4.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 316/57

(1)

Den 28. november 2006 modtog Kommissionen en anmeldelse i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EF) nr. 139/2004 (1) (»fusionsforordningen«) om en planlagt fusion, hvorved SFR S.A. (»SFR«, Frankrig), en virksomhed der i fællesskab kontrolleres af Vivendi SA (»Vivendi«, Frankrig), og Vodafone Group plc (»Vodafone«, UK), gennem opkøb af aktier erhverver enekontrol som omhandlet i forordningens artikel 3, stk. 1, litra b), med Télé 2 France’s aktiviteter på området for internetadgang og fastnettelefoni (»Télé 2«, Frankrig, der hører under Télé 2-gruppen). Télé 2’s aktiviteter på mobiltelefonområdet er ikke omfattet af transaktionen.

(2)

SFR er en fransk virksomhed, der er aktiv på markedet for mobiltelefoni i Frankrig. Virksomheden kontrolleres af Vivendi og Vodafone.

(3)

Vivendi er moderselskab i en fransk koncern, der er aktiv på markedet for medie- og telekommunikation. Vivendi-koncernen er især aktiv på markedet for betalings-tv (via Canal+-gruppen), film, musik, interaktive spil og telekommunikation.

(4)

Vodafone er moderselskab i en britisk koncern, der er aktiv som operatør af mobiltelefonnet og udbyder af andre teletjenester i en række lande inden for og uden for EU.

(5)

Télé 2 France (Télé 2) er det franske datterselskab i Télé 2-gruppen. Selskabet er aktivt på markedet for fastnettelefoni, internetadgang og endvidere inden for betalings-tv, efter at det i juni 2006 lancerede et DSL-tv (2) -udbud. Télé 2 er også aktivt på markedet for mobiltelefoni.

(6)

Markedsundersøgelsen har vist, at den anmeldte transaktion vil kunne resultere i en betydelig svækkelse af det konkurrencepres, der udøves af DSL-operatører på hele markedet for betalings-tv i Frankrig, og på sigt i prisforhøjelser og kvalitetsnedgang. Der er derfor alvorlig tvivl med hensyn til, hvorvidt den anmeldte transaktion medfører en væsentlig begrænsning af en effektiv konkurrence på fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf. SFR og Vivendi har imidlertid afgivet en række tilsagn, som vil kunne fjerne denne tvivl.

(7)

Denne transaktion vedrører markedet for betalings-tv i Frankrig. Dette marked er opbygget på følgende måde. I første led er der rettighedshavere til udsendelse af tv-programmer (film, serier, sportsbegivenheder osv.). I det mellemliggende led kanaler, der internt producerer deres egne programmer og/eller opkøber senderettigheder til programmer (film, serier, sportsbegivenheder osv.) til deres egne kanaler. I sidste led køber distributørerne hos producenterne retten til at sende deres programmer og sammensætter et betalings-tv-udbud i form af kanalpakker, som man kan få adgang til via et abonnement. Distributionen af betalings-tv-udbuddet til slutbrugerne sker gennem forskellige transmissionsformer; de vigtigste i Frankrig er via kabel, satellit, DSL og jordbaserede (analoge og digitale) net.

(8)

Hovedkriterierne for opdeling af og sondring mellem senderettigheder på tv-området er:

(9)

I første led er tv-udbyderne via DSL i Frankrig primært aktive på området for opkøb af senderettigheder til VoD. Selv om Télé 2 ikke har været aktiv på VoD-området inden transaktionen, var selskabet alligevel en potentiel deltager på markedet for opkøb af senderettigheder til VoD. Med henblik på den konkurrencemæssige vurdering af denne transaktion og på basis af resultaterne af markedsundersøgelsen er det nødvendigt at definere et særskilt marked for opkøb af rettigheder til spillefilm bestemt til VoD.

(10)

På det mellemliggende marked sættes tv-programproducenterne i forbindelse med udbyderne af betalings-tv-tjenester. Ifølge Kommissionens faste beslutningspraksis sondres der mellem gratiskanaler, som stort set finansieres af reklamemidler (evt. suppleret med offentlige midler i tilfælde af offentlige kanaler) og betalingskanaler, som hovedsageligt finansieres af midler fra afgifter, der betales af distributørerne.

(11)

Kommissionen har gentagne gange overvejet at foretage en opdeling af markedet på basis af kanaltema (f.eks. premium og sport) uden dog at tage endelig stilling til dette spørgsmål. Uden at tage stilling hertil vurderer Kommissionen, at en attraktiv kanalpakke er en basispakke bestående af forskellige hovedtemaer (premium, film, ungdom, sport, information) suppleret med en række andre temaer, som kan substitueres mere eller mindre med hinanden).

(12)

Endelig foretager konkurrencemyndighederne ikke nogen opdeling på basis af distributionsteknik (dvs. ved at skelne mellem de forskellige distributionsplatforme som kabel, satellit eller senest DLS), fordi producenter principielt ønsker at opnå bredest mulig markedsføring af deres kanaler for at maksimere deres fortjeneste og i det mindste være til stede på alle distributionsplatforme via eksklusive multiplatforme.

(13)

Ifølge Kommissionens faste praksis udgør distribution af betalings-tv og gratis-tv to særskilte produktmarkeder. Ud fra en efterspørgselssynsvinkel er udbud af betalings-tv og gratis-tv kun i begrænset omfang substituerbare. Under vurderingen af den foreliggende transaktion er der ikke sat spørgsmålstegn ved denne grundlæggende opdeling.

(14)

Den markedsundersøgelse, der er gennemført i forbindelse med transaktionen, ser i øvrigt ud til at bekræfte, at der ikke er grund til at opdele markedet på basis af de forskellige distributionsformer for betalings-tv (kabel, satellit, DSL, jordbaseret net), fordi de forskellige platforme i stigende grad udbyder det samme indhold. I den foreliggende sag er det ikke nødvendigt at tage stilling til, om de nye tv-distributionstjenester via mobiltelefonplatformen udgør et særskilt marked, fordi SFR allerede inden fusionen var mobiltelefonudbyder, og da Télé 2’s mobiltelefoniaktiviteter ikke er berørt af transaktionen.

(15)

I overensstemmelse med sin faste beslutningspraksis går Kommissionen ud fra, at der med hensyn til alle de ovenfor afgrænsede markeder er tale om et nationalt marked. Med hensyn til erhvervelse af indhold (rettigheder eller programmer) sker forhandlinger mellem udbyder og aftager på nationalt grundlag (hvad enten der er tale om rettigheder til nationalt eller udenlandsk indhold). Med hensyn til markedet for distribution af betalings-tv bemærkes det, at de forskellige distributionsformer dækker hele det nationale territorium (satellit) eller gradvis skal dække det hele eller en stor del af dette område (TNT, DSL og kabel). Det bemærkes endelig, at betalings-tv-distributørerne har en ensartet prispolitik for hele området.

(16)

Inden transaktionen var Vivendi-gruppen direkte aktiv på markedet for distribution af betalings-tv i Frankrig via satellit og jordbaserede net. Vivendis kanalpakker udbydes ligeledes via DSL. Da Vivendi ikke rådede over DSL-infrastruktur inden fusionen, har selskabet været nødt til at benytte DSL-operatørnettet for at distribuere sine kanalpakker. DSL-operatørerne varetager imidlertid kun transporten af Vivendis kanalpakker og ikke distributionen heraf, da Vivendi bevarer den direkte kommercielle forbindelse med sine abonnenter.

(17)

DSL-operatørerne som f.eks. Télé 2 intervenerer derfor udelukkende som distributører på betalings-tv-markedet af deres »egne« pakker; det vil sige pakker bestående af de tv-programmer og –tjenester, som de selv har erhvervet senderettigheder til hos producenterne, og som de bagefter udbyder direkte til slutbrugerne. Disse pakker sælges som såkaldte »multiple play«-udbud og omfatter ligeledes teletjenester (telefoni og/eller højhastighedsinternetadgang).

(18)

DSL- og TNT-platformene (jordbaseret digital-tv) er de mest dynamiske distributionsformer og de vigtigste vækstfaktorer på det franske marked for betalings-tv, medens væksten på satellit- og kabelområdet målt i abonnenttal har været mere beskeden. Under hensyntagen til den forventede stigning i den andel af den franske befolkning, der råder over DSL-forbindelse inden for de kommende år, forventes der automatisk også en kraftig stigning i antallet af abonnenter, der benytter DSL-udbydernes multiple play-udbud.

(19)

Den dynamiske udvikling på DSL-området skyldes, at DSL har visse komparative fordele i forhold til de andre platforme:

(20)

Markedsundersøgelsen har dog vist, at DSL-operatørernes egne programpakker i øjeblikket kun udøver et mindre konkurrencepres på Vivendi-gruppens udbud, fordi de ikke kan få adgang til et attraktivt tv-indhold. Denne begrænsning er en direkte følge af de eksklusivaftaler, som Vivendi har indgået med næsten alle de mest attraktive og kendte programproducenter i Frankrig, både producenter inden for og uden for gruppen.

(21)

På basis af oplysningerne fra markedsundersøgelsens anden fase anslår Kommissionen, at Vivendis markedsandel målt i abonnenter ligger på mellem [60-70] %. Vivendis markedsandel beregnet efter omsætning ligger under alle omstændigheder betydeligt over andelen målt efter abonnenter som følge af salgsprisen på dets tv-udbud sammenlignet med konkurrenternes priser.

(22)

Télé 2 har en meget lille markedsandel på under 1 %. Ifølge de oplysninger, der er fremlagt af anmelderen for 2006, tegnede Télé 2 sig for under 2 % af nettotilgangen på hele markedet.

(23)

Selv om Télé 2’s lille markedsandel skyldes, at selskabet kom relativt sent ind på markedet for betalings-tv (juni 2006), ser det ikke ud til, at dette selskab kommer til at spille nogen særlig rolle på dette marked og vil ikke gøre det i en forudseelig fremtid. Ifølge de faktuelle oplysninger, der er fremlagt af den anmeldende part og de tredjeparter, der er udspurgt som led i markedsundersøgelsen, er Télé 2’s aktuelle markedsandel stort set repræsentativ for det konkurrencepres, som selskabet udøver og forventes at udøve på markedet. Det fremgår af markedsundersøgelsen, at Télé 2 ikke har nogen særlig fordel i forhold til de øvrige DSL-operatører, og at selskabet derfor ikke — uden den foreliggende transaktion — forventedes at vokse hurtigere end markedsgennemsnittet.

(24)

Markedsundersøgelsen viste imidlertid, at Télé 2 hurtigt ville kunne styrke sin position betydeligt på markedet for distribution af betalings-tv, hvis Vivendi gav selskabet særbehandling, hvad angår adgang til tv-indhold.

(25)

Undersøgelsens anden fase, som bekræftede den alvorlige tvivl, der blev givet udtryk for i beslutningen om at indlede proceduren, viste klart, at Vivendis incitament til fortsat ikke at favorisere visse DSL-operatører med hensyn til adgang til indhold (kanaler og tv-programmer) forsvinder eller bliver væsentligt begrænset efter transaktionen. Så snart Vivendi fungerer som fuldgyldig DSL-operatør, bortfalder selskabets incitament til ikke at diskriminere mellem DSL-operatører. Vivendi vil have interesse i at favorisere SFR/Télé 2 for at få størst mulig del i DSL-segmentets vækst på markedet for distribution af betalings-tv.

(26)

På grund af den dominerende stilling, som Vivendi har på rettigheds- og producentmarkedet, vil Vivendi i høj grad kunne styrke SFR/Télé 2’s egen pakke ved at stille et attraktivt og/eller differentieret indhold (kanaler og tv-rettigheder) til rådighed, som ikke er tilgængeligt for de andre DSL-operatører, eller er det på mindre favorable vilkår end dem, der tilbydes SFR/Télé 2. I det omfang, hvor telekomponenten (telefoni og internet) i DSL-operatørernes multiple- play-udbud er relativt standardiseret, vil en sådan styrkelse af tv-komponenten i Télé 2’s multiple play-udbud medføre, at Télé 2 adskiller sig betydeligt fra konkurrenterne, og at dets udbud bliver væsentligt mere attraktivt.

(27)

Gennem en sådan diskriminerende praksis bliver Télé 2’s udbud betydeligt mere attraktivt (og hermed øges dets abonnentgrundlag), uden at de konkurrerende DSL-operatører reelt har mulighed for at få adgang til tilsvarende indhold. DSL-operatørernes stilling på markedet for distribution af betalings-tv vil derfor blive betydeligt svækket, hvilket samtidig bevirker, at deres stilling som potentielle købere af distributionsrettigheder til kanaler eller senderettigheder til tv-programmer svækkes. Vivendis forhandlingsposition på rettigheds- og producentmarkedet vil blive væsentligt styrket gennem udvidelsen af dets abonnementsgrundlag.

(28)

Det konkluderes, at transaktionen, således som den oprindeligt var forslået, medfører, at der er risiko for, at det konkurrencepres, der udøves af DSL-operatørerne på markedet for distribution af betalings-tv svækkes, selv om det allerede er svækket på grund af den dominerende stilling, som Vivendi allerede har på markedet for betalings-tv i Frankrig. Svækkelsen af den potentielle konkurrence fra DSL-operatørerne på distributionsmarkedet bevirker, at den meget stærke position, som Vivendi har på rettigheds- og producentmarkedet, forstærkes i tilsvarende grad.

(29)

For at afhjælpe risikoen for, at konkurrencen begrænses som ovenfor anført, afgav SFR og Vivendi en række tilsagn den 13. juni 2007. Disse tilsagn vedrører primært betingelserne for adgang til tre typer indhold: kanaler (tilsagn 1 og 2), kanalpakker og mini-kanalpakker (tilsagn 3) og VoD-rettigheder (tilsagn 4).

(30)

Tilsagnene vedrører tre kategorier af kanaler:

(31)

Formålet med tilsagn 1 er at sikre, at Vivendi ikke indrømmer SFR/Télé 2 mere favorable betingelser end andre DSL-operatører, hvad angår de programmer, Vivendi producerer, eller de kanaler, for hvilke Vivendi har eller får eksklusive distributionsrettigheder til DSL. I medfør af dette tilsagn skal Vivendi tilbyde DSL-operatører de kanaler, der distribueres af SFR/Télé 2, på normale markedsvilkår, som ikke må være mindre favorable end dem, der indrømmes SFR/Télé 2.

(32)

Tilsagn 1 berører ikke de kanaler, der er omhandlet i punkt 21 i de tilsagn, som Vivendi og Groupe Canal Plus har afgivet over for det franske økonomiministerium som led i fusionen mellem Canal Satellite/TPS. Fortolkningen af dette tilsagn blev præciseret af SFR og Vivendi, som i brev af 13. juni 2007 bekræftede, at det gjorde det muligt at udelukke enhver risiko for positiv diskrimination til fordel for SFR/Télé 2, hvad angår adgang til disse syv kanaler.

(33)

Tilsagn 2 forbyder SFR/Télé 2 at erhverve eller udnytte eksklusive distributionsrettigheder til DSL. Betydningen af dette tilsagn er en følge af, at kanalerne i kategori 3 er de eneste, der er disponible for de DSL-operatører, som ønsker at differentiere sig fra Vivendis udbud ved at udvikle deres egne tv-udbud uafhængigt af Vivendi. Efter gennemførelsen af den omhandlede fusion ville SFR/Télé 2 nemlig — på grund af Vivendis stærke position — have været i stand til at erhverve eneret til distribution af disse kanaler via DSL.

(34)

Tilsagn 2 indeholder en kontrolklausul, som giver Kommissionen mulighed for at gennemføre en forudgående kontrol i tilfælde af, at SFR/Télé 2 eventuelt erhverver eksklusive DSL-rettigheder over kanaler i kategori 3 og således sikrer, at erhvervelsen af ovennævnte rettigheder ikke forhindrer de øvrige DSL-operatører i at udvikle deres egne tv-tilbud uafhængigt af Vivendi.

(35)

Tilsagn 3 forbyder Vivendi at favorisere SFR/Télé 2’s abonnenter i adgangen til de kanalpakker, selskabet udbyder, dvs. Canal Le Bouquet (som i øjeblikket omfatter fire premium-kanaler, hovedsagelig sport og førstegangsvisning af spillefilm) og Canal Satellite- og TPS-pakkerne, som på forskellig vis omfatter snesevis af temakanaler (ungdom, information, opdagelse, andengangsvisning af spillefilm osv.). Canal+Le Bouquet og Canal Satellite- og TPS-pakkerne udgør »premium«-betalings-tv-udbuddet i Frankrig, hvortil der på det franske marked ikke findes noget direkte alternativ. De er derfor et vigtigt supplement for abonnenterne af de multiple play-udbud, der kommer fra de DSL-operatører, som gerne vil have adgang til et bredt betalings-tv-udbud.

(36)

Tilsagn 3 gælder ligeledes for de PPV-tjenester, som Vivendi formidler eller eventuelt vil formidle. Det gælder derfor især tjenesten PPV Foot, som distribuerer meget populære sportsprogrammer (som dermed er vigtige for erhvervelse af nye abonnenter), og som bidrager til differentiering af udbuddet.

(37)

Tilsagn 4 forbyder Vivendi og SFR at opkøbe eksklusive VoD-rettigheder til de nyeste amerikanske og franske spillefilm. Formålet hermed er at give DSL-operatører, der konkurrerer med SFR/Télé 2, mulighed for at få adgang til VoD-rettigheder til de nyeste amerikanske og franske spillefilm, hvis indhold i vidt omfang bidrager til at differentiere udbuddet at betalings-tv. Der er fastsat en kontrolklausul i tilfælde af, at det konstateres, at Vivendis konkurrenter som led i udviklingen på markedet skulle erhverve eksklusive VoD-rettigheder.

(38)

Bestemmelserne om anvendelse og opfølgning af tilsagnene giver mulighed for at sikre en effektiv opfølgning og kontrol af tilsagnene og hermed garantere, at de er effektive. Der er specielt fastsat en hurtig procedure for bilæggelse af uoverensstemmelser (voldgiftsret).

(39)

Tilsagnene gælder i fem år. Denne periode forekommer tilstrækkelig i betragtning af den dynamiske udvikling på markedet som følge af den nye teknologi. Denne femårsperiode har desuden den fordel, at de afgivne tilsagn gælder lige så længe som de tilsagn, der er afgivet over for de franske konkurrencemyndigheder i forbindelse med fusionen mellem Canal Satellite/TPS.

(40)

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at de tilsagn, der er afgivet af SFR og Vivendi, er af en sådan art, at de, når de er gennemført, vil kunne fjerne de konkurrencemæssige problemer, som den anmeldte transaktion gav anledning til på markedet for betalings-tv i Frankrig.

(41)

Med forbehold af, at SFR og Vivendi fuldt ud overholder de afgivne tilsagn, kan det konkluderes, at den planlagte transaktion ikke medfører nogen betydelig begrænsning af den effektive konkurrence på fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf. Den anmeldte fusion, med de tilsagn, der er afgivet af SFR og Vivendi, erklæres derfor forenelig med fællesmarkedet og EØS i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, artikel 8, stk. 2, og artikel 10, stk. 2, i fusionsforordningen samt med artikel 57 i EØS-aftalen.