Tämä asiakirja on ote EUR-Lex-verkkosivustolta
Asiakirja 32011R0286
Commission Regulation (EU) No 286/2011 of 10 March 2011 amending, for the purposes of its adaptation to technical and scientific progress, Regulation (EC) No 1272/2008 of the European Parliament and of the Council on classification, labelling and packaging of substances and mixtures Text with EEA relevance
Kommissionens forordning (EU) nr 286/2011 af 10. marts 2011 om ændring med henblik på tilpasning til den tekniske og videnskabelige udvikling af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger EØS-relevant tekst
Kommissionens forordning (EU) nr 286/2011 af 10. marts 2011 om ændring med henblik på tilpasning til den tekniske og videnskabelige udvikling af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger EØS-relevant tekst
EUT L 83 af 30.3.2011, s. 1—53
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(HR)
Voimassa: Tätä säädöstä on muutettu. Viimeisin konsolidoitu versio: 01/07/2013
30.3.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 83/1 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr 286/2011
af 10. marts 2011
om ændring med henblik på tilpasning til den tekniske og videnskabelige udvikling af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (1), særlig artikel 53, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Forordning (EF) nr. 1272/2008 harmoniserer bestemmelserne og kriterierne for klassificering og mærkning af stoffer, blandinger og visse nærmere bestemte artikler i Den Europæiske Union. |
(2) |
I nævnte forordning er der taget højde for De Forenede Nationers (FN) globalt harmoniserede system for klassificering og mærkning af kemikalier (i det følgende benævnt »GHS«). |
(3) |
Klassificeringskriterierne og mærkningsbestemmelserne i GHS bliver regelmæssigt revideret på FN-plan. Tredje reviderede udgave af GHS blev vedtaget i 2008 af FN's ekspertgruppe inden for transport af farligt gods og Globally Harmonized System of Classification and Labelling of Chemicals (UNCETDG/GHS). Den omfatter bl.a. ændringer vedrørende bestemmelserne for allokering af faresætninger og mærkning af små emballager, nye subkategorier for luftvejs- og hudsensibilisering, revision af klassificeringskriterierne for langtidsfarer (kronisk toksicitet) for vandmiljøet og en ny fareklasse for stoffer og blandinger, der er skadelige for ozonlaget. Det er derfor nødvendigt at tilpasse de tekniske bestemmelser og kriterier i bilagene til forordning (EF) nr. 1272/2008 til den tredje reviderede udgave af GHS. |
(4) |
GHS gør det muligt for myndighederne at vedtage supplerende mærkningsbestemmelser for at beskytte personer, som allerede er sensibiliserede over for et bestemt kemikalie, som kan udløse en reaktion i meget lave koncentrationer. Der bør indføres krav om, at navnet på sådanne kemikalier skal angives på etiketten, også selv om de kun forekommer i meget lave koncentrationer i en blanding. |
(5) |
Desuden bør terminologien i bilagenes forskellige bestemmelser og visse tekniske kriterier også ændres for at lette operatørernes og de håndhævende myndigheders gennemførelse og forbedre sammenhængen og klarheden i retsakten |
(6) |
For at sikre, at leverandører af stoffer kan tilpasse sig til de nye klassificerings-, mærknings- og emballeringsbestemmelser i nærværende forordning, bør der fastsættes en overgangsperiode, og anvendelsen af forordningen bør udskydes. Dette bør give mulighed for at anvende forordningens bestemmelser på frivillig basis, inden overgangsperioden udløber. |
(7) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 133 i Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (2) |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 1272/2008 foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 25, stk. 5, udgår. |
2) |
I artikel 26, stk. 1, indsættes følgende som litra e):
|
3) |
Bilag I ændres som angivet i bilag I til nærværende forordning. |
4) |
Bilag II ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning. |
5) |
Bilag III ændres som angivet i bilag III til nærværende forordning. |
6) |
Bilag IV ændres som angivet i bilag IV til nærværende forordning. |
7) |
Bilag V ændres som angivet i bilag V til nærværende forordning. |
8) |
Bilag VI ændres som angivet i bilag VI til nærværende forordning. |
9) |
Bilag VII ændres som anført i bilag VII til nærværende forordning. |
Artikel 2
Overgangsbestemmelser
1. Uanset artikel 3, stk. 2, kan stoffer og blandinger før henholdsvis den 1. december 2012 og den 1. juni 2015 klassificeres, mærkes og emballeres i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1272/2008 som ændret ved nærværende forordning.
2. Uanset artikel 3, stk. 2, behøver stoffer, der er klassificeret, mærket og emballeret i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1272/2008, og som allerede er markedsført inden den 1. december 2012, ikke at mærkes om og emballeres om i overensstemmelse med denne forordning før den 1. december 2014.
3. Uanset artikel 3, stk. 2, behøver blandinger, der er klassificeret, mærket og emballeret i overensstemmelse med direktiv 1999/45/EØF (3) eller forordning (EF) nr. 1272/2008, og som allerede er markedsført inden den 1. juni 2015, ikke at mærkes om og emballeres om i overensstemmelse med denne forordning før den 1. juni 2017.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse på stoffer fra den 1. december 2012 og på blandinger fra den 1. juni 2015.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 10. marts 2011.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1.
(2) EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.
(3) EUT L 200, 30.7.1999, s. 1.
BILAG I
A. |
I del 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 1272/2008 foretages følgende ændringer:
|
B. |
I del 2 i bilag I til forordning (EF) nr. 1272/2008 foretages følgende ændringer:
|
C. |
I del 3 i bilag I til forordning (EF) nr. 1272/2008 foretages følgende ændringer:
|
D. |
Del 4 i bilag I til forordning (EF) nr. 1272/2008 affattes således: »4. DEL 4: MILJØFARER 4.1. Farlig for vandmiljøet 4.1.1. Definitioner og generelle betragtninger 4.1.1.1. Definitioner
4.1.1.2. Grundlæggende elementer 4.1.1.2.0. Farlig for vandmiljøet er opdelt i:
4.1.1.2.1. De væsentlige elementer, der anvendes til klassificering af farer for vandmiljøet er:
4.1.1.2.2. Data skal helst udledes ved hjælp af de standardiserede testmetoder, jf. artikel 8, stk. 3. Data fra andre standardiserede testmetoder, f.eks. nationale metoder, anvendes også i det omfang de anses for at være tilsvarende. Når der foreligger gyldige data fra ikke-standardiseret testning, tages der hensyn til disse ved klassificeringen, hvis de anses for at opfylde kravene i punkt 1 i bilag XI til forordning (EF) nr. 1907/2006. Generelt anses toksicitetsdata for både ferskvands- og saltvandsarter for egnede til brug ved klassificering, hvis de anvendte testmetoder er ækvivalente. Når der ikke foreligger sådanne data, baseres klassificeringen på de bedste foreliggende data. Jf. også del 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 1272/2008. 4.1.1.3. Andre overvejelser 4.1.1.3.1. Klassificering af stoffer og blandinger som farlige for miljøet kræver en identificering af de farer, som de udgør over for vandmiljøet. Vandmiljøet betragtes ud fra de vandorganismer og det vandøkosystem, som de er en del af. Grundlaget for identificering af akutte (kortvarige) farer og langtidsfarer er derfor stoffets eller blandingens toksicitet for vandmiljøet, selv om dette ændres under hensyntagen til yderligere information om egenskaber med hensyn til nedbrydning og bioakkumulering, hvor dette er relevant. 4.1.1.3.2. Selv om klassificeringssystemet gælder alle stoffer og blandinger, anerkendes det, at Det Europæiske Kemikalieagentur i særlige tilfælde (f.eks. metaller) har udsendt vejledninger. 4.1.2. Klassificeringskriterier for stoffer 4.1.2.1. I klassificeringssystemet anerkendes det, at de iboende farer for vandorganismer både repræsenteres af et stofs akutte fare og langtidsfare. For langtidsfarer fastlægges der separate farekategorier, der repræsenterer en graduering af det identificerede fareniveau. Den laveste af de foreliggende toksicitetsværdier mellem og inden for de forskellige trofiske niveauer (fisk, krebsdyr, alger/vandplanter) skal normalt anvendes til at fastlægge den eller de passende farekategorier. Der er dog omstændigheder, hvor det er hensigtsmæssigt at anvende en evidensvægtmetode. 4.1.2.2. Det essentielle klassificeringssystem for stoffer består af én klassificeringskategori for akutte farer og tre klassificeringskategorier for langtidsfarer. Klassificeringskategorierne for akutte farer og langtidsfarer anvendes uafhængigt. Kriterierne for klassificering af et stof i den akutte kategori 1 defineres udelukkende på grundlag af data for akut toksicitet for vandmiljøet (EC50 eller LC50). Kriterierne for klassificering af et stof i kronisk kategori 1 til 3 følger en trindelt fremgangsmåde, hvor første skridt er at undersøge, om der ud fra de foreliggende oplysninger om kronisk toksicitet er grundlag for klassificering som langtidsfarer. I manglen på tilstrækkelige kroniske toksicitetsdata er næste skridt at kombinere to typer af information, nemlig data for akut toksicitet for vandmiljøet og data for skæbne i miljøet (data for nedbrydelighed og bioakkumulering) (jf. figur 4.1.1). Figur 4.1.1 Kategorier for stoffer, der udgør en langtidsfare for vandmiljøet
4.1.2.4. Systemet indfører også en »sikkerhedsnetklassificering« (kaldes også kronisk, kategori 4) til anvendelse, når de foreliggende data ikke muliggør klassificering i henhold til de formelle kriterier for akut 1 eller kronisk 1 til 3, men hvor der alligevel er nogen grund til bekymring (se eksempel i tabel 4.1.0). 4.1.2.5. Stoffer med akutte toksiciteter under 1 mg/l eller kroniske toksiciteter under 0,1 mg/l (hvis de ikke er hurtigt nedbrydelige) og 0,01 mg/l (hvis de er hurtigt nedbrydelige) bidrager som bestanddele i en blanding til blandingens toksicitet selv ved lave koncentrationer og skal normalt tillægges forhøjet vægt ved anvendelse af »summation af klassificeringer« metoden (jf. bemærkning 1 til tabel 4.1.0 og punkt 4.1.3.5.5). 4.1.2.6. Kriterierne for klassificering af stoffer som »farlige for vandmiljøet« i kategorier er sammenfattet i tabel 4.1.0. Tabel 4.1.0 Klassificeringskategorier for stoffer, der er farlige for vandmiljøet
Bemærkning 1 Ved klassificering af stoffer i akut kategori 1 og/eller kronisk kategori 1 er det nødvendigt samtidig at angive de(n) passende M-faktor(er) (jf. tabel 4.1.3). Bemærkning 2 Klassificering skal baseres på ErC50 [= EC50 (vækstrate)]. I tilfælde, hvor grundlaget for EC50 ikke er specificeret, eller der ikke er registreret nogen ErC50, skal klassificering baseres på den lavest foreliggende EC50. Bemærkning 3 Når der ikke foreligger hverken forsøgsmæssigt bestemte eller estimerede data, bør stoffet betragtes som ikke-hurtigt nedbrydeligt. Bemærkning 4 Ved »ingen akut toksicitet« forstås, at L(E)C50-værdierne er over vandopløseligheden. Også for dårligt opløselige stoffer (vandopløselighed < 1 mg/l), hvor der er dokumentation for, at den akutte test ikke giver et sandt mål for den iboende toksicitet. 4.1.2.7. Akvatisk toksicitet 4.1.2.7.1. Akut toksicitet for vandmiljøet bestemmes normalt ved hjælp af 96 timers LC50 for en fisk, en 48 timers EC50 for en krebsdyrart og/eller en 72 eller 96 timers EC50 for en algeart. Disse arter dækker en række led i fødekæden og systematiske enheder og betragtes som surrogater for alle vandorganismer. Data for andre arter (f.eks. Lemna spp.) skal også indgå, hvis testmetoden er egnet. Væksthæmningstestene med vandplanter betragtes normalt som kroniske test, men EC50-værdierne behandles som akutte værdier, for så vidt angår klassificering (jf. bemærkning 2). 4.1.2.7.2. Til bestemmelse af kronisk toksicitet i vandmiljøet med henblik på klassificering accepteres data frembragt efter de standardiserede testmetoder i artikel 8, stk. 3, samt resultater fra andre validerede og internationalt godkendte testmetoder. NOEC-værdier eller anden ækvivalent ECx (f.eks. EC10) anvendes. 4.1.2.8. Bioakkumulering 4.1.2.8.1. Bioakkumulering af stoffer i vandorganismer kan forårsage toksiske virkninger over længere tidsrum, selv hvis de faktiske vandkoncentrationer er lave. For organiske stoffer bestemmes potentialet for bioakkumulering normalt ved anvendelse af octanol/vand-fordelingskoefficienten, sædvanligvis rapporteret som en log Kow. Forbindelsen mellem log Kow for et organisk stof og dets biokoncentration som målt ved biokoncentrationsfaktoren (BCF) i fisk finder betydelig støtte i den videnskabelige litteratur. Hensigten med at anvende en afskæringsværdi på log Kow ≥ 4 er kun at identificere de stoffer, som har et reelt potentiale med hensyn til biokoncentration. Mens dette repræsenterer et potentiale for bioakkumulering, vil en forsøgsmæssigt bestemt BCF være et bedre mål og skal gives forrang, hvis den foreligger. En BCF i fisk på ≥ 500 indikerer potentialet til biokoncentration med henblik på klassificering. Der kan observeres nogle forhold mellem potentiale for kronisk toksicitet og bioakkumulering, idet toksicitet er forbundet med fiskenes legemsbelastning. 4.1.2.9. Hurtig nedbrydning af organiske stoffer 4.1.2.9.1. Stoffer, der nedbrydes hurtigt, kan hurtigt fjernes fra miljøet. Der kan ved sådanne stoffer forekomme virkninger, især ved udslip eller uheld, men de er lokale og af kort varighed. Hvis der ikke sker en hurtig nedbrydning i miljøet, vil et stof i vandet have potentiale til at være toksisk virksomt i lang tid og i et stort område. 4.1.2.9.2. En metode til påvisning af hurtig nedbrydning anvender en screening test for bionedbrydning, der er udarbejdet for at kunne bestemme, om et stof er »let nedbrydeligt«. Hvis sådanne data ikke foreligger, anses et BOD(5 dage)/COD forhold ≥ 0,5 for at indikere hurtig nedbrydning. Et stof, der består denne screeningtest, betragtes som tilbøjeligt til »hurtig« nedbrydning i vandmiljøet, og det er således utilbøjeligt til at være persistent. At stoffet ikke klarer screeningtesten, betyder dog ikke nødvendigvis, at stoffet ikke nedbrydes hurtigt i miljøet. Anden dokumentation for hurtig nedbrydning i miljøet kan derfor også komme i betragtning og have særlig betydning, når stoffer er hæmmende for mikrobiel aktivitet ved de koncentrationsniveauer, der anvendes ved standardtestning. Der er således medtaget et yderligere klassificeringskriterium, der tillader brug af data til påvisning af, at stoffet rent faktisk blev nedbrudt biotisk eller abiotisk i vandmiljøet med > 70 % på 28 dage. Hvis nedbrydning påvises under miljømæssigt realistiske betingelser, er kriteriet for »hurtig nedbrydelighed« opfyldt. 4.1.2.9.3. Mange data for nedbrydning findes i form af halveringstider for nedbrydning, og disse kan bruges til bestemmelse af hurtig nedbrydning, hvis den ultimative bionedbrydning af stoffet opnås, dvs. fuld mineralisering. Primær bionedbrydning vil normalt ikke være tilstrækkeligt til vurdering af hurtig nedbrydelighed, medmindre det kan påvises, at nedbrydningsprodukterne ikke opfylder kriterierne for klassificering som farlig for vandmiljøet. 4.1.2.9.4. De anvendte kriterier er udtryk for det faktum, at miljømæssig nedbrydning kan være biotisk eller abiotisk. Hydrolyse kan tages i betragtning, hvis hydrolyseprodukterne ikke opfylder kriterierne for klassificering som farlige for vandmiljøet. 4.1.2.9.5. Stoffer betragtes som hurtigt nedbrydelige i miljøet, såfremt et af følgende kriterier er opfyldt:
4.1.2.10. Uorganiske forbindelser og metaller 4.1.2.10.1. For uorganiske forbindelser og metaller har begrebet nedbrydelighed som anvendt på organiske forbindelser begrænset eller ingen mening. Sådanne stoffer kan snarere transformeres ved normale miljøprocesser, så de toksiske arters biotilgængelighed enten øges eller formindskes. Anvendelse af data for bioakkumulation skal også ske med forsigtighed (8). 4.1.2.10.2. Dårligt opløselige uorganiske forbindelser og metaller kan være akut eller kronisk toksiske i vandmiljøet, afhængigt af den biotilgængelige uorganiske arts iboende toksicitet og mængden af denne art, som går i opløsning og med hvilken hastighed det sker. Al dokumentation vægtes i en klassificeringsafgørelse. Dette gælder især for metaller, der udviser resultater omkring grænsen i transformerings-/opløsningsprotokollen. 4.1.3. Klassificeringskriterier for blandinger 4.1.3.1. Klassificeringssystemet for blandinger dækker alle de klassificeringskategorier, der anvendes for stoffer, dvs. akut kategori 1 og kronisk kategori 1 til 4. For at anvende alle foreliggende data til klassificering af blandingens farer med hensyn til vandmiljøet gælder følgende, hvor det er relevant: En blandings »relevante bestanddele« er de bestanddele, som er klassificeret i »akut kategori 1« eller »kronisk kategori 1« og er til stede i en koncentration på 0,1 % (w/w) eller derover, samt dem, som er klassificeret i »kronisk kategori 2«, »kronisk kategori 3« eller »kronisk kategori 4« og er til stede i en koncentration på 1 % (w/w) eller derover, medmindre der er en formodning (f.eks. i tilfælde af meget toksiske bestanddele (jf. 4.1.3.5.5.5)) om, at en bestanddel, der er til stede i en mindre koncentration alligevel kan være relevant for klassificering af blandingen som farlig for vandmiljøet. For stoffer, der er klassificeret i »akut kategori 1« eller »kronisk kategori 1«, er den koncentration, der generelt tages i betragtning (0,1/M %). (M-faktoren er forklaret i 4.1.3.5.5.5.). Fremgangsmåden for klassificering for farer for vandmiljøet er inddelt i trin og afhænger af typen af oplysninger, der foreligger for selve blandingen og for dens bestanddele. I figur 4.1.2 er den proces, der skal følges, skitseret. Elementer i den trinvise fremgangsmåde omfatter:
Figur 4.1.2 Trinvis fremgangsmåde ved klassificering af blandingermed hensyn til akut fare og langtidsfare for vandmiljøet
4.1.3.3. Klassificering af blandinger, når der foreligger toksicitetsdata for hele blandingen 4.1.3.3.1. Når blandingen i sin helhed er blevet testet for at bestemme dens toksicitet for vandmiljøet, kan disse oplysninger anvendes til klassificering af blandingen efter de kriterier, der er aftalt for stoffer. Klassificeringen baseres normalt på data for fisk, krebsdyr og alger/planter (jf. punkt 4.1.2.7.1 og 4.1.2.7.2). Når der mangler akutte eller kroniske data for blandingen som helhed, bør »brobygningsprincipper« eller »summationsmetoden« anvendes (jf. punkt 4.1.3.4 eller 4.1.3.5). 4.1.3.3.2. Klassificeringen af blandinger som langtidsfarer kræver yderligere oplysninger om nedbrydelighed og i visse tilfælde bioakkumulering. Der anvendes ikke nedbrydeligheds- og bioakkumuleringstest på blandinger, fordi data herfra er vanskelige at fortolke, og fordi sådanne test kun giver mening for enkeltstoffer. 4.1.3.3.3. Klassificering i akut kategori 1
4.1.3.3.4. Klassificering i kronisk kategori 1, 2, og 3
4.1.3.3.5. Klassificering i kronisk kategori 4 Hvis der imidlertid er grund til bekymring: Blandingen klassificeres i kronisk kategori 4 (sikkerhedsnetklassificering), jf. tabel 4.1.0. 4.1.3.4. Klassificering af blandinger, når der ikke foreligger akutte toksicitetsdata for hele blandingen: Brobygningsprincipper 4.1.3.4.1. Hvis selve blandingen ikke er blevet testet for at bestemme dens fare for vandmiljøet, men der findes tilstrækkelige data om de individuelle bestanddele i blandingen og lignende testede blandinger til en tilstrækkelig karakterisering af farer ved blandingen, skal disse data anvendes i overensstemmelse med de brobygningsregler (»bridging rules«), der er omhandlet i punkt 1.1.3. For så vidt angår anvendelse af brobygningsreglen for fortynding, anvendes punkt 4.1.3.4.2 og 4.1.3.4.3. 4.1.3.4.2. Fortynding: hvis en blanding fremstilles ved at fortynde en anden testet blanding eller et stof, der er klassificeret for dens eller dets fare for vandmiljøet, med et fortyndingsmiddel, som har en tilsvarende eller lavere klassificering for fare for vandmiljøet end den mindst toksiske bestanddel, og som ikke forventes at påvirke andre bestanddeles farer for vandmiljøet, kan den resulterende blanding klassificeres som svarende til den oprindelige testede blanding eller det oprindelige stof. Som alternativ kan metoden i punkt 4.1.3.5 anvendes. 4.1.3.4.3. Hvis en blanding fremstilles ved at fortynde en anden klassificeret blanding eller et stof med vand eller andet fuldstændigt ikke-toksisk materiale, kan blandingens toksicitet beregnes ud fra den oprindelige blanding eller det oprindelige stof. 4.1.3.5. Klassificering af blandinger, når der foreligger toksicitetsdata for alle bestanddele i blandingen 4.1.3.5.1. Klassificering af en blanding baseres på summation af koncentrationen af dens klassificerede bestanddele. Procentdelen af bestanddele klassificeret som »akutte« eller »kroniske« anvendes direkte i summationsmetoden. Summationsmetoden er nærmere beskrevet i punkt 4.1.3.5.5. 4.1.3.5.2. Blandinger kan laves af en kombination af begge bestanddele, som er klassificeret (som akut kategori 1 og/eller kronisk kategori 1, 2, 3, 4), og af andre, for hvilke der foreligger tilstrækkelige toksicitetsdata. Når der foreligger tilstrækkelige toksicitetsdata for mere end én bestanddel i blandingen, beregnes den kombinerede toksicitet af disse bestanddele ved hjælp af nedenstående additivitetsformler a) eller b), afhængigt af toksicitetsdataenes art:
4.1.3.5.3. Ved anvendelse af additivitetsformlen for en del af blandingen er det bedst at beregne denne del af blandingens toksicitet ved for hvert stof at anvende toksicitetsværdier, der vedrører samme taksonomiske gruppe (dvs. fisk, krebs, alger eller tilsvarende) og derefter at anvende den højeste opnåede toksicitet (laveste værdi) (dvs. anvende den mest sensitive af de tre taksonomiske grupper). Hvis der imidlertid ikke foreligger toksicitetsdata for hver bestanddel for samme taksonomiske gruppe, udvælges toksicitetsværdier for hver bestanddel på samme måde som ved udvælgelse af toksicitetsværdier til klassificering af stoffer, dvs. den højeste toksicitet (fra den mest følsomme testorganisme) anvendes. Den beregnede akutte og kroniske toksicitet bruges derefter til at vurdere, om denne del af blandingen skal klassificeres i akut kategori 1 og/eller kronisk kategori 1, 2 eller 3 ved anvendelse af samme kriterier som beskrevet for stoffer. 4.1.3.5.4. Hvis en blanding klassificeres på mere end en måde, skal den metode, der giver det mest forsigtige resultat, anvendes. 4.1.3.5.5. Summationsmetoden 4.1.3.5.5.1. Baggrund 4.1.3.5.5.1.1. For så vidt angår stofklassificeringskategorierne kronisk kategori 1 til 3, afviger de tilgrundliggende toksicitetskriterier med en faktor på 10, når man bevæger sig fra én kategori til en anden. Stoffer med klassificering i et højt toksicitetsbånd bidrager derfor til klassificering af en blanding i et lavere bånd. Ved beregningen af disse klassifikationskategorier skal der derfor tages hensyn til bidrag fra alle stoffer, der klassificeres i kronisk kategori 1, 2 eller 3. 4.1.3.5.5.1.2. Når en blanding indeholder bestanddele, der er klassificeret i akut kategori 1 eller kronisk kategori 1, skal man være opmærksom på, at sådanne bestanddele, når deres akutte toksicitet ligger under 1 mg/l og/eller kroniske toksicitet ligger under 0,1 mg/l (hvis ikke-hurtigt nedbrydelig) og 0,01 mg/l (hvis hurtigt nedbrydelig) bidrager til blandingens toksicitet, selv i en lille koncentration. Aktive bestanddele i pesticider besidder ofte en sådan høj toksicitet for vandmiljøet, men det samme gælder også for visse andre stoffer som f.eks. organiske metalforbindelser. Under disse omstændigheder fører anvendelsen af de normale generiske koncentrationsgrænser til en »underklassificering« af blandingen. Der skal derfor anvendes multiplikationsfaktorer for at tage hensyn til meget toksiske bestanddele, som beskrevet i punkt 4.1.3.5.5.5. 4.1.3.5.5.2. Klassificeringsprocedure 4.1.3.5.5.2.1. Generelt tilsidesætter en strengere klassificering for blandinger en mindre streng klassificering, f.eks. tilsidesætter en klassificering i kronisk kategori 1 en klassificering i kronisk kategori 2. I dette eksempel er klassificeringsproceduren derfor allerede afsluttet, hvis resultatet af klassificeringen er kronisk kategori 1. Det er ikke muligt at klassificere strengere end i kronisk kategori 1. Derfor er det ikke nødvendigt at gennemføre resten af klassificeringsproceduren. 4.1.3.5.5.3. Klassificering i akut kategori 1 4.1.3.5.5.3.1. Først behandles bestanddele, der er klassificeret i akut kategori 1. Hvis summen af koncentrationerne (i %) af disse bestanddele multipliceret med deres tilsvarende M-faktorer er over 25 %, klassificeres hele blandingen som akut kategori 1. 4.1.3.5.5.3.2. Klassificeringen af blandinger for akutte farer på grundlag af denne summation af klassificerede bestanddele er sammenfattet i tabel 4.1.1. Tabel 4.1.1 Klassificering af en blanding som akut fare på grundlag af summation af klassificerede komponenter
4.1.3.5.5.4. Klassificering i kronisk kategori 1, 2, 3 og 4. 4.1.3.5.5.4.1. Først behandles bestanddele, der er klassificeret i kronisk kategori 1. Hvis summen af koncentrationerne (i %) af disse bestanddele multipliceret med deres tilsvarende M-faktorer er større end eller lig med 25 %, klassificeres blandingen i kronisk kategori 1. Hvis resultatet af beregningen er en klassificering af blandingen som kronisk kategori 1, er klassificeringsproceduren afsluttet. 4.1.3.5.5.4.2. I tilfælde, hvor blandingen ikke klassificeres som kronisk kategori 1, tages der stilling til klassificering af blandingen som kronisk kategori 2. En blanding klassificeres som kronisk kategori 2, hvis 10 gange summen af koncentrationerne (i %) af alle bestanddele klassificeret som kronisk kategori 1 multipliceret med deres tilsvarende M-faktorer, plus summen af koncentrationerne (i %) af alle bestanddele klassificeret som kronisk kategori 2, er større end eller lig med 25 %. Hvis resultatet af beregningen er en klassificering af blandingen som kronisk kategori 2, er klassificeringsproceduren afsluttet. 4.1.3.5.5.4.3. I tilfælde, hvor blandingen ikke klassificeres som enten kronisk kategori 1 eller kronisk kategori 2, tages der stilling til klassificering af blandingen som kronisk kategori 3. En blanding klassificeres som kronisk kategori 3, hvis 100 gange summen af koncentrationerne (i %) af alle bestanddele klassificeret som kronisk kategori 1 multipliceret med deres tilsvarende M-faktorer, plus 10 gange summen af koncentrationerne (i %) af alle bestanddele klassificeret som kronisk kategori 2, plus summen af koncentrationerne (i %) af alle bestanddele klassificeret som kronisk kategori 3 er ≥ 25 %. 4.1.3.5.5.4.4. Hvis blandingen stadig ikke er klassificeret i kronisk kategori 1, 2 eller 3, tages der stilling til klassificering som kronisk kategori 4. En blanding klassificeres som kronisk kategori 4, hvis summen af koncentrationerne (i %) af bestanddele klassificeret som kronisk kategori 1, 2, 3 og 4 er større end eller lig med 25 %. 4.1.3.5.5.4.5. Klassificeringen af blandinger for langtidsfarer på grundlag af denne summation af koncentrationerne af klassificerede bestanddele er sammenfattet i tabel 4.1.2. Tabel 4.1.2 Klassificering af en blanding som langtidsfarer på grundlag af summation af koncentrationerne af klassificerede bestanddele
4.1.3.5.5.5. Blandinger med meget toksiske bestanddele 4.1.3.5.5.5.1. Bestanddele med toksiciteter i akut kategori 1 og kronisk kategori 1 på under 1 mg/l og/eller kroniske toksiciteter under 0,1 mg/l (hvis de ikke er hurtigt nedbrydelige) og 0,01 mg/l (hvis de er hurtigt nedbrydelige) bidrager til blandingens toksicitet selv ved lave koncentrationer og skal normalt tillægges forhøjet vægt ved anvendelse af metoden »summation af klassificeringer«. Når en blanding indeholder bestanddele klassificeret i akut eller kronisk kategori 1, gælder et af følgende:
Tabel 4.1.3 Multiplikationsfaktorer for meget toksiske bestanddele i blandinger
4.1.3.6. Klassificering af blandinger med bestanddele uden brugbare oplysninger 4.1.3.6.1. Hvis der ikke foreligger brugbare oplysninger om akut fare og/eller langtidsfare for vandmiljøet for en eller flere relevante bestanddele, konkluderes det, at blandingen ikke kan henføres til en eller flere definitive farekategorier. I sådant tilfælde skal blandingen klassificeres udelukkende på grundlag af de kendte bestanddele med en yderligere angivelse på etiketten og i sikkerhedsdatabladet om, at den: »indeholder x % komponenter, for hvilke faren for vandmiljøet ikke kendes«. 4.1.4. Fareoplysninger 4.1.4.1. Mærkningselementer for stoffer og blandinger, der opfylder klassificeringskriterierne i denne fareklasse, skal anvendes i overensstemmelse med tabel 4.1.4. Tabel 4.1.4 Mærkningselementer for stoffer, der er skadelige for vandmiljøet
|
E. |
Del 5 i bilag I til forordning (EF) nr. 1272/2008 affattes således: »5. DEL 5: YDERLIGERE FARER 5.1. Farlig for ozonlaget 5.1.1. Definitioner og generelle betragtninger 5.1.1.1. Ozonnedbrydende potentiale (ODP) er en integreret mængde, specifik for de enkelte halogenholdige kulbrintekildetyper, som modsvarer den mængde ozonnedbrydning i stratosfæren, som det halogenholdige kulbrinte forventes at medføre, angivet som relativ masse i forhold til CFC-11. Den formelle definition af ODP er forholdet mellem den samlede ozonbeskadigelse for en differentieret masseemission af en bestemt forbindelse i forhold til en tilsvarende emission af CFC-11 Ved et stof, som er farligt for ozonlaget, forstås et stof, som på grundlag af den foreliggende dokumentation for dets egenskaber og dets forudsete eller observerede skæbne og opførsel i miljøet kan udgøre en fare for struktur og/eller funktion af ozonlaget i stratosfæren. Dette omfatter stoffer, der er nævnt i bilag I i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1005/2009 af 16. september 2009 om stoffer, der nedbryder ozonlaget (13). 5.1.2. Klassificeringskriterier for stoffer 5.1.2.1. Et stof klassificeres som farligt for ozonlaget (kategori 1), hvis den foreliggende dokumentation for dets egenskaber og dets forudsete eller observerede skæbne og opførsel i miljøet kan udgøre en fare for struktur og/eller funktion af ozonlaget i stratosfæren. 5.1.3. Klassificeringskriterier for blandinger 5.1.3.1. Blandinger klassificeres som farlige for ozonlaget (kategori 1) på grundlag af de individuelle koncentrationer af det eller de stoffer i dem, der også er klassificeret som farlige for ozonlaget (kategori 1), i overensstemmelse med tabel 5.1. Tabel 5.1 Generiske koncentrationsgrænser for stoffer (i en blanding), der er klassificeret som farlige for ozonlaget (kategori 1), og som vil udløse klassificering af blandingen som farlig for ozonlaget (kategori 1)
5.1.4. Fareoplysninger 5.1.4.1. Mærkningselementer for stoffer eller blandinger, der opfylder klassificeringskriterierne i denne fareklasse, skal anvendes i overensstemmelse med tabel 5.2. Tabel 5.2 Mærkningselementer for farlig for ozonlaget
|
(1) Beregningsmetoden har indtil nu været valideret for blandinger, der indeholder op til seks flygtige bestanddele. Disse bestanddele kan være brandfarlige væsker som kulbrinter, ethere, alkohol, estere (med undtagelse af acrylater) og vand. Den er imidlertid ikke valideret for blandinger, der indeholder halogeneret svovl og/eller fosforblandinger samt reaktive akrylater.
(2) Hvis det beregnede flammepunkt er mindre end 5 °C højere end det relevante klassificeringskriterium, kan beregningsmetoden ikke anvendes, og flammepunktet skal bestemmes ved forsøg.«
(3) EUT L 142 af 31.5.2008, s. 1.«
(4) Gaskoncentrationer er udtrykt i dele pr. million pr. volumen (ppmV).
(5) I øjeblikket findes der ikke anerkendte og validerede dyremodeller for testning af respiratorisk overfølsomhed. Under visse omstændigheder kan data fra dyreforsøg give værdifulde oplysninger i en evidensvægtvurdering.
(6) I øjeblikket findes der ikke anerkendte og validerede dyremodeller for testning af respiratorisk overfølsomhed. Under visse omstændigheder kan data fra dyreforsøg give værdifulde oplysninger i en evidensvægtvurdering.
(7) Mekanismerne for stoffers fremkaldelse af astmasymptomer kendes endnu ikke fuldt ud. Som forebyggende foranstaltning anses disse stoffer for sensibiliserende ved indånding. Hvis det imidlertid på grundlag af dokumentationen kan påvises, at disse stoffer kun fremkalder astmasymptomer ved irritation hos mennesker med bronkial hyperreaktivitet, bør de ikke anses for at være sensibiliserende ved indånding.«
(8) Det Europæiske Kemikalieagentur har udsendt særlig vejledning i, hvordan disse data for sådanne stoffer kan anvendes med hensyn til at opfylde klassificeringskriteriernes krav.
(9) M-faktoren er forklaret i 4.1.3.5.5.5.
(10) M-faktoren er forklaret i 4.1.3.5.5.5.
(11) Ikke-hurtigt nedbrydelige.
(12) Hurtigt nedbrydelige.
(13) EUT L 286 af 31.10.2009, s. 1.«
BILAG II
I bilag II til forordning (EF) nr. 1272/2008 foretages følgende ændringer:
1) |
Del 2 ændres således:
|
2) |
Del 3, punkt 3.2.2.1, affattes således:
|
BILAG III
I bilag III til forordning (EF) nr. 1272/2008 foretages følgende ændringer:
1) |
Del 1 ændres således:
|
2) |
I del 2 udgår tabel 2.3. |
3) |
I del 3 foretages følgende ændringer:
|
BILAG IV
I bilag IV til forordning (EF) nr. 1272/2008 foretages følgende ændringer:
1) |
I del 1 foretages følgende ændringer:
|
2) |
I del 2, tabel 1.5 tilføjes følgende sikkerhedssætning efter kode P501:
|
BILAG V
I bilag V til forordning (EF) nr. 1272/2008 foretages følgende ændringer:
1) |
Første punktum affattes således: »Farepiktogrammerne for hver fareklasse, opdeling af en fareklasse og farekategori skal overholde bestemmelserne i dette bilag samt bilag I, punkt 1.2, og stemme overens med de viste prøveeksemplarer for så vidt angår symboler og det generelle format.« |
2) |
Del 2, punkt 2.3, ændres således
|
3) |
I del 2, punkt 2.4, kolonne 2, ændres ordene »Sensibilisering ved indånding, farekategori 1« til »Sensibilisering ved indånding, farekategori 1, 1A, 1B«. |
4) |
I del 3 erstattes piktogram GHS09 af følgende piktogram: »GHS09 « |
5) |
Følgende indsættes som ny del 4: »4. DEL 4: YDERLIGERE FARER 4.1. Symbol: udråbstegn
|
BILAG VI
I bilag VI til forordning (EF) nr. 1272/2008 foretages følgende ændringer:
1) |
I del 1 foretages følgende ændringer:
|
2) |
I del 3 foretages følgende ændringer:
|
BILAG VII
I bilag VII til forordning (EF) nr. 1272/2008 foretages følgende ændringer:
I tabel 1.1, sidste række, erstattes faresætningen »EUH059« med »H420«.