(1)

Den 21. november 2018 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester 2019 om samordning af de økonomiske politikker. Den tog behørigt hensyn til den europæiske søjle for sociale rettigheder som proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017. Den 21. marts 2019 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 21. november 2018 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen, hvori Cypern blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dato vedtog Kommissionen en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet, som Det Europæiske Råd tilsluttede sig den 21. marts 2019. Den 9. april 2019 vedtog Rådet henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet (3) (»henstillingen vedrørende euroområdet for 2019«), som indeholder fem henstillinger vedrørende euroområdet (»henstillingerne vedrørende euroområdet«).

(2)

Da Cypern har euroen som valuta, og i betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem økonomierne i Den Økonomiske og Monetære Union, bør Cypern sikre en fuldstændig og rettidig efterlevelse af henstillingen vedrørende euroområdet for 2019, som er afspejlet i henstilling 1 til 5 nedenfor. Navnlig vil foranstaltninger, der mindsker den administrative byrde, bidrage til efterlevelse af den første henstilling vedrørende euroområdet med hensyn til erhvervsklimaet og produktivitetsforbedringer og dermed til genopretning af balancen i euroområdet; en målretning af investeringstiltagene inden for den økonomiske politik på specifikke områder vil bidrage til efterlevelse af den anden henstilling vedrørende euroområdet med hensyn til støtte til investeringer; skatteforanstaltninger og foranstaltninger til et kompetenceløft vil bidrage til efterlevelsen af den tredje henstilling vedrørende euroområdet med hensyn til bekæmpelse af aggressiv skatteplanlægning og arbejdsmarkedets funktion; og foranstaltninger til forbedring af det statsejede porteføljeadministrationsselskab vil bidrage til efterlevelse af den fjerde henstilling om nedbringelse af misligholdte lån.

(3)

Den 27. februar 2019 blev landerapporten for 2019 for Cypern offentliggjort. Den indeholdt en vurdering af Cyperns fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som Rådet vedtog den 13. juli 2018 (4), opfølgningen på de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget de foregående år, og fremskridt med opfyldelsen af dets nationale Europa 2020-mål. Den indeholdt desuden en dybdegående undersøgelse efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011, hvis resultater også blev offentliggjort den 27. februar 2019. Kommissionen konkluderer af sin analyse, at Cypern er berørt af uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer. Det er navnlig vigtigt, at medlemsstaten får afhjulpet situationen med det store omfang af privat og offentlig gæld og udenlandsgæld samt misligholdte lån.

(4)

Cypern fremlagde den 15. april 2019 sit nationale reformprogram for 2019 og den 30. april 2019 sit stabilitetsprogram for 2019. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(5)

De relevante landespecifikke henstillinger er taget i betragtning ved programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde (»ESI-fondene«) for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (5) kan Kommissionen, hvor det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante rådshenstillinger, anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende den nævnte bestemmelse, i retningslinjer for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter ESI-fondenes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring.

(6)

Cypern er på nuværende tidspunkt underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2019 forventes den offentlige saldo, der i 2018 udviste et underskud på 4,8 % af bruttonationalproduktet (BNP), og som dermed overskred traktatens referenceværdi på 3 % af BNP, at udvise et nominelt overskud på 3,0 % af BNP i 2019 og mere end 2,0 % af BNP i hele programperioden. På grundlag af den genberegnede strukturelle saldo (6) forventes den mellemfristede budgetmålsætning om strukturel budgetbalance at blive opfyldt mellem 2019 og 2022. Efter at være steget til omkring 102,5 % af BNP i 2018 ventes den offentlige gældskvote ifølge stabilitetsprogrammet for 2019 at falde til 95,7 % i 2019 for derefter fortsat at falde støt til 77,5 % i 2022. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for disse budgetfremskrivninger, er realistisk. De makroøkonomiske og budgetmæssige antagelser i stabilitetsprogrammet er forbundet med risici for nedgang, som hovedsagelig knytter sig til den eksterne udvikling samt den potentielle finanspolitiske virkning af domstolsafgørelser om tidligere finanspolitiske reformer og de offentlige sygehuses finansieringsbehov i de første år med det nationale sundhedssystem. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2019 vil det offentlige overskud udgøre 3,0 % af BNP i 2019 og 2,8 % af BNP i 2020. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2019 forventes den strukturelle saldo at være på 1,1 % af BNP i 2019 og 0,7 % af BNP i 2020; den vil således fortsat ligge over den mellemsigtede budgetmålsætning. Cypern forventes at overholde gældsreglen i 2019 og i 2020. Rådet er af den generelle opfattelse, at Cypern ventes at overholde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten i 2019 og 2020.

(7)

Den 5. juni 2019 udsendte Kommissionen en rapport udarbejdet i medfør af traktatens artikel 126, stk. 3, da det samlede underskud at dømme ud fra de indberettede data så ud til at overskride den traktatfæstede referenceværdi på 3 % af BNP 2018. Konklusionen i rapporten var, at der ikke bør tages yderligere skridt i retning af en afgørelse om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud. Det er fortsat et problem, at den offentlige forvaltning og de lokale myndigheder er så ineffektive, skønt der er visse fremskridt inden for e-forvaltningstjenester. Dette påvirker erhvervsklimaet. Visse afgørende lovgivningsforslag, som skal løse disse problemer, er stadig under behandling. Det drejer sig f.eks. om lovforslag om en reform af den offentlige forvaltning og de lokale forvaltninger. Mangelfulde rammer for ledelsen af statsejede enheder er formodentlig med til at fremme ophobningen af offentlige eventualforpligtelser og hindre investeringer i centrale forsyningssektorer såsom telekommunikation og energi. Begrænsningen af den offentlige sektors lønudgifter, der har spillet en væsentlig rolle for Cyperns finanspolitiske konsolidering, bør fortsætte.

(8)

Bekæmpelsen af aggressiv skatteplanlægning er vigtig for at gøre skattevæsenet mere effektivt og retfærdigere, således som det fremgik af henstillingen vedrørende euroområdet for 2019. De afsmittende virkninger af skatteyderes aggressive skatteplanlægning mellem medlemsstater kræver en koordineret indsats fra nationalt politisk hold som supplement til EU-lovgivningen. Cypern har truffet foranstaltninger mod aggressiv skatteplanlægning, men de meget store udbytte- og rentebetalinger (i forhold til BNP) viser, at Cyperns skatteregler kan udnyttes af virksomheder, der beskæftiger sig med aggressiv skatteplanlægning. Da Cypern ikke opkræver skat af udgående (dvs. fra personer med hjemsted i Unionen til personer med hjemsted i tredjelande) udbytte, renter og, i mange tilfælde, royalties, som virksomheder baseret i Cypern udbetaler til personer bosat uden for Unionen, risikerer disse betalinger at blive fuldstændig fritaget for skat, hvis de heller ikke beskattes i modtagerlandet. Fraværet af sådanne skatter risikerer sammen med reglerne om skattemæssigt hjemsted for virksomheder at fremme aggressiv skatteplanlægning. Det er nødvendigt nøje at overvåge NID-ordningen (»Notional Interest Deduction«) for at forhindre ethvert misbrug af aggressiv skatteplanlægning. Undtagelsesordningen for naturalisation af investorer i Cypern og den cypriotiske ordning for opholdstilladelse gennem investeringer giver desuden adgang til opnå en lav personbeskatning af indtægter fra udenlandske finansielle aktiver og kræver ikke, at de berørte personer tilbringer et væsentligt tidsrum i den jurisdiktion, der tilbyder ordningen. Ordningerne er opført på OECD's liste over ordninger, der potentielt kan indebære en høj risiko for at blive misbrugt til at omgå den automatiske udveksling af oplysninger om finansielle konti.

(9)

Der er blevet gennemført betydelige foranstaltninger i forbindelse med en omfattende strategi for misligholdte lån. Dette har ført til en markant mindskelse af de misligholdte lån i banksektoren, hovedsagelig som følge af salget og afviklingen af Cyprus Cooperative Bank og overførslen af porteføljen af misligholdte lån til et statsejet porteføljeadministrationsselskab. Derudover er loven om videresalg af lån blevet forbedret, og der er blevet vedtaget en lov om securitisering af lån. For at maksimere provenuet fra salget af aktiver og i sidste instans være med til at mindske den private gæld er det vigtigt, at det statsejede porteføljeadministrationsselskab har en effektiv forvaltningsstruktur, en højt specialiseret ledelse, operationel uafhængighed fra den cypriotiske stat samt veldefinerede mål i overensstemmelse med de tilsagn, regeringen har afgivet i forbindelse med afgørelsen om statsstøtte i forbindelse med salget af Cyprus Cooperative Bank, som Europa-Kommissionen har godkendt. Derudover er det vigtigt at fastsætte passende tilsynsrammer for virksomheder, der opnår lån, da antallet af virksomheder, der opnår lån, bl.a. det statsejede porteføljeadministrationsselskab, er steget, og der fremover er planlagt flere videresalg af porteføljer af misligholdte lån. Forvaltningen af og den administrative kapacitet hos de myndigheder, der fører tilsyn med forsikrings- og pensionsfondene, er stadig for svag. Integreringen af dette tilsyn bør hurtigt afsluttes. Mere generelt bør tilsynsrammen for kapitalmarkederne styrkes i lyset af de relativt omfattende grænseoverskridende aktiviteter i selskaber inden for sektoren for finansielle tjenesteydelser, som ikke er banker, og den eksponentielle vækst i antallet af selskaber med licens de senere år.

(10)

Beskæftigelsen er stigende, arbejdsløsheden er faldende, og de offentlige arbejdsformidlingers kortsigtede kapacitet til at yde aktiv støtte til at komme i beskæftigelse er blevet bedre. Der er imidlertid stadig problemer med de offentlige arbejdsformidlingers langsigtede bæredygtighed, da det ekstra personale kun er rekrutteret for en toårsperiode. I 2018 var andelen af unge, der ikke var under uddannelse eller i beskæftigelse, blandt de højeste i Unionen. De offentlige arbejdsformidlingers lave effektivitet og deres begrænsede udbredelse og deltagelse i aktivering for at hjælpe borgerne med at finde arbejde udgør fortsat en udfordring. Der er derfor brug for at styrke indsatsen for at nå ud til og aktivere borgerne, så de kan finde beskæftigelse, navnlig unge og langtidsledige. Dette omfatter fremme af selvstændig erhvervsvirksomhed og den sociale økonomi samt modernisering af arbejdsmarkedets institutioner og tjenester for at hjælpe borgerne med at erhverve kvalifikationer, der i højere grad svarer til behovene på arbejdsmarkedet.

(11)

Manglen på kvalifikationer og misforholdet mellem de efterspurgte og de udbudte kvalifikationer er blandt de største hindringer for erhvervsinvesteringer, hvilket understreger behovet for at investere mere i uddannelse af det uudnyttede eller underudnyttede arbejdskraftpotentiale, bedre tilpasning af uddannelseslæseplanerne til arbejdsmarkedets behov og investering i infrastruktur til faglig uddannelse, der passer til disse behov. De fremskridt, der gøres med vigtige uddannelsesreformer såsom forbedring af udnævnelsen og evalueringen af lærere, er uensartede. Uddannelsesresultaterne er fortsat lave i lighed med deltagelsen i førskoleundervisning og børnepasningsordninger, som husholdningerne i mindre grad har råd til, da deres indtægter under krisen faldt hurtigere end udgifterne til børnepasning. En fortsat indsats for at modernisere uddannelsessystemet på alle niveauer vil kunne være med til at forbedre uddannelsesresultaterne og øge muligheden for at skabe en bæredygtig vækst i Cypern. En ændring af læseplanerne for erhvervsuddannelser udgør et lovende skridt hen imod en mindskelse af misforholdet mellem de efterspurgte og de udbudte kvalifikationer på arbejdsmarkedet. Det udbredte misforhold mellem efterspurgte og udbudte kvalifikationer for så vidt angår nyuddannede med en tertiær uddannelse og den lave deltagelse i voksenuddannelse, navnlig blandt de lavt kvalificerede, tyder på, at der er behov for forbedrede opkvalificerings- og omskolingsforanstaltninger.

(12)

Cypern har gjort fremskridt på sundhedsområdet ved at vedtage lovgivning om oprettelse af et nyt nationalt sundhedssystem. Det nye system skal sikre bedre adgang, indføre universel dækning, nedbringe den høje grad af egenbetaling og effektivisere sundhedsydelserne i den offentlige sektor. Systemet bliver fuldt operationelt i 2020, men der består fortsat store udfordringer med hensyn til gennemførelsen, og der kræves omfattende investeringer. Det er fortsat af afgørende betydning, at systemets langsigtede bæredygtighed bevares, herunder at de offentlige hospitalers finansielle og operationelle uafhængighed sikres som planlagt. Foranstaltninger til at modernisere og forbedre effektiviteten af sundhedstjenesteudbyderne, bl.a. i primærsektoren, indføre e-sundhed og oprette en national lægemiddelorganisation vil yderligere styrke sundhedssystemet. Omfanget af tilbud om langtidspleje er fortsat ringe og udgør en udfordring i lyset af den aldrende befolkning.

(13)

Cyperns ringe resultater på miljøområdet vækker stor bekymring, og landet er fortsat sårbart over for klimaforandringer. Det er nødvendigt, at Cypern i væsentlig grad forbedrer sit affaldshåndteringssystem og sin cirkulære økonomi. Affaldsproduktionen er fortsat betydeligt højere end EU-gennemsnittet og er steget siden 2014. De nuværende affaldsbehandlingsanlæg sikrer ikke en høj genanvendelsesrate, og manglende økonomiske instrumenter såsom deponeringsafgifter gør genbrug økonomisk uinteressant. Vandforvaltningen, især i byområder, er ineffektiv. Vandknaphed i kombination med overindvinding af grundvand udgør hovedudfordringen for Cypern. En væsentlig del af byspildevandet udledes stadig uden at blive opsamlet eller behandlet — kun omkring halvdelen af det samlede spildevand underkastes sekundær rensning. Tørke og vandknaphed udgør større problemer, og en utilstrækkelig politisk indsats kan påvirke økonomien og turismen i Cyperns landdistrikter. En bæredygtig forvaltning og en effektiv anvendelse af Cyperns naturressourcer sammen med en streng håndhævelse af miljø- og klimalovgivningen er derfor vigtig for landet for at afbøde de negative virkninger af klimaforandringerne, bevare og genskabe det naturlige miljø og sikre en holdbar økonomisk vækst på lang sigt.

(14)

Cypern kan udnytte sine vedvarende energikilder meget bedre — især solenergien — og således afhjælpe den nuværende ineffektive energianvendelse. De vedvarende energikilders andel i Cypern udgjorde i 2017 9,72 %, og målet for 2020 er 13 %. Erhvervs- og beboelsesejendomme, der er opført uden eller med ringe varmebeskyttelse, navnlig i byområder, udgør en væsentlig kilde til den ineffektive energianvendelse. Rammebetingelserne for investeringer i sektoren for vedvarende energi er blevet bedre, og der er blevet truffet en række foranstaltninger, bl.a. installering af solcellesystemer og indførelse af støtteordninger til små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og husholdninger. Cypern udnytter imidlertid endnu ikke fuldt ud sit betydelige potentiale, hvad angår generering af vedvarende energi, især solenergi. Anvendelsen af vejnettet til indenlandsk transport skaber en række politiske udfordringer, navnlig hvad angår bekæmpelse af luftforurening og drivhusgasemissioner, og medfører desuden alvorlige trafikbelastningsproblemer i byområder i myldretiden og på vejene til og fra havne. I 2016 udgjorde vedvarende energikilder til transport 2,7 %, hvilket betyder, at landet halter bagefter og kan have svært ved at nå det bindende mål på 10 % i 2020.

(15)

Investeringer i den digitale økonomi og forbedring af arbejdstagernes digitale færdigheder er vigtige for at opnå øget produktivitet. Cypern placerer sig i den lave ende i Europa-Kommissionens indikatorindeks for 2019 over den digitale økonomi og det digitale samfund (DESI). Kun 50 % af cyprioterne i alderen 16-74 år besidder grundlæggende digitale færdigheder, og informations- og kommunikationsteknologispecialister udgør en lavere andel af arbejdsstyrken sammenlignet med Unionen som helhed (2,3 % mod 3,7 %), hvilket hæmmer potentialet i den digitale sektor. Onlineinteraktionen mellem offentlige myndigheder og borgere er lav, idet kun 50 % af cyprioterne har onlineinteraktion. Den elektroniske handel er stigende, men ligger stadig under EU-gennemsnittet.

(16)

Cypern er fortsat et moderat innovatorland, og innovationsresultaterne er faldet siden 2010. Udgifterne til offentlig og privat forskning og udvikling er blandt de laveste i EU, hvilket er til hinder for forskningscentrenes og erhvervssektorens kapacitet til at innovere. Samspillet mellem den akademiske verden og erhvervslivet er også meget begrænset. Det er vigtigt at øge kapaciteten i erhvervssektoren til at innovere og fremme adgangen til finansiering og investeringer, som er fokuseret på veldefinerede områder for intelligent specialisering, for at forbedre Cyperns konkurrenceevne og navnlig SMV'ers konkurrenceevne.

(17)

Den administrative byrde er stor, navnlig i forbindelse med iværksættelse af strategiske investeringer. Der er mulighed for i væsentlig grad at forenkle procedurerne for at opnå tilladelse til strategiske investeringer. Den relevante lovgivning er endnu ikke vedtaget.

(18)

Gennemførelsen af handlingsplanen for vækst har skabt visse fremskridt inden for iværksættervirksomhed og SMV'ers adgang til finansiering. De finansielle støtteforanstaltninger for SMV'er er imidlertid stadig hovedsagelig baseret på tilskud og bankfinansiering med støtte fra Unionen og/eller nationale fonde. Alternative finansieringskilder såsom venturekapital, egenkapitalfinansiering og crowdfunding fylder fortsat meget lidt blandt cypriotiske virksomheder. En bedre koordinering af erhvervsstøtten kunne forbedre udnyttelsen. Privatiseringsindsatsen, som skal tiltrække produktivitetsforøgende udenlandske investeringer, er i mange tilfælde gået i stå, og kun få privatiseringsprojekter skrider gradvist fremad.

(19)

Vedvarende ineffektivitet i retssystemet påvirker fortsat håndhævelsen af kontrakter og forhindrer en hurtig afgørelse i civil- og handelsretlige sager og efterforskningen af grov kriminalitet. Tunge og forældede civile retsplejeregler og et lavt omfang af fuldbyrdelse af retsafgørelser undergraver bankernes incitamenter til at benytte insolvens- og fuldbyrdelsesreglerne til at nedbringe beholdningerne af misligholdte lån. En række reformer for at løse nogle af de største problemer i retssystemet, navnlig de forældede civile retsplejeregler, retternes lave specialiseringsgrad og digitalisering, afviklingen af det store efterslæb af sager og manglen på løbende efteruddannelse af dommere, er begyndt at virke. Men der sker fortsat kun langsomt fremskridt. Reformen skal være i overensstemmelse med de tilsagn, regeringen har afgivet i forbindelse med afgørelsen om statsstøtte i forbindelse med salget af Cyprus Cooperative Bank, som Europa-Kommissionen har godkendt. I 2018 blev der vedtaget forbedrede insolvens- og fuldbyrdelsesregler. En konsekvent gennemførelse af de nye love i kombination med sikring af et effektivt domstolssystem og en strengere fuldbyrdelse af retsafgørelser burde hjælpe med til at forbedre gældstilbagebetalingsdisciplinen. I december 2017 blev der indført en national strategi for korruptionsbekæmpelse, og den er blevet styrket af ministerrådets vedtagelse i maj 2019 af en national horisontal handlingsplan om korruptionsbekæmpelse. Lovudkast om oprettelse af et nyt uafhængigt agentur til korruptionsbekæmpelse og beskyttelse af whistleblowere er forelagt parlamentet, men er endnu ikke vedtaget. Disse love ville kunne styrke de nationale rammer for bekæmpelse af korruption. Der skal sættes skub i reformerne til korruptionsbekæmpelse ved hurtigt at gennemføre handlingsplanen for bekæmpelse af korruption. Anklagemyndighedens uafhængighed skal garanteres, og kapaciteten til at håndhæve lovgivningen styrkes.

(20)

Selv om der er gjort en vis indsats for at mindske efterslæbet i udstedelsen af skøder, er dette stadig stort. Der mangler fortsat en strukturel løsning på uhensigtsmæssighederne i systemet for ejendomshandel (dvs. udstedelse og overførsel af skøder). Dette er vigtigt for at lette fuldbyrdelsesprocedurerne og muliggøre realiseringen af sikkerhedsstillelsen.

(21)

Programmeringen af EU-midler for perioden 2021-2027 kan bidrage til at afhjælpe nogle af de mangler, der blev konstateret i henstillingerne, navnlig på de områder, der er omfattet af bilag D til landerapporten for 2019. Det ville gøre det muligt for Cypern at optimere anvendelsen af disse midler i relation til de identificerede sektorer, idet der tages hensyn til territorielle forskelle. Det er vigtigt, at landets administrative kapacitet til at forvalte midlerne styrkes, hvis investeringen skal blive en succes.

(22)

Som led i det europæiske semester 2019 har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Cyperns økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2019. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet for 2019, det nationale reformprogram for 2019 og de foranstaltninger, der er truffet som opfølgning på de henstillinger, der er blevet rettet til Cypern i de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Cypern, men også til deres overensstemmelse med Unionens regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen ved på EU-plan at give input til de kommende nationale beslutninger.

(23)

Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået Cyperns stabilitetsprogram for 2019 og er af den opfattelse (7), at Cypern ventes at overholde stabilitets- og vækstpagten.

(24)

På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram for 2019 og stabilitetsprogrammet for 2019. Dets henstillinger efter artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 1 til 5 nedenfor. Disse henstillinger bidrager også til efterlevelsen af henstillingen vedrørende euroområdet for 2019, navnlig første, tredje og fjerde henstilling vedrørende euroområdet,