael Lam, T. Daniel Law, Wei Liao, Nadia Rendak, Philippe Wingender, Jiangyan, oktober 2016, WP/16/203.
(76) Rapporten — kapitel 6, s. 121-122, 126-128 og 133-135.
(77) World Bank Open Data — Upper Middle Income,https://data.worldbank.org/income-level/upper-middle-income.
(78) Sulfanilsyre fremstilles på verdensplan i Unionen, USA, Kina og Indien.
(79) http://www.daikaffil.com/collaboration.html (senest tilgået den 24. november 2020).
(80) http://www.gtis.com/gta/secure/default.cfm
(81) Disse er råmaterialer til produktion af sulfanilsyre og ikke salte deraf.
(82) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 af 29. april 2015 om fælles ordninger for indførsel fra visse tredjelande (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 33), som ændret ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/749 af 24. februar 2017 (EUT L 113 af 29.4.2017, s. 11).
(83) Disse ikkeWTO-medlemmer er Aserbajdsjan, Hviderusland, Nordkorea, Turkmenistan og Usbekistan.
(84) https://www.reportsanddata.com/report-detail/aniline-market.
(85) På side 6 i Huntsman Corporation's 10-K SEC-filing af 13. februar 2020 henvises der til manglen på et betydeligt »marked« for anilin, da MDI-producenterne enten er integreret med et anilinproduktionsanlæg eller har en langfristet leveringskontrakt. For yderligere oplysninger sehttps://www.huntsman.com/investors/financials/sec-filings/content/0001558370-20-000780/0001558370-20-000780.pdf
(86) Se side 7 i anmodningen om fornyet undersøgelse.
(87) Se side 7 i anmodningen om fornyet undersøgelse.
(88) Se t20.003680.
(89) Findes påhttps://wits.worldbank.org/WITS/WITS/Restricted/Login.aspx (senest tilgået den 7. januar 2020); selv om det kræver registrering, er adgangen til databasen gratis.
(90) Se side 84 i rapporten https://www.doingbusiness.org/content/dam/doingBusiness/country/c/china/CHN.pdf
(91) https://timesofindia.indiatimes.com/city/mumbai/maharashtra-govt-increases-water-tariff-for-industries-using-it-as-raw-material/articleshow/62573525.cms.
(92) http://mospi.nic.in/sites/default/files/publication_reports/Annual_Report_PLFS_2018_19_HL.pdf.
(93) Den årlige gennemsnitlige løn i Indien i den nuværende undersøgelsesperiode var på ca. 192 000 INR (jf. oplysningerne om almindelig aflønning af ansatte i oversigt 17 på side 60 i »Annual Report, PLFS, 2018-19«, som kan downloades via linket i fodnoten ovenfor). Rapporten »Indian Labour Statistics 2017« viser, at den årlige minimumsindkomst for arbejdstagere i den indiske fremstillingssektor generelt var på over 100 000 INR/år i 2014.
(94) http://www.labourbureaunew.gov.in/UserContent/ILS_2017.pdf.
(95) https://www.merc.gov.in/faces/merc/common/outputClient.xhtml
(96) https://www.ppac.gov.in/
(97) Se side 33 i https://www.ppac.gov.in/WriteReadData/Reports/202005260522443480671SnapshotofIndiasOilGasdata,April2020.pdf.
(98) Se t20.007552. De detaljerede omkostningsoplysninger, som ansøgeren har fremlagt, er i sagens natur fortrolige i henhold til grundforordningens artikel 19, stk. 1, og kan ikke redigeres.
(99) Opdeling findes i t20.007552.
(100) Se t20.006886.
(101) Se s. I-16 i publikation nr. 4680 fra United States International Trade Commission on Sulfanillic Acid from China and India, Investigations No. 701-TA-318 og 731-TA-538 og 561 (Fourth Review) fra april 2017 (»USITC-rapporten fra april 2017«).
(102) Side 33 i anmodningen.
(103) Se s. 22 i USITC-rapporten fra april 2017.
(104) Anilinderivater og salte deraf omfatter den undersøgte vare. Det er en bredere kategori end sulfanilsyre og salte deraf.
(105) Se s. I-19 i USITC-rapporten fra april 2017.
(106) For Hebei Honggang Chemical Industry Co., Ltd., sehttp://en.hebhonggang.com/comcontent_detail/i=2&comContentId=2.html (senest tilgået den 24. november 2020); for Cangzhou Lingang Yueguo Chemical Co., Ltd., sehttp://www.y-gchem.com/about_en.html (senest tilgået den 24. november 2020); for Orichem International Ltd, sehttp://www.orichem.com/ (senest tilgået den 24. november 2020).
(107) Se s. I-18 i USITC-rapporten fra april 2017. Se fodnote 98.
(108) Se s. 10 i USITC-rapporten fra april 2017. Se fodnote 98.
(109) Ref. nr. t20.007508.
(110) Kommissionens forordning (EF) nr. 575/2002 af 3. marts 2002 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Indien (EFT L 87 af 4.4.2002, s. 28).
(111) Ref. nr. NLRTD-2014-1999. Findes påhttps://ec.europa.eu/taxation_customs/dds2/ebti/ebti_consultation.jsp?Lang = en (senest tilgået den 30. november 2020).
(112) Ref. nr. ITIT-2014-0509C-277100. Findes påhttps://ec.europa.eu/taxation_customs/dds2/ebti/ebti_consultation.jsp?Lang = en (senest tilgået den 30. november 2020).
(113) Årene 2010 og 2011 var ganske usædvanlige, idet importen fra Kina henholdsvis var på over 5 000 ton og under 1 200 ton.
(114) 2013 var et usædvanligt år, idet importmængden kun var på lidt over 10 ton.
(115) Som nævnt i betragtning 153 er salte af sulfanilsyre begrænset til natriumsulfanilat.
(116) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).