27.2.2008

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 53/50

---

RÅDETS AFGØRELSE

af 28. januar 2008

om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne

(2008/149/RIA)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 24 og 38,

under henvisning til formandskabets henstilling, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I fortsættelse af den bemyndigelse, som formandskabet, bistået af Kommissionen, fik den 17. juni 2002, er forhandlingerne med de schweiziske myndigheder om Schweiz' associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne blevet afsluttet.

(2)

I overensstemmelse med Rådets afgørelse 2004/849/EF (1), og med henblik på dens indgåelse på et senere tidspunkt, er aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne blevet undertegnet på Det Europæiske Fællesskabs vegne den 26. oktober 2004.

(3)	Aftalen bør nu godkendes.

(4)

For så vidt angår udviklingen af Schengenregler, der henhører under afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union, finder Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengenreglerne (2), tilsvarende anvendelse på forbindelserne med Schweiz.

(5)

Denne afgørelse berører ikke Det Forenede Kongeriges stilling i henhold til protokollen om integration af Schengenreglerne i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (3).

(6)

Denne afgørelse berører ikke Irlands stilling i henhold til protokollen om integration af Schengenreglerne i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (4) —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, og de tilknyttede dokumenter, bestående af slutakten, aftalen i form af brevvekslingen om de udvalg, der bistår Kommissionen ved udøvelsen af dennes gennemførelsesbeføjelser, og fælleserklæringen om fælles møder i de blandede udvalg, godkendes herved på Den Europæiske Unions vegne.

Teksten til aftalen, slutakten, brevvekslingen og fælleserklæringen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse finder anvendelse på de områder, der er omfattet af bestemmelserne i aftalens bilag A og B, og på udviklingen i bestemmelserne i det omfang, de har, eller det i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/436/EF (5) er fastsat, at de har retsgrundlag i traktaten om Den Europæiske Union.

Artikel 3

Artikel 1-4 i afgørelse 1999/437/EF finder anvendelse, på samme måde, på associeringen af Schweiz i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af de Schengenregler, der henhører under afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union.

Artikel 4

Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den person, som på Den Europæiske Unions vegne er beføjet til at deponere det godkendelsesinstrument, der er omhandlet i aftalens artikel 14, med henblik på at udtrykke Den Europæiske Unions samtykke i at blive bundet af aftalen.

Artikel 5

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 368 af 15.12.2004, s. 26.

(2)  EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.

(3)  EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43.

(4)  EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20.

(5)  EFT L 176 af 10.7.1999, s. 17.

---

SLUTAKT

De befuldmægtigede har vedtaget de i det følgende anførte fælleserklæringer, som er knyttet til denne slutakt:

1.	De kontraherende parters fælleserklæring om parlamentarisk konsultation

2.	De kontraherende parters fælleserklæring om eksterne forbindelser

3.	De kontraherende parters fælleserklæring om artikel 23, stk. 7, i konventionen af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater.

De befuldmægtigede har ligeledes taget de i det følgende anførte erklæringer, som er knyttet til denne slutakt, til efterretning:

1.	Erklæring fra Schweiz om gensidig retshjælp i straffesager

2.	Erklæring fra Schweiz om artikel 7, stk. 2, litra b), vedrørende fristen for accept af nye udviklinger i Schengenreglerne

3.	Erklæring fra Schweiz om anvendelsen af den europæiske konvention om gensidig retshjælp i straffesager og den europæiske konvention om udlevering

4.	Erklæring fra Europa-Kommissionen om fremsendelse af forslag

5.	Erklæring fra Europa-Kommissionen om de udvalg, der bistår Europa-Kommissionen ved udøvelsen af dens gennemførelsesbeføjelser

DE KONTRAHERENDE PARTERS FÆLLESERKLÆRINGER

 

ANDRE ERKLÆRINGER

 

---

AFTALE

i form af brevveksling mellem Rådet for Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om de udvalg, der bistår Europa-Kommissionen under udøvelsen af dennes gennemførelsesbeføjelser

Hr. ,

Under henvisning til forhandlingerne om aftalen om associering af Det Schweiziske Forbund i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne noterer Rådet sig Det Schweiziske Forbunds anmodning om at blive fuldt ud inddraget i arbejdet i de udvalg, der bistår Europa-Kommissionen under udøvelsen af dens gennemførelsesbeføjelser, ud fra ønsket om at deltage i beslutningsprocessen på de områder, der er omfattet af aftalen, og med henblik på at bidrage til, at aftalen fungerer efter hensigten.

Rådet noterer sig, at når disse procedurer anvendes på de områder, der er omfattet af aftalen, vil Det Schweiziske Forbund faktisk skulle inddrages i arbejdet i disse udvalg, bl.a. for at sikre, at procedurerne i aftalen er anvendt på de berørte retsakter og foranstaltninger, således at disse kan blive bindende for Det Schweiziske Forbund.

Det Europæiske Fællesskab forpligter sig til at forhandle om passende arrangementer, med henblik på at inddrage Det Schweiziske Forbund i disse udvalgs arbejde.

Hvad angår Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger:

—

forpligter Europa-Kommissionen sig til at sikre, at Det Schweiziske Forbunds eksperter, når et specifikt punkt vedrører anvendelsen af Schengenreglerne, og kun i forbindelse med et sådant punkt, kommer til at deltage mest muligt i forberedelsen af udkast til foranstaltninger, der senere skal forelægges det udvalg, der er nedsat ved artikel 31 i nævnte direktiv, og som bistår Europa-Kommissionen under udøvelsen af dennes gennemførelsesbeføjelser. I forbindelse med udarbejdelsen af sine forslag hører Europa-Kommissionen således Det Schweiziske Forbunds eksperter, på samme måde som den hører medlemsstaternes eksperter;

—

kan Det Schweiziske Forbund, i overensstemmelse med ovennævnte direktivs artikel 29, stk. 2, andet afsnit, udpege en person, der repræsenterer det eller de tilsynsmyndigheder, som Det Schweiziske Forbund har udpeget, til som observatør uden stemmeret at deltage i møderne i gruppen vedrørende beskyttelse af personer i forbindelse med behandling af personoplysninger. Denne deltagelse sker efter en »ad hoc«-indbydelse, når et specifikt punkt vedrører anvendelsen af Schengen-reglerne, og kun i forbindelse med et sådant punkt.

Jeg ville være Dem taknemmelig, såfremt De vil meddele mig, at Deres regering er indforstået med det ovenfor anførte.

Modtag, hr. …….., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

Hr. ,

Jeg har hermed æren af at kvittere for modtagelsen af det brev, som De sendte mig den …., og som havde følgende ordlyd:

»Under henvisning til forhandlingerne om aftalen om associering af Det Schweiziske Forbund i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne noterer Rådet sig Det Schweiziske Forbunds anmodning om at blive fuldt ud inddraget i arbejdet i de udvalg, der bistår Europa-Kommissionen under udøvelsen af dens gennemførelsesbeføjelser, ud fra ønsket om at deltage i beslutningsprocessen på de områder, der er omfattet af aftalen, og med henblik på at bidrage til, at aftalen fungerer efter hensigten.

Rådet noterer sig, at når disse procedurer anvendes på de områder, der er omfattet af aftalen, vil Det Schweiziske Forbund faktisk skulle inddrages i arbejdet i disse udvalg, bl.a. for at sikre, at procedurerne i aftalen er anvendt på de berørte retsakter og foranstaltninger, således at disse kan blive bindende for Det Schweiziske Forbund.

Det Europæiske Fællesskab forpligter sig til at forhandle om passende arrangementer, med henblik på at inddrage Det Schweiziske Forbund i disse udvalgs arbejde.

Hvad angår Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger:

—

forpligter Europa-Kommissionen sig til at sikre, at Det Schweiziske Forbunds eksperter, når et specifikt punkt vedrører anvendelsen af Schengenreglerne, og kun i forbindelse med et sådant punkt, kommer til at deltage mest muligt i forberedelsen af udkast til foranstaltninger, der senere skal forelægges det udvalg, der er nedsat ved artikel 31 i nævnte direktiv, og som bistår Europa-Kommissionen under udøvelsen af dennes gennemførelsesbeføjelser. I forbindelse med udarbejdelsen af sine forslag hører Europa-Kommissionen således Det Schweiziske Forbunds eksperter på samme måde som den hører medlemsstaternes eksperter;

—

kan Det Schweiziske Forbund, i overensstemmelse med ovennævnte direktivs artikel 29, stk. 2, andet afsnit, udpege en person, der repræsenterer det eller de tilsynsmyndigheder, som Det Schweiziske Forbund har udpeget, til som observatør uden stemmeret at deltage i møderne i gruppen vedrørende beskyttelse af personer i forbindelse med behandling af personoplysninger. Denne deltagelse sker efter en »ad hoc«-indbydelse, når et specifikt punkt vedrører anvendelsen af Schengen-reglerne, og kun i forbindelse med et sådant punkt.

Jeg ville være Dem taknemmelig, såfremt De vil meddele mig, at Deres regering er indforstået med det ovenfor anførte.«

Jeg har æren af at meddele Dem, at Det Schweiziske Forbund er indforstået med det ovenfor anførte.

Modtag, hr., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

---

FÆLLESERKLÆRING OM FÆLLES MØDER I DE BLANDEDE UDVALG

De delegationer, der repræsenterer regeringerne i Den Europæiske Unions medlemsstater,

Europa-Kommissionens delegation,

De delegationer, der repræsenterer regeringerne i Republikken Island og Kongeriget Norge,

Den delegation, der repræsenterer Det Schweiziske Forbunds delegation,

—

har besluttet, at møderne i de blandede udvalg, der er nedsat dels ved aftalen om associering af Island og Norge i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, dels ved aftalen om associering af Schweiz i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, afholdes som fælles møder, uanset på hvilket niveau mødet finder sted

—

noterer sig, at afholdelsen af disse møder som fælles møder kræver en pragmatisk løsning af spørgsmålet om, hvem der har formandskabet for de pågældende møder, når dette påhviler de associerede stater i henhold til aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund vedrørende Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne eller aftalen indgået af Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om sidstnævntes associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne

—

noterer sig, at de associerede stater ønsker, om nødvendigt, at give afkald på udøvelsen af deres formandskab og at lade dette rotere blandt sig efter landenavnenes alfabetiske rækkefølge fra det tidspunkt, hvor aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund vedrørende sidstnævntes associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne træder i kraft.

---

27.2.2008

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 53/52

---

AFTALE

mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne

DEN EUROPÆISKE UNION,

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB,

og

DET SCHWEIZISKE FORBUND,

i det følgende benævnt »de kontraherende parter«,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Den Europæiske Union i forbindelse med ikrafttrædelsen af Amsterdamtraktaten har sat sig som mål at bevare og udbygge Unionen som et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor der er fri bevægelighed for personer, kombineret med passende foranstaltninger vedrørende kontrol ved de ydre grænser, asyl, indvandring og forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Schengenreglerne, som er integreret i Den Europæiske Union, udgør en del af bestemmelserne om virkeliggørelse af dette område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, eftersom disse regler indebærer et område uden kontrol ved de indre grænser sammen med modforanstaltninger, som muliggør et højt sikkerhedsniveau,

SOM TAGER HENSYN TIL Det Schweiziske Forbunds geografiske beliggenhed,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Det Schweiziske Forbunds deltagelse i Schengenreglerne og i deres videreudvikling vil gøre det muligt dels at fjerne visse hindringer for personers frie bevægelighed, som skyldes Det Schweiziske Forbunds geografiske beliggenhed, dels at styrke samarbejdet mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund inden for de områder, der er omfattet af Schengenreglerne,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Republikken Island og Kongeriget Norge (1) gennem den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union den 18. maj 1999 indgik med disse to lande, er blevet associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at det er ønskeligt, at Det Schweiziske Forbund associeres på lige fod med Island og Norge i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at der mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund bør indgås en aftale, der indebærer rettigheder og forpligtelser svarende til dem, der er aftalt mellem Rådet for Den Europæiske Union på den ene side og Island og Norge på den anden side,

SOM ER OVERBEVIST OM, at det er nødvendigt at organisere samarbejdet mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om gennemførelsen, den praktiske anvendelse og den videre udvikling af Schengenreglerne,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at det er nødvendigt at nedsætte et udvalg efter den institutionelle model, der blev etableret i forbindelse med associeringen af Island og Norge, for at associere Det Schweiziske Forbund med Den Europæiske Unions aktiviteter på de områder, der er omfattet af nærværende aftale, og for at muliggøre dets deltagelse i nævnte aktiviteter,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Schengensamarbejdet er baseret på principperne om frihed, demokrati, retsstaten og overholdelse af menneskerettighederne, som er garanteret bl.a. ved den europæiske konvention om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder af 4. november 1950,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at bestemmelserne i afsnit IV i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og i de retsakter, der er vedtaget på grundlag af det nævnte afsnit, ikke finder anvendelse på Kongeriget Danmark i medfør af protokollen om Danmarks stilling, der ved Amsterdamtraktaten er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og at de afgørelser om udvikling af Schengenreglerne i henhold til nævnte afsnit, som Danmark har gennemført i sin nationale lovgivning, kun vil kunne skabe folkeretlige forpligtelser mellem Danmark og de øvrige medlemsstater,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland samt Irland, i overensstemmelse med de afgørelser, der er truffet i henhold til protokollen om integration af Schengenreglerne i Den Europæiske Union, der ved Amsterdamtraktaten er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (2), deltager i visse bestemmelser i Schengenreglerne,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at det bør sikres, at de stater, med hvilke Den Europæiske Union har oprettet en associering med henblik på gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, også anvender disse regler i deres indbyrdes forbindelser,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at det, for at Schengenreglerne kan fungere korrekt, er nødvendigt, at nærværende aftale anvendes samtidig med aftalerne mellem de forskellige parter, der er associeret i, eller deltager i gennemførelsen og udviklingen af Schengenreglerne til regulering af deres indbyrdes forbindelser,

SOM HENVISER TIL aftalen om associeringen af Det Schweiziske Forbund i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af EU's regelværk om kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, som indgives i en af Fællesskabernes medlemsstater, og om oprettelsen af »Eurodac«-systemet,

SOM HENVISER TIL forbindelsen mellem Schengenreglerne og det nævnte EU-regelværk,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at denne forbindelse kræver, at Schengenreglerne og EF's regelværk om kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, som indgives i en af Fællesskabernes medlemsstater, og om oprettelsen af »Eurodac«-systemet bringes i anvendelse samtidig,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER:

Artikel 1

1.   Det Schweiziske Forbund, i det følgende benævnt »Schweiz«, associeres i Det Europæiske Fællesskabs og Den Europæiske Unions aktiviteter på de områder, der er omfattet af de i bilag A og B til denne aftale nævnte bestemmelser og den videre udvikling heraf.

2.   Denne aftale skaber gensidige rettigheder og forpligtelser i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat heri.

Artikel 2

1.   Schweiz gennemfører og anvender de bestemmelser i Schengen-reglerne, der er anført i bilag A til denne aftale, således som de gælder for Den Europæiske Unions medlemsstater, i det følgende benævnt »medlemsstaterne«.

2.   Schweiz gennemfører og anvender bestemmelserne i de EU- og EF-retsakter, der er opført på listen i bilag B til denne aftale, for så vidt de erstatter og/eller udbygger tilsvarende bestemmelser i konventionen om gennemførelse af aftalen om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, i det følgende benævnt »Schengenkonventionen«, eller er vedtaget i medfør heraf.

3.   Schweiz accepterer, gennemfører og anvender også de retsakter og foranstaltninger, som Den Europæiske Union og Det Europæiske Fællesskab har vedtaget med henblik på at ændre eller udbygge de i bilag A og B nævnte bestemmelser, som procedurerne i denne aftale har været gældende for, jf. dog artikel 7.

Artikel 3

1.   Der nedsættes et blandet udvalg, bestående af repræsentanter for Schweiz' regering, medlemmer af Rådet for Den Europæiske Union, i det følgende benævnt »Rådet«, og medlemmer af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, i det følgende benævnt »Kommissionen«.

2.   Det blandede udvalg vedtager sin forretningsorden ved konsensus.

3.   Det blandede udvalg mødes på initiativ af sin formand eller efter anmodning fra et af sine medlemmer.

4.   Det blandede udvalg holder møde på ministerplan, højt embedsmandsplan eller ekspertniveau, alt efter behov, jf. dog artikel 4, stk. 2.

5.   Formandskabet for det blandede udvalg varetages:

—	på ekspertniveau: af repræsentanten for Den Europæiske Union

—	på højt embedsmandsplan eller ministerplan: på skift for seks måneder ad gangen af repræsentanten for Den Europæiske Union og repræsentanten for Schweiz' regering.

Artikel 4

1.   Det blandede udvalg behandler i overensstemmelse med denne aftale alle spørgsmål, der er omhandlet i artikel 2, og sikrer, at der tages behørigt hensyn til alle Schweiz' ønsker.

2.   I det blandede udvalg på ministerplan har Schweiz' repræsentanter mulighed for:

—	at gøre rede for de problemer, de måtte have i forbindelse med en bestemt retsakt eller foranstaltning, eller reagere på de problemer, som de øvrige delegationer måtte have

—	at udtale sig om alle spørgsmål vedrørende udviklingen af bestemmelser af betydning for dem eller gennemførelsen heraf.

3.   Møderne i det blandede udvalg på ministerplan forberedes af det blandede udvalg på højt embedsmandsplan.

4.   Repræsentanten for Schweiz' regering har ret til at fremsætte forslag i det blandede udvalg vedrørende de i artikel 1 omhandlede spørgsmål. Efter endt drøftelse kan Kommissionen eller enhver af Den Europæiske Unions medlemsstater overveje disse forslag med henblik på i overensstemmelse med Den Europæiske Unions regler at fremsætte et forslag eller tage et initiativ, der sigter på vedtagelse af en retsakt eller foranstaltning under Det Europæiske Fællesskab eller Den Europæiske Union.

Artikel 5

Det blandede udvalg underrettes, hvis Rådet forbereder eventuelle retsakter eller foranstaltninger, der kan være relevante for denne aftale, jf. dog artikel 4.

Artikel 6

Ved udarbejdelsen af ny lovgivning på et område, der er omfattet af denne aftale, rådfører Kommissionen sig uformelt med eksperter i Schweiz på samme måde, som den rådfører sig med eksperter i medlemsstaterne i forbindelse med udarbejdelsen af sine forslag.

Artikel 7

1.   Vedtagelsen af nye retsakter eller foranstaltninger i forbindelse med spørgsmål, der er omhandlet i artikel 2, forbeholdes Den Europæiske Unions kompetente institutioner. Sådanne retsakter eller foranstaltninger træder i kraft samtidig for Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og de berørte medlemsstater og for Schweiz, medmindre andet er udtrykkeligt fastsat i disse retsakter eller foranstaltninger. I denne forbindelse tages der behørigt hensyn til det tidsrum, som Schweiz i det blandede udvalg har anført som nødvendigt, for at Schweiz kan opfylde sine forfatningsmæssige krav.

2.

a) Rådet giver straks Schweiz meddelelse om vedtagelsen af de i stk. 1 omhandlede retsakter eller foranstaltninger, hvor procedurerne i denne aftale er anvendt. Schweiz udtaler sig om, hvorvidt det vil acceptere indholdet heraf og gennemføre det i sin interne retsorden. Beslutningen herom meddeles Rådet og Kommissionen senest 30 dage efter vedtagelsen af de pågældende retsakter eller foranstaltninger. b) Hvis indholdet af ovennævnte retsakter eller foranstaltninger først kan være bindende for Schweiz, når landets forfatningsmæssige krav er opfyldt, meddeler Schweiz Rådet og Kommissionen dette samtidig med ovennævnte beslutning. Schweiz giver snarest Rådet og Kommissionen skriftlig meddelelse, når alle forfatningsmæssige krav er opfyldt. Hvis der ikke kræves folkeafstemning, gives meddelelsen umiddelbart efter udløbet af fristen for afgørelse af, om der skal afholdes folkeafstemning. Hvis der kræves folkeafstemning, har Schweiz en frist på højst to år at regne fra Rådets meddelelse, til at give meddelelse om sin beslutning. Fra den fastsatte dato for retsaktens eller foranstaltningens ikrafttræden for Schweiz og indtil meddelelsen om, at de forfatningsmæssige krav er opfyldt, anvender Schweiz midlertidigt indholdet af den pågældende retsakt eller foranstaltning, hvor det er muligt.

Hvis Schweiz ikke kan anvende indholdet af den pågældende retsakt eller foranstaltning midlertidigt, og hvis dette skaber vanskeligheder, der virker forstyrrende på Schengensamarbejdet, drøftes situationen i det blandede udvalg. Den Europæiske Union og Det Europæiske Fællesskab kan over for Schweiz træffe passende og nødvendige foranstaltninger, der kan sikre, at Schengensamarbejdet fungerer efter hensigten.

3.   Schweiz' accept af de i stk. 2 omhandlede retsakter og foranstaltninger skaber rettigheder og forpligtelser mellem Schweiz på den ene side, og, alt efter sagens art, Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og disses medlemsstater, for så vidt de er bundet af disse retsakter og foranstaltninger, på den anden side.

4.   I tilfælde af, at:

a)	Schweiz meddeler sin beslutning om ikke at acceptere indholdet af en retsakt eller foranstaltning som omhandlet i stk. 2, hvor proceduren i denne aftale er blevet anvendt, eller

b)	Schweiz ikke giver meddelelse inden for den frist på 30 dage, der er fastsat i stk. 2, litra a), eller i stk. 5, litra a), eller

c)

Schweiz ikke giver meddelelse efter udløbet af fristen for afgørelse af, om der skal afholdes folkeafstemning, eller, i tilfælde af folkeafstemning, inden for den frist på to år, der er fastsat i stk. 2, litra b), eller ikke, som fastsat i samme litra, sørger for midlertidig anvendelse fra den fastsatte dato for retsaktens eller foranstaltningens ikrafttræden,

finder denne aftale ikke længere anvendelse, medmindre det blandede udvalg, efter nøje at have undersøgt mulighederne for at fortsætte aftalen, træffer anden afgørelse inden for en frist på 90 dage. Denne aftale finder ikke længere anvendelse tre måneder efter udløbet af fristen på de 90 dage.

5.

a) Hvis bestemmelserne i en ny retsakt eller en ny foranstaltning medfører, at medlemsstaterne ikke længere kan kræve, at efterkommelse af en retsanmodning om gensidig retshjælp i straffesager eller efterkommelse af en retsanmodning om ransagning og/eller beslaglæggelse af bevismidler fra en anden medlemsstat undergives de betingelser, der er omhandlet i artikel 51 i Schengenkonventionen, kan Schweiz inden for den frist på 30 dage, der er anført i stk. 2, litra a), meddele Rådet, at Schweiz ikke accepterer og ikke vil gennemføre indholdet af disse bestemmelser i sin interne retsorden, i det omfang disse finder anvendelse på retsanmodninger om ransagning eller beslaglæggelse i forbindelse med efterforskning af eller retsforfølgning for lovovertrædelser vedrørende direkte beskatning, som, hvis de var begået i Schweiz, ikke ville blive straffet med frihedsberøvelse efter schweizisk ret. I så tilfælde ophører nærværende aftale ikke med at finde anvendelse på trods af bestemmelserne i stk. 4. b) Det blandede udvalg træder sammen senest to måneder efter anmodning herom fra et af dets medlemmer og drøfter, under hensyntagen til den internationale udvikling, den situation, der foreligger som følge af en meddelelse givet i henhold til litra a). Så snart det blandede udvalg med enstemmighed er nået til enighed, ifølge hvilken Schweiz accepterer og fuldt ud gennemfører de relevante bestemmelser i den nye retsakt eller foranstaltning, finder stk. 2, litra b), og stk. 3 og 4 anvendelse. Den meddelelse, der er omhandlet i stk. 2, litra b), første punktum, gives inden for 30 dage efter, at der er opnået enighed i det blandede udvalg.

Artikel 8

1.   For at opfylde de kontraherende parters mål om at nå frem til en så ensartet anvendelse og fortolkning som muligt af de i artikel 2 nævnte bestemmelser, overvåger det blandede udvalg løbende udviklingen af retspraksis ved De Europæiske Fællesskabers Domstol, i det følgende benævnt »Domstolen«, samt udviklingen i retspraksis ved de kompetente domstole i Schweiz vedrørende sådanne bestemmelser. Med henblik herpå indføres en mekanisme, der skal sikre regelmæssig gensidig udveksling af sådan retspraksis.

2.   Schweiz har mulighed for at forelægge processkrifter eller skriftlige bemærkninger for Domstolen, i tilfælde hvor en domstol i en medlemsstat har forelagt denne et præjudicielt spørgsmål vedrørende fortolkningen af en af de i artikel 2 omhandlede bestemmelser.

Artikel 9

1.   Schweiz aflægger hvert år rapport til det blandede udvalg om, hvordan dets administrative myndigheder og domstole har anvendt og fortolket de i artikel 2 nævnte bestemmelser, i givet fald som fortolket af Domstolen.

2.   Hvis det blandede udvalg ikke har været i stand til at sikre en ensartet anvendelse og fortolkning, senest to måneder efter at det er blevet underrettet om en væsentlig forskel mellem Domstolens og de schweiziske domstoles retspraksis eller om en væsentlig forskel mellem de berørte medlemsstaters myndigheder og Schweiz' myndigheder med hensyn til anvendelsen af de i artikel 2 omhandlede bestemmelser, indledes proceduren i artikel 10.

Artikel 10

1.   Hvis der opstår en tvist om anvendelsen af denne aftale eller en situation som omhandlet i artikel 9, stk. 2, opføres spørgsmålet officielt på dagsordenen for det blandede udvalg på ministerplan som et omtvistet spørgsmål.

2.   Det blandede udvalg har 90 dage regnet fra datoen for vedtagelse af den dagsorden, hvor tvisten er opført, til at bilægge tvisten.

3.   Hvis det blandede udvalg ikke kan bilægge tvisten inden for den i stk. 2 nævnte frist på 90 dage, gives der en yderligere frist på 30 dage til endelig bilæggelse af tvisten. Hvis der ikke kan opnås endelig bilæggelse af tvisten, ophører denne aftale med at finde anvendelse seks måneder efter udløbet af fristen på 30 dage.

Artikel 11

1.   Hvad angår administrationsomkostningerne i forbindelse med anvendelsen af denne aftale bidrager Schweiz årligt til De Europæiske Fællesskabers almindelige budget med 7,286 % af et beløb på 8 100 000 EUR, med forbehold af en årlig justering i forhold til inflationsraten i Den Europæiske Union.

2.   Hvad angår omkostningerne i forbindelse med udviklingen af Schengen II-informationssystemet, bidrager Schweiz med et årligt beløb i de pågældende regnskabsår i overensstemmelse med den procentdel, som dets bruttonationalprodukt udgør i forhold til alle de deltagende staters bruttonationalprodukt, begyndende med regnskabsåret 2002.

Bidraget vedrørende de regnskabsår, der går forud for denne aftales ikrafttræden, er skyldigt på tidspunktet for aftalens ikrafttræden.

3.   Hvis driftsomkostningerne i forbindelse med anvendelsen af denne aftale ikke opføres på De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, men pålægges de deltagende medlemsstater direkte, bidrager Schweiz til disse omkostninger i overensstemmelse med den procentdel, som dets bruttonationalprodukt udgør i forhold til alle de deltagende staters bruttonationalprodukt.

Hvis driftsomkostningerne opføres på De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, bidrager Schweiz til dette budget med et årligt beløb i overensstemmelse med den procentdel, som dets bruttonationalprodukt udgør i forhold til alle de deltagende staters bruttonationalprodukt.

4.   Schweiz har ret til efter eget valg at modtage dokumenter vedrørende denne aftale udarbejdet af Kommissionen eller Rådet, på et af De Europæiske Fællesskabers officielle sprog, og til på møderne i det blandede udvalg at anmode om tolkning til et af disse sprog.

Artikel 12

1.   Denne aftale berører ikke på nogen måde aftaler indgået mellem Det Europæiske Fællesskab og Schweiz, eller aftaler indgået mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Schweiz på den anden side.

2.   Denne aftale berører ikke aftaler mellem Schweiz på den ene side og en eller flere medlemsstater på den anden side, i det omfang de er forenelige med denne aftale. I tilfælde af uforenelighed mellem disse aftaler og denne aftale, gælder bestemmelserne i denne aftale.

3.   Denne aftale berører ikke på nogen måde eventuelle fremtidige aftaler, der indgås af Det Europæiske Fællesskab med Schweiz, eller aftaler, som indgås mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Schweiz på den anden side, eller aftaler, som indgås på grundlag af artikel 24 og 38 i traktaten om Den Europæiske Union.

Artikel 13

1.   Schweiz indgår en aftale med Kongeriget Danmark om indførelsen af rettigheder og forpligtelser mellem Danmark og Schweiz for så vidt angår de i artikel 2 omhandlede bestemmelser, som henhører under afsnit IV i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og som protokollen om Danmarks stilling, som ved Amsterdamtraktaten er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, således gælder for.

2.   Schweiz indgår en aftale med Republikken Island og Kongeriget Norge om indførelsen af gensidige rettigheder og forpligtelser i henhold til deres respektive associeringer i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne.

Artikel 14

1.   Denne aftale træder i kraft en måned efter den dato, hvor generalsekretæren for Rådet, der er depositar, har sikret sig, at alle formelle krav er opfyldt for så vidt angår det samtykke til at være bundet af denne aftale, der er udtrykt af parterne eller på deres vegne.

2.   Artikel 1, 3, 4, 5, 6 og artikel 7, stk. 2, litra a), første punktum, finder midlertidig anvendelse fra den dato, hvor denne aftale undertegnes.

3.   Med hensyn til retsakter eller foranstaltninger, der vedtages efter undertegnelsen af aftalen, men inden dens ikrafttræden, regnes den frist på 30 dage, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra a), sidste punktum, fra den dato, hvor denne aftale træder i kraft.

Artikel 15

1.   De i bilag A og B nævnte bestemmelser samt de bestemmelser, der allerede er vedtaget i medfør af artikel 2, stk. 3, får virkning for Schweiz på en dato, der fastsættes af Rådet; Rådet træffer afgørelse med enstemmighed blandt de medlemmer, der repræsenterer de af medlemsstaterne, der anvender alle de i bilag A og B omhandlede bestemmelser, efter høring af det blandede udvalg og efter at have sikret sig, at Schweiz opfylder forudsætningerne for gennemførelse af de relevante bestemmelser, og at kontrollen ved dets ydre grænser er effektiv.

De medlemmer af Rådet, der repræsenterer regeringerne for Irland og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, deltager i vedtagelsen af denne afgørelse, i det omfang den vedrører de bestemmelser i Schengenreglerne og de retsakter, der bygger derpå eller på anden måde har tilknytning dertil, som disse medlemsstater anvender.

De medlemmer af Rådet, der repræsenterer regeringerne for medlemsstater, som i henhold til tiltrædelsestraktaten kun anvender en del af de bestemmelser, der er omhandlet i bilag A og B, deltager i vedtagelsen af denne afgørelse, i det omfang den vedrører de bestemmelser i Schengenreglerne, som de allerede anvender.

2.   Anvendelsen af de i stk. 1 omhandlede bestemmelser skaber rettigheder og forpligtelser mellem Schweiz, på den ene side, og, alt efter tilfælde, Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og disses medlemsstater, for så vidt de er bundet af disse bestemmelser, på den anden side.

3.   Denne aftale finder kun anvendelse, hvis de i artikel 13 omhandlede aftaler ligeledes finder anvendelse.

4.   Desuden finder denne aftale kun anvendelse, hvis aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Schweiz om kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz, ligeledes finder anvendelse.

Artikel 16

1.   Liechtenstein kan tiltræde denne aftale.

2.   Liechtensteins tiltrædelse giver anledning til udfærdigelse af en til denne aftale knyttet protokol, der fastslår alle følger af tiltrædelsen, herunder indførelsen af rettigheder og forpligtelser mellem Liechtenstein og Schweiz, og mellem Liechtenstein på den ene side, og, på den anden side, Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, i det omfang disse er bundet af bestemmelserne i Schengen-reglerne.

Artikel 17

1.   Denne aftale kan opsiges af Schweiz eller af Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed blandt sine medlemmer. Opsigelsen meddeles depositaren. Den får virkning seks måneder efter meddelelsen.

2.   Denne aftale betragtes som opsagt, hvis Schweiz opsiger en af de i artikel 13 omhandlede aftaler eller den i artikel 15, stk. 4, omhandlede aftale.

Artikel 18

1.   Denne aftale er udfærdiget i to eksemplarer på dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

2.   Tekstudgaven af denne aftale på maltesisk vil blive bekræftet af de kontraherende parter på grundlag af en brevveksling. Den får samme gyldighed som teksterne på de i stk. 1 nævnte sprog.

---

(1)  EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

(2)  EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43, og EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20.

---

BILAG A

(Artikel 2, stk. 1)

1. del af dette bilag vedrører Schengenaftalen fra 1985 og konventionen om aftalens gennemførelse, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990. 2. del vedrører tiltrædelsesinstrumenterne og 3. del de relevante sekundære Schengenretsakter.

1. DEL

Bestemmelserne i aftalen mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet den 14. juni 1985 i Schengen.

Alle bestemmelser i konventionen, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990 mellem Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Franske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg og Kongeriget Nederlandene om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 bortset fra følgende bestemmelser:

artikel 2, stk. 4, vedrørende kontrol af varer

artikel 4 for så vidt angår kontrol af bagage

artikel 10, stk. 2

artikel 19, stk. 2

artikel 28-38 og de dertil hørende definitioner

artikel 60

artikel 70

artikel 74

artikel 77-91, i det omfang de er omfattet af Rådets direktiv 91/477/EØF af 18. juni 1991 om kontrol med erhvervelse og besiddelse af våben

artikel 120-125 vedrørende varers bevægelighed

artikel 131 til 133

artikel 134

artikel 139 til 142

slutakten: erklæring 2

slutakten: erklæring 4, 5 og 6

protokol

fælleserklæring

erklæring afgivet af ministrene og statssekretærerne.

2. DEL

Bestemmelserne i de tiltrædelsesinstrumenter til Schengenaftalen og Schengenkonventionen, der er undertegnet med Den Italienske Republik (den 27. november 1990 i Paris), Kongeriget Spanien og Den Portugisiske Republik (den 25. juni 1991 i Bonn), Den Hellenske Republik (den 6. november 1992 i Madrid), Den Østrigske Republik (den 28. april 1995 i Bruxelles) og Kongeriget Danmark, Den Finske Republik og Kongeriget Sverige (den 19. december 1996 i Luxembourg) undtagen følgende bestemmelser:

1.

Protokollen, undertegnet i Paris den 27. november 1990, om Den Italienske Republiks regerings tiltrædelse af aftalen mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 14. juni 1985.

2.

Følgende bestemmelser i aftalen, undertegnet i Paris den 27. november 1990, om Den Italienske Republiks tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, med tilhørende slutakt og erklæringer:   artikel 1   artikel 5 og 6   slutakt: del I   slutakt, del II, erklæring 2 og 3   erklæring afgivet af ministrene og statssekretærerne.

3.

Protokollen, undertegnet i Bonn den 25. juni 1991, om Kongeriget Spaniens regerings tiltrædelse af aftalen mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 14. juni 1985, som ændret ved protokollen om Den Italienske Republiks regerings tiltrædelse, undertegnet i Paris den 27. november 1990, med tilhørende erklæringer.

4.

Følgende bestemmelser i aftalen, undertegnet i Bonn den 25. juni 1991, om Kongeriget Spaniens tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, som Den Italienske Republik har tiltrådt ved aftalen undertegnet i Paris den 27. november 1990, med tilhørende slutakt og erklæringer:   artikel 1   artikel 5 og 6   slutakt, del I   slutakt, del II, erklæring 2 og 3   slutakt, del III, erklæring 3 og 4   erklæring afgivet af ministrene og statssekretærerne.

5.

Protokollen, undertegnet i Bonn den 25. juni 1991, om Den Portugisiske Republiks regerings tiltrædelse af aftalen mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 14. juni 1985, som ændret ved protokollen om Den Italienske Republiks regerings tiltrædelse, undertegnet i Paris den 27. november 1990, med tilhørende erklæringer.

6.

Følgende bestemmelser i aftalen, undertegnet i Bonn den 25. juni 1991, om Den Portugisiske Republiks tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, som Den Italienske Republik har tiltrådt ved aftalen undertegnet i Paris den 27. november 1990, med tilhørende slutakt og erklæringer:   artikel 1   artikel 7 og 8   slutakt, del I   slutakt, del II, erklæring 2 og 3   slutakt, del III, erklæring 2, 3, 4 og 5   erklæring afgivet af ministrene og statssekretærerne.

7.

Protokollen, undertegnet i Madrid den 6. november 1992, om Den Hellenske Republiks regerings tiltrædelse af aftalen mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 14. juni 1985, som ændret ved protokollerne om Den Italienske Republiks regerings tiltrædelse, undertegnet i Paris den 27. november 1990, og Kongeriget Spaniens og Den Portugisiske Republiks regerings tiltrædelse, undertegnet i Bonn den 25. juni 1991, med tilhørende erklæringer.

8.

Følgende bestemmelser i aftalen, undertegnet i Madrid den 6. november 1992, om Den Hellenske Republiks tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, som Den Italienske Republik har tiltrådt ved aftalen undertegnet i Paris den 27. november 1990, og Kongeriget Spanien og Den Portugisiske Republik ved aftalerne undertegnet i Bonn den 25. juni 1991, med tilhørende slutakt og erklæringer:   artikel 1   artikel 6 og 7   slutakt, del I   slutakt, del II, erklæring 2, 3 og 4   slutakt, del III, erklæring 1 og 3   erklæring afgivet af ministrene og statssekretærerne.

9.

Protokollen, undertegnet i Bruxelles den 28. april 1995, om Republikken Østrigs regerings tiltrædelse af aftalen mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 14. juni 1985, som ændret ved protokollerne om Den Italienske Republiks regerings tiltrædelse, Kongeriget Spaniens og Den Portugisiske Republiks regerings tiltrædelse samt Den Hellenske Republiks regerings tiltrædelse, undertegnet hhv. den 27. november 1990, den 25. juni 1991 og den 6. november 1992.

10.

Følgende bestemmelser i aftalen, undertegnet i Bruxelles den 28. april 1995, om Republikken Østrigs tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, som Den Italienske Republik, Kongeriget Spanien og Den Portugisiske Republik samt Den Hellenske Republik har tiltrådt ved aftalerne undertegnet hhv. den 27. november 1990, den 25. juni 1991 og den 6. november 1992, med tilhørende slutakt:   artikel 1   artikel 5 og 6   slutakt, del I   slutakt, del II, erklæring 2   slutakt, del III

11.	Protokollen, undertegnet i Luxembourg den 19. december 1996, om Kongeriget Danmarks regerings tiltrædelse af aftalen om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 14. juni 1985, med tilhørende erklæring.

12.

Følgende bestemmelser i aftalen, undertegnet i Luxembourg den 19. december 1996, om Kongeriget Danmarks tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, med tilhørende slutakt og erklæring:   artikel 1   artikel 7 og 8   slutakt, del I   slutakt, del II, erklæring 2   slutakt, del III   erklæring afgivet af ministrene og statssekretærerne.

13.	Protokollen, undertegnet i Luxembourg den 19. december 1996, om Republikken Finlands regerings tiltrædelse af aftalen om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 14. juni 1985, med tilhørende erklæring.

14.

Følgende bestemmelser i aftalen, undertegnet i Luxembourg den 19. december 1996, om Republikken Finlands tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, med tilhørende slutakt og erklæring:   artikel 1   artikel 6 og 7   slutakt, del I   slutakt, del II, erklæring 2   slutakt, del III, med undtagelse af erklæringen om Ålandsøerne   erklæring afgivet af ministrene og statssekretærerne.

15.	Protokollen, undertegnet i Luxembourg den 19. december 1996, om Kongeriget Sveriges regerings tiltrædelse af aftalen om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 14. juni 1985, med tilhørende erklæring.

16.

Følgende bestemmelser i aftalen, undertegnet i Luxembourg den 19. december 1996, om Kongeriget Sveriges tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, med tilhørende slutakt og erklæring:   artikel 1   artikel 6 og 7   slutakt, del I   slutakt, del II, erklæring 2   slutakt, del III   erklæring afgivet af ministrene og statssekretærerne.

DEL 3

A.   Følgende afgørelser truffet af Eksekutivkomitéen:

SCH/Com-ex (93) 10 14.12.1993	Bekræftelse af erklæringerne fra ministrene og statssekretærerne af 19.6.1992 og 30.6.1993 om ikrafttrædelse
SCH/Com-ex (93) 14 14.12.1993	Forbedring af det praktiske retlige samarbejde om at bekæmpe ulovlig narkotikahandel
SCH/Com-ex (93) 21 14.12.1993	Forlængelse af det ensartede visum
SCH/Com-ex (93) 24 14.12.1993	Fælles procedurer for annullation eller ophævelse af det ensartede visum eller afkortelse af dets gyldighedsperiode
SCH/Com-ex (94) 1 rev. 2 26.4.1994	Tilpasningsforanstaltninger med henblik på at fjerne hindringer og restriktioner for vejtrafikken ved de indre grænseovergangssteder
SCH/Com-ex (94) 15 rev. 21.11.1994	Indførelse af en edb-procedure for høring af de centrale myndigheder, der er omhandlet i artikel 17, stk. 2, i konventionen
SCH/Com-ex (94) 16 rev. 21.11.1994	Erhvervelse af fælles ind- og udrejsestempler
SCH/Com-ex (94) 17 rev. 4 22.12.1994	Indførelse og anvendelse af Schengensystemet i lufthavne og på flyvepladser
SCH/Com-ex (94) 25 22.12.1994	Udveksling af statistiske oplysninger om udstedelse af ensartede visa
SCH/Com-ex (94) 28 rev. 22.12.1994	Den i artikel 75 omhandlede attest for medbringelse af narkotika og psykotrope stoffer
SCH/Com-ex (94) 29 rev. 2 22.12.1994	Ikrafttrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 19.6.1990
SCH/Com-ex (95) PV 1 rev. (punkt nr. 8)	Fælles visumpolitik
SCH/Com-ex (95) 20 rev. 2 20.12.1995	Godkendelse af dok. SCH/I(95) 40 rev. 6 om proceduren for anvendelse af artikel 2, stk. 2, i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen
SCH/Com-ex (95) 21 20.12.1995	Hurtig udveksling mellem Schengenstaterne af statistiske og konkrete oplysninger om mulige mangler ved de ydre grænser
SCH/Com-ex (96) 13 rev. 27.6.1996	Principper for udstedelse af Schengenvisa i overensstemmelse med artikel 30, stk. 1, litra a), i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen
SCH/Com-ex (97) 39 rev. 15.12.1997	Retningslinjer for bevismidler og indicier i forbindelse med tilbagetagelsesaftaler mellem Schengenstater
SCH/Com-ex (98) 1 rev. 2 21.4.1998	Taskforcens aktiviteter
SCH/Com-ex (98) 12 21.4.1998	Udveksling på stedet af statistiske oplysninger om visumudstedelse
SCH/Com-ex (98) 18 rev. 23.6.1998	Foranstaltninger, der skal træffes over for lande, som volder problemer med hensyn til udstedelse af dokumenter, som er nødvendige for udsendelse fra Schengenområdet TILBAGETAGELSE — VISA
SCH/Com-ex (98) 19 23.6.1998	Monaco VISA — YDRE GRÆNSER — SIS
SCH/Com-ex (98) 21 23.6.1998	Stempling af visumansøgeres pas VISA
SCH/Com-ex (98) 26 def. 16.9.1998	Nedsættelse af et stående udvalg for evaluering og anvendelse af Schengenreglerne
SCH/Com-ex (98) 29 rev. 23.6.1998	Opsamlingsklausul, som skal dække samtlige tekniske Schengenregler
SCH/Com-ex (98) 35 rev. 2 16.9.1998	Videregivelse af den fælles håndbog til ansøgerlandene
SCH/Com-ex (98) 37 def. 2 27.10.1998	Foranstaltninger til bekæmpelse af illegal indvandring
SCH/Com-ex (98) 51 rev. 3 16.12.1998	Grænseoverskridende politisamarbejde om forebyggelse og opklaring af strafbare handlinger
SCH/Com-ex (98) 52 16.12.1998	Håndbog om det grænseoverskridende politisamarbejde
SCH/Com-ex (98) 56 16.12.1998	Håndbog over dokumenter, der kan forsynes med visum
SCH/Com-ex (98) 57 16.12.1998	Indførelse af en ensartet udformet garantierklæring vedrørende invitation, underhold og logi
SCH/Com-ex (98) 59 rev. 16.12.1998	Koordineret anvendelse af dokumentrådgivere
SCH/Com-ex (99) 1 rev. 2 28.4.1999	Schengen-normer på narkotikaområdet
SCH/Com-ex (99) 5 28.4.1999	Ajourføring af SIRENE-håndbogen
SCH/Com-ex (99) 6 28.4.1999	Reglerne for telekommunikation
SCH/Com-ex (99) 7 rev. 2 28.4.1999	Forbindelsesofficerer
SCH/Com-ex (99) 8 rev. 2 28.4.1999	Aflønning af informanter
SCH/Com-ex (99) 10 28.4.1999	Ulovlig våbenhandel
SCH/Com-ex (99) 13 28.4.1999	Ophævelse af tidligere udgaver af håndbogen og de fælles konsulære instrukser og godkendelse af de nye udgaver
SCH/Com-ex (99) 14 28.4.1999	Håndbog om dokumenter, der kan forsynes med visum
SCH/Com-ex (99) 18 28.4.1999	Forbedring af politisamarbejdet om forebyggelse og opklaring af strafbare handlinger

B.   Følgende erklæringer fra Eksekutivkomitéen:

Erklæring	Emne
SCH/Com-ex (96) decl. 5 18.4.1996	Definition af begrebet udlænding
SCH/Com-ex (96) decl. 6 rev. 2 26.6.1996	Udlevering
SCH/Com-ex (97) decl. 13 rev. 2 9.2.1998	Bortførelse af mindreårige

C.   Følgende afgørelser truffet af Centralgruppen:

Afgørelse	Emne
SCH/C (98) 117 27.10.1998	Vedtagelse af foranstaltninger til bekæmpelse af illegal indvandring
SCH/C (99) 25 22.3.1999	Generelle principper for aflønning af informanter

---

BILAG B

(Artikel 2, stk. 2)

Schweiz anvender nedenstående retsakter fra den dato, Rådet fastsætter i overensstemmelse med artikel 15.

Hvis en konvention eller en protokol, hvortil der refereres i en af nedenstående retsakter, som er forsynet med en asterisk, på denne dato ikke er trådt i kraft for alle EU-medlemsstaternes vedkommende på tidspunktet for vedtagelsen af den pågældende retsakt, anvender Schweiz først de relevante bestemmelser i disse instrumenter fra den dato, hvor den pågældende konvention eller protokol er i trådt kraft for alle medlemsstaternes vedkommende.

—

Rådets direktiv 91/477/EØF af 18. juni 1991 om kontrol med erhvervelse og besiddelse af våben (EFT L 256 af 13.9.1991, s. 51) og Kommissionen henstilling 93/216/EØF af 25. februar 1993 om Det Europæiske Våbenpas (EFT L 93 af 17.4.1993, s. 39), ændret ved Kommissionens henstilling 96/129/EF af 12. januar 1996 (EFT L 30 af 8.2.1996, s. 47)

—

Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 af 29. maj 1995 om ensartet udformning af visa (EFT L 164 af 14.7.1995, s. 1), som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 334/2002 af 18. februar 2002 (EFT L 53 af 23.2.2002, s. 7); Kommissionens beslutning af 7. februar 1996 og Kommissionens beslutning af 3. juni 2002 om yderligere tekniske specifikationer for en ensartet udformning af visa (ikke offentliggjort)

—	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31)

—	Rådets retsakt af 29. maj 2000 om udarbejdelse i henhold til artikel 34 i traktaten om Den Europæiske Union af konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater [bestemmelserne i artikel 2, stk. 1, i konventionen] (EFT C 197 af 12.7.2000, s. 1)*

—

Rådets afgørelse 2000/586/RIA af 28. september 2000 om indførelse af en procedure til ændring af artikel 40, stk. 4 og 5, artikel 41, stk. 7, og artikel 65, stk. 2, i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (EFT L 248 af 3.10.2000, s. 1)

—	Rådets afgørelse 2000/645/EF af 17. oktober 2000 om berigtigelse af Schengen-reglerne indeholdt i Schengen-eksekutivkomitéens afgørelse SCH/Com-ex (94) 15 rev. (EFT L 272 af 25.10.2000, s. 24)

—

Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EFT L 81 af 21.3.2001, s. 1), ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 2414/2001 af 7. december 2001 (EFT L 327 af 12.12.2001, s. 1) og ved Rådets forordning (EF) nr. 453/2003 af 6. marts 2003 (EFT L 69 af 13.3.2003, s. 10)

—	Rådets beslutning 2001/329/EF af 24. april 2001 om ajourføring af del VI og bilag 3, 6 og 13 til de fælles konsulære instrukser samt af bilag 5a, 6a og 8 til Den Fælles Håndbog (EFT L 116 af 26.4.2002, s. 32)

—	Rådets forordning (EF) nr. 1091/2001 af 28. maj 2001 om fri bevægelighed for indehavere af visum til længerevarende ophold (EFT L 150 af 6.6.2002, s. 4)

—

Rådets beslutning 2001/420/EF af 28. maj 2001 om tilpasning af del V og VI og bilag 13 til de fælles konsulære instrukser om visa samt bilag 6 (a) til Den Fælles Håndbog, for så vidt angår visum til længerevarende ophold med samme gyldighed som visum til kortvarigt ophold (EFT L 150 af 6.6.2001, s. 47)

—

Rådets direktiv 2001/40/EF af 28. maj 2001 om gensidig anerkendelse af afgørelser om udsendelse af tredjelandsstatsborgere (EFT L 149 af 2.6.2001, s. 34) og Rådets beslutning 2004/191/EF af 23. februar 2004 om fastsættelse af kriterier og nærmere bestemmelser for udligning af de finansielle ubalancer, som følger af anvendelsen af direktiv 2001/40/EF om gensidig anerkendelse af afgørelser om udsendelse af tredjelandsstatsborgere (EFT L 60 af 27.2.2004, s. 55)

—	Rådets direktiv 2001/51/EF af 28. juni 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til artikel 26 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 (EFT L 187 af 10.7.2001, s. 45)

—	Rådets retsakt af 16. oktober 2001 om udarbejdelse i henhold til artikel 34 i traktaten om Den Europæiske Union af protokollen til konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater [bestemmelsen i artikel 15 i protokollen] (EFT C 326 af 12.7.2001, s. 1)*

—	Rådets forordning (EF) nr. 2424/2001 af 6. december 2001 om udviklingen af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) (EFT L 328 af 13.12.2001, s. 4)

—	Rådets afgørelse 2001/886/RIA af 6. december 2001 om udviklingen af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) (EFT L 328 af 13.12.2001, s. 1)

—	Rådets beslutning 2002/44/EF af 20. december 2001 om ændring af del VII og bilag 12 til de fælles konsulære instrukser samt bilag 14a til den fælles håndbog (EFT L 20 af 23.1.2002, s. 5)

—

Rådets forordning (EF) nr. 333/2002 af 18. februar 2002 om ensartet udformning af ark til påføring af visum udstedt af medlemsstater til personer, hvis rejsedokumenter ikke anerkendes af den medlemsstat, der udarbejder det pågældende ark (EFT L 53 af 23.2.2002, s. 4) og Kommissionens beslutning af 12. august 2002 om fastsættelse af de tekniske specifikationer for den ensartede udformning af ark til påføring af visum udstedt af medlemsstater til personer, hvis rejsedokumenter ikke anerkendes af den medlemsstat, der udarbejder det pågældende ark (ikke offentliggjort)

—	Rådets beslutning 2002/352/EF af 25. april 2002 om revision af Den Fælles Håndbog (EFT L 123 af 9.5.2002, s. 47)

—	Rådets beslutning 2002/354/EF af 25. april 2002 om tilpasning af del III og tilføjelse af et bilag 16 i de fælles konsulære instrukser (EFT L 123 af 9.5.2002, s. 50)

—

Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 af 13. juni 2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere (EFT L 157 af 15.6.2002, s. 1) og Kommissionens beslutning af 14. august 2002 om fastsættelse af tekniske specifikationer for den ensartede udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere (ikke offentliggjort)

—	Rådets beslutning 2002/585/EF af 12. juli 2002 om tilpasning af del III og VIII i de fælles konsulære instrukser (EFT L 187 af 16.7.2002, s. 44)

—	Rådets beslutning 2002/586/EF af 12. juli 2002 om ændring af del VI i de fælles konsulære instrukser (EFT L 187 af 16.7.2002, s. 48)

—	Rådets beslutning 2002/587/EF af 12. juli 2002 om revision af Den Fælles Håndbog (EFT L 187 af 16.7.2002, s. 50)

—	Rådets rammeafgørelse 2002/946/RIA af 28. november 2002 om styrkelse af de strafferetlige rammer med henblik på bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold (EFT L 328 af 5.12.2002, s. 1)

—	Rådets direktiv 2002/90/EF af 28. november 2002 om definition af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold (EFT L 328 af 5.12.2002, s. 17)

—	Rådets forordning (EF) nr. 415/2003 af 27. februar 2003 om udstedelse af visum ved grænsen, herunder udstedelse af visum til søfolk i transit (EUT L 64 af 7.3.2003, s. 1)

—

Bestemmelserne i konventionen fra 1995 om forenklet udleveringsprocedure mellem medlemsstaterne i Den Europæiske Union (EFT C 78 af 30.3.1995, s. 2) og i konventionen fra 1996 om udlevering mellem Den Europæiske Unions medlemsstater (EFT C 313 af 23.10.1996, s. 12), hvortil der refereres i Rådets afgørelse 2003/169/RIA af 27. februar 2003 om fastsættelse af de bestemmelser i 1995-konventionen om forenklet udleveringsprocedure mellem medlemsstaterne i Den Europæiske Union og i 1996-konventionen om udlevering mellem Den Europæiske Unions medlemsstater, der udgør en udvikling af Schengen-reglerne i henhold til aftalen om Republikken Islands og Kongeriget Norges associering i anvendelsen, gennemførelsen og udviklingen af Schengen-reglerne (EUT L 67 af 12.3.2003, s. 25)*

—	Rådets afgørelse 2003/170/RIA af 27. februar 2003 om fælles benyttelse af forbindelsesofficerer udsendt af medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder [undtagen artikel 8] (EUT L 67 af 12.3.2003, s. 27)

—	Rådets forordning (EF) nr. 693/2003 af 14. april 2003 om indførelse af et særligt, forenklet transitdokument (FTD) og et forenklet jernbanetransitdokument (FRTD) samt om ændring af de fælles konsulære instrukser og Den Fælles Håndbog (EUT L 99 af 17.4.2003, s. 8)

—	Rådets forordning (EF) nr. 694/2003 af 14. april 2003 om ensartet udformning af forenklede transitdokumenter (FTD) og forenklede jernbanetransitdokumenter (FRTD) som omhandlet i forordning (EF) nr. 693/2003 (EUT L 99 af 17.4.2003, s. 15)

—	Rådets beslutning 2003/454/EF af 13. juni 2003 om ændring af bilag 12 i de fælles konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære repræsentationer og bilag 14a i Den Fælles Håndbog om visumgebyrer (EUT L 152 af 20.6.2003, s. 82)

—	Rådets forordning (EF) nr. 1295/2003 af 15. juli 2003 om foranstaltninger med henblik på at lette procedurerne for ansøgning om og udstedelse af visum til medlemmer af den olympiske familie, der deltager i De Olympiske eller De Paralympiske Lege i Athen i 2004 (EUT L 183 af 22.7.2003, s. 1)

—	Rådets beslutning 2003/585/EF af 28. juli 2003 om ændring af bilag 2, liste A, i de fælles konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære repræsentationer og bilag 5, liste A, i Den Fælles Håndbog om visumkrav for indehavere af pakistanske diplomatpas (EUT L 198 af 6.8.2003, s. 13)

—

Rådets beslutning 2003/586/EF af 28. juli 2003 om ændring af bilag 3, del I, i de fælles konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære repræsentationer og bilag 5a, del I, i Den Fælles Håndbog om statsborgere fra tredjelande, som er underlagt kravet om lufthavnstransitvisum (EUT L 198 af 6.8.2003, s. 15)

—	Rådets afgørelse 2003/725/RIA af 2. oktober 2003 om ændring af bestemmelserne i artikel 40, stk. 1 og 7, i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (EUT L 260 af 11.10.2003, s. 37)

—	Rådets direktiv 2003/110/EF af 25. november 2003 om bistand ved gennemrejse i forbindelse med udsendelse med fly (EUT L 321 af 6.12.2003, s. 26)

—	Rådets beslutning 2004/14/EF af 22. december 2003 om ændring af del V, tredje afsnit (væsentlige kriterier for gennemgangen af ansøgninger) i de fælles konsulære instrukser (EUT L 5 af 9.1.2004, s. 74)

—	Rådets beslutning 2004/15/EF af 22. december 2003 om ændring af del II, punkt 1.2, i de fælles konsulære instrukser og oprettelse af et nyt bilag til disse instrukser (EUT L 5 af 9.1.2004, s. 76)

—

Rådets beslutning 2004/17/EF af 22. december 2003 om ændring af del V, punkt 1.4, i de fælles konsulære instrukser og af del I, punkt 4.1.2, i den fælles håndbog for så vidt angår tilføjelse af et krav om, at en rejsesygeforsikring skal indgå i den dokumentation, der kræves for at få udstedt et ensartet indrejsevisum (EUT L 5 af 9.1.2004, s. 79)

—	Rådets forordning (EF) nr. 377/2004 af 19. februar 2004 om oprettelse af et netværk af indvandringsforbindelsesofficerer (EUT L 64 af 2.3.2004, s. 1)

—	Rådets beslutning 2004/466/EF af 29. april 2004 om ændring af den fælles håndbog med henblik på at indarbejde bestemmelser om målrettet grænsekontrol af ledsagede mindreårige (EUT L 157 af 30.4.2004, s. 136)

—	Berigtigelse til Rådets beslutning 2004/466/EF af 29. april 2004 om ændring af Den Fælles Håndbog med henblik på at indarbejde bestemmelser om målrettet grænsekontrol af ledsagede mindreårige (EUT L 195 af 2.6.2004, s. 44)

—	Rådets forordning (EF) nr. 871/2004 af 29. april 2004 om indførelse af nye funktioner i Schengen-informationssystemet, bl.a. med henblik på terrorismebekæmpelse (EUT L 162 af 30.4.2004, s. 29)

—	Rådets direktiv 2004/82/EF af 29. april 2004 om transportvirksomheders forpligtelse til at fremsende oplysninger om passagerer (EUT L 261 af 6.8.2004, s. 24)

—	Rådets beslutning 2004/573/EF af 29. april 2004 om tilrettelæggelse af samlet udsendelse med fly fra to eller flere medlemsstaters område af tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af individuelle afgørelser om udsendelse (EUT L 261 af 6.8.2004, s. 28)

—	Rådets beslutning 2004/574/EF af 29. april 2004 om ændring af Den Fælles Håndbog (EUT L 261 af 6.8.2004, s. 36)

—	Rådets beslutning 2004/581/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af mindstekrav i forbindelse med skiltning ved grænseovergangssteder (EUT L 261 af 6.8.2004, s. 119)

—	Rådets beslutning 2004/512/EF af 8. juni 2004 om indførelse af visuminformationssystemet (VIS) (EUT L 213 af 15.6.2004, s. 5)