EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32007H0508(04)

Rådets henstilling af 19. marts 2007 om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af transaktionerne under Den Europæiske Udviklingsfond (niende EUF) for regnskabsåret 2005

EUT C 103 af 8.5.2007, p. 4–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

8.5.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 103/4


RÅDETS HENSTILLING

af 19. marts 2007

om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af transaktionerne under Den Europæiske Udviklingsfond (niende EUF) for regnskabsåret 2005

(2007/C 103/04)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION —

som henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

som henviser til AVS/EF-partnerskabsaftalen, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (1), og ændret i Luxembourg (Storhertugdømmet Luxembourg) den 25. juni 2005 (2)

som henviser til den interne aftale om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand inden for finansprotokollen til AVS/EF-partnerskabsaftalen (3) herunder oprettelsen af Den Niende Europæiske Udviklingsfond (niende EUF), særlig artikel 32, stk. 3, i denne aftale,

som henviser til finansforordningen af 27. marts 2003 vedrørende den 9. Europæiske Udviklingsfond (4), særlig artikel 96-103,

som har gennemgået forvaltningsregnskabet og status pr. 31. december 2005 vedrørende transaktionerne under niende EUF samt Revisionsrettens beretning vedrørende regnskabsåret 2005 med Kommissionens tilhørende svar (5), og

som tager følgende i betragtning:

(1)

Europa-Parlamentet meddeler i henhold til artikel 32, stk. 3, i førnævnte interne aftale meddeler Kommissionen decharge for den finansielle forvaltning af niende EUF efter henstilling fra Rådet, og

(2)

Kommissionens gennemførelse af alle transaktioner under niende EUF i regnskabsåret 2005 har været tilfredsstillende,

HENSTILLER til Europa-Parlamentet, at det meddeler Kommissionen decharge for gennemførelsen af transaktionerne under niende EUF for regnskabsåret 2005.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. marts 2007

På Rådets vegne

H. SEEHOFER

Formand


(1)  EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.

(2)  EFT L 287 af 28.10.2005, s. 4.

(3)  EFT L 317 af 15.12.2000, s. 355.

(4)  EUT L 83 af 1.4.2003, s. 1.

(5)  EUT C 263 af 31.10.2006, s. 205.


Top