Atlasiet eksperimentālās funkcijas, kuras vēlaties izmēģināt!

Šis dokuments ir izvilkums no tīmekļa vietnes EUR-Lex.

Dokuments 32009H0703(01)

    Rådets henstilling af 9. juni 2009 om patientsikkerhed, herunder forebyggelse og bekæmpelse af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet

    EUT C 151 af 3.7.2009., 1./6. lpp. (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    3.7.2009   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 151/1


    RÅDETS HENSTILLING

    af 9. juni 2009

    om patientsikkerhed, herunder forebyggelse og bekæmpelse af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet

    2009/C 151/01

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

    som henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 152, stk. 4, andet afsnit,

    som henviser til forslag fra Kommissionen,

    som henviser til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1)

    som henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

    som henviser til udtalelse fra Regionsudvalget (3), og

    som tager følgende i betragtning:

    (1)

    I henhold til traktatens artikel 152 skal Fællesskabets indsats, der skal være et supplement til de nationale politikker, være rettet mod at forbedre folkesundheden og forebygge sygdomme hos mennesker samt undgå forhold, der kan indebære risiko for menneskers sundhed.

    (2)

    Det skønnes, at mellem 8 % og 12 % af de patienter, der indlægges på hospitaler i medlemsstaterne, udsættes for utilsigtede hændelser i forbindelse med deres behandling (4).

    (3)

    Det skønnes, at infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet gennemsnitligt forekommer hos én ud af tyve hospitalsindlagte patienter, dvs. 4,1 millioner patienter om året i EU, og at 37 000 dødsfald hvert år skyldes sådanne infektioner.

    (4)

    Dårlig patientsikkerhed udgør både et alvorligt folkesundhedsproblem og en stor økonomisk belastning af de begrænsede sundhedsressourcer. En stor del af de utilsigtede hændelser kan forebygges både i hospitalssektoren og i den primære sundhedssektor, idet de fleste af dem kan tilskrives systemiske faktorer.

    (5)

    Denne henstilling bygger på og supplerer det arbejde om patientsikkerhed, som Verdenssundhedsorganisationen (WHO) gennem World Alliance for Patient Safety, Europarådet og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) har udført.

    (6)

    Gennem syvende rammeprogram for forskning og udvikling (5) støtter Fællesskabet forskning i sundhedssystemer, navnlig forskning i kvaliteten af sundhedsydelser under sundhedstemaet, hvor der bl.a. fokuseres på patientsikkerhed. Der lægges også særlig vægt på patientsikkerhed under temaet informations- og kommunikationsteknologi.

    (7)

    I Kommissionens hvidbog »Sammen om sundhed: en strategi for EU 2008-2013« af 23. oktober 2007 nævnes patientsikkerhed som et indsatsområde.

    (8)

    Undersøgelser viser, at medlemsstaterne befinder sig på forskellige niveauer, når det gælder udvikling og gennemførelse af effektive og omfattende strategier for patientsikkerhed (6). Hensigten med dette initiativ er derfor at skabe en ramme, der skal fremme politikudviklingen og den fremtidige indsats i og mellem medlemsstaterne med henblik på at løse de centrale problemer på patientsikkerhedsområdet, som EU står over for.

    (9)

    Patienterne skal oplyses og myndiggøres ved at blive involveret i patientsikkerhedsprocessen; de bør oplyses om standarder for patientsikkerhed, bedste praksis og/eller eksisterende sikkerhedsforanstaltninger og om, hvordan de finder tilgængelig og forståelig information om klage- og erstatningsmuligheder.

    (10)

    Medlemsstaterne bør indføre, vedligeholde eller forbedre dækkende systemer for indberetning og læring, således at omfanget af og årsagerne til utilsigtede hændelser kan registreres, og der kan udvikles effektive løsninger og tiltag. Patientsikkerhed bør indgå i sundhedsarbejderes uddannelse og videreuddannelse, da det er denne gruppe, der udfører sundhedsydelserne.

    (11)

    Der bør indsamles sammenlignelige og aggregerede data på fællesskabsplan med henblik på indførelse af effektive og gennemsigtige patientsikkerhedsprogrammer, -strukturer og -politikker, og bedste praksis bør udbredes i medlemsstaterne. For at gøre det lettere at lære af hinanden, skal der gennem samarbejde mellem medlemsstaterne og Europa-Kommissionen udvikles en fælles terminologi for patientsikkerhed og fælles indikatorer, idet der tages hensyn til de relevante internationale organisationers arbejde.

    (12)

    Informations- og kommunikationsteknologiværktøjer, bl.a. elektroniske journaler eller e-recepter, kan medvirke til at forbedre patientsikkerheden, f. eks. ved systematisk at screene for potentielle lægemiddelinteraktioner eller lægemiddelallergier. Informations- og kommunikationsteknologiværktøjer bør også have til formål at forbedre lægemiddelbrugernes forståelse.

    (13)

    Der bør udarbejdes en national strategi, som supplerer de specifikke strategier for hensigtsmæssig anvendelse af antimikrobielle stoffer (7), og som integrerer forebyggelse og bekæmpelse af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet i de nationale folkesundhedsmålsætninger og tager sigte på at mindske risikoen for disse infektioner i sundhedsinstitutionerne. Det er vigtigt, at der inden for rammerne af basisfinansieringen af ydelser på sundhedsområdet afsættes de nødvendige midler til gennemførelse af den nationale strategis forskellige bestanddele.

    (14)

    Forebyggelse og bekæmpelse af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet bør være en langsigtet strategisk prioritering for sundhedsinstitutionerne. Alle hierarkiske niveauer og funktioner bør samarbejde om at opnå resultatorienteret adfærd og organisatoriske ændringer ved at definere ansvarsområderne på alle niveauer, tilrettelægge støttefaciliteter og lokale tekniske ressourcer og indføre evalueringsprocedurer.

    (15)

    Der foreligger ikke altid tilstrækkelige data om infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet til, at overvågningsnettene kan foretage fornuftige sammenligninger mellem institutionerne, og til at man kan overvåge epidemiologien af de patogener, der er erhvervet i sundhedsvæsenet, og evaluere og fastlægge retningslinjer for politikker vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet. Derfor bør man oprette eller udbygge overvågningssystemer på sundhedsinstitutionsplan og på regionalt og nationalt plan.

    (16)

    Medlemsstaterne bør tilstræbe at reducere antallet af personer, der rammes af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet. For at opnå en reduktion i antallet af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet bør rekruttering af sundhedsprofessionelle, der er specialiseret i infektionsbekæmpelse fremmes. Endvidere bør medlemsstaterne og deres sundhedsinstitutioner overveje at anvende forbindelsespersonale for at understøtte det personale, der er specialiseret i infektionsbekæmpelse på klinisk plan.

    (17)

    Medlemsstaterne bør arbejde tæt sammen med sundhedsteknologisektoren for at tilskynde til bedre design med henblik på patientsikkerhed for at nedbringe forekomsten af utilsigtede hændelser inden for sundhedsvæsenet.

    (18)

    For at nå de ovennævnte mål vedrørende patientsikkerhed, bl.a. forebyggelse og bekæmpelse af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet, bør medlemsstaterne lægge en altomfattende strategi, samtidig med at de overvejer, hvilke elementer der har en reel betydning for prævalensen af og omkostningerne ved utilsigtede hændelser.

    (19)

    Fællesskabets indsats på folkesundhedsområdet bør fuldt ud respektere medlemsstaternes ansvar for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling.

    HENSTILLER,

    idet følgende definitioner finder anvendelse i denne henstilling:

     

    »utilsigtet hændelse« er en begivenhed, der skader patienten

     

    »skade« indebærer en svækkelse af kroppens struktur eller funktion og/eller enhver anden skadelig virkning i forbindelse dermed

     

    »infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet« er sygdomme eller patologier, som skyldes tilstedeværelsen af en infektiøs agens eller produkter heraf i forbindelse med eksponering for sundhedsfaciliteter eller sundhedsprocedurer eller -behandlinger

     

    »patientsikkerhed« er patienters ret til at undgå unødvendige skader eller risiko for skader som følge af sundhedsydelser

     

    »procesindikator« er en indikator for efterlevelse af vedtagne aktiviteter, som f.eks. håndhygiejne, overvågning og standardprocedurer

     

    »strukturindikator« er en indikator for en hvilken som helst ressource, f.eks. personale, infrastruktur, udvalg,

    AT MEDLEMSSTATERNE:

    I.   HENSTILLINGER OM GENERELLE PATIENTSIKKERHEDSSPØRGSMÅL

    1.

    støtter oprettelsen og udarbejdelsen af nationale politikker og programmer ved:

    a)

    at udpege den eller de ansvarlige myndigheder eller det eller de andre organer, der er ansvarlige for patientsikkerhed på deres område

    b)

    at integrere og prioritere patientsikkerheden i sundhedspolitikker og -programmer på nationalt, regionalt og lokalt plan

    c)

    at støtte udviklingen af sikrere og brugervenlige systemer, processer og værktøjer, herunder anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi

    d)

    regelmæssigt at revidere og ajourføre sikkerhedsstandarder og/eller bedste praksis for sundhedsydelser, der leveres på medlemsstaternes område

    e)

    at tilskynde til, at de sundhedsprofessionelles organisationer spiller en aktiv rolle i patientsikkerheden.

    f)

    at indføre en særlig fremgangsmåde til at fremme sikker praksis for at forebygge de almindeligst forekommende utilsigtede hændelser såsom medicinrelaterede begivenheder, infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet og komplikationer under eller efter kirurgiske indgreb.

    2.

    informerer borgere og patienter og giver dem indflydelse ved:

    a)

    at inddrage patientorganisationer og patientrepræsentanter i udarbejdelsen af politikker og programmer om patientsikkerhed på alle relevante niveauer

    b)

    at formidle oplysninger til patienter om:

    i)

    de gældende standarder for patientsikkerhed

    ii)

    risici, eksisterende sikkerhedsforanstaltninger til mindskelse eller forebyggelse af fejl og skade, herunder bedste praksis, og ret til et informeret samtykke til behandling, således at det bliver nemmere for patienterne at træffe valg og beslutninger

    iii)

    klageprocedurer og tilgængelige retsmidler og erstatningsmuligheder og om betingelserne herfor

    c)

    at overveje mulighederne for at udvikle kernekompetencer inden for patientsikkerhed, dvs. den kerneviden og de holdninger og færdigheder, der er nødvendige for at opnå sikrere sundhedsydelser for patienterne.

    3.

    støtter oprettelsen eller udbygningen af sanktionsfrie (»blame-free«) indberetnings- og læringssystemer i forbindelse med utilsigtede hændelser, der

    a)

    giver oplysninger om omfanget og typer af samt årsager til fejl, utilsigtede hændelser og nærfejl

    b)

    tilskynder sundhedsarbejdere til aktiv indberetning ved at indføre et indberetningsmiljø, der er åbent, fair og ikke indebærer sanktioner. Disse indberetninger bør adskilles fra medlemsstaternes disciplinære systemer og procedurer for sundhedsarbejdere, og de juridiske spørgsmål i forbindelse med sundhedsarbejderes retlige ansvar bør præciseres, når det er nødvendigt.

    c)

    når det er relevant giver patienter, deres pårørende og andre uformelle plejepersoner mulighed for at indberette deres erfaringer

    d)

    supplerer andre sikkerhedsindberetningssystemer, f.eks. dem, der findes inden for lægemiddelovervågning og medicinsk udstyr, samtidig med at man så vidt muligt undgår parallelle indberetninger.

    4.

    fremmer sundhedsarbejderes uddannelse og videreuddannelse på patientsikkerhedsområdet ved:

    a)

    at tilskynde til tværfaglig uddannelse og videreuddannelse inden for patientsikkerhed for alle sundhedsprofessionelle, andre sundhedsarbejdere og det relevante ledelses- og administrationspersonale i sundhedsmiljøer

    b)

    at lade patientsikkerhed indgå i undervisningen og på kandidat- og ph.d.-niveau, i oplæring på jobbet og i videreuddannelsen af sundhedsprofessionelle

    c)

    at overveje at udvikle kernekompetencer inden for patientsikkerhed, dvs. den kerneviden og de holdninger og færdigheder, der er nødvendige for at opnå sikrere sundhedsydelser, der skal formidles til alle sundhedsarbejdere og det relevante ledelses- og administrationspersonale

    d)

    at tilvejebringe og formidle oplysninger til alle sundhedsarbejdere om standarder for patientsikkerhed, risiko og eksisterende sikkerhedsforanstaltninger til mindskelse eller forebyggelse af fejl og skader, herunder bedste praksis, og at fremme deres inddragelse

    e)

    at samarbejde med organisationer, der beskæftiger sig med sundhedsuddannelse, for at sikre, at der fokuseres tilstrækkeligt på patientsikkerhed i de videregående uddannelsers læseplaner og i sundhedsprofessionelles efter- og videreuddannelse, bl.a. ved udvikling af de fornødne færdigheder til at styre og levere de adfærdsændringer, der er nødvendige for at forbedre patientsikkerhed gennem ændring af systemerne.

    5.

    klassificerer og måler patientsikkerhed på fællesskabsplan ved at samarbejde indbyrdes og med Kommissionen:

    a)

    om at udvikle fælles definitioner og terminologi under hensyn til internationale standardiseringsaktiviteter som f.eks. WHO's International Classification for Patient Safety og Europarådets arbejde på dette område

    b)

    om at udvikle et sæt af pålidelige og sammenlignelige indikatorer med henblik på at identificere sikkerhedsproblemer, evaluere, hvilken virkning interventioner til forbedring af sikkerheden har, og gøre det lettere for medlemsstaterne at lære af hinanden; der bør tages hensyn til det arbejde, der er gjort på nationalt plan, og til internationale aktiviteter såsom OECD's projekt om kvalitetsindikatorer for sundhedsydelser og Fællesskabets sundhedsindikatorprojekt

    c)

    om at indsamle og udveksle sammenlignelige data og oplysninger om typer og antal af patientsikkerhedsresultater for at lette den gensidige læring og fastsætte prioriterede områder med henblik på at hjælpe medlemsstaterne med at informere offentligheden om relevante indikatorer fremover.

    6.

    deler viden, erfaring og bedste praksis ved at samarbejde indbyrdes og med Kommissionen og relevante europæiske og internationale organer om:

    a)

    indførelse af effektive og gennemsigtige patientsikkerhedsprogrammer, -strukturer og -politikker, herunder indberetnings- og læringssystemer, med henblik på at forebygge utilsigtede hændelser inden for sundhedsvæsenet

    b)

    effektivitet inden for interventioner og løsninger på patientsikkerhedsområdet i sundhedsmiljøer og vurdering af, om de kan overføres til andre sammenhænge.

    c)

    rettidige vigtige varsler vedrørende patientsikkerhed.

    7.

    udvikler og fremmer forskning i patientsikkerhed.

    II.   SUPPLERENDE HENSTILLINGER OM FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF INFEKTIONER ERHVERVET I SUNDHEDSVÆSENET

    8.

    vedtager og gennemfører en strategi på det relevante plan for forebyggelse og bekæmpelse af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet, som forfølger følgende målsætninger:

    a)

    at gennemføre forebyggelses- og bekæmpelsesforanstaltninger på nationalt eller regionalt plan med henblik på at støtte begrænsning af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet og især:

    i)

    indføre standardiserede og risikobaserede infektionsforebyggelses- og infektionsbekæmpelsesforanstaltninger i alle sundhedsmiljøer, når det er relevant

    ii)

    fremme konsekvens i og kommunikation om infektionsforebyggelses- og infektionsbekæmpelsesforanstaltninger mellem sundhedstjenesteydere, der behandler eller plejer en bestemt patient

    iii)

    udarbejde retningslinjer og anbefalinger på nationalt plan

    iv)

    tilskynde til overholdelse af forebyggelses- og bekæmpelsesforanstaltninger ved at anvende struktur- og procesindikatorer samt resultaterne af eksisterende akkrediterings- eller certificeringsprocesser

    b)

    at forbedre forebyggelsen og bekæmpelsen af infektioner på sundhedsinstitutionsplan især ved at tilskynde sundhedsinstitutionerne til at råde over:

    i)

    et program for forebyggelse og bekæmpelse af infektioner, der behandler aspekter som f.eks. organisatoriske og strukturelle ordninger, diagnostiske og terapeutiske procedurer (f.eks. antimikrobiel forvaltning), ressourcekrav, overvågningsmålsætninger, uddannelse og patientoplysning

    ii)

    hensigtsmæssige organisatoriske styringsordninger, der skal udarbejde og overvåge programmet for forebyggelse og bekæmpelse af infektioner

    iii)

    hensigtsmæssige organisatoriske ordninger og kvalificeret personale, der har til opgave at gennemføre programmet for forebyggelse og bekæmpelse af infektioner

    c)

    at oprette eller styrke aktive overvågningssystemer ved:

    i)

    på medlemsstatsplan eller regionalt plan:

    at tilrettelægge prævalensundersøgelser med regelmæssige mellemrum, når det er relevant

    at tage hensyn til vigtigheden af at overvåge bestemte infektionstyper med henblik på fastlæggelse af nationale referencedata, ledsaget af proces- og strukturindikatorer med henblik på evaluering af strategien

    at tilrettelægge rettidig afsløring af og indberetning om alarmerende organismer erhvervet i sundhedsvæsenet eller om clusters af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet til det relevante organ i henhold til reglerne på medlemsstatsplan

    at indberette clusters og infektionstyper af relevans for Fællesskabet eller på internationalt plan i overensstemmelse med gældende fællesskabslovgivning (8) eller internationale bestemmelser

    ii)

    på sundhedsinstitutionsplan:

    at fremme høj kvalitet af den mikrobiologiske dokumentation og af patientjournalerne

    at sørge for at overvåge forekomsten af bestemte infektionstyper, ledsaget af proces- og strukturindikatorer med henblik på at evaluere gennemførelsen af infektionsbekæmpelsesforanstaltninger

    at overveje at foretage overvågning af bestemte infektionstyper og/eller bestemte stammer af patogener erhvervet i sundhedsvæsenet med henblik på rettidig afsløring af alarmerende organismer erhvervet i sundhedsvæsenet eller clusters af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet

    iii)

    hvor det er relevant, at anvende de overvågningsmetoder og –indikatorer, der anbefales af Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, og de definitioner af tilfælde, som er vedtaget på fællesskabsplan i overensstemmelse med beslutning nr. 2119/98/EF.

    d)

    at fremme sundhedsarbejderes uddannelse og videreuddannelse ved:

    i)

    på nationalt eller regionalt plan at definere og gennemføre specialiserede undervisnings- og/eller videreuddannelsesprogrammer for personale, der beskæftiger sig med bekæmpelse af infektioner, og styrke uddannelsen i forebyggelse og bekæmpelse af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet for andre sundhedsarbejdere

    ii)

    på sundhedsinstitutionsplan:

    at tilbyde alt sundhedspersonale, herunder også lederne, regelmæssige videreuddannelseskurser om de grundlæggende principper for hygiejne og forebyggelse og bekæmpelse af infektioner

    at tilbyde personale, der udfører særlige opgaver i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet, regelmæssig avanceret videreuddannelse

    e)

    at forbedre sundhedsinstitutionernes oplysninger til patienterne ved:

    i)

    at gøre objektive og forståelige oplysninger tilgængelige om risikoen for infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet, om hvilke foranstaltninger den pågældende sundhedsinstitution har truffet for at forebygge disse infektioner, og om hvordan patienterne kan være med til at forebygge dem

    ii)

    at formidle specifikke oplysninger, f.eks. om forebyggelses- og bekæmpelsesforanstaltninger, til patienter, som er koloniseret af eller inficeret med patogener, der er erhvervet i sundhedsvæsenet

    f)

    at støtte forskning på områder som epidemiologi, anvendelse af nanoteknologier og nanomaterialer, nye forebyggende og terapeutiske teknologier og interventioner og omkostningseffektiviteten af forebyggelse og bekæmpelse af infektion.

    9.

    overvejer med henblik på en samordnet gennemførelse af den i punkt 8 omhandlede strategi samt informationsudveksling og samordning med Kommissionen, EDC, Det Europæiske Lægemiddelagentur og de øvrige medlemsstater og om muligt inden 9. juni 2011 at indføre en tværsektoriel ordning eller tilsvarende systemer, der passer til infrastrukturen i hver medlemsstat i samarbejde med eller integreret i den eksisterende tværsektorielle ordning, der blev oprettet i overensstemmelse med Rådets henstilling nr. 2002/77/EF af 15. november 2001 om hensigtsmæssig anvendelse af antimikrobielle stoffer i humanmedicin (9).

    III.   AFSLUTTENDE HENSTILLINGER

    10.

    formidler indholdet af denne henstilling til sundhedsorganisationer, faglige organer og undervisningsinstitutioner og tilskynder dem til at følge den deri foreslåede strategi, således at de vigtigste elementer kan blive omsat til praksis.

    11.

    aflægger rapport til Kommissionen om gennemførelsen af denne henstilling inden 9. juni 2011 og derefter på anmodning af Kommissionen med henblik på at bidrage til opfølgning af henstillingen på fællesskabsplan.

    OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL:

    inden 9. juni 2012 at udarbejde en gennemførelsesrapport til Rådet med en vurdering af denne henstillings virkninger på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne med henblik på at vurdere, i hvilket omfang de foreslåede foranstaltninger er effektive, og overveje, om der er behov for yderligere indsats.

    Udfærdiget i Luxembourg, den 8. juni 2009.

    På Rådets vegne

    Petr ŠIMERKA

    Formand


    (1)  Udtalelse af 23. april 2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

    (2)  Udtalelse af 25. marts 2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

    (3)  Udtalelse af 22. april 2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

    (4)  Teknisk rapport »Improving Patient Safety in the EU« udarbejdet for Europa-Kommissionen, offentliggjort i 2008 af RAND Cooperation.

    (5)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1).

    (6)  Safety improvement for Patients in Europe (SIMPATIE), et projekt, der er finansieret under Fællesskabets program for folkesundheden 2003-2008, (http://www.simpatie.org).

    (7)  F.eks. Rådets konklusioner om antimikrobiel resistens, der blev vedtaget den 10. juni 2008 (9637/08).

    (8)  F.eks. Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2119/98/EF af 24. september 1998 om oprettelse af et net til epidemiologisk overvågning af og kontrol med overførbare sygdomme i Fællesskabet og det internationale sundhedsregulativ (EFT L 268 af 3.10.1998, s. 1) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur (EUT L 136 af 30.4.2004, s. 1).

    (9)  EFT L 34 af 5.2.2002, s.13.


    Augša