Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32013D0085

2013/85/EU: Kommissionens afgørelse af 14. februar 2013 om, at bestemte stoffer ikke optages i bilag I, I A eller I B til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF om markedsføring af biocidholdige produkter (meddelt under nummer C(2013) 670) EØS-relevant tekst

EUT L 45 af 16.2.2013, pp. 30–31 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

⏵Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2013/85(1)/oj

16.2.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 45/30


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 14. februar 2013

om, at bestemte stoffer ikke optages i bilag I, I A eller I B til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF om markedsføring af biocidholdige produkter

(meddelt under nummer C(2013) 670)

(EØS-relevant tekst)

(2013/85/EU)

EUROPA–KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (1), særlig artikel 16, stk. 2, andet afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 1451/2007 af 4. december 2007 om den anden fase af det tiårs arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF om markedsføring af biocidholdige produkter (2), er der opstillet en liste over aktive stoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel optagelse i bilag I, I A eller I B til direktiv 98/8/EF.

(2)

For en række kombinationer af stof/produkttype på listen gælder det enten, at alle deltagerne er trådt ud af undersøgelsesprogrammet, eller at den rapporterende medlemsstat, der er udpeget til vurderingen, ikke har modtaget noget fuldstændigt dossier inden for den tidsfrist, der er angivet i artikel 9 og artikel 12, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1451/2007.

(3)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, artikel 12, stk. 1, og artikel 13, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1451/2007 underrettet medlemsstaterne herom. Disse oplysninger er også offentliggjort elektronisk.

(4)

En række virksomheder har inden for fristen på tre måneder efter offentliggørelsen af oplysningerne tilkendegivet interesse for at overtage hvervet som deltager for de pågældende stoffer og produkttyper. De pågældende virksomheder har dog ikke efterfølgende indsendt et fuldstændigt dossier.

(5)

I henhold til artikel 12, stk. 4 og 5, i forordning (EF) nr. 1451/2007 bør de pågældende stoffer og produkttyper derfor ikke optages i bilag I, I A eller I B til direktiv 98/8/EF.

(6)

Det bør af hensyn til retssikkerheden præciseres, fra hvilken dato biocidholdige produkter, som henhører under de produkttyper, der er angivet i bilaget, og som indeholder de i samme bilag angivne aktive stoffer, ikke længere må omsættes.

(7)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

De stoffer, der er anført i bilaget til denne afgørelse, optages ikke i bilag I, I A eller I B til direktiv 98/8/EF for de pågældende produkttyper.

Artikel 2

Med henblik på artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1451/2007 må biocidholdige produkter, som henhører under produkttyperne i bilaget til denne afgørelse, og som indeholder de i samme bilag anførte aktive stoffer, ikke længere omsættes fra den 1. februar 2014.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. februar 2013.

På Kommissionens vegne

Janez POTOČNIK

Medlem af Kommissionen


(1)   EFT L 123 af 24.4.1998, s. 1.

(2)   EUT L 325 af 11.12.2007, s. 3.


BILAG

Stoffer og produkttyper, der ikke optages i bilag I, I A eller I B til direktiv 98/8/EF

Navn

EF-nummer

CAS-nummer

Produkttype

Rapporterende medlemsstat

Glutaral

203-856-5

111-30-8

5

FI

4-(2-nitrobutyl)morpholin

218-748-3

2224-44-4

6

UK

4-(2-nitrobutyl)morpholin

218-748-3

2224-44-4

13

UK

N,N'-(decan-1,10-diyldi-1(4H)-pyridyl-4-yliden)bis(octylammonium)dichlorid

274-861-8

70775-75-6

1

HU

Salicylsyre

200-712-3

69-72-7

1

NL


Top