9.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 324/52

1.

Berigtigelse til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs forretningsorden af 27. februar 2003 (EUT L 258 af 10.10.2003).

2.

Berigtigelse til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs forretningsorden af 31. marts 2004 (EUT L 310 af 7.10.2004).

3.

Berigtigelse til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs forretningsorden af 5. juli 2006 (EUT L 93 af 3.4.2007).

4.

Berigtigelse til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs forretningsorden af 12. marts 2008 (EUT L 159 af 20.6.2009).

5.

Berigtigelse til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs forretningsorden af 14. juli 2010.

1.

EU's Økonomiske og Sociale Udvalg repræsenterer de forskellige økonomiske og sociale grupper i det organiserede civilsamfund. EØSU blev oprettet i medfør af Rom-traktaten i 1957 og er et rådgivende institutionelt organ.

2.

Udvalgets rådgivende funktion giver således medlemmerne, og dermed de organisationer, de repræsenterer, adgang til at deltage i EU-beslutningsprocessen. Samspillet mellem undertiden diametralt modsatte opfattelser og dialogen mellem EØSU's medlemmer involverer ikke kun arbejdsmarkedets parter i traditionel forstand, dvs. arbejdsgiverne (Gruppe I) og lønmodtagerne (Gruppe II), men også alle de øvrige interessegrupper i erhvervs- og samfundslivet, som er repræsenteret i EØSU (Gruppe III). Den sagkundskab, dialog og søgen efter overensstemmende synspunkter, som her kommer til udfoldelse, er med til at fremme kvaliteten og troværdigheden i EU's politiske beslutningstagning ved at gøre denne mere forståelig og acceptabel for EU's borgere og samtidig øge den gennemsigtighed, som er uomgængelig nødvendig for demokratiet.

3.

EØSU varetager en specifik funktion i EU's institutionelle system: det er det vigtigste samlings- og debatforum for det organiserede civilsamfunds repræsentanter og samtidig disses fremmeste talerør i forhold til EU's institutioner.

4.

Som forum for debat og konkrete tilkendegivelser bidrager Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg til at opfylde kravet om mere demokrati i opbygningen af Den Europæiske Union og af relationerne mellem EU og de økonomiske og sociale interessegrupper i tredjelande. På den måde er EØSU med til at udvikle en ægte europæisk bevidsthed.

5.

For at løfte disse opgaver vedtog EØSU i medfør af artikel 260, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab den 17. juli 2002 sin forretningsorden (1):

6.

EØSU vedtog på sin plenarforsamling den 14. juli 2010 den seneste kodificerede udgave af denne forretningsorden.

1.

Udvalget udøver sin virksomhed i mandatperioder på fem år.

2.

Efter nybeskikkelsen hvert femte år indkaldes udvalget af sit ældste medlem og træder så vidt muligt sammen senest en måned efter, at medlemmerne har modtaget meddelelse om Rådets beslutning om deres udnævnelse.

1.

Udvalget omfatter følgende organer: forsamlingen, præsidiet, formanden og de faglige sektioner.

2.

Udvalget er opdelt i tre grupper, hvis sammensætning og rolle er fastsat i artikel 27.

3

Udvalgets medlemmer er ikke bundet af nogen instruktion. De udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed og i Den Europæiske Unions almindelige interesse. Under udførelsen af deres hverv og under rejser til og fra mødestedet nyder de de privilegier og immuniteter, der er fastlagt i protokollen om Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter. Det vil i dette tilfælde sige retten til at færdes frit, personlig ukrænkelighed og immunitet.

1.

Udvalget anerkender og går ind for følgende symboler for Den Europæiske Union:

2.

Udvalget fejrer Europadagen den 9. maj.

3.

Europaflaget opsættes i alle udvalgets bygninger og ved officielle begivenheder.

4.

Hymnen afspilles ved åbningen af alle konstituerende samlinger ved mandatperiodens start og ved andre højtidelige lejligheder, herunder navnlig for at byde stats- og regeringschefer velkommen, eller for at modtage nye medlemmer efter en udvidelse.

1.

Ved valget af præsidiemedlemmer skal der sikres generel og geografisk ligevægt mellem grupperne, således at der er mindst én og højst tre repræsentanter fra hver medlemsstat. Grupperne forhandler og udarbejder et forslag til præsidiets sammensætning, som forelægges plenarforsamlingen.

Præsidiet består af:

2.

Formanden vælges skiftevis blandt medlemmerne af de tre grupper.

3.

Formanden og næstformændene kan ikke genvælges til deres respektive hverv. Formanden kan ikke være medlem af præsidiet som næstformand, formand for en gruppe eller formand for en faglig sektion i den periode på to et halvt år, der følger efter udløbet af hans formandsperiode.

4.

Næstformændene vælges blandt repræsentanterne for en af de to grupper, formanden ikke tilhører.

1.

På sit første møde, som afholdes i henhold til artikel 1, vælger udvalget under aldersformandens ledelse af sin midte en formand, to næstformænd, formændene for de faglige sektioner og de øvrige præsidiemedlemmer, der ikke er gruppeformænd, for en periode på to et halvt regnet fra mandatperiodens begyndelse.

2.

Under aldersformandens ledelse kan der kun forhandles om spørgsmål vedrørende valg til disse poster.

1.

Forsamlingen kan af sin midte nedsætte en forberedende kommission bestående af en repræsentant for hver medlemsstat, som under overholdelse af artikel 3 modtager kandidaturer og forelægger forsamlingen en kandidatliste.

2.

Udvalget træffer i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel afgørelse om listen eller listerne over kandidater til præsidiet og formandskabet.

3.

Udvalget vælger, om nødvendigt ved flere på hinanden følgende afstemninger, de medlemmer af præsidiet, som ikke er formænd for grupper, ifølge proceduren med afstemning om lister med flere kandidater.

4.

Der kan kun stemmes om fuldstændige kandidatlister, som er opstillet i overensstemmelse med artikel 3, og som er ledsaget af hver kandidats erklæring om accept af opstillingen.

5.

Kandidaterne på den liste, der opnår flest, dog mindst en fjerdel af de gyldigt afgivne stemmer, er valgt som medlemmer af præsidiet.

6.

Udvalgets formand og næstformænd vælges derefter af forsamlingen ved simpelt flertal.

7.

Udvalget vælger derefter formændene for de faglige sektioner ved simpelt flertal.

8.

Endelig stemmer udvalget om præsidiet som helhed. Mindst to tredjedele af de gyldigt afgivne stemmer skal være for.

1.

Formanden indkalder præsidiet enten på embeds vegne eller på begæring af ti af dets medlemmer.

2.

Efter hvert præsidiemøde udarbejdes et forhandlingsreferat. Dette referat skal godkendes af præsidiet.

3.

Præsidiet fastlægger reglerne for sin forretningsgang.

4.

Præsidiet fastlægger udvalgets organisation og interne arbejdsgang. Det vedtager gennemførelsesbestemmelserne for forretningsordenen efter høring af grupperne.

5.

Udvalgets præsidium og formand udøver de beføjelser vedrørende budgettet og finansforvaltningen, som er hjemlet i finansforordningen og udvalgets forretningsorden.

6.

Præsidiet fastsætter gennemførelsesbestemmelser for godtgørelse af rejse- og opholdsudgifter for medlemmerne, for disses suppleanter udnævnt i henhold til artikel 18, for delegerede og deres suppleanter udnævnt i henhold til artikel 24 og for eksperter udnævnt i henhold til artikel 23 på grundlag af de beslutninger, der er truffet som led i budget- og finansprocedurerne.

7.

Præsidiet har det politiske ansvar for den overordnede ledelse af udvalget. Det skal i den forbindelse navnlig påse, at de aktiviteter, der udfoldes af udvalget, dets organer og personale, er i overensstemmelse med udvalgets opgaver og formål som institution.

8.

Præsidiet er ansvarligt for, at de givne menneskelige, budgetmæssige og tekniske ressourcer anvendes hensigtsmæssigt til løsning af udvalgets opgaver i medfør af traktaten. Præsidiet deltager i den forbindelse navnlig i budgetproceduren og i beslutninger om sekretariatets organisation.

9.

Præsidiet kan af sin midte nedsætte ad hoc-grupper til undersøgelse af ethvert spørgsmål, som henhører under dets kompetence. Andre medlemmer af udvalget kan medvirke i disse gruppers arbejde, medmindre det vedrører udnævnelse af tjenestemænd.

10.

Præsidiet undersøger hvert halve år på grundlag af en til formålet udarbejdet rapport, hvilken indflydelse udvalgets udtalelser har haft.

11.

På anmodning af et medlem eller af generalsekretæren præciserer præsidiet fortolkningen af forretningsordenen og de tilhørende gennemførelsesbestemmelser. Præsidiets udlægning er bindende, men kan dog appelleres til forsamlingen, som træffer endelig afgørelse.

12.

I forbindelse med nybeskikkelsen hvert femte år varetager det afgående præsidium de løbende forretninger frem til det første møde i det nybeskikkede udvalg. I ekstraordinære tilfælde kan præsidiet pålægge et afgående medlem af udvalget at udføre enkeltstående opgaver eller opgaver med en frist, der kræver særlig sagkundskab.

1.

Der nedsættes en »budgetgruppe«, som forbereder alle forslag til beslutninger om budgetmæssige og finansielle anliggender, som skal vedtages af præsidiet i budgetmæssige og finansielle anliggender.

2.

Formandskabet for budgetgruppen varetages af en af de to næstformænd under formandens myndighed. Budgetgruppen består af 9 medlemmer, som udpeges af præsidiet på gruppernes forslag.

2a

Budgetgruppen deltager i udarbejdelsen af udvalgets budget, afgiver udtalelse herom, som den indgiver til godkendelse i præsidiet, sikrer en effektiv gennemførelse af budgettet og overholdelse af rapporteringspligten.

3.

Præsidiet kan for bestemte supplerende spørgsmåls vedkommende overdrage sine beslutningsbeføjelser til budgetgruppen.

4.

Budgetgruppen træffer sine beslutninger på basis af princippet om budgetmæssig enhed og nøjagtighed, annuitetsprincippet, ligevægtsprincippet, princippet om én regningsenhed, bruttoprincippet samt princippet om specificering, forsvarlig økonomisk forvaltning og gennemsigtighed. Den vedtager med følgende procedure:

5.

Budgetgruppen kan fordele opgaver blandt sine medlemmer; men skal vedtage sine afgørelser som et kollegium.

6.

Budgetgruppens formand leder den delegation, der forhandler med budgetmyndighederne, og aflægger rapport herom til præsidiet.

7.

Budgetgruppens opgaver omfatter rådgivning af formanden, præsidiet og udvalget som helhed samt en kontrolfunktion i forhold til sekretariatets tjenestegrene.

1.

Der nedsættes en »kommunikationsgruppe«, som skal fremme og følge op på udvalgets kommunikationsstrategi. Gruppen udarbejder hvert år en rapport om gennemførelsen af strategien samt et program for det følgende år til udvalget.

2.

Formandskabet for »kommunikationsgruppen« varetages af en af de to næstformænd under formandens myndighed. »Kommunikationsgruppen« består af 9 medlemmer, som udpeges af præsidiet på gruppernes forslag.

3.

»Kommunikationsgruppen« samordner aktiviteterne i de organer, der har ansvaret for kommunikation og relationer med pressen og medierne, og sikrer, at aktiviteterne følger strategien og de godkendte programmer.

1.

Formandskabet består af formanden og de to næstformænd.

2.

Udvalgets formandskab mødes med gruppeformændene for at forberede præsidiets og plenarforsamlingens arbejde. De faglige sektioners formænd kan indbydes til at deltage.

3.

For at planlægge og evaluere udviklingen i udvalgets arbejde mødes formandskabet mindst to gange om året med formændene for grupperne og de faglige sektioner.

1.

Formanden leder alle aktiviteter i udvalget og dets organer i overensstemmelse med traktaten og denne forretningsorden. Han har alle de beføjelser, der er nødvendige for at gennemføre udvalgets beslutninger og sikre, at de bliver gennemført, samt for at sikre en god arbejdsgang i udvalget.

2.

Formanden skal til stadighed inddrage næstformændene i sine aktiviteter; han kan overdrage dem visse specifikke opgaver eller beføjelser, som henhører under hans kompetenceområde.

3.

Formanden kan overdrage konkrete, tidsbegrænsede opgaver til generalsekretæren.

4.

Formanden repræsenterer udvalget. Han kan delegere denne repræsentationsbeføjelse til en næstformand eller i givet fald til et medlem.

5.

Formanden underretter forsamlingen om, hvilke skridt og handlinger der er foretaget i udvalgets navn i tidsrummet mellem to plenarforsamlinger. Disse meddelelser efterfølges ikke af nogen debat.

6.

Når formanden er blevet valgt, fremlægger han på plenarforsamlingen et arbejdsprogram for sin embedsperiode. Tilsvarende gør han status over de opnåede resultater ved embedsperiodens udløb.

Disse to meddelelser kan debatteres af forsamlingen.

1

Det udvidede formandskab består af udvalgets formand, de to næstformænd og gruppeformændene.

2.

Det udvidede formandskab har til opgave at forberede og lette præsidiets arbejde.

1.

Udvalget omfatter seks faglige sektioner. På forslag af præsidiet kan forsamlingen dog nedsætte yderligere faglige sektioner for områder, der er omfattet af traktaterne.

2.

Efter nybeskikkelsen hvert femte år nedsætter udvalget sine faglige sektioner på den konstituerende plenarforsamling.

3.

De faglige sektioners navne og kompetenceområder kan tages op til revision i forbindelse med nybeskikkelsen hvert femte år.

1.

På forslag af præsidiet træffer udvalget beslutning om, antallet af medlemmer i de faglige sektioner.

2.

Med undtagelse af udvalgets formand skal ethvert medlem af udvalget være medlem af mindst én faglig sektion.

3.

Ingen kan være medlem af mere end to faglige sektioner, medmindre han kommer fra en medlemsstat med ni eller færre end ni medlemmer i udvalget. Ingen kan dog være medlem af mere end tre faglige sektioner.

4.

De faglige sektioners medlemmer udpeges af forsamlingen for en periode på to et halvt år, som kan fornys.

5.

Reglerne for udpegelse af medlemmer finder også anvendelse, når der skal udpeges en efterfølger for et medlem af en faglig sektion.

1.

De faglige sektioners præsidier vælges for et tidsrum af to et halvt år og består af tolv medlemmer, herunder en formand og tre næstformænd, en fra hver gruppe.

2.

Valget af formand for og øvrige medlemmer af en faglig sektions præsidium foretages af udvalget.

3.

Genvalg kan finde sted.

4.

Formandskabet for tre faglige sektioner går på skift mellem grupperne for hver periode på to et halvt år. Ingen gruppe kan have formandskabet for en faglig sektion i mere end fem på hinanden følgende år.

1.

De faglige sektioner har til opgave at vedtage udtalelser eller informationsrapporter om spørgsmål, som henvises til dem i henhold til artikel 32.

2.

Med henblik på at behandle de spørgsmål, som er blevet henvist til den faglige sektion, kan denne af sin midte enten nedsætte en studiegruppe eller en redaktionsgruppe eller udpege en ordfører uden studiegruppe.

3.

Udnævnelsen af ordførere og eventuelle medordførere samt sammensætningen af studiegrupper og redaktionsgrupper finder sted på forslag af grupperne.

3a

Under forbehold af at der er enighed mellem de tre gruppeformænd om den foreslåede udnævnelse af ordførere og eventuelle medordførere samt om sammensætningen af studie- eller redaktionsgrupper, tager sektionsformændene de nødvendige skridt til hurtigst muligt at nedsætte studiegrupper og sætte arbejdet i gang.

4.

Ordføreren sikrer, eventuelt med hjælp fra sin ekspert, at der følges op på udtalelsen efter dens vedtagelse på plenarforsamlingen. Han bistås i dette arbejde af den pågældende faglige sektions sekretariat. Sektionen orienteres om opfølgningen.

5.

En studiegruppe må ikke blive et permanent organ, medmindre udvalgets præsidium i særlige tilfælde giver forhåndstilladelse hertil for samme periode på to et halvt år

1.

Ved forfald kan et medlem af udvalget lade sig repræsentere af sin suppleant i forbindelse med det forberedende arbejde.

1a

Suppleanter har aldrig stemmeret.

1b

Et medlem, der er formand for en faglig sektion eller studiegruppe, medlem af en faglig sektions præsidium eller er ordfører, kan imidlertid ikke repræsenteres af en suppleant i det pågældende hverv.

2.

Med henblik på godkendelse af suppleanten skal dennes navn og stilling meddeles udvalgets præsidium.

3.

Under det forberedende arbejde varetager suppleanten de samme funktioner som det medlem, han repræsenterer, og er underlagt de samme regler om godtgørelse af rejse- og opholdsudgifter som denne.

1.

Udvalget kan på præsidiets initiativ undtagelsesvis af sin midte nedsætte underudvalg til i strengt tværgående spørgsmål af generel art at udarbejde et forslag til udtalelse eller informationsrapport, som først forelægges præsidiet og dernæst plenarforsamlingen til forhandling.

2.

Præsidiet kan i tidsrummet mellem to plenarforsamlinger nedsætte underudvalg under forbehold af forsamlingens efterfølgende godkendelse. Et underudvalg kan kun nedsættes til behandling af en enkelt sag. Det opløses, så snart forsamlingen har stemt om underudvalgets forslag til udtalelse eller informationsrapport.

3.

Hvis en sag henhører under flere faglige sektioners kompetenceområde, sammensættes underudvalget af medlemmer fra disse faglige sektioner.

4.

Reglerne for faglige sektioner gælder analogt for underudvalg.

1.

Udvalget kan oprette observationsorganer, når arten, omfanget eller kompleksiteten af forelagte emner kræver særlig fleksibilitet i arbejdsmetoder, procedurer og instrumenter.

2.

Beslutning om oprettelse af et observationsorgan træffes af plenarforsamlingen på grundlag af en beslutning, som forinden er truffet af præsidiet på forslag af en gruppe eller en faglig sektion.

3.

I beslutningen om oprettelse af et observationsorgan fastlægges organets formål, struktur, sammensætning og funktionsperiode.

4.

Observationsorganerne kan udarbejde et årligt informationsdokument om anvendelsen af traktatens horisontale bestemmelser (den sociale klausul, miljøklausulen og forbrugerbeskyttelsesklausulen) og deres konsekvenser for EU's politikker. Forsamlingen kan beslutte at sende denne rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

5.

Et observationsorgan er underlagt en faglig sektions overvågning og kontrol.

1.

Udvalget kan nedsætte rådgivende kommissioner. Sådanne kommissioner sammensættes af medlemmer af udvalget og af delegerede for de områder af det organiserede civilsamfund, som udvalget ønsker at inddrage.

2.

Beslutning om nedsættelse af rådgivende kommissioner træffes af plenarforsamlingen, ved at denne godkender en beslutning herom truffet af præsidiet. I beslutningen om nedsættelse af rådgivende kommissioner fastlægges kommissionernes formål, struktur, sammensætning, funktionsperiode og regler.

3.

Der kan i overensstemmelse med denne artikels stk. 1 og 2 nedsættes en »rådgivende kommission for industrielle ændringer« (CCMI) bestående af medlemmer af udvalget og delegerede fra repræsentative organisationer inden for forskellige økonomiske og sociale sektorer og andre civilsamfundsorganisationer, som er berørt af industrielle ændringer. Denne kommissions formand er medlem af udvalgets præsidium og aflægger efter hver periode på to et halvt år rapport til præsidiet om CCMI's aktiviteter. Han vælges blandt de præsidiemedlemmer, som der sigtes til i artikel 3, stk. 1, litra d). Delegerede og suppleanter, som deltager i det forberedende arbejde, er underlagt de samme regler om godtgørelse af rejse- og opholdsudgifter som medlemmer.

1.

På initiativ af præsidiet kan udvalget etablere strukturerede forbindelser til økonomiske og sociale råd, tilsvarende institutioner samt organisationer af økonomisk og social karakter i det organiserede civilsamfund i Den Europæiske Union og i tredjelande.

2.

Tilsvarende bestræber det sig på at fremme oprettelsen af økonomiske og sociale råd eller lignende institutioner i lande, hvor sådanne endnu ikke findes.

1.

På forslag af præsidiet kan forsamlingen nedsætte delegationer med henblik på varetagelse af kontakten med de forskellige økonomiske og sociale interessegrupper i lande eller sammenslutninger af lande uden for Den Europæiske Union.

2.

Samarbejdet mellem udvalget og dets partnere i det organiserede civilsamfund i ansøgerlandene varetages af blandede rådgivende udvalg, såfremt associeringsrådene har nedsat sådanne. I modsat fald finder det sted i kontaktgrupper.

3.

De blandede rådgivende udvalg og kontaktgrupperne udarbejder rapporter og erklæringer, der kan sendes til de kompetente institutioner og de berørte aktører i forståelse med præsidiet.

1.

Udvalgets medlemmer opretter tre grupper til repræsentation af henholdsvis arbejdsgiverne, lønmodtagerne og de øvrige økonomiske og sociale interessegrupper i det organiserede civilsamfund.

2.

Grupperne vælger formand og næstformænd. De deltager i forberedelsen, tilrettelæggelsen og samordningen af arbejdsopgaverne i udvalget og dets organer. Grupperne bidrager til at informere disse. Hver gruppe råder over et sekretariat.

2a

Grupperne foreslår forsamlingen kandidater til det i artikel 6, stk. 6, nævnte valg af formand og næstformænd i overensstemmelse med princippet om ligestilling mellem kønnene, som fastsat af EU's institutioner.

3.

Gruppeformændene er medlemmer af præsidiet i medfør af artikel 3, stk. 1, litra b).

4.

Gruppeformændene bistår udvalgets formandskab med politikformulering og, i givet fald, kontrollen med udgifterne.

5.

Gruppeformændene mødes med udvalgets formandskab for at bistå med forberedelsen af præsidiets og forsamlingens arbejde.

6.

Grupperne fremlægger forslag for forsamlingen med henblik på valg af formænd for de faglige sektioner i medfør af artikel 6, stk. 7, og af de faglige sektioners præsidier i medfør af artikel 16.

7.

Grupperne fremlægger forslag om sammensætningen af den budgetgruppe, som nedsættes af præsidiet i medfør af artikel 10, stk. 1.

8.

Grupperne fremlægger forslag om sammensætningen af observationsorganer og rådgivende kommissioner, som oprettes af forsamlingen i medfør af artikel 21, hhv. 24.

9.

Grupperne fremlægger forslag om sammensætningen af de delegationer og blandede rådgivende udvalg, som nedsættes i medfør af artikel 26, stk. 1, hhv. stk. 2.

10.

Grupperne fremlægger forslag om ordførere og om sammensætningen af studiegrupper og redaktionsgrupper, som udpeges eller nedsættes af de faglige sektioner i medfør af artikel 17, stk. 3.

11.

Ved anvendelsen af stk. 6 til 10, tager grupperne hensyn til de enkelte medlemsstaters repræsentation i udvalget, til de forskellige økonomiske og sociale interessegrupper, til medlemmernes sagkundskab samt til kriterierne for god forvaltningsskik.

12.

Udvalgets medlemmer kan selv vælge, hvilken gruppe de i givet fald vil tilhøre, under forudsætning af, at den pågældende gruppes medlemmer godkender deres medlemskab. Et medlem kan ikke tilhøre mere end en gruppe på samme tid.

13.

Generalsekretariatet yder de medlemmer, som ikke tilhører en gruppe, den materielle og tekniske bistand, som er nødvendig for udøvelsen af deres mandat. Udvalgets formand træffer afgørelse om de pågældendes deltagelse i studiegrupper og andre interne organer efter høring af grupperne.

1.

Udvalgets medlemmer kan vælge at slutte sig sammen i kategorier, som repræsenterer de forskellige økonomiske og sociale interesser i det organiserede civilsamfund i EU.

2.

En kategori kan bestå af medlemmer fra udvalgets tre grupper. Et medlem kan ikke tilhøre mere end en kategori på samme tid.

3.

Oprettelsen af en kategori skal godkendes af præsidiet, som underretter forsamlingen herom.

1.

Udvalget indkaldes af formanden for at vedtage udtalelser, som Rådet, Kommissionen eller Europa-Parlamentet har anmodet om.

2.

På præsidiets forslag og med samtykke fra et flertal af udvalgets medlemmer indkaldes forsamlingen af formanden for på eget initiativ at fremsætte udtalelse om ethvert spørgsmål vedrørende Den Europæiske Union, dens politikker og den mulige udvikling af disse.

1.

De i artikel 29, stk. 1, omhandlede anmodninger om udvalgets udtalelse rettes til udvalgets formand. I samråd med præsidiet tilrettelægger formanden sagens behandling i udvalget, således at der tages størst muligt hensyn til den frist, som er fastsat i anmodningen om udtalelse.

2.

Præsidiet fastsætter prioriteringsrækkefølgen for gennemgangen af udtalelser og inddeler dem i kategorier.

3.

De faglige sektioner udarbejder et forslag til inddeling af udtalelser i nedenstående tre kategorier. Dette omfatter en foreløbig angivelse af studiegruppens størrelse. Efter formandens og gruppeformændenes stillingtagen forelægges et forslag til afgørelse i præsidiet. I særlige tilfælde kan gruppeformændene foreslå en ændring af studiegruppens størrelse. Præsidiet bekræfter på sit efterfølgende møde dette nye forslag og fastsætter studiegruppens endelige størrelse.

De tre kategorier fastsættes i henhold til følgende kriterier:

4.

Ved spørgsmål af hastekarakter finder bestemmelserne i artikel 59 i nærværende forretningsorden anvendelse.

1.

Når der skal udarbejdes en udtalelse eller informationsrapport, træffer præsidiet i medfør af artikel 8, stk. 4, afgørelse om, hvilken faglig sektion der skal være ansvarlig for det forberedende arbejde. Hvis spørgsmålet entydigt henhører under en bestemt faglig sektions kompetenceområde, udpeger udvalgets formand denne sektion og underretter præsidiet om sin afgørelse.

2.

Når en faglig sektion, som er udpeget som beføjet til at forberede en udtalelse, ønsker at få kendskab til holdningen i den rådgivende kommission for industrielle ændringer, eller når denne ønsker at tilkendegive sin holdning vedrørende en udtalelse, som er henvist til en faglig sektion, kan præsidiet give tilladelse til, at den rådgivende kommission udarbejder en supplerende udtalelse om et eller flere punkter, som er genstand for anmodningen om udtalelse. Præsidiet kan ligeledes træffe en sådan afgørelse på egen foranledning. Præsidiet tilrettelægger udvalgets arbejde, så den rådgivende kommission får mulighed for at forberede sin udtalelse så betids, at den faglige sektion kan tage den i betragtning.

Den faglige sektion er ene beføjet til at aflægge rapport til udvalget. Dog skal den som et bilag til sin udtalelse vedføje tillægsudtalelsen, som den rådgivende kommission har udarbejdet.

3.

Udvalgets formand giver formanden for den udpegede faglige sektion meddelelse om emnet for høringen og om den frist, inden for hvilken sektionen skal have afsluttet sit arbejde.

4.

Udvalgets formand underretter samtlige medlemmer om sagens henvisning og oplyser, på hvilken plenarforsamling sagen vil blive behandlet.

1.

Møder i de faglige sektioner forberedes af sektionens formand i samråd med sektionens præsidium.

2.

Møderne ledes af den faglige sektions formand eller, i dennes fravær, af en af næstformændene.

1.

En faglig sektion er beslutningsdygtig, når over halvdelen af dens medlemmer er til stede eller repræsenteret.

2.

Hvis den faglige sektion ikke er beslutningsdygtig, hæver formanden mødet og indkalder efter en af ham fastsat frist og på af ham fastsatte vilkår inden for samme dag til et nyt møde, på hvilket sektionen er beslutningsdygtig uanset antallet af tilstedeværende eller repræsenterede medlemmer.

1.

Den faglige sektions udtalelse må kun indeholde, hvad der er vedtaget af sektionen efter afstemningsreglerne i artikel 56.

2.

Ordlyden af forkastede ændringsforslag vedføjes som bilag til udtalelsen med angivelse af afstemningsresultatet, når ændringsforslaget har opnået mindst en fjerdedel af det samlede antal afgivne stemmer.

1.

De faglige sektioners arbejde forberedes normalt af en studiegruppe, jævnfør dog artikel 17, stk. 2.

2.

Ordføreren, der bistås af sin ekspert og eventuelt af en eller flere medordførere, undersøger det forelagte spørgsmål, tager hensyn til de fremsatte synspunkter og udarbejder på grundlag heraf et forslag til udtalelse, som tilstilles den faglige sektions formand.

3.

Studiegrupperne afholder ikke afstemninger.

1.

Plenarforsamlingen forberedes af formanden i samråd med præsidiet. Præsidiet træder sammen forud for hver plenarforsamling og eventuelt under plenarforsamlingen for at tilrettelægge arbejdet.

2.

Præsidiet kan for hver udtalelse fastlægge en tidsramme for den generelle debat under plenarforsamlingen.

1.

Præsidiet fastlægger på formandskabets forslag og i samarbejde med gruppeformændene et dagsordensforslag, som formanden senest femten dage før plenarforsamlingens åbning tilstiller alle udvalgets medlemmer samt Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet.

2.

Forslaget til dagsorden forelægges forsamlingen til vedtagelse ved plenarforsamlingens åbning. Alle punkter på den vedtagne dagsorden behandles på det møde, de figurerer under. De dokumenter, der er nødvendige for forsamlingens forhandlinger, stilles til medlemmernes disposition i overensstemmelse med artikel 40.

1.

Forsamlingen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af medlemmerne er til stede eller repræsenteret.

2.

Er forsamlingen ikke beslutningsdygtig, hæver formanden mødet og indkalder efter en af ham fastsat frist, men under samme plenarforsamling, til et nyt møde, på hvilket forsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af tilstedeværende eller repræsenterede medlemmer.

1.

Formanden åbner mødet, leder forhandlingerne og påser, at forretningsordenen overholdes. Han bistås af næstformændene.

2.

I formandens fravær træder næstformændene i hans sted. I næstformændenes fravær ledes møderne af præsidiets ældste medlem.

3.

Forsamlingen forhandler på grundlag af tekster fra den faglige sektion, som har kompetence til at rapportere over for forsamlingen.

4.

Når en tekst er vedtaget af en faglig sektion med under fem stemmer imod, kan præsidiet foreslå, at den sættes på dagsordenen for plenarforsamlingen under punktet »afstemning uden debat«.

Denne procedure finder ikke anvendelse:

5.

Hvis en tekst ikke opnår et flertal af stemmer i forsamlingen, kan udvalgets formand i forståelse med denne enten pålægge den faglige sektion at genbehandle udtalelsen eller udpege en hovedordfører, som under samme eller en senere plenarforsamling fremlægger et nyt forslag til udtalelse.

1.

Ændringsforslag affattes skriftligt, underskrives af forslagsstillerne og indgives til sekretariatet forud for plenarforsamlingens åbning.

2.

For at sikre en effektiv afvikling af plenarforsamlingen fastsætter præsidiet de nærmere regler for indgivelse af ændringsforslag.

3.

Dog accepterer forsamlingen, at der indgives ændringsforslag forud for det enkelte møde, hvis de er underskrevet af mindst femogtyve medlemmer.

4.

Ændringsforslag skal indeholde angivelse af, hvilket punkt i teksten de omhandler, og være ledsaget af en kort begrundelse. Ændringsforslag, der ligner hinanden i form og indhold, behandles samlet.

5.

Som hovedregel påhører forsamlingen for hvert ændringsforslag kun forslagsstilleren, et indlæg imod samt ordføreren.

6.

Under behandlingen af et ændringsforslag kan ordføreren med forslagsstillerens billigelse mundtligt fremsætte kompromisforslag. I så fald stemmer forsamlingen kun om kompromisforslaget.

7.

Ændringsforslag, der giver udtryk for en opfattelse, som afviger fundamentalt fra den faglige sektions udtalelse, betragtes som en modudtalelse.

Præsidiet har beføjelsen til at træffe afgørelse herom. Det træffer sin beslutning efter samråd med formanden for den kompetente faglige sektion.

Efter dette samråd kan præsidiet beslutte at sende forslaget til udtalelse, ledsaget af modudtalelsen, til genbehandling i den faglige sektion. I hastetilfælde har udvalgets formand bemyndigelse hertil.

8.

Det påhviler i givet fald udvalgets formand i samråd med den kompetente faglige sektions formand og ordfører at foreslå forsamlingen en fremgangsmåde for behandlingen af ændringsforslag, som kan sikre en sammenhængende endelig tekst.

1.

Formanden kan på eget initiativ eller på et medlems anmodning opfordre forsamlingen til at beslutte at begrænse taletiden og antallet af talere, udsætte mødet eller afslutte debatten. Efter debattens afslutning kan et medlem kun få ordet for at afgive stemmeforklaring efter afstemningen inden for en af formanden fastsat taletid.

2.

Under en debat kan et medlem efter anmodning til enhver tid få ordet frem for andre til et procedureindlæg.

1.

Der udarbejdes et referat for hver plenarforsamling. Referatet forelægges forsamlingen til godkendelse.

2.

Referatet underskrives i sin endelige form af udvalgets formand og af generalsekretæren.

1.

Udvalgets udtalelser består af en redegørelse for udtalelsens retsgrundlag, en begrundelse samt udvalgets opfattelse af det forelagte spørgsmål som helhed.

2.

Resultatet af afstemningen om udtalelsen som helhed figurerer i udtalelsens præambel. Når der har været stemt ved navneopråb, anføres navnene på dem, der har deltaget i afstemningen.

3.

Ordlyden af og begrundelserne for ændringsforslag, som plenarforsamlingen har forkastet, men som har opnået mindst en fjerdedel af det samlede antal afgivne stemmer, vedføjes som bilag til udtalelsen med angivelse af afstemningsresultatet. Dette gælder også modudtalelser.

4.

Passager i den faglige sektions udtalelse, der på plenarforsamlingen forkastes til fordel for ændringsforslag, vedføjes ligeledes sammen med afstemningsresultatet udvalgets udtalelser som bilag, såfremt mindst en fjerdedel af det samlede antal afgivne stemmer var for bevarelse af disse passager.

5.

Når en af de grupper, som er oprettet i udvalget i medfør af artikel 27, eller en af de økonomisk-sociale kategorier, som er oprettet i medfør af artikel 28, i enighed indtager et divergerende standpunkt til et spørgsmål, som er forelagt forsamlingen til behandling, og spørgsmålets behandling er afsluttet med afstemning ved navneopråb, kan dette standpunkt resumeres i en kort erklæring, som vedføjes udtalelsen som bilag.

1.

Udvalgets udtalelser, de faglige sektioners udtalelser samt referatet af plenarforsamlingen tilstilles Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

2.

Udvalgets udtalelser kan tilstilles enhver anden berørt institution eller enhed.

1.

En gyldig stemme er enten for, imod eller hverken for eller imod.

2.

Udvalget og dets organer vedtager tekster og træffer beslutninger ved simpelt flertal af de afgivne stemmer for og imod, medmindre andet er fastsat i forretningsordenen.

3.

Afstemning finder sted enten offentligt, ved navneopråb eller hemmeligt.

4.

Afstemning om en resolution, et ændringsforslag, en modudtalelse, en udtalelse i sin helhed eller en hvilken som helst anden tekst skal ske ved navneopråb, hvis mindst en fjerdedel af udvalgets tilstedeværende eller repræsenterede medlemmer anmoder derom.

5.

Valg til de forskellige repræsentative hverv foregår altid ved hemmelig afstemning. I alle andre tilfælde holdes hemmelig afstemning, hvis et flertal af udvalgets tilstedeværende eller repræsenterede medlemmer anmoder derom.

6.

Hvis der under en afstemning er afgivet lige mange stemmer for og imod, afgiver mødeformanden den afgørende stemme.

7.

Ordførerens godkendelse af et ændringsforslag er ingen begrundelse for at lade den sædvanlige afstemning om ændringsforslaget bortfalde.

1.

I tilfælde, hvor uopsætteligheden beror på den frist, som Rådet, Europa-Parlamentet eller Kommissionen har pålagt udvalget for fremsættelse af udtalelse, kan det besluttes at anvende hasteproceduren, hvis formanden finder det nødvendigt, for at udvalgets udtalelse kan foreligge i tide.

2.

Når udvalgets behandling af en sag således er uopsættelig, kan formanden uden på forhånd at rådføre sig med præsidiet umiddelbart træffe alle nødvendige foranstaltninger til varetagelse af udvalgets arbejde. Han skal dog underrette præsidiet om sine beslutninger.

3.

De foranstaltninger, formanden har truffet, skal forelægges forsamlingen til godkendelse på den følgende plenarforsamling.

1.

Hvis uopsætteligheden beror på den frist, som er pålagt en faglig sektion for afgivelsen af en udtalelse, kan dennes formand med samtykke fra de tre gruppeformænd fravige forretningsordenens bestemmelser ved tilrettelæggelsen af sagens behandling.

2.

De foranstaltninger, den faglige sektions formand har truffet, skal forelægges sektionen til godkendelse på dennes følgende møde.

1.

Ethvert medlem, som er forhindret i at deltage i et møde, som han er blevet behørigt indkaldt til, skal forudgående underrette den pågældende formand.

2.

Hvis et medlem uden at lade sig repræsentere og uden anerkendt gyldig grund har været fraværende fra mere end tre på hinanden følgende plenarforsamlinger, kan udvalgets formand efter høring af præsidiet og efter at have opfordret medlemmet til at begrunde sit fravær anmode Rådet om at bringe medlemmets mandat til ophør.

3.

Hvis et medlem af en faglig sektion uden at lade sig repræsentere og uden at give en anerkendt gyldig grund har været fraværende fra mere end tre på hinanden følgende sektionsmøder, kan sektionens formand efter at have opfordret medlemmet til at begrunde sit fravær anmode medlemmet om at lade sig afløse i den pågældende sektion og underrette præsidiet herom.

1.

Ethvert medlem, som er forhindret i at deltage i en plenarforsamling eller i et møde i en faglig sektion, kan skriftligt overdrage sin stemmeret til et andet medlem af forsamlingen eller af sektionen efter at have underrettet den pågældende formand.

2.

Såvel på plenarforsamlingen som i den faglige sektion råder et medlem kun over én stemmefuldmagt.

1.

Ethvert medlem, som er forhindret i at deltage i et møde, til hvilket den pågældende er blevet behørigt indkaldt, kan lade sig repræsentere af et andet medlem af udvalget efter skriftligt at have underrettet den pågældende formand enten direkte eller gennem sin gruppes sekretariat. Denne mulighed gælder ikke for præsidiemøder og budgetgruppemøder.

2.

Bemyndigelsen gælder alene for det møde, for hvilket den er givet.

3.

Ved nedsættelsen af en studiegruppe kan ethvert af dens medlemmer anmode om at blive afløst af et andet medlem af udvalget. En sådan afløsning, som gælder behandlingen af en bestemt sag til og med færdigbehandlingen i den faglige sektion, kan ikke tilbagekaldes. Når studiegruppens arbejde fortsætter ud over et mandat på to et halvt eller et mandat på fem år, ophører afløsningens gyldighed dog ved udløbet af den mandatperiode, hvor afløsningen blev besluttet.

1.

Udvalget offentliggør sine udtalelser i Den Europæiske Unions Tidende i henhold til bestemmelser, som fastsættes af Rådet og Kommissionen efter høring af udvalgets præsidium.

2.

Sammensætningen af udvalget, dets præsidium og dets faglige sektioner samt løbende ændringer heri offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og på udvalgets hjemmeside.

1.

Udvalget sikrer åbenhed i sine beslutninger i overensstemmelse med EU-traktatens artikel 1, stk. 2.

2.

Generalsekretæren pålægges at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre offentligheden adgang til de relevante dokumenter.

3.

Enhver borger i Den Europæiske Union kan rette skriftlig henvendelse til Udvalget på et af de officielle sprog og få et svar på det samme sprog, jf. artikel 24, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

1.

Plenarforsamlingerne og møderne i de faglige sektioner er offentlige.

2.

Efter anmodning fra en berørt institution eller et berørt organ eller på forslag af præsidiet kan forsamlingen dog beslutte, at visse debatter, som ikke vedrører det rådgivende arbejde, føres for lukkede døre.

3.

De øvrige møder er ikke offentlige. Når mødeformanden finder det berettiget, kan andre personer dog deltage som observatører.

1.

Medlemmer af de europæiske institutioner kan deltage med taleret i møderne i udvalget og dets organer.

2.

Medlemmer af andre organer samt behørigt bemyndigede embedsmænd fra institutioner og organer kan indbydes til at deltage samt til at tage ordet eller besvare spørgsmål under mødeformandens ledelse.

1.

Udvalgets medlemmer bærer titlen medlem af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

2.

Bestemmelserne i kapitel IV, artikel 10, i protokol nr. 7 til traktaterne vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter finder anvendelse på medlemmerne af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

1.

Mandatvilkårene omfatter medlemmernes rettigheder og pligter samt alle regler vedrørende deres opgaver og forbindelser med institutionen og dens administration.

2.

De fastlægger ligeledes, hvilke foranstaltninger der kan træffes i tilfælde af brud på forretningsordenen og mandatvilkårene.

a)

at føre tilsyn med, at mandatvilkårene overholdes;

b)

at udarbejde forslag til justering og forbedring af mandatvilkårene;

c)

at fremme og iværksætte initiativer for at løse eventuelle tvivlsspørgsmål eller konflikter i forbindelse med mandatvilkårene;

d)

at varetage kontakten mellem udvalgets medlemmer og generalsekretariatet, for så vidt angår anvendelsen af mandatvilkårene.

1.

Udvalgsmedlemmernes mandat udløber ved udgangen af den femårige periode, som fastlægges af Rådet i forbindelse med nybeskikkelsen.

2.

Det enkelte medlems mandat ophører ved fratræden, mandatets ophævelse, dødsfald, force majeure og hvervsuforenelighed.

3.

Medlemskab af udvalget er uforeneligt med medlemskab af en regering, et parlament og en af Den Europæiske Unions institutioner, herunder Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbanks bestyrelse, samt med aktiv tjeneste som tjenestemands- eller kontraktansat i en af EU's institutioner.

4.

Fratrædelse meddeles skriftligt til udvalgets formand.

5.

Et mandat kan ophæves under de omstændigheder, der er anført i artikel 60, stk. 2. Hvis Rådet i så fald beslutter at bringe mandatet til ophør, iværksætter det proceduren for udnævnelse af en efterfølger i mandatet.

6.

I tilfælde af fratrædelse, dødsfald, force majeure eller hvervsuforenelighed underretter udvalgets formand Rådet, som iværksætter proceduren for udnævnelse af en efterfølger. I tilfælde af fratrædelse viderefører medlemmet sit hverv, indtil efterfølgerens mandat træder i kraft, medmindre det fratrædende medlem giver anden meddelelse.

7.

I alle de tilfælde, der er nævnt i stk. 2, udnævnes det nye medlem for den resterende del af mandatperioden.

1.

Udvalget bistås af et sekretariat under ledelse af en generalsekretær, der i udøvelsen af sine funktioner er underlagt udvalgets formand, som repræsenterer præsidiet.

2.

Generalsekretæren deltager uden stemmeret i præsidiets møder og udfærdiger mødereferaterne.

3.

Generalsekretæren forpligter sig højtideligt over for præsidiet til at udøve sine funktioner samvittighedsfuldt og upartisk.

4.

Generalsekretæren gennemfører de beslutninger, der træffes af plenarforsamlingen, præsidiet eller formanden i henhold til forretningsordenen, og forelægger hver tredje måned formanden en skriftlig rapport om trufne eller påtænkte gennemførelsesbestemmelser vedrørende administrative og organisatoriske forhold samt personalespørgsmål.

5.

Generalsekretæren kan delegere sine beføjelser inden for de grænser, formanden fastsætter.

6.

På forslag af generalsekretæren fastlægger præsidiet organisationsplanen for generalsekretariatet på en sådan måde, at sekretariatet kan sikre, at udvalget og dets organer fungerer bedst muligt, og kan bistå medlemmerne i udøvelsen af deres mandat, herunder tilrettelæggelsen af møderne i udvalget og udarbejdelsen af udtalelserne.

1.

De beføjelser, som i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber tillægges ansættelsesmyndigheden, og de beføjelser til at indgå ansættelseskontrakter, som i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne tillægges ansættelsesmyndigheden, udøves, for så vidt angår EØSU's generalsekretær, af præsidiet.

2.

De beføjelser, som i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber tillægges ansættelsesmyndigheden, udøves:

3.

De beføjelser til at indgå ansættelseskontrakter, som i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne tillægges ansættelsesmyndigheden, udøves:

4.

De beføjelser, som i tjenestemandsvedtægtens artikel 110 er tillagt institutionen med hensyn til iværksættelse af generelle gennemførelsesbestemmelser til samme vedtægt og med hensyn til ordninger indført ved fælles overenskomst mellem institutionerne, udøves af formanden.

5.

Præsidiet, formanden og generalsekretæren kan delegere deres beføjelser i medfør af denne artikel.

6.

I forbindelse med delegation i henhold til stk. 4 fastsættes omfanget af de overdragne beføjelser, deres begrænsninger og varighed, lige som det angives, om den, der modtager en delegation, kan videredelegere sine beføjelser.

1.

Hver gruppe råder over et sekretariat, som henhører direkte under gruppens formand.

2.

Ansættelsesmyndighedens beføjelser udøves på forslag af gruppens formand for så vidt angår tjenestemænd, der gør tjeneste i grupperne i medfør af vedtægtens artikel 37, litra a), andet led, når vedtægtens artikel 38 anvendes, herunder beslutninger om deres karriereforløb i gruppen.

Når en tjenestemand efter midlertidig tjeneste i en gruppe genindtræder i udvalgets sekretariat, placeres han i den lønklasse, han ville have haft krav på som tjenestemand.

3.

Beføjelserne til at indgå ansættelseskontrakter udøves på forslag af gruppens formand for så vidt angår midlertidigt ansatte, der gør tjeneste i grupperne i medfør af artikel 2, litra c) i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne, når artikel 8, stk. 3, 9 og 10, stk.3, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne anvendes.

1.

Udvalgets formand råder over et særligt sekretariat.

2.

Medarbejderne i dette sekretariat ansættes inden for rammerne af budgettet som midlertidigt ansatte, og formanden udøver den beføjelse til at indgå ansættelseskontrakter, der er tillagt ansættelsesmyndigheden.

1.

Inden 1. juni hvert år forelægger generalsekretæren præsidiet et udkast til overslag over udvalgets indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår. Budgetgruppen behandler udkastet, inden dette drøftes i præsidiet, og fremsætter eventuelt bemærkninger eller foreslår ændringer til det. Præsidiet udarbejder overslaget over udvalgets indtægter og udgifter. Præsidiet oversender dette i overensstemmelse med bestemmelserne og fristerne i De Europæiske Fællesskabers finansforordning.

2.

Det påhviler udvalgets formand at gennemføre budgettet eller lade det gennemføre inden for rammerne af finansforordningen.

1.

Udvalget kan med absolut flertal blandt medlemmerne beslutte at revidere denne forretningsorden.

2.

Med henblik på revisionen nedsætter udvalget et forretningsordensudvalg. Udvalget pålægger en hovedordfører at udarbejde et forslag til ny forretningsorden.

2a

Efter vedtagelsen af forretningsordenen med absolut flertal forlænger forsamlingen forretningsordensudvalgets mandat med højst 60 dage, så at dette, om nødvendigt, kan udarbejde et forslag til ændring af gennemførelsesbestemmelserne, som forelægges præsidiet, der træffer beslutning efter høring af grupperne.

3.

Datoen for ikrafttrædelsen af den nye forretningsorden og dennes gennemførelsesbestemmelser fastsættes på det tidspunkt, hvor den vedtages af forsamlingen.