This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32015R1106
Commission Implementing Regulation (EU) 2015/1106 of 8 July 2015 amending Implementing Regulations (EU) No 540/2011 and (EU) No 1037/2012 as regards the conditions of approval of the active substance isopyrazam (Text with EEA relevance)
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1106 af 8. juli 2015 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 og (EU) nr. 1037/2012 for så vidt angår godkendelsesbetingelserne for aktivstoffet isopyrazam (EØS-relevant tekst)
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1106 af 8. juli 2015 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 og (EU) nr. 1037/2012 for så vidt angår godkendelsesbetingelserne for aktivstoffet isopyrazam (EØS-relevant tekst)
EUT L 181 af 9.7.2015, p. 70–71
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
9.7.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 181/70 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1106
af 8. juli 2015
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 og (EU) nr. 1037/2012 for så vidt angår godkendelsesbetingelserne for aktivstoffet isopyrazam
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (1), særlig det andet alternativ i artikel 21, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1037/2012 (2) blev isopyrazam godkendt som aktivstof, jf. forordning (EF) nr. 1107/2009, under forudsætning af at ansøgeren om godkendelse, Syngenta Crop Protection AG (»ansøgeren«), fremlægger bekræftende oplysninger om relevansen af metabolitterne CSCD 459488 og CSCD 459489 for grundvandet, og opført i del B i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (3). De bekræftende oplysninger skulle fremlægges for Kommissionen, medlemsstaterne og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) senest den 31. marts 2015. |
(2) |
Ansøgeren meddelte Kommissionen i februar 2014, at det ikke kunne forventes, at alle de krævede bekræftende oplysninger ville være tilgængelige inden fristen fastsat i gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 og (EU) nr. 1037/2012. Ansøgeren fremførte, at denne forsinkelse skyldtes behovet for at udvikle passende prøvningsprotokoller og fremlagde en arbejdsplan for genereringen af disse oplysninger. |
(3) |
Det Forenede Kongerige, som er rapporterende medlemsstat for isopyrazam, vurderede oplysningerne fremlagt af ansøgeren og meddelte i september 2014 Kommissionen, at ansøgerens anmodning om at forlænge fristen for fremlæggelse af bekræftende oplysninger fandtes at være rimelig, og at den arbejdsplan, som ansøgeren havde fremlagt, er realistisk og passende. |
(4) |
Det ser derfor ud til, at anmodningen om at lade ansøgeren generere de nødvendige data inden for en rimelig tidsfrist er begrundet. |
(5) |
Ansøgeren fremlagde den 30. marts 2015 et dokument, der opsummerede de oplysninger, der er genereret hidtil, og fremlagde en endelig arbejdsplan for genereringen af de resterende oplysninger. |
(6) |
Godkendelsen af isopyrazam bør derfor ændres, og fristen for fremlæggelse af bekræftende oplysninger bør forlænges til den 31. juli 2017. |
(7) |
Gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 og (EU) nr. 1037/2012 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(8) |
I betragtning af at fristen for fremlæggelse af bekræftende oplysninger vedrørende isopyrazam allerede er overskredet, bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen. |
(9) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011
I kolonnen »Særlige bestemmelser« i række 27, isopyrazam, i del B i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011, affattes det sidste afsnit således:
»Ansøgeren fremlægger disse oplysninger for Kommissionen, medlemsstaterne og EFSA senest den 31. juli 2017.«
Artikel 2
Ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1037/2012
I kolonnen »Særlige bestemmelser« i bilagene til gennemførelsesforordning (EU) nr. 1037/2012, affattes det sidste afsnit således:
»Ansøgeren fremlægger disse oplysninger for Kommissionen, medlemsstaterne og EFSA senest den 31. juli 2017.«
Artikel 3
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 8. juli 2015.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1037/2012 om godkendelse af aktivstoffet isopyrazam, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (EUT L 308 af 8.11.2012, s. 15).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer (EUT L 153 af 11.6.2011, s. 1).