Šis dokuments ir izvilkums no tīmekļa vietnes EUR-Lex.
Dokuments 32009H0703(01)
Council Recommendation of 9 June 2009 on patient safety, including the prevention and control of healthcare associated infections
Rådets henstilling af 9. juni 2009 om patientsikkerhed, herunder forebyggelse og bekæmpelse af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet
Rådets henstilling af 9. juni 2009 om patientsikkerhed, herunder forebyggelse og bekæmpelse af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet
EUT C 151 af 3.7.2009., 1./6. lpp.
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
3.7.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 151/1 |
RÅDETS HENSTILLING
af 9. juni 2009
om patientsikkerhed, herunder forebyggelse og bekæmpelse af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet
2009/C 151/01
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 152, stk. 4, andet afsnit,
som henviser til forslag fra Kommissionen,
som henviser til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1)
som henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),
som henviser til udtalelse fra Regionsudvalget (3), og
som tager følgende i betragtning:
(1) |
I henhold til traktatens artikel 152 skal Fællesskabets indsats, der skal være et supplement til de nationale politikker, være rettet mod at forbedre folkesundheden og forebygge sygdomme hos mennesker samt undgå forhold, der kan indebære risiko for menneskers sundhed. |
(2) |
Det skønnes, at mellem 8 % og 12 % af de patienter, der indlægges på hospitaler i medlemsstaterne, udsættes for utilsigtede hændelser i forbindelse med deres behandling (4). |
(3) |
Det skønnes, at infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet gennemsnitligt forekommer hos én ud af tyve hospitalsindlagte patienter, dvs. 4,1 millioner patienter om året i EU, og at 37 000 dødsfald hvert år skyldes sådanne infektioner. |
(4) |
Dårlig patientsikkerhed udgør både et alvorligt folkesundhedsproblem og en stor økonomisk belastning af de begrænsede sundhedsressourcer. En stor del af de utilsigtede hændelser kan forebygges både i hospitalssektoren og i den primære sundhedssektor, idet de fleste af dem kan tilskrives systemiske faktorer. |
(5) |
Denne henstilling bygger på og supplerer det arbejde om patientsikkerhed, som Verdenssundhedsorganisationen (WHO) gennem World Alliance for Patient Safety, Europarådet og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) har udført. |
(6) |
Gennem syvende rammeprogram for forskning og udvikling (5) støtter Fællesskabet forskning i sundhedssystemer, navnlig forskning i kvaliteten af sundhedsydelser under sundhedstemaet, hvor der bl.a. fokuseres på patientsikkerhed. Der lægges også særlig vægt på patientsikkerhed under temaet informations- og kommunikationsteknologi. |
(7) |
I Kommissionens hvidbog »Sammen om sundhed: en strategi for EU 2008-2013« af 23. oktober 2007 nævnes patientsikkerhed som et indsatsområde. |
(8) |
Undersøgelser viser, at medlemsstaterne befinder sig på forskellige niveauer, når det gælder udvikling og gennemførelse af effektive og omfattende strategier for patientsikkerhed (6). Hensigten med dette initiativ er derfor at skabe en ramme, der skal fremme politikudviklingen og den fremtidige indsats i og mellem medlemsstaterne med henblik på at løse de centrale problemer på patientsikkerhedsområdet, som EU står over for. |
(9) |
Patienterne skal oplyses og myndiggøres ved at blive involveret i patientsikkerhedsprocessen; de bør oplyses om standarder for patientsikkerhed, bedste praksis og/eller eksisterende sikkerhedsforanstaltninger og om, hvordan de finder tilgængelig og forståelig information om klage- og erstatningsmuligheder. |
(10) |
Medlemsstaterne bør indføre, vedligeholde eller forbedre dækkende systemer for indberetning og læring, således at omfanget af og årsagerne til utilsigtede hændelser kan registreres, og der kan udvikles effektive løsninger og tiltag. Patientsikkerhed bør indgå i sundhedsarbejderes uddannelse og videreuddannelse, da det er denne gruppe, der udfører sundhedsydelserne. |
(11) |
Der bør indsamles sammenlignelige og aggregerede data på fællesskabsplan med henblik på indførelse af effektive og gennemsigtige patientsikkerhedsprogrammer, -strukturer og -politikker, og bedste praksis bør udbredes i medlemsstaterne. For at gøre det lettere at lære af hinanden, skal der gennem samarbejde mellem medlemsstaterne og Europa-Kommissionen udvikles en fælles terminologi for patientsikkerhed og fælles indikatorer, idet der tages hensyn til de relevante internationale organisationers arbejde. |
(12) |
Informations- og kommunikationsteknologiværktøjer, bl.a. elektroniske journaler eller e-recepter, kan medvirke til at forbedre patientsikkerheden, f. eks. ved systematisk at screene for potentielle lægemiddelinteraktioner eller lægemiddelallergier. Informations- og kommunikationsteknologiværktøjer bør også have til formål at forbedre lægemiddelbrugernes forståelse. |
(13) |
Der bør udarbejdes en national strategi, som supplerer de specifikke strategier for hensigtsmæssig anvendelse af antimikrobielle stoffer (7), og som integrerer forebyggelse og bekæmpelse af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet i de nationale folkesundhedsmålsætninger og tager sigte på at mindske risikoen for disse infektioner i sundhedsinstitutionerne. Det er vigtigt, at der inden for rammerne af basisfinansieringen af ydelser på sundhedsområdet afsættes de nødvendige midler til gennemførelse af den nationale strategis forskellige bestanddele. |
(14) |
Forebyggelse og bekæmpelse af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet bør være en langsigtet strategisk prioritering for sundhedsinstitutionerne. Alle hierarkiske niveauer og funktioner bør samarbejde om at opnå resultatorienteret adfærd og organisatoriske ændringer ved at definere ansvarsområderne på alle niveauer, tilrettelægge støttefaciliteter og lokale tekniske ressourcer og indføre evalueringsprocedurer. |
(15) |
Der foreligger ikke altid tilstrækkelige data om infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet til, at overvågningsnettene kan foretage fornuftige sammenligninger mellem institutionerne, og til at man kan overvåge epidemiologien af de patogener, der er erhvervet i sundhedsvæsenet, og evaluere og fastlægge retningslinjer for politikker vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet. Derfor bør man oprette eller udbygge overvågningssystemer på sundhedsinstitutionsplan og på regionalt og nationalt plan. |
(16) |
Medlemsstaterne bør tilstræbe at reducere antallet af personer, der rammes af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet. For at opnå en reduktion i antallet af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet bør rekruttering af sundhedsprofessionelle, der er specialiseret i infektionsbekæmpelse fremmes. Endvidere bør medlemsstaterne og deres sundhedsinstitutioner overveje at anvende forbindelsespersonale for at understøtte det personale, der er specialiseret i infektionsbekæmpelse på klinisk plan. |
(17) |
Medlemsstaterne bør arbejde tæt sammen med sundhedsteknologisektoren for at tilskynde til bedre design med henblik på patientsikkerhed for at nedbringe forekomsten af utilsigtede hændelser inden for sundhedsvæsenet. |
(18) |
For at nå de ovennævnte mål vedrørende patientsikkerhed, bl.a. forebyggelse og bekæmpelse af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet, bør medlemsstaterne lægge en altomfattende strategi, samtidig med at de overvejer, hvilke elementer der har en reel betydning for prævalensen af og omkostningerne ved utilsigtede hændelser. |
(19) |
Fællesskabets indsats på folkesundhedsområdet bør fuldt ud respektere medlemsstaternes ansvar for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling. |
HENSTILLER,
idet følgende definitioner finder anvendelse i denne henstilling:
|
»utilsigtet hændelse« er en begivenhed, der skader patienten |
|
»skade« indebærer en svækkelse af kroppens struktur eller funktion og/eller enhver anden skadelig virkning i forbindelse dermed |
|
»infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet« er sygdomme eller patologier, som skyldes tilstedeværelsen af en infektiøs agens eller produkter heraf i forbindelse med eksponering for sundhedsfaciliteter eller sundhedsprocedurer eller -behandlinger |
|
»patientsikkerhed« er patienters ret til at undgå unødvendige skader eller risiko for skader som følge af sundhedsydelser |
|
»procesindikator« er en indikator for efterlevelse af vedtagne aktiviteter, som f.eks. håndhygiejne, overvågning og standardprocedurer |
|
»strukturindikator« er en indikator for en hvilken som helst ressource, f.eks. personale, infrastruktur, udvalg, |
AT MEDLEMSSTATERNE:
I. HENSTILLINGER OM GENERELLE PATIENTSIKKERHEDSSPØRGSMÅL
1. |
støtter oprettelsen og udarbejdelsen af nationale politikker og programmer ved:
|
2. |
informerer borgere og patienter og giver dem indflydelse ved:
|
3. |
støtter oprettelsen eller udbygningen af sanktionsfrie (»blame-free«) indberetnings- og læringssystemer i forbindelse med utilsigtede hændelser, der
|
4. |
fremmer sundhedsarbejderes uddannelse og videreuddannelse på patientsikkerhedsområdet ved:
|
5. |
klassificerer og måler patientsikkerhed på fællesskabsplan ved at samarbejde indbyrdes og med Kommissionen:
|
6. |
deler viden, erfaring og bedste praksis ved at samarbejde indbyrdes og med Kommissionen og relevante europæiske og internationale organer om:
|
7. |
udvikler og fremmer forskning i patientsikkerhed. |
II. SUPPLERENDE HENSTILLINGER OM FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF INFEKTIONER ERHVERVET I SUNDHEDSVÆSENET
8. |
vedtager og gennemfører en strategi på det relevante plan for forebyggelse og bekæmpelse af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet, som forfølger følgende målsætninger:
|
9. |
overvejer med henblik på en samordnet gennemførelse af den i punkt 8 omhandlede strategi samt informationsudveksling og samordning med Kommissionen, EDC, Det Europæiske Lægemiddelagentur og de øvrige medlemsstater og om muligt inden 9. juni 2011 at indføre en tværsektoriel ordning eller tilsvarende systemer, der passer til infrastrukturen i hver medlemsstat i samarbejde med eller integreret i den eksisterende tværsektorielle ordning, der blev oprettet i overensstemmelse med Rådets henstilling nr. 2002/77/EF af 15. november 2001 om hensigtsmæssig anvendelse af antimikrobielle stoffer i humanmedicin (9). |
III. AFSLUTTENDE HENSTILLINGER
10. |
formidler indholdet af denne henstilling til sundhedsorganisationer, faglige organer og undervisningsinstitutioner og tilskynder dem til at følge den deri foreslåede strategi, således at de vigtigste elementer kan blive omsat til praksis. |
11. |
aflægger rapport til Kommissionen om gennemførelsen af denne henstilling inden 9. juni 2011 og derefter på anmodning af Kommissionen med henblik på at bidrage til opfølgning af henstillingen på fællesskabsplan. |
OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL:
inden 9. juni 2012 at udarbejde en gennemførelsesrapport til Rådet med en vurdering af denne henstillings virkninger på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne med henblik på at vurdere, i hvilket omfang de foreslåede foranstaltninger er effektive, og overveje, om der er behov for yderligere indsats.
Udfærdiget i Luxembourg, den 8. juni 2009.
På Rådets vegne
Petr ŠIMERKA
Formand
(1) Udtalelse af 23. april 2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(2) Udtalelse af 25. marts 2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(3) Udtalelse af 22. april 2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(4) Teknisk rapport »Improving Patient Safety in the EU« udarbejdet for Europa-Kommissionen, offentliggjort i 2008 af RAND Cooperation.
(5) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1).
(6) Safety improvement for Patients in Europe (SIMPATIE), et projekt, der er finansieret under Fællesskabets program for folkesundheden 2003-2008, (http://www.simpatie.org).
(7) F.eks. Rådets konklusioner om antimikrobiel resistens, der blev vedtaget den 10. juni 2008 (9637/08).
(8) F.eks. Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2119/98/EF af 24. september 1998 om oprettelse af et net til epidemiologisk overvågning af og kontrol med overførbare sygdomme i Fællesskabet og det internationale sundhedsregulativ (EFT L 268 af 3.10.1998, s. 1) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur (EUT L 136 af 30.4.2004, s. 1).
(9) EFT L 34 af 5.2.2002, s.13.