(1)

I overensstemmelse med artikel 8 i Kommissionens forordning (EF) nr. 314/2002 af 20. februar 2002 om gennemførelsesbestemmelser for kvoteordningen for sukker (2) blev produktionsafgifterne fastsat som følger:

(2)

Den 8. maj 2008 afsagde EF-Domstolen dom i de forenede sager C-5/06 og C-23/06 til C-36/06, hvori den anførte, at artikel 15, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 1260/2001 skal fortolkes således, at alle de af denne artikel omfattede udførte produktmængder skal tages i betragtning ved fastsættelsen af det anslåede gennemsnitlige tab pr. ton produkt, uanset om der faktisk er betalt restitution eller ej. Følgelig erklærede Domstolen Kommissionens forordning (EF) nr. 1762/2003 af 7. oktober 2003 om fastsættelse for produktionsåret 2002/03 af produktionsafgifterne for sukker og (EF) nr. 1775/2004 af 14. oktober 2004 om fastsættelse for produktionsåret 2003/04 af produktionsafgifterne i sukkersektoren for ugyldige.

(3)

Med hensyn til beregning af det anslåede gennemsnitlige tab pr. ton produkt som fastsat i artikel 15, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 1260/2001 erklærede Domstolen i tråd hermed i sine afgørelser af 6. oktober 2008 i de forenede sager C-175/07 til C-184/07 såvel som i sagerne C-466/06 og C-200/06 Kommissionens forordning (EF) nr. 1686/2005 af 14. oktober 2005 om fastsættelse for produktionsåret 2004/05 af produktionsafgifterne samt koefficienten for tillægsafgiften for sukker for ugyldig.

(4)

Den metode, Domstolen havde erklæret for ugyldig for produktionsårene 2002/03, 2003/04 og 2004/05, blev også anvendt for produktionsåret 2005/06. For dette produktionsår skal der derfor fastsættes nye produktionsafgifter for sukker efter den nye beregningsmetode.

(5)

I dommen af 8. maj 2008 i de forenede sager C-5/06 og C-23/06 til C-36/06 konkluderede Domstolen, at gennemgangen af Kommissionens forordning (EF) nr. 1837/2002 af 15. oktober 2002 om fastsættelse for produktionsåret 2001/02 af produktionsafgifterne og koefficienten for tillægsafgiften for sukker (7) intet havde frembragt, der kunne rejse tvivl om gyldigheden heraf. For at fastsætte produktionsafgifterne for det pågældende produktionsår beregnede Kommissionen det gennemsnitlige tab ud fra de samlede mængder, der var udført i form af forarbejdede produkter, uanset om de var restitutionsberettigede eller ej.

(6)

Kommissionen bør derfor fastsætte produktionsafgifterne, herunder om nødvendigt en koefficient for tillægsafgiften, efter den samme beregningsmetode som for produktionsåret 2001/02.

(7)

Tidligere overslag over det samlede tab for produktionsåret 2002/03, konstateret i henhold til artikel 15, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 1260/2001, førte efter samme artikels stk. 3 og 4 til fastsættelse af basisafgiften og B-afgiften. Basisafgiften blev fastsat til 2 % og B-afgiften til 19,962 %. Samtidig var det samlede tab, der var konstateret på grundlag af kendte oplysninger og i henhold til artikel 15, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1260/2001, fuldt ud dækket af indtægterne fra basisproduktionsafgifterne og B-afgifterne, og der var ingen grund til for produktionsåret 2002/03 at fastsætte den i samme forordnings artikel 16, stk. 2, omhandlede koefficient. Anvendelse af den i betragtning 5 nævnte beregningsmetode resulterer i 2 % for basisafgiften og 19,958 % for B-afgiften. Det samlede tab, der er konstateret på grundlag af kendte oplysninger og i henhold til artikel 15, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1260/2001, dækkes fuldt ud af indtægterne fra basisproduktionsafgifterne og B-afgifterne. Der er derfor ingen grund til for produktionsåret 2002/03 at fastsætte den i samme forordnings artikel 16, stk. 2, omhandlede koefficient.

(8)

Tidligere overslag over det samlede tab for produktionsåret 2003/04, der oprindeligt var konstateret i henhold til artikel 15, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 1260/2001, førte efter samme artikels stk. 3 og 4 til fastsættelse af basisafgiften og B-afgiften. Basisafgiften blev fastsat til 2 % og B-afgiften til 27,050 %. Samtidig var det samlede tab, der var konstateret på grundlag af kendte oplysninger og i henhold til artikel 15, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1260/2001, fuldt ud dækket af indtægterne fra basisproduktionsafgifterne og B-afgifterne, og der var ingen grund til for produktionsåret 2003/04 at fastsætte den i samme forordnings artikel 16, stk. 2, omhandlede koefficient. Anvendelse af den i betragtning 5 nævnte beregningsmetode resulterer i 2 % for basisafgiften og 27,169 % for B-afgiften. Det samlede tab, der er konstateret på grundlag af kendte oplysninger og i henhold til artikel 15, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1260/2001, dækkes fuldt ud af indtægterne fra basisproduktionsafgifterne og B-afgifterne. Der er derfor ingen grund til for produktionsåret 2003/04 at fastsætte den i samme forordnings artikel 16, stk. 2, omhandlede koefficient.

(9)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1462/2004 af 17. august 2004 om justering af den maksimale procentsats for B-afgiften i sukkersektoren og ændring af minimumsprisen for B-sukkerroer for produktionsåret 2004/05 (8) blev den i artikel 15, stk. 4, andet afsnit, første led, i forordning (EF) nr. 1260/2001 omhandlede maksimale procentsats for B-afgiften for produktionsåret 2004/05 fastsat til 37,5 % af interventionsprisen for hvidt sukker. I dette produktionsår førte det forventede samlede tab, der var konstateret i henhold til artikel 15, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 1260/2001, til fastsættelse af maksimumsbeløbet på 2 % for basisafgiften og 37,5 % for B-afgiften. Anvendelse af den i betragtning 5 nævnte beregningsmetode ændrer ikke basisafgiften og B-afgiften. I artikel 16, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1260/2001 er det fastsat, at når det samlede tab, der konstateres i henhold til nævnte forordnings artikel 15, stk. 1 og 2, ikke fuldt ud dækkes af provenuet af basisproduktionsafgiften og B-afgiften, opkræves der en tillægsafgift. For produktionsåret 2004/05 andrager de samlede udækkede tab efter den nye beregningsmetode 125 129 948 EUR. Den i artikel 16, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1260/2001 omhandlede koefficient bør derfor fastsættes. Ved fastsættelsen af denne koefficient bør der tages hensyn til de for højt satte afgifter for produktionsåret 2003/04, som vedrørte medlemsstaterne i Fællesskabet i dets sammensætning pr. 30. april 2004.

(10)

Tidligere overslag over det samlede tab for produktionsåret 2005/06, konstateret i henhold til artikel 15, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 1260/2001, førte efter samme artikels stk. 3 til fastsættelse af 1,0022 % for basisafgiften. Samtidig var det samlede tab, der var konstateret på grundlag af kendte oplysninger og i henhold til artikel 15, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1260/2001, fuldt ud dækket af indtægterne fra basisproduktionsafgifterne, og der var ingen grund til for produktionsåret 2005/06 at fastsætte hverken B-afgifter eller koefficienter til beregning af tillægsafgiften. Anvendelse af den i betragtning 5 nævnte beregningsmetode resulterer i 0,9706 % for basisafgiften, uden at der er behov for en B-afgift. Det samlede tab, der er konstateret på grundlag af kendte oplysninger og i henhold til artikel 15, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1260/2001, dækkes fuldt ud af indtægterne fra basisproduktionsafgifterne, og der er ingen grund til at fastsætte den i samme forordnings artikel 16, stk. 2 omhandlede koefficient.

(11)

I betragtning af ovenstående bør forordning (EF) nr. 1762/2003, (EF) nr. 1775/2004, (EF) nr. 1686/2005 og (EF) nr. 164/2007 derfor berigtiges tilsvarende.

(12)

Af hensyn til retssikkerheden bør de foreslående berigtigelser finde anvendelse fra ikrafttrædelsesdatoen for de bestemmelser, der skal berigtiges.

(13)

Af hensyn til retssikkerheden og for at sikre ensartet behandling af medlemsstaterne er det nødvendigt at fastsætte en fælles dato, hvor de i overensstemmelse med nærværende forordning berigtigede afgifter bør fastlægges, jf. artikel 2, stk. 2, andet afsnit, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om gennemførelse af afgørelse 2007/436/EF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter (9).

(14)

Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter har afgivet en negativ udtalelse om de i denne forordning fastsatte foranstaltninger —