28.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 94/243

(1)

Resultaterne af Kommissionens arbejdsdokument af 27. juni 2011 med titlen »Evalueringsrapport: Indvirkningen og effektiviteten af EU's lovgivning om offentlige udbud« viser, at reglerne om offentlige udbud foretaget af enheder inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester bør bevares, eftersom nationale myndigheder stadig kan øve indflydelse på disse enheders adfærd, navnlig ved at have kapitalinteresser i dem eller ved at være repræsenteret i deres administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer. En anden grund til fortsat at regulere udbud i disse sektorer er den lukkede karakter af de markeder, hvorpå enhederne i disse sektorer arbejder, fordi medlemsstaterne meddeler særlige eller eksklusive rettigheder vedrørende levering, tilrådighedsstillelse eller drift af net til ydelse af den pågældende tjeneste.

(2)

For at sikre øget konkurrence ved offentlige udbud foretaget af enheder inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester bør der udarbejdes bestemmelser om samordning af udbudsprocedurer ved kontrakter over en vis værdi. En sådan samordning er nødvendig for at sikre virkningen af principperne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og navnlig fri bevægelighed for varer, fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser, og de principper, der er afledt heraf, såsom principperne om ligebehandling, ikkeforskelsbehandling, gensidig anerkendelse, proportionalitet og gennemsigtighed. I betragtning af karakteren af de sektorer, der berøres, bør samordningen af procedurer for offentlige udbud på EU-plan, samtidig med at den sikrer anvendelsen af nævnte principper, danne grundlag for loyal handelspraksis og være så fleksibel som mulig.

(3)

For udbud, hvis værdi er lavere end de tærskelværdier, der udløser anvendelse af bestemmelserne om EU-samordning, kan der henvises til EU-Domstolens retspraksis, vedrørende den korrekte anvendelse af reglerne og principperne i TEUF.

(4)

Offentlige indkøb spiller en central rolle i Europa 2020-strategien, jf. Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen »Europa 2020, en strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (»Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst«), som et af de markedsbaserede instrumenter, der skal anvendes til at opnå intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, samtidig med at den mest effektive brug af offentlige midler sikres. I denne forbindelse bør reglerne om offentlige indkøb, som er vedtaget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF (4) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF (5), revideres og ajourføres med henblik på at øge effektiviteten af de offentlige budgetter, fremme navnlig små og mellemstore virksomheders (SMV'ers) deltagelse i offentlige udbud og sætte indkøbere i stand til bedre at udnytte offentlige udbud til støtte for fælles samfundsmål. Der er også behov for at præcisere grundlæggende begreber og koncepter med henblik på at sikre retssikkerheden og integrere visse aspekter af EU-Domstolens faste retspraksis.

(5)

Ved gennemførelsen af dette direktiv bør der tages hensyn til De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder (6), navnlig i forbindelse med valg af kommunikationsmidler, tekniske specifikationer, tildelingskriterier og vilkår for gennemførelse af kontrakten.

(6)

Begrebet udbud bør ligge så tæt som muligt på det begreb, der gælder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU (7), idet der tages behørigt hensyn til de særlige forhold i de sektorer, der er omhandlet i nærværende direktiv.

(7)

Det bør bemærkes, at intet i dette direktiv forpligter medlemsstaterne til at udlicitere eller eksternalisere levering af tjenesteydelser, som de selv ønsker at levere, eller at tilrettelægge på anden måde end gennem udbud i betydningen i dette direktiv. Levering af tjenesteydelser på grundlag af love, administrative bestemmelser eller ansættelseskontrakter bør ikke være omfattet. I nogle medlemsstater kan dette for eksempel være tilfældet for levering af visse tjenesteydelser til lokalsamfundet, såsom drikkevandsforsyning.

(8)

Det er også relevant at bemærke, at dette direktiv ikke bør berøre medlemsstaternes lovgivning om social sikring. Det bør heller ikke vedrøre liberalisering af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, der er forbeholdt offentlige eller private enheder, og heller ikke privatisering af offentlige enheder, der leverer tjenesteydelser.

Der bør ligeledes bemærkes, at medlemsstaterne frit kan tilrettelægge levering af obligatoriske sociale tjenesteydelser eller af andre tjenesteydelser såsom posttjenester, enten som tjenesteydelser af almen økonomisk interesse eller som ikkeøkonomiske tjenesteydelser af almen interesse eller som en blanding heraf. Det er relevant at præcisere, at ikkeøkonomiske tjenesteydelser af almen interesse ikke bør være omfattet af dette direktivs anvendelsesområde.

(9)

Endelig bør det bemærkes, at dette direktiv ikke berører nationale, regionale og lokale myndigheders frihed til i overensstemmelse med EU-retten at definere tjenesteydelser af almen økonomisk interesse og omfanget heraf samt den pågældende tjenesteydelses særlige kendetegn, herunder eventuelle betingelser for så vidt angår tjenesteydelsens kvalitet, med henblik på at få opfyldt deres mål af samfundsmæssig interesse. Dette direktiv bør heller ikke berøre nationale, regionale og lokale myndigheders beføjelse til at levere, bestille og finansiere tjenesteydelser af almen økonomisk interesse i overensstemmelse med artikel 14 i TEUF og protokol nr. 26 om tjenesteydelser af almen interesse, der er knyttet som bilag til TEUF og til traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Dette direktiv vedrører desuden ikke finansieringen af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse eller systemer til støtte bevilget af medlemsstaterne, navnlig på det sociale og arbejdsmarkedsmæssige område, i overensstemmelse med Unionens konkurrenceregler.

(10)

En kontrakt bør kun betragtes som en bygge- og anlægskontrakt, hvis dens genstand specifikt omfatter udførelse af de aktiviteter, der er omhandlet i bilag I, selv om kontrakten omfatter levering af andre tjenesteydelser, der er nødvendige for udførelsen af sådanne aktiviteter. Tjenesteydelseskontrakter, navnlig vedrørende forvaltning af ejendomme, kan under visse omstændigheder omfatte bygge- og anlægsarbejde. Hvis sådant bygge- og anlægsarbejde imidlertid er accessorisk i forhold til kontraktens hovedformål og kun en mulig følge heraf eller et supplement hertil, berettiger det forhold, at kontrakten omfatter sådant bygge- anlægsarbejde, ikke til at betragte den som en bygge- og anlægskontrakt.

I betragtning af bygge- og anlægskontrakters forskelligartethed bør ordregivende enheder dog kunne anvende såvel særskilt som fælles udbud for arbejdets projektering og udførelse. Dette direktiv har ikke til hensigt at foreskrive tildeling af fælles eller særskilte kontrakter.

(11)

Udførelse af et bygge- og anlægsarbejde i overensstemmelse med de krav, som en ordregivende enhed har angivet, kræver, at den pågældende enhed har truffet foranstaltninger til at fastlægge arbejdets art eller i det mindste har haft afgørende indflydelse på udformningen af det. Uanset om entreprenøren udfører hele arbejdet eller dele heraf ved egen hjælp eller sørger for udførelsen heraf på anden måde, bør kontrakten betragtes som en bygge- og anlægskontrakt, så længe entreprenøren påtager sig en juridisk bindende direkte eller indirekte forpligtelse til at sikre, at bygge- og anlægsarbejderne vil blive udført.

(12)

Begrebet »ordregivende myndigheder« og navnlig begrebet »offentligretlige organer« er blevet behandlet gentagne gange i Den Europæiske Unions Domstols retspraksis. For at gøre det klart, at dette direktivs personelle anvendelsesområde forbliver uændret, er det hensigtsmæssigt at bibeholde de definitioner, som EU-Domstolen har baseret sig på, og at indarbejde et vist antal præciseringer ud fra denne retspraksis som en nøgle til at forstå selve definitionerne, uden at det er hensigten at ændre den forståelse af begrebet, der er fastlagt i retspraksis.

Med henblik herpå bør det præciseres, at et organ, der fungerer på normale markedsvilkår, har til formål at opnå fortjeneste og kan lide tab som følge af udøvelsen af sin virksomhed, ikke bør betragtes som et »offentligretligt organ«, eftersom de opgaver af almen interesse, som det er oprettet for at varetage eller er blevet pålagt at varetage, kan anses for at have industriel eller kommerciel karakter. Tilsvarende er betingelsen vedrørende oprindelsen af det pågældende organs finansiering også blevet behandlet i retspraksis, der blandt andet har præciseret, at det at være finansieret »for størstedelens vedkommende« betyder mere end halvdelen, og at en sådan finansiering kan omfatte brugerbetaling, som pålægges, beregnes og opkræves i overensstemmelse med offentligretlige regler.

(13)

I forbindelse med blandede kontrakter bør de gældende regler fastlægges ud fra kontraktens hovedformål, hvis de forskellige dele, der udgør kontrakten, ikke objektivt kan adskilles. Det bør derfor præciseres, hvordan ordregivende enheder skal afgøre, om de forskellige dele kan adskilles eller ej. Denne præcisering bør bygge på Den Europæiske Unions Domstols relevante retspraksis. Afgørelsen bør træffes fra sag til sag, hvor den ordregivende enheds udtrykte eller formodede hensigt om at betragte de forskellige dele af en blandet kontrakt som udelelige ikke er tilstrækkelig, men bør underbygges af objektive forhold, som kan begrunde den og godtgøre, at det er nødvendigt at indgå en enkelt kontrakt. En sådan begrundet nødvendighed af at indgå en enkelt kontrakt kunne eksempelvis være til stede i tilfælde af opførelse af en enkelt bygning, hvoraf en del skal anvendes direkte af den pågældende ordregivende enhed, og en anden del skal drives på koncessionsbasis, for eksempel for at stille parkeringsfaciliteter til rådighed for offentligheden. Det bør præciseres, at behovet for at indgå en enkelt kontrakt kan være begrundet i årsager af såvel teknisk som økonomisk karakter.

(14)

I tilfælde af blandede kontrakter, der kan adskilles, kan ordregivende enheder altid tildele særskilte kontrakter for de særskilte dele af en blandet kontrakt, og i så fald bør de bestemmelser, der finder anvendelse på hver af de særskilte dele, udelukkende fastlægges ud fra den specifikke kontrakts karakteristika. Hvis de ordregivende enheder på den anden side vælger at medtage andre elementer i udbuddet, uanset deres værdi, og uanset hvilken retlig ordning de tilføjede elementer ellers ville have været underlagt, bør hovedprincippet være, at hvis en kontrakt tildeles i henhold til bestemmelserne i dette direktiv, og den tildeles for sig selv, bør direktivet fortsat gælde for hele den blandede kontrakt.

(15)

Der bør imidlertid fastsættes særlige bestemmelser for blandede kontrakter, der omfatter forsvars- eller sikkerhedsmæssige aspekter eller dele, der ikke ligger inden for TEUF's anvendelsesområde. I sådanne tilfælde bør det være muligt ikke at anvende dette direktiv, forudsat at tildelingen af en enkelt kontrakt er berettiget af objektive grunde, og at afgørelsen om at tildele en enkelt kontrakt ikke træffes med det formål at udelukke kontrakter fra anvendelsen af dette direktiv eller af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF (8). Det bør præciseres, at ordregivende enheder ikke bør hindres i at vælge at anvende dette direktiv på visse blandede kontrakter i stedet for at anvende direktiv 2009/81/EF.

(16)

Kontrakter kan endvidere tildeles for at dække behovene for flere aktiviteter, der kan være underlagt forskellige retlige ordninger. Det skal fremgå klart, at de retlige ordninger, der gælder for en enkelt kontrakt, der omfatter flere aktiviteter, bør være de regler, der gælder for den aktivitet, som den først og fremmest tager sigte på. Hvilken aktivitet kontrakten først og fremmest tager sigte på, kan fastslås på grundlag af den analyse af, hvilke behov den specifikke kontrakt skal dække, som den ordregivende enhed foretager for at vurdere kontraktens værdi og udarbejde udbudsdokumenterne. I visse tilfælde, f.eks. ved køb af ét enkelt stykke udstyr til gennemførelse af aktiviteter, for hvilke der mangler oplysninger, som gør det muligt at vurdere, hvor meget det skal bruges i forbindelse med de forskellige aktiviteter, kan det være objektivt umuligt at fastslå, hvilken aktivitet kontrakten først og fremmest tager sigte på. Det bør fastsættes, hvilke regler der skal gælde i disse tilfælde.

(17)

Det bør præciseres, at begrebet »økonomisk aktør« skal fortolkes i bred forstand, således at det omfatter alle personer og/eller enheder, der tilbyder udførelse af bygge- og anlægsarbejder samt levering af varer eller tjenesteydelser på markedet, uanset hvilken retlig form de har valgt at arbejde under. Således bør firmaer, filialer, datterselskaber, interessentskaber, andelsselskaber, aktie- og anpartsselskaber, universiteter, offentlige eller private, og andre former for enheder end fysiske personer alle henhøre under begrebet økonomisk aktør, uanset om de er »juridiske personer« i enhver forbindelse.

(18)

Det bør præciseres, at sammenslutninger af økonomiske aktører, herunder hvis de har sluttet sig sammen i en midlertidig sammenslutning, kan deltage i tildelingsprocedurer uden at være nødt til at antage en bestemt retlig form. I det omfang det er nødvendigt, f.eks. hvis der er krav om solidarisk hæftelse, kan en bestemt form være påkrævet, når sådanne sammenslutninger tildeles kontrakten.

Det bør desuden præciseres, at ordregivende enheder udtrykkeligt bør kunne fastsætte, hvordan sammenslutninger af økonomiske aktører skal opfylde kriterierne og kravene om kvalifikation og kvalitativ udvælgelse som omhandlet i dette direktiv, der kræves af økonomiske aktører, der deltager alene.

Gennemføres kontrakten af en sammenslutning af økonomiske aktører, kan det være nødvendigt at fastsætte betingelser, der ikke pålægges individuelle deltagere. Sådanne betingelser, der bør være objektivt begrundede og proportionale, kan f.eks. omfatte krav om, at der skal udpeges en fælles repræsentation eller en ledende partner i relation til udbudsproceduren, eller om indgivelse af oplysninger om dannelsen af dem.

(19)

For at sikre reel åbning af markedet samt passende ligevægt i anvendelsen af udbudsreglerne inden for vand- og energiforsyning, transport og posttjenester må de pågældende enheder defineres på anden måde end ved henvisning til deres retlige form. Det bør derfor sikres, at princippet om ligebehandling af ordregivende enheder i den offentlige og den private sektor ikke anfægtes. Det skal desuden i overensstemmelse med artikel 345 i TEUF sikres, at medlemsstaternes ejendomsretlige ordninger ikke berøres.

(20)

Begrebet særlige eller eksklusive rettigheder er centralt for definitionen af dette direktivs anvendelsesområde, da enheder, som hverken er ordregivende myndigheder eller offentlige foretagender som defineret i dette direktiv, kun er omfattet, for så vidt de udøver en af de aktiviteter, der er omfattet på grundlag af sådanne rettigheder. Det bør derfor præciseres, at rettigheder, der er givet gennem en procedure baseret på objektive kriterier, navnlig i henhold til EU-lovgivningen, og hvor der er sikret tilstrækkelig offentlighed, ikke skal forstås som særlige eller eksklusive rettigheder i dette direktiv.

Denne lovgivning bør omfatte Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF (9), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF (10), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF (11), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF (12) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 (13).

Det bør også præciseres, at denne liste over lovgivning ikke er udtømmende, og at enhver form for rettigheder, herunder som følge af koncessionskontrakter, der er tildelt efter andre procedurer på grundlag af objektive kriterier, og hvor der er sørget for behørig offentliggørelse, ikke udgør særlige eller eksklusive rettigheder med henblik på definitionen af det personelle anvendelsesområde for dette direktiv. Begrebet eksklusive rettigheder bør desuden anvendes til at afgøre, om det er berettiget at anvende udbud med forhandling uden forudgående indkaldelse af tilbud, fordi bygge- og anlægsarbejderne, varerne eller tjenesteydelserne kun kan leveres af en bestemt økonomisk aktør som følge af beskyttelsen af visse eksklusive rettigheder.

I betragtning af de forskellige formål med disse bestemmelser bør det imidlertid præciseres, at begrebet eksklusive rettigheder ikke behøver at have samme betydning i de to sammenhænge. Det bør derfor præciseres, at en enhed, der har opnået en eksklusiv rettighed til at levere en bestemt tjenesteydelse i et bestemt geografisk område efter en procedure, der bygger på objektive kriterier, og hvor der er sørget for tilstrækkelig gennemsigtighed, ikke selv, hvis den er et privat organ, vil være ordregivende enhed, men vil ikke desto mindre være den eneste enhed, der kan levere tjenesteydelsen i det pågældende område.

(21)

Visse enheder er aktive inden for produktion, transport eller distribution af både varme og afkøling. Der kan være en vis usikkerhed med hensyn til, hvilke regler der finder anvendelse på aktiviteter i forbindelse med henholdsvis varme og afkøling. Det bør derfor præciseres, at ordregivende myndigheder, offentlige virksomheder og private virksomheder, der er aktive i varmesektoren, er omfattet af dette direktiv, idet private virksomheder dog er underlagt den ekstra betingelse, at de opererer på grundlag af særlige eller eksklusive rettigheder. På den anden side er ordregivende myndigheder, der opererer i kølesektoren, omfattet af reglerne i direktiv 2014/24/EU, hvorimod offentlige virksomheder og private virksomheder, uanset om sidstnævnte opererer på grundlag af særlige eller eksklusive rettigheder, ikke er omfattet af udbudsreglerne. Endelig bør det præciseres, at kontrakter, der tildeles til både varme og afkøling, bør behandles i henhold til bestemmelserne vedrørende kontrakter om udførelse af flere aktiviteter for at afgøre, hvilke udbudsregler der eventuelt gælder for tildelingen heraf.

(22)

Inden det påtænkes at ændre anvendelsesområdet for dette direktiv og direktiv 2014/24/EU for denne sektor, bør situationen i kølesektoren undersøges for at indhente tilstrækkelige oplysninger, navnlig med hensyn til konkurrencesituationen, omfanget af grænseoverskridende udbud og interessenternes synspunkter. Da anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU (14) på denne sektor vil kunne have en væsentlig indvirkning på markedsåbningen, bør undersøgelsen foretages i forbindelse med vurderingen af virkningerne af direktiv 2014/23/EU.

(23)

Uden på nogen måde at udvide anvendelsesområdet for dette direktiv bør det præciseres, at produktion, engrossalg og detailsalg af elektricitet er omfattet, når dette direktiv omtaler elektricitetsforsyning.

(24)

Ordregivende enheder, der arbejder inden for drikkevandsforsyning, kan også udføre andre aktiviteter vedrørende vand, som f.eks. vandbygningsprojekter, kunstvanding, dræning samt bortledning og rensning af spildevand. I sådanne tilfælde skal ordregivende enheder kunne anvende de udbudsprocedurer, der er omhandlet i dette direktiv, i forbindelse med alle deres aktiviteter vedrørende vand, uanset hvilken del af »vandcyklussen« der berøres. Udbudsregler af den type, som foreslås for vareindkøbskontrakter, er imidlertid uegnede i forbindelse med køb af vand i betragtning af nødvendigheden af, at forsyning finder sted fra kilder nær anvendelsesstedet.

(25)

Indkøb, der foretages i forbindelse med olie- og gasefterforskning, bør udelukkes, da denne sektor beviseligt er underlagt et sådant konkurrencepres, at der ikke længere er behov for den indkøbsdisciplin, som EU-udbudsreglerne sikrer. Eftersom udvinding af olie og gas fortsat er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, kan der være behov for at skelne mellem efterforskning og udvinding. Ved denne skelnen bør »efterforskning« anses for at omfatte de aktiviteter, der udføres for at undersøge, om der findes olie eller gas i et bestemt område, og i givet fald om det kan udnyttes forretningsmæssigt, mens »udvinding« bør anses som »produktion« af olie og gas. I overensstemmelse med fast praksis i fusionssager bør »produktion« anses for også at omfatte »udvikling«, dvs. opbygning af nødvendig infrastruktur til den fremtidige produktion (olieplatforme, rørledninger, terminaler osv.).

(26)

De ordregivende myndigheder bør ved hjælp af ethvert middel, der i henhold til national ret står til deres rådighed, forebygge fordrejning af udbudsprocedurerne på grund af interessekonflikter. Dette kan indbefatte procedurer med henblik på at identificere, forebygge og afhjælpe interessekonflikter.

(27)

Ved Rådets afgørelse 94/800/EF (15), for så vidt angår de områder, der hører under Fællesskabets kompetence, godkendtes navnlig Verdenshandelsorganisationens aftale om offentlige udbud (»GPA-aftalen«). GPA-aftalen har til formål at opstille en multilateral ramme af afbalancerede rettigheder og forpligtelser i forbindelse med offentlige kontrakter med henblik på at liberalisere og skabe vækst i verdenshandelen. For så vidt angår de kontrakter, der er omfattet af bilag 3, 4 og 5 samt de almindelige bemærkninger til Den Europæiske Unions appendiks I til GPA-aftalen og af andre relevante internationale aftaler, som Unionen er bundet af, bør ordregivende enheder opfylde forpligtelserne i henhold til disse aftaler ved at anvende dette direktiv over for økonomiske aktører fra tredjelande, der har undertegnet disse aftaler.

(28)

GPA-aftalen gælder for kontrakter over bestemte tærskelværdier, der er fastsat i GPA-aftalen og er udtrykt i særlige trækningsrettigheder. De tærskelværdier, der fastlægges ved dette direktiv, bør justeres, så de svarer til GPA-aftalens tærskelværdier i euro. Der bør også regelmæssigt foretages en justering af tærskelværdierne i euro for i nødvendigt omfang ved hjælp af en simpel beregning at tilpasse dem til eventuelle udsving i euroens værdi i forhold til disse særlige trækningsrettigheder.

Bortset fra disse regelmæssige matematiske tilpasninger bør muligheden for en forhøjelse af tærsklerne i GPA-aftalen undersøges under næste forhandlingsrunde herom.

For at undgå multiplikation af tærskelværdier bør de samme tærskelværdier fortsat anvendes for alle ordregivende enheder, uanset hvilken sektor de arbejder i, uden at det berører Unionens internationale forpligtelser.

(29)

Det bør præciseres, at for at anslå en kontrakts værdi skal alle indtægter medregnes, uanset om de modtages fra den ordregivende enhed eller fra tredjeparter.

Det bør også præciseres, at med henblik på at anslå tærskelværdierne bør begrebet lignende varer forstås som produkter, der er bestemt til identiske eller lignende formål, for eksempel en række fødevarer eller forskellige kontormøbelartikler. En økonomisk aktør, som er aktiv på det pågældende område, vil typisk have sådanne varer som en del af sit sædvanlige produktsortiment.

(30)

Med henblik på et anslå et givet udbuds værdi bør det præciseres, at det kun bør være muligt at basere den anslåede værdi på en opdeling af udbuddet, hvis dette er objektivt begrundet. Det kan eksempelvis begrundes at anslå kontraktværdien isoleret i forhold til en særskilt driftsenhed i den ordregivende enhed, forudsat at den pågældende driftsenhed selv er ansvarlig for sit udbud. Denne forudsætning kan antages at være opfyldt, hvis den særskilte driftsenhed selv forestår udbudsprocedurerne og træffer afgørelse om køb, råder over en særskilt budgetpost til det pågældende udbud og selv indgår kontrakten og finansierer kontrakten via et budget, som den råder over. En opdeling er ikke begrundet, hvis den ordregivende enhed blot organiserer udbuddet decentralt.

(31)

Eftersom dette direktiv er rettet til medlemsstaterne, finder det ikke anvendelse på indkøb foretaget af internationale organisationer på egne vegne og for egen regning. Der er imidlertid behov for at præcisere, i hvilket omfang dette direktiv finder anvendelse for indkøb, der er underlagt særlige internationale regler.

(32)

Der mindes om, at tjenesteydelser vedrørende voldgift og mægling samt andre lignende former for alternativ tvistbilæggelse sædvanligvis leveres af organer eller enkeltpersoner, der er udnævnt eller udvalgt på en måde, der ikke kan underlægges udbudsregler. Det bør præciseres, at dette direktiv ikke finder anvendelse på tjenesteydelseskontrakter vedrørende levering af sådanne tjenesteydelser uanset deres betegnelse i henhold til national ret.

(33)

Et vist antal juridiske tjenesteydelser leveres af tjenesteydere, der er udpeget af en domstol eller en ret i en medlemsstat, vedrører advokaters repræsentation af klienter i retssager, skal leveres af notarer eller er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed. Sådanne juridiske tjenesteydelser leveres sædvanligvis af organer eller enkeltpersoner, der er udnævnt eller udvalgt på en måde, der ikke kan underlægges udbudsregler, for eksempel udnævnelse af kammeradvokater i visse medlemsstater. Disse juridiske tjenesteydelser bør derfor undtages fra dette direktivs anvendelsesområde.

(34)

Det er hensigtsmæssigt at præcisere, at begrebet finansielle instrumenter som omhandlet i dette direktiv har samme betydning som i den øvrige lovgivning om det indre marked, og på baggrund af den nylige oprettelse af den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet og den europæiske stabilitetsmekanisme bør det fastsættes, at operationer, der gennemføres med denne facilitet og denne mekanisme, bør udelukkes fra dette direktivs anvendelsesområde. Det bør endelig præciseres, at lån, uanset om de forekommer i forbindelse med udstedelse eller andre operationer vedrørende værdipapirer eller andre finansielle instrumenter, bør udelukkes fra dette direktivs anvendelsesområde.

(35)

Det bør erindres, at det i artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 (16) udtrykkelig fastsættes, at direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF finder anvendelse på henholdsvis tjenesteydelseskontrakter og offentlige tjenesteydelseskontrakter om offentlig personbefordring med bus eller sporvogn, hvorimod forordning (EF) nr. 1370/2007 finder anvendelse på tjenesteydelseskoncessioner om offentlig personbefordring med bus eller sporvogn. Det bør desuden erindres, at nævnte forordning fortsat finder anvendelse på både (offentlige) tjenesteydelseskontrakter og tjenesteydelseskoncessioner om offentlig personbefordring med jernbane eller metro. For at præcisere forholdet mellem dette direktiv og forordning (EF) nr. 1370/2007 bør det udtrykkelig fastsættes, at dette direktiv ikke bør finde anvendelse på tjenesteydelseskontrakter om levering af offentlig personbefordring med jernbane eller metro, som fortsat bør tildeles i henhold til nævnte forordning. I det omfang forordning (EF) nr. 1370/2007 lader det være op til national lovgivning, om der skal afviges fra de regler, som er fastsat i nævnte forordning, bør medlemsstaterne fortsat i deres nationale lovgivning fastsætte, at tjenesteydelseskontrakter om offentlig personbefordring med jernbane eller metro skal tildeles efter en kontrakttildelingsprocedure, der følger deres almindelige regler om offentlige udbud.

(36)

Dette direktiv bør ikke finde anvendelse på visse nødtjenester, der udføres af nonprofitorganisationer eller -sammenslutninger, da disse organisationers særlige karakter ville være vanskelig at bevare, hvis tjenesteyderne skulle udvælges efter procedurerne i dette direktiv. Denne udelukkelse bør dog ikke gå ud over, hvad der er strengt nødvendigt. Det bør derfor udtrykkeligt fastsættes, at patienttransportambulancetjenester ikke bør udelukkes. Det er i den forbindelse desuden nødvendigt at præcisere, at CPV-gruppe 601 »Landtransporttjenester« ikke omfatter ambulancetjenester, der findes i CPV-klasse 8514. Det bør derfor præciseres, at tjenesteydelser, der er omfattet af CPV-kode 85143000-3, og som udelukkende består af patienttransportambulancetjenester, bør være omfattet af de specifikke regler, der gælder for sociale og andre tjenesteydelser (»den lempelige ordning«). Således vil blandede kontrakter om levering af ambulancetjenester generelt også være omfattet af den lempelige ordning, hvis værdien af patienttransportambulancetjenesterne er højere end værdien af andre ambulancetjenester.

(37)

I visse tilfælde kan en ordregivende myndighed eller en sammenslutning af ordregivende myndigheder være den eneste kilde til en bestemt tjenesteydelse, som den har eneret til at levere i henhold til love eller offentliggjorte administrative bestemmelser, der er forenelige med TEUF. Det bør præciseres, at tjenesteydelseskontrakter kan tildeles denne ordregivende myndighed eller den pågældende sammenslutning heraf, uden at dette direktiv anvendes.

(38)

Der er betydelig retsusikkerhed med hensyn til, i hvor stort omfang kontrakter indgået mellem ordregivende myndigheder bør være omfattet af reglerne om offentlige udbud. EU-Domstolens relevante retspraksis fortolkes forskelligt af medlemsstaterne og endda af ordregivende myndigheder. Da denne retspraksis ligeledes gælder for offentlige myndigheder, der driver virksomhed inden for de sektorer, der er omfattet af dette direktiv, bør det sikres, at de samme regler gælder og fortolkes på samme måde i både dette direktiv og direktiv 2014/24/EU.

(39)

Mange ordregivende enheder er organiseret som en økonomisk sammenslutning, der kan omfatte en række separate virksomheder; ofte har hver af disse virksomheder en specialiseret rolle inden for den økonomiske sammenslutnings overordnede kontekst. Det er derfor hensigtsmæssigt at udelukke visse kontrakter vedrørende tjenesteydelser, vareindkøb og bygge- og anlægsarbejder, der tildeles en tilknyttet virksomhed, hvis hovedaktivitet er at levere disse tjenesteydelser, varer eller arbejder til den sammenslutning, virksomheden er tilknyttet, og ikke at markedsføre dem. Visse kontrakter vedrørende tjenesteydelser, vareindkøb og bygge- og anlægsarbejder, som den ordregivende enhed har tildelt et joint venture, der består af flere ordregivende enheder, med henblik på udøvelse af aktiviteter, der er omfattet af dette direktiv, og som den deltager i, bør også udelukkes. Det bør dog sikres, at denne udelukkelse ikke skaber konkurrenceforvridning til fordel for de virksomheder eller joint ventures, som er tilknyttet de ordregivende enheder. Der bør fastsættes et passende regelsæt, især vedrørende de øvre grænser for, hvor stor en del af omsætningen virksomhederne må skaffe fra markedet, således at de, når denne grænse er nået, mister muligheden for at få tildelt kontrakter uden udbud, og vedrørende sammensætningen af joint ventures og stabiliteten i forbindelserne mellem disse joint ventures og de ordregivende enheder, som de består af.

(40)

Forbindelserne mellem bestemmelserne om samarbejde mellem offentlige myndigheder og bestemmelserne om tildeling af kontrakter til tilknyttede virksomheder eller inden for rammerne af joint ventures bør også afklares.

(41)

Virksomheder bør betragtes som tilknyttede, når der foreligger en direkte eller indirekte bestemmende indflydelse mellem den ordregivende enhed og den pågældende virksomhed, eller når begge er underkastet bestemmende indflydelse fra en anden virksomhed. I den sammenhæng bør privat deltagelse i sig selv ikke være relevant. Det bør gøres så enkelt som muligt at kontrollere, om en virksomhed er tilknyttet en given ordregivende enhed. Da forekomsten af en sådan mulig direkte eller indirekte bestemmende indflydelse i forvejen skal kontrolleres med henblik på at afgøre, om de pågældende virksomheders og enheders årsregnskaber skal være konsoliderede, bør virksomheder derfor betragtes som tilknyttede, når deres årsregnskaber er konsoliderede. EU-reglerne om årsregnskaber finder dog under visse omstændigheder ikke anvendelse, bl.a. som følge af de pågældende virksomheders størrelse eller fordi visse betingelser vedrørende deres retlige form ikke er opfyldt. I de tilfælde, hvor Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (17) ikke finder anvendelse, vil det være nødvendigt at undersøge, om der foreligger en direkte eller indirekte bestemmende indflydelse under hensyntagen til ejerskab, finansiel deltagelse eller de for virksomhederne gældende regler.

(42)

Der bør tilskyndes til, at industrielle kilder samfinansierer forsknings- og udviklingsprogrammer. Det bør derfor præciseres, at dette direktiv kun finder anvendelse, når der ikke er en sådan samfinansiering, og når resultatet af forsknings- og udviklingsaktiviteterne går til den pågældende ordregivende enhed. Dette bør ikke udelukke muligheden for, at den tjenesteyder, der har udført disse aktiviteter, kan offentliggøre en beskrivelse af dem, så længe den ordregivende enhed bevarer eneretten til at anvende resultatet af forskningen og udviklingen til brug for egen virksomhed. Fiktiv deling af forsknings- og udviklingsresultaterne eller ren symbolsk deltagelse i vederlaget til tjenesteyderen bør dog ikke hindre, at dette direktiv finder anvendelse.

(43)

Dette direktiv bør ikke gælde for kontrakter, der har til formål at muliggøre udførelse af en af de aktiviteter, der er omfattet af dette direktiv, og ej heller for projektkonkurrencer, der afholdes med henblik på udførelse af en sådan aktivitet, hvis den pågældende aktivitet i den medlemsstat, hvor den udføres, er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår på markeder, hvortil adgangen er fri. Der bør derfor opretholdes en procedure, der kan anvendes på alle de i dette direktiv omfattede sektorer eller dele heraf, og som gør det muligt at tage hensyn til virkningerne af en nuværende eller fremtidig åbning for konkurrence. De berørte ordregivende enheder bør gives retssikkerhed og tilbydes en passende beslutningsprocedure, der gør det muligt på kort tid at sikre en ensartet anvendelse af EU-retten på området. Af hensyn til retssikkerheden bør det præciseres, at alle afgørelser, der er vedtaget inden ikrafttrædelsen af dette direktiv vedrørende anvendelsen af de hertil svarende bestemmelser i artikel 30 i direktiv 2004/17/EF, fortsat finder anvendelse.

(44)

Hvorvidt en sektor er undergivet almindelige konkurrencevilkår, bør bedømmes ud fra objektive kriterier, der tager hensyn til de særlige kendetegn i den pågældende sektor eller i de berørte dele heraf. Denne vurdering begrænses dog, fordi tidsfristerne er korte, og fordi den skal baseres på de oplysninger, der er tilgængelige for Kommissionen — enten fra allerede tilgængelige kilder eller fra oplysninger indhentet i forbindelse med anvendelsen i henhold til artikel 35 — som ikke kan suppleres af flere tidskrævende metoder, herunder navnlig offentlige høringer af de berørte økonomiske aktører. Vurderingen af direkte eksponering for konkurrence, som kan gennemføres inden for rammerne af dette direktiv, berører derfor ikke den fuldstændige anvendelse af konkurrencelovgivningen.

(45)

Vurderingen af, hvorvidt en bestemt sektor eller dele heraf er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, bør foretages for det specifikke område eller de berørte dele heraf, hvor aktiviteten udføres af de relevante økonomiske aktører, det såkaldte relevante geografiske marked. Eftersom dette begreb er afgørende for vurderingen, bør der gives en passende definition heraf på grundlag af de eksisterende begreber i EU-retten. Det bør også præciseres, at det relevante geografiske marked ikke nødvendigvis falder sammen med den pågældende medlemsstats område; derfor kan afgørelser om anvendelse af undtagelsen begrænses til dele af den pågældende medlemsstats område.

(46)

Gennemførelse og anvendelse af relevant EU-lovgivning om åbning af en given sektor eller en del af denne vil blive betragtet som tilstrækkeligt grundlag for en formodning om fri adgang til det pågældende marked. Hvilken relevant lovgivning der er tale om, bør fremgå af et bilag, der kan ajourføres af Kommissionen. Kommissionen bør ved ajourføringen af nævnte bilag navnlig tage hensyn til, om der eventuelt er vedtaget foranstaltninger, der medfører en ægte åbning i konkurrencemæssig henseende af andre sektorer end dem, for hvilke lovgivning allerede er omhandlet i nævnte bilag, f.eks. sektoren for national personbefordring med jernbane.

(47)

Når det ikke antages, at der er fri adgang til et bestemt marked som følge af gennemførelsen af den relevante EU-lovgivning, bør det påvises, at der retligt og faktisk er fri adgang til det. Hvis en medlemsstat udvider anvendelsen af en EU-retsakt om åbning af en bestemt sektor for konkurrence til situationer, der falder uden for anvendelsesområdet for denne retsakt, for eksempel ved at anvende direktiv 94/22/EF på kulsektoren eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU (18) på personbefordring på nationalt plan, bør denne omstændighed tages i betragtning ved vurderingen af, hvorvidt adgang til den pågældende sektor retligt og faktisk er fri.

(48)

Uafhængige nationale myndigheder, såsom sektortilsynsmyndigheder og konkurrencemyndigheder, har normalt specialiseret knowhow, information og viden, som vil være relevant ved vurderingen af, om en bestemt aktivitet eller dele heraf er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår på markeder, hvortil adgangen ikke er begrænset. Anmodninger om undtagelse bør derfor, når det er relevant, ledsages af eller omfatte en nylig afgørelse om konkurrencesituationen i den pågældende sektor truffet af en uafhængig national myndighed, der er kompetent for så vidt angår den pågældende aktivitet.

I mangel af en begrundet og dokumenteret afgørelse truffet af en uafhængig national myndighed, der er kompetent for så vidt angår den pågældende aktivitet, kan der være behov for længere tid til at vurdere en anmodning om undtagelse. Det tidsrum, som Kommissionen råder over til vurdering af sådanne anmodninger, bør derfor tilpasses i overensstemmelse hermed.

(49)

Kommissionen bør altid være forpligtet til at behandle anmodninger, der er i overensstemmelse med de nærmere regler for anvendelse af procedurerne, om at fastlægge, hvorvidt en bestemt aktivitet eller dele heraf er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår på markeder, hvortil adgangen ikke er begrænset. Det bør imidlertid også præciseres, at kompleksiteten af sådanne anmodninger kan medføre, at det ikke altid er muligt inden for de gældende frister at sikre vedtagelse af gennemførelsesretsakter om fastlæggelse af, hvorvidt en bestemt aktivitet eller dele heraf er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår på markeder, hvortil adgangen ikke er begrænset.

(50)

Det bør præciseres, at Kommissionen bør have mulighed for at kræve, at medlemsstaterne eller de ordregivende enheder giver, supplerer eller præciserer oplysninger. Kommissionen bør fastsætte en passende tidsfrist for dette, som under behørig hensyntagen til nødvendigheden af at overholde fristerne for Kommissionens vedtagelse af gennemførelsesretsakten bør tage højde for forhold som f.eks. kompleksiteten af de oplysninger, der anmodes om, og om oplysningerne er lettilgængelige.

(51)

Beskæftigelse og erhverv bidrager til integration i samfundet og er nøgleelementer i sikring af lige muligheder for alle. I denne forbindelse kan beskyttede værksteder spille en betydelig rolle. Det samme gælder for andre sociale virksomheder, hvis hovedformål er at støtte den sociale og faglige integration eller reintegration af handicappede og dårligt stillede personer, f.eks. arbejdsløse og personer, der tilhører dårligt stillede mindretal eller grupper, som på anden måde er socialt marginaliserede. Men sådanne værksteder og virksomheder er måske ikke i stand til at opnå kontrakter på almindelige konkurrencevilkår. Derfor bør det fastsættes, at medlemsstaterne kan forbeholde sådanne værksteder eller virksomheder retten til at deltage i procedurer for tildeling af offentlige kontrakter eller af visse dele heraf eller forbeholde programmer for beskyttet beskæftigelse gennemførelsen af kontrakterne.

(52)

Med henblik på en hensigtsmæssig integration af de miljømæssige, sociale og arbejdsmarkedsmæssige krav i de offentlige udbudsprocedurer er det særlig vigtigt, at medlemsstaterne og de ordregivende enheder træffer relevante foranstaltninger til at sikre overholdelse af miljø-, social- og arbejdsretlige forpligtelser, der gælder de steder, hvor bygge- og anlægsarbejderne udføres, eller tjenesteydelserne leveres, og som er resultatet af love, bestemmelser, bekendtgørelser og afgørelser både nationalt og på EU-plan samt kollektive overenskomster, forudsat at disse regler og deres anvendelse er i overensstemmelse med EU-retten. Desuden bør forpligtelser i kraft af de internationale aftaler, der er ratificeret af alle medlemsstaterne og opført på listen i bilag XIV, finde anvendelse under kontraktens gennemførelse. Dette bør dog ikke på nogen måde hindre anvendelsen af arbejds- og ansættelsesvilkår, der er mere favorable for arbejdstagerne.

De relevante foranstaltninger bør anvendes i overensstemmelse med EU-rettens grundlæggende principper, navnlig med henblik på at sikre ligebehandling. Sådanne relevante foranstaltninger bør anvendes i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF (19) og på en måde, der sikrer ligebehandling og hverken direkte eller indirekte diskriminerer økonomiske aktører og arbejdstagere fra andre medlemsstater.

(53)

Tjenesteydelser bør anses for at være leveret på det sted, hvor de egentlige ydelser udføres. Når tjenesteydelserne udføres på afstand, f.eks. tjenesteydelser leveret af callcentre, bør disse tjenesteydelser anses for at være leveret på det sted, hvor de udføres, uanset hvilke steder og medlemsstater tjenesteydelserne er rettet mod.

(54)

De relevante forpligtelser kan afspejles i kontraktklausuler. I offentlige kontrakter bør det også være muligt at medtage klausuler til sikring af overholdelse af kollektive overenskomster i overensstemmelse med EU-retten. Tilsidesættelse af de relevante forpligtelser kan betragtes som en alvorlig forsømmelse fra den økonomiske aktørs side og kan medføre, at den økonomiske aktør udelukkes fra proceduren for tildeling af en offentlig kontrakt.

(55)

Kontrollen med overholdelsen af de miljø-, social- og arbejdsretlige bestemmelser bør foregå i de relevante faser af udbudsproceduren i forbindelse med anvendelsen af de generelle principper for valg af deltagere og tildeling af kontrakter, anvendelsen af udelukkelseskriterierne og anvendelsen af bestemmelserne om unormalt lave tilbud. Den nødvendige verifikation i den henseende bør foregå i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i dette direktiv, navnlig dem, der omhandler dokumentation og egenerklæringer.

(56)

Intet i dette direktiv bør hindre pålæggelse eller håndhævelse af foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte den offentlige orden, den offentlige sædelighed, den offentlige sikkerhed, sundheden, menneskers og dyrs liv samt plantesundheden eller andre miljøforanstaltninger, navnlig med henblik på en bæredygtig udvikling, forudsat at disse foranstaltninger er i overensstemmelse med TEUF.

(57)

Forskning og innovation, herunder økoinnovation og social innovation, er blandt hoveddrivkræfterne for fremtidens vækst og spiller en central rolle i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Ordregivende enheder skal strategisk udnytte offentlige indkøb til at anspore innovation bedst muligt. Køb af innovative varer, bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser spiller en central rolle i indsatsen for at forbedre de offentlige tjenesters effektivitet og kvalitet og løser samtidig vigtige samfundsmæssige problemer. Alt dette bidrager til at opnå det bedste forhold mellem kvalitet og pris samt bredere økonomiske, miljømæssige og samfundsmæssige fordele gennem udvikling af nye idéer, som omsættes til innovative produkter og tjenesteydelser og dermed fremmer bæredygtig økonomisk vækst.

Det bør erindres, at der i Kommissionens meddelelse af 14. december 2007 med titlen »Prækommercielle indkøb: vedvarende høj kvalitet i offentlige tjenester i Europa gennem øget innovation« er skitseret en række modeller for indkøb af forsknings- og udviklingstjenester, som ikke er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde. Disse modeller vil fortsat være tilgængelige, men dette direktiv bør også bidrage til at lette offentlige indkøb af innovation og hjælpe medlemsstaterne med at nå målene i Innovation i EU.

(58)

På grund af vigtigheden af innovation bør ordregivende enheder tilskyndes til at tillade alternative tilbud så ofte som muligt. Disse enheder bør derfor lægge vægt på behovet for at definere minimumskravene til alternative tilbud, før det meddeles, at der kan indgives alternative tilbud.

(59)

Hvis et behov for udvikling af innovative varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder, og det efterfølgende indkøb af de heraf resulterende varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder ikke kan opfyldes af løsninger, der allerede er tilgængelige på markedet, bør de ordregivende enheder have adgang til en særlig udbudsprocedure for så vidt angår kontrakter, der falder ind under dette direktivs anvendelsesområde. Denne særlige procedure bør give de ordregivende enheder mulighed for at etablere et langsigtet innovationspartnerskab med henblik på udvikling og efterfølgende indkøb af nye, innovative varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder, forudsat at sådanne innovative varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder kan leveres til de ydelsesniveauer og omkostninger, der er aftalt, uden at det er nødvendigt at gennemføre en særskilt udbudsprocedure for indkøbet. Innovationspartnerskabet bør bygge på de procedureregler, der finder anvendelse på udbud med forhandling med forudgående indkaldelse af tilbud, og kontrakter bør udelukkende tildeles på grundlag af det bedste forhold mellem pris og kvalitet, som er bedst egnet ved sammenligning af tilbuddene om innovative løsninger. Uanset om der er tale om meget store projekter eller mindre innovative projekter, bør innovationspartnerskabet struktureres på en sådan måde, at det kan skabe den nødvendige tiltrækningskraft på markedet, der kan virke som et incitament til udvikling af en innovativ løsning uden at sætte markedet ud af kraft. Ordregivende enheder bør derfor ikke anvende innovationspartnerskaber på en sådan måde, at konkurrencen hindres, begrænses eller fordrejes. I visse tilfælde kan oprettelse af innovationspartnerskaber med flere partnere bidrage til, at sådanne virkninger undgås.

(60)

Erfaringen har vist, at konkurrencepræget dialog, jf. direktiv 2014/24/EU, er nyttig i tilfælde, hvor de ordregivende myndigheder ikke er i stand til at fastlægge, hvordan deres behov kan opfyldes, eller vurdere, hvad markedet kan tilbyde af tekniske, finansielle eller juridiske løsninger. Denne situation kan navnlig opstå i forbindelse med innovative projekter, gennemførelse af store integrerede transportinfrastrukturprojekter, store EDB-net og projekter, der omfatter kompleks og struktureret finansiering. Medlemsstaterne bør derfor have lov til at stille dette redskab til rådighed for ordregivende enheder. De ordregivende myndigheder bør, hvor det er relevant, tilskyndes til at udpege en projektleder, der kan sikre et godt samarbejde mellem de økonomiske aktører og den ordregivende myndighed i løbet af tildelingsproceduren.

(61)

På grund af de negative konsekvenser for konkurrencen bør udbud med forhandling uden forudgående indkaldelse af tilbud kun anvendes under helt ekstraordinære omstændigheder. Denne undtagelse bør begrænses til tilfælde, hvor offentliggørelse enten ikke er mulig af tvingende grunde som følge af begivenheder, som den ordregivende enhed ikke har kunnet forudse, og som ikke kan tilskrives denne, eller hvor det fra begyndelsen er klart, at offentliggørelse ikke vil give mere konkurrence eller bedre indkøbsresultater, ikke mindst fordi der objektivt set kun er én økonomisk aktør, der kan gennemføre kontrakten. Dette er tilfældet for kunstværker, hvor kunstnerens identitet i sig selv er afgørende for kunstværkets enestående karakter og værdi. Der kan også være andre grunde til eksklusivitet, men kun situationer med objektiv eksklusivitet kan begrunde anvendelsen af udbud med forhandling uden forudgående indkaldelse af tilbud, hvor eksklusiviteten ikke er skabt af den ordregivende enhed selv med henblik på den fremtidige udbudsprocedure.

De ordregivende enheder, der gør brug af denne undtagelse, bør angive grundene til, at der ikke er rimelige alternativer eller erstatninger, såsom at anvende alternative distributionskanaler, herunder uden for den ordregivende enheds medlemsstat, eller at overveje funktionelt sammenlignelige bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser.

Hvis situationen med eksklusivitet har tekniske årsager, bør de defineres nøje og dokumenteres i hvert enkelt tilfælde. Årsagerne kan for eksempel være, at det for en anden økonomisk aktør vil være nærmest teknisk umuligt at nå det krævede resultat, eller at det er nødvendigt at anvende særlig knowhow eller særlige værktøjer eller midler, som kun én økonomisk aktør har til rådighed. Tekniske årsager kan også skyldes krav om specifik interoperabilitet, som skal opfyldes for at sikre funktionen af de bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, der skal indkøbes.

Endelig er en udbudsprocedure ikke gavnlig, hvis varerne indkøbes direkte på et råvaremarked, herunder handelsplatforme for varer som f.eks. landbrugsvarer og råstoffer, og energibørser, hvor den regulerede multilaterale handelsstruktur, som der føres tilsyn med, naturligt garanterer markedspriser.

(62)

Det bør præciseres, at bestemmelser vedrørende beskyttelse af fortrolige oplysninger ikke på nogen måde hindrer offentliggørelse af ikkefortrolige dele af indgåede kontrakter, herunder efterfølgende ændringer.

(63)

Elektroniske informations- og kommunikationsmidler kan forenkle offentliggørelsen af kontrakter betydeligt og øge udbudsprocessernes effektivitet og gennemsigtighed. De bør være standard for kommunikation og informationsudveksling i udbudsprocedurer, eftersom de giver de økonomiske aktører væsentligt bedre muligheder for at deltage i udbudsprocedurer i hele det indre marked. Med henblik herpå bør det gøres obligatorisk at overføre udbudsbekendtgørelser elektronisk, at give elektronisk adgang til udbudsdokumenter og — efter en overgangsperiode på 30 måneder — at overgå til fuldstændig elektronisk kommunikation, dvs. kommunikation med elektroniske midler i alle faser af proceduren, herunder indgivelse af ansøgninger om deltagelse og navnlig indgivelse af tilbud (elektronisk indgivelse). Medlemsstaterne og de ordregivende enheder bør frit kunne gå videre, hvis de ønsker det. Det bør desuden præciseres, at den obligatoriske anvendelse af elektroniske kommunikationsmidler i henhold til dette direktiv dog ikke bør forpligte de ordregivende enheder til at foretage elektronisk behandling af tilbud, og den bør heller ikke gøre elektronisk evaluering eller automatisk behandling obligatorisk. Endvidere bør ingen elementer i den offentlige udbudsprocedure efter tildelingen af en kontrakt og heller ikke den ordregivende enheds interne kommunikation være omfattet af forpligtelsen til at anvende elektroniske kommunikationsmidler i henhold til dette direktiv.

(64)

Ordregivende enheder bør undtagen i visse særlige situationer anvende elektroniske kommunikationsmidler, der er ikkediskriminerende, almindeligt tilgængelige og funktionelt kompatible med almindeligt anvendte produkter inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT), og som ikke begrænser de økonomiske aktørers adgang til udbudsproceduren. Brugen af sådanne kommunikationsmidler bør også tage behørigt hensyn til adgangsmulighederne for handicappede. Det bør præciseres, at forpligtelsen til at bruge elektroniske midler i alle faser af en udbudsprocedure hverken vil være hensigtsmæssig, hvis anvendelsen af elektroniske midler kræver særlige værktøjer eller filformater, som ikke er almindeligt tilgængelige, eller hvis de pågældende meddelelser kun kan håndteres ved hjælp af særligt kontorudstyr. De ordregivende enheder bør derfor ikke være forpligtet til at kræve, at der bruges elektroniske kommunikationsmidler ved indgivelse af tilbud i visse tilfælde, som der bør udarbejdes en udtømmende liste over. I dette direktiv fastsættes, at sådanne tilfælde bør omfatte situationer, der ville kræve anvendelse af særligt kontorudstyr, som ikke er almindeligt tilgængeligt for ordregivende enheder, såsom bredformatprintere. I nogle udbudsprocedurer kan udbudsdokumenterne kræve indgivelse af en fysisk model eller en skalamodel, som ikke kan indgives til ordregiven ved anvendelse af elektroniske midler. I sådanne situationer bør modellen sendes til den ordregivende enhed pr. post eller anden egnet forsendelsesform.

Det bør dog præciseres, at anvendelse af andre kommunikationsmidler bør begrænses til de elementer af tilbuddet, der ikke er omfattet af et krav om elektroniske kommunikationsmidler.

Det bør præciseres, at ordregivende enheder bør kunne fastsætte en maksimumsgrænse for størrelsen af de filer, der kan indgives, når det af tekniske årsager er nødvendigt.

(65)

Der kan være ekstraordinære situationer, hvor de ordregivende enheder bør have lov til ikke at anvende elektroniske kommunikationsmidler, hvis det er nødvendigt at undlade at anvende sådanne kommunikationsmidler for at beskytte oplysninger af særligt følsom karakter. Det bør præciseres, at hvis anvendelsen af elektroniske værktøjer, der ikke er almindeligt tilgængelige, kan yde den nødvendige beskyttelse, bør sådanne elektroniske værktøjer anvendes. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis de ordregivende enheder kræver anvendelse af særligt sikre kommunikationsmidler, som de giver adgang til.

(66)

Forskellige tekniske formater eller processer og meddelelsesstandarder kan potentielt skabe hindringer for interoperabiliteten, ikke blot i den enkelte medlemsstat, men også og især mellem medlemsstaterne. For at kunne deltage i en udbudsprocedure, hvor det er tilladt eller påkrævet at anvende elektroniske kataloger, som er et format for fremlæggelse og systematisering af oplysninger på en måde, der er fælles for alle de deltagende tilbudsgivere, og som er egnet til elektronisk behandling, vil de økonomiske aktører i mangel af standardisering eksempelvis skulle tilpasse deres kataloger til hver udbudsprocedure, hvilket ville indebære indgivelse af meget lignende oplysninger i forskellige formater afhængig af den pågældende ordregivende enheds specifikationer. Standardisering af katalogformater vil derfor forbedre graden af interoperabilitet, øge effektiviteten og desuden reducere den indsats, der kræves af de økonomiske aktører.

(67)

Når Kommissionen skal afgøre, om der er behov for at sikre eller øge interoperabiliteten mellem forskellige tekniske formater eller processer og meddelelsesstandarder ved at gøre anvendelse af bestemte standarder obligatorisk, og i givet fald hvilke standarder der skal pålægges, bør den tage størst muligt hensyn til de berørte interessenters synspunkter. Kommissionen bør også tage hensyn til, i hvilket omfang en given standard allerede er blevet anvendt i praksis af økonomiske aktører og ordregivende enheder, og hvor godt den har fungeret. Før Kommissionen gør anvendelse af en bestemt teknisk standard obligatorisk, bør den nøje overveje, hvilke omkostninger dette vil medføre, navnlig med hensyn til tilpasning af de eksisterende e-udbudsløsninger, herunder infrastruktur, processer og software.

Hvis de pågældende standarder ikke er udviklet af en international, europæisk eller national standardiseringsorganisation, bør de opfylde de krav til ikt-standarder, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 (20).

(68)

Før medlemsstaterne og de ordregivende enheder angiver det sikkerhedsniveau, der kræves for de elektroniske kommunikationsmidler, som skal anvendes i de forskellige faser af tildelingsproceduren, bør de vurdere forholdet mellem på den ene side kravene til sikring af korrekt og pålidelig identifikation af afsenderne af den pågældende meddelelse og fuldstændigheden af dens indhold og på den anden side risikoen for problemer, f.eks. i situationer, hvor meddelelser sendes af en anden afsender end den angivne. Alt andet lige vil dette betyde, at det sikkerhedsniveau, der kræves for f.eks. en e-mail, hvori der anmodes om bekræftelse af den nøjagtige adresse for afholdelsen af et informationsmøde, ikke behøver at fastsættes på samme niveau som selve tilbuddet, som udgør et bindende tilbud for den økonomiske aktør. Tilsvarende kan vurderingen ud fra proportionalitetsprincippet føre til, at der kræves lavere sikkerhedsniveauer i forbindelse med genindsendelse af elektroniske kataloger eller indgivelse af tilbud vedrørende miniudbud i henhold til en rammeaftale eller i forbindelse med adgang til udbudsdokumenter.

(69)

Selv om de væsentlige elementer i en udbudsprocedure såsom udbudsdokumenter, ansøgninger om deltagelse, bekræftelse af interessetilkendegivelser og tilbud altid bør foreligge skriftligt, bør det i øvrigt fortsat være muligt at kommunikere mundtligt med økonomiske aktører, forudsat at indholdet af denne kommunikation dokumenteres i tilstrækkelig grad. Dette er nødvendigt for at sikre passende gennemsigtighed, som gør det muligt at kontrollere, om princippet om ligebehandling er blevet fulgt. Det er navnlig afgørende, at mundtlig kommunikation med tilbudsgivere, som kan have betydning for indholdet og vurderingen af tilbuddene, dokumenteres i tilstrækkelig grad og med passende midler, såsom udskrift eller lydoptagelser eller resuméer af hovedelementerne i kommunikationen.

(70)

På alle Unionens markeder for offentlige indkøb tegner der sig en stærk tendens til efterspørgselsaggregering blandt offentlige indkøbere, så de opnår stordriftsfordele, herunder lavere priser og transaktionsomkostninger, og så forvaltningen af indkøb forbedres og gøres mere professionel. Dette kan opnås ved at koncentrere indkøb enten efter antal involverede ordregivende enheder eller efter mængde og værdi over tid. Aggregeringen og centraliseringen af indkøb bør dog overvåges nøje for at undgå uforholdsmæssig stor koncentration af købekraft og ulovlig samordning og for at bevare gennemsigtighed, konkurrence og SMV'ers mulighed for at få adgang til markedet.

(71)

Rammeaftaler kan være en effektiv indkøbsteknik i hele Europa. Konkurrencen bør dog styrkes ved at forbedre gennemsigtigheden af og adgangen til udbud, der gennemføres ved hjælp af rammeaftaler. Bestemmelserne vedrørende sådanne aftaler bør derfor revideres, navnlig ved at fastlægge bestemmelser om tildeling af specifikke kontrakter baseret på aftalen på grundlag af objektive regler og kriterier, for eksempel efter et miniudbud, og ved at begrænse rammeaftalers varighed.

(72)

Det bør desuden præciseres, at kontrakter, der er baseret på en rammeaftale, skal tildeles inden selve rammeaftalen udløber, mens varigheden af individuelle kontrakter, der er baseret på en rammeaftale, ikke behøver at være sammenfaldende med den pågældende rammeaftales varighed, men alt efter hvad der er hensigtsmæssigt, godt kan være kortere eller længere. Det bør især være muligt at fastsætte varigheden af individuelle kontrakter, der er baseret på en rammeaftale, under hensyn til faktorer som f.eks. den tid, der er nødvendig for at gennemføre dem, hvor der indgår vedligeholdelse af udstyr med en forventet levetid på over otte år, eller hvor der er behov for indgående uddannelse af personale til at gennemføre kontrakten.

Det bør desuden præciseres, at der kan være tilfælde, hvor varigheden af selve rammeaftalerne bør kunne forlænges ud over de otte år. Sådanne tilfælde, der bør være behørigt begrundede, navnlig i rammeaftalens formål, kan f.eks. forekomme, hvis de økonomiske aktører har brug for at skille sig af med udstyr, hvis afskrivningsperiode er længere end otte år, og som skal være tilgængeligt til enhver tid under rammeaftalens samlede varighed. Hvad gælder specielt forsyningsvirksomheder, der leverer væsentlige tjenesteydelser til offentligheden, kan der være tilfælde, hvor der bliver behov for både længere rammeaftaler og individuelle kontrakter af længere varighed, f.eks. i tilfælde af rammeaftaler, der har til formål at sikre almindelig og ekstraordinær vedligeholdelse af net, hvilket kan kræve dyrt udstyr, der skal betjenes af personale, som har modtaget højt specialiseret ad hoc-uddannelse med det formål at sikre fortsat service og minimering af mulige afbrydelser.

(73)

I lyset af de opnåede erfaringer bør reglerne vedrørende dynamiske indkøbssystemer justeres, så ordregivende enheder får mulighed for fuldt ud at udnytte de muligheder, som dette instrument byder på. Systemerne bør forenkles, navnlig ved at anvende dem i form af en begrænset procedure, hvorved behovet for vejledende tilbud, der er blevet udpeget som en af de største byrder i forbindelse med dynamiske indkøbssystemer, fjernes. Alle økonomiske aktører, der indgiver en anmodning om at deltage og opfylder udvælgelseskriterierne, bør derfor have mulighed for at deltage i udbudsprocedurer, der gennemføres via et dynamisk indkøbssystem i dets gyldighedsperiode.

Denne indkøbsteknik gør det muligt for den ordregivende enhed at råde over et særlig bredt udvalg af tilbud og således sikre optimal udnyttelse af midlerne gennem omfattende konkurrence for så vidt angår almindeligt anvendte eller standardiserede varer, bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, som er generelt tilgængelige på markedet.

(74)

Gennemgangen af disse ansøgninger om deltagelse bør normalt foretages inden for højst ti arbejdsdage, da vurderingen af udvælgelseskriterierne vil finde sted på grundlag af de krav til dokumentation, som de ordregivende enheder har fastsat, i givet fald i overensstemmelse med de forenklede bestemmelser i direktiv 2014/24/EU. Når først der er oprettet et dynamisk indkøbssystem, kan de ordregivende enheder dog som svar på den første offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse eller en opfordring til at bekræfte interessetilkendegivelsen stå over for så mange ansøgninger om deltagelse, at de vil have behov for længere tid til at gennemgå ansøgningerne. Dette bør tillades, forudsat at der ikke iværksættes nogen specifik udbudsprocedure, før alle ansøgningerne er gennemgået.

De ordregivende enheder bør frit kunne tilrettelægge, hvordan de agter at gennemgå ansøgningerne om deltagelse, for eksempel ved at beslutte kun at foretage en sådan gennemgang én gang om ugen, forudsat at fristerne for gennemgang af hver ansøgning om deltagelse overholdes. De ordregivende enheder, der i forbindelse med et dynamisk indkøbssystem anvender udelukkelses- eller udvælgelseskriterierne i direktiv 2014/24/EU, bør anvende de relevante bestemmelser i nævnte direktiv på samme måde som de ordregivende myndigheder, der anvender et dynamisk indkøbssystem i henhold til direktiv 2014/24/EU.

(75)

For at fremme SMV'ers muligheder for at deltage i et stort dynamisk indkøbssystem, for eksempel et, der anvendes af en indkøbscentral, bør den ordregivende myndighed eller den ordregivende enhed kunne inddele systemet i objektivt definerede kategorier af varer, bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser. Sådanne kategorier bør defineres ud fra objektive faktorer, som f.eks. kan omfatte den maksimale tilladte størrelse af specifikke kontrakter, der skal tildeles inden for den pågældende kategori, eller et bestemt geografisk område, hvor de efterfølgende specifikke kontrakter skal gennemføres. Hvis et dynamisk indkøbssystem er inddelt i kategorier, bør den ordregivende myndighed eller den ordregivende enhed anvende udvælgelseskriterier, som er fastlagt i forhold til den pågældende kategoris karakteristika.

(76)

Det bør præciseres, at elektroniske auktioner typisk ikke er egnede til visse bygge- og anlægskontrakter og visse tjenesteydelseskontrakter, hvis genstand er en intellektuel indsats, som f.eks. projektering af bygge- og anlægsarbejder, fordi kun de elementer, der er egnet til automatisk evaluering med elektroniske midler, uden at den ordregivende enhed intervenerer eller har mulighed for at foretage en vurdering, dvs. de elementer, der er kvantificerbare, således at de kan udtrykkes i tal eller procent, må gøres til genstand for elektroniske auktioner.

Det bør dog også præciseres, at elektroniske auktioner kan anvendes i en udbudsprocedure til indkøb af en specifik intellektuel ejendomsret. Der bør desuden mindes om, at mens ordregivende enheder frit kan anvende udvælgelseskriterier til at mindske antallet af ansøgere eller tilbudsgivere, så længe auktionen endnu ikke er begyndt, bør det ikke tillades yderligere at begrænse antallet af tilbudsgivere, der deltager i den elektroniske auktion, når auktionen er begyndt.

(77)

Der udvikles til stadighed nye elektroniske indkøbsteknikker, f.eks. elektroniske kataloger. Elektroniske kataloger er et format for fremlæggelse og systematisering af oplysninger på en måde, der er fælles for alle de deltagende tilbudsgivere, og som er egnet til elektronisk behandling. Et eksempel er tilbud, som fremlægges i form af et regneark. De ordregivende enheder bør kunne stille krav om elektroniske kataloger i alle procedurer, hvor der kræves anvendelse af elektroniske kommunikationsmidler. Elektroniske kataloger bidrager til at øge konkurrencen og effektivisere de offentlige indkøb, navnlig med hensyn til tids- og omkostningsbesparelser. Der bør dog fastlægges visse regler for at sikre, at disse teknikker anvendes i overensstemmelse med dette direktiv og principperne om ligebehandling, ikkeforskelsbehandling og gennemsigtighed. Anvendelse af elektroniske kataloger til fremlæggelse af tilbud bør således ikke medføre mulighed for, at de økonomiske aktører nøjes med at indsende deres generelle katalog. De økonomiske aktører bør stadig skulle tilpasse deres generelle kataloger til den specifikke udbudsprocedure. En sådan tilpasning sikrer, at det katalog, der indsendes som svar på en given udbudsprocedure, kun indeholder de varer, bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, som de økonomiske aktører efter en egentlig gennemgang har vurderet svarer til den ordregivende enheds krav. I denne forbindelse bør de økonomiske aktører have lov til at kopiere oplysningerne i deres generelle katalog, men de bør ikke have lov til at indgive deres generelle katalog som sådant. Endvidere bør ordregivende enheder have mulighed for at generere tilbud vedrørende specifikke indkøb på grundlag af tidligere indsendte elektroniske kataloger, hvis der gives tilstrækkelige garantier med hensyn til sporbarhed, ligebehandling og forudsigelighed, især når en konkurrence fornyes inden for en rammeaftale, eller når der anvendes et dynamisk indkøbssystem.

Hvis det er den ordregivende enhed, der har genereret tilbuddene, bør den pågældende økonomiske aktør gives mulighed for at kontrollere, at det tilbud, som den ordregivende enhed således har sammensat, ikke indeholder materielle fejl. Hvis der forekommer materielle fejl, bør den økonomiske aktør ikke være bundet af det tilbud, som den ordregivende enhed har genereret, medmindre fejlen rettes.

I overensstemmelse med reglerne om elektroniske kommunikationsmidler bør ordregivende enheder undgå ubegrundede hindringer for økonomiske aktørers adgang til udbudsprocedurer, hvor tilbud skal indgives i form af elektroniske kataloger, og som sikrer overholdelse af de generelle principper om ikkeforskelsbehandling og ligebehandling.

(78)

Centrale indkøbsteknikker anvendes i stigende grad i de fleste medlemsstater. Indkøbscentraler har til opgave at forestå indkøb, forvalte dynamiske indkøbssystemer eller tildele kontrakter eller indgå rammeaftaler for andre ordregivende myndigheder eller ordregivende enheder med eller uden vederlag. De ordregivende enheder, som der indgås en rammeaftale for, bør kunne anvende den til enkelte eller gentagne indkøb. På grund af de store mængder, der indkøbes, kan disse teknikker bidrage til at øge konkurrencen og bør forbedre de offentlige indkøb. Der bør derfor indføres en EU-definition af indkøbscentraler til brug for ordregivende enheder, og det bør præciseres, at indkøbscentraler arbejder på to forskellige måder.

De bør for det første kunne fungere som grossister ved at købe, oplagre og videresælge og for det andet kunne fungere som formidlere ved at tildele kontrakter, anvende dynamiske indkøbssystemer eller indgå rammeaftaler til brug for de ordregivende enheder.

En sådan formidlende rolle vil i nogle tilfælde kunne varetages ved, at de relevante tildelingsprocedurer gennemføres uafhængigt, dvs. uden detaljerede anvisninger fra de pågældende ordregivende enheder, og i andre tilfælde ved, at de relevante tildelingsprocedurer gennemføres i henhold til de pågældende ordregivende enheders anvisninger på deres vegne og for deres regning.

Der bør desuden fastlægges regler for fordelingen af ansvaret for overholdelsen af forpligtelserne i henhold til dette direktiv, også med hensyn til klagemuligheder, mellem indkøbscentralen og de ordregivende enheder, der indkøber fra eller gennem den. Såfremt indkøbscentralen alene bærer ansvaret for gennemførelsen af udbudsprocedurerne, bør denne også være eneansvarlig og direkte ansvarlig for procedurernes lovlighed. Hvis en ordregivende enhed gennemfører visse dele af proceduren, f.eks. fornyelse af en konkurrence inden for en rammeaftale eller tildeling af individuelle kontrakter baseret på et dynamisk indkøbssystem, bør den ordregivende enhed fortsat være ansvarlig for alle de faser, som den gennemfører.

(79)

Ordregivende enheder bør have lov til at tildele en tjenesteydelseskontrakt om levering af centraliserede indkøbsaktiviteter til en indkøbscentral uden at anvende procedurerne i dette direktiv. Det bør også være tilladt for sådanne tjenesteydelseskontrakter at omfatte levering af accessoriske indkøbsaktiviteter. Sådanne tjenesteydelseskontrakter om levering af accessoriske indkøbsaktiviteter bør, når det ikke er indkøbscentralen, der udfører aktiviteterne i forbindelse med sin levering af centrale indkøbsaktiviteter til den pågældende ordregivende enhed, tildeles i overensstemmelse med dette direktiv. Det bør også erindres, at dette direktiv ikke bør finde anvendelse, når centraliserede eller accessoriske indkøbsaktiviteter leveres på anden måde end gennem en gensidigt bebyrdende kontrakt, som udgør indkøb i henhold til dette direktiv.

(80)

Styrkelse af bestemmelserne om indkøbscentraler bør på ingen måde være til hinder for den nuværende praksis med lejlighedsvise fælles indkøb, dvs. mindre institutionaliserede og systematiske fælles indkøb eller fast praksis med anvendelse af tjenesteydere, der forbereder og forvalter indkøbsprocedurer på en ordregivende enheds vegne og for dennes regning og efter dens anvisninger. Tværtimod bør visse elementer i fælles indkøb præciseres på grund af den vigtige rolle, som fælles indkøb kan spille, ikke mindst i forbindelse med innovative projekter.

Fælles indkøb kan antage mange forskellige former, der spænder fra samordnede indkøb gennem udarbejdelse af fælles tekniske specifikationer for bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, som vil blive indkøbt af en række ordregivende enheder, der hver især gennemfører en særskilt udbudsprocedure, til situationer, hvor de pågældende ordregivende enheder i fællesskab gennemfører en udbudsprocedure enten ved at handle sammen eller ved at overdrage forvaltningen af udbudsproceduren til én ordregivende enhed på vegne af alle de ordregivende enheder.

Når flere ordregivende enheder i fællesskab gennemfører en udbudsprocedure, bør de have et fælles ansvar for opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til dette direktiv. Hvis det imidlertid kun er dele af udbudsproceduren, der gennemføres i fællesskab af de ordregivende enheder, bør det fælles ansvar kun gælde for de dele af proceduren, der er gennemført i fællesskab. Den enkelte ordregivende enhed bør alene være ansvarlig for de procedurer eller dele af procedurer, som den gennemfører på egen hånd, såsom tildeling af en kontrakt, indgåelse af en rammeaftale, anvendelse af et dynamisk indkøbssystem eller fornyet konkurrence i henhold til en rammeaftale.

(81)

Elektroniske kommunikationsmidler er især velegnede til at støtte centrale indkøbsmetoder og -værktøjer, fordi de giver mulighed for genanvendelse og automatisk behandling af data og for at minimere informations- og transaktionsomkostningerne. Brugen af sådanne elektroniske kommunikationsmidler bør derfor i første omgang gøres obligatorisk for indkøbscentraler, samtidig med at praksis tilnærmes i hele Unionen. Dette bør efterfølges af en generel forpligtelse til at bruge elektroniske kommunikationsmidler i forbindelse med alle udbudsprocedurer efter en overgangsperiode på 30 måneder.

(82)

Fælles tildeling af kontrakter, der foretages af ordregivende enheder fra forskellige medlemsstater, står i øjeblikket over for specifikke retlige vanskeligheder med hensyn til konflikter mellem de nationale regler. Til trods for at direktiv 2004/17/EF implicit tillader grænseoverskridende fælles offentlige indkøb, står ordregivende enheder stadig over for betydelige juridiske og praktiske vanskeligheder i forbindelse med indkøb fra indkøbscentraler i andre medlemsstater eller fælles tildeling af kontrakter. For at give ordregivende enheder mulighed for at drage størst mulig fordel af det indre markeds muligheder med hensyn til stordriftsfordele og risiko- og resultatdeling, ikke mindst i forbindelse med innovative projekter, der indebærer større risiko, end én ordregivende enhed med rimelighed kan bære, bør disse vanskeligheder afhjælpes. Der bør derfor fastlægges nye regler for grænseoverskridende fælles indkøb for at lette samarbejdet mellem ordregivende enheder og øge fordelene ved det indre marked ved at skabe grænseoverskridende forretningsmuligheder for leverandører og tjenesteydere. Disse regler bør fastlægge betingelserne for grænseoverskridende anvendelse af indkøbscentraler og udpege den gældende lovgivning om offentlige udbud, herunder den gældende lovgivning om klagemuligheder, i forbindelse med grænseoverskridende fælles procedurer og dermed supplere lovvalgsreglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 (21). Desuden bør ordregivende enheder fra forskellige medlemsstater kunne etablere fælles retlige enheder i henhold til national ret eller EU-retten. Der bør fastsættes særlige regler for sådanne former for fælles indkøb.

Imidlertid bør ordregivende enheder ikke gøre brug af mulighederne for grænseoverskridende fælles indkøb med det formål at omgå obligatoriske offentligretlige regler i overensstemmelse med EU-retten, der gælder for dem i den medlemsstat, hvor de er beliggende. Sådanne regler kunne for eksempel være bestemmelser om gennemsigtighed og aktindsigt eller særlige krav til sporbarhed af følsomme varer.

(83)

Der er behov for, at de tekniske specifikationer, der udarbejdes af indkøbere, sikrer, at offentlige udbud indebærer konkurrence, og at der opfyldes målsætninger om bæredygtighed. Derfor bør det være muligt at afgive tilbud, som afspejler mange forskellige tekniske løsningsmuligheder, standarder og tekniske specifikationer på markedet, herunder dem, som er udarbejdet på grundlag af ydelseskriterier med tilknytning til produktionsprocedurernes livscyklus og bæredygtighed i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, varer og tjenesteydelser.

Tekniske specifikationer bør derfor udformes, så der undgås kunstig indsnævring af konkurrencen gennem krav, der begunstiger en bestemt økonomisk aktør, fordi de afspejler centrale kendetegn for de varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder, som den pågældende økonomiske aktør normalt tilbyder. Udformning af de tekniske specifikationer i form af funktionelle og udførelsesrelaterede krav er generelt den bedste metode til at nå dette mål. Funktionelle og udførelsesrelaterede krav er også passende metoder til at fremme innovation i forbindelse med offentlige udbud og bør anvendes i videst muligt omfang. Hvis der henvises til en europæisk standard — eller hvor en sådan ikke findes, til en national standard — bør ordregivende enheder tage tilbud i betragtning, der er baseret på tilsvarende løsningsmuligheder, som opfylder de ordregivende enheders behov, og som sikkerhedsmæssigt er tilsvarende. Det bør være den økonomiske aktørs ansvar at dokumentere ækvivalens med det påkrævede mærke.

Det bør kunne kræves, at tilbudsgiverne dokumenterer, at der er tale om en tilsvarende løsning, ved at fremlægge attest fra tredjemand. Anden passende dokumentation, såsom teknisk dokumentation fra fabrikanten, bør dog også accepteres, når den pågældende økonomiske aktør ikke har adgang til sådanne attester eller prøvningsrapporter eller ikke har mulighed for at fremskaffe dem inden for de relevante tidsfrister, forudsat at den pågældende økonomiske aktør dermed dokumenterer, at bygge- og anlægsarbejderne, varerne eller tjenesteydelserne opfylder de krav eller kriterier, der er fastsat i de tekniske specifikationer, tildelingskriterierne eller vilkårene for gennemførelse af kontrakten.

(84)

I forbindelse med alle indkøb til brug for personer, uanset om det er offentligheden eller den ordregivende enheds medarbejdere, er det nødvendigt, at de ordregivende enheder fastsætter tekniske specifikationer for at tage hensyn til adgangskriterier for handicappede eller en udformning for alle brugere, undtagen i behørigt begrundede tilfælde.

(85)

Ordregivende enheder, der ønsker at indkøbe bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser med specifikke miljømæssige, sociale eller andre egenskaber, bør kunne henvise til særlige mærker, som f.eks. EU-miljømærket, (multi)nationale miljømærker eller eventuelle andre mærker, hvis kravene til mærket vedrører kontraktens genstand, som f.eks. beskrivelsen af produktet og dets præsentation, herunder emballagekrav. Det er endvidere afgørende, at disse krav er udformet og vedtaget på grundlag af objektivt verificerbare kriterier gennem en proces, i hvilken interessenter, såsom regeringsorganer, forbrugere, fabrikanter, forhandlere og miljøorganisationer, kan deltage, og at mærket er tilgængeligt og til rådighed for alle interessenter. Det bør præciseres, at interessenterne kan være offentlige eller private organer, virksomheder eller andre former for ikkestatslige organisationer (en organisation, der ikke er offentlig, og som ikke er en traditionel virksomhed, der har til formål at skabe gevinst).

Det bør ligeledes præciseres, at specifikke nationale eller statslige institutioner eller organisationer kan være involveret i fastlæggelsen af de mærkekrav, som offentlige myndigheder eventuelt skal bruge i forbindelse med udbuddet, uden at disse institutioner eller organisationer mister deres status som tredjemand. Henvisning til mærker bør ikke have til følge, at innovationen begrænses.

(86)

Under udarbejdelsen af tekniske specifikationer bør de ordregivende enheder tage hensyn til krav, der er affødt af EU-retten på databeskyttelsesområdet, navnlig i forbindelse med udformning af behandlingen af personoplysninger (indbygget databeskyttelse).

(87)

Offentlige udbud bør tilpasses SMV’ers behov. Ordregivende enheder bør tilskyndes til at gøre brug af adfærdskodeksen for offentlige kontrakter i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 25. juni 2008 med titlen »Europæisk kodeks for bedste praksis for SMV's adgang til offentlige indkøbskontrakter«, hvori der er vejledning i, hvordan de kan anvende rammerne for offentlige udbud på en sådan måde, at SMV’erne får lettere adgang til at deltage. Med henblik herpå bør der fastsættes udtrykkelige bestemmelser om, at kontrakter kan opdeles i delkontrakter. En sådan opdeling kan foretages på et kvantitativt grundlag, således at de individuelle kontrakter bedre svarer til SMV'ers kapacitet, eller på et kvalitativt grundlag i overensstemmelse med de forskellige deltagende erhverv og specialiseringer for at tilpasse indholdet af de enkelte kontrakter bedre til SMV'ers specialiserede sektorer eller i overensstemmelse med de forskellige efterfølgende projektfaser. Delkontrakternes størrelse og genstand bør fastlægges frit af ordregiven, som i overensstemmelse med de relevante regler for beregning af den anslåede udbudsværdi også bør kunne tildele nogle af delkontrakterne uden anvendelse af procedurerne i dette direktiv.

Medlemsstaterne bør fortsat kunne gå videre i deres bestræbelser på at lette SMV'ers deltagelse på markedet for offentlige udbud ved at indføre en forpligtelse til at overveje det hensigtsmæssige i at opdele kontrakter i mindre delkontrakter, ved at kræve, at ordregivende enheder giver en begrundelse for en afgørelse om ikke at opdele kontrakter i delkontrakter, eller ved at gøre opdeling i delkontrakter obligatorisk under visse omstændigheder. Medlemsstaterne bør med samme formål også frit kunne indføre mekanismer for direkte betaling af underleverandører.

(88)

Hvis kontrakter opdeles i delkontrakter, bør ordregivende enheder, f.eks. for at bevare konkurrencen eller sikre forsyningssikkerheden, kunne begrænse det antal delkontrakter, som en økonomisk aktør kan give tilbud på; de bør desuden kunne begrænse antallet af delkontrakter, der kan tildeles en enkelt tilbudsgiver.

Målet om at lette SMV'ernes adgang til offentlige udbud kan dog blive vanskeliggjort, hvis de ordregivende enheder er nødsaget til at tildele kontrakten del for del, og dette medfører, at de vil skulle acceptere væsentligt mindre fordelagtige løsninger i forhold til en tildeling, der består af flere eller alle delkontrakter. Hvis muligheden for at benytte en sådan metode klart er angivet på forhånd, bør det derfor være muligt for de ordregivende enheder at foretage en sammenlignende vurdering af tilbuddene, så de kan fastslå, om de tilbud, som en bestemt tilbudsgiver har afgivet for en specifik kombination af delkontrakter, som helhed bedre ville kunne opfylde tildelingskriterierne, der er fastlagt i overensstemmelse med dette direktiv, end tilbuddene for de enkelte delkontrakter isoleret set. Er dette tilfældet, bør den ordregivende enhed kunne tildele en kontrakt, der samler de pågældende delkontrakter, til den pågældende tilbudsgiver. Det bør præciseres, at ordregivende enheder bør foretage en sådan sammenlignende vurdering ved først at fastslå, hvilke tilbudsgivere der bedst opfylder de tildelingskriterier, der er fastlagt for den enkelte kontraktdel, og derefter sammenligne med de tilbud, som en bestemt tilbudsgiver har afgivet for en specifik kombination af delkontrakter taget som en helhed.

(89)

For at gøre procedurerne hurtigere og mere effektive bør tidsfristerne for deltagelse i udbudsprocedurer være så korte som muligt, uden at det skaber unødige adgangshindringer for økonomiske aktører fra hele det indre marked og især SMV'er. Det bør derfor erindres, at når ordregivende enheder fastsætter frister for modtagelse af tilbud og ansøgninger om deltagelse, bør de navnlig tage hensyn til kontraktens kompleksitet og den tid, der er nødvendig til udarbejdelse af tilbud, selv om dette indebærer, at der fastsættes frister, som er længere end de minimumsfrister, der er fastsat i dette direktiv. Anvendelse af elektroniske informations- og kommunikationsmidler, navnlig fuld elektronisk adgang for økonomiske aktører, tilbudsgivere og ansøgere til udbudsdokumenter og elektronisk overførsel af kommunikation, medfører på den anden side øget gennemsigtighed og tidsbesparelser. Der bør derfor fastsættes bestemmelser om afkortning af minimumsfristerne i forbindelse med offentlige udbud i overensstemmelse med bestemmelserne i GPA-aftalen, og på betingelse af at de er forenelige med de særlige bestemmelser for fremsendelsesmetoder, der er fastsat på EU-plan. Endvidere bør ordregivende enheder have mulighed for yderligere at afkorte fristerne for modtagelse af tilbud ved offentlige udbud i tilfælde, hvor hastende omstændigheder gør det umuligt at anvende den normale frist i forbindelse med offentlige udbud, men hvor et offentligt udbud med afkortet frist ikke er umuligt. Kun i ekstraordinære situationer, hvor tvingende grunde som følge af begivenheder, som den ordregivende enhed ikke har kunnet forudse, og som ikke kan tilskrives denne, gør det umuligt at gennemføre en almindelig procedure, selv med afkortede frister, bør den ordregivende enhed, for så vidt det er strengt nødvendigt, have mulighed for at tildele kontrakter efter udbud med forhandling uden forudgående indkaldelse af tilbud. Dette kan være tilfældet, når naturkatastrofer kræver øjeblikkelig handling.

(90)

Det bør præciseres, at behovet for at sikre, at de økonomiske aktører har tilstrækkelig tid til at udarbejde et antageligt tilbud, betyder, at de tidsfrister, der blev fastsat indledningsvis, muligvis vil skulle forlænges. Dette vil navnlig være tilfældet, hvis der foretages væsentlige ændringer i udbudsdokumenterne. Det bør ligeledes præciseres, at væsentlige ændringer i sådanne tilfælde bør forstås som ændringer, navnlig af de tekniske specifikationer, som de økonomiske aktører vil skulle bruge yderligere tid for at forstå og svare tilstrækkeligt på. Det bør imidlertid præciseres, at sådanne ændringer ikke bør være så omfattende, at det ville have givet mulighed for at give andre ansøgere end de oprindeligt udvalgte adgang eller ville have tiltrukket yderligere deltagere i udbudsproceduren. Dette kan især være tilfældet, hvis ændringerne bevirker, at kontraktens eller rammeaftalens karakter er væsentligt forskellig fra den, der oprindelig blev fastlagt i udbudsdokumenterne.

(91)

Det bør præciseres, at ordregivende enheder bør sende oplysninger om visse afgørelser, der træffes under en udbudsprocedure, herunder en afgørelse om ikke at tildele en kontrakt eller ikke at indgå en rammeaftale, uden at ansøgere eller tilbudsgivere skal anmode om sådanne oplysninger. Det bør desuden erindres, at Rådets direktiv 92/13/EØF (22) forpligter ordregivende enheder til at give de berørte ansøgere og tilbudsgivere et resumé af de relevante grunde til nogle af de vigtigste beslutninger, der træffes i løbet af en udbudsprocedure, igen uden at ansøgerne eller tilbudsgiverne er nødt til anmode om det. Endelig bør det præciseres, at ansøgere og tilbudsgivere bør have mulighed for at anmode om mere detaljerede oplysninger om disse grunde, og de ordregivende enheder bør være forpligtet til at give dem, medmindre der er alvorlige grunde til ikke at gøre dette. Disse grunde bør være fastsat i dette direktiv. For at sikre den nødvendige gennemsigtighed i forbindelse med udbudsprocedurer med forhandling og dialog med tilbudsgivere bør tilbudsgivere, der har afgivet et antageligt tilbud, medmindre der er alvorlige grunde til ikke at gøre dette, også kunne anmode om oplysninger om procedurens gennemførelse og forløb.

(92)

For så vidt det er foreneligt med behovet for at sikre redelig handelspraksis, samtidig med at der tillades den størst mulige fleksibilitet, bør direktiv 2014/24/EU finde anvendelse hvad angår krav vedrørende økonomisk og finansiel formåen og dokumentation. Ordregivende enheder vil derfor få mulighed for at anvende de udvælgelseskriterier, der er omhandlet i nævnte direktiv, og hvis de gør det, vil de have pligt til at anvende bestemmelserne om navnlig loftet for krav vedrørende minimumsomsætning og vedrørende brug af det fælles europæiske udbudsdokument.

(93)

Ordregivende enheder bør kunne kræve, at miljøledelsesforanstaltninger eller -systemer anvendes under gennemførelsen af en kontrakt. Miljøstyringssystemer kan, uanset om de er registreret i overensstemmelse med Unionens instrumenter, f.eks. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 (23), vise, om den økonomiske aktør har teknisk formåen til at gennemføre kontrakten. En beskrivelse af de foranstaltninger, som den økonomiske aktør anvender for at sikre det samme miljøbeskyttelsesniveau, bør accepteres som alternativ dokumentation i stedet for de registrerede miljøledelsessystemer, når den økonomiske aktør ikke har adgang til sådanne miljøattester eller ikke har mulighed for at fremskaffe dem inden for de relevante tidsfrister.

(94)

Begrebet tildelingskriterier er centralt i dette direktiv, og det er derfor vigtigt, at de relevante bestemmelser præsenteres så enkelt og strømlinet som muligt. Dette kan ske ved at anvende udtrykket »økonomisk mest fordelagtige tilbud« som overordnet begreb, idet alle de udvalgte tilbudsgivere i sidste ende bør vælges i forhold til det, den enkelte ordregivende enhed anser for at være den økonomisk bedste løsning blandt tilbuddene. Med henblik på at undgå forveksling med det tildelingskriterium, der i øjeblikket betegnes som det »økonomisk mest fordelagtige tilbud« i direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF, bør der findes et andet udtryk, der dækker begrebet »det bedste forhold mellem pris og kvalitet«. Det bør derfor fortolkes i overensstemmelse med retspraksis vedrørende disse direktiver, bortset fra hvis der er en klart materielt anden løsning i nærværende direktiv.

(95)

Kontrakter bør tildeles på grundlag af objektive kriterier, der sikrer, at principperne om gennemsigtighed, ikkeforskelsbehandling og ligebehandling overholdes, med henblik på at sikre objektiv sammenligning af tilbuddenes relative værdi for under forhold med effektiv konkurrence at fastslå, hvilket tilbud der er det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Det bør udtrykkeligt fastsættes, at det økonomisk mest fordelagtige tilbud bør vurderes på grundlag af det bedste forhold mellem pris og kvalitet, hvilket altid bør indeholde et pris- eller omkostningselement. Det bør ligeledes præciseres, at en sådan vurdering af det økonomisk mest fordelagtige tilbud også kan ske alene på grundlag af enten pris eller omkostningseffektivitet. Det er endvidere hensigtsmæssigt at minde om, at det står de ordregivende enheder frit for at fastsætte tilstrækkelige kvalitetsstandarder ved hjælp af tekniske specifikationer eller vilkår for gennemførelse af kontrakten.

For at fremme mere kvalitetsorienterede offentlige udbud bør det være tilladt for medlemsstaterne at forbyde eller indskrænke brugen af pris eller omkostning alene til at vurdere det økonomisk mest fordelagtige tilbud, når de vurderer, at dette er hensigtsmæssigt.

For at sikre overholdelse af princippet om ligebehandling ved tildelingen af kontrakter bør ordregivende enheder være forpligtet til at sørge for den nødvendige gennemsigtighed, så alle tilbudsgiverne er velinformerede om de kriterier og ordninger, der anvendes i forbindelse med beslutningen om kontrakttildeling. Ordregivende enheder bør derfor være forpligtet til at angive kontrakttildelingskriterierne og den relative vægtning af kriterierne. Ordregivende enheder bør dog i behørigt berettigede tilfælde, som de skal kunne begrunde, kunne fravige forpligtelsen til at angive vægtningen af kriterierne, når vægtningen ikke på forhånd kan fastlægges, navnlig på grund af kontraktens kompleksitet. I sådanne tilfælde bør de angive kriterierne i prioriteret rækkefølge.

(96)

I henhold til artikel 11 i TEUF skal miljøbeskyttelseskrav integreres i udformningen og gennemførelsen af Unionens politikker og aktioner, især med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling. Dette direktiv præciserer, hvordan ordregivende enheder kan bidrage til miljøbeskyttelse og til fremme af bæredygtig udvikling, samtidig med at de sikres mulighed for at opnå det bedste forhold mellem kvalitet og pris i kontrakterne.

(97)

Når ordregivende enheder vurderer det bedste forhold mellem pris og kvalitet, bør de fastlægge de økonomiske og kvalitative tildelingskriterier, der er knyttet til kontraktens genstand, og på grundlag af hvilke de vil vurdere tilbuddene med henblik på at udpege det økonomisk mest fordelagtige tilbud set ud fra den ordregivende enheds synspunkt. Disse kriterier bør således gøre det muligt at foretage en sammenlignende vurdering af de enkelte tilbuds resultatniveau i forhold til kontraktens genstand som defineret i de tekniske specifikationer. Med hensyn til det bedste forhold mellem pris og kvalitet indeholder dette direktiv en ikkeudtømmende liste over mulige tildelingskriterier. Ordregivende enheder bør tilskyndes til at vælge de tildelingskriterier, der giver dem mulighed for at opnå bygge- og anlægsarbejder, varer og tjenesteydelser af høj kvalitet, og som bedst svarer til deres behov.

De valgte tildelingskriterier bør ikke give den ordregivende enhed ubegrænset valgfrihed, og de bør sikre muligheden for effektiv og fair konkurrence og være ledsaget af krav, der muliggør en effektiv kontrol af oplysningerne fra tilbudsgiverne.

Med henblik på at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud bør kontrakttildelingsbeslutningen ikke kun baseres på ikkeomkostningsmæssige kriterier. Kvalitative kriterier bør derfor ledsages af et omkostningskriterium, som efter den ordregivende enheds valg kan være enten prisen eller omkostningseffektivitet, f.eks. beregning af livscyklusomkostninger. Tildelingskriterierne bør dog ikke berøre anvendelsen af nationale bestemmelser om vederlag for visse tjenesteydelser eller om faste priser for visse varer.

(98)

Hvis nationale bestemmelser fastsætter vederlag for visse tjenesteydelser eller angiver faste priser for visse varer, bør det præciseres, at det fortsat er muligt at vurdere, hvad der giver mest værdi for pengene ud fra andre faktorer end pris eller vederlag alene. Afhængigt af den pågældende tjenesteydelse eller vare kunne sådanne faktorer eksempelvis omfatte leverings- og betalingsbetingelser, aspekter vedrørende eftersalgsservice (f.eks. omfanget af rådgivnings- og ombytningsservice) eller miljømæssige eller sociale aspekter (f.eks. om bøger er trykt på genbrugspapir eller papir fra bæredygtigt tømmer, de omkostninger, der henføres til miljøeksternaliteter, eller hvorvidt man har fremmet social inddragelse af dårligt stillede personer eller medlemmer af sårbare grupper blandt de personer, der skal gennemføre kontrakten). I betragtning af de mange muligheder for at vurdere, hvad der giver mest værdi for pengene på grundlag af vægtige kriterier, bør det undgås at anvende lodtrækning som eneste metode i forbindelse med tildeling af kontrakten.

(99)

Når kvaliteten af de benyttede medarbejdere er relevant for gennemførelsen af kontrakten, bør ordregivende enheder desuden kunne anvende organiseringen af de medarbejdere, der er udpeget til at gennemføre den pågældende kontrakt, og deres kvalifikationer og erfaring som et tildelingskriterium, da dette kan have indflydelse på kvaliteten af gennemførelsen af kontrakten og dermed på tilbuddets økonomiske værdi. Dette kan for eksempel være tilfældet i forbindelse med kontrakter vedrørende intellektuelle tjenesteydelser såsom konsulent- eller arkitektvirksomhed. Ordregivende enheder, som gør brug af denne mulighed, bør gennem passende aftaleretlige foranstaltninger sikre, at de medarbejdere, der er udpeget til at gennemføre kontrakten, reelt lever op til de angivne kvalitetsstandarder, og at disse medarbejdere kun kan erstattes med samtykke fra den ordregivende enhed, som kontrollerer, at erstatningsmedarbejderne har et tilsvarende kvalitetsniveau.

(100)

Det er afgørende, at potentialet ved offentlige indkøb udnyttes fuldt ud, for at nå målene i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. I den forbindelse bør der mindes om, at offentlige udbud er en afgørende drivende kraft bag innovation, hvilket er af stor betydning for den fremtidige vækst i Europa. Som følge af de betydelige forskelle mellem de enkelte sektorer og markeder bør der dog ikke fastlægges generelle obligatoriske krav om miljømæssige, sociale og innovative indkøb.

EU-lovgiverne har allerede fastsat obligatoriske krav i forbindelse med udbud med henblik på at nå de specifikke mål på områderne for køretøjer til vejtransport (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF (24)) og for kontorudstyr (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 106/2008 (25)). Desuden er der sket store fremskridt med hensyn til fastlæggelse af fælles metoder til beregning af livscyklusomkostninger.

Det forekommer derfor hensigtsmæssigt at fortsætte ad denne vej, så obligatoriske målsætninger og mål fastlægges i sektorspecifik lovgivning i overensstemmelse med de særlige politikker og forhold, der gør sig gældende i den enkelte sektor, og udviklingen og anvendelsen af en europæisk tilgang til livscyklusomkostninger som en yderligere understøtning af anvendelsen af offentlige indkøb til støtte for bæredygtig vækst fremmes.

(101)

Disse sektorspecifikke foranstaltninger bør suppleres af en tilpasning af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF, som giver ordregivende enheder beføjelser til at forfølge målsætningerne i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i deres indkøbsstrategier. Det bør derfor præciseres, at ordregivende enheder, bortset fra, hvis vurderingen sker på grundlag af prisen alene, kan beslutte sig for det økonomisk mest fordelagtige tilbud og de laveste omkostninger ved hjælp af en livscyklusomkostningstilgang. Begrebet livscyklusomkostninger omfatter alle omkostninger i livscyklussen for bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser.

Det vil sige interne omkostninger, f.eks. omkostninger i forbindelse med forskning, der skal udføres, udvikling, fremstilling, transport, anvendelse, vedligeholdelse og bortskaffelse, men kan også omfatte omkostninger, der kan tilskrives miljøeksternaliteter, såsom forurening fra udvindelse af råstoffer anvendt i produktet, eller som forårsages af selve produktet eller fremstillingen heraf, forudsat at de kan prissættes og overvåges. De metoder, som ordregivende enheder anvender til vurdering af omkostninger, der kan tilskrives miljøeksternaliteter, bør fastlægges på forhånd på en objektiv og ikkediskriminerende måde og være tilgængelige for alle interesserede parter. Sådanne metoder kan fastlægges på nationalt, regionalt eller lokalt plan, men for at undgå konkurrenceforvridning gennem skræddersyede metoder bør de forblive generelle i den forstand, at de ikke bør fastlægges specifikt med henblik på en bestemt offentlig udbudsprocedure. Der bør udvikles fælles metoder på EU-plan til beregning af livscyklusomkostninger for bestemte kategorier af varer og tjenesteydelser. Når sådanne fælles metoder er udarbejdet, bør brugen heraf gøres obligatorisk.

Endvidere bør muligheden for at fastlægge en fælles metode for beregning af livscyklusomkostninger undersøges under hensyn til eksisterende metoder, som f.eks. Guidelines for Social Life Cycle Assessment of Products, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers Miljøprogram.

(102)

Med henblik på bedre at integrere sociale og miljømæssige hensyn i udbudsprocedurer bør ordregivende enheder endvidere have lov til at anvende tildelingskriterier eller kontraktgennemførelsesbetingelser for bygge- eller anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, der skal leveres i henhold den offentlige kontrakt, for så vidt angår ethvert aspekt og i enhver fase af deres livscyklus, fra udvinding af råstoffer til produktet til produktbortskaffelsesfasen, herunder faktorer, der indgår i den specifikke proces med fremstilling og levering af samt handel og betingelserne herfor med de pågældende bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, eller en specifik proces i en senere fase af deres livscyklus, selv om sådanne faktorer ikke udgør en del af deres materielle indhold. Kriterier og betingelser for en sådan fremstillings- eller leveringsproces er for eksempel, at der ikke anvendes giftige kemikalier til fremstilling af de indkøbte varer, eller at der anvendes energieffektive maskiner til levering af de indkøbte tjenesteydelser.

I overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis omfatter dette også tildelingskriterier eller kontraktgennemførelsesbetingelser vedrørende levering eller anvendelse af fairtradeprodukter under gennemførelsen af den kontrakt, der skal tildeles. Kontraktgennemførelsesbetingelser vedrørende miljømæssige hensyn kan for eksempel omfatte levering, emballering og bortskaffelse af produkter og med hensyn til bygge- og anlægskontrakter og tjenesteydelseskontrakter, affaldsminimering og ressourceeffektivitet.

Betingelsen om en forbindelse med kontraktens genstand udelukker imidlertid kriterier og vilkår vedrørende en virksomheds generelle politik, som ikke kan betragtes som en faktor, der karakteriserer den specifikke proces med fremstilling eller levering af de indkøbte bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser. Ordregivende enheder bør derfor ikke kunne kræve, at tilbudsgivere har en bestemt virksomhedspolitik for socialt eller miljømæssigt ansvar.

(103)

Det er nødvendigt, at tildelingskriterierne eller kontraktgennemførelsesbetingelserne for de sociale aspekter af fremstillingsprocessen vedrører de bygge- eller anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, der skal leveres i henhold til kontrakten. De bør desuden anvendes i overensstemmelse med direktiv 96/71/EF som fortolket af Den Europæiske Unions Domstol og bør ikke vælges eller anvendes på en måde, der direkte eller indirekte forskelsbehandler økonomiske aktører fra andre medlemsstater eller fra tredjelande, der er parter i GPA-aftalen eller i frihandelsaftaler, som Unionen er part i. Kravene til grundlæggende arbejdsvilkår i direktiv 96/71/EF, såsom mindsteløn, bør således forblive på det niveau, der er fastsat i den nationale lovgivning eller ved kollektive overenskomster anvendt i overensstemmelse med EU-retten i forbindelse med nævnte direktiv.

Vilkårene for gennemførelse af en kontrakt kan desuden have til formål at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd på arbejdspladsen, øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv, fremme beskyttelsen af miljøet eller dyrevelfærd, overholde substansen i de grundlæggende konventioner fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) og ansætte flere dårligt stillede personer, end den nationale lovgivning kræver.

(104)

Tildelingskriterier eller kontraktgennemførelsesbetingelser kan også omfatte foranstaltninger, der tager sigte på sundhedsbeskyttelse af de medarbejdere, der deltager i fremstillingsprocessen, fremme af social integration af dårligt stillede personer eller personer i udsatte grupper blandt de personer, der har fået til opgave at gennemføre kontrakten, eller uddannelse i de færdigheder, der er nødvendige i forbindelse med den pågældende kontrakt, forudsat at kriterierne eller betingelserne vedrører de bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, der skal leveres i henhold til kontrakten. F.eks. kan sådanne kriterier eller betingelser bl.a. være forbundet med ansættelse af langtidsledige eller gennemførelse af uddannelsesforanstaltninger for arbejdsløse eller unge i løbet af gennemførelsen af den kontrakt, der skal tildeles. Ordregivende enheder kan i de tekniske specifikationer fastsætte sociale krav, som direkte karakteriserer den pågældende vare eller tjenesteydelse, såsom adgangsmuligheder for handicappede eller en udformning for alle brugere.

(105)

Offentlige kontrakter bør ikke tildeles økonomiske aktører, der har deltaget i en kriminel organisation, eller som er blevet fundet skyldige i korruption eller svig til skade for Unionens økonomiske interesser, terrorhandlinger, hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. Manglende betaling af skatter eller bidrag til sociale sikringsordninger bør også føre til obligatorisk udelukkelse på EU-plan. Medlemsstaterne bør imidlertid kunne fastsætte en undtagelse fra disse obligatoriske udelukkelser i ekstraordinære situationer, hvor bydende hensyn til den almene interesse gør en kontrakttildeling uomgængelig. Dette kan for eksempel være tilfældet, når der er et presserende behov for vacciner eller nødudstyr, som kun kan købes hos en økonomisk aktør, som i andre tilfælde er omfattet af en af de obligatoriske udelukkelsesgrunde. Da ordregivende enheder, der ikke er ordregivende myndigheder, måske ikke har adgang til uomtvistelige beviser i sagen, er det hensigtsmæssigt at overlade det til disse ordregivende enheder, om de vil anvende udelukkelseskriterierne i direktiv 2014/24/EU. Pligten til at anvende artikel 57, stk. 1 og 2, i direktiv 2014/24/EU, bør derfor begrænses til ordregivende enheder, der er ordregivende myndigheder.

(106)

Ordregivende enheder bør endvidere have mulighed for at udelukke økonomiske aktører, som har misligholdt miljøbeskyttelseskrav i henseende til miljømæssige eller sociale forpligtelser, herunder regler om adgang for handicappede, eller andre former for alvorlige forsømmelser i forbindelse med udøvelsen af deres erhverv, som f.eks. krænkelse af konkurrenceregler eller intellektuelle ejendomsrettigheder. Det bør præciseres, at alvorlige forsømmelser i forbindelse med udøvelsen af et erhverv kan så tvivl om en økonomisk aktørs integritet og således gøre den økonomiske aktør uegnet til at få tildelt en offentlig kontrakt, uanset om den økonomiske aktør i øvrigt har den tekniske og økonomiske kapacitet til at gennemføre kontrakten.

I betragtning af at den ordregivende enhed vil bære ansvaret for konsekvenserne af sin eventuelle fejlagtige afgørelse, bør ordregivende enheder også fortsat frit kunne fastslå, at der er begået en alvorlig forsømmelse, når de, før der træffes en endelig og bindende afgørelse om forekomst af de obligatoriske udelukkelsesgrunde, på en hvilken som helst passende måde kan påvise, at den økonomiske aktør har misligholdt sine forpligtelser, herunder forpligtelser vedrørende betaling af skatter eller bidrag til sociale sikringsordninger, medmindre andet er fastsat i national lovgivning. Ordregivende enheder bør desuden have mulighed for at udelukke ansøgere eller tilbudsgivere, hvis gennemførelse af tidligere offentlige kontrakter eller kontrakter med andre ordregivende enheder har været forbundet med store mangler med hensyn til væsentlige krav, for eksempel manglende levering eller udførelse, betydelige mangler ved den leverede vare eller tjenesteydelse, som har gjort den ubrugelig til det påtænkte formål, eller ukorrekt adfærd, som sår alvorlig tvivl om den økonomiske aktørs pålidelighed. Der bør fastsættes en maksimumsvarighed for sådanne udelukkelser i national lovgivning.

Anvendes der fakultative udelukkelsesgrunde, bør der lægges særlig vægt på proportionalitetsprincippet. Mindre uregelmæssigheder bør kun under ekstraordinære omstændigheder føre til udelukkelse af en økonomisk aktør. Gentagne tilfælde af mindre uregelmæssigheder bør dog give anledning til tvivl om en økonomisk aktørs troværdighed, hvilket kan berettige til udelukkelse.

(107)

Når ordregivende enheder har pligt til eller vælger at anvende ovennævnte udelukkelseskriterier, bør de anvende direktiv 2014/24/EU, der giver økonomiske aktører mulighed for at vedtage overensstemmelsesforanstaltninger, der har til formål at udbedre konsekvenserne af eventuelle lovovertrædelser eller forsømmelser og effektivt forebygge gentagelser af den ukorrekte adfærd.

(108)

Tilbud, der forekommer at være unormalt lave i forhold til bygge- og anlægsarbejderne, varerne eller tjenesteydelserne, kan være baseret på teknisk, økonomisk eller juridisk uforsvarlige antagelser eller fremgangsmåder. Hvis tilbudsgiveren ikke kan give en tilstrækkelig forklaring, bør den ordregivende enhed kunne afvise tilbuddet. Afvisning bør være obligatorisk, hvis den ordregivende enhed har fastslået, at den foreslåede unormalt lave pris eller de foreslåede unormalt lave omkostninger skyldes manglende overensstemmelse med EU-lovgivningen eller national lovgivning der er forenelig hermed på social-, arbejds- eller miljøområdet eller med internationale arbejdsretsbestemmelser.

(109)

De specifikke krav til gennemførelsen af en kontrakt fastsættes i kontraktgennemførelsesbetingelserne. I modsætning til kontrakttildelingskriterierne, der danner grundlag for en sammenlignende vurdering af tilbuddenes kvalitet, er kontraktgennemførelsesbetingelserne faste objektive krav, som ikke har indvirkning på vurderingen af tilbuddene. Kontraktgennemførelsesbetingelser bør være forenelige med dette direktiv, hvis de hverken direkte eller indirekte er diskriminerende og er knyttet til kontraktens genstand, hvilket omfatter alle faktorer i den specifikke proces med fremstilling, levering eller markedsføring. Dette omfatter betingelserne vedrørende processen for gennemførelse af kontrakten, men udelukker krav, der vedrører en virksomheds generelle politik.

(110)

Det er vigtigt, at underentreprenørernes overholdelse af gældende forpligtelser inden for miljø-, social- og arbejdsmarkedslovgivning i henhold til EU-retten, national lovgivning eller kollektive overenskomster eller i henhold til de internationale miljø-, social- og arbejdsmarkedsmæssige lovbestemmelser, der er nævnt i dette direktiv, forudsat at sådanne regler og deres anvendelse er i overensstemmelse med EU-retten, sikres gennem passende foranstaltninger truffet af de kompetente nationale myndigheder inden for deres ansvarsområder og opgaver, såsom arbejdstilsyn eller miljøbeskyttelsesmyndigheder.

Det er også nødvendigt at sikre en vis gennemsigtighed i underentreprenørkæden, da dette bibringer de ordregivende enheder oplysninger om, hvem der befinder sig på byggepladserne, hvilke bygge- og anlægsarbejder de får udført, eller om hvilke virksomheder der leverer tjenesteydelser i eller omkring bygningerne, infrastruktur eller områder, såsom rådhuse, kommunale skoler, sportsanlæg, havne eller motorveje, som de ordregivende enheder er ansvarlige for eller har direkte tilsyn med. Det bør præciseres, at forpligtelsen til at afgive de påkrævede oplysninger under alle omstændigheder påhviler hovedentreprenøren, enten på grundlag af specifikke klausuler, som den enkelte ordregivende enhed skal indarbejde i samtlige udbudsprocedurer, eller på grundlag af forpligtelser, som medlemsstaterne pålægger hovedentreprenører ved hjælp af almindeligt gældende bestemmelser.

Det bør endvidere præciseres, at betingelser for håndhævelse af, hvorvidt gældende bestemmelser inden for miljø-, social- og arbejdsmarkedslovgivning i henhold til EU-retten, national ret eller kollektive overenskomster eller i henhold til de internationale miljø-, social- og arbejdsmarkedsmæssige lovbestemmelser, der er nævnt i dette direktiv, forudsat at sådanne regler og deres anvendelse er i overensstemmelse med EU-retten, overholdes, finder anvendelse for så vidt en medlemsstats nationale lovgivning foreskriver en mekanisme for solidarisk hæftelse mellem underentreprenører og hovedentreprenøren. Endvidere bør det udtrykkeligt angives, at medlemsstaterne bør have mulighed for at gå videre og eksempelvis udvide gennemsigtighedsforpligtelserne, muliggøre direkte betaling til underentreprenører eller sætte ordregivende myndigheder i stand til eller pålægge dem at kontrollere, at underentreprenørerne ikke befinder sig i nogen af de situationer, der kunne begrunde en udelukkelse af økonomiske aktører. Hvis sådanne foranstaltninger finder anvendelse på underentreprenører, bør der sikres overensstemmelse med de bestemmelser, der gælder for hovedentreprenører, så tilstedeværelsen af obligatoriske udelukkelsesgrunde følges op af et krav om, at hovedentreprenøren erstatter den pågældende underentreprenør. Viser en sådan kontrol, at der er tale om ikkeobligatoriske udelukkelsesgrunde, bør det præciseres, at de ordregivende myndigheder har mulighed for at kræve en udskiftning. Det bør dog udtrykkeligt fastsættes, at de ordregivende myndigheder kan forpligtes til at kræve en udskiftning af den pågældende underentreprenør, hvis det ville være obligatorisk at udelukke hovedentreprenører i sådanne tilfælde.

Endvidere bør det udtrykkeligt fastsættes, at det fortsat står medlemsstaterne frit for at fastsætte strengere ansvarsregler i henhold til national lovgivning eller til i henhold til national lovgivning at gå videre med direkte betalinger til underentreprenører.

(111)

I betragtning af de igangværende drøftelser om horisontale bestemmelser vedrørende forbindelser med tredjelande i forbindelse med offentlige udbud er det hensigtsmæssigt i en overgangsperiode at opretholde status quo for den ordning, der er gældende i forsyningssektoren i henhold til artikel 58 og 59 i direktiv 2004/17/EF. Disse bestemmelser bør derfor bibeholdes uden ændringer, herunder bestemmelsen om vedtagelse af gennemførelsesretsakter, når EU-virksomheder har vanskeligheder ved at få adgang til tredjelandsmarkeder. Under disse omstændigheder bør disse gennemførelsesretsakter fortsat vedtages af Rådet.

(112)

Der bør mindes om, at Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 (26) finder anvendelse på beregningen af fristerne i dette direktiv.

(113)

De betingelser, hvorunder ændringer af en kontrakt under gennemførelsen kræver en ny udbudsprocedure, skal fastlægges under hensyntagen til EU-Domstolens relevante retspraksis. Der kræves en ny udbudsprocedure ved væsentlige ændringer af den oprindelige kontrakt, navnlig omfanget og indholdet af parternes gensidige rettigheder og forpligtelser, herunder fordelingen af intellektuelle ejendomsrettigheder. Sådanne ændringer tilkendegiver parternes hensigt om at genforhandle grundlæggende vilkår eller betingelser i kontrakten. Dette gælder navnlig, hvis de ændrede betingelser ville have påvirket resultatet af proceduren, hvis de havde været en del af den oprindelige procedure.

Ændringer af en kontrakt, der medfører en mindre ændring af kontraktværdien op til en vis værdi, bør altid være mulige, uden at det er nødvendigt at gennemføre en ny udbudsprocedure. Med henblik på dette og for at sikre retssikkerheden bør dette direktiv fastsætte »de minimis«-tærskler, under hvilke en ny udbudsprocedure ikke er nødvendig. Det bør være muligt at ændre kontrakten over disse tærskler uden at skulle gennemføre en ny udbudsprocedure, hvis ændringerne overholder de relevante betingelser i dette direktiv.

(114)

De ordregivende enheder kan komme i den situation, at der bliver behov for yderligere varer eller tjenesteydelser. I sådanne tilfælde kan en ændring af den oprindelige kontrakt uden en ny udbudsprocedure være berettiget, navnlig hvis de nye leverancer enten gør det ud for en delvis erstatning eller en udvidelse af eksisterende tjenesteydelser, varer eller anlæg, hvis et leverandørskifte ville gøre det nødvendigt for den ordregivende enhed at anskaffe varer, bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, som på grund af en forskel i teknisk beskaffenhed ville medføre uforenelighed eller uforholdsmæssigt store tekniske vanskeligheder ved drift og vedligeholdelse.

(115)

Ordregivende enheder kan blive berørt af ydre omstændigheder, som de ikke kunne forudse, da de tildelte kontrakten, navnlig når gennemførelsen af kontrakten omfatter en længere periode. I dette tilfælde er en vis grad af fleksibilitet nødvendig for at tilpasse kontrakten til disse omstændigheder uden en ny udbudsprocedure. Ved uforudsete omstændigheder forstås omstændigheder, der ikke kunne forudses trods den ordregivende enheds rimeligt omhyggelige forberedelse af den oprindelige tildeling under hensyntagen til dennes tilgængelige midler, det specifikke projekts art og karakteristika, god praksis på området og behovet for at sikre et passende forhold mellem ressourceanvendelse ved udformning af kontrakten og dens forventede værdi.

Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor en ændring resulterer i en ændring af indkøbets karakter som helhed, f.eks. ved at erstatte de indkøbte bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser med noget helt andet eller ved grundlæggende at ændre indkøbstypen, idet der i en sådan situation kan antages en hypotetisk påvirkning af resultatet.

(116)

I overensstemmelse med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed bør den valgte tilbudsgiver ikke erstattes med en anden økonomisk aktør uden fornyelse af konkurrencen, f.eks. hvis en kontrakt bringes til ophør på grund af mangler ved gennemførelsen. Den valgte tilbudsgiver, som gennemfører kontrakten, bør dog gennemgå visse strukturændringer under gennemførelsen af kontrakten, f.eks. intern omorganisering, overtagelse, fusion, opkøb eller insolvens, især hvis kontrakten er tildelt flere end én virksomhed. Sådanne strukturændringer bør ikke automatisk nødvendiggøre nye udbudsprocedurer for alle de kontrakter, som den pågældende tilbudsgiver gennemfører.

(117)

Ordregivende enheder bør i de enkelte kontrakter selv have mulighed for at fastlægge bestemmelser om ændringer i form af revisions- eller optionsklausuler, men sådanne klausuler bør ikke give dem ubegrænsede beføjelser. Dette direktiv bør derfor fastlægge, i hvilket omfang ændringer kan være omfattet af den oprindelige kontrakt. Det bør således præciseres, at tilstrækkeligt tydelige revisions- eller optionsklausuler f.eks. kan give anledning til prisindeksering eller sikre, at f.eks. kommunikationsudstyr, der leveres over en given periode, fortsat er egnet, også i tilfælde af skiftende kommunikationsprotokoller eller andre teknologiske ændringer. Det bør også være muligt under tilstrækkeligt klare klausuler at kunne få tilpasset en kontrakt, hvis dette bliver nødvendigt på grund af tekniske vanskeligheder, der er opstået under drift eller vedligeholdelse. Endelig bør der mindes om, at kontrakter f.eks. kan omfatte såvel almindelig vedligeholdelse som ekstraordinære vedligeholdelsesforanstaltninger, der kan blive nødvendige for at sikre fortsættelse af en offentlig tjenesteydelse.

(118)

Ordregivende myndigheder bliver af og til stillet over for omstændigheder, der kræver, at offentlige kontrakter bringes til ophør før tiden for at overholde forpligtelser, der følger af EU-retten på området for offentlige udbud. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at ordregivende enheder på de betingelser, der er fastsat i national lovgivning, har mulighed for at bringe en offentlig kontrakt til ophør i dens løbetid, hvis det kræves i EU-retten.

(119)

Resultaterne af Kommissionens arbejdsdokument af 27. juni 2011 med titlen »Evalueringsrapport: Indvirkningen og effektiviteten af EU's lovgivning om offentlige udbud« tyder på, at udelukkelsen af visse tjenesteydelser fra det fulde anvendelsesområde for direktiv 2004/17/EF bør revideres. Som følge heraf bør nærværende direktivs fulde anvendelse udvides til en række tjenesteydelser.

(120)

Visse kategorier af tjenesteydelser har fortsat en begrænset grænseoverskridende dimension i kraft af deres art, især de tjenesteydelser, der kan betegnes som personlige tjenesteydelser som f.eks. visse tjenesteydelser på social-, uddannelses- og sundhedsområdet. Disse tjenesteydelser leveres inden for særlige rammer, der varierer betydeligt mellem medlemsstaterne på grund af forskellige kulturelle traditioner. Der bør derfor oprettes en særlig ordning for kontrakter vedrørende disse tjenesteydelser med en højere tærskel end den, der gælder for andre tjenesteydelser.

I forbindelse med indkøb i disse sektorer er personlige tjenesteydelser, der har en værdi under denne tærskel, typisk ikke af interesse for leverandører fra andre medlemsstater, medmindre der er konkrete indikationer for det modsatte, som f.eks. EU-finansiering af grænseoverskridende projekter.

Kontrakter vedrørende personlige tjenesteydelser over denne tærskel skal være gennemsigtige på EU-plan. Under hensyntagen til vigtigheden af den kulturelle sammenhæng og disse tjenesteydelsers følsomhed bør medlemsstaterne i vid udstrækning frit kunne tilrettelægge udvælgelsen af tjenesteydere på den måde, de finder passende. Direktivets regler bør tage højde for dette krav og kun kræve overholdelse af de grundlæggende principper om gennemsigtighed og ligebehandling, idet det sikres, at ordregivende enheder kan anvende særlige kvalitetskriterier ved udvælgelsen af tjenesteydere, som f.eks. de kriterier, der er fastlagt i den frivillige europæiske kvalitetsramme for sociale tjenesteydelser, der er offentliggjort af Udvalget for Social Beskyttelse. Ved fastlæggelsen af de procedurer, der skal anvendes i forbindelse med tildeling af kontrakter vedrørende tjenesteydelser til personer, bør medlemsstaterne tage hensyn til artikel 14 i TEUF og protokol nr. 26. Medlemsstaterne bør i den forbindelse også stræbe efter at forenkle og lette den administrative byrde for de ordregivende enheder og de økonomiske aktører. Det bør præciseres, at dette også kan betyde, at der skal anvendes regler, som gælder for tjenesteydelseskontrakter, der ikke er omfattet af den særlige ordning.

Medlemsstater og ordregivende enheder kan selv levere disse ydelser eller tilrettelægge sociale tjenesteydelser på en måde, der ikke omfatter indgåelse af offentlige kontrakter, f.eks. ved blot at finansiere sådanne tjenesteydelser eller udstede licens eller godkendelse til alle økonomiske aktører, der opfylder de betingelser, som den ordregivende enhed på forhånd har fastlagt, uden grænser eller kvoter, såfremt et sådant system sikrer tilstrækkelig bekendtgørelse og overholder principperne om gennemsigtighed og ikkeforskelsbehandling.

(121)

Ligeledes tilbydes hotel- og restaurationstjenesteydelser typisk kun af aktører på det bestemte sted, hvor disse tjenesteydelser leveres, og har dermed også en begrænset grænseoverskridende dimension. De bør derfor kun være omfattet af den lempelige ordning, fra en tærskelværdi på 1 000 000 EUR. Store hotel- og restaurationstjenesteydelseskontrakter, der ligger over denne tærskelværdi, kan være interessante for forskellige økonomiske aktører såsom rejsebureauer og andre formidlere, også på tværs af grænserne.

(122)

På tilsvarende vis vedrører visse juridiske tjenesteydelser udelukkende spørgsmål inden for national lovgivning og tilbydes derfor typisk kun af aktører beliggende i den berørte medlemsstat, hvorfor disse tjenesteydelser også har en begrænset grænseoverskridende dimension. De bør derfor kun være omfattet af den lempelige ordning, fra en tærskelværdi på 1 000 000 EUR. Store kontrakter vedrørende juridiske tjenesteydelser over denne tærskel kan være af interesse for forskellige økonomiske aktører såsom internationale advokatfirmaer, også på grænseoverskridende grundlag, navnlig hvis de omfatter juridiske spørgsmål, der udspringer af eller har baggrund i EU-ret eller anden international ret eller vedrører mere end ét land.

(123)

Erfaringen har vist, at en række andre tjenesteydelser, f.eks. rednings-, brandsluknings- og fængselstjenester, normalt kun har en vis grænseoverskridende interesse fra det øjeblik, hvor de når en tilstrækkelig kritisk masse i kraft af deres relativt høje værdi. For så vidt som de ikke er udelukket fra dette direktivs anvendelsesområde, bør de medtages i den lempelige ordning. I den udstrækning leveringen faktisk er baseret på kontrakter, vil andre kategorier af tjenesteydelser såsom efterforsknings- og sikkerhedstjenesteydelser normalt sandsynligvis kun være af grænseoverskridende interesse fra en tærskel på 1 000 000 EUR, og de bør derfor kun da være omfattet af den lempelige ordning.

(124)

Med henblik på at sikre kontinuiteten af de offentlige tjenesteydelser bør dette direktiv give mulighed for, at deltagelse i udbudsprocedurer for visse tjenesteydelser på sundheds-, social- og kulturområdet forbeholdes organisationer, der bygger på medarbejderejerskab eller aktiv medarbejderdeltagelse i deres ledelse og for eksisterende organisationers vedkommende, såsom kooperativer, til at deltage i leveringen af disse tjenesteydelser til slutbrugerne. Denne bestemmelse er udelukkende forbeholdt visse tjenesteydelser inden for sundheds- og socialvæsenet samt tilknyttede tjenesteydelser, visse tjenesteydelser inden for uddannelse, biblioteker, arkiver, museer og andre kulturelle tjenesteydelser, sportstjenesteydelser og tjenesteydelser til private husstande, og har ikke til formål at omfatte nogen af de udelukkelser, der i øvrigt gælder i dette direktiv. Sådanne tjenesteydelser bør alene være omfattet af den lempelige ordning.

(125)

Det er hensigtsmæssigt at identificere disse tjenesteydelser ved henvisning til de specifikke positioner i det fælles glossar for offentlige kontrakter (CPV) som vedtaget ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2195/2002 (27), der er en hierarkisk struktureret nomenklatur opdelt i afdelinger, grupper, klasser, kategorier og underkategorier. Med henblik på at undgå juridisk usikkerhed bør det præciseres, at henvisning til en afdeling ikke implicit indebærer henvisning til en underafdeling herunder. En sådan samlet dækning bør i stedet angives eksplicit ved at nævne alle de relevante positioner, hvis relevant som en række koder.

(126)

Projektkonkurrencer er traditionelt oftest blevet anvendt på områderne fysisk planlægning, arkitektur, ingeniørarbejde og databehandling. Der bør dog mindes om, at dette fleksible instrument også kan anvendes til andre formål, og at det kan fastsættes, at de efterfølgende tjenesteydelseskontrakter vil blive tildelt vinderen eller en af vinderne af projektkonkurrencen gennem udbud med forhandling uden offentliggørelse.

(127)

Evaluering har vist, at der i høj grad stadig er mulighed for forbedring af anvendelsen af EU-reglerne om offentlige udbud. Med henblik på en mere effektiv og konsekvent anvendelse af reglerne er det nødvendigt at få et godt overblik over de eventuelle strukturelle problemer og generelle mønstre i de nationale politikker for offentlige udbud for at løse eventuelle problemer mere målrettet. Dette overblik bør opnås gennem passende overvågning, hvis resultater regelmæssigt bør offentliggøres med henblik på at muliggøre en oplyst debat om mulige forbedringer af udbudsregler og -praksis. At få så godt et overblik vil også kunne give indblik i anvendelsen af regler om offentlige udbud i forbindelse med gennemførelsen af projekter, som Unionen er med til at finansiere. Medlemsstaterne bør fortsat frit kunne beslutte, hvordan denne overvågning bør foretages i praksis, og af hvem; i forbindelse hermed bør de også fortsat frit kunne beslutte, om overvågningen bør bygge på stikprøvebaseret efterfølgende kontrol eller på systematisk forudgående kontrol af offentlige udbudsprocedurer, som er omfattet af dette direktiv. Det bør være muligt at gøre de relevante organer opmærksomme på potentielle problemer; dette bør ikke nødvendigvis kræve, at de, der har foretaget overvågningen, har søgsmålskompetence ved domstolene.

Bedre vejledning, information og støtte til ordregivende enheder og økonomiske aktører kan i høj grad også bidrage til at øge effektiviteten af offentlige udbud gennem bedre viden, øget retssikkerhed og professionalisering af udbudspraksis. En sådan vejledning bør stilles til rådighed for ordregivende enheder og økonomiske aktører, når det forekommer at være nødvendigt for at fremme korrekt anvendelse af reglerne. Den vejledning, der skal gives, kan omfatte alle spørgsmål, der er relevante for offentlige udbud, såsom indkøbsplanlægning, procedurer, valg af teknikker og instrumenter samt god praksis for proceduregennemførelse. Med hensyn til juridiske spørgsmål bør vejledningen ikke nødvendigvis omfatte en fuldstændig juridisk analyse af de pågældende spørgsmål; den kan begrænses til en generel angivelse af de elementer, som bør tages i betragtning i den efterfølgende nærmere analyse af spørgsmålene, for eksempel ved at pege på retspraksis, der kan være relevant, eller på vejledende noter eller andre kilder, hvor det pågældende specifikke spørgsmål er gennemgået.

(128)

Direktiv 92/13/EØF fastsætter, at der skal være adgang til visse klageprocedurer, i det mindste for personer, der har eller har haft interesse i at få tildelt en bestemt ordre, og som har lidt eller vil kunne lide skade som følge af en påstået overtrædelse af EU-retten på området offentlige udbud eller de nationale regler til gennemførelse af denne lovgivning. Disse klageprocedurer bør ikke berøres af dette direktiv. Imidlertid har borgere, berørte interessenter, hvad enten de er organiserede eller ej, og andre personer eller organer, der ikke har adgang til klageprocedurer i henhold til direktiv 92/13/EØF, som skatteydere en legitim interesse i sunde udbudsprocedurer. De bør derfor have mulighed for at angive mulige overtrædelser af dette direktiv til en kompetent myndighed eller struktur på anden måde end gennem klageordningen i henhold til direktiv 92/13/EØF, og uden at det nødvendigvis indebærer, at de får søgsmålskompetence ved domstolene. For at undgå at duplikere eksisterende myndigheder eller strukturer bør medlemsstaterne kunne foreskrive henvendelse til generelle overvågningsmyndigheder eller -strukturer, sektortilsynsorganer, lokale tilsynsorganer, konkurrencemyndigheder, en ombudsmand eller nationale revisionsmyndigheder.

(129)

For at udnytte potentialet i offentlige udbud fuldt ud med henblik på at nå målene i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst vil miljømæssige, sociale og innovative udbud også skulle spille en rolle. Det er derfor vigtigt at få et overblik over udviklingen inden for strategiske udbud for at være velorienteret om de generelle tendenser på overordnet plan på dette område. Allerede udarbejdede relevante rapporter kan naturligvis også anvendes i denne sammenhæng.

(130)

I betragtning af SMV'ers potentiale med hensyn til jobskabelse, vækst og innovation er det vigtigt at tilskynde til, at de deltager i offentlige udbud, både gennem passende bestemmelser i dette direktiv og gennem initiativer på nationalt plan. De nye bestemmelser i dette direktiv bør bidrage til bedre resultater, hvormed der menes SMV'ers andel af den samlede værdi af de tildelte kontrakter. Det er ikke hensigtsmæssigt at pålægge obligatoriske resultatandele, men nationale initiativer til fremme af SMV'ers deltagelse bør følges nøje på grund af vigtigheden heraf.

(131)

Der er allerede etableret en række procedurer og arbejdsmetoder for Kommissionens kommunikation og kontakter med medlemsstaterne, såsom kommunikation og kontakter vedrørende procedurerne i artikel 258 og 260 i TEUF, problemløsningsnettet for det indre marked (Solvit) og EU Pilot, som ikke ændres ved dette direktiv. De bør imidlertid suppleres ved, at der udpeges et enkelt kontaktpunkt i hver medlemsstat for samarbejdet med Kommissionen, som skal fungere som det eneste kontaktpunkt for spørgsmål vedrørende offentlige udbud i den pågældende medlemsstat. Denne funktion kan varetages af personer eller strukturer, der allerede er i regelmæssig kontakt med Kommissionen om spørgsmål vedrørende offentlige udbud, såsom de nationale kontaktpunkter, medlemmerne af Det Rådgivende Udvalg for Offentlige Udbud, medlemmerne af udbudsnetværket eller de nationale koordinerende instanser.

(132)

Sporbarhed og gennemsigtighed i beslutningstagningen i forbindelse med udbudsprocedurer er afgørende for at sikre sunde procedurer, herunder effektivt at bekæmpe korruption og svig. Ordregivende myndigheder bør derfor beholde kopier af indgåede kontrakter på store beløb for at kunne give interesserede parter indsigt i disse dokumenter i overensstemmelse med de gældende regler om aktindsigt. Desuden bør ordregivende enheder dokumentere væsentlige elementer og beslutninger i forbindelse med de enkelte udbudsprocedurer i en udbudsrapport. For at begrænse den administrative byrde i videst muligt omfang bør det være tilladt, at udbudsrapporten henviser til oplysninger, som allerede findes i den relevante bekendtgørelse om indgåede kontrakter. De elektroniske systemer til offentliggørelse af disse bekendtgørelser, der forvaltes af Kommissionen, bør også forbedres med henblik på at lette dataregistrering og samtidig gøre det lettere at udtrække samlede rapporter og udveksle data mellem systemerne.

(133)

Ud fra et ønske om administrativ forenkling og for at lette byrden for medlemsstaterne bør Kommissionen regelmæssigt undersøge, om kvaliteten og fuldstændigheden af oplysningerne i de bekendtgørelser, der offentliggøres i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer, er tilstrækkelig til at gøre det muligt for Kommissionen at trække de statistiske oplysninger ud, som medlemsstaterne ellers ville skulle indsende.

(134)

Der er behov for et effektivt administrativt samarbejde til udveksling af de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af tildelingsprocedurer i grænseoverskridende situationer, navnlig med hensyn til kontrol af udelukkelsesgrunde og udvælgelseskriterier og anvendelse af kvalitets- og miljøstandarder. Informationssystemet for det indre marked (IMI), som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 (28), kan være et nyttigt elektronisk middel til at fremme og styrke det administrative samarbejde, idet det håndterer udvekslingen af oplysninger på grundlag af enkle og ensartede procedurer og overvinder sprogbarriererne. Det bør derfor hurtigst muligt iværksættes et pilotprojekt for at egnetheden af, at IMI udvides til at omfatte udvekslingen af oplysninger i henhold til dette direktiv.

(135)

For at sikre tilpasning til hurtige tekniske, økonomiske og lovgivningsmæssige fremskridt bør beføjelsen til at vedtage retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF delegeres til Kommissionen med hensyn til en række ikkevæsentlige elementer i dette direktiv. Som følge af behovet for at overholde internationale aftaler bør Kommissionen have beføjelse til at ændre de tekniske procedurer for beregningen af tærskelværdier og til regelmæssigt at revidere selve tærskelværdierne; henvisninger til CPV-nomenklaturen kan ændres lovgivningsmæssigt på EU-plan, og disse ændringer skal afspejles i dette direktivs tekst; de tekniske detaljer og karakteristika for anordninger til elektronisk modtagelse bør ajourføres i forhold til den teknologiske udvikling; det er desuden nødvendigt at give Kommissionen beføjelse til at gøre visse tekniske standarder for elektronisk kommunikation obligatoriske med henblik på at sikre interoperabilitet mellem tekniske formater, processer og meddelelser i udbudsprocedurer, som gennemføres ved hjælp af elektroniske kommunikationsmidler, under hensyntagen til den teknologiske udvikling; Kommissionen bør også have beføjelse til at tilpasse listen over lovgivningsmæssige EU-retsakter, som fastsætter fælles metoder til beregning af livscyklusomkostninger; listen over internationale arbejdsmarkeds- og miljøkonventioner, listen over EU-lovgivning, hvis gennemførelse forudsætter fri adgang til et givent marked, og bilag II, som indeholder en liste over retsakter, der skal tages i betragtning, når eksistensen af særlige eller eksklusive rettigheder vurderes, bør hurtigt tilpasses, så listerne omfatter de foranstaltninger, der vedtages for hver sektor. For at opfylde dette behov bør Kommissionen have beføjelse til at ajourføre listerne. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(136)

Kommissionen bør i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv høre de nødvendige grupper af eksperter inden for e-udbud for at sikre en velafbalanceret sammensætning af de vigtigste interessentgrupper.

(137)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv hvad angår proceduren for fremsendelse og offentliggørelse af data, jf. bilag IX, procedurerne for udformning og overførsel af udbudsbekendtgørelser og standardformularerne for offentliggørelse af udbudsbekendtgørelser bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (29).

(138)

Rådgivningsproceduren bør anvendes til vedtagelse af gennemførelsesretsakterne vedrørende standardformularerne for offentliggørelse af udbudsbekendtgørelser, der ikke har finansiel indvirkning eller indvirkning på arten og omfanget af forpligtelser, der følger af dette direktiv. Disse retsakter har derimod alene et administrativt formål og fremmer anvendelsen af de regler, der fastsættes ved dette direktiv.

Om en bestemt aktivitet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår på markeder med fri adgang, bør desuden afgøres under betingelser, der sikrer ensartede betingelser for gennemførelse af denne bestemmelse. Gennemførelsesbeføjelser bør derfor tillægges Kommissionen også hvad angår de nærmere bestemmelser vedrørende gennemførelsen af den procedure, der er omhandlet i artikel 35 i dette direktiv, med henblik på at fastlægge, om artikel 34 i dette direktiv og selve gennemførelsesretsakterne finder anvendelse. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. Rådgivningsproceduren bør anvendes til vedtagelse af disse gennemførelsesretsakter.

(139)

Kommissionen bør vurdere virkningerne på det indre marked som følge af anvendelsen af tærskelværdierne og rapportere herom til Europa-Parlamentet og Rådet. Den bør i den forbindelse tage hensyn til faktorer som f.eks. niveauet af grænseoverskridende offentlige udbud, SMV'ers deltagelse, transaktionsomkostninger og afvejning af cost-benefit.

I overensstemmelse med artikel XXII, stk. 7, i GPA-aftalen skal denne være genstand for yderligere forhandlinger tre år efter dens ikrafttræden og derefter regelmæssigt. I den forbindelse bør det hensigtsmæssige i tærsklerne vurderes under hensyntagen til virkningen af inflationen med henblik på en lang periode uden ændring af tærsklerne i GPA-aftalen; i tilfælde af, at tærskelværdierne ændres som følge heraf, bør Kommissionen om nødvendigt vedtage et forslag til en retsakt om ændring af de tærskelværdier, der er fastsat i dette direktiv.

(140)

Målet for dette direktiv, nemlig samordning af love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne for visse procedurer for offentlige udbud, kan ikke i tilstrækkelig grad nås af medlemsstaterne men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(141)

Direktiv 2004/17/EF bør ophæves.

(142)

I overensstemmelse med medlemsstaternes og Kommissionens fælles politiske erklæring om forklarende dokumenter af 28. september 2011 har medlemsstaterne forpligtet sig til i berettigede tilfælde at lade meddelelsen om deres gennemførelsesbestemmelser ledsage af et eller flere dokumenter, som forklarer forholdet mellem komponenterne i et direktiv og de tilsvarende dele af de nationale gennemførelsesinstrumenter. Hvad angår dette direktiv finder lovgiveren, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget —

AFSNIT I:

KAPITEL I

Artikel 1:

Artikel 2:

Artikel 3:

Artikel 4:

Artikel 5:

Artikel 6:

KAPITEL II:

Artikel 7:

Artikel 8:

Artikel 9:

Artikel 10:

Artikel 11:

Artikel 12:

Artikel 13:

Artikel 14:

KAPITEL III:

AFDELING 1:

Artikel 15:

Artikel 16:

Artikel 17:

AFDELING 2:

Underafdeling 1:

Artikel 18:

Artikel 19:

Artikel 20:

Artikel 21:

Artikel 22:

Artikel 23:

Underafdeling 2:

Artikel 24:

Artikel 25:

Artikel 26:

Artikel 27:

Underafdeling 3:

Artikel 28:

Artikel 29:

Artikel 30:

Artikel 31:

Underafdeling 4:

Artikel 32:

Artikel 33:

Underafdeling 5:

Artikel 34:

Artikel 35:

KAPITEL IV:

Artikel 36:

Artikel 37:

Artikel 38:

Artikel 39:

Artikel 40:

Artikel 41:

Artikel 42:

AFSNIT II:

KAPITEL I:

Artikel 43:

Artikel 44:

Artikel 45:

Artikel 46:

Artikel 47:

Artikel 48:

Artikel 49:

Artikel 50:

KAPITEL II:

Artikel 51:

Artikel 52:

Artikel 53:

Artikel 54:

Artikel 55:

Artikel 56:

Artikel 57:

KAPITEL III:

Afdeling 1:

Artikel 58:

Artikel 59:

Artikel 60:

Artikel 61:

Artikel 62:

Artikel 63:

Artikel 64:

Artikel 65:

Artikel 66:

Afdeling 2:

Artikel 67:

Artikel 68:

Artikel 69:

Artikel 70:

Artikel 71:

Artikel 72:

Artikel 73:

Artikel 74:

Artikel 75:

Afdeling 3:

Artikel 76:

Underafdeling 1:

Artikel 77:

Artikel 78:

Artikel 79:

Artikel 80:

Artikel 81:

Underafdeling 2:

Artikel 82:

Artikel 83:

Artikel 84:

Afdeling 4:

Artikel 85:

Artikel 86:

KAPITEL IV:

Artikel 87:

Artikel 88:

Artikel 89:

Artikel 90:

AFSNIT III:

KAPITEL I:

Artikel 91:

Artikel 92:

Artikel 93:

Artikel 94:

KAPITEL II:

Artikel 95:

Artikel 96:

Artikel 97:

Artikel 98:

AFSNIT IV:

Artikel 99:

Artikel 100:

Artikel 101:

Artikel 102:

AFSNIT V:

Artikel 103:

Artikel 104:

Artikel 105:

Artikel 106:

Artikel 107:

Artikel 108:

Artikel 109:

Artikel 110:

Bilag I:

Bilag II:

Bilag III:

Bilag IV:

Bilag V:

Bilag VI del A:

Bilag VI del B:

Bilag VII:

Bilag VIII:

Bilag IX:

Bilag X:

Bilag XI:

Bilag XII:

Bilag XIII:

Bilag XIV:

Bilag XV:

Bilag XVI:

Bilag XVII:

Bilag XVIII:

Bilag XIX:

Bilag XX:

Bilag XXI:

a)

udførelse eller både projektering og udførelse af arbejder vedrørende en eller flere aktiviteter som omhandlet i bilag I

b)

udførelse eller både projektering og udførelse af bygge- og anlægsarbejde

c)

udførelse ved et hvilket som helst middel af et bygge- og anlægsarbejde, der svarer til behov angivet af den ordregivende enhed, der har bestemmende indflydelse på typen eller projekteringen af bygge- og anlægsarbejdet

a)

anskaffelse af varer og/eller tjenesteydelser for ordregivende enheder

b)

tildeling af kontrakter eller indgåelse af rammeaftaler om bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser for ordregivende enheder

a)

teknisk infrastruktur, der sætter ordregivende enheder i stand til at tildele offentlige kontrakter eller indgå rammeaftaler om bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser

b)

rådgivning om gennemførelse eller projektering af udbudsprocedurer

c)

forberedelse og forvaltning af udbudsprocedurer på vegne af den ordregivende enhed og for dennes regning

a)

de er oprettet specielt med henblik på at imødekomme almenhedens behov, dog ikke behov af industriel eller kommerciel karakter

b)

de har status som juridisk person, og

c)

de finansieres for størstedelens vedkommende af staten, regionale eller lokale myndigheder eller af andre offentligretlige organer, deres forvaltning er underlagt ledelsesmæssig kontrol af disse myndigheder eller organer, eller de har et administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan, hvor mere end halvdelen af medlemmerne udpeges af staten, regionale eller lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer.

a)

er ordregivende myndigheder eller offentlige virksomheder, og som udøver en af de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 8-14

b)

hvis de ikke er ordregivende myndigheder eller offentlige virksomheder, udøver en eller flere af de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 8-14, og råder over særlige eller eksklusive rettigheder, der er meddelt af en kompetent myndighed i en medlemsstat.

a)

besidder majoriteten af virksomhedens tegnede kapital

b)

råder over flertallet af de stemmer, som er knyttet til de kapitalandele, som virksomheden har udstedt

c)

kan udpege mere end halvdelen af medlemmerne i virksomhedens administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan.

a)

udbudsprocedurer med forudgående indkaldelse af tilbud i overensstemmelse med direktiv 2014/24/EU, direktiv 2009/81/EF, direktiv 2014/23/EU eller dette direktiv

b)

procedurer i overensstemmelse med andre EU-retsakter angivet i bilag II, som sikrer tilstrækkelig forudgående gennemsigtighed ved tildeling af tilladelser på grundlag af objektive kriterier.

a)

Kontrakten tildeles i overensstemmelse med direktiv 2014/24/EU, hvis en af de aktiviteter, der udgør kontraktens genstand, er omfattet af nærværende direktiv, og de andre aktiviteter er omfattet af direktiv 2014/24/EU.

b)

Kontrakten tildeles i overensstemmelse med nærværende direktiv, hvis en af de aktiviteter, der udgør kontraktens genstand, er omfattet af nærværende direktiv, og de andre aktiviteter er omfattet af direktiv 2014/23/EU.

c)

Kontrakten tildeles i overensstemmelse med nærværende direktiv, hvis en af de aktiviteter, der udgør kontraktens genstand, er omfattet af nærværende direktiv, og de andre aktiviteter hverken er omfattet af nærværende direktiv, direktiv 2014/24/EU eller direktiv 2014/23/EU.

a)

tilrådighedsstillelse eller drift af faste net til betjening af offentligheden i forbindelse med produktion, transport eller distribution af gas eller varme

b)

forsyning af disse net med gas eller varme.

a)

Den pågældende ordregivende enheds produktion af gas eller varme er et uundgåeligt resultat af udøvelsen af en anden aktivitet end dem, der er omhandlet i stk. 1 i denne artikel eller i artikel 9-11.

b)

Forsyningen af det offentlige net tager kun sigte på en økonomisk udnyttelse af denne produktion og svarer til højst 20 % af den ordregivende enheds omsætning beregnet som et gennemsnit over de sidste tre år, heri medregnet det løbende år.

a)

tilrådighedsstillelse eller drift af faste net til betjening af offentligheden i forbindelse med produktion, transport eller distribution af elektricitet

b)

forsyning af disse net med elektricitet.

a)

Den pågældende enheds produktion af elektricitet finder sted, fordi forbruget heraf er nødvendigt for udøvelsen af en anden aktivitet end dem, der er omhandlet i stk. 1 i denne artikel eller i artikel 8, 10 og 11.

b)

Forsyningen af det offentlige net afhænger kun af den ordregivende enheds eget forbrug og har ikke oversteget 30 % af denne ordregivende enheds samlede energiproduktion beregnet som et gennemsnit over de sidste tre år, heri medregnet det løbende år.

a)

tilrådighedsstillelse eller drift af faste net til betjening af offentligheden i forbindelse med produktion, transport eller distribution af drikkevand

b)

forsyning af disse net med drikkevand.

a)

vandbygningsprojekter, kunstvanding eller dræning, forudsat at den mængde vand, der er bestemt til drikkevandsforsyning, udgør mere end 20 % af den samlede mængde vand, der stilles til rådighed ved hjælp af de nævnte projekter eller kunstvandings- og dræningsanlæg

b)

bortledning eller rensning af spildevand.

a)

Den pågældende ordregivende enheds produktion af drikkevand finder sted, fordi forbruget heraf er nødvendigt for udøvelsen af en anden aktivitet end dem, der er omhandlet i artikel 8-11.

b)

Forsyningen af det offentlige net afhænger kun af den ordregivende enheds eget forbrug og har ikke oversteget 30 % af denne ordregivende enheds samlede produktion af drikkevand beregnet som et gennemsnit over de sidste tre år, heri medregnet det løbende år.

a)

posttjenester

b)

andre tjenester end posttjenester, hvis disse tjenester leveres af en enhed, der også leverer posttjenester som defineret i nærværende artikels stk. 2, litra b), og når betingelserne i artikel 34, stk. 1, ikke er opfyldt med hensyn til de tjenester, der falder ind under nærværende artikels stk. 2, litra b).

i)

forvaltning af kurerservice (både før og efter forsendelsen, herunder forvaltning af »mail room«-tjenester)

ii)

tjenester vedrørende postforsendelser, som ikke er omfattet af litra a), såsom uadresserede reklameforsendelser.

a)

udvinding af olie eller gas

b)

efterforskning efter eller udvinding af kul eller andet fast brændsel.

a)

414 000 EUR for vareindkøbskontrakter, tjenesteydelseskontrakter og projektkonkurrencer

b)

5 186 000 EUR for bygge- og anlægskontrakter

c)

1 000 000 EUR for tjenesteydelseskontrakter vedrørende sociale tjenesteydelser og andre specifikke tjenesteydelser anført i bilag XVII.

a)

enten den samlede faktiske værdi af lignende successive kontrakter, der er tildelt i løbet af de foregående 12 måneder eller det foregående regnskabsår, så vidt muligt korrigeret for at tage hensyn til ændringer i mængde eller værdi, der måtte ske i løbet af de 12 måneder, der følger efter indgåelsen af den oprindelige kontrakt

b)

eller den samlede anslåede værdi af de successive kontrakter, der tildeles i løbet af de 12 måneder, der følger efter den første levering, eller i løbet af regnskabsåret, hvis dette overstiger 12 måneder.

a)

for tidsbegrænsede kontrakter, hvis de løber i 12 måneder eller derunder, den samlede anslåede værdi for hele kontraktens løbetid eller, hvis løbetiden overstiger 12 måneder, den samlede værdi, inklusive den anslåede restværdi

b)

den månedlige værdi multipliceret med 48 for så vidt angår tidsubegrænsede kontrakter eller kontrakter, hvis løbetid ikke kan fastsættes nærmere.

a)

forsikringstjenesteydelser: den præmie, der skal betales, og andre former for vederlag

b)

banktjenesteydelser og andre finansielle tjenesteydelser: honorarer, provisioner, renter og andre former for vederlag

c)

kontrakter vedrørende projektering: honorarer, provisioner og andre former for vederlag.

a)

for tidsbegrænsede kontrakter, hvis de løber i 48 måneder eller derunder: den anslåede samlede værdi for hele løbetiden

b)

for tidsubegrænsede kontrakter eller kontrakter, hvis løbetid er over 48 måneder: den månedlige værdi multipliceret med 48.

a)

et juridisk instrument, hvorved der skabes folkeretlige forpligtelser, såsom en international aftale, der er indgået i overensstemmelse med traktaterne, mellem en medlemsstat og et eller flere tredjelande eller underafdelinger heraf om bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser med henblik på signatarernes fælles gennemførelse eller udnyttelse af et projekt

b)

en international organisation.

a)

erhvervelse eller leje — uanset finansieringsform — af jord, eksisterende bygninger eller anden fast ejendom eller vedrørende rettigheder hertil

b)

voldgifts- og mæglingstjenesteydelser

c)

følgende juridiske tjenesteydelser:

d)

finansielle tjenesteydelser vedrørende emission, salg, køb eller overførsel af værdipapirer eller andre finansielle instrumenter som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF (33) og operationer, der gennemføres med den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet og den europæiske stabilitetsmekanisme

e)

lån, uanset om de ydes i forbindelse med emission, salg, køb eller overførsel af værdipapirer eller andre finansielle instrumenter

f)

ansættelseskontrakter

g)

offentlig personbefordring med jernbane eller metro

h)

civilforsvar, beredskabstjenester og tjenester til forebyggelse af farer, der ydes af nonprofitorganisationer eller -sammenslutninger, og som er omfattet af CPV-koder: 75250000-3, 75251000-0, 75251100-1, 75251110-4, 75251120-7, 75252000-7, 75222000-8; 98113100-9 og 85143000-3 undtagen patienttransportambulancetjenester

i)

sendetid eller programudbud, der tildeles audiovisuelle medietjenesteudbydere eller radiomedietjenesteudbydere. Med henblik på dette litra har »medietjenesteudbyder« samme betydning som i artikel 1, stk. 1, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU (34). »Program« har samme betydning som i artikel 1, stk. 1, litra b), i nævnte direktiv, men omfatter også radioprogrammer og radioprogrammateriale. I denne bestemmelse har »programmateriale« endvidere samme betydning som »program«.

a)

kontrakter om køb af vand, som tildeles af ordregivende enheder, der udøver en eller flere af de i artikel 10, stk. 1, omhandlede aktiviteter vedrørende drikkevand

b)

kontrakter, der tildeles af ordregivende enheder, som selv er aktive i energisektoren ved at udøve en af de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, artikel 9, stk. 1, eller artikel 14, vedrørende forsyning af:

a)

kontrakter, der falder ind under anvendelsesområdet for direktiv 2009/81/EF

b)

kontrakter, som direktiv 2009/81/EF ikke finder anvendelse på, jf. nævnte direktivs artikel 8, 12 og 13.

a)

hvis dele af en given kontrakt er omfattet af artikel 346 i TEUF, kan kontrakten tildeles, uden at dette direktiv anvendes, forudsat at tildelingen af en enkelt kontrakt er berettiget af objektive grunde

b)

hvis dele af en given kontrakt er omfattet af direktiv 2009/81/EF, kan kontrakten tildeles i overensstemmelse med nævnte direktiv, forudsat at tildelingen af en enkelt kontrakt er berettiget af objektive grunde. Dette litra berører ikke de tærskelværdier og udelukkelser, der er omhandlet i nævnte direktiv.

a)

omfattet af direktiv 2009/81/EF eller

b)

omfattet af artikel 346 i TEUF,

a)

en international aftale eller overenskomst, der er indgået i overensstemmelse med traktaterne, mellem en medlemsstat og et eller flere tredjelande eller underafdelinger heraf om bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser med henblik på signatarernes fælles gennemførelse eller udnyttelse af et projekt

b)

en international aftale eller overenskomst, der er indgået i forbindelse med troppestationering, når aftalen vedrører virksomheder i en medlemsstat eller i et tredjeland

c)

en international organisation.

a)

Den ordregivende myndighed udøver en kontrol over den juridiske person, som svarer til den, som myndigheden udøver over sine egne tjenestegrene.

b)

Mere end 80 % af den kontrollerede juridiske persons aktiviteter varetages i form af udførelse af opgaver, som den kontrollerende ordregivende myndighed eller andre juridiske personer, der kontrolleres af den ordregivende myndighed, har overdraget den.

c)

Der er ingen direkte privat kapitalandel i den kontrollerede juridiske person med undtagelse af ikkekontrollerende eller ikkeblokerende former for private kapitalandele krævet i henhold til nationale lovbestemmelser, jf. traktaterne, som ikke udøver en afgørende indflydelse på den kontrollerede juridiske person.

a)

Den ordregivende myndighed udøver sammen med andre ordregivende myndigheder en kontrol over denne juridiske person, som svarer til den, som de udøver over deres egne tjenestegrene

b)

Mere end 80 % af den juridiske persons aktiviteter varetages i form af udførelse af opgaver, som de kontrollerende ordregivende myndigheder eller andre juridiske personer, der kontrolleres af de samme ordregivende myndigheder, har overdraget den, og

c)

Der er ingen direkte privat kapitalandel i den kontrollerede juridiske person med undtagelse af ikkekontrollerende eller ikkeblokerende former for private kapitalandele krævet i henhold til nationale lovbestemmelser, jf. traktaterne, som ikke udøver en afgørende indflydelse på den kontrollerede juridiske person.

i)

Den kontrollerede juridiske persons beslutningstagende organer er sammensat af repræsentanter for alle de deltagende ordregivende myndigheder. De enkelte repræsentanter kan repræsentere flere af eller alle de deltagende ordregivende myndigheder

ii)

De ordregivende myndigheder kan sammen udøve bestemmende indflydelse over de strategiske målsætninger og væsentlige beslutninger, der træffes af den kontrollerede juridiske person, og

iii)

Den kontrollerede juridiske person forfølger ikke en interesse, der er i modstrid med de kontrollerende ordregivende myndigheders interesser.

a)

Kontrakten etablerer eller gennemfører et samarbejde mellem de deltagende ordregivende myndigheder med det formål at sikre, at de offentlige tjenester, som de skal udøve, leveres med henblik på at opfylde mål, som de er fælles om

b)

Gennemførelsen af dette samarbejde er udelukkende styret af hensyn til offentlige interesser, og

c)

De deltagende ordregivende myndigheder udfører på det åbne marked mindre end 20 % af de aktiviteter, der berøres af samarbejdet.

a)

den ordregivende enhed eventuelt direkte eller indirekte udøver bestemmende indflydelse på, eller

b)

eventuelt udøver bestemmende indflydelse på den ordregivende enhed eller

c)

sammen med den ordregivende enhed er underkastet en anden virksomheds bestemmende indflydelse som følge af ejerforhold, kapitalindskud eller de for virksomheden gældende regler.

a)

som en ordregivende enhed tildeler en tilknyttet virksomhed, eller

b)

der af et joint venture udelukkende bestående af flere ordregivende enheder med henblik på udøvelse af de i artikel 8-14 omhandlede former for virksomhed tildeles en virksomhed, der er tilknyttet en af disse ordregivende enheder.

a)

tjenesteydelseskontrakter, hvis mindst 80 % af den tilknyttede virksomheds gennemsnitlige samlede omsætning i løbet af de seneste tre år under hensyn til alle tjenesteydelser, som denne virksomhed har leveret, hidrører fra leveringen af tjenesteydelser til de den ordregivende enhed eller andre virksomheder, som den er tilknyttet

b)

vareindkøbskontrakter, hvis mindst 80 % af den tilknyttede virksomheds gennemsnitlige samlede omsætning under hensyn til alle varer, som denne virksomhed har leveret i løbet af de seneste tre år, hidrører fra leveringen af varer til de den ordregivende enhed eller andre virksomheder, som den er tilknyttet

c)

bygge- og anlægskontrakter, hvis mindst 80 % af den tilknyttede virksomheds gennemsnitlige samlede omsætning under hensyn til alle bygge- og anlægsarbejder, som denne virksomhed har leveret i løbet af de seneste tre år, hidrører fra leveringen af bygge- og anlægsarbejder til de den ordregivende enhed eller andre virksomheder, som den er tilknyttet.

a)

et joint venture udelukkende bestående af et antal ordregivende enheder med henblik på udøvelse af de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 8-14, til en af disse ordregivende enheder, eller

b)

en ordregivende enhed til et sådant joint venture, som den er en del af.

a)

de involverede virksomheders eller joint ventures' navn

b)

de pågældende kontrakters art og værdi

c)

alle de oplysninger, som Kommissionen finder nødvendige for at godtgøre, at forholdet mellem den virksomhed eller det joint venture, som kontrakterne tildeles, og den ordregivende enhed opfylder kravene i artikel 29 eller 30.

a)

udbyttet tilhører udelukkende den ordregivende enhed til brug for egen virksomhed

b)

tjenesteydelsen betales i fuldt omfang af den ordregivende enhed.

a)

overholder principperne om ikkeforskelsbehandling og konkurrenceprægede udbud ved tildeling af vareindkøbskontrakter, bygge- og anlægskontrakter og tjenesteydelseskontrakter, navnlig hvad angår de oplysninger om deres hensigter om indgåelse af kontrakter, som de stiller til de økonomiske aktørers rådighed

b)

meddeler Kommissionen oplysninger om deres tildeling af kontrakter på betingelserne i Kommissionens beslutning 93/327/EØF (37).

a)

Kommissionen har inden for den periode, der er fastsat i bilag IV, vedtaget den gennemførelsesretsakt, i hvilken det fastslås, at artikel 34, stk. 1, finder anvendelse.

b)

Kommissionen har inden for den periode, der er fastsat i bilag IV, ikke vedtaget gennemførelsesretsakten.

a)

offentliggørelse til underretning i Den Europæiske Unions Tidende af datoen, hvor den periode, der er angivet i bilag IV, punkt 1, begynder og slutter, herunder de enhver forlængelse eller suspension af fristerne, jf. nævnte bilag

b)

offentliggørelse af afgørelsen om den eventuelle anvendelse af artikel 34, stk. 1, i overensstemmelse med denne artikels stk. 3, andet afsnit, litra b)

c)

gennemførelsesbestemmelser vedrørende form, indhold og andre enkeltheder i forbindelse med de anmodninger, der indgives i henhold til stk. 1.

a)

På grund af udbuddets særlige art ville brug af elektroniske kommunikationsmidler kræve særlige værktøjer, anordninger eller filformater, som ikke er almindeligt tilgængelige eller understøttes af almindeligt tilgængelige programmer.

b)

De programmer, der understøtter filformater, som er egnede til beskrivelsen af tilbuddene, anvender filformater, som ikke kan behandles af andre åbne eller almindeligt tilgængelige programmer, eller er omfattet af en licensordning og kan ikke downloades eller fjernanvendes af den ordregivende enhed.

c)

Brug af elektronisk kommunikation ville kræve særligt kontorudstyr, som ikke er almindeligt tilgængeligt for ordregivende enheder.

d)

Udbudsdokumenterne kræver indgivelse af fysiske modeller eller skalamodeller, der ikke kan fremsendes ved anvendelse af elektroniske midler.

a)

vederlagsfrit giver ubegrænset og fuld direkte, elektronisk adgang til disse værktøjer og anordninger fra datoen for offentliggørelsen af bekendtgørelsen i henhold til bilag IX eller fra datoen for afsendelsen af opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen. Teksten i bekendtgørelsen eller opfordringen skal indeholde den internetadresse, hvor disse værktøjer og anordninger er tilgængelige

b)

sikrer, at tilbudsgivere, der ikke har adgang til de pågældende værktøjer og anordninger eller ikke kan opnå det inden for de relevante frister, forudsat at den manglende adgang ikke kan tilskrives den pågældende tilbudsgiver, kan få adgang til udbudsproceduren ved brug af foreløbige tokens, som vederlagsfrit stilles til rådighed online eller

c)

støtter en alternativ kanal til elektronisk indgivelse af tilbud.

a)

Oplysninger om de specifikationer, der er nødvendige for elektronisk afgivelse af tilbud og elektronisk indgivelse af ansøgninger om deltagelse, herunder kryptering og tidsstempling, skal være tilgængelige for de berørte parter.

b)

Medlemsstater eller ordregivende enheder, der handler inden for en overordnet ramme opstillet af den berørte medlemsstat, skal angive det sikkerhedsniveau, som er nødvendigt for de elektroniske kommunikationsmidler, der skal bruges i de forskellige faser af den pågældende udbudsprocedure. Niveauet skal stå i forhold til de tilknyttede risici.

c)

Hvis medlemsstater eller ordregivende enheder, der handler inden for en overordnet ramme opstillet af den berørte medlemsstat, konkluderer, at der på grundlag af en vurdering i henhold til dette stykkes litra b) er så store risici, at der kræves avancerede elektroniske signaturer som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/93/EF (38), accepterer de ordregivende enheder avancerede elektroniske signaturer, der er baseret på et kvalificeret certifikat, under hensyntagen til, om disse certifikater stilles til rådighed af en certificeringstjenesteudbyder, der er på en positivliste, jf. Kommissionens beslutning 2009/767/EF (39), med eller uden en sikker signaturgenereringsanordning, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)

en vejledende periodisk bekendtgørelse i henhold til artikel 67, hvis kontrakten tildeles ved begrænset udbud eller udbud med forhandling

b)

en bekendtgørelse om anvendelse af en kvalifikationsordning i henhold til artikel 68, hvis kontrakten tildeles ved begrænset udbud, ved udbud med forhandling eller ved en konkurrencepræget dialog eller et innovationspartnerskab

c)

ved udbudsbekendtgørelse i henhold til artikel 69.

a)

den vejledende periodiske bekendtgørelse, foruden de oplysninger, der kræves i bilag VI, del A, afdeling I, indeholdt alle de oplysninger, der kræves i bilag VI, del A, afdeling II, i det omfang sidstnævnte oplysninger forelå ved bekendtgørelsens offentliggørelse

b)

den vejledende periodiske bekendtgørelse blev sendt til offentliggørelse mindst 35 dage og højst 12 måneder inden datoen for afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen.

a)

hvis der ikke er afgivet tilbud eller egnede tilbud, eller hvis der ikke er indgivet ansøgninger eller egnede ansøgninger om at deltage som svar på et udbud med en forudgående indkaldelse af tilbud, forudsat at de oprindelige kontraktbetingelser ikke ændres væsentligt.

Et tilbud anses for ikke egnet, når det er irrelevant i forhold til kontrakten, og det er åbenbart, at det ikke uden væsentlige ændringer kan opfylde den ordregivende enheds behov og krav som angivet i udbudsdokumenterne. En ansøgning om deltagelse anses for at være ikke egnet, når den pågældende økonomiske aktør skal eller kan udelukkes i henhold til artikel 78, stk. 1, eller artikel 80, stk. 1, eller ikke opfylder de udvælgelseskriterier, som den ordregivende enhed har fastsat i henhold til artikel 78 eller 80

b)

hvis en kontrakt indgås udelukkende med henblik på forskning, forsøg, undersøgelser eller udvikling og ikke tilsigter et afkast eller genindtjening af forsknings- og udviklingsomkostningerne, og for så vidt tildelingen af en sådan kontrakt ikke er til skade for udbydelse af senere kontrakter, der primært har samme formål

c)

hvis bygge- og anlægsarbejderne, varerne eller tjenesteydelserne kun kan leveres af en bestemt økonomisk aktør af en af følgende årsager:

Undtagelserne i nr. ii) og iii) gælder kun, hvis der ikke findes noget rimeligt alternativ eller nogen rimelig erstatning, og den manglende konkurrence ikke er et resultat af en kunstig indskrænkning af udbudsparametrene

d)

i strengt nødvendigt omfang, hvis tvingende grunde som følge af begivenheder, som den ordregivende enhed ikke har kunnet forudse, gør det umuligt at overholde fristerne for offentlige udbud, begrænsede udbud eller udbud med forhandling med forudgående indkaldelse af tilbud. De omstændigheder, der påberåbes som de tvingende grunde, må under ingen omstændigheder kunne tilskrives den ordregivende enhed

e)

ved indkøbskontrakter med henblik på supplerende leverancer fra den oprindelige leverandør enten til delvis fornyelse af varer eller installationer eller til udvidelse af eksisterende varer eller af bestående installationer, hvis et leverandørskifte ville gøre det nødvendigt for den ordregivende enhed at erhverve varer, som på grund af en forskel i teknisk beskaffenhed ville medføre teknisk uforenelighed eller uforholdsmæssigt store tekniske vanskeligheder ved drift og vedligeholdelse

f)

når der er tale om nye bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, der er en gentagelse af tilsvarende bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, som overdrages den entreprenør, som de samme ordregivende enheder tildelte en tidligere kontrakt, forudsat at sådanne bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser svarer til et oprindeligt projekt, for hvilket den første kontrakt blev tildelt efter en procedure i overensstemmelse med artikel 44, stk. 1.

Det oprindelige projekt skal angive omfanget af mulige yderligere bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser og de betingelser, hvorunder de vil blive tildelt. Muligheden af at anvende denne procedure skal meddeles allerede ved det oprindelige udbud, og den samlede anslåede værdi af efterfølgende bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser skal tages i betragtning af de ordregivende enheder ved anvendelsen af artikel 15 og 16

g)

når der er tale om varer, der noteres og købes på en varebørs

h)

ved lejlighedskøb, når det er muligt for de ordregivende enheder at opnå leverancer ved at benytte sig af et særlig fordelagtigt tilbud, der kun gælder i ganske kort tid, og når den pris, der skal betales, er væsentligt lavere end den, der normalt betales på markedet

i)

ved indkøb af varer eller tjenesteydelser på særlig fordelagtige vilkår, enten hos en leverandør, der endeligt indstiller sin erhvervsvirksomhed, hos kurator eller likvidator i en konkursbehandling, en tvangsakkord eller en tilsvarende behandling i henhold til national lovgivning

j)

når den pågældende tjenesteydelseskontrakt er et led i en projektkonkurrence afholdt i henhold til dette direktiv, og den i henhold til de regler, der er fastsat i projektkonkurrencen, skal tildeles vinderen eller en af vinderne af konkurrencen. I sidstnævnte tilfælde skal alle vinderne af konkurrencen opfordres til at deltage i forhandlingerne.

a)

Fristen for modtagelse af ansøgninger om deltagelse fastsættes som regel til mindst 30 dage fra datoen for afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen eller, hvis en vejledende periodisk bekendtgørelse bruges som indkaldelse af tilbud, af opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen og må under ingen omstændigheder være kortere end 15 dage. Der gælder ikke yderligere tidsfrister for modtagelse af ansøgninger om deltagelse, når først opfordringen til at afgive tilbud for det første specifikke udbud under det dynamiske indkøbssystem er sendt.

b)

Fristen for modtagelse af tilbud er mindst 10 dage fra datoen for afsendelsen af opfordringen til at afgive tilbud. Artikel 46, stk. 2, andet og tredje afsnit, finder anvendelse.

a)

de offentliggør en indkaldelse af tilbud, hvori det præciseres, at der er tale om et dynamisk indkøbssystem

b)

de præciserer i udbudsdokumenterne som minimum arten og den anslåede mængde af de påtænkte indkøb og anfører alle de nødvendige oplysninger om det dynamiske indkøbssystem, herunder hvordan det dynamiske indkøbssystem fungerer og oplysninger om det anvendte elektroniske udstyr og de tekniske ordninger og specifikationer for tilslutning

c)

de angiver enhver inddeling i kategorier af varer, bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser og de karakteristika, der definerer dem

d)

de tilbyder fri, direkte og fuld adgang, så længe systemet er gyldigt, til udbudsdokumenterne i overensstemmelse med artikel 73.

a)

den formular, der oprindelig blev brugt i indkaldelsen af tilbud om det dynamiske indkøbssystem, hvis gyldighedsperioden ændres, uden at systemet afsluttes

b)

en bekendtgørelse om indgåede kontrakter, jf. artikel 70, hvis systemet afsluttes.

a)

kun på priser, når kontrakten tildeles på grundlag af pris alene

b)

på priserne og/eller de nye værdier af de elementer i tilbuddene, der er anført i udbudsdokumenterne, når kontrakten tildeles på grundlag af det bedste forhold mellem pris og kvalitet, eller den tildeles det tilbud, der har de laveste omkostninger, ved brug af en metode baseret på omkostningseffektivitet.

a)

på den dato og det tidspunkt, der tidligere er angivet

b)

når de ikke længere modtager nye priser eller nye værdier, der opfylder kravene vedrørende mindste udsving, såfremt de tidligere har angivet den frist, de vil give fra modtagelsen af den sidste fremlæggelse, inden de afslutter den elektroniske auktion, eller

c)

når det tidligere angivne antal auktionsfaser er gennemført.

a)

angiver den ordregivende enhed dette i udbudsbekendtgørelsen, i opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen eller, hvis bekendtgørelse om anvendelse af en kvalifikationsordning benyttes til indkaldelse af tilbud, i opfordringen til at afgive tilbud eller i opfordringen til forhandling

b)

angiver den ordregivende enhed i udbudsdokumenterne alle de nødvendige oplysninger i henhold til artikel 40, stk. 6, om formatet, det anvendte elektroniske udstyr og katalogets tekniske ordninger og specifikationer for tilslutning.

a)

opfordre tilbudsgivere til at genindsende deres elektroniske kataloger tilpasset kravene i den specifikke kontrakt eller

b)

meddele tilbudsgivere, at de fra de elektroniske kataloger, der allerede er indgivet, agter at indsamle de oplysninger, der er nødvendige for at opnå tilbud, som er tilpasset kravene i den specifikke kontrakt, såfremt brugen af denne metode er meddelt i udbudsdokumenterne for rammeaftalen.

a)

tildeling af en kontrakt på grundlag af et dynamisk indkøbssystem, der drives af en indkøbscentral eller

b)

gennemførelse af en fornyet konkurrence under en rammeaftale, der er indgået af en indkøbscentral.

a)

tildelingen af en kontrakt på grundlag af et dynamisk indkøbssystem

b)

gennemførelsen af en fornyet konkurrence i henhold til en rammeaftale.

a)

parternes ansvar og de relevante nationale bestemmelser der finder anvendelse

b)

den interne organisering af udbudsproceduren, herunder forvaltningen af proceduren, fordelingen af bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, der skal indkøbes, og indgåelsen af kontrakter.

a)

de nationale bestemmelser i den medlemsstat, hvor den fælles enhed har sit hjemsted

b)

de nationale bestemmelser i den medlemsstat, hvor den fælles enhed udfører sine aktiviteter.

a)

som en angivelse af funktionsdygtighed eller funktionelle krav, herunder miljøegenskaber, såfremt parametrene er så præcise, at tilbudsgiverne kan identificere kontraktens genstand, og de ordregivende enheder kan tildele kontrakten

b)

ved henvisning til tekniske specifikationer og, i nævnte rækkefølge, ved henvisning til nationale standarder til gennemførelse af europæiske standarder, europæiske tekniske godkendelser, fælles tekniske specifikationer, internationale standarder, andre tekniske referencer udarbejdet af europæiske standardiseringsorganer eller, når en eller flere af disse ikke eksisterer, nationale standarder, nationale tekniske godkendelser eller nationale tekniske specifikationer for design, beregning og udførelse af arbejder og anvendelse af varerne. Hver henvisning efterfølges af udtrykket »eller tilsvarende«

c)

som en angivelse af funktionsdygtighed eller funktionelle krav, jf. litra a), med henvisning til de tekniske specifikationer, jf. litra b), som et middel til formodning om overensstemmelse med denne funktionsdygtighed eller disse funktionelle krav

d)

ved henvisning til de tekniske specifikationer, jf. litra b), for så vidt angår visse karakteristika, og ved henvisning til funktionsdygtigheden eller de funktionelle krav, jf. litra a), for så vidt angår andre karakteristika.

a)

mærkekravene vedrører kun kriterier, der er forbundet med kontraktens genstand og er egnede til at definere egenskaberne ved de bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, der er genstand for kontrakten

b)

mærkekravene er baseret på objektivt verificerbare og ikkediskriminerende kriterier

c)

mærkerne er etableret gennem en åben og gennemsigtig proces, i hvilken alle relevante interessenter, herunder statslige institutioner, forbrugere, arbejdsmarkedsparter, fabrikanter, detailhandlere og ikkestatslige organisationer, kan deltage

d)

mærkerne er tilgængelige for alle interessenter

e)

mærkekravene fastsættes af en tredjemand, som den økonomiske aktør, der ansøger om mærket, ikke udøver en afgørende indflydelse på.

a)

hvis der uanset af hvilken grund ikke meddeles supplerende oplysninger, selv om der er anmodet om dem af den økonomiske operatør i tide, senest seks dage før den frist, der er fastsat for modtagelse af tilbud. Ved offentlige udbud efter hasteproceduren, jf. artikel 45, stk. 3, er fristen fire dage

b)

hvis der foretages væsentlige ændringer i udbudsdokumenterne.

a)

det anføres specifikt, hvilke varer, arbejder eller tjenesteydelser kontrakten vedrører

b)

det angives, at kontrakten tildeles ved begrænset udbud eller udbud med forhandling uden efterfølgende offentliggørelse af en indkaldelse af tilbud, og interesserede økonomiske aktører opfordres til at tilkendegive deres interesse

c)

den indeholder ud over de oplysninger, der er fastsat i bilag VI, del A, afdeling I, de oplysninger, der er fastsat i bilag VI, del A, afdeling II

d)

den er blevet sendt til offentliggørelse mellem 35 dage og 12 måneder inden datoen for afsendelsen af opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen.

a)

formularen for bekendtgørelser om anvendelse af kvalifikationsordninger, hvis gyldighedsperioden ændres, uden at ordningen afsluttes

b)

en bekendtgørelse om indgåede kontrakter, jf. artikel 70, hvis systemet afsluttes.

a)

betegnelsen »tjenesteydelser vedrørende forskning og udvikling«, hvis kontrakten er tildelt efter et udbud med forhandling uden indkaldelse af tilbud i overensstemmelse med artikel 50, litra b)

b)

oplysninger, der er mindst lige så detaljerede som oplysningerne i indkaldelsen af tilbud.

a)

for så vidt angår vejledende periodiske bekendtgørelser i 12 måneder eller indtil modtagelse af en bekendtgørelse om indgåede kontrakter som omhandlet i artikel 70, stk. 2, der angiver, at der ikke tildeles yderligere kontrakter i den 12-måneders periode, der er omfattet af indkaldelsen af tilbud. I tilfælde af kontrakter for sociale og andre specifikke tjenesteydelser skal den vejledende periodiske bekendtgørelse, der henvises til i artikel 92, stk. 1, litra b), dog stadig offentliggøres indtil slutningen af den oprindeligt angivne gyldighedsperiode eller indtil modtagelsen af en bekendtgørelse om indgåede kontrakter som omhandlet i artikel 70, hvori det anføres, at der ikke vil blive tildelt yderligere kontrakter i den periode, som indkaldelsen af tilbud dækker

b)

for så vidt angår udbudsbekendtgørelser, der indfører et dynamisk indkøbssystem, indtil udløbet af gyldighedsperioden for det dynamiske indkøbssystem

c)

for så vidt angår bekendtgørelser om anvendelse af en kvalifikationsordning, i ordningens gyldighedsperiode.

a)

alle forbigåede ansøgere, hvorfor deres ansøgning om deltagelse er afvist

b)

alle forbigåede tilbudsgivere, hvorfor deres tilbud er afvist, herunder i de tilfælde, der omhandles i artikel 60, stk. 5 og 6, hvorfor den har besluttet, at kravene ikke anses for opfyldt på tilsvarende måde, eller hvorfor den har besluttet, at bygge- og anlægs-, indkøbs- og tjenesteydelseskontrakterne ikke opfylder kravene til ydelse eller funktion

c)

alle tilbudsgivere, der har afgivet et antageligt tilbud, om det antagne tilbuds karakteristika og relative fordele og meddeler dem navnet på den tilbudsgiver, hvis tilbud er antaget, eller parterne i rammeaftalen

d)

alle tilbudsgivere, der har afgivet et antageligt tilbud, om gennemførelsen og forløbet af forhandlinger og dialog med tilbudsgivere.

a)

ordregivende enheder, der har udarbejdet regler og kriterier for udelukkelse af tilbudsgivere eller ansøgere i overensstemmelse med artikel 78, stk. 1, eller artikel 80, stk. 1, udelukker økonomiske aktører, som omfattes af disse regler og opfylder disse kriterier

b)

ordregivende enheder udvælger tilbudsgivere og ansøgere i overensstemmelse med de objektive regler og kriterier, der er fastsat i medfør af artikel 78 og artikel 80

c)

ordregivende enheder begrænser i forbindelse med begrænsede udbud, udbud med forhandling med forudgående indkaldelse af tilbud, konkurrenceprægede dialoger og innovationspartnerskaber i overensstemmelse med artikel 78, stk. 2, eventuelt antallet af udvalgte ansøgere i overensstemmelse med dette stykkes litra a) og b).

a)

kvalificere de økonomiske aktører i overensstemmelse med artikel 77

b)

anvende de bestemmelser i stk. 1, der er relevante for begrænsede udbud, udbud med forhandling, konkurrenceprægede dialoger eller innovationspartnerskaber, på sådanne kvalificerede økonomiske aktører.

a)

stille administrative, tekniske eller finansielle krav til nogle økonomiske aktører, som ikke er blevet stillet til andre

b)

forlange afprøvninger eller dokumentation, som overlapper allerede foreliggende objektive beviser.

a)

kvalitet, herunder teknisk værdi, æstetiske og funktionsmæssige karakteristika, tilgængelighed, design for alle brugere, sociale, miljømæssige og innovative karakteristika og handel og betingelserne herfor

b)

organiseringen af det personale, der skal gennemføre kontrakten, og dets kvalifikationer og erfaring, såfremt kvaliteten af det personale, der skal udføre kontrakten, kan påvirke niveauet af kontraktens opfyldelse betydeligt, eller

c)

kundeservice og teknisk bistand, leveringsvilkår, såsom leveringsdato, leveringsproces og leverings- eller udførelsesperiode, forpligtelser med hensyn til reservedele og leveringsgaranti.

a)

den specifikke proces for produktion eller levering af eller handel med disse bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser eller varer, eller

b)

i en specifik proces for en anden fase i deres livscyklus,

a)

omkostninger, der afholdes af den ordregivende enhed eller andre brugere, såsom:

b)

omkostninger, der henføres til eksterne virkninger på miljøområdet, som er forbundet med varen, tjenesteydelsen, eller bygge- og anlægsarbejdet i løbet af livscyklussen, såfremt de kan udtrykkes i beløb og verificeres; disse omkostninger kan omfatte omkostninger i forbindelse med emission af drivhusgasser og andre forurenende emissioner samt andre omkostninger til modvirkning af klimaændringer.

a)

den skal være baseret på objektivt verificerbare og ikkediskriminerende kriterier. Navnlig når den ikke er udarbejdet til gentagen eller konstant anvendelse, må den ikke uretmæssigt favorisere visse økonomiske aktører eller stille dem mindre gunstigt

b)

den skal være tilgængelig for alle interessenter

c)

de data, som kræves, kan fremskaffes ved en rimelig indsats fra økonomiske aktører, der udviser almindelig påpasselighed, herunder økonomiske aktører fra tredjelande, der er parter i GPA-aftalen eller andre internationale aftaler, som Unionen er bundet af.

a)

besparelser i forbindelse med fremstillingsprocessen for varerne, med udførelsen af tjenesteydelserne eller med byggemetoden

b)

de anvendte tekniske løsninger eller tilbudsgiverens usædvanlig gunstige betingelser for at levere varerne eller tjenesteydelserne eller for at udføre arbejdet

c)

tilbudsgiverens leverancers, tjenesteydelsers eller arbejders originalitet

d)

overholdelse af de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 36, stk. 2

e)

overholdelse af de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 88

f)

eventuel statsstøtte til tilbudsgiveren.

a)

ikke giver EU-virksomheder samme faktiske adgang som den, Unionen giver virksomheder fra det pågældende land

b)

ikke giver EU-virksomheder national behandling eller de samme konkurrencemæssige muligheder som nationale virksomheder, eller

c)

giver virksomheder fra andre tredjelande en gunstigere behandling end EU-virksomheder.

a)

virksomheder, der er underlagt det pågældende tredjelands lovgivning

b)

virksomheder, der er tilknyttet de i litra a) anførte virksomheder, og som har deres hjemsted i Unionen men ikke har nogen reel og løbende forbindelse med en medlemsstats økonomi

c)

virksomheder, der afgiver tilbud, hvis genstand er tjenesteydelser, der har deres oprindelse i det pågældende tredjeland.

a)

vareindkøbskontrakter, til tjenesteydelseskontrakter, bortset fra kontrakter, der vedrører tjenesteydelser, der leveres ved anlæggene under den ordregivende enheds direkte tilsyn, eller til leverandører, der er involveret i bygge- og anlægskontrakter eller tjenesteydelseskontrakter

b)

underentreprenører til hovedentreprenørens underentreprenører eller længere nede ad underentreprenørkæden.

a)

Når en medlemsstats nationale lovgivning foreskriver en mekanisme for solidarisk hæftelse mellem underentreprenører og hovedentreprenøren, sikrer medlemsstaten, at de pågældende regler anvendes i overensstemmelse med betingelserne i artikel 36, stk. 2.

b)

De ordregivende myndigheder kan i overensstemmelse med artikel 80, stk. 3, i nærværende direktiv, kontrollere eller kan af medlemsstaterne anmodes om at kontrollere, om der er grunde til at udelukke underentreprenører i henhold til artikel 57 i direktiv 2014/24/EU. I sådanne tilfælde kræver den ordregivende myndighed, at den økonomiske aktør erstatter en underentreprenører, med hensyn til hvilken kontrollen har vist, at der foreligger obligatoriske udelukkelsesgrunde. Den ordregivende myndighed kan kræve eller kan anmodes af en medlemsstat om at kræve, at den økonomiske aktør erstatter en underentreprenør, med hensyn til hvilken kontrollen har vist, at der foreligger ikkeobligatoriske udelukkelsesgrunde.

a)

hvis ændringerne, uanset deres pengemæssige værdi, er forudset i de oprindelige udbudsdokumenter i klare, præcise og entydige revisionsklausuler, hvilket kan omfatte klausuler om revision af priserne, eller revisionsmuligheder. Sådanne klausuler skal angive omfang og karakter af mulige ændringer eller muligheder samt de betingelser, hvorunder de kan anvendes. De omfatter ikke ændringer eller muligheder, der kan ændre kontraktens eller rammeaftalens overordnede karakter

b)

for supplerende bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser eller vareleverancer fra den oprindelige entreprenør, uanset deres værdi, som er blevet nødvendige, og som ikke var omfattet af det oprindelige udbud, såfremt en ændring af entreprenøren:

c)

når samtlige følgende betingelser er opfyldt:

d)

såfremt en ny entreprenør erstatter den, som den ordregivende enhed oprindelig havde tildelt kontrakten, som følge af enten:

e)

såfremt ændringerne uanset deres værdi ikke er væsentlige som defineret i stk. 4.

i)

tærsklerne i artikel 15 og

ii)

10 % af værdien af den oprindelige kontrakt for tjenesteydelses- og vareindkøbskontrakter og lavere end 15 % af værdien af den oprindelige kontrakt for bygge- og anlægskontrakter.

a)

ændringen indfører betingelser, der, hvis de havde været en del af den oprindelige udbudsprocedure, ville have givet mulighed for at give andre ansøgere end de oprindeligt udvalgte adgang eller for at acceptere et andet tilbud end det oprindeligt accepterede, eller som ville have tiltrukket yderligere deltagere i udbudsproceduren

b)

ændringen ændrer kontraktens eller rammeaftalens økonomiske balance til entreprenørens fordel på en måde, som den oprindelige kontrakt eller rammeaftale ikke gav mulighed for

c)

ændringen udvider kontraktens eller rammeaftalens anvendelsesområde betydeligt

d)

såfremt en ny entreprenør erstatter den, som den ordregivende enhed oprindelig havde tildelt kontrakten, i andre tilfælde end dem, der er nævnt i stk. 1, litra d).

a)

kontrakten har været genstand for en væsentlig ændring, der ville have krævet en ny udbudsprocedure i henhold til artikel 89

b)

entreprenøren på tidspunktet for kontrakttildelingen befandt sig i en af de i artikel 57, stk. 1, i direktiv 2014/24/EU omhandlede situationer, og derfor burde have været udelukket fra udbudsproceduren i henhold til artikel 80, stk. 1, andet afsnit, i nærværende direktiv

c)

kontrakten ikke skulle have været tildelt entreprenøren i betragtning af en alvorlig overtrædelse af forpligtelserne i henhold til traktaterne og dette direktiv, der er fastslået af Den Europæiske Unions Domstol i forbindelse med en procedure efter artikel 258 i TEUF.

a)

ved en udbudsbekendtgørelse eller

b)

ved en vejledende periodisk bekendtgørelse, der offentliggøres løbende. Den vejledende periodiske bekendtgørelse skal specifikt omhandle de typer tjenesteydelser, der vil være omhandlet i de kontrakter, der skal tildeles. Den skal angive, at kontrakterne vil blive tildelt uden yderligere offentliggørelse, og opfordre interesserede økonomiske aktører til skriftligt at tilkendegive deres interesse eller

c)

ved en bekendtgørelse om anvendelse af en kvalifikationsordning, der skal offentliggøres løbende.

a)

dens formål er at varetage offentlige tjenesteydelsesopgaver med tilknytning til levering af de tjenesteydelser, der er omhandlet i stk. 1

b)

udbyttet geninvesteres for at opfylde organisationens målsætninger. Udloddes eller omfordeles udbyttet, bør dette ske ud fra deltagelsesorienterede hensyn

c)

ledelses- eller ejerskabsstrukturerne i den organisation, der gennemfører kontrakten, er baseret på principper om medarbejderejerskab eller deltagelse eller kræver aktiv deltagelse af medarbejdere, brugere eller interessenter og

d)

organisationen har ikke fået tildelt en kontrakt for de pågældende tjenesteydelser af den pågældende ordregivende myndighed i henhold til denne artikel de seneste tre år.

a)

til en medlemsstats område eller en del heraf

b)

af det forhold, at det i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor projektkonkurrencen afholdes, kræves, at deltagerne skal være enten fysiske eller juridiske personer.

a)

at der foreligger vederlagsfri information og vejledning vedrørende fortolkning og anvendelse af EU-lovgivningen om offentlige udbud til at bistå ordregivende myndigheder og økonomiske aktører, navnlig SMV'er, med at anvende Unionens udbudsregler korrekt, og

b)

at de ordregivende myndigheder har adgang til støtte med hensyn til planlægning og gennemførelse af udbudsprocedurerne.

a)

1 000 000 EUR, hvis der er tale om vareindkøbs- eller tjenesteydelseskontrakter

b)

10 000 000 EUR, hvis der er tale om bygge- og anlægskontrakter.

a)

den økonomiske aktørs kvalifikation og udvælgelse samt tildelingen af kontrakterne

b)

anvendelsen af udbud med forhandling uden forudgående indkaldelse af tilbud i overensstemmelse med artikel 50

c)

ikkeanvendelse af bestemmelserne i kapitel II-IV i afsnit II i henhold til undtagelserne i kapitel II og III i afsnit I

d)

begrundelserne for, at andre kommunikationsmidler end elektroniske midler er blevet benyttet til indgivelse af tilbud, hvis det er nødvendigt.

a)

elektroniske midler i henhold til artikel 40

b)

post eller anden egnet forsendelsesform

c)

fax

d)

en kombination af disse midler.