8.3.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 68/1

(1)

Rådet indførte ved forordning (EF) nr. 2597/1999 (3) en endelig udligningstold på importen af polyethylenterephthalatfolie (i det følgende benævnt »PET-folie«) henhørende under KN-kode ex 3920 62 19 og ex 3920 62 90 og med oprindelse i Indien (i det følgende benævnt »de endelige udligningsforanstaltninger«). Foranstaltningerne blev indført i form af en værditold på mellem 3,8 % og 19,1 % på importen af varer fra individuelt nævnte eksportører og en resttold på 19,1 % på importen af varer fra alle andre selskaber.

(2)

Rådet indførte ved forordning (EF) nr. 1676/2001 (4) en endelig antidumpingtold på importen af PET-folie med oprindelse i bl.a. Indien. Foranstaltningerne blev indført i form af en værditold på mellem 0 % og 62,6 % på importen af PET-folie med oprindelse i Indien (i det følgende benævnt »de endelige antidumpingforanstaltninger«), bortset fra importen af varer fra fem indiske selskaber (Ester Industries Limited (i det følgende benævnt »Ester«), Flex Industries Limited (i det følgende benævnt »Flex«), Garware Polyester Limited (i det følgende benævnt »Garware«), MTZ Polyfilms Limited (i det følgende benævnt »MTZ«) og Polyplex Corporation Limited (i det følgende benævnt »Polyplex«)), hvis tilsagn var blevet godtaget ved Kommissionens afgørelse 2001/645/EF (5) om godtagelse af tilsagn afgivet i forbindelse med antidumpingproceduren vedrørende importen af polyethylenterephthalatfolie med oprindelse i bl.a. Indien.

(3)

Rådet udvidede ved forordning (EF) nr. 1975/2004 og (EF) nr. 1976/2004 de endelige udlignings- og antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af PET-folie med oprindelse i Indien til også at omfatte importen af samme varer afsendt fra Brasilien og Israel, uanset om varerne er angivet med oprindelse i Brasilien eller Israel eller ej.

(4)

Kommissionen indledte den 4. januar 2005 (6) en delvis interimsundersøgelse af forordning (EF) nr. 1676/2001, begrænset til en undersøgelse af de endelige antidumpingforanstaltningers niveau. Undersøgelsen er blevet afsluttet ved Rådets forordning (EF) nr. 366/2006 (7), som ændrede de endelige antidumpingforanstaltningers niveau.

(5)

Kommissionen indledte den 10. december 2004 (8) en udløbsundersøgelse af de endelige udligningsforanstaltninger. Undersøgelsen er blevet afsluttet ved Rådets forordning (EF) nr. 367/2006 (9), som videreførte de endelige udligningsforanstaltninger.

(6)

I 2002 blev en anmodning om en delvis interimsundersøgelse, begrænset til en undersøgelse af udligningsforanstaltningernes form for et bestemt selskab, indgivet af »Polyplex«, en indisk eksporterende producent, fra hvem der allerede var blevet godtaget et tilsagn ved afgørelse 2001/645/EF i forbindelse med de gældende antidumpingforanstaltninger. Polyplex afgav oplysninger, som viste, at et tilsagn af samme slags ville afhjælpe de skadelige virkninger af subsidiering, og at det kunne overvåges. Det var derfor berettiget at foretage en fornyet undersøgelse af udligningsforanstaltningernes form.

(7)

I oktober 2003 blev en anmodning om en delvis interimsundersøgelse, begrænset til en undersøgelse af antidumpingforanstaltningernes form, indgivet af følgende EF-producenter: Du Pont Teijin Films, Mitsubishi Polyester Film GmbH og Nuroll SpA (i det følgende benævnt »klagerne«). Klagerne tegner sig for en væsentlig del af produktionen i Fællesskabet af PET-folie. Toray Plastics Europe meddelte, at selskabet støttede anmodningen, selv om det ikke formelt var en af klagerne.

(8)

Klagerne hævdede, at foranstaltningerne i den pågældende form (dvs. de eksisterende tilsagn som godtaget ved afgørelse 2001/645/EF) ikke længere effektivt kunne afhjælpe skadelig dumping. De hævdede, at det vareudvalg, der sælges af de berørte eksportører, havde udviklet sig siden godtagelsen af de eksisterende tilsagn, som er baseret på mindsteimportpriser, og nu navnlig omfattede flere teknisk set sofistikerede former for folie, således at de mindstepriser, som nogle varer kan kategoriseres under, ikke længere afspejler deres reelle værdi, og foranstaltningerne således ikke længere var hensigtsmæssige i betragtning af den nye teknologiske udvikling. Det hævdedes derfor, at tilsagnene ikke længere var egnet til at afhjælpe de skadelige virkninger af dumping.

(9)

Kommissionen offentliggjorde den 28. juni 2002 i Den Europæiske Unions Tidende  (10) en meddelelse om indledning af en delvis interimsundersøgelse af antisubsidieforanstaltningerne, begrænset til en undersøgelse af, om det var muligt at godtage et tilsagn afgivet af den indiske eksporterende producent Polyplex i henhold til artikel 19 i antisubsidiegrundforordningen.

(10)

Da en delvis interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningernes form (dvs. de eksisterende tilsagn) blev indledt i november 2003 som nævnt i betragtning 12 og 13, blev spørgsmålet om det var muligt at godtage Polyplex' tilbud om et tilsagn holdt åbent, således at begge undersøgelser kunne afsluttes på samme tid. Kommissionen underrettede officielt Polyplex om, hvad den havde til hensigt at gøre. Klageren fremsatte ikke bemærkninger til dette.

(11)

Kommissionen offentliggjorde den 22. november 2003 i Den Europæiske Unions Tidende  (11) en meddelelse om indledning af en delvis interimsundersøgelse i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i antidumpinggrundforordningen.

(12)

Undersøgelsen var begrænset til en undersøgelse af formen af foranstaltningerne vedrørende de fem indiske eksporterende producenter, hvis tilsagn var blevet godtaget. Undersøgelsen omfattede perioden fra den 1. oktober 2002 til den 30. september 2003 (i det følgende benævnt »den nuværende undersøgelsesperiode«).

(13)

Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter, repræsentanterne for eksportlandet og EF-producenterne om indledningen af undersøgelsen. Interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen.

(14)

For at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse, sendte Kommissionen spørgeskemaer til de berørte eksporterende producenter, som alle samarbejdede og besvarede spørgeskemaet. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende eksporterende producenter i Indien:

(15)

Den pågældende vare er som defineret i den oprindelige undersøgelse polyethylenterephthalatfolie (i det følgende benævnt »PET-folie«) med oprindelse i Indien, som almindeligvis angives under KN-kode ex 3920 62 19 og ex 3920 62 90.

(16)

PET-folie har særlige fysiske, kemiske og tekniske egenskaber, som bl.a. omfatter tykkelse, belægningsegenskaber, overfladebehandling og mekaniske egenskaber, som er bestemmende for de forskellige typer af PET-folie gennem forskellige behandlinger af grundfolien enten under eller efter produktionsprocessen, herunder også koronabehandling, metallisering eller kemisk belægning. Varen fremtræder derfor i mange forskellige former eller typer. I betragtning af det store antal forskellige former (varetyper) og med henblik på at lette overvågningen af tilsagnene blev varerne grupperet i forskellige kategorier (grupper) baseret på tekniske egenskaber. Disse grupper tjente som grundlag for fastsættelsen af mindsteimportpriserne i tilsagnene. I den oprindelige undersøgelse varierede antallet af mindsteimportpriser fastlagt på grundlag af disse grupper fra 10 til 32 pr. eksportør.

(17)

Som led i den nuværende fornyede undersøgelse blev der foretaget en sammenligning inden for grupperne af blandingen af modeltyper og af prissvingningerne mellem den undersøgelsesperiode, der anvendtes i forbindelse med den oprindelige undersøgelse (i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelsesperiode«), og den nuværende undersøgelsesperiode.

(18)

Analysen viste, at der, siden tilsagnene blev godtaget, er sket en ændring af blandingen af de modeltyper, som sælges i bestemte varegrupper. Disse ændringer har været meget betydelige i forbindelse med flere undersøgte selskaber og i en sådan grad, at det for nogle grupper betyder, at de fleste af de vareformer, der eksporteredes til Fællesskabet i undersøgelsesperioden, ikke længere svarer til de varer, der eksporteredes i den oprindelige undersøgelsesperiode. Eksempler på ændringer, som blev noteret inden for grupperne, var opgivelse af varer af lavere værdi, tilføjelse af nye varer af tilsyneladende højere værdi og undertiden en kombination af begge dele.

(19)

Analysen viste også, at prisafvigelsen (udvalget af produktværdier) for visse varegrupper inden for gruppen har ændret sig meget, siden tilsagnene blev godtaget. Det bør også noteres, at der er sket en betydelig ændring i salgsmønstret mellem de forskellige varegrupper, efter at tilsagnene er blevet godtaget. Navnlig lader det til, at der har været en tendens til at koncentrere salget på grupper med en lavere mindstepris.

(20)

Da mindsteimportpriserne og tilsagnene er blevet fastlagt på grundlag af blandingen af modeltyper og deres tilsvarende værdier inden for varegrupperne i den oprindelige undersøgelsesperiode, er det klart, at de ændringer, der konstateredes i forbindelse med den nuværende blanding af produkter og værdier inden for disse varegrupper har bevirket, at de pågældende specifikke mindsteimportpriser og følgelig tilsagnene ikke længere kan modvirke de skadelige virkninger af dumping.

(21)

Hvad angår den fornyede undersøgelse, der er begrænset til en undersøgelse af, om det er muligt at godtage et tilsagn afgivet af Polyplex, viste analysen, at det pågældende selskabs struktur ville gøre overvågningen af et tilsagn meget kompliceret og således bevirke, at et tilsagn ikke er en egnet form for effektiv udligningsforanstaltning. Komplikationerne skyldes, at den pågældende vare også fremstilles af et selskab i et tredjeland (Thailand), der er forretningsmæssigt forbundet med Polyplex, hvilket skaber risiko for krydskompensation med priser, hvis selskabet i Thailand også ville eksportere den pågældende vare til Fællesskabet. Det ville blive alt for vanskeligt at overvåge og håndhæve tilsagnet for at sikre, at det fungerer korrekt.

(22)

Tilsagnene giver, som de er med mindsteimportpriser baseret på varegrupper, eksportørerne stor fleksibilitet til at ændre de tekniske egenskaber ved varer inden for gruppen. Den pågældende vare omfatter talrige og stadig nye differentierede træk, som i vid udstrækning er bestemmende for salgsprisen. Ændringer af disse træk påvirker derfor priserne i betydelig grad. Den eneste mulige måde at gøre grupperne mere ensartede på med hensyn til fysiske egenskaber og priser vil være at opdele grupperne i undergrupper. Konsekvensen vil imidlertid være en mangfoldighed af grupper, som vil gøre overvågning umulig og navnlig gøre det vanskeligt for toldmyndighederne at se forskellen mellem varetyper og varernes tarifering efter gruppe ved import. Antallet af grupper pr. selskab kunne også stige med en faktor på 5 til 11 sammenlignet med grupperne i tilsagnene, hvis flere egenskaber ved de forskellige varetyper bliver taget i betragtning for at nå frem til en mere nøjagtig tarifering. For øjeblikket falder varetyperne allerede ind under mere end flere hundrede detaljerede grupper, hvilket gør tilsagn uanvendelige. Antallet kunne endog stige med yderligere udvikling af varernes egenskaber.

(23)

For visse selskaber, der er omfattet af den fornyede undersøgelse, har de modeltyper, der sælges under en bestemt varegruppe, ikke ændret sig meget, siden tilsagnene blev godtaget. Men en eventuel stigning i antallet af varegrupper som følge af yderligere udvikling inden for varegrupperne som nævnt i betragtning 22 kunne forekomme på et senere tidspunkt og i forbindelse med alle eksporterende producenter.

(24)

Konklusionen er derfor, at varegrupperne bør være meget mere ensartede med hensyn til fysiske egenskaber og priser, hvis det skal være muligt at overvåge tilsagnene effektivt. Disse egenskaber bør være stabile, så længe tilsagnet er gyldigt. Undersøgelsen har bekræftet, at dette ikke har været tilfældet i forbindelse med PET-folie.

(25)

På grundlag af ovenstående kendsgerninger og betragtninger fastslås det, at tilsagn ikke er egnet til at modvirke de skadelige virkninger af dumping, da de både frembyder store vanskeligheder i forbindelse med overvågning og håndhævelse og uacceptable risici. Under disse omstændigheder bør de tilsagn, der er godtaget fra de fem indiske producenter, der er omfattet af undersøgelsen af antidumpingforanstaltningernes form, trækkes tilbage.

(26)

Alle berørte parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det blev besluttet at trække de eksisterende tilsagn tilbage, og fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger.

(27)

Efter fremlæggelsen af oplysninger oplyste flere parter, at de fandt, at der ikke var vanskeligheder forbundet med at overvåge eller håndhæve tilsagnene, og at der derfor ikke var risici forbundet med den pågældende form for foranstaltninger. Mange af de eksporterende producenter oplyste desuden, at man ikke havde misligholdt deres tilsagn. En af de berørte eksporterende producenter fremførte, at de ikke havde indført nye modeller i EU i tidsrummet mellem afgivelsen af det eksisterende tilsagn og den nuværende undersøgelsesperiode, selv om der i indledningsmeddelelsen henvises til betydningen af at udvikle nye modeltyper.

(28)

Hvad de tekniske aspekter angår, bevirker det store antal af varianter af dette produkt sammenholdt med mulighederne for produktudvikling, at varen ikke er egnet til at være omfattet af tilsagn, da produktudviklingen kræver en konstant ajourføring af mindsteimportpriserne, hvilket ikke kan lade sig gøre (jf. betragtning 22). I den forbindelse erindres det, at det i artikel 8, stk. 3, i grundforordningen hedder, at afgivne tilsagn ikke nødvendigvis skal godtages, hvis det ikke er muligt at gennemføre dem i praksis, f.eks. hvis antallet af nuværende eller potentielle eksportører er for stort, eller af andre grunde. Med hensyn til eksportørernes påstand om, at de ikke har overtrådt betingelserne i tilsagnene, er der ikke noget, som tyder på, at de blev overtrådt. Beslutningen om at trække tilsagnene tilbage er baseret på beviser indsamlet i løbet af undersøgelsen, som viser, at ændringer i blandingen af varer bevirker, at tilsagn ikke er en egnet form for foranstaltninger, og at en overvågning af salget af denne vare ikke passer til aftaler om tilsagn (jf. betragtning 18, 19, 20 og 22). Endelig viste undersøgelsen, at folie, der afviger fra den blanding af varer, som mindsteimportpriserne var baseret på, nu sælges i stort omfang i Fællesskabet i henhold til aftalerne om tilsagn, og at der er mulighed for, at antallet og varieteten af produkter kunne blive større. Den markedssituation, som tilsagnene blev fastsat på grundlag af, er således ikke længere repræsentativ i den nuværende fornyede undersøgelse med hensyn til de solgte varer, og tilsagn med mindsteimportpriser er derfor ikke længere en egnet form for foranstaltning.

(29)

At en eksporterende producent endnu ikke havde indført nye modeltyper, ændrer ikke det forhold, at det blev fastslået, at tilsagnene vedrørende den pågældende vare ikke er en egnet form for foranstaltning, og at det ikke er muligt at overvåge dem som angivet i betragtning 28.

(30)

Flere eksporterende producenter henviste desuden til artikel 15 i aftalen om anvendelsen af artikel VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel 1994 (GATT) (i det følgende benævnt »WTO-antidumpingaftalen«) og kravene i denne om, at de udviklede lande skal bistå udviklingslandene, og fremførte, at de eksporterende producenter burde få lejlighed til at afgive nye tilsagnsaftaler. Det blev antydet, at tilbagetrækningen af tilsagnene skulle være foretaget af spekulationsmæssige og ikke-materielle årsager, hvilket gik imod ånden i artikel 15 i WTO-antidumpingaftalen, og at tilbagetrækningen af tilsagnene var en overtrædelse af proportionalitetsprincippet.

(31)

Artikel 15 i WTO-antidumpingaftalen henviser til nødvendigheden af at søge konstruktive midler, inden der anvendes antidumpingtold. De eksisterende tilsagn blev godtaget i ønsket om at finde en konstruktiv løsning mod skadelig dumping. Det bør imidlertid erindres, at det hedder i artikel 8.3 i WTO-antidumpingaftalen, at afgivne tilsagn ikke nødvendigvis skal godtages, hvis myndighederne anser det for umuligt at gennemføre dem, f.eks. hvis antallet af nuværende eller potentielle eksportører er for stort, eller af andre grunde. Tilsagnene blev ikke trukket tilbage af spekulationsmæssige årsager, men fordi undersøgelsen viste, at de varer, som de indiske producenter gik med til at anvende som grundlag for fastsættelsen af tilsagnspriserne (mindsteimportpriserne), i vid udstrækning afviger fra de varer, der nu sælges i Fællesskabet. Tilbagetrækningen af tilsagnene er derfor ikke ude af proportioner, men en velovervejet reaktion på en markedsudvikling, som de eksporterende producenter selv har været med til at skabe.

(32)

Konklusionerne af den fornyede undersøgelse af antidumpingforanstaltningernes form, nemlig at tilsagn ikke er egnet til at modvirke de skadelige virkninger af dumping, da de både frembyder store vanskeligheder i forbindelse med overvågning og håndhævelse og uacceptable risici, gælder også hvad angår udligningsforanstaltninger. Det blev også fastslået, at Polyplex-gruppens selskabsstruktur ville give vanskeligheder i forbindelse med overvågning og håndhævelse af et tilsagn. Det fastslås derfor, at det ikke er muligt at anvende tilsagnet i praksis som omhandlet i artikel 8, stk. 3, i antisubsidiegrundforordningen.

(33)

På baggrund af ovenstående var konklusionen, at den fornyede undersøgelse af antisubsidieforanstaltningernes form, som var begrænset til en undersøgelse af, om det var muligt at godtage det tilsagn, der er afgivet af Polyplex, bør afsluttes og det pågældende tilsagn ikke godtages, da de betingelser, der er fastsat i artikel 13, stk. 1, i antisubsidiegrundforordningen vedrørende godtagelse af et tilsagn, ikke er opfyldt.

(34)

Den berørte part er blevet underrettet om årsagerne til, at det afgivne tilsagn ikke kunne godtages —