This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32018D1281
Commission Implementing Decision (EU) 2018/1281 of 21 September 2018 concerning certain protective measures relating to African swine fever in Belgium (notified under document C(2018) 6255) (Text with EEA relevance.)
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1281 af 21. september 2018 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for afrikansk svinepest i Belgien (meddelt under nummer C(2018) 6255) (EØS-relevant tekst.)
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1281 af 21. september 2018 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for afrikansk svinepest i Belgien (meddelt under nummer C(2018) 6255) (EØS-relevant tekst.)
C/2018/6255
EUT L 239 af 24.9.2018, p. 18–20
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 30/11/2018
24.9.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 239/18 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2018/1281
af 21. september 2018
om visse beskyttelsesforanstaltninger over for afrikansk svinepest i Belgien
(meddelt under nummer C(2018) 6255)
(Kun den franske og den nederlandske udgave er autentiske)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 9, stk. 4,
under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (2), særlig artikel 10, stk. 4, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Afrikansk svinepest er en infektiøs virussygdom, der rammer populationer af tamsvin og vildtlevende svin og kan have alvorlige konsekvenser for svineproduktionens rentabilitet, og som forårsager forstyrrelser i samhandelen i Unionen og eksporten til tredjelande. |
(2) |
Ved et tilfælde af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin er der risiko for, at sygdomsagensen spreder sig til andre populationer af vildtlevende svin og til svinebedrifter. Den kan således sprede sig fra én medlemsstat til en anden medlemsstat og til tredjelande via handel med levende svin eller produkter fremstillet heraf. |
(3) |
Der er ved Rådets direktiv 2002/60/EF (3) fastsat minimumsforanstaltninger, der skal gennemføres i Unionen til bekæmpelse af afrikansk svinepest. Navnlig skal der i overensstemmelse med artikel 15 i direktiv 2002/60/EF træffes visse foranstaltninger efter bekræftelse af et eller flere tilfælde af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin. |
(4) |
Belgien har underrettet Kommissionen om den aktuelle situation med hensyn til afrikansk svinepest i populationen af vildtlevende svin i Ardennerne i denne medlemsstat og har i henhold til artikel 15 i direktiv 2002/60/EF afgrænset et inficeret område, hvori de i samme direktivs artikel 15 omhandlede foranstaltninger anvendes. |
(5) |
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1242 (4) blev vedtaget som svar på denne situation. |
(6) |
For at hindre unødvendige forstyrrelser i samhandelen i Unionen og for at undgå, at tredjelande indfører uberettigede handelshindringer, er det nødvendigt at identificere det område i Belgien, der er afgrænset som inficeret område i forbindelse med afrikansk svinepest, på EU-plan i samarbejde med denne medlemsstat. |
(7) |
Det inficerede område i Belgien bør derfor opføres på listen i bilaget til nærværende afgørelse, og varigheden af regionaliseringen bør fastsættes. Gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1242 bør ophæves ved og erstattes af nærværende afgørelse. |
(8) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Belgien sikrer, at det inficerede område, som Belgien har afgrænset, og hvori foranstaltningerne i artikel 15 i direktiv 2002/60/EF anvendes, som minimum omfatter de områder, der er opført i bilaget til denne afgørelse.
Artikel 2
Gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1242 ophæves.
Artikel 3
Denne afgørelse finder anvendelse indtil den 30. november 2018.
Artikel 4
Denne afgørelse er rettet til Kongeriget Belgien.
Udfærdiget i Bruxelles, den 21. september 2018.
På Kommissionens vegne
Vytenis ANDRIUKAITIS
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13.
(2) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.
(3) Rådets direktiv 2002/60/EF af 27. juni 2002 om specifikke bestemmelser for bekæmpelse af afrikansk svinepest og om ændring af direktiv 92/119/EØF for så vidt angår Teschener syge og afrikansk svinepest (EFT L 192 af 20.7.2002, s. 27).
(4) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1242 af 14. september 2018 om visse midlertidige beskyttelsesforanstaltninger over for afrikansk svinepest i Belgien (EUT L 231I af 14.9.2018, s. 1).
BILAG
Områder afgrænset som inficeret område i Belgien, jf. artikel 1 |
Anvendelsen ophører (dato) |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Det inficerede område afgrænses med uret ved:
|
30. november 2018 |