28.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 25/16

(1)

Kommissionen offentliggjorde den 29. april 2004 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (2) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »Kina«).

(2)

Proceduren blev indledt som følge af en klage indgivet i marts 2004 af fire EF-producenter, som tegner sig for en væsentlig del, i dette tilfælde over 60 %, af den samlede EF-produktion af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil, dvs. chassis og hydraulisk anordning (i det følgende benævnt »ansøgerne«). Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted af den pågældende vare og forvoldtes væsentlig skade som følge heraf, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

(3)

Kommissionen underrettede officielt de EF-producenter, der havde indgivet anmodningen, andre EF-producenter, de eksporterende producenter, importører og brugere, som den vidste var berørt af sagen, samt Kinas repræsentanter om indledningen af proceduren. I betragtning af det store antal eksporterende producenter i Kina, der var kendskab til, skulle der i henhold til meddelelsen om indledning af proceduren udtages stikprøver for at fastlægge dumpingens omfang, jf. artikel 17 i grundforordningen. Der var imidlertid kun fire kinesiske eksporterende producenter, som samarbejdede i undersøgelsen, og derfor blev det besluttet, at det ikke var nødvendigt med stikprøver. De interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen.

(4)

En række eksporterende producenter i Kina, EF-producenter, importører, brugere og en importørsammenslutning tilkendegav deres synspunkter skriftligt. Alle parter, der anmodede herom inden for ovennævnte frist, og som angav, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(5)

Kommissionen søgte oplysninger ved hjælp af spørgeskemaer og formularer til anmodning om markedsøkonomisk behandling og individuel behandling, som på behørig vis blev sendt til alle de parter, der var kendskab til. De modtagne oplysninger blev efterprøvet mest muligt og i det omfang, som ansås for nødvendigt med henblik på at træffe en foreløbig afgørelse om dumping, skade og Fællesskabets interesser. I den forbindelse modtog Kommissionen fuldstændige besvarelser af spørgeskemaer og i påkommende tilfælde anmodningsformularer fra følgende selskaber:

(6)

Der blev gennemført kontrolbesøg hos alle de samarbejdende eksporterende producenter i Kina og hos alle EF-producenterne.

(7)

På baggrund af behovet for at fastlægge en normal værdi for de eksporterende producenter i Kina, som ikke var indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev der gennemført kontrolbesøg hos følgende producent i Canada, der blev brugt som referenceland:

(8)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. april 2003 til 31. marts 2004 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 1. januar 2000 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(9)

Håndbetjente palletrucks bruges til håndtering af varer og materiale, der normalt er anbragt på paller. De er ikke selvkørende, dvs. de skal skubbes og trækkes ved håndkraft. Håndbetjente palletrucks består af fire hoveddele: chassis (som er lavet af stål), hydraulisk anordning, håndtag og hjul. De vigtigste dele er chassiset, hvor pallerne anbringes, og den hydrauliske anordning, som giver mulighed for styret løftning af lasten.

(10)

Den pågældende vare er håndbetjente palletrucks, ikke-selvkørende, der anvendes til håndtering af materiale, som normalt er anbragt på paller, samt væsentlige dele dertil, dvs. chassis og hydraulisk anordning, med oprindelse i Kina (»den pågældende vare«), der almindeligvis angives under KN-kode ex 8427 90 00 og ex 8431 20 00. Der er forskellige typer håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil, som primært afhænger af løftekapacitet, gaflernes længde, den type stål, der er anvendt til chassiset, typen af hydraulisk anordning, hjultype og eventuelt bremseudstyr. Alle de forskellige typer har imidlertid samme grundlæggende fysiske kendetegn og anvendelsesformål. Derfor betragtes alle de eksisterende typer som samme vare i forbindelse med denne undersøgelse.

(11)

Under undersøgelsen fremsatte en række interesserede parter deres bemærkninger til definitionen af den pågældende vare. De pågældende parter anførte, at chassiset og den hydrauliske anordning ikke burde være omfattet af den pågældende vare, fordi a) markederne for chassiser og hydrauliske anordninger er forskellige fra markedet for håndbetjente palletrucks, b) de selskaber, der fremstiller håndbetjente palletrucks og chassiser og/eller hydrauliske anordninger, er forskellige, og navnlig eksporterer de kinesiske eksporterende producenter ikke chassiser og hydrauliske anordninger til EF, og c) både chassiser og hydrauliske anordninger anvendes også til andre produkter end håndbetjente palletrucks.

(12)

Hvad angår argumentet om, at der er forskellige markeder for chassiser og hydrauliske anordninger, bemærkes det, at Kommissionen ikke har fået forelagt noget bevis for, at der for brugerne eksisterer separate markeder for disse dele. Tværtimod tyder alle parters bemærkninger på, at producenterne af håndbetjente palletrucks også fremstiller de væsentlige dele og i visse tilfælde leverer disse som reservedele til deres egne trucks. Det er meget vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at få en producents chassiser eller hydrauliske anordninger til at passe til en anden producents håndbetjente palletrucks. Producenterne vil normalt levere væsentlige dele til de kunder, der køber deres produkter.

(13)

Hvad angår det andet argument vedrørende producenterne af chassiser og hydrauliske anordninger, bemærkes det, at de efterprøvede oplysninger fra de eksporterende producenter viser, at alle de eksporterende producenter, der er omfattet af denne undersøgelse, selv fremstiller chassiser, og at de fleste af dem også fremstiller de hydrauliske anordninger. Selv om der eventuelt findes uafhængige producenter af sådanne dele, er deres produktion skræddersyet til producenter af håndbetjente palletrucks, og det er grunden til, at disse dele sjældent sælges på det åbne marked. Endvidere har undersøgelsen vist, at visse af de samarbejdende eksporterende producenter har eksporteret sådanne dele til EF. Derfor tyder de foreliggende oplysninger på, at det andet argument også bør afvises.

(14)

Hvad angår det tredje argument om, at chassiser og hydrauliske anordninger også anvendes i andre produkter, bemærkes det, at de produkter, der af de interesserede parter er givet som eksempler, er klart forskellige fra håndbetjente palletrucks, ikke kun med hensyn til deres fysiske kendetegn, men også hvad angår deres anvendelsesformål. Selv om disse produkter også har hydrauliske systemer og stålchassis, har de en anden størrelse, form eller løftekapacitet end dem, der bruges i håndbetjente palletrucks, og vil derfor ikke være omfattet af den pågældende vare som defineret ovenfor. Derfor forekommer det på baggrund af de disponible oplysninger og det ovenfor anførte højst usandsynligt, at hydrauliske anordninger og/eller chassiser til håndbetjente palletrucks kan indgå som sådan i andre produkter.

(15)

De interesserede parters bemærkninger blev følgelig analyseret, men de berettigede ikke en ændring af den foreløbige konklusion om den pågældende vare, jf. betragtning 10.

(16)

Der blev ikke konstateret nogen forskelle mellem den pågældende vare og håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil produceret og solgt på hjemmemarkedet i referencelandet Canada. Sidstnævnte håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil har de samme grundlæggende fysiske kendetegn og anvendelsesformål som de varer, der eksporteres til EF.

(17)

På samme måde blev der ikke konstateret nogen forskelle mellem den pågældende vare og de håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil, der produceres af de klagende parter og sælges på EF-markedet. Begge varer har samme fysiske egenskaber og anvendelsesformål.

(18)

Følgelig anses håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil, der sælges på Canadas hjemmemarked, og håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil, der produceres og sælges i EF, for at være samme vare som den pågældende vare i den betydning, der er fastsat i artikel 1, stk. 4, i grundforordningen.

(19)

I henhold til artikel 2, stk. 7, litra b), i grundforordningen skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import med oprindelse i Kina fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1 til 6 for de producenter, der konstateres at opfylde kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), dvs. hvis det er påvist, at de fremstiller og sælger den samme vare på markedsøkonomiske vilkår. Til orientering følger en kort beskrivelse af disse kriterier:

(20)

Fire kinesiske producenter anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til artikel 2, stk. 7, litra b), i grundforordningen og besvarede ansøgningsskemaet herom for eksporterende producenter inden for de fastsatte frister.

(21)

Kommissionen indhentede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige, og efterprøvede alle oplysningerne i anmodningerne om markedsøkonomisk behandling ved kontrolbesøg hos de pågældende selskaber.

(22)

For alle fire selskaber blev det konstateret, at deres beslutninger vedrørende priser og omkostninger blev truffet uden nogen omfattende statslig indgriben, jf. artikel 2, stk. 7, litra c), og at omkostninger og priser afspejlede markedsværdierne. Deres produktionsomkostninger og økonomiske situation var ikke genstand for væsentlige fordrejninger, der var overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system, der var love om konkurs og ejendomsforhold, der gav retlig sikkerhed og stabilitet, og valutaomregningerne fandt sted til markedskurs. Imidlertid opfyldte ingen af de fire selskaber det andet kriterium vedrørende uafhængigt reviderede regnskaber, der er i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder (»IAS«). Det blev konstateret, at selskaberne ikke overholdt en eller flere af følgende standarder: IAS 1, IAS 2, IAS 8, IAS 16, IAS 21, IAS 32 og IAS 36. Derfor blev det konkluderet, at ingen af følgende fire selskaber opfyldte betingelserne i artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen:

(23)

De pågældende eksporterende producenter og EF-erhvervsgrenen fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger til ovennævnte undersøgelsesresultater.

(24)

Alle fire eksporterende producenter fremførte, at afgørelsen var forkert, og at de burde indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(25)

En af de eksporterende producenter fremførte, at det endelige mål i grundforordningens artikel 2, stk. 7, er at fastslå, om selskaberne reagerer på markedssignaler uden statslig indgriben. De fem kriterier i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), særlig det andet kriterium vedrørende regnskabsstandarder, bør derfor altid fortolkes på baggrund af dette endelige mål. Eftersom der ikke var konstateret nogen statslig indgriben, burde selskabet indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(26)

Det skal bemærkes, at de fem kriterier, der er anført i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), er indbyrdes uafhængige, og at hver enkelt skal opfyldes, for at der kan indrømmes markedsøkonomisk behandling. Statslig indgriben som sådan er hverken anført som et uafhængigt kriterium eller som et kriterium, der har forret frem for andre kriterier. Hvis manglende statslig indgriben som sådan ville være tilstrækkeligt til, at der kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling, ville det således ikke være nødvendigt at anføre andre kriterier. Desuden kan den konstaterede manglende håndhævelse af IAS og gældende regnskabsregler i Kina også betragtes som en form for statslig indgriben i den normale markedsøkonomiske funktionsmåde.

(27)

En af de eksporterende producenter fremførte, at Kommissionen ikke havde truffet sin afgørelse om markedsøkonomisk behandling inden for den frist på tre måneder, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c). Denne eksporterende producent fremførte også, at Kommissionen allerede havde modtaget og kontrolleret vedkommendes besvarelse af spørgeskemaet vedrørende dumping, før den traf afgørelse om, hvorvidt anmodningen om markedsøkonomisk behandling var berettiget, og at dette rejser alvorlig tvivl om Kommissionens grunde til at afvise anmodningen om markedsøkonomisk behandling.

(28)

Hvad angår påstanden om overskridelse af fristen på tre måneder, skal det bemærkes, at det ved indledningen af proceduren for denne sag var forudset at anvende bestemmelserne om stikprøver på grund af det store antal eksporterende producenter, der var tale om. Som følge af det manglende samarbejde fra de fleste eksporterende producenter blev det dog senere besluttet, at det ikke var nødvendigt med stikprøver, og at man kun ville undersøge de samarbejdende eksporterende producenter, både hvad angik markedsøkonomisk behandling og med hensyn til dumping. Denne procedure forsinkede undersøgelsen, hvorfor det af praktiske grunde blev besluttet at gennemføre kontrol på stedet af både anmodningerne om markedsøkonomisk behandling og spørgeskemaerne vedrørende dumping. Desuden skal det i den sammenhæng bemærkes, at en manglende overholdelse af en sådan frist ikke har nogen åbenbare juridiske konsekvenser, og at ovennævnte eksportør ikke fremførte nogen negative konsekvenser af den længere periode, der var behov for til at træffe afgørelse om markedsøkonomisk behandling. Desuden var alle de anmodninger om markedsøkonomisk behandling, der blev modtaget, mangelfulde og krævede en række væsentlige præciseringer og yderligere oplysninger, som forsinkede undersøgelsen. Tre eksportører, herunder den eksportør, der fremførte det her behandlede argument, fremsatte således yderligere bemærkninger efter vurderingen af anmodningerne om markedsøkonomisk behandling. I betragtning af ovenstående blev det konkluderet, at der i dette tilfælde også kunne træffes eller vedtages en gyldig afgørelse om markedsøkonomisk behandling efter perioden på de tre måneder.

(29)

Hvad angår argumentet vedrørende kontrollen af besvarelsen af spørgeskemaet, skal det bemærkes, at grundforordningen ikke indeholder nogen bestemmelse om, at dumpingundersøgelsen først må starte, efter at der er truffet afgørelse om markedsøkonomisk behandling. I henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 10, og artikel 6, stk. 2, skal alle relevante oplysninger, herunder besvarelse af spørgeskemaet vedrørende dumping, være indgivet senest 40 dage efter indledningen af proceduren eller senest 37 dage efter udvælgelsen af en eventuel stikprøve. De skal under alle omstændigheder være indgivet, før der træffes afgørelse om markedsøkonomisk behandling. Kommissionen undersøger alle anmodninger om markedsøkonomisk behandling på grundlag af de givne oplysninger og de kriterier, der er fastlagt i artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen. Undersøgelser af dumping og af anmodninger om markedsøkonomisk behandling gennemføres normalt sideløbende.

(30)

Tre eksporterende producenter fremførte, at eftersom deres regnskaber blev revideret af et uafhængigt revisionsfirma i overensstemmelse med de kinesiske almindeligt anerkendte regnskabsprincipper, måtte det andet kriterium være opfyldt. De fremførte også, at deres praksis med ikke at omregne deres fremmedvaluta til renminbi yuan dagligt var i overensstemmelse med IAS 21-kravene. De anførte, at eftersom den kinesiske renminbi yuan er bundet til US-dollaren, gjorde det ikke nogen forskel, om omregningerne fandt sted årligt eller dagligt. Desuden fremførte to eksporterende producenter, at IAS 21 tillod undtagelser fra hovedreglen, hvis valutakurserne ikke svinger væsentligt.

(31)

Det skal bemærkes, at Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), skal undersøge, om virksomhedernes regnskaber revideres i overensstemmelse med IAS. I forbindelse med vurderingen af en individuel anmodning om markedsøkonomisk behandling er det ikke afgørende, om de kinesiske standarder er overholdt eller ej. Det skal imidlertid bemærkes, at revisorerne for to af de fire undersøgte selskabers vedkommende i deres årsberetninger havde anført, at regnskaberne ikke var udarbejdet i overensstemmelse med de kinesiske regnskabsstandarder.

(32)

Hvad angår sammenligningen med USD, er to aspekter relevante: For det første blev det konstateret, at selv om størsteparten af de undersøgte selskabers transaktioner fandt sted i USD, havde de selskaber, der ikke opfyldte IAS 21-kravene, også transaktioner i andre valutaer, og at kursudsvingene i disse tilfælde kunne være betydelige. Desuden skal det bemærkes, at en betydelig del af de pågældende selskabers eksportsalg fandt sted til andre markeder end EF-markedet, og eftersom undersøgelsen kun vedrører EF-markedet, er sådanne transaktioner ikke blevet kontrolleret. For det andet er det ikke relevant, at det for en vis periode bagud efterfølgende konstateres, at der kun har været mindre kursudsving. Dette kan man ikke vide i begyndelsen af den periode (som kan være et år eller endnu mere), hvor de pågældende selskaber fastlagte de valutakurser, der skulle anvendes til bogføringen af deres eksportsalg i deres regnskaber. Da der kan forekomme bevægelser, som ikke er forudset, og som kan have betydelig virkning for selskabernes priser og indtægter, kan en forud fastsat vekselkurs ikke være i overensstemmelse med den praksis, der følges af selskaber, som arbejder under markedsøkonomiske vilkår.

(33)

Hvad angår IAS 21-kravene, skal det bemærkes, at IAS 21 fastsætter følgende: »En transaktion i fremmed valuta skal på tidspunktet for første indregning i rapporteringsvalutaen registreres ved omregning af beløbet i fremmed valuta til den på transaktionstidspunktet gældende valutakurs mellem rapporteringsvalutaen og den fremmede valuta.« Der gives også en efterfølgende forklaring til denne standard: »Transaktionsdagens kurs benævnes ofte spotkursen. Af praktiske grunde anvendes ofte en kurs, der er tilnærmet transaktionsdagens kurs, eksempelvis ved anvendelse af en gennemsnitlig valutakurs for en uge eller en måned på alle transaktioner i den pågældende valuta i løbet af denne periode. Dog er anvendelsen af en gennemsnitlig valutakurs for en periode upålidelig ved væsentlige valutakursudsving.« Dermed gør IAS 21 det klart, at der i princippet skal anvendes daglige kurser, hvis valutakurserne ikke svinger væsentligt. Ugentlige eller månedlige gennemsnit tillades kun som kurser, der er tilnærmet transaktionsdagens faktiske kurs. I det foreliggende tilfælde ajourførte selskaberne imidlertid kun deres bogførte kurser én gang om året eller endnu sjældnere. Dette kan ikke anses for at være i overensstemmelse med IAS 21. Desuden kræves det selv i de kinesiske regnskabsstandarder, at der i sådanne tilfælde anvendes daglige eller månedlige valutakurser. Den omstændighed, at revisorerne ikke havde fremsat bemærkninger vedrørende ovennævnte valutatransaktioner, tyder derfor på, at revisionen ikke var udført i overensstemmelse med IAS. Dette rejser tvivl om regnskabsoplysningernes pålidelighed.

(34)

Følgelig konkluderes det, at de fremsatte begrundelser for, at der bør indrømmes markedsøkonomisk behandling, ikke er berettigede.

(35)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), fastsættes der eventuelt en landsdækkende told for lande, der er omfattet af nævnte artikel 2, medmindre selskaber i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 5, kan påvise, at deres eksportpriser og -mængder samt vilkårene og betingelserne for salget fastsættes frit, at valutaomregninger foretages til markedskursen, og at en eventuel statslig indgriben ikke muliggør omgåelse af foranstaltninger, hvis eksportører pålægges forskellige toldsatser.

(36)

De fire eksporterende producenter anmodede ikke kun om markedsøkonomisk behandling, men også om individuel behandling i tilfælde af, at de ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling. På grundlag af de foreliggende oplysninger blev det konstateret, at alle fire selskaber opfyldte alle kravene for individuel behandling, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 5.

(37)

Det blev derfor konkluderet, at der bør indrømmes individuel behandling for følgende fire eksporterende producenter i Kina:

(38)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skal den normale værdi for lande uden markedsøkonomi og — i det omfang der ikke kan indrømmes markedsøkonomisk behandling — lande med overgangsøkonomier fastsættes på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et referenceland.

(39)

I indledningsmeddelelsen oplyste Kommissionen, at den påtænkte at benytte Canada som passende referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina, og opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger hertil.

(40)

Undersøgelsen viste, at Canada har et konkurrencepræget marked for håndbetjente palletrucks, hvor ca. 50 % af markedet dækkes af lokal produktion og resten af import fra tredjelande. Produktionsmængden i Canada udgør over 5 % af den mængde, der eksporteres af den pågældende vare fra Kina til EF. Det canadiske marked blev derfor anset for at være tilstrækkeligt repræsentativt med henblik på fastlæggelsen af den normale værdi for Kina.

(41)

To eksporterende producenter og en sammenslutning af importører/forhandlere gjorde indsigelse mod forslaget om at benytte Canada som referenceland. Argumenterne mod valget af Canada var: a) at de canadiske produkter er forskellige, fordi der til fremstillingen benyttes mere robuste komponenter i overensstemmelse med US-standarderne og ikke EF-standarderne; b) at det canadiske og det kinesiske marked ikke er sammenlignelige, da de har forskellige udviklingsniveauer og størrelser, og c) at den samarbejdende canadiske producent er forbundet med en af EF-producenterne. De pågældende eksporterende producenter foreslog Malaysia eller Indien som et passende referenceland.

(42)

På baggrund af disse bemærkninger kontaktede Kommissionen syv indiske og en malaysisk kendt producent af håndbetjente palletrucks ved at tilsende dem det relevante spørgeskema. Imidlertid var der ingen af disse producenter, som samarbejdede i undersøgelsen, og der blev ikke stillet nogen oplysninger om den normale værdi til rådighed for Kommissionen fra disse to lande. Det var derfor ikke muligt for Kommissionen at overveje at benytte nogen af de lande, der var foreslået af de eksporterende producenter, som alternative referencelande.

(43)

Hvad angår de pågældende parters bemærkninger vedrørende de canadiske produkters forskellige kvalitet og standarder, blev det primært fremført, at den gennemsnitlige vægt og gaffelbredde på de canadiske trucks er større end på de kinesiske trucks. Kommissionen konstaterede imidlertid ikke nogen generel væsentlig forskel med hensyn til vægt eller gaffelbredde mellem de canadiske og de kinesiske produkter. Både de canadiske og de kinesiske produkter har forskellige kategorier af vægt og gaffelbredde, og mange af produkterne var indbyrdes sammenlignelige. For de produkter, som ikke var direkte sammenlignelige, kunne der foretages passende justeringer, jf. betragtning 51. En anden vigtig faktor er truckens løftekapacitet. I den sammenhæng blev der ikke konstateret nogen væsentlige generelle forskelle mellem løftekapaciteten på de kinesiske og de canadiske håndbetjente palletrucks. Det blev derfor konkluderet, at der ikke er nogen væsentlige kvalitetsforskelle mellem de canadiske og de kinesiske produkter.

(44)

Hvad angår de eksporterende producenters bemærkninger vedrørende det canadiske og det kinesiske markeds udviklingsniveau og størrelse, skal det bemærkes, at et af de afgørende elementer er, om det pågældende marked er tilstrækkeligt stort til at være repræsentativt sammenlignet med den mængde af den pågældende vare, der eksporteres til EF. Som anført i betragtning 40 anses det canadiske marked i dette tilfælde for at være tilstrækkeligt stort til at være repræsentativt i så henseende. Den omstændighed, at det kinesiske marked generelt er større end det canadiske, er irrelevant for vurderingen af, om det er hensigtsmæssigt at vælge Canada som referenceland i dette tilfælde. Hvad angår den omstændighed, at Kina anses for at være et udviklingsland, mens Canada ikke er det, skal det bemærkes, jf. betragtning 43, at kvaliteten af de canadiske og de kinesiske produkter er sammenlignelig. På grundlag af de kontrolbesøg, der blev gennemført hos både kinesiske og canadiske producenter, blev det konkluderet, at der ikke var nogen væsentlige forskelle mellem produktionsfaciliteterne og -metoderne hos de kinesiske og de canadiske producenter. Derfor er Kinas status som udviklingsland ikke et relevant aspekt i denne sammenhæng og kan heller ikke bruges som argument for, at valget af Canada som referenceland i dette tilfælde er urimeligt.

(45)

Med hensyn til påstanden om, at forbindelsen mellem den canadiske samarbejdende producent og en EF-producent rejser alvorlig tvivl om de opgivne oplysningers objektivitet og nøjagtighed, blev der under undersøgelsen ikke fundet noget belæg for denne påstand. Kommissionen undersøgte navnlig ved et besøg hos den canadiske producent, hvor den kontrollerede selskabets oplysninger, om forbindelsen havde nogen fordrejende virkning på den canadiske producents priser, produktionsomkostninger og rentabilitet. Der blev ikke konstateret nogen tegn på nogen form for fordrejninger. Kommissionen fastslog, at de opgivne oplysninger var nøjagtige og pålidelige og derfor kunne anvendes i forbindelse med denne undersøgelse.

(46)

På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at Canada er et passende referenceland i overensstemmelse med artikel 2, stk. 7, litra a), i grundforordningen.

(47)

I henhold til artikel 2, stk. 7, litra a), i grundforordningen blev den normale værdi for de samarbejdende eksporterende producenter fastsat på grundlag af kontrollerede oplysninger fra producenten i referencelandet, dvs. på grundlag af alle de priser, der var betalt eller skulle betales på det canadiske hjemmemarked for sammenlignelige varetyper, da salget fandtes at have fundet sted i normal handel.

(48)

Som resultat heraf blev den normale værdi fastsat som den samarbejdende canadiske producents vejede gennemsnitlige hjemmemarkedssalgspris pr. type ved salg til uafhængige kunder.

(49)

For to eksporterende producenters vedkommende blev al eksport til EF solgt direkte til uafhængige kunder i EF. Eksportprisen blev derfor fastsat på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales, jf. artikel 2, stk. 8, i grundforordningen. For de to andre eksporterende producenters vedkommende blev en del af deres eksport til EF solgt til importører, med hvilke eksportørerne havde et kompensatorisk kontraktarrangement, som gjorde priserne upålidelige. I disse tilfælde blev eksportprisen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 9, beregnet på grundlag af videresalgspriserne til uafhængige kunder i EF. Der blev foretaget justeringer for alle de omkostninger, der var påløbet mellem import og videresalg, herunder salgs-, general- og administrationsomkostninger samt fortjeneste. Den fortjeneste, der i denne forbindelse blev anvendt, var den gennemsnitlige fortjeneste hos de samarbejdende ikke-forbundne importører af den pågældende vare.

(50)

Sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen fandt sted ab fabrik og i samme handelsled. For at sikre en rimelig sammenligning blev der i overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, i grundforordningen taget hensyn til forskelle i faktorer, der påvistes at påvirke priserne og dermed prissammenligneligheden. På det grundlag blev der, i de tilfælde hvor det var relevant, foretaget justeringer for forskelle i transport-, forsikrings-, håndterings- og lastningsomkostninger, emballerings- og kreditomkostninger samt rabatter.

(51)

Med hensyn til referencelandet Canada blev det under undersøgelsen fastslået, at alle de canadiske håndbetjente palletrucks var forsynet med håndbremser, mens dette ikke var tilfældet for størsteparten af de kinesiske produkters vedkommende. Derfor blev der i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra a), foretaget en passende justering af de canadiske priser for at fjerne håndbremsernes virkning. Desuden var en række canadiske produkter også forsynet med gafler med lavere højde end de kinesiske produkters gaffelhøjde. Derfor blev der i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra a), også foretaget en passende justering af de canadiske priser for disse produkter for at fjerne virkningerne af denne forskel.

(52)

For de fire eksporterende producenter, der blev indrømmet individuel behandling, blev den vejede gennemsnitlige normale værdi, der var fastsat for referencelandet, for hver type af den pågældende vare, som blev eksporteret til EF, sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris på den tilsvarende type, som blev eksporteret til EF, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11.

(53)

For at beregne den landsdækkende dumpingmargen for alle andre eksportører i Kina fastlagde Kommissionen først samarbejdsniveauet. Der blev foretaget en sammenligning af på den ene side den samlede import af den pågældende vare med oprindelse i Kina som registreret i Eurostats statistikker og på den anden side de mængder, der var eksporteret af de fire samarbejdende eksporterende producenter. Eftersom de samlede eksportmængder, som de samarbejdende eksporterende producenter havde angivet, lå væsentligt under den importmængde, der fremgik af Eurostats statistikker (ca. 47 % af den samlede import af den pågældende vare til EF), blev det foreløbigt konkluderet, at der var en betydelig mangel på samarbejde. For at undgå at eksporterende producenter nyder fordel af deres manglende samarbejde, og eftersom der ikke var nogen tegn på, at dumpingmargenerne for de ikke-samarbejdende producenter var lavere, blev den landsdækkende dumpingmargen fastsat som et gennemsnit af de dumpingmargener, der var fastlagt for de samarbejdende eksporterende producenters mest eksporterede varetyper, som var højere end den højeste individuelle dumpingmargen, der var fastsat for en samarbejdende eksporterende producent.

(54)

De foreløbige dumpingmargener fastsættes til følgende i procent af nettoprisen, frit EF’s grænse, ufortoldet:

(55)

På grundlag af oplysningerne fra samarbejdende selskaber blev det i undersøgelsen fastlagt, at håndbetjente palletrucks i undersøgelsesperioden blev fremstillet af:

Der kan eventuelt være andre meget små producenter med ubetydelige produktionsmængder, som ikke har samarbejdet i undersøgelsen.

(56)

Derfor konkluderes det foreløbigt, at håndbetjente palletrucks produceret af ovennævnte fem producenter udgør produktionen i Fællesskabet i den betydning, der er fastlagt i artikel 4, stk. 1, i grundforordningen.

(57)

Klagen blev indgivet af fire producenter, nemlig Bolzoni SpA, BT Products AB, Franz Kahl GmbH og Pramac Lifters SpA, som har samarbejdet i undersøgelsen. Disse producenter tegner sig tilsammen for over 60 % af EF-produktionen af håndbetjente palletrucks. De anses derfor for at udgøre erhvervsgrenen i Fællesskabet (i det følgende benævnt »EF-erhvervsgrenen«) i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(58)

EF-forbruget blev beregnet på basis af en kombination af mængden af håndbetjente palletrucks, der ifølge Eurostats statistikker var importeret til EF, EF-erhvervsgrenens samlede dokumenterede salg og salget fra en enkelt anden EF-producent, som indstillede sin produktion i 2004.

(59)

EF-forbruget af håndbetjente palletrucks var på ca. 493 000 enheder i undersøgelsesperioden. Dette tal er 17 % højere end i begyndelsen af den betragtede periode.

(60)

Ifølge oplysningerne fra Eurostat voksede mængden af importerede varer fra Kina betydeligt i den betragtede periode, nemlig med 138 %. Importstigningen var særlig udtalt mellem 2002 og 2003, hvor importen voksede med 51 %.

(61)

Dumpingimportens markedsandel voksede kraftigt med over 100 % i den betragtede periode. Denne stigning skete på bekostning af EF-erhvervsgrenens tidligere markedsandel.

(62)

Ifølge oplysningerne fra Eurostat faldt gennemsnitprisen på dumpingimporten fra Kina mellem 2000 og undersøgelsesperioden med 34 %. Priserne forblev stabile indtil 2001, hvorefter de faldt med 12 % i 2002 og derefter faldt med yderligere 25 % mellem 2002 og 2003.

(63)

Med henblik på at fastsætte prisunderbuddet undersøgte Kommissionen prisoplysningerne for undersøgelsesperioden. EF-erhvervsgrenens vejede gennemsnitlige nettopris ab fabrik ved salg til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder efter fradrag af nedslag og rabatter blev sammenlignet med den vejede gennemsnitlige importpris på de samarbejdende kinesiske eksporterende producenters tilsvarende varetyper i samme handelsled, dvs. ved salg til distributører. Importpriserne var cif-priser, og de blev behørigt justeret for de normale importafgifter. I to tilfælde, hvor det blev konstateret, at importørerne havde kompensatoriske kontraktarrangementer med kinesiske eksporterende producenter, blev disse importørers videresalgspris til uafhængige kunder benyttet.

(64)

På dette grundlag blev der foreløbigt konstateret et prisunderbud for importen fra Kina. Det blev konstateret, at prisunderbuddets niveau udtrykt som procentdel af EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris for alle de eksporterende producenter var over 55 %.

(65)

I overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, i grundforordningen omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EF-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske faktorer og forhold, der havde indflydelse på denne erhvervsgrens situation fra 2000 (basisåret) til undersøgelsesperioden.

(66)

I løbet af den betragtede periode faldt EF-erhvervsgrenens produktion med 33 %. Eftersom produktionskapaciteten forblev mere eller mindre uændret i samme periode, faldt kapacitetsudnyttelsen i takt med produktionen.

(67)

Som følge af det faldende salg har der været en mindre generel stigning i lagerbeholdningerne. Det fremgik imidlertid af undersøgelsen, at udviklingen i lagerbeholdningerne ikke anses for at være en særlig relevant indikator for EF-erhvervsgrenens økonomiske situation, da EF-producenterne generelt fremstiller varer i overensstemmelse med specifikke ordrer, og lagrene derfor sædvanligvis består af varer, der venter på at blive sendt til kunderne.

(68)

Selv om forbruget i EF steg mellem 2000 og undersøgelsesperioden, faldt EF-erhvervsgrenens salgsmængde betydeligt. Som det fremgår af ovenstående faldt dens markedsandel derfor kraftigt. Dette står i kontrast til udviklingen i importen fra Kina, hvis markedsandel steg betydeligt i den betragtede periode.

(69)

EF-erhvervsgrenen mistede 34 % af sin markedsandel mellem 2000 og undersøgelsesperioden.

(70)

Enhedspriserne for EF-erhvervsgrenens egen produktion ved salg til uafhængige kunder i EF faldt i den betragtede periode. Nedgangen var særlig udtalt mellem 2001 og 2003, hvor salgspriserne faldt med 6 %.

(71)

På dette marked afhang priserne traditionelt af produktkvaliteten og den kundeservice og garanti, der blev tilbudt af producenterne. I den betragtede periode har situationen imidlertid ændret sig drastisk, således at det var priserne, der var den afgørende salgsfaktor i undersøgelsesperioden. Mens salgspriserne pr. enhed faldt med 8 % mellem 2000 og undersøgelsesperioden, steg produktionsomkostningerne pr. enhed, fordi prisen på den vigtigste råvare, dvs. stål, som tegner sig for en betydelig del af produktionsomkostningerne, har været stigende, især i undersøgelsesperioden.

(72)

Da EF-erhvervsgrenens priser ikke kunne modsvare stigningerne i produktionsomkostningerne på grund af pristrykket fra dumpingimporten, faldt EF-erhvervsgrenens rentabilitet.

(73)

Det fremgik af undersøgelsen, at dumpingimportens priser i gennemsnit lå mere end 59 % under EF-erhvervsgrenens trykkede salgspris i undersøgelsesprisen (jf. betragtning 64). Som følge af dette underbud var EF-erhvervsgrenens priser tabsgivende på et tidspunkt, hvor EF-erhvervsgrenen havde behov for højere priser for at dække de øgede omkostninger.

(74)

Mellem 2000 og undersøgelsesperioden, hvor EF-forbruget steg med 17 %, faldt EF-erhvervsgrenens salg på EF-markedet med 24 %. EF-erhvervsgrenen mistede som ovenfor nævnt 12 procentpoint markedsandele, mens dumpingimporten vandt 29 procentpoint markedsandele i samme periode.

(75)

EF-erhvervsgrenens rentabilitet er faldet brat i den pågældende periode, hvilket førte til tab i 2002, som blev fortsat forværret i 2003 og undersøgelsesperioden.

(76)

Der blev foretaget store investeringer i den betragtede periode, især i 2001 og 2002. Det bør bemærkes, at EF-producenterne er veletablerede selskaber med en lang tradition inden for produktion af håndbetjente palletrucks. For at de kunne forblive konkurrencedygtige var det derfor nødvendigt med investeringer i udskiftninger, som udgjorde hovedparten af deres investeringer.

(77)

På grund af ændringerne i markedsvilkårene og mere specifikt de faldende salgspriser på markedet, blev nye investeringer i undersøgelsesperioden ofte udskudt eller annulleret på trods af den yderligere vækst i EF-forbruget.

(78)

Investeringsafkastet, udtrykt som EF-erhvervsgrenens nettofortjeneste og den bogførte nettoværdi af dens investeringer, fulgte rentabilitetsudviklingen og faldt med 1 063 % i den betragtede periode.

(79)

EF-erhvervsgrenens likviditet blev forringet med 385 % i den betragtede periode, hvilket svarede til udviklingen i rentabiliteten.

(80)

Det fremgik af undersøgelsen, at det blev vanskeligere for EF-erhvervsgrenen at rejse kapital i den betragtede periode, især på grund af de voksende tab hen imod slutningen af denne periode og i undersøgelsesperioden.

(81)

Beskæftigelsen i forbindelse med den samme vare er faldet i den betragtede periode. Produktiviteten pr. ansat (fastlagt på basis af antallet af producerede enheder divideret med antallet af ansatte) faldt mellem 2000 og 2002 med 11 % og med yderligere 3 % mellem 2003 og undersøgelsesperioden. Dette skyldes imidlertid, at produktionen er faldet hurtigere end beskæftigelsen. De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat, herunder lønninger, steg ikke engang i takt med inflationen, men var snarere stabile i den betragtede periode.

(82)

EF-erhvervsgrenen har bestræbt sig på at rationalisere produktionsfaciliteterne med nedlukning af fabrikker og reduktion af antallet af ansatte. EF-producenterne har været i stand til at begrænse antallet af afskedigelser ved at flytte en del af arbejdskraften til mere rentable dele af deres virksomheder.

(83)

Den faktiske dumpingmargen havde på grund af importens omfang og priser en ikke ubetydelig indvirkning på EF-erhvervsgrenens situation.

(84)

Der var endvidere intet, der tydede på, at EF-erhvervsgrenen i undersøgelsesperioden var ved at overvinde følgerne af tidligere dumping eller subsidiering.

(85)

I den betragtede periode voksede mængden af billig dumpingimport fra Kina på EF-markedet betydeligt, og alle de relevante skadesindikatorer for EF-erhvervsgrenens situation viste en negativ udvikling.

(86)

For visse indikatorer blev der konstateret en væsentlig forværring i den betragtede periode. Det var tilfældet med hensyn til produktionsmængde, salgsmængde, markedsandel, rentabilitet, investeringsafkast og likviditet.

(87)

I betragtning af alle faktorerne, især EF-erhvervsgrenens tab af markedsandele på et tidspunkt med voksende forbrug og de betydelige finansielle tab, der førte til faldende investeringsniveauer i undersøgelsesperioden, konkluderes det foreløbigt, at EF-erhvervsgrenen er blevet påført væsentlig skade i den betydning, der er fastlagt i artikel 3, stk. 1 og 5, i grundforordningen.

(88)

I overensstemmelse med artikel 3, stk. 6 og 7, i grundforordningen undersøgte Kommission, om dumpingimporten af håndbetjente palletrucks med oprindelse i Kina har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne have tilføjet EF-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

(89)

Dumpingimporten fra Kina voksede med 138 % i den betragtede periode. Denne stigning var større end stigningen i EF-forbruget, der var på 17 % i den samme periode. Stigningen i importen og forbruget skete i en periode, hvor EF-erhvervsgrenens salg var faldende. Dumpingimportens markedsandel voksede med over 100 % i den betragtede periode. Denne øgede markedsandel faldt sammen med et tilsvarende fald i EF-erhvervsgrenens markedsandel i undersøgelsesperioden. Det står derfor klart, at den pågældende import overtog den markedsandel, som EF-erhvervsgrenen mistede.

(90)

Priserne på den øgede import lå desuden betydeligt under EF-erhvervsgrenens priser, så det er rimeligt at sige, at den pågældende import var ansvarlig for de faldende priser, der påførte EF-erhvervsgrenen tab. De lave priser på dumpingimporten forårsagede også et pristryk, og EF-erhvervsgrenen kunne ikke hæve sine priser for at dække de øgede omkostninger. Desuden kunne EF-erhvervsgrenen ikke øge sin kapacitetsudnyttelse, som den med rimelighed ville have kunnet som følge af den forbrugsstigning, der blev konstateret i den betragtede periode.

(91)

Derfor konkluderes det midlertidigt, at presset fra den pågældende import, hvis mængde og markedsandel voksede betydeligt, og som fandt sted til lave, dumpede priser, spillede en afgørende rolle i forringelsen af EF-erhvervsgrenens situation, især med hensyn til salgstab og tab af markedsandele, rentabilitet, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(92)

Det bemærkes, at EF-erhvervsgrenens eksportresultater er faldet i undersøgelsesperioden. Mængden af eksport uden for EF i den betragtede periode udgjorde dog kun 11 % af EF-erhvervsgrenens samlede salgsmængde. Det blev konstateret, at eksportpriserne gennemsnitligt var lavere end priserne i Fællesskabet i den betragtede periode. Dette skyldes dog navnlig de forskellige varesortimenter. Det bør bemærkes, at de kinesiske producenters tilstedeværelse på eksportmarkederne har ført til faldende rentabilitet i EF-erhvervsgrenens eksport. I modsætning til salget i Fællesskabet var eksportsalget imidlertid stadig en anelse fortjenstgivende indtil undersøgelsesperioden og kan derfor ikke have bidraget væsentligt til den skade, der blev påført EF-erhvervsgrenen.

(93)

I betragtning af eksportsalgets beskedne andel af EF-ehvervsgrenens samlede omsætning kan eksportsalget ikke anses for at være en faktor, der har påført de pågældende selskaber væsentlig skade.

(94)

Der er konstateret, at der er foretaget store og betydelige investeringer i den betragtede periode. De store investeringer i 2001 og 2002 var planlagt helt tilbage fra 1999, dvs. før Kinas storstilede indtrængen på EF-markedet, og under normale forhold uden dumpingimport ville disse investeringer blive anset for at være en klog beslutning. Desuden var størsteparten af investeringerne investeringer i udskiftninger.

(95)

Med hensyn til importen fra andre tredjelande kan den ikke have forvoldt væsentlig skade, da importen fra andre lande end Kina er yderst beskeden. Den øvrige import udgør kun 11 % af den samlede import, og dens markedsandel, som har været faldende siden 2000, var kun 4 % i undersøgelsesperioden.

(96)

Undersøgelsen har også vist, at udvidelsen af Fællesskabet ikke har ændret disse konklusioner, der blev draget på grundlag af de »gamle« 15 medlemsstater. Der er ingen større produktion i de nye medlemsstater, da der kun er en række små producenter i Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Slovenien.

(97)

Visse interesserede parter anførte, at EF-erhvervsgrenen havde lidt skade som følge af den fordelagtige EUR/USD-vekselkurs for de kinesiske producenter.

(98)

I det specifikke tilfælde med den pågældende vare har importen fra andre lande end Kina også nydt fordel af den styrkede euro. Denne import faldt imidlertid i den betragtede periode, mens importen fra Kina i samme periode voksede med 138 %. Selv om det ikke umiddelbart kan udelukkes, at euroens styrkelse i forhold til USD kan have fremmet importen af den pågældende vare fra Kina, tyder den omstændighed, at valutaudsvingene ikke har haft indvirkning på importen fra andre lande, på, at den ikke kan anses for at være en faktor, som har været den egentlige årsag til den bratte stigning i dumpingimporten fra Kina.

(99)

Visse interesserede parter hævdede også, at EF-erhvervsgrenen tilbød produkter til nogle af deres største kunder til priser, der lå betydeligt under priserne på håndbetjente palletrucks importeret fra Kina. De fremførte, at grunden hertil var, at håndbetjente palletrucks benyttes som »salgsredskab« for større og dyrere håndteringsudstyr. Dette kunne have forårsaget den skade, EF-erhvervsgrenen påstår at være blevet påført.

(100)

Det bemærkes, at håndbetjente palletrucks faktisk ofte benyttes som »salgsredskab« for at overbevise kunder om at købe en pakke håndbetjente palletrucks og/eller andet dyrere udstyr til materialehåndtering. Der er dog intet, der tyder på, at denne praksis finder sted i betydelige mængder eller til specielt lave priser.

(101)

EF-importørerne har fremført, at den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen, bl.a. skyldes indførelsen af produkter af lav kvalitet på EF-markedet og outsourcing af dele.

(102)

Under undersøgelsen blev det ganske rigtigt konstateret, at visse EF-producenter har indført nye modeller af en lavere kvalitet og til en lavere pris i forhold til deres standardmodeller. De holder imidlertid på, at dette i højere grad er sket som reaktion på den store dumpingimport fra Kina af sådanne produkter end som følge af en normal markedsudvikling.

(103)

EF-producenterne anfører, at det er den samme årsag, der har ført til, at de har outsourcet forsyningen af visse dele. De føler sig tvunget til at maksimere deres fortjeneste og mindske tabene, så længe den kinesiske dumping fortsætter.

(104)

Undersøgelsen har vist, at store mængder dumpingimport har medført, at EF-erhvervsgrenens priser er faldet betydeligt, idet denne erhvervsgren uden held har kæmpet for at bevare markedsandel og en tilfredsstillende kapacitetsudnyttelse, hovedsagelig som følge af det kinesiske prisunderbud og pristryk. I den samme periode er importmængden fra Kina og dens markedsandel fortsat vokset kraftigt. Kommissionen har foreløbigt konkluderet, at den kinesiske import er hvis ikke den eneste årsag så dog hovedårsagen til, at EF-erhvervsgrenen er blevet påført denne skade.

(105)

I betragtning af ovenstående analyse, hvor der blev skelnet omhyggeligt mellem alle kendte faktorers eventuelle indvirkning på EF-erhvervsgrenens situation og dumpingimportens skadelige virkninger, konkluderes det foreløbigt, at disse øvrige faktorer ikke bidrog væsentligt til den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen. Derfor konkluderes det foreløbigt, at den væsentlige skade, der er påført EF-erhvervsgrenen, således som det fremgår af forringelsen af alle skadesindikatorerne og især erhvervsgrenens tabsgivende situation, negative salgsresultater og investeringsafkast og vanskeligheder med at rejse kapital, er forårsaget af dumpingimport med oprindelse i Kina.

(106)

Kommissionen undersøgte, om der til trods for den foreløbige konklusion om, at der forekom skadevoldende dumping, var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at indføre foranstaltninger i dette tilfælde. Med henblik herpå og i henhold til artikel 21, stk. 1, i grundforordningen vurderede Kommissionen på grundlag af de foreliggende oplysninger virkningerne af eventuelle foranstaltninger for alle parter, der var berørt af proceduren, samt følgerne af ikke at træffe foranstaltninger.

(107)

EF-erhvervsgrenen bestod tidligere af et stort antal både små og store producenter af håndbetjente palletrucks. Undersøgelsen viste, at adskillige selskaber har indstillet produktionen før, under og umiddelbart efter den betragtede periode. Adskillige af disse tidligere producenter er gået bort fra deres hovedaktivitet og fungerer nu som importører/forhandlere af den pågældende vare. De fire selskaber, der udgør EF-erhvervsgrenen, har også truffet drastiske omstruktureringsforanstaltninger som f.eks. nedlukning af produktionsanlæg og gennemførelse af omfattende afskedigelsespolitikker i 2003 og undersøgelsesperioden.

(108)

Efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger forventes det, at EF-erhvervsgrenens salgsmængder og salgspriser på EF-markedet vil stige. Det vil forbedre EF-erhvervsgrenens rentabilitet og mindske risikoen for yderligere nedlukninger. Det er også forudset, at nogle af de produktionsanlæg, der måtte lukkes, eventuelt kan genåbnes med nye beskæftigelsesmuligheder.

(109)

Hvis der på den anden side ikke indføres antidumpingforanstaltninger, er det sandsynligt, at den negative udvikling vil fortsætte for EF-erhvervsgrenen. EF-erhvervsgrenen vil sandsynligvis fortsat miste markedsandele, og dens tab vil forsat vokse på kort sigt. På længere sigt er der risiko for, at EF-produktionen ophører.

(110)

Der er ingen EF-leverandører af håndbetjente palletrucks, som har fremsat bemærkninger i denne undersøgelse ved at besvare spørgeskemaet. Det er imidlertid klart, at hvis der ikke indføres nogen foranstaltninger, er der adskillige leverandører, som vil blive alvorligt berørt og formodentlig vil skulle indstille deres aktiviteter. Grunden hertil er, at disse små leverandører af dele til produktionen af hydrauliske anordninger eller leverandører af hjul for at kunne eksistere afhænger af deres salg af dele til EF-producenterne af håndbetjente palletrucks.

(111)

Et stort antal ikke-forretningsmæssigt forbundne importører/forhandlere besvarede spørgeskemaet inden for den fastsatte frist og samarbejdede under undersøgelsen. De var alle imod indførelsen af foranstaltninger.

(112)

De importører/forhandlere, der fremsatte bemærkninger i denne sag, er meget forskellige med hensyn til både størrelse og betydningen af handelen med håndbetjente palletrucks i deres aktiviteter. Det er korrekt, at nogle få importører/forhandlere er temmelig afhængige af handelen med håndbetjente palletrucks, som kan udgøre op til 95 % af deres omsætning. Det fremgik imidlertid af undersøgelsen, at for størsteparten af importørerne og forhandlerne udgør salget af håndbetjente palletrucks mindre end 3 % af deres samlede omsætning. Hvis der indføres antidumpingforanstaltninger, er det ikke sandsynligt, at disse forhandlere vil blive alvorligt berørt, da handelen med håndbetjente palletrucks ikke er deres hovedaktivitet og det er meget let for dem at ændre deres produktudvalg. Mange af disse importører/forhandlere er eller var desuden EF-erhvervsgrenens kunder og kan om fornødent omlægge deres aktiviteter, hvis der indføres foranstaltninger.

(113)

Importørerne fremførte også det argument, at EF-produktionen er utilstrækkelig til at dække efterspørgslen, og at det derfor var nødvendigt at importere. De hævdede også, at EF-producenterne ikke kunne levere samme kvalitet og yde samme fleksibilitet i forbindelse med leverancer af den pågældende vare. Det er klart, at EF-produktionen ikke kan dække forbrugsbehovet i Fællesskabet, men der eksisterer en meget stor uudnyttet kapacitet i Fællesskabet, og der kan importeres varer fra andre kilder til at dække en del af det manglende udbud. Desuden er formålet med antidumpingforanstaltninger ikke at afskaffe dumpingimport, men at sikre, at de pågældende varer indføres i Fællesskabet til rimelige priser.

(114)

Derfor konkluderes det foreløbigt, at hvis der indføres foranstaltninger, vil det ikke få nogen betydelige virkninger for de ikke-forretningsmæssigt forbundne importører og forhandlere af håndbetjente palletrucks i Fællesskabet.

(115)

De største brugere af håndbetjente palletrucks er bl.a. pakhuse, supermarkeder og transport- og ekspeditionsvirksomheder. Der blev modtaget besvarelser af det relevante spørgeskema fra to brugere. Disse brugere forholdt sig neutralt med hensyn til indførelsen af foranstaltninger. Desuden blev der ikke fremlagt nogen elementer vedrørende de sandsynlige virkninger af eventuelle antidumpingforanstaltninger for deres virksomhed. Under alle omstændigheder anses håndbetjente palletrucks for at være af mindre betydning for deres virksomhed.

(116)

Da der ikke var andre tilkendegivelser på samarbejde fra brugere i denne sag, konkluderes det foreløbigt, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger ikke vil få nogen betydelig indvirkning på situationen for brugere i Fællesskabet.

(117)

Det skal bemærkes, at EF-erhvervsgrenens tabsgivende situation er et resultat af dens problemer med at konkurrere med dumpingimporten til urimeligt lave priser.

(118)

Kommissionen finder, at indførelsen af foranstaltninger vil genskabe loyale konkurrencevilkår på markedet. Dette burde i det mindste gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at øge sine salgsmængder og måske til en vis grad sine salgspriser og derved skabe det nødvendige afkastniveau til fortsat at kunne investere i sine produktionsfaciliteter. Hvis der ikke indføres foranstaltninger, vil EF-erhvervsgrenens levedygtighed være alvorligt truet, og hvis EF-erhvervsgrenen forsvinder, vil det mindske udbuddet og konkurrencen til skade for brugerne.

(119)

På grundlag af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at det ikke vil være i strid med Fællesskabets interesser, hvis der indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger.

(120)

I betragtning af de foreløbige konklusioner vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at hindre, at dumpingimporten forårsager yderligere skade for erhvervsgrenen i Fællesskabet.

(121)

Med henblik på at fastsætte de midlertidige foranstaltningers niveau er der taget hensyn til både den dumpingmargen, der er fastlagt, og den told, der er nødvendig for at afhjælpe den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

(122)

De midlertidige foranstaltninger bør indføres med et niveau, der er tilstrækkeligt til at afhjælpe den skade, der er forårsaget af den pågældende import, men som ikke overstiger den konstaterede dumpingmargen. Ved beregningen af størrelsen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af den skadevoldende dumping, fandtes det, at de eventuelle foranstaltninger burde gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at dække sine produktionsomkostninger og opnå en samlet fortjeneste før skat, som en erhvervsgren af denne type med rimelighed kan forvente at opnå ved salg af samme vare i Fællesskabet under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport. Ved denne beregning anvendtes en fortjenstmargen før skat på 5 % af omsætningen, eftersom det blev påvist, at dette var den fortjenstmargen, man med rimelighed kunne forvente i en situation uden skadevoldende dumping, da dette var niveauet for EF-erhvervsgrenens fortjeneste, før den kinesiske import til Fællesskabet begyndte at vokse betydeligt i den betragtede periode. På dette grundlag blev der beregnet en ikke-skadevoldende pris for EF-erhvervsgrenen for samme vare. Den ikke-skadevoldende pris blev beregnet ved at lægge ovennævnte fortjenstmargen på 5 % til produktionsomkostningerne.

(123)

Den nødvendige prisforhøjelse blev derefter fastsat på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris, der blev fastlagt til beregningerne af prisunderbuddet, og den gennemsnitlige ikke-skadevoldende pris for varer, som sælges af EF-erhvervsgrenen på EF-markedet. Eventuelle forskelle som følge af denne sammenligning blev derefter udtrykt som en procentdel af den gennemsnitlige cif-importværdi. Disse forskelle lå i alle tilfælde over den konstaterede dumpingmargen.

(124)

Da skadestærsklen er højere end den fastlagte dumpingmargen, bør de midlertidige foranstaltninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, baseres på sidstnævnte. Den midlertidige antidumpingtoldsats for Kina fastsættes til følgende:

(125)

De antidumpingtoldsatser for individuelle selskaber, der er anført i denne forordning, blev fastsat på grundlag af resultaterne af den foreliggende undersøgelse. De afspejler derfor den situation, som blev konstateret for disse selskaber under undersøgelsen. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre selskaber«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i det pågældende land og fremstillet af selskaberne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Varer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre selskaber«.

(126)

Alle anmodninger om anvendelse af disse antidumpingtoldsatser for individuelle selskaber (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) indgives straks til Kommissionen (3) med alle relevante oplysninger, især om ændringer i selskabets aktiviteter i forbindelse med produktion og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Efter høring af det rådgivende udvalg ændrer Kommissionen om nødvendigt forordningen i overensstemmelse hermed ved at ajourføre listen over selskaber, som er omfattet af individuelle toldsatser.

(127)

For at sikre en korrekt forvaltning bør der fastsættes en periode, inden for hvilken de interesserede parter, der har givet sig til kende inden for den frist, der blev fastsat i indledningsmeddelelsen, kan fremsætte deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Det skal desuden bemærkes, at alle konklusionerne vedrørende indførelsen af told i forbindelse med denne forordning er foreløbige og kan tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig told —

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat B

J-79 5/17

Rue de la Loi/Wetstraat 200

B-1049 Bruxelles/Brussel