Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32019D0708

    Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2019/708 af 15. februar 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF vedrørende fastlæggelsen af, hvilke sektorer og delsektorer, der anses for at være udsat for en risiko for kulstoflækage for perioden 2021-2030 (EØS-relevant tekst.)

    C/2019/930

    EUT L 120 af 8.5.2019, p. 20–26 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_del/2019/708/oj

    8.5.2019   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 120/20


    KOMMISSIONENS DELEGEREDE AFGØRELSE (EU) 2019/708

    af 15. februar 2019

    om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF vedrørende fastlæggelsen af, hvilke sektorer og delsektorer, der anses for at være udsat for en risiko for kulstoflækage for perioden 2021-2030

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (1), særlig artikel 10b, stk. 5, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Det fastsættes i direktiv 2003/87/EF, at auktionering af kvoter for drivhusgasemissioner er det grundlæggende princip inden for Unionens emissionshandelssystem (EU ETS).

    (2)

    Det Europæiske Råd i oktober 2014 fandt, at gratistildeling ikke bør udløbe, og at de eksisterende foranstaltninger bør bibeholdes efter 2020 for at forebygge risikoen for kulstoflækage som følge af klimapolitikken, så længe der ikke iværksættes tilsvarende indsatser i andre større økonomier. For at bevare de miljømæssige fordele ved emissionsreduktioner i Unionen, medens foranstaltninger i tredjelande ikke giver tilsvarende incitamenter for industrien til at reducere emissionerne, bør der fortsat ske midlertidig gratistildeling til de anlæg i sektorer og delsektorer, der er udsat for en reel risiko for kulstoflækage.

    (3)

    Erfaringerne fra anvendelsen af EU ETS bekræfter, at sektorer og delsektorer er udsat for en risiko for kulstoflækage i forskellig grad, og at gratistildeling har forhindret kulstoflækage. Nogle sektorer og delsektorer må anses for at have en større risiko for kulstoflækage, mens andre er i stand til at overvælte en betydelig del af omkostningerne til kvoter til dækning af deres emissioner i produktpriserne uden at miste markedsandele og kun skal oppebære den resterende del af omkostningerne, således at de har en lille risiko for kulstoflækage. For at imødegå risikoen for kulstoflækage fastsættes det artikel 10b, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF, at Kommissionen opstiller en liste over de sektorer og delsektorer, der anses for at være udsat for en risiko for kulstoflækage. Disse sektorer og delsektorer bør gratis tildeles kvoter på 100 % af den mængde, der fastsættes i henhold til artikel 10a i direktiv 2003/87/EF.

    (4)

    Kommissionens fastsatte ved afgørelse 2014/746/EU (2) kulstoflækagelisten for perioden 2015 til 2019. Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/410 (3) blev kulstoflækagelistens gyldighed forlænget indtil den 31. december 2020.

    (5)

    I artikel 10b i direktiv 2003/87/EF fastsættes vurderingskriterierne på grundlag af data fra de tre seneste kalenderår, som der foreligger data for. Kommissionen har i denne henseende anvendt data fra 2013, 2014 og 2015, da der på tidspunktet for vurderingen kun forelå data fra 2016 for nogle af de pågældende parametre.

    (6)

    Med henblik på opstilling af kulstoflækagelisten for 2021-2030 vurderede Kommissionen risikoen for kulstoflækage fra sektorer og delsektorer på NACE-4-niveau i den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i EU, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 (4). NACE-4 er det niveau, hvor der er flest tilgængelige data for præcist definerede sektorer. En sektor betegnes på et firecifret niveau i NACE-nomenklaturen og en delsektor på et sekscifret eller ottecifret Prodcom-niveau, dvs. den varenomenklatur, der anvendes til statistikker over industriproduktion i EU, og som følger direkte af NACE-nomenklaturen.

    (7)

    Kulstoflækagevurderingen blev udført i to trin. Hvad angår den kvantitative førsteledsvurdering på NACE-4-niveau anses en sektor for at være udsat for en risiko for kulstoflækage, hvis »kulstoflækageindikatoren« overstiger den tærskel på 0,2, som er fastsat i artikel 10b, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF. I et begrænset antal tilfælde, der opfyldte de klart fastsatte berettigelseskriterier, som er omhandlet i artikel 10b, stk. 2 og 3, i direktiv 2003/87/EF, blev der gennemført en »andetledsvurdering«, enten som en kvalitativ vurdering med specificerede kriterier eller som en kvantitativ vurdering på et mere detaljeret niveau.

    (8)

    I henhold til artikel 10b i direktiv 2003/87/EF blev kulstoflækageindikatoren beregnet ved at multiplicere sektorens handelsintensitet med tredjelande med dens emissionsintensitet.

    (9)

    Ifølge artikel 10b i direktiv 2003/87/EF beregnes handelsintensiteten med tredjelande som forholdet mellem den samlede værdi af eksporten til tredjelande plus værdien af importen fra tredjelande og den samlede størrelse af EØS-markedet (årlig omsætning plus samlet import fra tredjelande). Kommissionen vurderede handelsintensiteten for hver sektor og delsektor ud fra data fra Eurostats Comext-database. Kommissionen anser dette for at være de mest fuldstændige og pålidelige data om den samlede værdi af eksporten til tredjelande og importen fra tredjelande og den samlede årlige omsætning i EU.

    (10)

    Emissionsintensitet blev målt i kg CO2 pr. euro bruttoværditilvækst og udtrykt som summen af direkte og indirekte emissioner for den pågældende sektor, divideret med bruttoværditilvæksten (BVT). Kommissionen anser EU-transaktionsjournalen for at være den mest nøjagtige og gennemsigtige kilde til data om CO2-emissioner på anlægsniveau, og de er derfor benyttet til at beregne sektorernes direkte emissioner. Anlæg er blevet henført til sektorer på NACE-4-niveau baseret på de anlægsinformationer, som medlemsstaterne har indgivet i de nationale gennemførelsesforanstaltninger i medfør af artikel 11 i direktiv 2003/87/EF og Kommissionens afgørelse 2011/278/EU (5). Til vurdering af bruttoværditilvæksten på sektorniveau er der benyttet data fra Eurostats statistik over erhvervsstrukturer, da den anses for at være den mest nøjagtige kilde.

    (11)

    For så vidt angår beregningen af indirekte emissioner, anses de data om elforbrug, der er indsamlet direkte fra medlemsstater, som følge af mangel på data på EU-28-niveau for at være den mest pålidelige kilde. Elforbruget omregnes til indirekte emissioner ved brug af elektricitetsemissionsfaktoren. Kommissionen anvendte det gennemsnitlige EU-elproduktionsmix som referenceværdi. Den er baseret på EU's samlede årlige emissioner fra elsektoren, hvor der er taget højde for alle energikilder i Europa, divideret med den tilsvarende mængde elproduktion. Emissionsfaktoren for el er blevet ajourført under hensyntagen til dekarboniseringen af elsektoren og den stigende andel af vedvarende energi. Den nye værdi er baseret på 2015, som er afstemt med dataene for de tre seneste kalenderår, som der foreligger data for (2013-2015). Den ajourførte værdi er 376 gram kuldioxid pr. kWh.

    (12)

    Artikel 10b, stk. 2 og 3, i direktiv 2003/87/EF indeholder detaljerede udvælgelsesregler for specifikke sektorer og delsektorer til en anden vurdering, hvis de ikke opfylder det primære kulstoflækagekriterium for opførelse på kulstoflækagelisten. I tilfælde, hvor kulstoflækageindikatoren var på mellem 0,15 og 0,2, kan en sektor have anmodet om, at der gennemføres en kvalitativ vurdering i henhold til de kriterier, der er fastlagt i det nævnte direktivs artikel 10b, stk. 2. I overensstemmelse med artikel 10b, stk. 3, er sektorer og delsektorer med en emissionsintensitet på over 1,5 berettigede til at ansøge om enten en kvalitativ vurdering eller en kvantitativ vurdering på et mere detaljeret niveau (Prodcom-6- eller Prodcom-8-niveau). Sektorer og delsektorer, for hvilken den gratis tildeling beregnes på grundlag af raffinaderiernes benchmarks, var også berettigede til at ansøge om begge typer vurderinger. Disse sektorer og delsektorer, som er opført i punkt 1.2 i bilaget til afgørelse 2014/746/EU, var berettigede til at indgive ansøgninger om en kvantitativ vurdering på detaljeret niveau.

    (13)

    En onlinehøring blev afholdt fra november 2017 til februar 2018, og interessenterne blev i forbindelse hermed opfordret til at fremlægge deres synspunkter om metodevalgene til fastsættelse af kulstoflækagelisten. Respondenterne var positivt indstillede over for andetledsvurderinger, hvori der opnås samme grad af robusthed, rimelighed og gennemsigtighed som i de kvantitative førsteledsvurderinger, og gav udtryk for støtte til en fælles vurderingsramme, der involverer aktørerne. Fire møder fandt sted med henblik på at udarbejde kulstoflækagelisten, og yderligere arbejde vedrørende de vurderinger, der skulle gennemføres i samarbejde med medlemsstaterne og interessenterne mellem februar og maj 2018.

    (14)

    Der blev foretaget en konsekvensanalyse (6) for at sikre, at førsteleds- og andetledsvurderingerne for kulstoflækagelisten for 2021-2030 gennemføres på en sammenlignelig måde, dvs. at begge vurderinger sikrer, at der kun bliver identificeret sektorer med risiko for kulstoflækage. Konsekvensanalysen fokuserede på de operationelle muligheder vedrørende andetledsvurderingens rammer.

    (15)

    Den 8. maj 2018 blev den foreløbige kulstoflækageliste for 2021-2030 (7) offentliggjort sammen med Kommissionens rammevejledninger for kvalitative vurderinger og kvantitative vurderinger på mere detaljeret niveau (8).

    (16)

    For en række sektorer, som ikke blev anset for at være udsat for risiko for kulstoflækage på grundlag af de kvantitative kriterier i artikel 10b, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF, er der foretaget vurderinger på grundlag af kriterierne i artikel 10b, stk. 2 og 3.

    (17)

    Kommissionen har i alt vurderet 245 industrisektorer, der er klassificeret under »Råstofindvinding« og »Fremstillingsvirksomhed« i NACE-nomenklaturen. De sektorer og delsektorer, der er opført i punkt 1 i bilaget til denne afgørelse, opfylder kriterierne i artikel 10b, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF og bør anses for at være udsat for en risiko for kulstoflækage.

    (18)

    Der er for en række sektorer foretaget kvalitative vurderinger på grundlag af kriterierne i artikel 10b, stk. 2 og 3, i direktiv 2003/87/EF. For følgende sektorer: »Saltindvinding« (NACE-kode 0893, »Efterbehandling af tekstiler« (NACE-kode 1330), »Fremstilling af farmaceutiske råvarer og farmaceutiske præparater« (NACE-kode 2110), »Fremstilling af keramiske husholdningsartikler og pyntegenstande« (NACE-kode 2341), »Fremstilling af keramiske sanitetsartikler« (NACE-kode 2342) og »Fremstilling af mursten, teglsten og byggematerialer af brændt ler« (NACE-kode 2332) blev det konkluderet, at deres opstilling på kulstoflækagelisten er berettiget. Disse sektorer og delsektorer anses derfor for at være udsat for en risiko for kulstoflækage i perioden 2021-2030.

    (19)

    Hvad angår sektoren »Indvinding af brunkul« (NACE-kode 0520) blev der ved den kvalitative vurdering konstateret en række mangler, herunder det forhold, at sektoren ikke kan anses for at være påvirket af direkte emissionsomkostninger, samt tvivl om sammenkædningen mellem konkurrence inden for EU fra andre energikilder og kulstoflækage. Der blev påvist en vis regional konkurrence fra brunkulskraftværker beliggende uden for EU, selv om en EU-dækkende vurdering har bekræftet yderst begrænset eksponering for ekstern konkurrence. Det blev derfor konkluderet, at denne sektor og disse delsektorer ikke anses for at være udsat for en risiko for kulstoflækage.

    (20)

    Der blev modtaget tre ansøgninger fra sektorer, som ikke var opført på den foreløbige kulstoflækageliste: »Indvinding af naturgas« (NACE-kode 0620), »Fremstilling af byggematerialer af gips« (NACE-kode 2362) og »Støbning af letmetalprodukter« (NACE-kode 2453). Der blev i vurderingen af disse ansøgninger fokuseret på de respektive sektorers berettigelse til opstilling på kulstoflækagelisten på grundlag af en kvantitativ førsteledsvurdering på NACE-4-niveau. De officielle data, der blev anvendt til at foretage førsteledsvurderingerne, blev meddelt de interesserede parter og anset for at være tilstrækkeligt robuste til at offentliggøre den foreløbige kulstoflækageliste. Kommissionen har undersøgt de supplerende oplysninger, som de tre sektorer indgav i deres ansøgninger, og mener ikke, at disse berettiger en ændring af den oprindelige holdning. Disse sektorer anses fortsat ikke for at være udsat for en risiko for kulstoflækage, da de relevante kulstoflækageindikatorer ikke overstiger den tærskel på 0,2, som er fastsat i artikel 10b, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF. Endvidere opfylder disse sektorer fortsat ikke de berettigelseskriterier vedrørende yderligere vurdering, som er fastsat i artikel 10b, stk. 2 og 3, i direktiv 2003/87/EF.

    (21)

    Der er for en række delsektorer foretaget vurderinger på detaljeret niveau på grundlag af kriterierne i artikel 10b, stk. 1 og 3, i direktiv 2003/87/EF. For så vidt angår følgende delsektorer: »Kaolin og andre kaolinholdige lerarter« (Prodcom-kode 08.12.21), »Kartofler, konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, frosne (herunder kartofler, helt eller delvis kogt i olie og derefter frosset)« (Prodcom-kode 10.31.11.30), »Kartofler, tørrede, i form af mel, flager; granulater og pellets« (Prodcom-kode 10.31.13.00), »Tomatpuré med tørstofindhold på ≥ 12 vægtprocent« (Prodcom-kode 10.39.17.25), »skummetmælkspulver« (Prodcom-kode 10.51.21), »Sødmælkspulver« (Prodcom-kode 10.51.22), »Kasein« (Prodcom-kode 10.51.53), »Laktose og laktosesirup« (Prodcom-kode 10.51.54), »Valle og modificeret valle, i pulverform, som granulat eller i anden fast form, også koncentreret eller tilsat sukker eller andre sødemidler« (Prodcom-kode 10.51.55.30), »Bagegær« (Prodcom-kode 10.89.13.34), »Ikke-frittet glasur- og emaljemasse, engober og lignende præparater, af den art der anvendes i keramik-, emalje- eller glasindustrien« (Prodcom-kode 20.30.21.50), »Flydende glansmetalpræparater og lignende præparater; glasfritte og andet glas i form af pulver, granulater eller flager« (Prodcom-kode 20.30.21.70) og »Dele af friformsmedede jernmaterialer, til transmissionsaksler og krumtappe« (Prodcom-kode 25.50.11.34) blev det konkluderet, at deres opstilling på kulstoflækagelisten er berettiget. Disse delsektorer anses derfor for at være udsat for en risiko for kulstoflækage i perioden 2021-2030.

    (22)

    Hvad angår delsektorerne »Kakaomasse, også affedtet« (Prodcom-kode 10.82.11), »Kakaosmør, kakaofedt og kakaoolie« (Prodcom-kode 10.82.12) og »Kakaopulver, ikke tilsat sukker eller andre sødemidler« (Prodcom-kode 10.82.13), blev der ved de kvantitative vurderinger på detaljeret niveau konstateret en række afvigelser fra den harmoniserede metode, som medfører risici for, at kulstoflækageindikatoren overvurderes betydeligt. Det blev derfor konkluderet, at opstilling af disse delsektorer på kulstoflækagelisten ikke er berettiget.

    (23)

    Da kulstoflækagelisten er gyldig for perioden 2021-2030, bør denne afgørelse finde anvendelse fra den 1. januar 2021 —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Sektorerne og delsektorerne på listen i bilaget anses for at være udsat for en risiko for kulstoflækage i perioden 2021 til 2030.

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Den anvendes fra den 1. januar 2021.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 15. februar 2019.

    På Kommissionens vegne

    Jean-Claude JUNCKER

    Formand


    (1)  EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32.

    (2)  Kommissionens afgørelse 2014/746/EU af 27. oktober 2014 om opstilling af en liste over sektorer og delsektorer, der anses for at være udsat for en betydelig risiko for kulstoflækage, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF, for perioden 2015-2019 (EUT L 308 af 29.10.2014, s. 114).

    (3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/410 af 14. marts 2018 om ændring af direktiv 2003/87/EF for at styrke omkostningseffektive emissionsreduktioner og lavemissionsinvesteringer og afgørelse (EU) 2015/1814 (EUT L 76 af 19.3.2018, s. 3).

    (4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).

    (5)  Kommissionens afgørelse 2011/278/EU af 27. april 2011 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 130 af 17.5.2011, s. 1).

    (6)  Kommissionens arbejdsdokument SWD (2019) 22.

    (7)  Kommissionens meddelelse om den foreløbige kulstoflækageliste, 2021-2030 (EUT C 162 af 8.5.2018, s. 1).

    (8)  https://ec.europa.eu/clima/sites/clima/files/ets/allowances/leakage/docs/framework_for_qualitative_assessments.pdf https://ec.europa.eu/clima/sites/clima/files/ets/allowances/leakage/docs/framework_for_disaggregated_assessments.pdf.


    BILAG

    Sektorer og delsektorer, som i medfør af artikel 10b i direktiv 2003/87/EF anses for at være udsat for en risiko for kulstoflækage

    1.   På grundlag af kriterierne i artikel 10b, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF

    NACE-kode

    Beskrivelse

    0510

    Indvinding af stenkul

    0610

    Indvinding af råolie

    0710

    Brydning af jernmalm

    0729

    Brydning af andre ikke-jernholdige metalmalme

    0891

    Indvinding af mineraler til fremstilling af kemiske produkter og gødningsstoffer

    0899

    Anden råstofindvinding i.a.n.

    1041

    Fremstilling af olier og fedtstoffer

    1062

    Fremstilling af stivelse og stivelsesprodukter

    1081

    Fremstilling af sukker

    1106

    Fremstilling af malt

    1310

    Forbehandling og spinding af tekstilfibre

    1395

    Fremstilling af fiberdug og varer af fiberdug undtagen beklædningsartikler

    1411

    Fremstilling af beklædningsartikler af læder

    1621

    Fremstilling af finerplader og træbaserede plader

    1711

    Fremstilling af papirmasse

    1712

    Fremstilling af papir og pap

    1910

    Fremstilling af koks mv.

    1920

    Fremstilling af raffinerede mineralolieprodukter

    2011

    Fremstilling af industrigasser

    2012

    Fremstilling af farvestoffer og pigmenter

    2013

    Fremstilling af andre uorganiske basiskemikalier

    2014

    Fremstilling af andre organiske basiskemikalier

    2015

    Fremstilling af gødningsstoffer og nitrogenprodukter

    2016

    Fremstilling af plast i ubearbejdet form

    2017

    Fremstilling af syntetisk gummi i ubearbejdet form

    2060

    Fremstilling af kemofibre

    2311

    Fremstilling af planglas

    2313

    Fremstilling af flasker, drikkeglas mv.

    2314

    Fremstilling af glasfiber

    2319

    Fremstilling og bearbejdning af andet glas (herunder teknisk glas)

    2320

    Fremstilling af ildfaste produkter

    2331

    Fremstilling af keramiske teglsten og gulvfliser

    2351

    Fremstilling af cement

    2352

    Fremstilling af kalk og gips

    2399

    Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produkter i.a.n.

    2410

    Fremstilling af råjern og råstål samt jernlegeringer

    2420

    Fremstilling af rør og hule profiler og tilhørende fittings af stål

    2431

    Fremstilling af stænger ved koldtrækning

    2442

    Fremstilling af aluminium

    2443

    Fremstilling af bly, zink og tin

    2444

    Fremstilling af kobber

    2445

    Anden fremstilling af ikke-jernholdige metaller

    2446

    Oparbejdning af nukleart brændsel

    2451

    Støbning af jernprodukter

    2.   På grundlag af kriterierne i artikel 10b, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF

    NACE-kode

    Beskrivelse

    0893

    Saltindvinding

    1330

    Efterbehandling af tekstiler

    2110

    Fremstilling af farmaceutiske råvarer

    2341

    Fremstilling af keramiske husholdningsartikler og pyntegenstande

    2342

    Fremstilling af keramiske sanitetsartikler

    3.   På grundlag af kriterierne i artikel 10b, stk. 3, første afsnit, i direktiv 2003/87/EF

    NACE-kode

    Beskrivelse

    2332

    Fremstilling af mursten, teglsten og byggematerialer af brændt ler

    4.   På grundlag af kriterierne i artikel 10b, stk. 3, femte afsnit, i direktiv 2003/87/EF

    Prodcom-kode

    Beskrivelse

    081221

    Kaolin og andre kaolinholdige lerarter

    10311130

    Kartofler, konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, frosne (herunder kartofler, helt eller delvis kogt i olie og derefter frosset)

    10311300

    Kartofler, tørrede, i form af mel, flager; granulater og pellets

    10391725

    Tomatpuré med tørstofindhold på ≥ 12 vægtprocent

    105121

    Skummetmælkspulver

    105122

    Sødmælkspulver

    105153

    Kasein

    105154

    Laktose og laktosesirup

    10515530

    Valle og modificeret valle, i pulverform, som granulat eller i anden fast form, også koncentreret eller tilsat sukker eller andre sødemidler

    10891334

    Bagegær

    20302150

    Ikke-frittet glasur- og emaljemasse, engober og lignende præparater, af den art der anvendes i keramik-, emalje- eller glasindustrien

    20302170

    Flydende glansmetalpræparater og lignende præparater glasfritte og andet glas i form af pulver, granulater eller flager

    25501134

    Dele af friformsmedede jernmaterialer, til transmissionsaksler og krumtappe


    Top