16.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 332/1

(1)

Rådet pålagde efter en antisubsidieundersøgelse (»den oprindelige undersøgelse«) ved forordning (EF) nr. 1628/2004 (2) en endelig udligningstold på importen af visse grafitelektrodesystemer, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex85451100, og nipler, der anvendes til sådanne elektroder, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex85459090, med oprindelse i Indien (»de endelige udligningsforanstaltninger.«). Foranstaltningerne havde form af en værditold på 15,7 % med undtagelse af én virksomhed, for hvilken tolden var på 7 %.

(2)

Rådet pålagde ved forordning (EF) nr. 1629/2004 (3) en endelig antidumpingtold på importen af visse grafitelektrodesystemer, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex85451100, og nipler, der anvendes til sådanne elektroder, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex85459090, med oprindelse i Indien (»de endelige antidumpingforanstaltninger«). Foranstaltningerne havde form af en værditold på 0 %.

(3)

Efter en delvis interimsundersøgelse på eget initiativ af udligningsforanstaltningerne ændrede Rådet ved forordning (EF) nr. 1354/2008 (4) forordning (EF) nr. 1628/2004 og (EF) nr. 1629/2004. Den endelige udligningstold blev ændret til 6,3 % og 7,0 % for importen fra individuelt nævnte eksportører og en resttold på 7,2 %. Den endelige antidumpingtold blev ændret til 9,4 % og 0 % for importen fra individuelt nævnte eksportører og en resttold på 8,5 %.

(4)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (5) af de gældende endelige udligningsforanstaltninger modtog Kommissionen den 18. juni 2009 en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse af disse foranstaltninger i henhold til grundforordningens artikel 18. Anmodningen blev indsendt af tre EU-producenter af samme varer, Graftech International, SGL Carbon GmbH og Tokai ERFTCARBON GmbH (»ansøgerne«), som tegnede sig for en væsentlig del, i dette tilfælde mere end 90 % af den samlede EU-produktion af visse grafitelektrodesystemer.

(5)

Anmodningen var begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis vil medføre fortsat eller fornyet subsidiering og skade for EU-erhvervsgrenen.

(6)

Forud for indledningen af udløbsundersøgelsen underrettede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 10, stk. 7, og artikel 22, stk. 1, de indiske myndigheder om, at den havde modtaget en behørigt dokumenteret anmodning om en fornyet undersøgelse, og inviterede de indiske myndigheder til konsultationer med henblik på at klarlægge situationen med hensyn til indholdet af den fornyede undersøgelse og nå frem til en gensidigt acceptabel løsning. De indiske myndigheder tog imod tilbuddet om konsultationer, og der blev således gennemført konsultationer den 16. september 2009. Det var ikke muligt at nå frem til en gensidigt acceptabel løsning i forbindelse med konsultationerne. Der blev imidlertid taget behørigt hensyn til de bemærkninger, som de indiske myndigheder fremsatte.

(7)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse og offentliggjorde den 17. september 2009 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (6) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 18.

(8)

Ved en indledningsmeddelelse af 17. september 2009 i Den Europæiske Unions Tidende  (7) meddelte Kommissionen også indledningen af en udløbsundersøgelse af de endelige antidumpingforanstaltninger i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (8).

(9)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra 1. juli 2008 til 30. juni 2009 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra 1. januar 2006 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(10)

Kommissionen underrettede officielt ansøgerne, de øvrige kendte EU-producenter, de eksporterende producenter, importørerne og de brugere, som den vidste var berørt af sagen, samt repræsentanterne for de indiske myndigheder om indledningen af udløbsundersøgelsen. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(11)

Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(12)

I betragtning af det store antal ikke forretningsmæssigt forbundne importører blev det anset for passende at undersøge, hvorvidt der burde anvendes stikprøveudtagning, jf. grundforordningens artikel 27. For at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om det var nødvendigt at anvende stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en sådan, blev ovennævnte parter i henhold til grundforordningens artikel 27, anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter indledningen af undersøgelserne og meddele Kommissionen de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen. Der var imidlertid ingen ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der tilbød at samarbejde. Det var derfor ikke nødvendigt at udtage stikprøver.

(13)

Kommissionen fremsendte spørgeskemaer til alle parter, som den vidste var berørt af sagen, og som gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra tre grupper af EU-producenter (dvs. ansøgerne), en eksporterende producent og 17 brugere såvel som fra de indiske myndigheder. Ingen af importørerne henvendte sig under stikprøveudtagningen, og ingen andre importører afgav oplysninger til Kommissionen eller gav sig til kende i løbet af undersøgelsen.

(14)

Kun én af de to kendte eksporterende producenter i Indien, nemlig HEG Limited (»HEG«) samarbejdede fuldt ud i forbindelse med den fornyede undersøgelse og indsendte en spørgeskemabesvarelse. Det bør bemærkes i den forbindelse, at i den oprindelige undersøgelse var det fulde officielle navn på den virksomhed Hindustan Electro Graphite Limited. Virksomheden ændrede efterfølgende sit navn til HEG Limited. Den anden eksporterende producent, som samarbejdede i den oprindelige undersøgelse, nemlig Graphite India Limited (»GIL«), besluttede ikke at indsende en spørgeskemabesvarelse i forbindelse med nærværende fornyede undersøgelse.

(15)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet subsidiering med deraf følgende skade, og fastslå Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende berørte parter:

(16)

Den vare, der er genstand for denne undersøgelse, er samme vare som i den oprindelige undersøgelse, dvs. grafitelektroder af den art, der anvendes til elektriske ovne, med en tilsyneladende densitet på 1,65 g/cm3 eller derover og en elektrisk modstand på 6,0 μΩ.m eller derunder, henhørende under KN-kode ex85451100, og nipler, der anvendes til sådanne elektroder, henhørende under KN-kode ex85459090, uanset om de importeres sammen eller separat, med oprindelse i Indien (»den pågældende vare«).

(17)

Det blev bekræftet i den aktuelle undersøgelse, at den pågældende vare, og de varer, der er fremstillet og solgt af den eksporterende producent på hjemmemarkedet i Indien, og varer fremstillet og solgt i Unionen af EU-producenterne havde de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål som i den oprindelige undersøgelse og derfor var samme vare i henhold til grundforordningens artikel 2, litra c).

(18)

På grundlag af de oplysninger, der var indeholdt i anmodningen om en fornyet undersøgelse, og besvarelserne af Kommissionens spørgeskema, undersøgte Kommissionen følgende ordninger, som angiveligt indebærer, at der ydes subsidier:

(19)

De nævnte i litra a) til c) nævnte ordninger er baseret på Foreign Trade (Development and Regulation) Act 1992 (nr. 22 af 1992) (»loven om udenrigshandel«), der trådte i kraft den 7. august 1992. Ved loven om udenrigshandel bemyndiges de indiske myndigheder til at udstede bekendtgørelser om eksport- og importpolitikken. Disse bekendtgørelser opføres i »Foreign Trade Policy«-dokumenter, der udstedes af handelsministeriet hvert femte år og regelmæssigt ajourføres. To »Foreign Trade Policy«-dokumenter er relevante for NUP i dette tilfælde, nemlig FT-policy 04-09 og FT-policy 09-14. Sidstnævnte trådte i kraft i april 2009. Desuden fastlægger de indiske myndigheder også de procedurer, der styrer FT-policy 04-09 og FT-policy 09-14 i en »Handbook of Procedures — Volume I« (»Procedurehåndbogen I 04-09« hhv. »Procedurehåndbogen I 09-14«). Procedurehåndbogen ajourføres også regelmæssigt.

(20)

Den ordning, der er anført under litra d), forvaltes af myndighederne i delstaten Madhya Pradesh.

(21)

Det blev i undersøgelsen konstateret, at den samarbejdende indiske producent ikke drog fordel af AAS-ordningen i NUP. Det var derfor ikke nødvendigt at analysere denne ordning yderligere i forbindelse med nærværende undersøgelse.

(22)

DEPBS-ordningen er detaljeret beskrevet i punkt 4.3 i FT-policy 04-09 og FT-policy 09-14, såvel som i kapitel 4 i Procedurehåndbogen I 04-09 og Procedurehåndbogen I 09-14.

(23)

Alle producent-eksportører og forhandler-eksportører er støtteberettigede under denne ordning.

(24)

En støtteberettiget eksportør kan anmode om DEPBS-kreditter, der beregnes som en procentdel af værdien af de varer, der eksporteres i henhold til denne ordning. De indiske myndigheder har fastsat sådanne DEPBS-satser for de fleste varer, herunder den pågældende vare. De fastsættes på grundlag af »Standard Input/Output-normer« (»SION-normer«) under hensyntagen til den mængde af importerede materialer, der formodes at indgå i eksportvaren, og toldsatserne for denne formodede import, uanset om der rent faktisk er betalt importtold eller ej.

(25)

For at være berettiget til fordelene under denne ordning skal virksomheden foretage eksport. På tidspunktet for eksporttransaktionen skal eksportøren afgive en erklæring til de indiske myndigheder, hvoraf det fremgår, at eksporten finder sted i henhold til DEPBS-ordningen. For at varerne kan eksporteres, udsteder de indiske toldmyndigheder et eksportforsendelsesdokument som led i forsendelsesproceduren. Af dette dokument fremgår bl.a. størrelsen af den DEPBS-kredit, der skal indrømmes for den pågældende eksporttransaktion. Eksportøren kender på dette tidspunkt størrelsen af den fordel, den pågældende vil modtage. Når først toldmyndighederne har udstedt et eksportforsendelsesdokument, har de indiske myndigheder ingen beføjelser med hensyn til indrømmelse af en DEPBS-kredit. Den DEPB-sats, der benyttes til at beregne fordelen, er den sats, der var gældende på tidspunktet for eksportangivelsen. Det er derfor ikke muligt at ændre fordelens størrelse efterfølgende.

(26)

Det konstateredes også, at DEPBS-kreditter efter opfyldelsen af eksportforpligtelsen kan bogføres som indtægter i regnskaberne på et periodiseringsgrundlag, hvilket er i overensstemmelse med indiske regnskabsstandarder. Sådanne kreditter kan benyttes til at betale told på senere import af enhver vare, der kan indføres uden restriktioner, undtagen kapitalgoder. Varer, der er indført ved anvendelse af sådanne kreditter, kan sælges på hjemmemarkedet (og pålægges omsætningsafgift) eller anvendes på anden måde. DEPBS-kreditter er frit omsættelige og gyldige i en periode på 12 måneder fra udstedelsesdatoen.

(27)

Ansøgninger om DEPBS-kreditter registreres elektronisk og kan dække et ubegrænset antal eksporttransaktioner. I realiteten findes der ingen faste frister med hensyn til at søge om DEPBS-kreditter. Det elektroniske system, der anvendes til forvaltning af DEPBS, udelukker ikke automatisk eksporttransaktioner, der foretages efter de frister, der er nævnt i kapitel 4.47 i Procedurehåndbogen I 04-09 og Procedurehåndbogen I 09-14. Endvidere — som anført i kapitel 9.3 i Procedurehåndbogen I 04-09 og Procedurehåndbogen I 09-14 — kan ansøgninger, der blev modtaget efter udløbet af fristerne for indsendelse, altid tages i betragtning ved pålæggelse af en mindre bøde (f.eks. 10 % af godtgørelsen).

(28)

Det blev konstateret, at den samarbejdsvillige indiske eksporterende producent anvendte denne ordning i NUP.

(29)

Med DEPBS ydes der subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2. En DEPBS-kredit er et finansielt bidrag fra de indiske myndigheder, da kreditten senere vil blive benyttet til at udligne importafgifter og dermed reducere de toldindtægter, som de indiske myndigheder ellers ville have haft. Desuden medfører DEPBS-kreditten en fordel for eksportøren, da virksomhedens likviditet forbedres.

(30)

Endvidere er DEPBS retligt betinget af eksportresultater, og ordningen anses derfor for specifik og udligningsberettiget, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a).

(31)

Ordningen kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelses- eller substitutionsgodtgørelsesordning, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), sådan som det hævdes af den samarbejdsvillige indiske eksporterende producent. Den overholder ikke de strenge regler, der er fastsat i grundforordningens bilag I, punkt i), bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse). En eksportør er ikke forpligtet til rent faktisk at forbruge de toldfrit importerede varer i produktionsprocessen, og kreditbeløbet beregnes ikke i forhold til de faktisk anvendte råmaterialer. Desuden forefindes der ingen ordning eller procedure, der skal fastslå, hvilke råmaterialer der forbruges ved fremstillingen af den eksporterede vare, eller om der har været tale om for stor betaling af importafgifter, jf. bilag I, punkt i), og bilag II og III til grundforordningen. Endelig er en eksportør berettiget til DEPBS-fordelene, uanset om den pågældende overhovedet importerer råmaterialer. For at opnå fordelen er det tilstrækkeligt for en eksportør blot at eksportere varer uden at påvise import af noget råmateriale. Selv eksportører, der køber alle deres råmaterialer lokalt og ikke importerer varer, der kan benyttes som råmaterialer, er således stadig berettigede til fordelene ved DEPBS.

(32)

I overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, og artikel 5 i grundforordningen blev det udligningsberettigede subsidiebeløb beregnet, udtrykt ved den fordel, som det konstateredes, at modtageren havde opnået i den nuværende undersøgelsesperiode. I den forbindelse var det opfattelsen, at modtageren opnår fordelen på det tidspunkt, hvor der foretages en eksporttransaktion under denne ordning. På dette tidspunkt er det sandsynligt, at de indiske myndigheder giver afkald på tolden, hvilket udgør et finansielt bidrag, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii).

(33)

I betragtning af ovenstående anses det for passende at betragte fordelen ved DEPBS-ordningen som summen af de kreditter, der er opnået for alle eksporttransaktioner, der har fundet sted i henhold til denne ordning i NUP.

(34)

Den samarbejdsvillige indiske eksporterende producent hævdede, at alle de DEPBS-kreditter, som virksomheden havde opnået, var blevet brugt til import af materialer, der kun blev anvendt ved fremstillingen af den pågældende vare, på trods af at virksomheden i princippet havde lov til at sælge dem eller bruge dem til import af andre materialer. Virksomheden hævdede, at DEPBS derfor var en almindelig toldgodtgørelsesordning, og at det kun var den overskydende toldeftergivelse, der burde udlignes. Den påstand må imidlertid afvises, da DEPBS som anført i betragtning 31 ikke anses for at være en tilladelig toldgodtgørelses- eller substitutionsgodtgørelsesordning, hvilket de indiske myndigheder også har erkendt. Det er derfor ikke relevant, hvad en eksportør rent faktisk foretager sig med de tilladelser, der opnås i henhold til denne ordning. Det er på det tidspunkt, hvor der gennemføres en transporttransaktion i henhold til denne ordning, at eksportøren opnår en uigenkaldelig ret til en fordel og ikke på tidspunktet for den efterfølgende anvendelse af tilladelsen.

(35)

Når der blev fremsat berettigede krav herom, blev gebyrer, som var nødvendige for at opnå subsidiet, fratrukket kreditterne for at nå frem til subsidiebeløbene som tæller, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a).

(36)

Disse subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over den samlede eksportomsætning i den nuværende undersøgelsesperiode som passende nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder.

(37)

Ud fra ovennævnte, var den subsidiemargen, der blev konstateret under denne ordning for den pågældende samarbejdsvillige eksporterende producent i NUP, på 5,7 %.

(38)

EPCGS-ordningen er detaljeret beskrevet i kapitel 5 i FT-policy 04-09 og FT-policy 09-14, såvel som i kapitel 5 i Procedurehåndbogen I 04-09 og Procedurehåndbogen I 09-14.

(39)

Denne ordning kan benyttes af producent-eksportører, forhandler-eksportører, som er knyttet til støtteproducenter, samt leverandører af tjenesteydelser.

(40)

Med forbehold af en eksportforpligtelse har virksomheder lov til at importere nye (og siden april 2003 også indtil 10 år gamle brugte) kapitalgoder til nedsat told. Med henblik herpå udsteder de indiske myndigheder efter anmodning og betaling af et gebyr en EPCGS-licens. Siden april 2000 har ordningen betydet, at der anvendes en reduceret importtold på 5 % på alle kapitalgoder, der importeres under ordningen. Indtil 31. marts 2000 blev der anvendt en reel toldsats på 11 % (inklusive et tillæg på 10 %), mens højværdiimportvarer var pålagt en nultold. For at opfylde eksportforpligtelsen skal de importerede kapitalgoder anvendes til at fremstille en vis mængde eksportvarer inden for en bestemt periode. I henhold til en ny FT-policy 09-14 kan der importeres kapitalgoder med en told på 0 % i henhold til EPCGS, men i sådanne tilfælde er perioden for indfrielse af importforpligtelsen kortere.

(41)

EPCGS-licensindehaveren kan også anskaffe kapitalgoderne i Indien. I så fald kan den lokale producent af kapitalgoder benytte fordelen ved toldfri import af dele, der er nødvendige til fremstilling af sådanne kapitalgoder. Alternativt kan den lokale producent gøre krav på fordelen ved transaktioner ligestillet med eksport, for så vidt angår levering af kapitalgoder til en EPCGS-licensindehaver.

(42)

Det blev konstateret, at den samarbejdsvillige eksporterende producent anvendte denne ordning i NUP.

(43)

Med EPCGS ydes der subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2. Toldnedsættelsen er et finansielt bidrag fra de indiske myndigheder, da denne indrømmelse reducerer de toldindtægter, som staten ellers ville have haft. Desuden medfører toldnedsættelsen en fordel for eksportøren, fordi toldbesparelsen ved import forbedrer virksomhedens likviditet.

(44)

Endvidere er EPCGS-ordningen retligt betinget af eksportresultater, da licenser ikke kan opnås uden en eksportforpligtelse. Den anses derfor for at være specifik og udligningsberettiget i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a). Den samarbejdsvillige eksporterende producent hævdede, at EPCGS-subsidierne med hensyn til køb af kapitalgoder i de tilfælde, hvor eksportforpligtelsen allerede var opfyldt inden NUP, ikke længere burde behandles som retligt betinget af eksportresultater. De burde derfor ikke behandles som specifikke subsidier og burde ikke være genstand for udligningsforanstaltninger. Denne påstand må imidlertid afvises. Det skal understreges, at selve subsidiet var retligt betinget af eksportresultater, dvs. det ville ikke være blevet bevilget, hvis virksomheden ikke havde accepteret en vis form for eksportforpligtelse.

(45)

EPCGS-ordningen kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelses- eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Kapitalgoder er ikke omfattet af anvendelsesområdet for sådanne tilladte ordninger, jf. grundforordningens bilag I, punkt i), da de ikke forbruges ved produktionen af de eksporterede varer.

(46)

Subsidiebeløbet blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 3, beregnet på grundlag af den ikke betalte told på importerede kapitalgoder, fordelt over en periode, der afspejler den normale afskrivningsperiode for sådanne kapitalgoder i den pågældende erhvervsgren. Der blev lagt renter til dette beløb for at afspejle den samlede værdi af fordelen over tid. Markedsrenten i NUP i Indien blev anset for passende til dette formål.

(47)

Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, og 3, blevet fordelt på eksportomsætningen i NUP som passende nævner, fordi subsidiet er betinget af eksportresultater.

(48)

Den subsidiesats, der blev fastsat for den samarbejdsvillige eksporterende producent i forbindelse med denne ordning i NUP, er på 0,9 %.

(49)

Under Industrial Promotion Policy of 2004 (erhvervsfremmepolitikken fra 2004) giver delstaten Madhya Pradesh (»MP«) industrivirksomheder, der investerer i elektricitetsproduktion til bundet forbrug, afgiftsfritagelse for elektricitet.

(50)

EDES er detaljeret beskrevet i meddelelse nr. 29 af 21. juli 2006 udsendt af myndighederne i MP og bekendtgørelse nr. 4238-XIII-2006 — bilag C af 12. juli 2006.

(51)

Enhver producent, som investerer en vis kapital i etableringen af et kraftværk i delstaten Madhya Pradesh, er støtteberettiget under denne ordning.

(52)

Under EDES ydes der fritagelse for elektricitetsafgift — lokal salgsafgift der normalt skal betales i MP — for virksomheder, der har investeret en vis kapital i opførelsen af et kraftværk. Fritagelsen ydes for en vis periode afhængig af værdien af investeringen. Formålet med ordningen er at udbygge infrastrukturen, da de statsejede kraftværker ikke kan skaffe tilstrækkelig elektricitet til virksomhederne i området. Afgiftsfritagelsen gives kun for egen anvendelse af energi.

(53)

Det blev konstateret, at den samarbejdsvillige eksporterende producent anvendte denne ordning i NUP.

(54)

Med EDES ydes der subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2. Afgiftsfritagelsen er et finansielt bidrag fra myndighederne i delstaten MP, da denne indrømmelse reducerer de afgiftsindtægter, som delstaten ellers ville have haft. Desuden medfører afgiftsfritagelsen en fordel for eksportøren, da afgiftsbesparelsen ved køb af elektricitet forbedrer virksomhedens likviditet.

(55)

EDES er ikke retligt betinget af eksportresultater. Desuden er den ikke retligt begrænset til visse geografiske områder i delstaten MP eller til få erhvervsvirksomheder eller industrigrene. Den samarbejdsvillige eksporterende producent hævdede derfor, at denne ordning ikke skulle anses for specifik og dermed ikke skulle være genstand for udligningsforanstaltninger, da ordningens støtteberettigelse er baseret på objektive og neutrale økonomiske kriterier.

(56)

Som følge af manglende samarbejde fra delstaten MP var Kommissionen imidlertid ikke i stand til at drage en entydig konklusion om det specifikke i denne ordning og den praktiske anvendelse af denne lov, herunder også den skønsmargin, som den bevilgende myndighed har, når den træffer en beslutning om ansøgningerne. Det kan rent faktisk ikke med sikkerhed afgøres, om artikel 4, stk. 2, første afsnit, litra b), er opfyldt, i betragtning af at det ikke kunne fastslås, at delstaten MP anvendte objektive kriterier eller betingelser for at bevilge dette subsidie. Selv om det blev påvist, at denne ordning i henhold til loven ikke er specifik, er det stadig ikke klart, at den ikke i realiteten er specifik. Den anses derfor for at være specifik og udligningsberettiget i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, første afsnit, litra c), og artikel 4, stk. 2, fjerde afsnit.

(57)

Subsidiebeløbet blev beregnet i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2, ud fra den salgsafgift, der ikke er betalt på elektricitet, der blev indkøbt i NUP (nævneren), og virksomhedens samlede salgsomsætning, da EDES-ordningen ikke er betinget af eksportresultater, og anvendelsen af elektricitet ikke er begrænset til kun at omfatte produktionen af den pågældende vare.

(58)

Den subsidiesats, der blev fastsat for den samarbejdsvillige eksporterende producent i forbindelse med denne ordning i NUP, er på 0,5 %.

(59)

De udligningsberettigede subsidier er i overensstemmelse med grundforordningen 7,1 %, udtrykt som værditold, for den undersøgte eksporterende producent. Dette subsidiebeløb overstiger den bagatelgrænse, der er omhandlet i grundforordningens artikel 14, stk. 5.

(60)

Det subsidieniveau, der blev fastslået i denne procedure, svarer til en subsidiering på 7,2 %, der blev konstateret for den samme eksporterende producent i den seneste interimsundersøgelse.

(61)

Kommissionen finder derfor, at der fortsat forekom subsidiering i NUP, jf. grundforordningens artikel 18.

(62)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 2, blev det undersøgt, om det var sandsynligt, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til, at der fortsat eller igen vil blive ydet subsidier.

(63)

I den forbindelse erindres det, at kun én af de to kendte eksporterende producenter af den pågældende vare samarbejdede. Det blev fastslået, at den samarbejdsvillige eksporterende producent i NUP fortsat opnåede fordele af udligningsberettigede subsidier fra de indiske myndigheder. De ovennævnte undersøgte subsidieringsordninger medfører tilbagevendende fordele, og der er ingen tegn på, at de vil blive afviklet eller ændret i overskuelig fremtid, eller at den samarbejdsvillige eksporterende producent ville ophøre med at drage fordel i henhold til disse ordninger. Alle berørte ordninger findes stadig i FT-policy 09-14.

(64)

Med hensyn til den anden kendte eksporterende producent i Indien fortsatte den i henhold til den fornyede undersøgelse med at drage fordel af ovennævnte subsidieordninger. Der findes ingen oplysninger, som kunne tyde på, at dette ikke var tilfældet. Det konkluderes derfor, at subsidieringen fortsætter på landsdækkende plan.

(65)

Med hensyn til disse resultater konkluderes det, at der fortsat i NUP er subsidiering, og at den sandsynligvis vil fortsætte i fremtiden.

(66)

Da det er blevet påvist, at der fortsat forekom subsidiering i NUP, og at det sandsynligvis vil fortsætte i fremtiden, er spørgsmålet om sandsynligheden for fornyet subsidiering irrelevant.

(67)

Samme vare fremstilles i Unionen af fem virksomheder eller virksomhedskoncerner, der tegner sig for den samlede EU-produktion af samme vare, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 1.

(68)

To af de fem virksomhedskoncerner støttede ikke anmodningen og samarbejdede ikke i forbindelse med den fornyede undersøgelse ved at indsende en spørgeskemabesvarelse. Følgende tre producenter indsendte anmodningen og indvilligede i at samarbejde: Graftech International, SGL Carbon GmbH og Tokai ERFTCARBON GmbH.

(69)

Disse tre virksomhedsgrupper tegner sig for størstedelen af den samlede EU-produktion af samme vare, da de udgør mere end 90 % af den samlede EU-produktion af visse grafitelektrodesystemer, jf. betragtning 4. De anses derfor for at udgøre erhvervsgrenen i Unionen, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 1, og artikel 10, stk. 8, og omtales herefter som »EU-erhvervsgrenen«.

(70)

Da der kun var én indisk eksporterende producent af den pågældende vare, som samarbejdede i denne undersøgelse, er oplysningerne om importen af den pågældende vare til Unionen med oprindelse i Indien ikke gengivet i nøjagtige tal af fortrolighedshensyn, jf. artikel 29 i grundforordningen.

(71)

Situationen inden for grafitelektrodeindustrien er tæt knyttet til stålsektoren, da grafitelektroder primært anvendes i den elektriske stålindustri. I den sammenhæng bør det bemærkes, at i 2007 og indtil de første tre kvartaler af 2008 herskede der meget positive markedsvilkår inden for stålsektoren og således også for grafitelektrodeindustrien.

(72)

Det bør bemærkes, at salgsmængderne for grafitelektroder bevægede sig stort set i takt med mængden af stålproduktionen. Imidlertid forhandles forsyningskontrakter for grafitelektroder, der omfatter priser og mængder, normalt for perioder på 6-12 måneder. Der er derfor generelt en tidsmæssig forskydning mellem udviklingen i salgsmængde, der skyldes ændringer i efterspørgslen, og efterfølgende indflydelse på priserne.

(73)

EU-forbruget blev fastsat på grundlag af EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet, et skøn over de øvrige EU-producenters salgsmængde på EU-markedet, importoplysninger fra Eurostat og oplysninger indhentet i henhold til grundforordningen artikel 24, stk. 6. Som det var tilfældet i den oprindelige undersøgelse (9) blev der set bort fra en del af importen, da den tilsyneladende ud fra de foreliggende oplysninger ikke indgik i den undersøgte vare.

(74)

Mellem 2006 og NUP faldt forbruget i Unionen med næsten 25 %, og den største del af faldet skete mellem 2008 og NUP. Det bør bemærkes, at EU-forbruget var på et meget højt niveau og var steget med 30 % mellem undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse og 2006 som følge af meget positive markedsvilkår i begyndelsen af den betragtede periode.

Tabel 1

(75)

Importmængden med oprindelse i Indien (»det pågældende land«) er steget støt med 143 procentpoint i den betragtede periode og nåede et niveau på 5 000 til 7 000 ton i NUP. Markedsandelen af importen fra det pågældende land mere end tredobledes mellem 2006 og NUP, da den nåede et niveau på ca. 5 %. Markedsandelen steg stadig i NUP til trods for den betydelige nedgang i efterspørgslen. Priserne på importen fra det pågældende land steg med 52 % i den betragtede periode og fulgte en tendens, der svarede til tendensen for EU-erhvervsgrenens priser, men forblev konsekvent lavere end EU-erhvervsgrenens priser. Oplysningerne i tabel 2 er ikke angivet i nøjagtige tal af fortrolighedshensyn, da der kun findes to kendte eksporterende producenter i Indien.

Tabel 2

(76)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation.

(77)

I NUP faldt produktionen med 29 % sammenlignet med 2006. EU-erhvervsgrenens produktion steg først med 2 % i 2007 sammenlignet med 2006, inden den faldt drastisk, især i NUP.

Tabel 3

(78)

Produktionskapaciteten faldt marginalt (med generelt 2 %) mellem 2006 og NUP. Da produktionen også faldt i 2008 og særlig i undersøgelsesperioden, viste den deraf resulterende kapacitetsudnyttelse et generelt fald på 25 procentpoint mellem 2006 og NUP.

Tabel 4

(79)

EU-erhvervsgrenens slutlagre forblev stabile i 2007 sammenlignet med 2006 og faldt derefter med 10 % i 2008. I NUP steg lagerbeholdningerne noget, men var 5 % mindre end i 2006.

Tabel 5

(80)

EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder faldt med 39 % i den betragtede periode. Salget var meget højt ved begyndelsen af den betragtede periode, idet det var steget med næsten 70 % sammenlignet med undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse. Salgsmængderne faldt lidt i 2007 og 2008, men forblev på et relativt højt niveau (i 2008 var de stadigvæk 47 % over niveauet for undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse). Men salgsmængderne faldt betydeligt mellem 2008 og NUP (med næsten en tredjedel).

Tabel 6

(81)

EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt progressivt med næsten 16 procentpoint mellem 2006 og NUP (fra 84,6 % til 68,7 %).

Tabel 7

(82)

Mellem 2006 og NUP faldt forbruget i Unionen med næsten 25 %. EU-erhvervsgrenen mistede omkring 16 procentpoint i markedsandel, mens den pågældende imports markedsandel steg med 3,4 procentpoint.

(83)

Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen faldt med 7 % mellem 2006 og NUP.

Tabel 8

(84)

EU-erhvervsgrenens produktivitet, målt som produktion pr. ansat, faldt med 24 % mellem 2006 og NUP. Den steg lidt i 2007 og 2008, inden den faldt med næsten 25 % i NUP.

Tabel 9

(85)

EU-erhvervsgrenens enhedssalgspriser viser en positiv tendens, da de er steget med 40 % i den betragtede periode. Det skyldes: i) det generelle prisniveau på markedet, ii) behovet for at indhente stigningerne i produktionsomkostningerne, og iii) måden, hvorpå priserne i forsyningskontrakterne fastsættes.

(86)

I 2007 og 2008 var EU-erhvervsgrenen i stand til at øge sine priser i forbindelse med de generelt stigende priser på markedet, som skyldtes en fortsat stor efterspørgsel efter grafitelektroder. Denne efterspørgsel kunne tilskrives de meget positive markedsvilkår inden for stålsektoren til og med de første tre kvartaler af 2008, jf. betragtning 71.

(87)

Priserne steg også i 2007 og 2008 til dels for at dække stigende produktionsomkostninger, især på råmaterialer. Mellem 2006 og 2008 steg omkostningerne med 23 %. Imidlertid var EU-erhvervsgrenen i stand til at dække disse stigninger ved at forøge sine priser betydeligt (+ 33 %).

(88)

Priserne steg stadigvæk, om end i et mindre omfang (+ 5 %) i NUP. Det forhold, at priserne ikke faldt i en periode med faldende efterspørgsel, forklares ved måden, hvorpå forsyningskontrakterne etableres på markedet, og det forhold at de fleste forsyningskontrakter for 2009 blev indgået i 2008. Som nævnt i betragtning 72 bevægede salgsmængderne for grafitelektroder sig stort set i takt med stålproduktionen. Imidlertid kan forhandlingen af forsyningskontrakter for grafitelektroder for perioder på 6-12 måneder føre til en forsinket virkning af enhver ændring i efterspørgslen på priserne (stigning eller fald). Kontrakterne forhandles ud fra forventede salgsmængder, som kan være forskellige fra den faktisk opnåede salgsmængde med det resultat, at pristendensen i en bestemt periode ikke nødvendigvis følger tendensen i salgsmængden for samme periode. Det var tilfældet i NUP, da salgsmængden faldt, men priserne forblev høje, da de fleste forsyningskontrakter for 2009 blev indgået i 2008, og nogle leveringer, der var planlagt til 2008, blev udsat til 2009. Stigningen på 5 % i priserne i NUP var ikke desto mindre utilstrækkelig til at dække omkostningsstigningerne (+ 13 %), hvilket havde været muligt i de foregående perioder. Priserne blev genforhandlet på et lavere niveau efter NUP.

(89)

Som nævnt i betragtning 75 fulgte priserne på importen fra det pågældende land en tendens, der svarede til tendensen for EU-erhvervsgrenens priser, men forblev konsekvent lavere end EU-erhvervsgrenens priser.

Tabel 10

(90)

Mellem 2006 og NUP steg gennemsnitslønningerne pr. ansat med 15 %.

Tabel 11

(91)

Mellem 2006 og NUP steg den årlige investeringsstrøm i den pågældende vare fremstillet af EU-erhvervsgrenen med 37 %. Imidlertid faldt investeringerne i NUP med 14 % sammenlignet med 2008.

Tabel 12

(92)

Med en stigning i omkostningerne på 40 % i den betragtede periode lykkedes det stadig EU-erhvervsgrenen mellem 2006 og 2007 at øge sine priser med mere end omkostningsstigningen. Det førte til en stigning i fortjenesten fra 19 % i 2006 til 26 % i 2007. Fra 2007 til 2008 steg priser og omkostninger i samme forhold, således at EU-erhvervsgrenens margen forblev stabil på niveauet for 2007. Fortjenesten faldt derefter igen til 19 % i NUP som følge af virkningen på omkostningerne ved lavere produktionskapacitetsudnyttelse og højere priser på råmaterialer. Fortjenesten faldt yderligere i 2009, da EU-erhvervsgrenen var nødt til at justere sine priser i nedadgående retning for at kunne afspejle den generelle nedgang i salgspriserne på markedet for grafitelektroder som følge af faldende efterspørgsel i stålsektoren.

(93)

Investeringsafkastet steg fra 71 % i 2006 til 103 % i 2007. I 2008 steg det til 119 %, inden det faldt til 77 % i NUP. Generelt steg investeringsafkastet kun med 6 procentpoint mellem 2006 og NUP.

Tabel 13

(94)

Nettolikviditeten fra driften steg mellem 2006 og 2007. Denne stigning fortsatte i 2008, inden den faldt i NUP. Likviditeten var generelt 28 % højere i NUP end ved begyndelsen af den betragtede periode.

(95)

Der var ingen tegn på, at EU-erhvervsgrenen havde vanskeligheder med at rejse kapital, hvilket hovedsagelig skyldtes, at en række producenter indgår i større koncerner.

Tabel 14

(96)

På baggrund af mængden, markedsandelen og priserne på importen fra Indien kan virkningerne af de faktiske subsidiemargener for EU-erhvervsgrenen ikke anses for at være ubetydelige.

(97)

De ovenfor undersøgte indikatorer viser, at der er sket en vis forbedring af EU-erhvervsgrenens økonomiske og finansielle situation efter indførelsen af endelige udlignings- og antidumpingforanstaltninger i 2004. EU-erhvervsgrenen drog især mellem 2006 og 2008 fordel af stigningen i priser og fortjeneste. Det skyldtes meget positive markedsvilkår, som gjorde det muligt at opretholde høje priser og en høj rentabilitet, selv om EU-erhvervsgrenens markedsandel som nævnt i betragtning 81 var faldende. Imidlertid steg markedsandelen af den indiske import i den samme periode til trods for foranstaltningerne, og indiske varer er blevet importeret til priser, der er lavere end EU-erhvervsgrenens priser. I NUP begyndte fortjenesten allerede at falde for EU-erhvervsgrenen og faldt yderligere i 2009 som følge af omkostningsstigningerne og de begrænsede prisstigninger.

(98)

Til trods for et fald i forbruget i Unionen i den betragtede periode blev importmængden fra det pågældende land mere end fordoblet og markedsandelen for denne import mere end tredoblet (jf. betragtning 75). Hvis antidumping- og udligningstolden ikke tages i betragtning, underbød importen fra det pågældende land priserne i EU-erhvervsgrenen om end med mindre end 2 % i NUP.

(99)

Som følge af meget positive økonomiske vilkår i stålindustrien og i andre beslægtede industrier, herunder industrien for grafitelektroder, var EU-erhvervsgrenen i 2007 og i de første tre kvartaler af 2008 i en temmelig god økonomisk forfatning, da den økonomiske krise begyndte i slutningen af 2008. Det forhold at forsyningskontrakterne for grafitelektroder normalt forhandles for perioder på 6-12 måneder betyder, at der er en forsinket virkning af enhver ændring i efterspørgslen på priserne (stigning eller fald). Eftersom kontrakterne for NUP blev forhandlet på et tidspunkt, da virkningerne af den økonomiske krise ikke kunne forudses, var virkningen af den økonomiske krise i NUP hovedsagelig med hensyn til mængde, idet enhver virkning med hensyn til priser ville være blevet følt af EU-erhvervsgrenen med en vis forsinkelse. I den forbindelse skal det bemærkes, at situationen for EU-erhvervsgrenen i en vis forstand er forværret, selv i perioden med positive økonomiske vilkår, ved at der er tabt markedsandele over for importen fra det pågældende land. Det forhold, at denne forværring ikke førte til større negative virkninger skyldtes dels den store efterspørgsel i 2007-2008, som betød, at EU-erhvervsgrenen kunne opretholde store produktions- og salgsmængder, dels det forhold, at da disse mængder faldt i NUP, kunne priserne stadig opretholdes som følge af den ovennævnte tidsmæssige forsinkelse.

(100)

Da der er medtaget andre varer end den vare, der undersøges under Eurostats KN-koder, er følgende analyse blevet udført ud fra importoplysninger registreret under Taric-koderne, suppleret med oplysninger, der er indsamlet i henhold til grundforordningens artikel 24, stk. 6. Der blev set bort fra en del af importen, da den tilsyneladende ud fra de foreliggende oplysninger ikke indgik i den undersøgte vare.

(101)

Det skønnes, at importmængden fra andre tredjelande steg med 63 % fra ca. 11 000 ton i 2006 til ca. 18 500 ton i NUP. Markedsandelen for importen fra andre lande steg fra 6,6 % i 2006 til 14,4 % i NUP. Gennemsnitsprisen for importen fra andre tredjelande steg med 42 % mellem 2006 og NUP. Den største del af importen kommer tilsyneladende fra Folkerepublikken Kina (»Kina«), Rusland, Japan og Mexico, der var de eneste lande med en individuel markedsandel på mere end 1 % i NUP. Importen fra disse lande undersøges yderligere i de følgende betragtninger. Importen fra ni andre lande tegner sig for en samlet markedsandel på kun 2 % og undersøges ikke yderligere.

(102)

Den kinesiske imports markedsandel steg med 2,4 procentpoint i den betragtede periode (fra 0,2 % til 2,6 %). De foreliggende oplysninger tyder på, at denne import skete til priser, der var lavere end EU-erhvervsgrenens priser og også lavere end priserne på importen med oprindelse i Indien.

(103)

Den russiske imports markedsandel steg med 4,2 procentpoint i den betragtede periode (fra 1,9 % til 6,1 %). De foreliggende oplysninger tyder på, at denne import skete til priser, der var lidt lavere end EU-erhvervsgrenens priser, men højere end priserne på importen med oprindelse i Indien.

(104)

Den japanske imports markedsandel faldt med 0,4 procentpoint i den betragtede periode (fra 2,0 % til 1,6 %). De foreliggende oplysninger tyder på, at denne import skete til priser, der var lig med eller højere end EU-erhvervsgrenens priser og også højere end priserne på importen med oprindelse i Indien.

(105)

Den mexicanske imports markedsandel steg med 1,0 procentpoint i den betragtede periode (fra 0,9 % til 1,9 %). De foreliggende oplysninger tyder på, at denne import skete til priser, der var højere end EU-erhvervsgrenens priser og også højere end priserne på importen med oprindelse i Indien.

(106)

Som konklusion kan det ikke udelukkes, at udviklingen i importen fra Kina og Rusland i nogen grad kan have bidraget til forværringen af EU-erhvervsgrenens markedsandel. I betragtning af den generelle art af de foreliggende oplysninger fra importstatistikkerne, som ikke gør det muligt at sammenligne priserne på varetyperne, sådan som det var muligt for Indien ud fra den eksporterende producents detaljerede oplysninger, kan indvirkningen af den kinesiske og russiske import imidlertid ikke fastslås med sikkerhed.

Tabel 15

(107)

Som anført i betragtning 75 er importmængden fra det pågældende land mere end fordoblet mellem 2006 og NUP. Da forbruget faldt med næsten 25 % i samme periode, førte dette til en kraftig stigning i de indiske eksportørers markedsandel fra ca. 1,5 % i 2006 til ca. 5 % i NUP. De indiske eksportpriser over for EU steg betydeligt i den betragtede periode som et resultat af de generelt højere markedspriser, men de underbød stadigvæk EU-erhvervsgrenens priser.

(108)

Mellem 2006 og NUP var der en række vigtige indikatorer, der udviklede sig negativt til trods for de gældende antidumping- og udligningsforanstaltninger: Produktions- og salgsmængderne faldt med 29 % hhv. 39 %, kapacitetsudnyttelsen faldt med 28 % og blev efterfulgt af et fald i beskæftigelsen og produktiviteten. Selv om en del af disse negative udviklingstendenser kan forklares ved det kraftige fald i forbruget, som faldt med næsten 25 % i den betragtede periode, skal EU-erhvervsgrenens kraftige fald i markedsandele (–15,9 procentpoint mellem 2006 og NUP) også fortolkes på baggrund af den konstante stigning i markedsandelen for indisk import.

(109)

Med hensyn til den temmelig høje fortjeneste i NUP skyldtes den hovedsagelig det fortsat høje prisniveau som forklaret i betragtning 88. Det konkluderes, at EU-erhvervsgrenens situation forværredes generelt i den betragtede periode, og at EU-erhvervsgrenen befandt sig i en udsat situation i slutningen af NUP til trods for en ret høj fortjeneste på det tidspunkt, da dens bestræbelser på at opretholde salgsmængder og et tilstrækkeligt højt prisniveau blev forpurret af den tiltagende indiske dumpingimport i en situation med faldende efterspørgsel.

(110)

Som allerede vist har indførelsen af udligningsforanstaltninger kun til en vis grad gjort det muligt for EU-erhvervsgrenen at overvinde følgerne af den lidte skade. Da det høje EU-forbrug, som gjorde sig gældende i det meste af den betragtede periode, forsvandt i NUP, fremstod EU-erhvervsgrenen imidlertid i en udsat og sårbar situation og lider stadigvæk under den skadevoldende virkning af den subsidierede import fra Indien. Navnlig EU-erhvervsgrenens evne til at få dækket de stigende omkostninger var ved udgangen af NUP ringe.

(111)

Det konstateredes, at gennemsnitsprisen ved eksportsalg fra Indien til lande uden for EU var lavere end den gennemsnitlige eksportpris til Unionen og også lavere end priserne på hjemmemarkedet. Den indiske eksportørs salg til lande uden for EU skete i betydelige mængder og tegnede sig for størstedelen af det samlede eksportsalg. Kommissionen fandt derfor, at hvis foranstaltningerne udløb, ville de indiske eksportører have et incitament til at omdirigere en betydelig eksportmængde fra andre tredjelande til det mere attraktive EU-marked til priser, der — selv om de ville være højere end priserne til tredjelandene — sandsynligvis stadigvæk ville være lavere end de nuværende eksportpriser til Unionen.

(112)

Den samarbejdsvillige indiske producent havde en betydelig uudnyttet kapacitet i 2010/2011. Der findes derfor kapacitet til at øge eksporten betydeligt til Unionen, navnlig da der ikke er tegn på, at markeder i tredjelande eller hjemmemarkedet kan aftage en yderligere produktion.

(113)

I sine kommentarer til fremlæggelsen af oplysninger hævdede den samarbejdsvillige indiske producent, at virksomhedens uudnyttede kapacitet hovedsagelig skyldtes den økonomiske krise og det dermed forbundne fald i efterspørgslen. Imidlertid kan en betydelig del af virksomhedens uudnyttede kapacitet forklares ved, at virksomheden øgede sin kapacitet væsentligt mellem 2006 og NUP. Desuden bør det bemærkes, at virksomheden har planlagt en yderligere øget kapacitet. Endvidere bør det også erindres, at der findes endnu en indisk producent, som ikke samarbejdede, med en lignende kapacitet og udnyttelse, og som også for nylig har meddelt, at virksomheden planlægger en endnu større kapacitetsudvidelse.

(114)

Producenterne i det pågældende land har mulighed for at øge og/eller omdirigere deres eksport til EU-markedet. Desuden er priserne på indisk eksport til tredjelande lavere end priserne til Unionen. Det fremgik af undersøgelsen, at ud fra de sammenlignelige varetyper solgte den samarbejdsvillige eksporterende producent den pågældende vare til priser, der var lavere end EU-erhvervsgrenens priser. Disse lave priser vil sandsynligvis fortsat falde, så de svarer til de lavere priser, der gælder for resten af verden. En sådan prisadfærd vil sammen med den evne, som eksportørerne i det pågældende land har til at levere betydelige mængder af den pågældende vare til EU-markedet, højst sandsynligt have en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(115)

Som ovenfor vist befinder EU-erhvervsgrenen sig stadig i en sårbar og udsat situation. Hvis EU-erhvervsgrenen udsættes for øget import fra det pågældende land til subsidierede priser, er det sandsynligt, at dens salg, markedsandel og salgspriser vil falde med deraf følgende forværring af dens finansielle situation, således at den situation, der konstateredes i den oprindelige undersøgelse, igen vil opstå. Ud fra ovenstående konkluderes det derfor, at en ophævelse af foranstaltningerne efter al sandsynlighed vil føre til en forværring af den allerede udsatte situation og til, at EU-erhvervsgrenen igen vil lide væsentlig skade.

(116)

Det blev i henhold til grundforordningens artikel 31 undersøgt, om det ville være imod Unionens interesser som helhed at opretholde de nuværende udligningsforanstaltninger. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(117)

Det bør erindres, at vedtagelsen af foranstaltninger ikke blev anset for at være imod Unionens interesser i den oprindelige undersøgelse. Da nærværende undersøgelse er en fornyet undersøgelse med analyse af en situation, hvor der allerede har været udligningsforanstaltninger, giver det endvidere mulighed for at foretage en vurdering af eventuelle uønskede negative virkninger for de pågældende parter af de gældende udligningsforanstaltninger.

(118)

På dette grundlag blev det undersøgt, om der fandtes tvingende grunde til at konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at opretholde foranstaltninger i denne bestemte sag trods konklusionerne om sandsynligheden for fortsat eller fornyet skadevoldende subsidiering.

(119)

EU-erhvervsgrenen har vist sig at være en i strukturel henseende levedygtig erhvervsgren. Dette blev bekræftet af den positive udvikling i erhvervsgrenens økonomiske situation efter indførelsen af udligningsforanstaltningerne i 2004. Navnlig er det forhold, at EU-erhvervsgrenen styrkede sin rentabilitet i årene før undersøgelsesperioden, i stærk modsætning til den situation, der var gældende før indførelsen af foranstaltningerne. EU-erhvervsgrenen har imidlertid konsekvent tabt markedsandel, mens importen fra det pågældende land har haft en væsentlig stigning i markedsandelen i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenen vil sandsynligvis befinde sig i en endnu værre situation, hvis foranstaltningerne bortfalder.

(120)

Ingen af de ni ikke forretningsmæssigt forbundne importører, som blev kontaktet, tilbød at samarbejde.

(121)

17 brugere henvendte sig og indsendte spørgeskemabesvarelser. De fleste brugere har ikke indkøbt grafitelektroder i Indien i en årrække og var derfor neutrale med hensyn til en mulig fortsættelse af foranstaltningerne, mens seks brugere i det mindste i et vist omfang anvendte indiske elektroder. Fire brugere hævdede, at en fortsættelse af foranstaltningerne ville have en negativ indvirkning på konkurrencen. En sammenslutning (Eurofer) var kraftigt imod en fortsættelse af foranstaltningerne og hævdede, at de betød, at de indiske eksportører stort set trak sig tilbage fra EU-markedet. Ifølge sammenslutningen vil en fortsættelse af foranstaltningerne forhindre stålproducenterne i at udvikle alternative forsyningskilder og vil gøre de muligt for EU-erhvervsgrenen fortsat at opretholde en dominerende stilling med stort set kun to virksomheder. Det er dog klart fra udviklingen af den indiske import efter foranstaltningernes indførsel, at der ikke har fundet en sådan massiv tilbagetrækning sted; importen fra Indien er i stedet for steget betydeligt i den betragtede periode. Dertil kommer, at undersøgelsen har vist, at grafitelektroderne i stigende grad kommer ind på EU-markedet fra en række tredjelande. Med hensyn til EU-erhvervsgrenens stilling på markedet skal det erindres, at markedsandelen er faldet med næsten 16 procentpoint i den betragtede periode (jf. betragtning 81). Endelig indrømmede denne sammenslutning også, at grafitelektroder kun udgør en ret lille del af de samlede omkostninger for stålproducenterne.

(122)

Det skal endvidere erindres, at det i den oprindelige undersøgelse blev konkluderet, at indførelsen af foranstaltninger ikke ville have væsentlige følger for brugerne (10). Selv om der har været anvendt foranstaltninger i fem år, fortsætter importørerne og brugerne i Unionen med at købe varen i bl.a. Indien. Det blev heller ikke fremført, at der havde været problemer med at finde andre kilder. For så vidt angår virkningerne af indførelsen af foranstaltninger på brugerne, skal det desuden erindres, at det i den oprindelige undersøgelse blev konkluderet, at omkostningsstigninger kun i ubetydelig grad ville påvirke brugerindustrierne, da omkostningerne ved grafitelektroder kun har ringe indflydelse på brugerindustrierne. Der blev ikke fundet tegn på det modsatte efter indførelsen af foranstaltningerne. Det konkluderes derfor, at en opretholdelse af udligningsforanstaltningerne sandsynligvis ikke vil have alvorlige følger for importørerne og brugerne i Unionen.

(123)

I betragtning af ovennævnte drages den konklusion, at der ikke findes nogen tvingende grund til ikke at opretholde de gældende udligningsforanstaltninger.

(124)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det er hensigten at anbefale, at de nuværende foranstaltninger opretholdes. Parterne fik desuden en frist til at fremsætte bemærkninger til ovennævnte fremlæggelse af oplysninger. Der blev taget behørigt hensyn til indlæg og bemærkninger.

(125)

Det fremgår af ovenstående, at udligningsforanstaltningerne vedrørende importen af visse grafitelektroder med oprindelse i Indien bør opretholdes, jf. grundforordningens artikel 18, stk. 2. Det skal erindres, at disse foranstaltninger består af værditold.

(126)

Den individuelle udligningstold for de virksomheder, der er nævnt i denne forordning, gælder udelukkende for importen af den pågældende vare, som er fremstillet af disse virksomheder og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Import af den pågældende vare, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder til de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(127)

Alle anmodninger om anvendelse af denne individuelle udligningstold (f.eks. efter den pågældende virksomheds navneforandring eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) indgives omgående til Kommissionen (11) sammen med alle relevante oplysninger, herunder især ændringer i virksomhedens aktiviteter vedrørende produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneforandring eller ændringen i produktions- og salgsenheder. Forordningen vil i givet fald blive ændret i overensstemmelse hermed gennem en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuelle toldsatser —