27.8.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 223/1

(1)

Den 28. maj 2004 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse (»indledningsmeddelelsen«) i Den Europæiske Unions Tidende (2) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Fællesskabet af kornorienterede fladvalsede produkter af silicium-elektrisk stål med oprindelse i USA og Rusland og om indledning af en interimsundersøgelse af antidumpingtolden på importen af visse kornorienterede elektriske plader af bredde 500 mm og derover med oprindelse i Rusland.

(2)

Antidumpingproceduren blev indledt på grundlag af en klage indgivet den 13. april 2004 af Foreningen af Europæiske Stålproducenter (»Eurofer« eller »klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for en betydelig del (i dette tilfælde over 90 %) af den samlede produktion i Fællesskabet af kornorienterede fladvalsede produkter af silicium-elektrisk stål. Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted i forbindelse med nævnte vare, og at der forvoldtes væsentlig skade som følge heraf, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

(3)

Interimsundersøgelsen blev indledt af Kommissionen på eget initiativ i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, for at muliggøre en eventuel nødvendig ændring eller ophævelse af de endelige antidumpingforanstaltninger mod importen fra Rusland af kornorienterede elektriske plader af bredde over 500 mm, der indførtes ved Rådets forordning (EF) nr. 151/2003 (3). Der kan blive behov for en ændring eller ophævelse, fordi de varer, mod hvilke der indførtes foranstaltninger ved forordning (EF) nr. 151/2003, er blandt de varer, der er omfattet af proceduren vedrørende importen til Fællesskabet af kornorienterede fladvalsede produkter af silicium-elektrisk stål med oprindelse i USA og Rusland.

(4)

Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter i Rusland og USA, de importører, forhandlere og brugere, som den vidste var berørt af sagen, samt repræsentanterne for de pågældende eksportlande og de klagende fællesskabsproducenter om indledningen af proceduren. De interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(5)

De eksporterende producenter i Rusland og USA samt producenter, importører, forhandlere og brugere i Fællesskabet tilkendegav deres synspunkter skriftligt. Alle parter, der anmodede herom inden for ovennævnte frist, og som angav, at der var særlige grunde til, at de burde høres, fik mulighed for at blive hørt mundtligt.

(6)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, som den vidste var berørt, og til alle andre selskaber, der gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(7)

Der blev modtaget besvarelser fra en amerikansk eksporterende producent og dets datterselskaber i Fællesskabet samt fra to russiske eksporterende producenter og deres datterselskaber i Fællesskabet. Der blev også modtaget besvarelser fra fire producenter i Fællesskabet, fra 16 brugere og fra en importør, der ikke var forretningsmæssigt forbundet med nogen eksporterende producent i de pågældende lande.

(8)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at træffe en foreløbig afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Fællesskabets interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende selskaber:

Producenter i Fællesskabet

Brugere i Fællesskabet

Eksporterende producenter i Rusland

Eksporterende producenter i USA

Forretningsmæssigt forbundne importører i Fællesskabet

Forretningsmæssigt forbundne importører uden for Fællesskabet

(9)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. april 2003 til 31. marts 2004 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af spørgsmålet om skade omfattede perioden fra 1. januar 2000 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(10)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 151/2003 blev der indført endelig antidumpingtold på importen fra Rusland af kornorienterede elektriske plader af bredde over 500 mm (»store kornorienterede elektriske plader«) efter en undersøgelse, der var indledt i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2. Ved denne forordning blev der fastsat en antidumpingtold på 14,7 % for importen fra VIZ Stal og på 40,1 % for importen fra NLMK, idet sidstnævnte sats samtidig var resttolden for importen af disse varer fra andre selskaber i Rusland.

(11)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1000/2004 (4) blev der i forbindelse med antidumpingproceduren vedrørende importen af store kornorienterede elektriske plader med oprindelse i Rusland godtaget tilsagn fra NLMK og Viz Stal og de dermed forretningsmæssigt forbundne salgsselskaber for en periode på seks måneder indtil den 20. november 2004. Disse tilsagn skulle muliggøre en midlertidig tilpasning af antidumpingforanstaltningerne, der blev udvidet til at omfatte importen til de 10 nye medlemsstater efter udvidelsen af Den Europæiske Union den 1. maj 2004. Formålet var at undgå en pludselig og for negativ virkning for importørerne og brugerne som følge af, at de udvidede foranstaltninger pludselig blev anvendt i fuldt omfang i disse 10 lande. Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1995/2004 (5) blev der godtaget tilsagn for yderligere en periode på seks måneder indtil den 20. maj 2005, fordi betingelserne for en sådan godtagelse stadig blev anset for opfyldt.

(12)

I betragtning af behovet for yderligere at analysere visse aspekter af undersøgelsen og også på grund af forbindelsen med den i betragtning (3) nævnte interimsundersøgelse blev det besluttet at fortsætte undersøgelsen uden at indføre midlertidige foranstaltninger.

(13)

Ikke desto mindre blev alle interesserede parter underrettet om de foreløbige resultater af undersøgelsen og blev indrømmet en periode, hvori de kunne fremsætte bemærkninger til disse resultater. De bemærkninger, som parterne havde fremsat, blev taget i betragtning, og relevante påstande blev behandlet og undersøgelsesresultaterne ændret, hvor det var nøvendigt.

(14)

Den pågældende vare er kornorienterede fladvalsede produkter af silicium-elektrisk stål (»store kornorienterede elektriske plader«) af alle bredder, angivet under KN-kode 7225 11 00 (af bredde 600 mm og derover) og 7226 11 00 (af bredde under 600 mm). Disse KN-koder angives kun til orientering.

(15)

Store kornorienterede elektriske plader fremstilles af varmtvalsede bredbånd af siliciumlegeret stål af forskellig tykkelse, hvis kornstruktur er blevet ensrettet for at opnå en høj magnetisk ledeevne. Manglende effektivitet med hensyn til denne ledeevne kaldes »kernetab« og er den vigtigste indikator for varens kvalitet. Markedet er typisk opdelt i kvaliteter med »høj permeabilitet« eller høj ledeevne og standardkvaliteter. Ved høj permeabilitet er det muligt at opnå lavere kernetab for enhver given pladetykkelse. Hvis det er nødvendigt, udskæres de kornorienterede stålplader derefter i bestemte bredder efter kundernes anvisninger. Denne proces kaldes langskæring. Den pågældende vare anvendes af producenter af elektromagnetiske apparater og transformere, der bruges af kraftværker og eldistributører.

(16)

Uanset forskellene i permeabilitet, tykkelse og bredde har alle typer store kornorienterede elektriske plader samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og har i alt væsentligt samme grundlæggende anvendelsesformål.

(17)

For så vidt angår den i betragtning (3) nævnte fornyede undersøgelse af store kornorienterede elektriske plader skal det bemærkes, at det i en række tilfælde blev bemærket, at de i betragtning (10) nævnte gældende antidumpingforanstaltninger blev undgået ved at opskære bredbånd af kornorienteret elektrisk stål, før de blev eksporteret til Fællesskabet. Brugere i Fællesskabet købte ofte store kornorienterede elektriske plader og skar dem derefter op i de ønskede mål. Efter indførelsen af foranstaltninger blev pladerne udskåret af producenterne eller eksportørerne i stykker af mål ikke over 500 mm, før de blev eksporteret, således at varen ikke var omfattet af foranstaltningernes anvendelsesområde.

(18)

En eksporterende producent hævdede, at der burde skelnes mellem smalle (af dette selskab defineret som plader af en bredde under 500 mm) og store kornorienterede elektriske plader (af bredde 500 mm og derover), fordi store plader ikke kan erstattes med smalle, og fordi de to typer konkurrerer på forskellige vilkår. Argumentet om forskellige konkurrencevilkår er baseret på den iagttagelse, at de endelige brugere for at undgå omkostningerne til langskæring direkte bestiller og køber kornorienterede elektriske plader af en bredde, der nøjagtig svarer til deres behov, i stedet for at købe bånd, der er bredere end nødvendigt for deres produktion og selv stå for langskæringen, hvilket i de fleste tilfælde vil ske ved anvendelse af underleverandører, der specialiserer sig heri.

(19)

Argumentet om manglende indbyrdes udskiftelighed er baseret på, at selv om smalle kornorienterede elektriske plader kan erstattes af store plader, der derefter opskæres, er det modsatte selvfølgelig umuligt. Den pågældende eksportør henviste til antidumpingproceduren vedrørende visse typer fodtøj med overdel af tekstilmaterialer fra Kina og Indonesien  (6), hvor det blev konkluderet, at indendørs fodtøj ikke kan benyttes udendørs, og derfor bør udgøre en vare for sig.

(20)

Det blev i denne antidumpingprocedure konkluderet, at indendørs og udendørs fodtøj var forskellige varer, fordi indendørs fodtøj har anderledes grundlæggende fysiske egenskaber, der gør dem uegnede til udendørs brug. Situationen er derfor ikke den samme i den aktuelle sag, da det i forbindelse med undersøgelsen blev konkluderet, at kornorienterede elektriske plader uanset deres bredde er fremstillet af samme grundmateriale, har samme grundlæggende egenskaber og har sammenlignelige endelige anvendelsesformål. Det skal endvidere bemærkes, at selv en delvis indbyrdes udskiftelighed mellem varer er tilstrækkeligt til, at de kan betragtes som en og samme vare i forbindelse med en antidumpingprocedure, og der forekommer som nævnt i betragtning (17) indbyrdes udskiftelighed.

(21)

Det andet argument, der blev fremført af denne eksporterende producent, er baseret på den iagttagelse, at de endelige brugere foretrækker at benytte kornorienterede elektriske plader af en bredde, der opfylder de tekniske krav, de stiller i forbindelse med produktionen. Det konstateredes imidlertid, at visse endelige brugere som standardpraksis selv udskærer materialerne eller køber groft udskårne kornorienterede plader fra Rusland uden antidumpingtold og efterfølgende udskærer den importerede vare efter deres egne nøjagtige specifikationer. Desuden viser den udbredte tilstedeværelse af langskæringsselskaber og stålservicecentre i Fællesskabet, at kornorienterede elektriske plader ikke altid forlader producenternes fabrikker i de specifikke mål, som de endelige brugere har behov for. Denne eksporterende producents påstande blev derfor afvist.

(22)

Det konkluderes derfor, at alle typer af den pågældende vare anses for at være en og samme vare i forbindelse med denne antidumpingprocedure.

(23)

Den vare, der eksporteres til Fællesskabet fra Rusland og USA, og den vare, der fremstilles og sælges på Ruslands og USA's hjemmemarkeder, samt den vare, der fremstilles og sælges i Fællesskabet af fællesskabsproducenterne, fandtes at have samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål og anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(24)

For at fastsætte den normale værdi fastslog Kommissionen først for hver enkelt eksporterende producent, om dens samlede hjemmemarkedssalg af den pågældende vare var repræsentativt i forhold til dens samlede eksportsalg til Fællesskabet. I overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i grundforordningen blev hjemmemarkedssalget anset for repræsentativt, hvis den mængde, som hver eksporterende producent solgte på hjemmemarkedet, udgjorde mindst 5 % af det pågældende selskabs samlede eksportsalg til Fællesskabet.

(25)

For hver type, der solgtes af de eksporterende producenter på hjemmemarkedet og fandtes at være direkte sammenlignelige med den type af den pågældende vare, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet, blev det fastsat, hvorvidt hjemmemarkedssalget var tilstrækkeligt repræsentativt i henhold til artikel 2, stk. 2, i grundforordningen. Hjemmemarkedssalget af en bestemt type kornorienterede elektriske plader blev anset for tilstrækkeligt repræsentativt, hvis den samlede mængde af den pågældende type, der solgtes på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden, udgjorde mindst 5 % af den samlede solgte mængde af den sammenlignelige type, der eksporteredes til Fællesskabet.

(26)

Det blev derefter undersøgt, om hjemmemarkedssalget af hver varetype fra hver eksporterende producent kunne anses for at have fundet sted i normal handel (jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4), idet andelen af det rentable salg til uafhængige kunder af den pågældende type blev fastsat.

(27)

I tilfælde, hvor den mængde af en type kornorienterede elektriske plader, som blev solgt til en nettopris, der svarede til eller lå over de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde over 80 % af den samlede salgsmængde for den pågældende type, og hvor den vejede gennemsnitspris for den pågældende type svarede til eller lå over produktionsomkostningerne, beregnedes den normale værdi på grundlag af den faktiske hjemmemarkedspris, beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alle salgstransaktioner på hjemmemarkedet, der havde fundet sted i undersøgelsesperioden, uanset om disse havde været rentable eller ej. I tilfælde, hvor det rentable salg af en type kornorienterede elektriske plader udgjorde 80 % eller derunder af det samlede salg af den pågældende type, eller hvor den vejede gennemsnitspris for den pågældende type lå under produktionsomkostningerne, baseredes den normale værdi på den faktiske hjemmemarkedspris, beregnet som et vejet gennemsnit af de rentable salgstransaktioner, der involverede den pågældende type, forudsat at dette salg udgjorde 10 % eller derover af den samlede salgsmængde for den pågældende type. I tilfælde, hvor det fortjenstgivende salg af en hvilken som helst type kornorienterede elektriske plader udgjorde mindre end 10 % af det samlede salg af den pågældende type, fandt Kommissionen, at denne bestemte type solgtes i utilstrækkelige mængder til, at hjemmemarkedsprisen kunne give et passende grundlag for fastsættelsen af den normale værdi.

(28)

I tilfælde, hvor hjemmemarkedsprisen på en bestemt varetype solgt af en eksporterende producent ikke kunne benyttes til at fastsætte den normale værdi, måtte der anvendes en anden metode. I denne forbindelse benyttede Kommissionen en beregnet normal værdi. I overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i grundforordningen blev den normale værdi beregnet på grundlag af eksportørens produktionsomkostninger for de eksporterede typer (om nødvendigt justeret) plus et rimeligt beløb til dækning af salgs-, general- og administrationsomkostninger (»SG&A-omkostninger«) samt fortjeneste.

(29)

For den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent konstateredes det, at hjemmemarkedssalget af den pågældende vare ikke kunne anses for at have fundet sted i normal handel, da en betydelig del (mere end 90 % af den mængde, der solgtes på hjemmemarkedet) af dette salg skete til priser, der lå under enhedsomkostningerne. Det konstateredes endvidere, at den vejede gennemsnitlige salgspris for alle salgstransaktionerne på hjemmemarkedet lå under de vejede gennemsnitlige enhedsproduktionsomkostninger i undersøgelsesperioden.

(30)

Den eksporterende producents hjemmemarkedspriser for den pågældende vare kunne derfor ikke benyttes til at fastsætte den normale værdi. Den normale værdi måtte beregnes i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3.

(31)

Den normale værdi blev beregnet på grundlag af den eksporterende producents produktionsomkostninger plus et beløb til dækning af SG&A-omkostninger og fortjeneste. De beløb, der blev fastsat for SG&A-omkostninger og fortjeneste, var de beløb, der var relevante for den pågældende eksporterende producents produktion og salg i normal handel af samme generelle kategori af stålprodukter på hjemmemarkedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra b).

(32)

De fuldstændige produktionsomkostninger blev fastsat for hver relevant varegruppe efter stålkvalitet og tykkelse samt under hensyntagen til, hvorvidt den pågældende vare blev solgt som ubearbejdet eller udskåret bredbånd. I sidstnævnte tilfælde måtte der tages hensyn til udskæringsomkostningerne.

(33)

Eksportpriserne blev fastsat på grundlag af de priser, der betaltes eller skulle betales for den pågældende vare, der solgtes til forbrug til Fællesskabet, jf. artikel 2, stk. 8, i grundfororningen.

(34)

Den eksporterende producent solgte ikke den pågældende vare direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet. Alt salg fandt sted gennem forretningsmæssigt forbundne datterselskaber i Fællesskabet. Der er derfor blevet beregnet en eksportpris på grundlag af priserne ved videresalg til uafhængige kunder i Fællesskabet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. Der blev foretaget justeringer for alle omkostninger, som påløb mellem importen og de forretningsmæssigt forbundne importørers videresalg af varen, herunder SG&A-omkostninger, samt en rimelig fortjeneste.

(35)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen ab fabrik og på samme handelstrin blev der i form af justeringer taget hensyn til forskelle i faktorer, der hævdedes og påvistes at påvirke priserne og prissammenligneligheden, jf. artikel 2, stk. 10, i grundforordningen. Der blev foretaget justeringer for transportomkostninger, forsikring, kreditomkostninger og dermed forbundne bankgebyrer, importafgifter samt omkostninger til langskæring, hvor dette var relevant og berettiget.

(36)

Justeringen for langskæringsomkostninger var nødvendig for en korrekt sammenligning mellem kornorienterede elektriske plader importeret som bredbånd af fuld bredde og efterfølgende solgt som sådanne i Fællesskabet, plader importeret som bredbånd af fuld bredde og solgt efter langskæring i Fællesskabet og plader importeret i udskåret stand og solgt i denne tilstand eller efter yderligere beskæring i Fællesskabet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra k).

(37)

Dumpingmargenen blev i overensstemmelse med artikel 2, stk. 11, i grundforordningen fastlagt på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige normale værdi og de vejede gennemsnitlige eksportpriser pr. varetype som fastsat ovenfor.

(38)

På dette grundlag blev der fastsat følgende dumpingmargen udtrykt i procent af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet:

AK Steel Corporation, Middletown: 47,6 %.

(39)

Da Kommissionen havde kendskab til en eksportør i USA, der bevidst ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, bør restdumpingmargenen for denne ikke-samarbejdsvillige eksportør fastsættes på samme niveau som den højeste margen, der konstateredes for den samarbejdsvillige producents salg af repræsentative varetyper i Fællesskabet, nemlig 60,6 %.

(40)

Den normale værdi blev fastsat efter den generelle metode, der er beskrevet i betragtning (24) til (28).

(41)

For den ene type kornorienterede elektriske plader, hvor 80 % eller derunder, men mindst 10 % af hjemmemarkedssalget fandt sted i normal handel, blev den normale værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris, beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på de hjemmemarkedssalgstransaktioner for den pågældende type, som havde fundet sted i normal handel i undersøgelsesperioden.

(42)

For de resterende varetyper, hvor hjemmemarkedet ikke var repræsentativt, blev den normale værdi beregnet i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i grundforordningen. Den normale værdi blev beregnet som produktionsomkostningerne for de eksporterede typer, justeret med en rimelig margen til dækning af salgs-, general- og administrationsomkostninger (»SG&A-omkostninger«) samt en rimelig fortjeneste, baseret på faktiske tal for den af undersøgelsen omfattede eksporterende producents produktion og salg af samme vare i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6, første punktum.

(43)

Eksportsalget til Fællesskabet fandt sted både direkte til uafhængige kunder og gennem et forretningsmæssigt forbundet selskab i Schweiz. For sidstnævnte blev eksportprisen fastsat på grundlag af priserne ved videresalg til den første uafhængige kunde i Fællesskabet.

(44)

Den eksporterende producent hævdede, at varer med oprindelse i Rusland, der importeres til Fællesskabet, ikke kan sammenlignes med varer fremstillet i Fællesskabet på grund af kvalitetsmæssige forskelle: den eksporterende producents kornorienterede elektriske plader hævdes at have flere overfladefejl og større kernetab og er til en vis grad af andre kvaliteter. Denne eksporterende producent anmodede derfor om en justering for kvalitetsforskelle.

(45)

Ved beregningen af dumpingmargenerne foretages der en sammenligning på niveauet for varetyper, der svarer til stålkvaliteter med specifikke kernetabsintervaller. Amerikanske og russiske standarder er blevet sammenlignet med europæiske standarder under hensyntagen til alle relevante vareegenskaber. Desuden blev der foretaget sammenligninger af varer af bedste kvalitet på produktions- og salgsniveau. Den eksporterende producents ønske om en justering for kvalitetsforskelle blev derfor afvist. Samme metode blev benyttet ved beregningen af størrelsen af underbuddet, der er behandlet i betragtning (78) til (83).

(46)

Den normale værdi og eksportpriserne blev sammenlignet ab fabrik og på samme handelstrin. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der taget hensyn til forskelle i faktorer, der hævdedes og fandtes at påvirke priserne og prissammenligneligheden, jf. artikel 2, stk. 10, i grundforordningen. På dette grundlag er der blevet foretaget justeringer for forskelle i omkostninger til fragt, forsikring, pakning og kreditter samt dermed forbundne bankgebyrer og indirekte afgifter. Der blev også foretaget justeringer, hvor eksportsalget fandt sted via et forretningsmæssigt forbundet selskab uden for Fællesskabet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i).

(47)

Den eksporterende producent hævdede, at der var begået regnefejl ved beregningerne; denne påstand blev efter en kontrol godtaget, og beregningerne blev ændret.

(48)

Som fastsat i artikel 2, stk. 11, i grundforordningen blev den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af den pågældende vare, som eksporteredes til Fællesskabet, sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for hver tilsvarende type af den pågældende vare.

(49)

Sammenligningen viste, at der forekom dumping for så vidt angik den samarbejdsvillige eksporterende producent. Dumpingmargenen udgør følgende, udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet:

NLMK, Lipetsk: 11,5 %

(50)

Det konstateredes, at hjemmemarkedssalget af den pågældende vare samlet set var repræsentativt, men ikke havde fundet sted i normal handel, idet en betydelig del af dette salg — mere end 90 % af de pågældende salgstransaktioner — var sket til priser under enhedsomkostningerne. Det konstateredes endvidere, at den vejede gennemsnitlige salgspris for alle salgstransaktionerne på hjemmemarkedet lå under de vejede gennemsnitlige enhedsproduktionsomkostninger i undersøgelsesperioden.

(51)

Fordi den eksporterende producents hjemmemarkedspriser for den pågældende vare ikke kunne bruges til at fastsætte den normale værdi, måtte den beregnes, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3.

(52)

Den normale værdi blev beregnet på grundlag af den eksporterende producents samlede produktionsomkostninger, dvs. omkostningerne til fremstilling af varen plus salgs-, general- og administrationsomkostninger (»SG&A-omkostninger«) og en rimelig fortjeneste, fastsat på grundlag af den af undersøgelsen omfattede eksporterende producents faktiske produktions- og salgsomkostninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6.

(53)

Det skal bemærkes, at Viz Stal i undersøgelsesperioden købte sine vigtigste råmaterialer, dvs. varmtvalsede bånd eller bredbånd, fra to leverandører, nemlig US Steel Kosice og det russiske selskab Magnitogorsk. I den i betragtning (10) omhandlede undersøgelse vedrørende store kornorienterede elektriske plader konstateredes det, at der var meget tætte forbindelser mellem sidstnævnte selskab og Viz Stal, og at købsprisen fra denne leverandør ikke kunne betragtes som pålidelig. I denne forbindelse blev produktionsomkostningerne, og mere specifikt omkostningerne til de vigtigste råmaterialer, udelukkende fastsat på grundlag af priserne på bredbånd fra den uafhængige slovakiske producent og leverandør US Steel Kosice. Til daf-prisen, Slovakiets grænse, blev der lagt transportomkostningerne til Ekaterinburg, forsikringsomkostningerne og kreditomkostningerne på grundlag af betalingsbetingelserne. Beregnet således tegnede varmtvalsede bredbånd sig for 61,4 % af denne eksporterende producents samlede omkostninger til produktion af kornorienterede elektriske plader.

(54)

De samlede produktionsomkostninger blev fastsat for hver relevant varetype efter stålkvalitet og tykkelse samt under hensyntagen til, hvorvidt den pågældende vare blev solgt som ubearbejdet eller udskåret bredbånd, idet der i sidstnævnte tilfælde måtte tages hensyn til udskæringsomkostningerne.

(55)

Viz Stal solgte ikke den pågældende vare direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet. Alt salg fandt sted til forretningsmæssigt forbundne datterselskaber i Fællesskabet. Der blev derfor beregnet en eksportpris i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, dvs. på grundlag af priserne ved videresalg til uafhængige kunder. Der blev foretaget justeringer for alle omkostninger, der påløb mellem importen og de pågældende forretningsmæssigt forbundne importørers videresalg af varen, herunder SG&A-omkostninger samt en rimelig fortjeneste, jf. artikel 2, stk. 9, i grundforordningen.

(56)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen ab fabrik og på samme handelstrin blev der i form af justeringer taget hensyn til forskelle i faktorer, der hævdedes og påvistes at påvirke priserne og prissammenligneligheden, jf. artikel 2, stk. 10, i grundforordningen. Der blev foretaget justeringer for transportomkostninger, forsikring, håndteringsomkostninger, bankgebyrer, kreditomkostninger og dermed forbundne bankgebyrer, importafgifter samt omkostninger til langskæring, hvor dette var relevant og berettiget.

(57)

Justeringen for langskæringsomkostninger var nødvendig for en korrekt sammenligning mellem kornorienterede elektriske plader importeret som bredbånd af fuld bredde og efterfølgende solgt som sådanne i Fællesskabet, plader importeret som bredbånd af fuld bredde og solgt efter langskæring i Fællesskabet og plader importeret i udskåret stand og solgt i denne tilstand eller efter yderligere beskæring i Fællesskabet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra k).

(58)

Dumpingmargenen blev i overensstemmelse med artikel 2, stk. 11, i grundforordningen fastlagt på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige normale værdi og de vejede gennemsnitlige eksportpriser pr. varetype som fastsat ovenfor.

(59)

Der konstateredes ikke dumping i forbindelse med denne eksporterende producents eksport til Fællesskabet.

(60)

Konklusionen om, at der ikke forekom dumpingimport til Fællesskabet, gjaldt både ubearbejdede og opskårne bredbånd af alle forskellige varetyper, og omfattede derfor både store og smalle kornorienterede elektriske plader.

(61)

Der var en høj grad af samarbejdsvilje blandt de eksporterende producenter, idet de tegnede sig for hele den kendte import til Fællesskabet. Det fandtes, at en russisk eksporterende producent havde foretaget dumping med et niveau på 11,5 % i undersøgelsesperioden, mens der ikke konstateredes dumpingimport til Fællesskabet for den anden samarbejdsvillige eksporterende producent. Restdumpingmargenen blev fastsat til samme niveau som for den eksporterende producent, der havde foretaget dumping.

(62)

Seks producenter i Fællesskabet fremstiller kornorienterede elektriske plader. De tre klagende fællesskabsproducenter ligger i Tyskland, Frankrig og Italien. Det skal bemærkes, at disse tre producenter tilhører samme koncern. De øvrige producenter er beliggende i Polen, Tjekkiet og Det Forenede Kongerige.

(63)

Det blev i forbindelse med undersøgelsen konkluderet, at disse seks producenter tegner sig for den samlede produktion i Fællesskabet i henhold til artikel 4, stk. 1, i grundforordningen.

(64)

Ud over de tre (forretningsmæssigt forbundne) klagende fællesskabsproducenter samarbejdede en anden producent i Fællesskabet også fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen. Disse fire selskabers samlede produktion fandtes at udgøre omkring 90 % af den samlede produktion i Fællesskabet af den pågældende vare.

(65)

Disse fire fællesskabsproducenter anses derfor for at udgøre erhvervsgrenen i Fællesskabet (i det følgende benævnt »EF-erhvervsgrenen«) i henhold til artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, i grundforordningen.

(66)

For så vidt angår de to resterende fællesskabsproducenter forholdt den ene sig passiv, og den anden, som ganske vist støttede proceduren, kunne ikke anses for at udgøre en del af EF-erhvervsgrenen, da den kun afgav visse grundlæggende oplysninger om sin produktion og salgsmængde.

(67)

Forbruget i Fællesskabet blev bestemt på grundlag af salget på fællesskabsmarkedet for a) EF-erhvervsgrenen og b) de andre producenter i Fællesskabet, som også afgav generelle oplysninger, samt c) importen til Fællesskabet fra alle tredjelande som oplyst af Eurostat, idet der også blev taget hensyn til oplysningerne fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter i de pågældende lande.

(68)

På dette grundlag udviklede forbruget i Fællesskabet sig således:

(69)

Forbruget i Fællesskabet steg først med 8 % mellem 2000 og 2001, men faldt derefter væsentligt og løbende med 15 %. Faldet i forbruget udgjorde 8 % over hele den betragtede periode. Det løbende fald i forbruget forklares ved en faldende efterspørgsel fra aftagerindustrien, dvs. producenterne af transformere, som følge af et faldende antal nye industriprojekter, hvortil der behøves elektriske transformere.

(70)

Kommissionen overvejede, om virkningerne af dumpingimporten fra de pågældende lande burde vurderes kumulativt, idet der blev taget hensyn til betingelserne i artikel 3, stk. 4, i grundforordningen. Ifølge denne artikel vurderes import kumulativt, hvis den dumpingmargen, der er fastlagt for indførslen fra hvert af de pågældende lande, er højere end den minimumsværdi, der er anført i artikel 9, stk. 3, i grundforordningen, hvis den importerede mængde fra hvert land ikke er ubetydelig, og hvis det vil være hensigtsmæssigt at foretage en sådan vurdering på baggrund af vilkårene for konkurrencen mellem de importerede varer og den samme vare fremstillet i Fællesskabet.

(71)

Det skal bemærkes, at en russisk eksporterende producent ikke fandtes at foretage dumping. Importen fra denne eksporterende producent blev derfor ikke taget i betragtning ved undersøgelsen af, hvorvidt en kumulativ vurdering af importen er passende.

(72)

Det konstateredes, at dumpingmargenerne for hvert land lå over ubetydelighedsgrænsen. Desuden var mængden af dumpingimport fra hvert af landene ikke ubetydelig, idet den svarede til henholdsvis 10 % (USA) og 3 % (Rusland) af forbruget i Fællesskabet i undersøgelsesperioden.

(73)

For så vidt angår vilkårene for konkurrencen såvel mellem dumpingimporten indbyrdes som mellem dumpingimporten og samme vare fremstillet i Fællesskabet fandtes det, at kornorienterede elektriske plader solgt af de pågældende lande og kornorienterede elektriske plader solgt af EF-erhvervsgrenen var ens i enhver forstand og blev distribueret gennem samme handelskanaler. Det fremgik af undersøgelsen, at importpriserne for begge lande udviste samme faldende tendens, især i anden halvdel af den betragtede periode, og disse priser fandtes at underbyde EF-erhvervsgrenens priser. Dette førte til et samlet pristryk mod kornorienterede elektriske plader solgt af EF-erhvervsgrenen.

(74)

Det konkluderes derfor, at dumpingimporten med oprindelse i de pågældende lande bør vurderes kumulativt.

(75)

Det fremgår af ovenstående tabel, at importen til Fællesskabet af kornorienterede elektriske plader fra de pågældende lande blev mere end tredoblet i den betragtede periode.

(76)

(77)

(78)

Kommissionen har undersøgt, om de eksporterende producenter i de pågældende lande underbød EF-erhvervsgrenens priser i undersøgelsesperioden. Med henblik på denne analyse blev de eksporterende producenters cif-priser justeret til niveauet Fællesskabets grænse, fortoldet. Disse priser blev derefter sammenlignet med EF-erhvervsgrenens priser ab fabrik på samme handelstrin og for sammenlignelige varetyper.

(79)

En russisk eksporterende producent hævdede, at der ved vurderingen af prisunderbuddet (og skadestærsklen) burde foretages justeringer for kvalitetsforskelle mellem kornorienterede elektriske plader, som var fremstillet og solgt af det pågældende selskab, og den af EF-erhvervsgrenen fremstillede vare. Denne påstand var baseret på, at kvaliteten af de kornorienterede elektriske plader, der fremstilledes af denne eksporterende producent, var betydeligt lavere end kvaliteten af samme typer plader fremstillet af EF-erhvervsgrenen.

(80)

I denne forbindelse skal det for det første bemærkes, at der rent faktisk blev foretaget en sådan justering i den oprindelige undersøgelse, dvs. i 1996, men det blev allerede i undersøgelsen vedrørende den fornyede undersøgelse og forlængelsen af disse foranstaltninger efter en udløbsundersøgelse i 2003 konkluderet, at det ikke længere var berettiget at foretage justeringer for kvalitet, fordi de russiske faciliteter var blevet forbedret (7).

(81)

Endvidere blev brugerne bedt om at fremsætte bemærkninger til sammenligneligheden mellem de fra Rusland importerede kornorienterede elektriske plader og de plader, der blev købt fra EF-erhvervsgrenen, og ingen af de samarbejdsvillige brugere nævnte væsentlige kvalitetsforskelle. Kun en bruger anførte, at de russiske varers kvalitet er svagt ringere end fællesskabsvarens kvalitet, men denne bruger underbyggede ikke sin påstand. Endvidere fremførte denne bruger, at de to varer er fuldstændig indbyrdes udskiftelige, og at det pågældende selskab er skiftet til den russiske vare på grund af den betydelige prisforskel. Påstanden afvistes derfor.

(82)

På grundlag af de samarbejdsvillige eksporterende producenters priser fandtes følgende underbudsmargener, anført efter land og i procent af EF-erhvervsgrenens priser:

(83)

For så vidt angår Rusland blev der fastsat en underbudsmargen på 6,1 % for den eksporterende producent, for hvilken der ikke konstateredes dumping. Den anden sats vedrører den anden samarbejdsvillige eksporterende producent.

(84)

I overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, i grundforordningen undersøgte Kommissionen alle økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation.

(85)

I betragtning af det begrænsede antal fællesskabsproducenter, der tilhører to koncerner, og eksporterende producenter er tallene for disse selskaber kun anført i indeks- og intervalform.

(86)

I løbet af hele den betragtede periode faldt EF-erhvervsgrenens produktionsmængde med 2 %. Nærmere bestemt steg produktionen først med 4 % mellem 2000 og 2001 og faldt derefter løbende mellem 2001 og undersøgelsesperioden, idet der var tale om et fald på omkring 5 %.

(87)

De oplyste kapacitetstal vedrører den tekniske kapacitet, i modsætning til den teoretiske kapacitet, hvilket betyder, at der allerede er foretaget de justeringer, der af erhvervsgrenen anses for rutinemæssige, nemlig for normale feriedage, installationsperioder, vedligeholdelse og andre almindelige produktionsstandsninger. Forøgelsen af produktionskapaciteten i 2001/2002 havde til sigte at dække væksten i efterspørgslen i 2001. Kapaciteten faldt i 2003 og undersøgelsesperioden, fordi en producent foretog en mindre ændring af sin produktionsproces, der medførte en reduktion af den tekniske kapacitet. På dette grundlag steg produktionskapaciteten med 4 % i løbet af den betragtede periode. Som det fremgår af betragtning (102) er denne stigning forbundet med investeringer, der blev foretaget for at modernisere de eksisterende produktionsmidler og derved forbedre deres effektivitet, og den består derfor hovedsagelig i køb af erstatningsudstyr. Det skal også bemærkes, at kapacitetsforøgelsen fandt sted på et tidspunkt, hvor EF-erhvervsgrenen stadig var rentabel. Endvidere skal disse investeringer ses som en reaktion på den forøgede efterspørgsel i 2001 og i lyset af den likviditet, som eksisterede på daværende tidspunkt.

(88)

Faldet i kapacitetsudnyttelsesgraden var en følge af en svag stigning i produktionskapaciteten kombineret med et fald i produktionen. Dette fald var på 5 procentpoint i løbet af den betragtede periode.

(89)

EF-erhvervsgrenen fremstiller visse typer af samme vare på bestilling, og de er derfor ikke beregnet på lagrene. Andre mere standardiserede kornorienterede elektriske plader fremstilles imidlertid regelmæssigt, og salget af disse typer afhænger af efterspørgsels- og prisudviklingen på markedet. Der er derfor klart, at den samlede stigning i lagerbeholdningerne i den betragtede periode tyder på, at EF-erhvervsgrenen havde vanskeligt ved at sælge de mere standardiserede typer af den samme vare, især i 2002, hvor lagerbeholdningerne voksede med 46 % i forhold til 2001, og i 2003, hvor de voksede med yderligere 3,5 % i forhold til året i forvejen.

(90)

Faldet i lagerbeholdningerne (23,5 %) mellem 2003 og undersøgelsesperioden kan forklares ved et øget salg i samme periode. Det skal imidlertid erindres, at undersøgelsesperioden ikke svarer til et kalenderår, hvilket kan påvirke sammenligneligheden af lagerbeholdningerne med andre år. Ved udgangen af den betragtede periode var lagerbeholdningerne 22 % større end i 2000.

(91)

EF-erhvervsgrenens salg på fællesskabsmarkedet faldt med 19 % i den betragtede periode, nemlig fra omkring [...] tons i 2000 til omkring [...] tons i undersøgelsesperioden. Salgsmængden steg først med [...] tons mellem 2000 og 2001, dvs. med 9 %, men faldt derefter med [...] tons (eller 26 %) i den efterfølgende periode frem til udgangen af undersøgelsesperioden. Stigningen mellem 2003 og undersøgelsesperioden kan forklares ved, at EF-erhvervsgrenen sænkede sine salgspriser (se nedenfor) for at genvinde markedsandele.

(92)

I den betragtede periode havde EF-erhvervsgrenen et tab af markedsandel på 8,2 procentpoint. Mere specifikt kunne EF-erhvervsgrenen trods en stigning i salgsmængden på 9 % mellem 2000 og 2001 kun lige fastholde sin markedsandel, der kun steg med 0,5 procentpoint i disse år. Mellem 2001 og undersøgelsesperioden faldt EF-erhvervsgrenens markedsandel med 8,7 procentpoint. Dette tab af markedsandel fandt sted på et tidspunkt, hvor forbruget faldt med 15 %, hvilket viser, at EF-erhvervsgrenens salg faldt mere end forbruget. Samtidig steg de pågældende landes markedsandel løbende.

(93)

Den gennemsnitlige enhedssalgspris steg først med 8,6 % i 2001 og derefter med 2,6 % i 2002. Derefter oplevede EF-erhvervsgrenen et betydeligt og kontinuerligt prisfald, der var særlig markant mellem 2003 og undersøgelsesperioden, hvor priserne faldt med 6,3 %. Dette prisfald var nødvendigt, for at EF-erhvervsgrenen kunne bevare sin markedsandel.

(94)

Det kan klart udledes af ovenstående tabel, at EF-erhvervsgrenens salgspriser faldt kraftigt fra 2002. Dette faldt sammen med en periode, hvor dumpingimportens priser faldt betydeligt, hvilket betød, at den kunne opnå en stærk stigende markedsandel.

(95)

Presset på EF-erhvervsgrenens salgspriser var så kraftigt, at de ikke var rentable i 2003 og i undersøgelsesperioden, således som det er anført nedenfor.

(96)

Nedenstående tabel viser udviklingen i EF-erhvervsgrenens enhedssalgspris og de tilsvarende produktionsomkostninger, der hovedsagelig vedrører råmaterialer, nemlig varmtvalsede bredbånd, som i gennemsnit udgør omkring 70 % af de samlede produktionsomkostninger for den pågældende vare.

(97)

I perioden 2001/2002 steg salgspriserne i gennemsnit mere end de tilsvarende omkostninger. I denne periode svarede priserne til omkostningerne, hvilket som vist herunder førte til en rentabel situation. I 2003 faldt priserne betydeligt, og rentabiliteten blev negativ, selv om de gennemsnitlige omkostninger samme år var faldende. I undersøgelsesperioden kunne den begrænsede stigning i produktionsomkostningerne (hovedsagelig råmaterialer) ikke lægges på priserne, der faldt yderligere og kraftigt, hvilket førte til betydelige tab. Pristrykket var derfor kombineret med prisdæmpning, dvs. EF-erhvervsgrenens manglende evne til at hæve sine priser for at afspejle de stigende omkostninger.

(98)

For visse fællesskabsproducenter var de finansielle resultater i 2000 i væsentlig grad påvirket af etableringsomkostninger og tekniske problemer i forbindelse med en betydelig investering i 1999, som vedrørte produktionsmidlerne. Dette påvirkede rentabiliteten for den samlede EF-erhvervsgren. Da 2000 ikke var et typisk år, kan det ikke anses for at være et repræsentativt udgangspunkt for en undersøgelse af udviklingstendenser. EF-erhvervsgrenens salg på fællesskabsmarkedet blev rentabelt i 2001 og 2002, hvilket skete på baggrund af øget efterspørgsel fra aftagerindustrien og et tilfredsstillende prisniveau. Derefter havde det betydelige prisfald en direkte negativ indvirkning på rentabiliteten. Salget på fællesskabsmarkedet var faktisk tabsgivende fra 2003, og tabene nåede op på –5 % af omsætningen i undersøgelsesperioden.

(99)

I forbindelse med denne undersøgelse udtrykkes afkastet af investeringerne som fortjenesten i procent af investeringernes bogførte nettoværdi. Da de selskaber, der udgør EF-erhvervsgrenen, hovedsagelig, hvis ikke udelukkende, beskæftiger sig med produktion og salg af samme vare, er afkastet af investeringerne blevet fastsat for deres samlede situation. På dette grundlag fulgte afkastet af investeringerne i store træk ovennævnte rentabilitetsudvikling i hele den betragtede periode. Det steg fra omkring 0 % i 2000 til ca. 20 % i 2002, og faldt derefter løbende til omkring –30 % i undersøgelsesperioden.

(100)

Nettolikviditeten fra driftsaktiviteterne udviklede sig fra omkring XX mio. EUR i 2000 til omkring — XX mio. EUR i undersøgelsesperioden. Den nåede et højdepunkt i 2001 og 2002, men faldt efterfølgende kraftigt i 2003 og nåede et lavpunkt i undersøgelsesperioden. Som følge heraf benytter EF-erhvervsgrenen i stadig stigende grad lån til at finansiere sine aktuelle aktiviteter og investeringer.

(101)

Det fremgik af undersøgelsen, at kapitalbehovet hos en række fællesskabsproducenter er påvirket negativt af deres vanskelige finansielle situation. Selv om de fleste af disse selskaber er dele af store stålkoncerner, kan deres kapitalbehov ikke altid dækkes i fornødent omfang, da finansielle ressourcer generelt tildeles de mest rentable enheder i disse koncerner.

(102)

EF-erhvervsgrenens samlede investeringer i forbindelse med samme vare faldt med omkring 50 % mellem 2000 og undersøgelsesperioden. Det fremgik af undersøgelsen, at det er vitalt for denne erhvervsgren at opretholde et vist investeringsniveau for fortsat at kunne være konkurrencedygtig. De fleste investeringer havde moderniseringsformål og skete ikke for at øge kapaciteten. Det skal imidlertid bemærkes, at investeringer i modernisering normalt fører til en begrænset forøgelse af den tekniske kapacitet, fordi det forbedrede udstyr er mere effektivt og produktivt end det tidligere.

(103)

Mellem 2000 og undersøgelsesperioden faldt forbruget i Fællesskabet med 8 %, mens EF-erhvervsgrenens salg udtrykt i mængde faldt med 20 %. EF-erhvervsgrenen mistede således en betydelig markedsandel, mens den pågældende imports markedsandel steg med 12,8 procentpoint i samme periode.

(104)

Beskæftigelsen i EF-erhvervsgrenen var stabil mellem 2000 og 2001. Den faldt i de følgende år med i alt 5 % i forhold til begyndelsen af den betragtede periode.

(105)

Gennemsnitslønningerne pr. ansat var stabile i den betragtede periode og lå således under inflationsraten. Da beskæftigelsen som vist i den foregående tabel faldt i den pågældende periode, faldt de samlede lønomkostninger også.

(106)

EF-erhvervsgrenens produktivitet, målt i produktion pr. ansat pr. år, steg først med 4 % fra 2000 til 2001, faldt derefter med omkring 2 % mellem 2001 og 2002 og steg igen i 2003 og undersøgelsesperioden. Ved udgangen af den betragtede periode var produktiviteten 3 % højere end ved periodens begyndelse. Stigningen i produktiviteten kan delvis forklares ved de investeringer, der som nævnt i betragtning (102) er foretaget for at forbedre effektiviteten af det eksisterende udstyr.

(107)

For så vidt angår virkningerne på EF-erhvervsgrenen af størrelsen af den faktiske dumpingmargen kan de ikke anses for ubetydelige i betragtning af mængden og priserne på importen fra de pågældende lande, navnlig på gennemsigtige og derfor stærkt prisfølsomme markeder såsom markedet for den pågældende vare.

(108)

Som tidligere nævnt har importen af kornorienterede elektriske plader af bredde over 500 mm med oprindelse i Rusland været pålagt foranstaltninger i hele den betragtede periode. Det skal dog erindres, at dette kun vedrører en del af den vare, der er omfattet af den aktuelle undersøgelse, da den nuværende undersøgelse vedrører kornorienterede elektriske plader af alle bredder fra Rusland, men også fra USA. EF-erhvervsgrenens situation er derfor kun delvist forbedret, da den efterfølgende også stod over for en øget dumpingimport af kornorienterede elektriske plader af alle bredder fra Rusland og USA.

(109)

Visse interesserede parter hævdede, at der var sket en vigtig udvikling efter undersøgelsesperioden, og at der burde tages hensyn til denne udvikling ved analysen, da den angiveligt ville gøre en indførelse af foranstaltninger klart urimelig. Nærmere bestemt vedrører disse påstande stigningen i EF-erhvervsgrenens salgspriser på samme vare samt lukningen af en klagers produktionsanlæg efter undersøgelsesperiodens afslutning.

(110)

Det skal for det første bemærkes, at artikel 6, stk. 1, i grundforordningen fastsætter, at der normalt ikke skal tages hensyn til oplysninger, som vedrører en periode efter undersøgelsesperioden. Årsagen hertil er, at de relevante kendsgerninger skal fastslås og verificeres inden for en begrænset og nærmere fastsat periode, så det sikres, at undersøgelsens resultater er repræsentative og pålidelige, og også fordi undersøgelsen kunne blive unødvendigt forlænget med den begrundelse, at de oplysninger, der er indsamlet for en bestemt periode, nemlig undersøgelsesperioden, ikke afspejler den situation, der er fremherskende på et senere tidspunkt.

(111)

Det følger af grundforordningens formulering, at der kun skal tages hensyn til en udvikling, der finder sted efter undersøgelsesperioden, hvis den er af ekstraordinær karakter og vil gøre en indførelse af foranstaltninger klart urimelig. Denne fremgangsmåde er også blevet bekræftet af Retten i Første Instans (8).

(112)

Det blev fremført, at EF-erhvervsgrenen gav meddelelse om en prisstigning efter undersøgelsesperioden, og at denne prisstigning havde en ekstraordinær karakter, da den i pressen blev beskrevet som usædvanlig stor.

(113)

Kommissionen har indhentet faktiske oplysninger, og udviklingen i EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser på fællesskabsmarkedet fremgår af nedenstående tabel.

(114)

Det fremgår af ovenstående tabel, at hvis priserne virkelig steg efter undersøgelsesperioden, var denne prisstigning langt fra usædvanlig stor. Gennemsnitsprisen for de tre sidste kvartaler i 2004 steg med kun 5 % i forhold til niveauet i undersøgelsesperioden, men priserne steg bestemt ikke i forhold til niveauet i tidligere år.

(115)

Selv hvis prisstigningen havde været af ekstraordinær karakter — hvilket ikke var tilfældet — burde der desuden også tages hensyn til udviklingen i andre erhvervsdrivendes priser på fællesskabsmarkedet efter undersøgelsesperioden, især for de pågældende lande, samt i udsvingene i råvareprisen for derved at afgøre, om prisstigningen rent faktisk ville gøre en indførelse af antidumpingforanstaltninger klart urimelig. Det er ikke nødvendigt at foretage en detaljeret analyse i denne forbindelse i betragtning af, at priserne som ovenfor nævnt kun delvist genrejste sig. Det er desuden uklart, om en prisstigning vil være af vedvarende karakter.

(116)

Som vigtigere skal det erindres, at den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt, ikke udelukkende er baseret på prisernes størrelse, men er kendetegnet ved en negativ udvikling i en række indikatorer. Derfor vil eventuelle prisstigninger, selv af ekstraordinær og vedvarende art, ikke isoleret set gøre en indførelse af foranstaltninger urimelig, hvis de ikke er ledsaget af en tilsvarende udvikling i andre skadesindikatorer, således at det samlede skadesbillede bliver påvirket.

(117)

Kommissionen finder derfor, at den prisstigning, som EF-erhvervsgrenen kan have foretaget efter undersøgelsesperioden, ikke gør en indførelse af foranstaltninger urimelig.

(118)

Visse interesserede parter fremførte, at lukningen af en af de producenter, der tilhører EF-erhvervsgrenen, betyder, at der ikke bør indføres foranstaltninger, da lukningen vil føre til en betydelig reduktion af produktionskapaciteten i Fællesskabet og derved muligvis skabe mangel på kornorienterede elektriske plader på fællesskabsmarkedet.

(119)

I denne forbindelse bemærkes det, at grundforordningens artikel 6, stk. 1, om begivenheder efter undersøgelsesperioden ikke gælder for fastsættelsen af Fællesskabets interesser, der behandles af grundforordningens artikel 21. Der henvises derfor til betragtning (174), hvor spørgsmålet om produktionskapaciteten behandles i forbindelse med analysen af Fællesskabets interesser.

(120)

Det skal ikke desto mindre bekræftes, at der er givet meddelelse om lukning af et produktionsanlæg i Italien, idet produktionen vil fortsætte i begrænset omfang fra juni 2005 med en forventet endelig lukning i september samme år.

(121)

Selv om den påtænkte lukning af et produktionsanlæg kan udgøre en ekstraordinær begivenhed og derfor blev taget i betragtning i forbindelse med analysen, vil det endvidere kun styrke ovennævnte konklusion om, at EF-erhvervsgrenen led skade i undersøgelsesperioden, og at denne usikre situation fortsatte efter undersøgelsesperioden.

(122)

Trods de gældende antidumpingforanstaltninger mod importen af store kornorienterede elektriske plader fra Rusland blev EF-erhvervsgrenens økonomiske situation alvorligt forværret mellem 2000 og undersøgelsesperioden. De positive virkninger af foranstaltningerne mod store kornorienterede elektriske plader fra Rusland er blevet undergravet af, at der er begyndt at forekomme dumpingimport af sådanne plader af alle bredder fra Rusland og USA. Denne import var af væsentlig mindre betydning ved begyndelsen af den betragtede periode. Desuden henvises der også til betragtning (17), hvor det er forklaret, at de gældende antidumpingforanstaltninger mod store kornorienterede elektriske plader fra Rusland blev undgået ved at opskære bredbånd af kornorienteret elektrisk stål i bredder, der ikke oversteg 500 mm.

(123)

I løbet af den betragtede periode faldt salgsmængden med 19 %, produktionen faldt med 2 %, lagerbeholdningerne steg betydeligt med 18 % og markedsandelen faldt med 8 procentpoint. EF-producenternes priser på fællesskabsmarkedet blev underbudt af dumpingimporten og kunne ikke hæves for at afspejle de stigende produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden. Som resultat havde erhvervsgrenen tab i 2003 og i undersøgelsesperioden. Beskæftigelsen og investeringerne faldt med henholdsvis 5 % og 50 % i den betragtede periode.

(124)

Nærmere bestemt udviklede EF-erhvervsgrenens økonomiske situation sig således: I 2001 steg efterspørgslen og priserne på fællesskabsmarkedet. I denne periode kunne EF-erhvervsgrenen også øge salgsmængden i samme omfang som forbruget og salgspriserne. Dette førte til en rentabel situation, og erhvervsgrenen kunne derfor foretage investeringer og i begrænset omfang øge sin produktionskapacitet. Selv om salget og markedsandelen faldt i 2002, lykkedes det EF-erhvervsgrenen at bevare sit prisniveau og forblive rentabel, om end på lavere niveau end i 2001, også i betragtning af de stigende produktionsomkostninger på daværende tidspunkt.

(125)

Fra 2003 kunne EF-erhvervsgrenen ikke længere fastholde sine priser, der faldt betydeligt, sammenholdt med et kraftigt fald i salgsmængde og markedsandel. Priserne faldt yderligere i undersøgelsesperioden, mens omkostningerne var forholdsvis stabile. Rentabiliteten nåede derfor et kritisk lavpunkt. Med tab på dette niveau er erhvervsgrenens fremtidige eksistens i fare. Efter undersøgelsesperioden vil et produktionsanlæg tilhørende en producent i Fællesskabet faktisk skulle lukke.

(126)

I betragtning af ovenstående konkluderes det, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. artikel 3 i grundforordningen.

(127)

I henhold til artikel 3, stk. 6 og 7, i grundforordningen undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten af den pågældende vare med oprindelse i de pågældende lande har forvoldt EF-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne have tilføjet EF-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

(128)

Den betydelige vækst i dumpingimporten, der mere end tredobledes i den betragtede periode, faldt sammen med forværringen af EF-erhvervsgrenens økonomiske situation, der bl.a. gav sig udtryk i et fald i salgsmængden på omkring 20 % i samme periode. Da de gældende foranstaltninger kun vedrører store kornorienterede elektriske plader fra Rusland, kunne de ikke i tilstrækkelig grad beskytte EF-erhvervsgrenen mod virkningerne af den pågældende import. Dette er navnlig tilfældet, når der tages hensyn til ovennævnte betydelige stigning i importen af kornorienterede elektriske plader af alle bredder, og således også plader med oprindelse i USA, samt det forhold, at foranstaltninger mod store kornorienterede elektriske plader undertiden blev undgået ved opskæring af pladerne, jf. betragtning (17).

(129)

De negative virkninger af den stadigt stigende mængde dumpingimport blev yderligere forværret fra 2002, hvor forbruget i Fællesskabet faldt. I perioden 2002/2003 vandt dumpingimporten faktisk markedsandele med mere end 5 procentpoint, mens EF-erhvervsgrenens andel faldt med omkring 7 point. Denne pludselige vækst i dumpingimporten kan forklares ved et kraftigt fald i de tilsvarende priser i samme periode. På kun et år faldt priserne faktisk fra 1 282 til 1 049 EUR pr. ton, dvs. med omkring 15 %. Dette førte til et betydeligt fald i EF-erhvervsgrenens salgsmængde i samme periode. Selv om EF-erhvervsgrenen til at begynde med forsøgte at fastholde sit gennemsnitlige prisniveau, faldt priserne ikke desto mindre fra 1 254 EUR pr. ton i 2002 til 1 189 EUR pr. ton i 2003. Derefter havde erhvervsgrenen intet andet valg end at sænke priserne yderligere for at bevare salg og markedsandel i undersøgelsesperioden. Dette havde imidlertid en direkte negativ indvirkning på dens rentabilitet, der blev negativ og nåede –7,4 % af omsætningen i undersøgelsesperioden.

(130)

I betragtning af det klart dokumenterede sammenfald i tid mellem på den ene side væksten i dumpingimporten til konstant faldende priser og på den anden side EF-erhvervsgrenens tab af salgsmængde, markedsandel og pristryk, der førte til en tabsgivende situation, konkluderes det, at dumpingimporten spillede en afgørende rolle for den situation med skade, som EF-erhvervsgrenen befinder sig i.

(131)

En interesseret part hævdede, at den skade, som EF-erhvervsgrenen havde lidt, var forvoldt af udviklingen i vekselkursen mellem dollaren og euroen, der medførte faldende priser på importen fra USA. Denne situation begunstigede således importen fra USA, der kunne øge sin markedsandel.

(132)

Nedenstående tabel sammenligner udviklingen i valutakursen mellem dollaren og euroen og de gennemsnitlige importpriser for den pågældende vare med oprindelse i USA.

(133)

Det fremgår af ovenstående oplysninger, at der ikke er nogen klar sammenhæng mellem udviklingen i vekselkursen mellem dollaren og euroen og de gennemsnitlige importpriser for den pågældende vare med oprindelse i USA. I perioden 2000-2002 faldt importpriserne faktisk allerede med 21 %, mens valutakurserne var stabile. Ovennævnte tal viser endvidere klart, at faldet i de relevante gennemsnitlige importpriser (–42 %) var langt større end den negative kursudvikling (–21 %) i den betragtede periode. Dette var især tilfældet i 2002/2003, hvor de gennemsnitlige enhedsimportpriser faldt mest. Det konkluderes derfor, at eventuelle virkninger af valutakurserne ikke kan betragtes som en væsentlig årsag til den skadelige situation, som EF-erhvervsgrenen befinder sig i.

(134)

Ovenstående tabel viser, at de øvrige EF-producenters salg på fællesskabsmarkedet faldt med næsten 20 % i den betragtede periode. Den tilsvarende markedsandel er også faldet fra 9,2 % i 2000 til 8,3 % i undersøgelsesperioden. På grundlag af de foreliggende oplysninger konkluderes det derfor, at de øvrige fællesskabsproducenter var i en lignende situation som EF-erhvervsgrenen og ikke forvoldte denne skade.

(135)

En interesseret part hævdede, at en del af den skade, som EF-erhvervsgrenen havde lidt, kunne tilskrives dens eksportresultater. Det blev fremført, at EF-erhvervsgrenen forsætligt reducerede sit hjemmemarkedssalg til fordel for en rentabel eksport til tredjelande.

(136)

Ovenstående tabel viser, at EF-erhvervsgrenen faktisk øgede sin eksport i den betragtede periode og navnlig fra og med 2002. Denne stigning skal imidlertid snarere ses på baggrund af væksten i dumpingimporten på fællesskabsmarkedet på et tidspunkt, hvor forbruget faldt, og hvor fællesskabspriserne i betydelig grad var udsat for pres. Under disse omstændigheder forsøgte EF-erhvervsgrenen at begrænse skaden ved at øge sin eksport.

(137)

Det skal også erindres, at markedet i Fællesskabet fortsat er EF-erhvervsgrenens naturlige marked. I 2001, hvor situationen på fællesskabsmarkedet blev gunstig, øgede EF-erhvervsgrenen faktisk sit hjemmemarkedssalg, og eksportsalget faldt.

(138)

Desuden skal det bemærkes, at den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt, ikke kun bestod i tab af salg og markedsandel på fællesskabsmarkedet. Den var også kendetegnet ved et stærkt pristryk forårsaget af dumpingimporten samt et betydeligt underbud af EF-erhvervsgrenens priser, hvilket førte til væsentlige finansielle tab. Sådanne negative virkninger på priserne kan bestemt ikke tilskrives en vækst i eksportsalget af den pågældende vare. Tværtimod finder Kommissionen, at et øget eksportsalg kan have gjort det muligt for EF-erhvervsgrenen at opnå stordriftsfordele og derved en løftestangsvirkning på de samlede omkostninger til samme vare. Hvis der ikke havde været en øget eksport, forventes det, at tabene ville have været endnu større. Det konkluderes derfor, at den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, ikke kan tilskrives dens øgede eksport.

(139)

Den ikke-dumpede import fra Rusland steg med 66 % i den betragtede periode, hvilket svarede til en øget markedsandel på næsten 3 procentpoint.

(140)

I denne forbindelse skal det for det første bemærkes, at denne stigning i importen var mindre udtalt end stigningen i dumpingimporten, jf. betragtning (75). For det andet blev det også fastslået, at prisniveauet for den ikke-dumpede import var højere end for dumpingimporten. For den ikke-dumpede import blev der fastsat en underbudsmargen på 6,1 %, mens underbudsmargenen for dumpingimporten udgjorde mellem 14,4 % og 26,6 %.

(141)

Det konkluderes derfor, at eventuelle virkninger af den ikke-dumpede import på EF-erhvervsgrenens situation var begrænsede og ikke kunne anses for at være afgørende for den skadelige situation, som EF-erhvervsgrenen befandt sig i.

(142)

Ovenstående tabel viser, at importen fra andre tredjelande faldt i absolutte og relative tal. Samtidig steg den tilsvarende gennemsnitlige salgspris. Konklusionen var derfor, at importen fra andre tredjelande ikke havde bidraget til den skade, EF-erhvervsgrenen havde lidt.

(143)

På et marked med faldende efterspørgsel forventes det, at alle erhvervsdrivende oplever faldende salg. Dette var tilfældet for EF-erhvervsgrenen. Dette salg faldt imidlertid mere end forbruget i den betragtede periode. Mens EF-erhvervsgrenen, de øvrige fællesskabsproducenter og andre tredjelande tabte salg og markedsandel i den betragtede periode, blev dumpingimporten mere end tredoblet og vandt betydelige markedsandele i samme periode. Som vist i skadesanalysen faldt efterspørgslen med omkring 25 000 tons i den betragtede periode, og EF-erhvervsgrenens salg faldt med omkring 40 000 tons, men importen fra de pågældende lande steg med omkring 30 000 tons.

(144)

Selv om den faldende efterspørgsel kan have bidraget til EF-erhvervsgrenens faldende salg, konkluderes det i denne forbindelse, at skaden, der hovedsagelig bestod i tab af markedsandel, prisfald og en tabsgivende situation, kun i mindre grad — om overhovedet — kan tilskrives denne faktor.

(145)

Det bekræftes som konklusion, at den væsentlige skade, som er forvoldt EF-erhvervsgrenen, og som navnlig er kendetegnet ved faldende salg, markedsandel og enhedssalgspris med en forværring af rentabilitetsindikatorerne til følge, blev forårsaget af den pågældende dumpingimport.

(146)

Der er et klart tidsmæssigt sammenfald mellem stigningen i dumpingimporten og faldet i EF-erhvervsgrenens salg og markedsandel. Det pristryk, der forårsagedes af dumpingimporten, var særlig bemærkelsesværdigt fra og med 2002. EF-erhvervsgrenen forsøgte at fastholde sit prisniveau i 2003, men havde ikke andet valg end at følge det af dumpingimporten fastsatte prisniveau for at bevare et vist salg. Dette førte til en tabsgivende situation.

(147)

De øvrige identificerede faktorer fandtes ikke at bryde den ovenfor konstaterede årsagssammenhæng, heller ikke i kombination med hinanden. Faldet i forbruget kan have bidraget til et fald i EF-erhvervsgrenens salg. Det kan imidlertid med rimelighed siges, at uden væksten i dumpingimporten til lave priser ville EF-erhvervsgrenens situation givetvis ikke være blevet påvirket i samme omfang, da der ikke ville have været noget tab af markedsandel. Kommissionen finder også, at den ikke-dumpede import fra Rusland kun havde en begrænset negativ indvirkning. Endelig forklarede udviklingen i vekselkursen mellem dollars og euro ikke den høje grad af dumping, der konstateredes for USA, og den skade, som EF-erhvervsgrenen havde lidt.

(148)

Det konkluderes derfor, at dumpingimporten med oprindelse i de pågældende lande har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. artikel 3, stk. 6, i grundforordningen.

(149)

Det blev undersøgt, om der til trods for konklusionerne om dumping, skade og årsagssammenhæng fandtes tvingende grunde til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at indføre foranstaltninger i dette bestemte tilfælde. Med henblik herpå og i henhold til artikel 21, stk. 1, i grundforordningen overvejede man de sandsynlige virkninger af en indførelse (eller manglende indførelse) af foranstaltninger for alle parter, der var berørt af undersøgelsen.

(150)

Skadesanalysen har påvist, at EF-erhvervsgrenen under redelige konkurrencevilkår er levedygtig og rentabel, og erhvervsgrenen har også foretaget investeringer for at forblive konkurrencedygtig. Dette var tilfældet i 2001 og 2002, hvor EF-erhvervsgrenen også drog fordel af de gældende antidumpingforanstaltninger mod store kornorienterede elektriske plader fra Rusland, og hvor den pågældende dumpingimport endnu ikke havde et så betydeligt omfang som i undersøgelsesperioden.

(151)

Det skal også erindres, at denne fællesskabserhvervsgren gennemgik et omfattende omstruktureringsprogram i 1999. Den daværende fusionering af de tre klagere havde til formål at skabe en større enhed, der kunne konkurrere mere effektivt og øge investeringerne.

(152)

Fra og med 2002 forvoldte den stadigt stigende lavprisdumpingimport et generelt pristryk på markedet i Fællesskabet, der også oplevede et faldende forbrug. EF-erhvervsgrenen blev tabsgivende og derfor yderst sårbar. Tabene blev så store, at den italienske producent meddelte, at dens fabrik gradvist ville blive lukket. Markedsudviklingen i Italien viser klart, i hvor høj grad dumpingimporten påvirkede EF-erhvervsgrenens økonomiske situation negativt.

(153)

Det er derfor vigtigt, at priserne igen kommer op på et ikke-dumpet eller i det mindste ikke-skadevoldende niveau, så alle de forskellige producenter kan operere på fællesskabsmarkedet på normale redelige konkurrencevilkår. Dette vil gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen igen at opnå et tilfredsstillende rentabelt salg. Hvis der ikke indføres foranstaltninger, kan det ikke udelukkes, at EF-erhvervsgrenen må lukke flere fabrikker.

(154)

Det konkluderes, at en indførelse af antidumpingforanstaltninger vil gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at rejse sig efter virkningerne af den konstaterede skadevoldende dumping.

(155)

Kornorienterede elektriske plader benyttes hovedsagelig til fremstilling af strøm- og fordelingstransformere. Transformerproducenterne udgør en veletableret erhvervsgren, der traditionelt leverer til store energiproducenter. Transformerindustrier tilhører generelt store industrikoncerner med en global tilstedeværelse. Der findes imidlertid også mindre uafhængige selskaber på markedet.

(156)

Den pågældende vare anses for at være et væsentligt omkostningselement for brugerne, da kornorienterede elektriske plader i gennemsnit tegner sig for mellem 10 % og 30 % af de samlede omkostninger til produktion af transformere.

(157)

Der blev modtaget underbyggede (dvs. indeholdende alle de ønskede finansielle oplysninger) besvarelser af spørgeskemaer fra 16 brugere. Nogle andre brugere fremsatte også skriftlige bemærkninger, men uden at afgive detaljerede oplysninger. I henhold til de finansielle oplysninger, der blev afgivet af de samarbejdsvillige brugere, tegner de sig for omkring 30 % af det samlede forbrug i Fællesskabet.

(158)

Brugerne modsatte sig generelt en indførelse af foranstaltninger. De hævdede for det første, at en indførelse af antidumpingforanstaltninger ville føre til, at importen fra de pågældende lande ville ophøre, og at de derfor ville blive afhængige af EF-erhvervsgrenen, der angiveligt også ville komme til at indtage en monopolstilling. De påstod endvidere, at en indførelse af foranstaltninger ville føre til en betydelig prisstigning og derved have en negativ indvirkning på deres konkurrencedygtighed over for transformerindustrien uden for EU. Endelig hævdede de, at EF-erhvervsgrenen ikke ville have tilstrækkelig kapacitet til at forsyne brugerindustrien, hvis der blev indført foranstaltninger.

(159)

Før behandlingen af de spørgsmål, som brugerindustrien har rejst, bør visse baggrundsoplysninger nævnes af hensyn til en korrekt vurdering af situationen på fællesskabsmarkedet.

(160)

Det skal bemærkes, at antallet af producenter af den pågældende vare på verdensplan er ret begrænset. Der er faktisk kun 13 producenter i hele verden, der fremstiller kornorienterede elektriske plader. Der er to producenter i Japan, USA og Rusland, en i Sydkorea, Kina og Brasilien og seks i Det Europæiske Fællesskab (hvoraf tre er forretningsmæssigt forbundne). Det Europæiske Fællesskab er derfor det marked, der har det største antal producenter. De japanske og amerikanske producenters distributionsnet er særlig velorganiseret på fællesskabsmarkedet, da de har deres egne servicecentre og/eller forretningsmæssigt forbundne importører i EU. Desuden er tilsyneladende kun tre producenter i verden i stand til at levere visse højgennemtrængelige (laserbehandlede) typer af den pågældende vare. Disse producenter er beliggende i EU, USA og Japan.

(161)

Det skal erindres, at tre fællesskabsproducenter i 1999 fusionerede deres aktiviteter i samme holdingselskab (ThyssenKrupp) med henblik på at skabe en større enhed, der kunne konkurrere mere effektivt med de øvrige producenter af kornorienterede elektriske plader på verdensmarkedet. Kommissionen analyserede dengang sammenlægningen og godkendte denne.

(162)

Endelig fremgik det af undersøgelsen, at de samarbejdsvillige brugere i undersøgelsesperioden købte henholdsvis 10 % og 15 % af deres kornorienterede elektriske plader fra de russiske og amerikanske producenter, for hvilke der konstateredes dumping. Med andre ord benyttede de samarbejdsvillige brugere sig samlet set hovedsagelig af andre leverandører: 75 % af deres indkøb skete fra kilder, der ikke foretog dumping, og heraf blev omkring 60 % leveret af EF-erhvervsgrenen. Kun en bruger indkøbte udelukkende varen fra leverandører, der foretog dumping, men denne bruger har for nylig skiftet leverandør til EF-erhvervsgrenen.

(163)

På denne baggrund og i betragtning af brugernes første påstand om, at de udelukkende ville blive afhængige af forsyninger fra EF-erhvervsgrenen, skal det for det første erindres, at antidumpingtold ikke har til formål at afskære fællesskabsmarkedet fra import, men at genskabe en situation med redelige konkurrencevilkår ved at afhjælpe virkningerne af skadevoldende dumping. Importen fra de pågældende lande forventes derfor ikke at blive bragt til ophør, men at fortsætte, om end til ikke-dumpede eller ikke-skadevoldende priser.

(164)

Dette er givetvis tilfældet for Rusland, da der ikke blev konstateret nogen dumpingmargen for den største russiske eksporterende producent, der stod for omkring 75 % af importen fra Rusland i undersøgelsesperioden, og da der kun blev fastsat en forholdsvis begrænset dumpingmargen, nemlig 11,5 %, for den anden eksporterende producent. Der henvises også til afsnit I, hvor det foreslås, at foranstaltninger baseret på resultaterne af den aktuelle undersøgelse skal erstatte de i øjeblikket gældende foranstaltninger mod store kornorienterede plader fra Rusland, der ligger på mellem 14,7 % og 40,1 %. For Rusland vil de antidumpingforanstaltninger, der fastlægges ved den aktuelle undersøgelse, med andre ord være væsentligt mindre byrdefulde end de gældende foranstaltninger.

(165)

For så vidt angår USA forventes importen også at fortsætte i betragtning af den vedvarende efterspørgsel på fællesskabsmarkedet efter bestemte typer af den pågældende vare, der kun fremstilles af et begrænset antal leverandører på verdensplan.

(166)

Endvidere henvises der til betragtning (190) til (193) om de pristilsagn, som de to pågældende eksporterende producenter har tilbudt at afgive. Ved disse tilsagn forpligter de eksporterende producenter sig til at sælge deres vare på fællesskabsmarkedet til over et bestemt prisniveau, der vil afhjælpe de skadelige virkninger af dumpingen. Det forventes derfor, at importen fra de pågældende lande ikke vil ophøre.

(167)

Da importen fra de pågældende lande forventes at fortsætte, og da der stadig findes alternative forsyningskilder, er påstanden om, at en indførelse af antidumpingtold vil føre til, at EF-erhvervsgrenen får en monopolstilling, ubegrundet. Ikke blot importen fra de pågældende lande forventes at fortsætte, men også importen fra andre tredjelande. Desuden består EF-erhvervsgrenen af mere end en producent, og andre producenter i Fællesskabet (der ikke tilhører EF-erhvervsgrenen) er også aktive på markedet.

(168)

Visse parter hævdede, at EF-erhvervsgrenen specifikt ville opnå en monopolstilling med hensyn til bestemte typer af den pågældende vare, nemlig visse højgennemtrængelige typer, der kun kan fremstilles af et meget begrænset antal producenter på verdensplan. I denne forbindelse skal det for det første bemærkes, at undersøgelsen konkluderede, at alle typer af den pågældende vare skal betragtes som en og samme vare i forbindelse med den aktuelle antidumpingprocedure. Undersøgelsen og herunder analysen af Fællesskabets interesser bør derfor gennemføres for den pågældende vare under et og ikke individuelt for nærmere bestemte typer.

(169)

Uanset ovenstående er det korrekt, at højgennemtrængelige typer af den pågældende vare kun fremstilles af et begrænset antal producenter på verdensplan, nemlig en producent i USA, to i Japan og en i Fællesskabet (se ovenfor). I denne forbindelse skal det erindres, at disse forsyningskilder fortsat forventes at være tilgængelige efter indførelsen af foranstaltningerne, herunder importen fra USA, om end ikke til dumpede eller skadevoldende priser. Der kan derfor fortsat forventes en tilstrækkelig grad af konkurrence også for disse specifikke varetyper.

(170)

Desuden kan påstanden om, at det ville stride mod Fællesskabets interesser at indføre foranstaltninger, fordi disse specifikke typer kun fremstilles af nogle få selskaber, ikke anses for at være en gyldig grund til at acceptere, at en af disse producenter - i dette tilfælde den amerikanske producent - sælger sine varer til dumpede og skadevoldende priser på fællesskabsmarkedet. Det skal erindres, at der blev konstateret en betydelig dumpingmargen, nemlig 47,6 %, for dette selskab. Det fremgik af undersøgelsen, at brugerne købte en betydelig del af deres varer, herunder de højgennemtrængelige typer, fra EF-erhvervsgrenen, og at det fortsatte pristryk fra dumpingimporten kan føre til fabrikslukninger i Fællesskabet. Uden antidumpingforanstaltninger, der afhjælper de negative virkninger af den skadevoldende dumping, kan det ikke udelukkes, at brugerne vil blive helt afhængige af importerede varer, hvilket afgjort også vil være til skade for konkurrencen og for brugerindustrien.

(171)

For så vidt angår påstanden om, at priserne på den pågældende vare vil stige på fællesskabsmarkedet, hvis der indføres antidumpingforanstaltninger, skal det erkendes, at da foranstaltningerne har til formål at afhjælpe den skadelige dumping, kan det også forventes, at en indførelse af foranstaltninger også vil have til følge, at priserne samlet set stiger. Denne virkning forventes dog at være begrænset.

(172)

Der vil stadig være forskellige forsyningskilder, som ikke vil blive ramt af foranstaltningerne, og som vil sikre konkurrencen. I betragtning af niveauet for de foranstaltninger, der er fastsat ved denne undersøgelse, og fordi disse foranstaltninger vil erstatte de gældende foranstaltninger vedrørende store kornorienterede elektriske plader (se betragtning (194) og (195)), vil antidumpingforanstaltninger baseret på resultaterne af den aktuelle undersøgelse for Ruslands vedkommende som allerede nævnt samlet set have mindre virkning end de foranstaltninger, der var gældende i undersøgelsesperioden. Hvis der var blevet anvendt foranstaltninger af det niveau, der er fastsat ved den aktuelle undersøgelse, på importen af den pågældende vare fra Rusland til Fællesskabet i undersøgelsesperioden, ville antidumpingtolden faktisk have været fire gange mindre end den told, der reelt blev betalt.

(173)

Ved anvendelse af reglen om mindste told vil kun den skadevoldende del af dumpingmargenen blive udlignet for så vidt angår importen fra USA, hvilket i gennemsnit vil bringe prisen på amerikanske importvarer ned på et niveau, der stadig ligger under niveauet fra 2002.

(174)

Påstanden om, at en indførelse af antidumpingforanstaltninger vil føre til en mangelsituation, bør også afvises. Som ovenfor nævnt forventes importen under alle omstændigheder at fortsætte, hvis der indføres antidumpingforanstaltninger. Desuden er EF-erhvervsgrenens produktionskapacitet større end det samlede forbrug i Fællesskabet i undersøgelsesperioden. Hvis priserne i Fællesskabet igen kommer op på et redeligt niveau, kan det endvidere forventes, at EF-erhvervsgrenen igen vil øge salget på hjemmemarkedet ved at begrænse eksportsalget.

(175)

Nogle interesserede parter hævdede, at lukningen af det italienske anlæg ville reducere EF-erhvervsgrenens samlede produktionskapacitet for den pågældende vare, hvilket muligvis ville skabe en mangelsituation på fællesskabsmarkedet. Dette argument er imidlertid uklart, da det snarere synes at opfordre til at beskytte EF-erhvervsgrenen mod dumpingimport for at forhindre yderligere fabrikslukninger og derved bevare produktionskapaciteten.

(176)

Det skal desuden bemærkes, at EF-erhvervsgrenens samlede produktionskapacitet selv efter den meddelte fabrikslukning vil være større end efterspørgslen i Fællesskabet i undersøgelsesperioden, og at de resterende producenter har til hensigt at foretage investeringer i deres produktionskapacitet for yderligere at sikre tilstrækkelige leverancer på fællesskabsmarkedet. En situation, hvor der er genskabt redelige konkurrencevilkår og priser på fællesskabsmarkedet med et tilfredsstillende afkast for EF-erhvervsgrenen til følge, vil afgjort fremme sådanne investeringer og forskyde salget tilbage til markedet i Fællesskabet.

(177)

Endelig skal det bemærkes, at de fleste af ovennævnte påstande allerede blev fremsat af brugerne i forbindelse med de tidligere undersøgelser, som førte til indførelsen af antidumpingforanstaltninger mod store kornorienterede elektriske plader fra Rusland. Trods disse påstande, der dengang alle blev afvist, fordi de enten blev anset for ubegrundede eller ikke fandtes at stride mod Fællesskabets interesser som helhed, fremlagde brugerne i forbindelse med den aktuelle undersøgelse ingen beviser for, at disse foranstaltninger rent faktisk havde haft den negative indvirkning, der på daværende tidspunkt blev hævdet. Dette tyder på, at eventuelle foranstaltninger baseret på de aktuelle undersøgelsesresultater, heller ikke forventes at have væsentlige negative virkninger for brugerindustrien.

(178)

Af alle de ovennævnte årsager kan det konkluderes, at hvis der indføres foranstaltninger, vil brugerne af den pågældende vare samlet set ikke udelukkende være afhængige af EF-erhvervsgrenen, at brugernes købspriser i mange tilfælde ikke — eller kun i begrænset omfang - vil blive direkte påvirket af en indførelse af foranstaltninger, og at der samlet set ikke vil blive mangel på kornorienterede elektriske plader på fællesskabsmarkedet.

(179)

Kun en uafhængig importør samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, og dette selskab modsatte sig en indførelse af foranstaltninger med den begrundelse, at foranstaltninger angiveligt ville medføre, at deres handelsaktiviteter i forbindelse med den pågældende vare ville blive indstillet. Da dette selskab udelukkende importerede kornorienterede elektriske plader fra et af de pågældende lande, kan det forventes, at det vil blive direkte påvirket af en indførelse af foranstaltninger. Denne importør vil imidlertid stadig have mulighed for også at importere fra andre leverandører, der ikke er genstand for foranstaltninger. Endvidere vedrører omkring 75 % af denne importørs omsætning ikke den pågældende vare. I betragtning af dette finder Kommissionen, at de negative virkninger af en indførelse af foranstaltninger fortsat forventes at være ret begrænsede. Da ingen andre importører fremsatte påstande om negative virkninger som følge af en eventuel indførelse af foranstaltninger, kan det konkluderes, at importørerne samlet set ikke vil blive nævneværdigt påvirket.

(180)

Det skal bemærkes, at importørernes begrænsede samarbejdsvilje kan forklares ved, at brugerne i de fleste tilfælde selv importerer kornorienterede elektriske plader, og der henvises derfor også til ovennævnte konklusioner.

(181)

En indførelse af foranstaltninger forventes at have til følge, at EF-erhvervsgrenen får mulighed for at genvinde et rentabelt salg på fællesskabsmarkedet samt en øget markedsandel. Det blev fastslået, at dumpingimporten havde bidraget kraftigt til den etapevise lukning af en fabrik tilhørende et selskab, der er del af EF-erhvervsgrenen, og der er i betragtning af den samlet set forværrede situation for EF-erhvervsgrenen risiko for, at andre fællesskabsproducenter vil være nødt til at lukke visse produktionslinjer eller endda alle deres produktionsfaciliteter og afskedige en del af deres arbejdsstyrke, hvis der ikke forefindes foranstaltninger. Det er sandsynligt, at der vil forekomme visse negative virkninger i form af prisstigninger for brugerne, men Kommissionen finder, at sådanne følger vil være begrænsede. Det skal også tages i betragtning, at det også er i brugernes interesse, at levedygtige og konkurrencedygtige fællesskabsproducenter forbliver aktive på et marked, der ikke længere forvrides af uredelig handelspraksis.

(182)

I betragtning af de begrænsede forsyningskilder på verdensplan er det også i fællesskabsbrugernes interesse, at leverandørerne i Fællesskabet ikke svækkes yderligere af dumpingimporten, hvilket kunne føre til en yderligere reduktion af EF-erhvervsgrenens aktiviteter og således gøre brugerne af kornorienterede elektriske plader stadig mere afhængige af importerede materialer.

(183)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, deraf følgende skade og Fællesskabets interesser bør der indføres foranstaltninger mod importen af den pågældende vare fra USA og Rusland.

(184)

De endelige antidumpingforanstaltninger bør være af tilstrækkeligt omfang til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten har forvoldt EF-erhvervsgrenen, uden at overstige de konstaterede dumpingmargener. Ved beregningen af størrelsen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af den skadevoldende dumping, fandtes det, at enhver foranstaltning burde gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at genvinde dens omkostninger og opnå en fortjeneste før skat, som med rimelighed kunne forventes under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport.

(185)

På grundlag af de foreliggende oplysninger fandtes det foreløbigt, at en fortjenstmargen på 5 % af omsætningen, som EF-erhvervsgrenen opnåede i 2001, kunne anses for et passende niveau, som EF-erhvervsgrenen kunne forvente at opnå, hvis der ikke forekom skadelig dumping. Det skal bemærkes, at dette fortjenstniveau også blev benyttet til at fastsætte skadesmargenen i forbindelse med den undersøgelse, der førte til indførelsen af de aktuelle foranstaltninger mod kornorienterede elektriske plader af bredde over 500 mm. Den nødvendige prisstigning blev derefter fastsat på grundlag af en sammenligning i samme handelsled mellem den vejede gennemsnitlige importpris, der blev fastlagt i forbindelse med prisunderbudsberegningerne, og den ikke-skadevoldende pris på varer, der sælges af EF-erhvervsgrenen på Fællesskabets marked. Den ikke-skadevoldende pris er blevet beregnet ved at justere salgspriserne for hvert selskab i EF-erhvervsgrenen til omsætningsnulpunktet og tillægge den ovennævnte fortjenstmargen. Forskelle som følge af denne sammenligning blev derefter udtrykt som en procentdel af den samlede cif-importværdi.

(186)

I betragtning af ovenstående og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, finder Kommissionen, at der bør indføres endelige antidumpingforanstaltninger vedrørende importen med oprindelse i Rusland og USA med niveauet for dumping- eller skadesmargenen, alt efter hvad der er mindst, jf. reglen om mindste told.

(187)

På grundlag af ovenstående foreslås følgende endelige told:

(188)

De antidumpingtoldsatser for individuelle selskaber, der er anført i denne forordning, blev fastsat på grundlag af resultaterne af den foreliggende undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der konstateredes for disse selskaber i undersøgelsen. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre selskaber«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i de pågældende lande og fremstillet af selskaberne og således af de specifikke retlige enheder, der er nævnt i denne forordnings dispositive del. Importerede varer, som er fremstillet af andre selskaber, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den operative del af denne forordning med navn og adresse, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder til de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre selskaber«.

(189)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle antidumpingtoldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af selskabets aktiviteter i forbindelse med fremstilling og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til den pågældende navneændring eller ændring vedrørende produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil forordningen blive ændret ved en ajourføring af listen over selskaber, der er omfattet af individuel told.

(190)

En eksporterende producent i USA og en i Rusland har afgivet pristilsagn i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i grundforordningen.

(191)

Kommissionen finder, at tilsagnene fra AK Steel Corporation og NMLK kan godtages, da de vil afhjælpe de skadelige virkninger af dumpingen. De regelmæssige og detaljerede rapporter, som selskaberne har forpligtet sig til at aflægge til Kommissionen, vil endvidere muliggøre en effektiv overvågning, og selskaberne har en sådan struktur, at Kommissionen finder, at risikoen for omgåelse af tilsagnene er meget begrænset.

(192)

For at sikre en effektiv overholdelse og overvågning af tilsagnene er toldfritagelsen betinget af, at der ved fremsættelse af en anmodning om overgang til fri omsætning i henhold til tilsagnene fremlægges en handelsfaktura, der indeholder de i bilaget anførte oplysninger, således at toldmyndighederne kan afgøre, om forsendelserne i tilstrækkelig grad svarer til handelsdokumentet. Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, eller hvis den ikke svarer til den vare, der frembydes for toldmyndighederne, skal antidumpingtolden betales med den relevante sats.

(193)

Hvis tilsagnet formodes brudt, brydes eller trækkes tilbage, kan der indføres antidumpingtold, jf. artikel 8, stk. 9 og 10, i grundforordningen.

(194)

Det skal erindres, at der som nævnt i denne forordnings betragtning (3) blev indledt en interimsundersøgelse for at muliggøre en eventuel nødvendig ændring eller ophævelse af de endelige antidumpingforanstaltninger mod importen af store kornorienterede elektriske plader fra Rusland. Dette skyldtes, at disse varer henhører under dækningsområdet for proceduren vedrørende importen til Fællesskabet af kornorienterede fladvalsede produkter af silicium-elektrisk stål med oprindelse i USA og Rusland.

(195)

På grundlag af ovennævnte undersøgelsesresultater og konklusioner fastslog undersøgelsen, at der bør indføres foranstaltninger over for kornorienterede elektriske plader af alle bredder som beskrevet i betragtning (3) og med oprindelse i bl.a. Rusland. Kommissionen finder derfor, at da disse foranstaltninger også omfatter store kornorienterede elektriske plader, er det ikke længere passende at opretholde de ved Rådets forordning (EF) nr. 151/2003 indførte foranstaltninger, der derfor bør ophæves —

a)

de varer, der er angivet og frembudt for toldmyndighederne, svarer nøjagtig til den i artikel 1, stk. 1, beskrevne vare

b)

en handelsfaktura, som mindst indeholder de i bilaget anførte oplysninger, fremlægges for medlemsstaternes toldmyndigheder ved fremlæggelsen af anmodningen om overgang til fri omsætning, og

c)

de varer, der er angivet og frembudt for toldmyndighederne, svarer nøjagtig til beskrivelsen i handelsfakturaen.