1.   Krav om refusion af ydelser, som er blevet leveret på grundlag af det europæiske sygesikringskort, et dokument, der erstatter sygesikringskortet, eller ethvert andet rettighedsdokument, kan afvises, og fordringen sendes retur til kreditorinstitutionen, hvis den f.eks.:

2.   En fordring kan ikke afvises med henvisning til, at personen ikke længere er forsikret hos den institution, der har udstedt det europæiske sygesikringskort eller rettighedsdokumentet, såfremt ydelserne blev leveret til modtageren inden udløbet af det anvendte dokuments gyldighedsperiode.

3.   En institution, der er forpligtet til at refundere udgifterne til ydelser, der er leveret på grundlag af det europæiske sygesikringskort, kan anmode om, at den institution, hos hvilken personen var behørigt registreret på tidspunktet for tildelingen af ydelserne, skal refundere udgifterne til disse ydelser til den første institution, eller, hvis personen ikke var berettiget til at anvende det europæiske sygesikringskort, afgøre sagen med den pågældende person.

1.   I overensstemmelse med artikel 67, stk. 5, i gennemførelsesforordningen kan der ikke gøres indsigelser vedrørende en fordring efter 18 måneder efter udgangen af den måned, hvor den blev forelagt forbindelsesorganet i debitormedlemsstaten.

2.   Hvis forbindelsesorganet i kreditormedlemsstaten ikke har svaret på en indsigelse eller fremlagt den dokumentation, som der anmodes om, inden for 12 måneder efter udgangen af den måned, hvor forbindelsesorganet i kreditormedlemsstaten modtog indsigelsen, anses indsigelsen for at være godkendt af kreditormedlemsstaten, og fordringen eller de relevante dele af fordringen kan afvises.

1.   En acontobetaling i henhold til artikel 68, stk. 1, i gennemførelsesforordningen skal udgøre mindst 90 % af den samlede fordring som oprindelig fremsat af forbindelsesorganet i kreditormedlemsstaten.

2.   Hvis kreditormedlemsstaten har fremsat en generel erklæring om, at den godkender acontobetalinger, anses sådanne betalinger for at være accepterede. Revisionsudvalget opretter en liste over medlemsstater, som har erklæret, at de accepterer acontobetalinger.

3.   Medlemsstater, som ikke har erklæret, at de accepterer acontobetalinger, skal inden for seks måneder efter udgangen af den måned, hvor fordringen blev fremsat, besvare specifikke tilbud om acontobetalinger. Hvis der inden for den anførte tidsfrist ikke foreligger en besvarelse, anses acontobetalingen for at være accepteret, og den kan gennemføres.

1.   Når en fordring, for hvilken der er gennemført en acontobetaling, skal betales, er debitormedlemsstaten udelukkende forpligtet til at betale forskellen mellem den samlede fordring og acontobetalingen.

2.   Hvis fordringen viser sig at være mindre end acontobetalingen som fastsat på grundlag af den oprindelige fordring, skal kreditormedlemsstaten enten:

3.   Renter af acontobetalinger nedbringer ikke debitormedlemsstatens gæld og forbliver et aktiv for kreditormedlemsstaten.

1.   Morarenter, som pålægges i medfør af artikel 68, stk. 1, i gennemførelsesforordningen, beregnes på månedsbasis i overensstemmelse med følgende formel:

hvor:

2.   Kravet om morarenter skal fremsættes af forbindelsesorganet i kreditormedlemsstaten over for forbindelsesorganet i debitormedlemsstaten inden for seks måneder efter den måned, hvor den forsinkede betaling blev gennemført.

3.   Krav om morarenter, der fremsættes efter udløbet af fristen i stk. 2, tages ikke i betragtning,.

1.   Morarenter betales til forbindelsesorganet i kreditormedlemsstaten inden for 12 måneder efter udgangen af den måned, hvor kravet blev fremsat over for forbindelsesorganet i debitormedlemsstaten.

2.   Revisionsudvalget letter den endelige afslutning af regnskaberne i tilfælde, hvor betalingen af morarenterne ikke gennemføres inden for den periode, der er anført i stk. 1, efter begrundet begæring fra en af parterne. Revisionsudvalgets begrundede udtalelse fremsættes senest seks måneder efter den måned, hvor sagen blev rejst over for udvalget.

1.   For så vidt angår betalingerne omhandlet i denne afgørelse er betalingsdatoen transaktionens valørdato som fastsat af banken for forbindelsesorganet i kreditormedlemsstaten.

2.   Forbindelsesorganet i debitormedlemsstaten skal kvittere for modtagelsen af en indsendt fordring senest to måneder efter modtagelsesdatoen. Datoen for modtagelsen af fordringen skal fremgå af kvitteringen.

3.   To eller flere medlemsstater eller deres kompetente myndigheder eller forbindelsesorganer kan indgå en aftale om afkald på eller andre metoder for de af denne afgørelse omfattede betalinger.

4.   Revisionsudvalgets udtalelse, som fremsættes i henhold til gennemførelsesforordningens artikel 67, stk. 7, kan fritage parterne eller indføre andre metoder for de af denne afgørelse omfattede betalinger under hensyntagen til princippet om godt samarbejde mellem myndighederne og institutionerne i medlemsstaterne.

1.   Bestridte fordringer, der ikke er blevet afregnet inden for den frist, der er fastsat i gennemførelsesforordningens artikel 67, stk. 6, og for hvilke ingen af parterne har indledt proceduren i henhold til gennemførelsesforordningens artikel 67, stk. 7, inden for 24 måneder efter denne periodes udløb, anses for forældede. I løbet af denne 24-måneders periode fortsætter begge parter med at søge en endelig afslutning på disse sager, indtil proceduren i henhold til gennemførelsesforordningens artikel 67, stk. 7, er indledt.

2.   Uanset stk. 1 gælder følgende frister for indledning af proceduren i henhold til gennemførelsesforordningens artikel 67, stk. 7:

3.   Stk. 1 og 2 finder kun anvendelse på krav, der er omfattet af procedurereglerne i henhold til bestemmelserne i gennemførelsesforordningens artikel 66-68.

4.   Medlemsstaternes forbindelsesorganer kan bilateralt aftale den endelige afregning af fordringer for institutionerne inden for deres ansvarsområde. Sådanne aftaler kan også omfatte generelle løsninger uden at tage individuelle sager i betragtning.

1.   Institutionerne bør sikre godt samarbejde og optræde, som om de gennemførte deres egen lovgivning.

2.   Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Den finder anvendelse fra dagen efter offentliggørelsen på alle fordringer på grundlag af faktiske udgifter, der er registreret i kreditormedlemsstatens regnskaber efter ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 987/2009, og på alle fordringer på grundlag af faste beløb, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende efter ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 987/2009.

3.   Nærværende afgørelse erstatter afgørelse nr. S9 af 20. juni 2013 (4).

4.   Uanset stk. 2 finder artikel 12, stk. 2, og artikel 18, stk. 2, anvendelse på de i stk. 2 omhandlede fordringer, som er fremsat af forbindelsesorganet i debitormedlemsstaten efter den 27. september 2013.