EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32013L0039

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/39/EU af 12. august 2013 om ændring af direktiv 2000/60/EF og 2008/105/EF for så vidt angår prioriterede stoffer inden for vandpolitikken EØS-relevant tekst

EUT L 226 af 24.8.2013, p. 1–17 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2013/39/oj

24.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 226/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2013/39/EU

af 12. august 2013

om ændring af direktiv 2000/60/EF og 2008/105/EF for så vidt angår prioriterede stoffer inden for vandpolitikken

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kemisk forurening af overfladevand udgør en trussel mod vandmiljøet i form af akut og kronisk toksicitet i vandorganismer, akkumulering af forurenende stoffer i økosystemet og tab af levesteder og biodiversitet og udgør også en trussel mod menneskers sundhed. Det er vigtigt, at årsagerne til forurening identificeres, og at emissionerne af forurenende stoffer håndteres ved kilden så effektivt som muligt i økonomisk og miljømæssig henseende.

(2)

Ifølge artikel 191, stk. 2, andet punktum, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bygger Unionens politik på miljøområdet på forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb over for miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler.

(3)

Behandlingen af spildevand kan være meget dyr. For at lette adgangen til billigere og mere omkostningseffektiv behandling kunne udviklingen af innovative vandbehandlingsteknologier stimuleres.

(4)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (4) opstiller en strategi for bekæmpelsen af vandforurening. Denne strategi omfatter identificering af prioriterede stoffer blandt de stoffer, der udgør en væsentlig risiko for eller via vandmiljøet på EU-plan. Ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2455/2001/EF af 20. november 2001 om vedtagelse af en liste over prioriterede stoffer inden for vandpolitik (5) er der opstillet en første liste over 33 stoffer og stofgrupper, som er prioriterede på EU-plan med hensyn til opførelse i bilag X til direktiv 2000/60/EF.

(5)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken (6) fastlægger i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF miljøkvalitetskrav (EQS) for de 33 prioriterede stoffer, der er anført i beslutning nr. 2455/2001/EF, og otte andre forurenende stoffer, som allerede var reguleret på EU-plan.

(6)

I henhold til artikel 191, stk. 3, i TEUF skal der ved udarbejdelsen af Unionens politik på miljøområdet tages hensyn til eksisterende videnskabelige og tekniske data, de miljømæssige forhold i de forskellige områder i Unionen, fordele og ulemper ved foranstaltningens gennemførelse eller undladelse af at gennemføre den samt den økonomiske og sociale udvikling i Unionen som helhed og den afbalancerede udvikling i dens områder. Der bør tages højde for videnskabelige, miljømæssige og samfundsøkonomiske faktorer, herunder hensynet til menneskers sundhed, i udviklingen af en omkostningseffektiv og proportional politik om forebyggelse af og kontrol med kemisk forurening af overfladevand, herunder i revisionen af listen over prioriterede stoffer i overensstemmelse med artikel 16, stk. 4, i direktiv 2000/60/EF. Med henblik herpå bør det i direktiv 2000/60/EF indeholdte princip om, at forureneren betaler, anvendes konsekvent.

(7)

Kommissionen har gennemført en revision af listen over prioriterede stoffer i overensstemmelse med artikel 16, stk. 4, i direktiv 2000/60/EF og artikel 8 i direktiv 2008/105/EF og har konkluderet, at det er hensigtsmæssigt at ændre listen over prioriterede stoffer ved at identificere nye stoffer til prioriterede foranstaltninger på EU-plan, fastsætte EQS for disse nyligt identificerede stoffer, revidere EQS for visse eksisterende stoffer, så de er i overensstemmelse med den videnskabelige udvikling, og fastsætte biota-EQS for visse eksisterende og nyligt identificerede prioriterede stoffer.

(8)

Revisionen af listen over prioriterede stoffer er blevet understøttet af en omfattende høring af eksperter fra Kommissionens tjenestegrene, medlemsstaterne, interesseparterne og Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici.

(9)

Der bør tages højde for de reviderede EQS for eksisterende prioriterede stoffer for første gang i vandområdeplaner, der omfatter perioden 2015-2021. Der bør tages højde for de nyligt identificerede prioriterede stoffer og EQS hertil i fastlæggelsen af supplerende overvågningsprogrammer, og i de foreløbige indsatsprogrammer, der forelægges inden udgangen af 2018. Med det formål at opnå god kemisk tilstand for overfladevand bør de reviderede EQS for eksisterende prioriterede stoffer opfyldes inden udgangen af 2021 og for nyligt identificerede prioriterede stoffer inden udgangen af 2027, jf. dog artikel 4, stk. 4-9, i direktiv 2000/60/EF, som bl.a. omfatter bestemmelser om forlængelse af fristen for opnåelse af god kemisk tilstand for overfladevand eller om at tilstræbe mindre strenge miljømål for specifikke vandområder på grund af uforholdsmæssige omkostninger og/eller samfundsøkonomiske behov, forudsat at der ikke sker yderligere forværring af berørte vandområders tilstand. Fastlæggelsen af kemisk tilstand for overfladevand bør derfor ved udløbet af den tidsfrist i 2015, der er fastsat i artikel 4 i direktiv 2000/60/EF, alene baseres på de stoffer og EQS, der er omhandlet i direktiv 2008/105/EF i den udgave, der var gældende den 13. januar 2009, medmindre disse EQS er strengere end de reviderede EQS efter nærværende direktiv, i hvilket fald sidstnævnte bør anvendes.

(10)

Der er siden vedtagelsen af direktiv 2000/60/EF i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 16, stk. 6, vedtaget en lang række EU-retsakter, som udgør emissionskontrolforanstaltninger for de enkelte prioriterede stoffer. Hertil kommer, at mange miljøbeskyttelsesforanstaltninger dækkes af anvendelsesområdet i anden gældende EU-ret. Forudsat at de mål, der er fastlagt i artikel 16, stk. 1, i direktiv 2000/60/EF, kan nås effektivt ved hjælp af eksisterende instrumenter, bør gennemførelse og revision af de eksisterende instrumenter prioriteres frem for indførelse af nye foranstaltninger. Opførelsen af et stof i bilag X til direktiv 2000/60/EF berører ikke anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (7).

(11)

Med henblik på at forbedre samordningen mellem direktiv 2000/60/EF, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur (8) og relevant sektorspecifik lovgivning, bør potentielle synergier undersøges nærmere med henblik på at udpege mulige områder, hvor data, der er indsamlet via gennemførelsen af direktiv 2000/60/EF, kan bruges til at støtte REACH og andre relevante stofvurderingsprocedurer, og omvendt områder, hvor data, der er indsamlet med henblik på stofvurderinger under REACH og relevant sektorlovgivning, kan bruges til at støtte gennemførelsen af direktiv 2000/60/EF, herunder prioriteringen i nævnte direktivs artikel 16, stk. 2.

(12)

Progressiv reduktion af forurening fra prioriterede stoffer og standsning eller udfasning af udledninger, emissioner og tab af prioriterede farlige stoffer, som krævet i direktiv 2000/60/EF, kan ofte opnås mest omkostningseffektivt ved hjælp af stofspecifikke EU-foranstaltninger ved kilden, f.eks. i henhold til forordning (EF) nr. 1907/2006, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 528/2012 (9) eller direktiv 2001/82/EF (10), 2001/83/EF (11) eller 2010/75/EU (12). Der bør derfor være større sammenhæng mellem disse retsakter, direktiv 2000/60/EF og anden relevant lovgivning for at sikre hensigtsmæssig anvendelse af mekanismer til kildekontrol. Hvis resultatet af den regelmæssige revision af bilag X til direktiv 2000/60/EF og foreliggende overvågningsdata viser, at gældende foranstaltninger i Unionen eller i medlemsstaterne ikke er tilstrækkelige til, at EQS for visse prioriterede stoffer eller målet om ophør eller udfasning af visse prioriterede farlige stoffer kan nås, bør der træffes passende foranstaltninger på EU-plan eller medlemsstatsplan med henblik på at nå målene i direktiv 2000/60/EF under hensyntagen til risikovurderinger, samfundsøkonomiske analyser og cost-benefit-analyser, der udføres i henhold til relevant lovgivning, samt tilgængeligheden af alternativer.

(13)

Siden fastsættelsen af EQS for de 33 prioriterede stoffer i bilag X til direktiv 2000/60/EF er der afsluttet en række risikovurderinger i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 af 23. marts 1993 om vurdering af og kontrol med risikoen ved eksisterende stoffer (13), som efterfølgende er erstattet af forordning (EF) nr. 1907/2006. For at sikre et passende beskyttelsesniveau og for at ajourføre EQS, så de er i overensstemmelse med den seneste videnskabelige og tekniske viden for så vidt angår risici for eller via vandmiljøet, bør EQS for nogle af de eksisterende stoffer revideres.

(14)

Yderligere stoffer, som udgør en væsentlig risiko for eller via vandmiljøet på EU-plan, er blevet identificeret og prioriteret ved at anvende de metoder, der er anført artikel 16, stk. 2, i direktiv 2000/60/EF, og de bør tilføjes på listen over prioriterede stoffer. Ved fastsættelsen af EQS for disse stoffer er der taget hensyn til de senest foreliggende videnskabelige og tekniske oplysninger.

(15)

Forureningen af vand og jord med rester af farmaceutiske stoffer er et nyt miljøproblem. Ved evaluering og kontrol af risikoen for eller via vandmiljøet ved farmaceutiske stoffer bør der tages tilstrækkeligt hensyn til Unionens målsætninger på miljøområdet. Med henblik herpå bør Kommissionen undersøge risiciene ved miljøvirkninger af farmaceutiske stoffer og analysere den nuværende lovgivnings relevans og effektivitet med hensyn til beskyttelse af vandmiljøet og menneskers sundhed gennem vandmiljøet.

(16)

Fastsættelsen af EQS for prioriterede farlige stoffer er normalt forbundet med større usikkerhedsmomenter, end det er tilfældet for prioriterede stoffer, men sådanne EQS opstiller et benchmark, ud fra hvilket man kan vurdere opfyldelsen af målet om god kemisk tilstand for overfladevand, jf. definitionen i artikel 2, nr. 24), og artikel 4, stk. 1, litra a), nr. ii) og iii), i direktiv 2000/60/EF. For at sikre et passende niveau for miljøbeskyttelse og beskyttelse af menneskers sundhed bør der dog også sigtes mod ophør eller udfasning af udledninger, emissioner og tab af prioriterede farlige stoffer i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra a), nr. iv), i direktiv 2000/60/EF.

(17)

Den videnskabelige viden om, hvad der sker med forurenende stoffer i vand, og hvilke virkninger de har, har gennemgået en betydelig udvikling i de senere år. Der foreligger mere viden om, i hvilket delmiljø i vandmiljøet (vand, sediment eller biota, i det følgende benævnt »matrice«) et stof kan tænkes at optræde og dermed om, hvor koncentrationen af det med størst sandsynlighed kan måles. Nogle meget hydrofobe stoffer akkumuleres i biotaen og kan næppe påvises i vand selv med de mest avancerede analyseteknikker. For sådanne stoffer bør der fastsættes EQS for biota. For at kunne drage fordel af deres overvågningsstrategi og tilpasse den til de lokale forhold bør medlemsstaterne dog have fleksibilitet til at anvende EQS for en alternativ matrice eller, hvis det er relevant, et alternativt biotataxon såsom underrækken Crustacea, den parafyletiske gruppe »fisk«, klassen Cephalopoda eller klassen Bivalvia (muslinger), forudsat at det beskyttelsesniveau, som EQS og det overvågningssystem, der anvendes af medlemsstaten, sikrer, mindst svarer til det, der sikres med de EQS og den matrice, der er fastlagt i nærværende direktiv.

(18)

Nye overvågningsmetoder såsom passiv prøvetagning og andre værktøjer tegner lovende for så vidt angår fremtidig anvendelse, og de bør derfor fortsat udvikles.

(19)

Kommissionens direktiv 2009/90/EF af 31. juli 2009 om tekniske specifikationer for kemisk analyse og kontrol af vandets tilstand som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (14) opstiller mindstekrav for ydeevnen af de analytiske metoder, der bruges til overvågning af vands tilstand. Kravene sikrer meningsfyldte og relevante overvågningsoplysninger ved at kræve, at de analytiske metoder skal være tilstrækkelig følsomme til at sikre, at enhver overskridelse af EQS på pålidelig vis kan påvises og måles. Medlemsstaterne bør kun have lov til at anvende andre overvågningsmatricer eller biotataxa end dem, der er anført i nærværende direktiv, hvis de anvendte analytiske metoder opfylder mindstekravene til ydeevne fastsat i artikel 4 i direktiv 2009/90/EF for de relevante EQS og matricen eller biotataxonet, eller hvis de har en ydeevne, der er mindst ligeså god som den metode, der er tilgængelig for de EQS, og den matrice eller det biotataxon, der er anført i nærværende direktiv.

(20)

Gennemførelsen af dette direktiv medfører udfordringer, som omfatter de forskelligartede mulige løsninger på videnskabelige, tekniske og praktiske spørgsmål og den ufuldstændige udvikling af overvågningsmetoder samt begrænsede menneskelige og økonomiske ressourcer. For at bidrage til imødegåelsen af nogle af disse udfordringer bør udviklingen af overvågningsstrategier og analysemetoder understøttes af teknisk arbejde i ekspertgrupper under den fælles gennemførelsesstrategi for direktiv 2000/60/EF.

(21)

Persistente, bioakkumulerende og toksiske stoffer (PBT-stoffer) og andre stoffer, der opfører sig som disse, kan befinde sig i vandmiljøet i årtier i koncentrationer, der udgør en væsentlig risiko, også selv om der allerede er gennemført omfattende foranstaltninger for at mindske eller helt eliminere emissioner af sådanne stoffer. Nogle stoffer kan også spredes over store afstande og er stort set allestedsnærværende i miljøet. Der findes en række af disse stoffer blandt de eksisterende og nyligt identificerede prioriterede farlige stoffer. For nogle af disse stoffer er der dokumentation for langvarig forekomst overalt i vandmiljøet på EU-plan, og for disse særlige stoffer bør der derfor tages særlig hensyn i forhold til deres betydning for præsentationen af den kemiske tilstand i henhold til direktiv 2000/60/EF og i forhold til kravene til overvågning.

(22)

Hvad angår præsentationen af den kemiske tilstand, jf. afsnit 1.4.3 i bilag V til direktiv 2000/60/EF, bør medlemsstaterne have lov til at præsentere virkningen på den kemiske tilstand af stoffer, der opfører sig som allestedsnærværende PBT-stoffer, særskilt, således at forbedringer af vandkvaliteten i forbindelse med andre stoffer ikke overskygges. Ud over det obligatoriske kort for alle stoffer kunne der fremlægges yderligere kort, som dækker henholdsvis stoffer, der opfører sig som allestedsnærværende PBT-stoffer, og som særskilt dækker de øvrige stoffer.

(23)

Overvågningen bør rumligt og tidsmæssigt tilpasses de forventede variationer i koncentrationerne. På grund af den store udbredelse og den lange genopretningstid, der kan forventes for stoffer, der opfører sig som allestedsnærværende PBT-stoffer, bør medlemsstaterne have lov til at mindske antallet af overvågningslokaliteter og/eller overvågningsfrekvensen for disse stoffer til det minimumsniveau, der er tilstrækkeligt for at kunne foretage en pålidelig analyse af de langsigtede udviklingstendenser, forudsat at der findes en statistisk robust basislinje.

(24)

De særlige hensyn, der tages til stoffer, der opfører sig som allestedsnærværende PBT-stoffer, fritager ikke Unionen eller medlemsstaterne fra at træffe yderligere foranstaltninger ud over dem, der allerede er truffet, herunder på internationalt plan, for at mindske eller eliminere udledninger, emissioner og tab af disse stoffer med henblik på at nå målene i artikel 4, stk. 1, litra a), i direktiv 2000/60/EF.

(25)

Efter artikel 10, stk. 3, i direktiv 2000/60/EF gælder, at hvis et kvalitetsmål eller et kvalitetskrav, der er fastsat i henhold til nævnte direktiv, til de direktiver, der er opført i bilag IX til direktiv 2000/60/EF, eller i henhold til anden EU-lovgivning, kræver overholdelse af strengere betingelser end dem, som følger af anvendelsen af nævnte direktivs artikel 10, stk. 2, fastsættes der i overensstemmelse hermed strengere emissionskontrol. En tilsvarende bestemmelse findes i artikel 18 i direktiv 2010/75/EU. Det følger af disse artikler, at de emissionskontroller, som er fastlagt i den lovgivning, der er opført i artikel 10, stk. 2, i direktiv 2000/60/EF, bør anvendes som minimumskontroller. Hvis disse kontroller ikke kan sikre, at et EQS opfyldes, f.eks. i forbindelse med et stof, der opfører sig som et allestedsnærværende PBT-stof, men hvor strengere betingelser heller ikke ville kunne det, end ikke i forbindelse med strengere betingelser for andre udledninger, emissioner og tab, der berører vandområdet, kan sådanne strengere betingelser ikke betragtes som påkrævede for at opfylde det EQS.

(26)

Der er behov for overvågningsdata af høj kvalitet og data om de økotoksikologiske og toksikologiske virkninger til de risikovurderinger, der understøtter udvælgelsen af nye prioriterede stoffer. De overvågningsdata, som indsamles fra medlemsstaterne, og hvis kvalitet er væsentligt forbedret i de seneste år, er ikke altid anvendelige for så vidt angår kvalitet og EU-dækning. Der mangler navnlig overvågningsdata for mange nyfremkomne forurenende stoffer, som kan defineres som forurenende stoffer, som ikke aktuelt indgår i de almindelige overvågningsprogrammer på EU-plan, men som kunne udgøre en betydelig risiko, der kræver regulering, alt efter deres potentielle økotoksikologiske og toksikologiske virkninger og deres koncentrationer i vandmiljøet.

(27)

Der er behov for en ny mekanisme, som kan give Kommissionen målrettede overvågningsoplysninger om koncentrationerne af stoffer i vandmiljøet med særlig fokus på nyfremkomne forurenende stoffer og stoffer, for hvilke de foreliggende overvågningsdata ikke er af tilstrækkelig kvalitet til at kunne anvendes til risikovurdering. Den nye mekanisme bør gøre det lettere at indsamle denne type oplysninger på tværs af Unionens vandområder og supplere overvågningsdata fra programmer under artikel 5 og artikel 8 i direktiv 2000/60/EF og andre pålidelige kilder. For at holde overvågningsudgifterne på et rimeligt niveau bør mekanismen være fokuseret på et begrænset antal stoffer, som midlertidigt er sat på en observationsliste, og et begrænset antal overvågningslokaliteter, men bør samtidig levere repræsentative data, der er anvendelige i Unionens prioriteringsproces. Listen bør være dynamisk, og gyldigheden heraf bør være tidsmæssigt begrænset, så der kan reageres på nye oplysninger om potentielle risici, der udgøres af nyfremkomne forurenende stoffer, og så det undgås at overvåge stoffer længere end nødvendigt.

(28)

Med sigte på at forenkle og strømline medlemsstaternes indberetningsforpligtelser og øge sammenhængen med andre relevante aspekter af vandforvaltningen bør underretningskravene i artikel 3 i direktiv 2008/105/EF kombineres med de overordnede indberetningsforpligtelser i henhold til artikel 15 i direktiv 2000/60/EF.

(29)

Hvad angår præsentationen af den kemiske tilstand, jf. afsnit 1.4.3 i bilag V i direktiv 2000/60/EF, bør medlemsstaterne under den ajourføring af indsatsprogrammer og vandområdeplaner, der skal foretages i overensstemmelse med henholdsvis artikel 11, stk. 8, og artikel 13, stk. 7, i direktiv 2000/60/EF, have lov til at præsentere virkningen på den kemiske tilstand af nyligt identificerede prioriterede stoffer og eksisterende prioriterede stoffer med reviderede EQS særskilt, således at indførelsen af nye krav ikke fejlagtigt opfattes som en indikation på, at den kemiske tilstand for overfladevand er forringet. Ud over det obligatoriske kort for alle stoffer kunne der fremlægges yderligere kort, som dækker henholdsvis nyligt identificerede stoffer og eksisterende stoffer med reviderede EQS, og som særskilt dækker de øvrige stoffer.

(30)

Det er vigtigt, at offentligheden rettidigt modtager miljøoplysninger om tilstanden for Unionens overfladevand og om gennemførelsen af strategier til bekæmpelse af kemisk forurening. Med henblik på at styrke tilgængeligheden og gennemsigtigheden bør der i hver medlemsstat stilles en central portal til rådighed i elektronisk form for offentligheden med oplysninger om vandområdeplaner og revision og ajourføring heraf.

(31)

Med vedtagelsen af dette forslag og fremsendelsen af rapporten til Europa-Parlamentet og Rådet har Kommissionen afsluttet sin første revision af listen over prioriterede stoffer efter artikel 8 i direktiv 2008/105/EF. Det har omfattet en revision af stofferne opført i direktivets bilag III, hvoraf nogle er identificeret med henblik på prioritering. Der er i øjeblikket ikke tilstrækkelig dokumentation til at foretage en prioritering for de andre stoffer opført i bilag III. Da der på et senere tidspunkt kan fremkomme nye oplysninger om disse stoffer, er de ikke udelukket fra en kommende revision, som det er tilfældet for de andre stoffer, som er blevet overvejet, men ikke prioriteret i forbindelse med denne revision. Bilag III til direktiv 2008/105/EF er derfor forældet og bør udgå. Det nævnte direktivs artikel 8 bør ændres i overensstemmelse hermed, også for så vidt angår datoen for rapportering til Europa-Parlamentet og Rådet.

(32)

Med henblik på rettidigt at reagere på den relevante tekniske og videnskabelige udvikling på det område, der er omfattet af nærværende direktiv, bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ajourføring af metoderne for anvendelse af de EQS, der er fastsat i direktivet. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(33)

For at forbedre datagrundlaget for kommende identificeringer af prioriterede stoffer, herunder navnlig i forbindelse med nyfremkomne forurenende stoffer, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på udarbejdelsen og ajourføringen af en observationsliste. Herudover bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af nærværende direktiv, og for formaterne, der bruges til indberetning af overvågningsdata og oplysninger til Kommissionen. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (15).

(34)

I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter (16) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen om gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.

(35)

Målet for dette direktiv, nemlig at opnå en god kemisk tilstand for overfladevand ved at fastlægge EQS for prioriterede stoffer og visse andre forurenende stoffer, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af behovet for at opretholde samme beskyttelsesniveau for overfladevand i hele Unionen bedre nås på EU-plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(36)

Direktiv 2000/60/EF og 2008/105/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

I direktiv 2000/60/EF foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 16, stk. 4, affattes således:

»4.   Kommissionen reviderer den godkendte liste over prioriterede stoffer senest fire år efter datoen for nærværende direktivs ikrafttræden og mindst hvert sjette år derefter og fremsætter forslag, hvis dette er hensigtsmæssigt.«

2)

Bilag X erstattes af bilag I til nærværende direktiv.

Artikel 2

I direktiv 2008/105/EF foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

Definitioner

Definitionerne i artikel 2 i direktiv 2000/60/EF og i artikel 2 i Kommissionens direktiv 2009/90/EF af 31. juli 2009 om tekniske specifikationer for kemisk analyse og kontrol af vandets tilstand som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (17) finder anvendelse i forbindelse med nærværende direktiv.

Derudover anvendes følgende definitioner:

1)   »matrice«: et delmiljø af vandmiljøet, dvs. vand, sediment eller biota

2)   »biotataxon«: et bestemt akvatisk taxon inden for den taksonomiske enhed »underrække«, »klasse« eller tilsvarende.

2)

Artikel 3 affattes således:

»Artikel 3

Miljøkvalitetskrav

1.   Med forbehold af stk. 1a anvender medlemsstaterne de EQS, som er fastlagt i bilag I, del A, på overfladevandområder, og anvender disse EQS i overensstemmelse med de krav, som er fastlagt i bilag I, del B.

1a.   Med forbehold af de forpligtelser, som er fastlagt i nærværende direktiv i den udgave, der har været gældende siden 13. januar 2009, og navnlig opnåelsen af god kemisk tilstand for overfladevand for så vidt angår de deri anførte stoffer og EQS, gennemfører medlemsstaterne de EQS, som er fastlagt i bilag I, del A, for så vidt angår:

i)

stof nr. 2, 5, 15, 20, 22, 23 og 28 i bilag I, del A, for hvilke der er fastlagt reviderede EQS med virkning fra den 22. december 2015 med det formål at opnå god kemisk tilstand for overfladevand for så vidt angår disse stoffer senest den 22. december 2021 ved hjælp af indsatsprogrammer anført i vandområdeplanen fra 2015, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 13, stk. 7, i direktiv 2000/60/EF, og

ii)

de nyligt identificerede stoffer nr. 34-45 i bilag I, del A, med virkning fra den 22. december 2018, med henblik på at opnå god kemisk tilstand for overfladevand for så vidt angår disse stoffer senest den 22. december 2027 og forebygge yderligere forringelse af den kemiske tilstand for overfladevandområder for så vidt angår disse stoffer. Med henblik herpå fastsætter medlemsstaterne senest den 22. december 2018 et supplerende overvågningsprogram og et foreløbigt indsatsprogram, der dækker disse stoffer, og forelægger det for Kommissionen. Et endeligt indsatsprogram i overensstemmelse med artikel 11 i direktiv 2000/60/EF udarbejdes senest den 22. december 2021 samt gennemføres og gøres fuldt operationelt snarest muligt efter denne dato og senest den 22. december 2024.

Artikel 4, stk. 4-9, i direktiv 2000/60/EF finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår de stoffer, der er angivet i nærværende stykkes første afsnit, nr. i) og ii).

2.   I forbindelse med stof nr. 5, 15, 16, 17, 21, 28, 34, 35, 37, 43 og 44 i bilag I, del A, anvender medlemsstaterne de EQS for biota, der er fastsat i bilag I, del A.

For så vidt angår andre stoffer end de i første afsnit nævnte, anvender medlemsstaterne de EQS for vand, der er fastsat i bilag I, del A.

3.   Medlemsstaterne kan for en eller flere kategorier af overfladevand vælge at anvende et EQS for en matrice, som er en anden end den i stk. 2 anførte, eller, hvor det er relevant, for et andet end det i bilag I, del A, anførte biotataxon.

Medlemsstater, som benytter den i første afsnit omhandlede valgmulighed, skal anvende de relevante EQS, der er fastsat i bilag I, del A, eller, hvis der ikke er fastsat nogen for matricen eller biotataxonet, fastlægge et EQS, som mindst giver samme beskyttelsesniveau, som de EQS, der er fastsat i bilag I, del A.

Medlemsstaterne må kun anvende den i første afsnit omhandlede mulighed, hvis analysemetoden for den valgte matrice eller det valgte biotataxon opfylder de mindstekrav til ydeevne, der er fastlagt i artikel 4 i direktiv 2009/90/EF. Hvis disse krav ikke opfyldes for nogen matrice, sikrer medlemsstaterne, at overvågningen udføres under anvendelse af de bedste tilgængelige teknikker, der ikke medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, og at analysemetodens ydeevne er mindst lige så god, som ydeevnen for den metode, der er tilgængelig for den i nærværende artikels stk. 2 anførte matrice for det pågældende stof.

3a.   Hvis der gennem målte eller anslåede koncentrationer i eller emissioner til miljøet er blevet identificeret en mulig risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet fra akut eksponering, og der anvendes EQS for biota eller sediment, sikrer medlemsstaterne, at der også finder overvågning sted i overfladevand, og de anvender de i bilag I, del A, til nærværende direktiv fastsatte MAC-EQS, såfremt sådanne EQS er fastlagt.

3b.   Hvis den beregnede middelværdi af en måling i henhold til artikel 5 i direktiv 2009/90/EF, som udføres ved hjælp af den bedste tilgængelige teknik, der ikke medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, betegnes som »under kvantifikationsgrænsen«, og »kvantifikationsgrænsen« for denne teknik overskrider EQS, tages resultatet for dette målte stof ikke i betragtning ved vurderingen af den kemiske tilstand som helhed for det pågældende vandområde.

4.   For de stoffer, for hvilke der anvendes et EQS for sediment- og/eller biota, overvåger medlemsstaterne stoffet i den relevante matrice mindst én gang om året, medmindre teknisk viden og ekspertvurderinger begrunder et andet interval.

5.   Medlemsstaternes ajourførte vandområdeplaner som omhandlet i artikel 13, stk. 7, i direktiv 2000/60/EF skal omfatte følgende oplysninger:

a)

en tabel med en oversigt over de anvendte analysemetoders påvisningsgrænser og oplysninger om disse metoders ydeevne i forhold til de mindstekrav til ydeevne, der er fastsat i artikel 4 i direktiv 2009/90/EF

b)

for de stoffer, for hvilke muligheden i nærværende artikels stk. 3 er anvendt:

i)

årsagerne til og grundlaget for at anvende denne mulighed

ii)

hvis relevant, de fastlagte alternative EQS, dokumentation for, at disse EQS ville bibringe mindst samme beskyttelsesniveau som de EQS, der er fastsat i bilag I, del A, herunder data og metoder, der er brugt til at komme frem til de EQS, og de kategorier af overfladevand, som de skal gælde for

iii)

med henblik på sammenligning med de i dette stykkes litra a) omhandlede oplysninger kvantifikationsgrænserne for analysemetoderne for den eller de matricer, der er anført i bilag I, del A, til nærværende direktiv, herunder oplysninger om metodernes ydeevne for så vidt angår de mindstekrav til ydeevne, der er fastlagt i artikel 4 i direktiv 2009/90/EF

c)

begrundelse for den overvågningsfrekvens, der anvendes i overensstemmelse med stk. 4, hvis der er tale om et overvågningsinterval, som er længere end 1 år.

5a.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de ajourførte vandområdeplaner, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 13, stk. 7, i direktiv 2000/60/EF, og som indeholder resultaterne og virkningen af de foranstaltninger, der er truffet for at forhindre kemisk forurening af overfladevand, og den statusrapport om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af det planlagte indsatsprogram i overensstemmelse med artikel 15, stk. 3, i direktiv 2000/60/EF, formidles gennem en central portal, som er tilgængelig for offentligheden i elektronisk form i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger (18).

6.   Medlemsstaterne analyserer de langsigtede udviklingstendenser for koncentrationerne af de prioriterede stoffer i bilag I, del A, som har tendens til at blive akkumuleret i sedimenter og/eller biota, idet der lægges særlig vægt på stof nr. 2, 5, 6, 7, 12, 15, 16, 17, 18, 20, 21, 26, 28, 30, 34, 35, 36, 37, 43 og 44 opført i bilag I, del A, på grundlag af overvågningen af overfladevandets tilstand i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 2000/60/EF. Medlemsstaterne træffer med forbehold af artikel 4 i direktiv 2000/60/EF, foranstaltninger til at sikre, at sådanne koncentrationer ikke i væsentlig grad stiger i sedimenter og/eller relevant biota.

Medlemsstaterne fastsætter overvågningsfrekvensen for sedimenter og/eller biota, således at der tilvejebringes tilstrækkelige data til en pålidelig analyse af de langsigtede udviklingstendenser. Der bør som hovedregel foretages overvågning hvert tredje år, medmindre teknisk viden og ekspertvurderinger begrunder et andet interval.

7.   Kommissionen følger den tekniske og videnskabelige udvikling, herunder konklusionen på risikovurderingerne i artikel 16, stk. 2, litra a) og b), i direktiv 2000/60/EF, samt oplysningerne fra den registrering af stoffer, der offentliggøres i overensstemmelse med artikel 119 i forordning (EF) nr. 1907/2006, og fremsætter om nødvendigt forslag om revision af de i bilag I, del A, til nærværende direktiv fastlagte EQS efter proceduren i artikel 294 i TEUF og efter tidsplanen i artikel 16, stk. 4, i direktiv 2000/60/EF.

8.   Kommissionen tillægges beføjelse til om nødvendigt at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10 med henblik på at tilpasse nærværende direktivs bilag I, del B, punkt 3, til den videnskabelige eller tekniske udvikling.

8a.   For at lette gennemførelsen af denne artikel udarbejdes der, så vidt muligt senest den 22. december 2014, tekniske retningslinjer for overvågningsstrategier og analysemetoder for stoffer, herunder prøveudtagning og overvågning af biota, som led i det eksisterende arbejde med gennemførelsen af direktiv 2000/60/EF.

Retningslinjerne skal navnlig vedrøre:

a)

overvågningen af stofferne i biota som omhandlet i nærværende artikels stk. 2 og 3

b)

analytiske metoder, der opfylder de mindstekrav, der er fastlagt i artikel 4 i direktiv 2009/90/EF, for så vidt angår nyligt identificerede stoffer (nr. 34-45 i bilag I, del A) og stoffer, for hvilke der er fastsat strengere EQS (2, 5, 15, 20, 22, 23 og 28 i bilag I, del A).

8b.   For så vidt angår stoffer, for hvilke der ikke er vedtaget tekniske retningslinjer senest den 22. december 2014, forlænges fristen den 22. december 2015, der er omhandlet i stk. 1a, nr. i), til den 22. december 2018 og fristen den 22. december 2021, der er omhandlet i nævnte nummer, til den 22. december 2027.

3)

Artikel 4, stk. 4, og artikel 5, stk. 6, udgår.

4)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 7a

Samordning

1.   For prioriterede stoffer, som hører under anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1907/2006, (EF) nr. 1107/2009 (19), (EU) nr. 528/2012 (20) eller direktiv 2010/75/EU (21), vurderer Kommissionen som led i den ordinære revision af bilag X til direktiv 2000/60/EF i henhold til artikel 16, stk. 4, i nævnte direktiv, hvorvidt de foranstaltninger, der gælder på EU-plan og på medlemsstatsplan, er tilstrækkelige til at opfylde EQS for prioriterede stoffer og målet om ophør eller udfasning af udledninger, emissioner og tab af prioriterede farlige stoffer i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra a), og artikel 16, stk. 6, i direktiv 2000/60/EF.

2.   Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om resultatet af den vurdering, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, i overensstemmelse med den tidsplan, der er fastsat i artikel 16, stk. 4, i direktiv 2000/60/EF, og vedlægger sin rapport eventuelle relevante forslag, herunder om kontrolforanstaltninger.

3.   Hvis resultaterne i rapporten viser, at yderligere foranstaltninger på EU-plan eller nationalt plan kan være nødvendige for at lette overholdelsen af direktiv 2000/60/EF, for så vidt angår et specifikt stof, der er godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009 eller forordning (EU) nr. 528/2012, anvender medlemsstaterne eller Kommissionen artikel 21 eller 44 i forordning (EF) nr. 1107/2009 eller artikel 15 eller 48 i forordning (EU) nr. 528/2012, hvor de er relevante, på dette stof eller produkter, der indeholder dette stof.

Hvis stofferne er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1907/2006, iværksætter Kommissionen om nødvendigt den procedure, der er omhandlet i artikel 59, 61 eller 69 i nævnte forordning.

Ved anvendelsen af bestemmelserne i forordningerne omhandlet i første og andet afsnit tager medlemsstaterne og Kommissionen hensyn til eventuelle risikovurderinger, samfundsøkonomiske analyser eller cost-benefit-analyser, der kræves i henhold til disse forordninger, herunder for så vidt angår tilgængeligheden af alternativer.

5)

Artikel 8 og 9 affattes således:

»Artikel 8

Revision af bilag X til direktiv 2000/60/EF

Kommissionen rapporterer til Europa-Parlamentet og Rådet om resultatet af den regelmæssige revision af bilag X til direktiv 2000/60/EF, der er fastsat i nævnte direktivs artikel 16, stk. 4. Rapporten ledsages, hvis det er hensigtsmæssigt, af lovgivningsmæssige forslag om ændring af bilag X, herunder navnlig forslag om identificering af nye prioriterede stoffer eller prioriterede farlige stoffer eller forslag om identificering af bestemte prioriterede stoffer som prioriterede farlige stoffer og om efter omstændighederne at opstille tilsvarende EQS for overfladevand, sedimenter eller biota.

Artikel 8a

Særlige bestemmelser for visse stoffer

1.   Medlemsstaterne kan i de vandområdeplaner, de udarbejder i overensstemmelse med artikel 13 i direktiv 2000/60/EF, uden at dette berører kravene i det nævnte direktivs bilag V, afsnit 1.4.3, vedrørende præsentation af den kemiske tilstand som helhed og de mål og forpligtelser, der er fastsat i samme direktivs artikel 4, stk. 1, litra a), artikel 11, stk. 3, litra k), og artikel 16, stk. 6, fremlægge yderligere kort, der præsenterer oplysningerne vedrørende kemisk tilstand for et eller flere af følgende stoffer særskilt fra oplysninger vedrørende resten af de stoffer, som er anført i bilag I, del A, til nærværende direktiv:

a)

stof nr. 5, 21, 28, 30, 35, 37, 43 og 44 (stoffer, der opfører sig som allestedsnærværende PBT-stoffer)

b)

stof nr. 34-45 (nyligt identificerede stoffer)

c)

stof nr. 2, 5, 15, 20, 22, 23 og 28 (stoffer, for hvilke der er fastsat reviderede og strengere EQS).

Medlemsstaterne kan også præsentere omfanget af afvigelsen fra EQS-værdien for de stoffer, som omhandlet i første afsnits litra a), b) og c), i vandområdeplanerne. Medlemsstater, der fremlægger sådanne yderligere kort, søger at sikre, at disse er indbyrdes sammenlignelige på vandområdeplan og EU-plan.

2.   Medlemsstaterne kan foretage en mindre intensiv overvågning af stof nr. 5, 21, 28, 30, 35, 37, 43 og 44 i bilag I, del A, end det kræves for prioriterede stoffer i henhold til nærværende direktivs artikel 3, stk. 4, og bilag V til direktiv 2000/60/EF, forudsat at overvågningen er repræsentativ, og at en statistisk robust basislinje for tilstedeværelsen af de pågældende stoffer i vandmiljøet er tilgængelig. Der bør som hovedregel, i overensstemmelse med nærværende direktivs artikel 3, stk. 6, andet afsnit, foretages overvågning hvert tredje år, medmindre teknisk viden og ekspertvurderinger begrunder et andet interval.

Artikel 8b

Observationsliste

1.   Kommissionen udarbejder en observationsliste over stoffer, for hvilke der skal indsamles EU-dækkende overvågningsdata med sigte på at understøtte kommende prioriteringsrunder, jf. artikel 16, stk. 2, i direktiv 2000/60/EF, i tillæg til data fra bl.a. analyser og vurderinger som omhandlet i artikel 5 og overvågningsprogrammer som omhandlet i artikel 8 i nævnte direktiv.

Den første observationsliste må højst omfatte ti stoffer eller stofgrupper, og den skal for hvert stof anføre overvågningsmatricerne og de mulige analysemetoder, der ikke medfører uforholdsmæssigt store omkostninger. Med forbehold af tilgængeligheden af analysemetoder, der ikke medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, forøges det højeste antal stoffer eller grupper af stoffer, som Kommissionen kan tilføje, med et i forbindelse med hver ajourføring af observationslisten i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2, op til et højeste antal på 14 stoffer. Stofferne, der opføres på observationslisten, udvælges blandt de stoffer, for hvilke de foreliggende oplysninger tyder på, at de kan udgøre en væsentlig risiko på EU-plan for eller via vandmiljøet, og for hvilke overvågningsdataene er utilstrækkelige.

Diclofenac (CAS 15307-79-6), 17-beta-estradiol (E2) (CAS 50-28-2) og 17-alpha-ethinylestradiol (EE2) (CAS 57-63-6) skal være opført på den første observationsliste med henblik på at indsamle overvågningsdata med det formål at fremme fastsættelsen af passende foranstaltninger til imødegåelse af de risici, som disse stoffer udgør.

Ved udvælgelsen af stoffer til observationslisten tager Kommissionen hensyn til alle foreliggende oplysninger, herunder

a)

resultaterne af den seneste regelmæssige revision af bilag X til direktiv 2000/60/EF, der er fastsat i nævnte direktivs artikel 16, stk. 4

b)

forskningsprojekter

c)

henstillinger fra de interessenter, der er omhandlet i artikel 16, stk. 5, i direktiv 2000/60/EF

d)

medlemsstaternes karakterisering af vandområdedistrikter og overvågningsprogrammernes resultater i henhold til henholdsvis artikel 5 og 8 i direktiv 2000/60/EF

e)

om produktionsmængder, brugsmønstre, iboende egenskaber (herunder, hvor det er relevant, partikelstørrelse), koncentrationer i miljøet og virkninger, herunder også oplysninger indsamlet i overensstemmelse med direktiv 98/8/EF, 2001/82/EF (22) og 2001/83/EF (23) og med forordning (EF) nr. 1907/2006 og (EF) nr. 1107/2009.

2.   Kommissionen udarbejder den første observationsliste som omhandlet i stk. 1 senest den 14. september 2014 og ajourfører den herefter hver 24. måned. Når Kommissionen ajourfører observationslisten, fjerner den ethvert stof, for hvilket der uden yderligere overvågningsdata kan gennemføres en risikobaseret vurdering som omhandlet i artikel 16, stk. 2, i direktiv 2000/60/EF. Intet stof kan være opført til overvågning på observationslisten i en sammenhængende periode på mere end fire år.

3.   Medlemsstaterne overvåger hvert stof på observationslisten ved udvalgte repræsentative overvågningsstationer over en periode på mindst 12 måneder. For så vidt angår den første observationsliste starter overvågningsperioden senest den 14. september 2015 eller inden seks måneder efter udarbejdelsen af observationslisten, alt efter hvilken dato der er den seneste. For hvert stof på efterfølgende lister påbegynder medlemsstaterne overvågning inden seks måneder efter stoffets optagelse på listen.

Hver medlemsstat udvælger mindst en overvågningsstation, plus en station, hvis medlemsstaten har mere end en million indbyggere, plus antallet af stationer svarende til dens geografiske areal i km2 divideret med 60 000 (afrundet til nærmeste hele tal), plus antallet af stationer svarende til dens befolkningstal divideret med fem millioner (afrundet til nærmeste hele tal).

Medlemsstaterne tager ved udvælgelsen af repræsentative overvågningsstationer, overvågningsfrekvensen og -tidspunktet for hvert stof hensyn til brugsmønstret for stoffet og dets mulige forekomst. Overvågningsfrekvensen skal være mindst en gang om året.

Såfremt en medlemsstat forelægger fyldestgørende, sammenlignelige, repræsentative og nyere overvågningsdata for et bestemt stof fra eksisterende overvågningsprogrammer eller undersøgelser, kan den for det pågældende stofs vedkommende beslutte ikke at foretage supplerende overvågning i henhold til mekanismen for observationslisten, under forudsætning af at stoffet tillige har været overvåget under anvendelse af en metode, der opfylder de tekniske retningslinjer, der er udarbejdet af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 8b, stk. 5.

4.   Medlemsstaterne indberetter resultaterne af den overvågning, der gennemføres i henhold til stk. 3, til Kommissionen. For så vidt angår den første observationsliste skal resultaterne af overvågningen indberettes inden for 15 måneder efter den 14. september 2015 eller inden for 21 måneder efter udarbejdelsen af observationslisten, alt efter hvilken dato der er den seneste, og hver 12. måned derefter, så længe stoffet er opført på listen. For hvert stof anført i efterfølgende lister indberetter medlemsstaterne resultaterne af overvågningen til Kommissionen inden 21 måneder efter stoffets optagelse på observationslisten, og hver 12. måned derefter, så længe stoffet er opført på listen. Indberetningen skal omfatte oplysninger om, i hvilket omfang overvågningsstationerne og overvågningsstrategien er repræsentative.

5.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, som opretter og ajourfører observationslisten som omhandlet i stk. 1 og 2. Den kan også vedtage tekniske formater for indberetning af overvågningsresultaterne og beslægtede oplysninger til Kommissionen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter den undersøgelsesprocedure, der henvises til i artikel 9, stk. 2.

Kommissionen udarbejder retningslinjer, herunder tekniske specifikationer, med henblik på at lette overvågningen af stofferne på observationslisten og opfordres til at fremme koordineringen af denne overvågning.

Artikel 8c

Særlige bestemmelser for farmaceutiske stoffer

I henhold til artikel 16, stk. 9, i direktiv 2000/60/EF, og hvis det er hensigtsmæssigt på grundlag af resultatet af Kommissionens undersøgelse i 2013 om de risici, som farmaceutiske stoffer i miljøet udgør samt af andre relevante undersøgelser og rapporter, udarbejder Kommissionen så vidt muligt inden to år fra den 13. september 2013 en strategisk tilgang til vandforurening med farmaceutiske stoffer. Denne strategiske tilgang skal, hvis det er relevant, omfatte forslag, der i nødvendigt omfang gør det muligt mere effektivt at tage hensyn til farmaceutiske stoffers indvirkning på miljøet i forbindelse med proceduren for markedsføring af farmaceutiske stoffer. Inden for rammerne af den strategiske tilgang foreslår Kommissionen, hvis dette er relevant, inden den 14. september 2017 de foranstaltninger på EU-plan og/eller nationalt plan, som måtte være relevante med henblik på at imødegå den mulige indvirkning på miljøet af farmaceutiske stoffer, navnlig de i artikel 8b, stk. 1, omhandlede, med henblik på at reducere udledninger, emissioner og tab af sådanne stoffer til vandmiljøet, under hensyntagen til folkesundhedsbehovene og de foreslåede foranstaltningers omkostningseffektivitet.

Artikel 9

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 21, stk. 1, i direktiv 2000/60/EF. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (24).

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes.

Artikel 9a

Udøvelse af delegationen

1.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 3, stk. 8, for en periode på seks år fra den 13. september 2013. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af seksårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 3, stk. 8, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 8, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

6)

I bilag I foretages følgende ændringer:

a)

Del A erstattes med teksten i bilag II til nærværende direktiv.

b)

Del B, punkt 2 og 3, affattes således:

»2.

Kolonne 6 og 7 i tabellen: For et givet overfladevandområde betyder anvendelse af MAC-EQS, at den koncentration, der er målt ved hvert repræsentativt målepunkt inden for vandområdet, ikke er højere end kravværdien.

I overensstemmelse med afsnit 1.3.4 i bilag V til direktiv 2000/60/EF kan medlemsstaterne dog indføre statistiske metoder, som f.eks. percentil beregning, for at opnå et acceptabelt konfidensniveau og en acceptabel præcision med henblik på at fastslå, om MAC-EQS er overholdt. Hvis medlemsstaterne gør dette, skal de statistiske metoder være i overensstemmelse med de nærmere bestemmelser, der er fastsat efter den undersøgelsesprocedure, der henvises til i artikel 9, stk. 2, i nærværende direktiv.

3.

EQS for vand fastsat i dette bilag er udtrykt som samlet koncentration i hele vandprøven.

Uanset første afsnit er det tilfældet for så vidt angår cadmium, bly, kviksølv og nikkel (i det følgende benævnt »metaller«), at EQS for vand gælder for koncentrationen i opløsning, dvs. den opløste fase af en vandprøve, der er filtreret gennem et 0,45 μm-filter eller behandlet tilsvarende eller, hvor det specifikt er angivet, for den biotilgængelige koncentration.

Medlemsstaterne kan, når de vurderer overvågningsresultaterne i forhold til det relevante EQS, tage hensyn til:

a)

de naturlige baggrundskoncentrationer af metaller og metalforbindelser, hvis sådanne koncentrationer gør det umuligt at overholde det relevante EQS

b)

vandets hårdhed, pH, opløst organisk kulstof eller andre kvalitetsparametre, der påvirker metallers biotilgængelighed, idet den biotilgængelige koncentration fastsættes på grundlag af hertil egnet modellering af biotilgængeligheden.«

7)

Bilag II og III udgår.

Artikel 3

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 14. september 2015. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 4

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 5

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. august 2013.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

L. LINKEVIČIUS

Formand


(1)  EUT C 229 af 31.7.2012, s. 116.

(2)  EUT C 17 af 19.1.2013, s. 91.

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 2.7.2013 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 22.7.2013.

(4)  EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.

(5)  EFT L 331 af 15.12.2001, s. 1.

(6)  EUT L 348 af 24.12.2008, s. 84.

(7)  EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.

(8)  EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler (EFT L 311 af 28.11.2001, s. 1).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).

(13)  EFT L 84 af 5.4.1993, s. 1.

(14)  EUT L 201 af 1.8.2009, s. 36.

(15)  EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

(16)  EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.

(17)  EUT L 201 af 1.8.2009, s. 36

(18)  EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26

(19)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1).

(20)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1).

(21)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).«

(22)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler (EFT L 311 af 28.11.2001, s. 1).

(23)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67).

(24)  EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13


BILAG I

»BILAG X

LISTE OVER PRIORITEREDE STOFFER INDEN FOR VANDPOLITIKKEN

Nummer

CAS-nummer (1)

EU-nummer (2)

Det prioriterede stofs navn (3)

Identificeret som prioriteret farligt stof

(1)

15972-60-8

240-110-8

alachlor

 

(2)

120-12-7

204-371-1

antracen

X

(3)

1912-24-9

217-617-8

atrazin

 

(4)

71-43-2

200-753-7

benzen

 

(5)

anvendes ikke

anvendes ikke

bromerede diphenylethere

X (4)

(6)

7440-43-9

231-152-8

cadmium og cadmiumforbindelser

X

(7)

85535-84-8

287-476-5

chloralkaner, C10-13

X

(8)

470-90-6

207-432-0

chlorfenvinphos

 

(9)

2921-88-2

220-864-4

chlorpyrifos (chlorpyrifosethyl)

 

(10)

107-06-2

203-458-1

1,2-dichlorethan

 

(11)

75-09-2

200-838-9

dichlormethan

 

(12)

117-81-7

204-211-0

di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP)

X

(13)

330-54-1

206-354-4

diuron

 

(14)

115-29-7

204-079-4

endosulfan

X

(15)

206-44-0

205-912-4

fluoranthen

 

(16)

118-74-1

204-273-9

hexachlorbenzen

X

(17)

87-68-3

201-765-5

hexachlorbutadien

X

(18)

608-73-1

210-168-9

hexachlorcyclohexan

X

(19)

34123-59-6

251-835-4

isoproturon

 

(20)

7439-92-1

231-100-4

bly og blyforbindelser

 

(21)

7439-97-6

231-106-7

kviksølv og kviksølvforbindelser

X

(22)

91-20-3

202-049-5

naphthalen

 

(23)

7440-02-0

231-111-4

nikkel og nikkelforbindelser

 

(24)

anvendes ikke

anvendes ikke

nonylphenoler

X (5)

(25)

anvendes ikke

anvendes ikke

octylphenoler (6)

 

(26)

608-93-5

210-172-0

pentachlorbenzen

X

(27)

87-86-5

201-778-6

pentachlorphenol

 

(28)

anvendes ikke

anvendes ikke

polyaromatiske kulbrinter (PAH) (7)

X

(29)

122-34-9

204-535-2

simazin

 

(30)

anvendes ikke

anvendes ikke

tributyltinforbindelser

X (8)

(31)

12002-48-1

234-413-4

trichlorbenzener

 

(32)

67-66-3

200-663-8

trichlormethan (chloroform)

 

(33)

1582-09-8

216-428-8

trifluralin

X

(34)

115-32-2

204-082-0

dicofol

X

(35)

1763-23-1

217-179-8

perfluoroctansulfonsyre og derivater heraf (PFOS)

X

(36)

124495-18-7

anvendes ikke

quinoxyfen

X

(37)

anvendes ikke

anvendes ikke

dioxiner og dioxinlignende forbindelser

X (9)

(38)

74070-46-5

277-704-1

aclonifen

 

(39)

42576-02-3

255-894-7

bifenox

 

(40)

28159-98-0

248-872-3

cybutryn

 

(41)

52315-07-8

257-842-9

cypermethrin (10)

 

(42)

62-73-7

200-547-7

dichlorvos

 

(43)

anvendes ikke

anvendes ikke

hexabromcyclododecaner (HBCDD)

X (11)

(44)

76-44-8/1024-57-3

200-962-3/213-831-0

heptachlor og heptachlorepoxid

X

(45)

886-50-0

212-950-5

terbutryn

 


(1)  

CAS: Chemical Abstracts Service.

(2)  EU-nummer: Den Europæiske Fortegnelse over Markedsførte Kemiske Stoffer (Einecs) eller Den Europæiske Liste over Anmeldte Kemiske Stoffer (Elincs).

(3)  Hvor der er udvalgt en gruppe af stoffer, er typiske enkeltstoffer udpeget til fastsættelse af miljøkvalitetskrav, medmindre andet udtrykkelig er angivet.

(4)  Kun tetra-, penta-, hexa- og heptabrombiphenylether (CAS -nummer henholdsvis 40088-47-9, 32534-81-9, 36483-60-0, 68928-80-3).

(5)  Nonylphenol (CAS 25154-52-3, EU 246-672-0), herunder isomererne 4-nonylphenol (CAS 104-40-5, EU 203-199-4) og 4-nonylphenol (forgrenet) (CAS 84852-15-3, EU 284-325-5).

(6)  Octylphenol (CAS 1806-26-4, EU 217-302-5) herunder isomeren 4-(1,1,3,3-tetramethylbutyl)-phenol (CAS 140-66-9, EU 205-426-2).

(7)  Herunder benzo(a)pyren (CAS 50-32-8, EU 200-028-5), benzo(b)fluoranthen (CAS 205-99-2, EU 205-911-9), benzo(g,h,i)perylen (CAS 191-24-2, EU 205-883-8), benzo(k)fluoranthen (CAS 207-08-9, EU 205-916-6) og indeno(1,2,3-cd)pyren (CAS 193-39-5, EU 205-893-2), men ikke anthracen, fluoranthen og naphthalen, som er opført særskilt.

(8)  Herunder tributyltin-kation (CAS 36643-28-4).

(9)  Dette gælder for følgende forbindelser:

 

7 polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD): 2,3,7,8-T4CDD (CAS 1746-01-6), 1,2,3,7,8-P5CDD (CAS 40321-76-4), 1,2,3,4,7,8-H6CDD (CAS 39227-28-6), 1,2,3,6,7,8-H6CDD (CAS 57653-85-7), 1,2,3,7,8,9-H6CDD (CAS 19408-74-3), 1,2,3,4,6,7,8-H7CDD (CAS 35822-46-9) og 1,2,3,4,6,7,8,9-O8CDD (CAS 3268-87-9)

 

10 polychlorerede dibenzofuraner (PCDF): 2,3,7,8-T4CDF (CAS 51207-31-9), 1,2,3,7,8-P5CDF (CAS 57117-41-6), 2,3,4,7,8-P5CDF (CAS 57117-31-4), 1,2,3,4,7,8-H6CDF (CAS 70648-26-9), 1,2,3,6,7,8-H6CDF (CAS 57117-44-9), 1,2,3,7,8,9-H6CDF (CAS 72918-21-9), 2,3,4,6,7,8-H6CDF (CAS 60851-34-5), 1,2,3,4,6,7,8-H7CDF (CAS 67562-39-4), 1,2,3,4,7,8,9-H7CDF (CAS 55673-89-7), 1,2,3,4,6,7,8,9-O8CDF (CAS 39001-02-0)

 

12 dioxinlignende polychlorerede biphenyler (DL-PCB): 3,3,4,4-T4CB (PCB 77, CAS 32598-13-3), 3,3,4,5-T4CB (PCB 81, CAS 70362-50-4), 2,3,3,4,4-P5CB (PCB 105, CAS 32598-14-4), 2,3,4,4,5-P5CB (PCB 114, CAS 74472-37-0), 2,3,4,4,5-P5CB (PCB 118, CAS 31508-00-6), 2,3,4,4,5-P5CB (PCB 123, CAS 65510-44-3), 3,3,4,4,5-P5CB (PCB 126, CAS 57465-28-8), 2,3,3,4,4,5-H6CB (PCB 156, CAS 38380-08-4), 2,3,3,4,4,5-H6CB (PCB 157, CAS 69782-90-7), 2,3,4,4,5,5-H6CB (PCB 167, CAS 52663-72-6), 3,3,4,4,5,5-H6CB (PCB 169, CAS 32774-16-6) og 2,3,3,4,4,5,5-H7CB (PCB 189, CAS 39635-31-9).

(10)  CAS 52315-07-8 gælder for en isomerblanding af cypermethrin, alpha-cypermethrin (CAS 67375-30-8), beta-cypermethrin (CAS 65731-84-2), theta-cypermethrin (CAS 71697-59-1) og zeta-cypermethrin (52315-07-8).

(11)  Dette gælder for 1,3,5,7,9,11-hexabromcyclododecan (CAS 25637-99-4), 1,2,5,6,9,10- hexabromcyclododecan (CAS 3194-55-6), α-hexabromcyclododecan (CAS 134237-50-6), β-hexabromcyclododecan (CAS 134237-51-7) og γ-hexabromcyclododecan (CAS 134237-52-8).«


BILAG II

»BILAG I

MILJØKVALITETSKRAV FOR PRIORITEREDE STOFFER OG VISSE ANDRE FORURENENDE STOFFER

DEL A:   MILJØKVALITETSKRAV (EQS)

AA

:

årsgennemsnit

MAC

:

højeste tilladte koncentration

Enhed

:

[μg/l] for kolonne 4 til 7

[μg/kg våd vægt] for kolonne 8

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

Nr.

Stoffets navn

CAS-nummer (1)

AA-EQS (2)

Indvand (3)

AA-EQS (2)

Andet overfladevand

MAC-EQS (4)

Indvand (3)

MAC-EQS (4)

Andet overfladevand

EQS

Biota (12)

(1)

alachlor

15972-60-8

0,3

0,3

0,7

0,7

 

(2)

antracen

120-12-7

0,1

0,1

0,1

0,1

 

(3)

atrazin

1912-24-9

0,6

0,6

2,0

2,0

 

(4)

benzen

71-43-2

10

8

50

50

 

(5)

bromerede diphenylethere (5)

32534-81-9

 

 

0,14

0,014

0,0085

(6)

cadmium og cadmiumforbindelser

(afhængigt af vandets hårdhedsgrad) (6)

7440-43-9

≤ 0,08 (klasse 1)

0,08 (klasse 2)

0,09 (klasse 3)

0,15 (klasse 4)

0,25 (klasse 5)

0,2

≤ 0,45 (klasse 1)

0,45 (klasse 2)

0,6 (klasse 3)

0,9 (klasse 4)

1,5 (klasse 5)

≤ 0,45 (klasse 1)

0,45 (klasse 2)

0,6 (klasse 3)

0,9 (klasse 4)

1,5 (klasse 5)

 

(6a)

tetrachlormethan (7)

56-23-5

12

12

anvendes ikke

anvendes ikke

 

(7)

C10-13-chloralkaner (8)

85535-84-8

0,4

0,4

1,4

1,4

 

(8)

chlorfenvinphos

470-90-6

0,1

0,1

0,3

0,3

 

(9)

chlorpyrifos (chlorpyrifosethyl)

2921-88-2

0,03

0,03

0,1

0,1

 

(9a)

cyclodien-pesticider:

 

aldrin (7)

 

dieldrin (7)

 

endrin (7)

 

isodrin (7)

309-00-2

60-57-1

72-20-8

465-73-6

Σ = 0,01

Σ = 0,005

anvendes ikke

anvendes ikke

 

(9b)

DDT i alt (7)  (9)

anvendes ikke

0,025

0,025

anvendes ikke

anvendes ikke

 

para-para-DDT (7)

50-29-3

0,01

0,01

anvendes ikke

anvendes ikke

 

(10)

1,2-dichloroethan

107-06-2

10

10

anvendes ikke

anvendes ikke

 

(11)

dichlormethan

75-09-2

20

20

anvendes ikke

anvendes ikke

 

(12)

di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP)

117-81-7

1,3

1,3

anvendes ikke

anvendes ikke

 

(13)

diuron

330-54-1

0,2

0,2

1,8

1,8

 

(14)

endosulfan

115-29-7

0,005

0,0005

0,01

0,004

 

(15)

fluoranthen

206-44-0

0,0063

0,0063

0,12

0,12

30

(16)

hexachlorbenzen

118-74-1

 

 

0,05

0,05

10

(17)

hexachlor-butadien

87-68-3

 

 

0,6

0,6

55

(18)

hexachlorcyclohexan

608-73-1

0,02

0,002

0,04

0,02

 

(19)

isoproturon

34123-59-6

0,3

0,3

1,0

1,0

 

(20)

bly og blyforbindelser

7439-92-1

1,2 (13)

1,3

14

14

 

(21)

kviksølv og kviksølvforbindelser

7439-97-6

 

 

0,07

0,07

20

(22)

naphthalen

91-20-3

2

2

130

130

 

(23)

nikkel og nikkelforbindelser

7440-02-0

4 (13)

8,6

34

34

 

(24)

nonylphenoler

(4-nonylphenol)

84852-15-3

0,3

0,3

2,0

2,0

 

(25)

octylphenoler

((4-(1,1′,3,3′-tetramethylbutyl)-phenol))

140-66-9

0,1

0,01

anvendes ikke

anvendes ikke

 

(26)

pentachlorbenzen

608-93-5

0,007

0,0007

anvendes ikke

anvendes ikke

 

(27)

pentachlorphenol

87-86-5

0,4

0,4

1

1

 

(28)

polyaromatiske kulbrinter (PAH) (11)

anvendes ikke

anvendes ikke

anvendes ikke

anvendes ikke

anvendes ikke

 

benzo(a)pyren

50-32-8

1,7 × 10–4

1,7 × 10–4

0,27

0,027

5

benzo(b)fluor-anthen

205-99-2

se fodnote 11

se fodnote 11

0,017

0,017

se fodnote 11

benzo(k)fluor-anthen

207-08-9

se fodnote 11

se fodnote 11

0,017

0,017

se fodnote 11

benzo(g,h,i) perylen

191-24-2

se fodnote 11

se fodnote 11

8,2 × 10–3

8,2 × 10–4

se fodnote 11

indeno(1,2,3-cd)pyren

193-39-5

Se fodnote 11

se fodnote 11

anvendes ikke

anvendes ikke

se fodnote 11

(29)

simazin

122-34-9

1

1

4

4

 

(29a)

tetrachlorethylen (7)

127-18-4

10

10

anvendes ikke

anvendes ikke

 

(29b)

trichlor-ethylen (7)

79-01-6

10

10

anvendes ikke

anvendes ikke

 

(30)

tributyltinforbindelser (tributyltinkation)

36643-28-4

0,0002

0,0002

0,0015

0,0015

 

(31)

trichlorbenzener

12002-48-1

0,4

0,4

anvendes ikke

anvendes ikke

 

(32)

trichlormethan

67-66-3

2,5

2,5

anvendes ikke

anvendes ikke

 

(33)

trifluralin

1582-09-8

0,03

0,03

anvendes ikke

anvendes ikke

 

(34)

dicofol

115-32-2

1,3 × 10–3

3,2 × 10–5

anvendes ikke (10)

anvendes ikke (10)

33

(35)

perfluoroctansulfonsyre og derivater heraf (PFOS)

1763-23-1

6,5 × 10–4

1,3 × 10–4

36

7,2

9,1

(36)

quinoxyfen

124495-18-7

0,15

0,015

2,7

0,54

 

(37)

dioxiner og dioxinlignende forbindelser

Se fodnote 10 i bilag X til direktiv 2000/60/EF

 

 

anvendes ikke

anvendes ikke

Summen af PCDD + PCDF + PCB-DL

0,0065 μg.kg–1 TEQ (14)

(38)

aclonifen

74070-46-5

0,12

0,012

0,12

0,012

 

(39)

bifenox

42576-02-3

0,012

0,0012

0,04

0,004

 

(40)

cybutryn

28159-98-0

0,0025

0,0025

0,016

0,016

 

(41)

cypermethrin

52315-07-8

8 × 10–5

8 × 10–6

6 × 10–4

6 × 10–5

 

(42)

dichlorvos

62-73-7

6 × 10–4

6 × 10–5

7 × 10–4

7 × 10–5

 

(43)

hexabromcyclododecan (HBCDD)

Se fodnote 12 i bilag X til direktiv 2000/60/EF.

0,0016

0,0008

0,5

0,05

167

(44)

heptachlor og heptachlorepoxid

76-44-8/1024-57-3

2 × 10–7

1 × 10–8

3 × 10–4

3 × 10–5

6,7 × 10–3

(45)

terbutryn

886-50-0

0,065

0,0065

0,34

0,034

 


(1)  CAS: Chemical Abstracts Service.

(2)  Denne parameter er EQS udtrykt som årsgennemsnit (AA-EQS). Medmindre andet er angivet, gælder det for den samlede koncentration af alle isomerer.

(3)  Indvande omfatter vandløb og søer og dertil knyttede kunstige eller stærkt modificerede vandområder.

(4)  Denne parameter er EQS udtrykt som højeste tilladte koncentration (MAC-EQS). Hvis der under MAC-EQS er anført »anvendes ikke«, betragtes AA-EQS-værdierne som beskyttelse mod kortvarig høj forurening i kontinuerlige udledninger, da de er væsentligt lavere end de værdier, der er afledt af den akutte toksicitet.

(5)  For den gruppe prioriterede stoffer, som bromerede diphenylethere (nr. 5) omfatter, gælder EQS for summen af koncentrationer af congenerne nummer 28, 47, 99, 100, 153 og 154.

(6)  For cadmium og cadmiumforbindelser (nr. 6) afhænger EQS-værdierne af vandets hårdhedsgrad, som opdeles i fem klasser (klasse 1: < 40 mg CaCO3/l, klasse 2: 40 til < 50 mg CaCO3/l, klasse 3: 50 til < 100 mg CaCO3/l, klasse 4: 100 til < 200 mg CaCO3/l og klasse 5: ≥ 200 mg CaCO3/l).

(7)  Dette stof er ikke et prioriteret stof, men et af de andre forurenende stoffer, for hvilke miljøkvalitetskravene er identiske med de EQS-værdier, der er fastsat i den lovgivning, der var gældende indtil den 13. januar 2009.

(8)  Der er ingen indikatorparameter for denne gruppe af stoffer. Indikatorparametrene skal defineres på grundlag af analysemetoden.

(9)  DDT i alt udgøres af summen af isomererne 1,1,1-trichlor-2,2-bis(p-chlorphenyl)ethan (CAS-nummer 50-29-3; EU-nummer 200-024-3); 1,1,1-trichlor-2-(o-chlorphenyl)-2-(p-chlorphenyl)ethan (CAS-nummer 789-02-6; EU-nummer 212-332-5); 1,1-dichlor-2,2-bis(p-chlorphenyl)ethylen (CAS-nummer 72-55-9; EU-nummer 200-784-6) og 1,1-dichlor-2,2-bis(p-chlorphenyl)ethan (CAS-nummer 72-54-8; EU-nummer 200-783-0).

(10)  Der foreligger ikke tilstrækkelige oplysninger til, at der kan fastsættes en MAC-EQS for disse stoffer.

(11)  For denne gruppe prioriterede stoffer, polyaromatiske kulbrinter (PAH) (nr. 28), gælder EQS for biota og tilsvarende AA-EQS i vand for koncentrationen af benzo(a)pyren, hvis toksicitet de er baseret på. Benzo(a)pyren kan betragtes som markør for de øvrige PAH'er, og derfor behøver kun benzo(a)pyren at blive overvåget med henblik på sammenligning med EQS for biota eller de tilsvarende AA-EQS i vand.

(12)  Kvalitetskrav for biota gælder for fisk, med mindre andet er anført. Et alternativt biotataxon eller en anden matrice kan overvåges i stedet, forudsat at de EQS, der anvendes, giver et tilsvarende niveau af beskyttelse. For stof nr. 15 (fluoranthen) og 28 (PAH'er) gælder EQS for biota for krebsdyr og bløddyr. Overvågning af fluoranthen og PAH'er i fisk er ikke hensigtsmæssig med henblik på vurdering af den kemiske tilstand. For stof nr. 37 (dioxiner og dioxinlignende forbindelser) gælder EQS for biota for fisk, krebsdyr og bløddyr, i overensstemmelse med afsnit 5.3 i bilaget til forordning (EU) nr. 1259/2011 af 2. december 2011 om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 for så vidt angår grænseværdier for dioxiner, dioxinlignende PCB'er og ikke-dioxinlignende PCB'er i fødevarer (EUT L 320 af 3.12.2011, s. 18).

(13)  Disse EQS gælder for biotilgængelige koncentrationer af stofferne.

(14)  PCDD: polychlorerede dibenzo-p-dioxiner; PCDF: polychlorerede dibenzofuraner; PCB-DL: dioxinlignende polychlorerede biphenyler; TEQ: toksicitetsækvivalenter ifølge Verdenssundhedsorganisationens toksicitetsækvivalensfaktorer fra 2005.«


Top