27.6.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 223/3

(1)

I henhold til artikel 121 i traktaten skal medlemsstaterne fremme sunde offentlige finanser på mellemlang sigt gennem samordning af deres økonomiske politikker og multilateral overvågning for at undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud.

(2)

Stabilitets- og vækstpagten er baseret på målsætningen om sunde offentlige finanser som et middel til at styrke forudsætningerne for prisstabilitet og for en holdbar og stærk vækst, som fører til øget beskæftigelse.

(3)

Den 16. juni 2017 henstillede Rådet (2), at Rumænien træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at den nominelle vækstrate i de primære offentlige nettoudgifter (3) ikke overstiger 3,3 % i 2017, hvilket svarer til en årlig strukturel tilpasning på 0,5 % af BNP, hvilket bringer landet ind på en passende tilpasningssti hen imod den mellemfristede budgetmålsætning. Den 5. december 2017 konkluderede Rådet, at Rumænien ikke havde truffet effektive foranstaltninger som reaktion på Rådets henstilling af 16. juni 2017. På det grundlag fremsatte Rådet den 5. december 2017 en revideret henstilling (4), hvori det blev henstillet, at Rumænien træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at den nominelle vækstrate i de primære offentlige nettoudgifter ikke overstiger 3,3 % i 2018, hvilket svarer til en årlig strukturel tilpasning på 0,8 % af BNP.

(4)

På grundlag af Kommissionens forårsprognose 2018 og de endelige tal for 2017 som valideret af Eurostat lå væksten i 2017 i de primære offentlige nettoudgifter et godt stykke over udgiftsmålet, hvilket tyder på en væsentlig afvigelse med en stor margen (nemlig en afvigelse på 3,3 % af BNP). Den strukturelle saldo forværredes til – 3,3 % af BNP fra – 2,1 % af BNP i 2016, hvilket også tyder på en væsentlig afvigelse fra den anbefalede strukturelle tilpasning (nemlig en afvigelse på 1,7 % af BNP). Den afvigelse, som den strukturelle saldo tyder på, påvirkes negativt af et højere punktestimat for potentiel BNP-vækst sammenlignet med det mellemfristede gennemsnit, der ligger til grund for udgiftsmålet, samt et fald i offentlige investeringer, som udjævnes i udgiftsmålet. Uanset denne forskel bekræfter begge indikatorer en væsentlig afvigelse fra kravene i stabilitets- og vækstpagtens forebyggende del i 2017.

(5)

Efter en samlet vurdering fastslog Kommissionen den 23. maj 2018, at der er en væsentlig konstateret afvigelse fra tilpasningsstien hen imod den mellemfristede budgetmålsætning i Rumænien, og den rettede en advarsel til Rumænien, jf. artikel 121, stk. 4, i traktaten og artikel 10, stk. 2, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1466/97.

(6)

I henhold til artikel 10, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1466/97 skal Rådet inden en måned efter datoen for vedtagelsen af advarslen rette en henstilling til den pågældende medlemsstat om at træffe de nødvendige politiske foranstaltninger. I forordning (EF) nr. 1466/97 fastsættes det, at der i henstillingen skal fastsættes en frist på højst fem måneder for medlemsstaten til at håndtere afvigelsen. På det grundlag forekommer det passende at give Rumænien en frist til den 15. oktober 2018 til at håndtere afvigelsen. Inden for denne frist bør Rumænien rapportere om, hvilke foranstaltninger der er truffet som reaktion på henstillingen.

(7)

På grundlag af fremskrivningerne for produktionsgabet i Kommissionens forårsprognose 2017 vurderes konjunkturforholdene i Rumænien som normale i 2018 og 2019. Rumæniens offentlige gældskvote er under grænsen på 60 % af BNP. Den strukturelle minimumsindsats, der kræves i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 og den tilpasningsmatrix, der er fastlagt i henhold til SVP, og som tager hensyn til den nuværende økonomiske situation og eventuelle problemer, hvad angår målet om de offentlige finansers holdbarhed, beløber sig til 0,5 % af BNP for både 2018 og 2019.

(8)

Rumæniens strukturelle underskud er steget med 2,1 % af BNP i 2016 og med 1,2 % af BNP i 2017 til 3,3 % af BNP i 2017. Minimumstilpasningskravet bør ledsages af en yderligere og vedholdende indsats for at rette op på den kumulerede afvigelse og bringe Rumænien tilbage på en passende tilpasningssti efter afvigelserne i 2016 og 2017. En yderligere indsats på 0,3 % af BNP forekommer passende, i betragtning af hvor væsentlig en afvigelse der er konstateret fra den anbefalede tilpasningssti hen imod den mellemfristede budgetmålsætning, og den vil fremskynde tilpasningen i retning af den mellemfristede budgetmålsætning.

(9)

Den forbedring af den strukturelle saldo på 0,8 % af BNP, som kræves i både 2018 og 2019, svarer til den nominelle vækstrate i de primære offentlige nettoudgifter på højst 3,3 % i 2018 og 5,1 % i 2019.

(10)

Ifølge Kommissionens forårsprognose 2018 ventes en yderligere forværring af den strukturelle saldo på 0,4 % af BNP i 2018 og yderligere 0,4 % af BNP i 2019. En strukturel forbedring på 0,8 % af BNP i både 2018 og 2019 indebærer derfor, at der er behov for at træffe foranstaltninger, der giver et samlet strukturelt udbytte på 1,2 % af BNP i 2018, og yderligere foranstaltninger, der giver et strukturelt udbytte på 1,2 % af BNP i 2019 sammenlignet med referencescenariet i Kommissionens forårsprognose 2018.

(11)

Ifølge Kommissionens forårsprognose 2018 ventes et offentligt underskud på 3,4 % af BNP i 2018 og 3,8 % af BNP i 2019, hvilket er over den traktatfæstede referenceværdi på 3 % af BNP. Den strukturelle tilpasning, der kræves, forekommer også tilstrækkelig til at sikre, at Rumænien overholder den traktatfæstede referenceværdi på 3 % af BNP i 2018 og 2019 med en margen.

(12)

På grund af den manglende efterlevelse af tidligere henstillinger om at korrigere den væsentlige konstaterede afvigelse og risikoen for overtrædelse af den traktatfæstede referenceværdi på 3 % af BNP skal der hurtigst muligt sættes ind for at bringe Rumæniens finanspolitik tilbage på en forsvarlig sti.

(13)

Det er hensigtsmæssigt, at denne henstilling offentliggøres.

(14)

For at nå de anbefalede budgetmål er det afgørende, at Rumænien vedtager og omhyggeligt gennemfører de fornødne foranstaltninger og følger udviklingen i de løbende udgifter nøje,

1)

2)

3)