Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32005D0154

    2005/154/EF: Kommissionens beslutning af 18. februar 2005 om ændring af beslutning 2003/760/EF om særlige betingelser for import af fiskevarer fra Fransk Polynesien for så vidt angår udpegelsen af den kompetente myndighed og modellen til sundhedscertifikat (meddelt under nummer K(2005) 356) (EØS-relevant tekst).

    EUT L 51 af 24.2.2005, p. 19–22 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
    EUT L 327M af 5.12.2008, p. 307–313 (MT)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/04/2007; stiltiende ophævelse ved 32006R1664

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2005/154(1)/oj

    24.2.2005   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 51/19


    KOMMISSIONENS BESLUTNING

    af 18. februar 2005

    om ændring af beslutning 2003/760/EF om særlige betingelser for import af fiskevarer fra Fransk Polynesien for så vidt angår udpegelsen af den kompetente myndighed og modellen til sundhedscertifikat

    (meddelt under nummer K(2005) 356)

    (EØS-relevant tekst)

    (2005/154/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets direktiv 91/493/EØF af 22. juli 1991 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af fiskerivarer (1), særlig artikel 11, stk. 1, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ved Kommissionens beslutning 2003/760/EF (2) fastsættes det, at »Département de la Qualité Alimentaire et de l'Action Vétérinaire (DQAAV)« under »Service du Développement Rural du Ministère de l'Agriculture et de l'Élevage« er den kompetente myndighed i Fransk Polynesien for kontrol og attestering af, at fiskevarer og akvakulturprodukter opfylder kravene i direktiv 91/493/EØF.

    (2)

    Efter en omstrukturering af den polynesiske administration er det nu »Département de la qualité alimentaire et de l’action vétérinaire (DQAAV) du Ministère de la promotion des ressources naturelles, chargé de la perliculture, de la pêche, de l’aquaculture, de l’agriculture, de l’élevage, des eaux et forêts et de la recherche«, der er kompetent myndighed.

    (3)

    Den nye myndighed er i stand til effektivt at kontrollere, at de gældende regler overholdes.

    (4)

    DQAAV har officielt forsikret, at standarderne for sundhedskontrol og -overvågning af fiskevarer og akvakulturprodukter som fastsat i direktiv 91/493/EØF vil blive overholdt, og at hygiejnekrav svarende til dem, der er fastsat i nævnte direktiv, vil blive opfyldt.

    (5)

    Beslutning 2003/760/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

    (6)

    De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    I beslutning 2003/760/EF foretages følgende ændringer:

    1)

    Artikel 1 affattes således:

    »Artikel 1

    »Département de la qualité alimentaire et de l’action vétérinaire (DQAAV) du Ministère de la promotion des ressources naturelles, chargé de la perliculture, de la pêche, de l’aquaculture, de l’agriculture, de l’élevage, des eaux et forêts et de la recherche« er den kompetente myndighed i Fransk Polynesien for kontrol og attestering af, at fiskevarer og akvakulturprodukter opfylder kravene i direktiv 91/493/EØF.«

    2)

    Bilag I affattes som angivet i bilaget til nærværende beslutning.

    Artikel 2

    Denne beslutning anvendes fra den 10. april 2005.

    Artikel 3

    Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 18. februar 2005.

    På Kommissionens vegne

    Markos KYPRIANOU

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EFT L 268 af 24.9.1991, s. 15. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

    (2)  EUT L 273 af 24.10.2003, s. 23.


    BILAG

    »BILAG I

    SUNDHEDSCERTIFIKAT

    for fiskevarer fra Fransk Polynesien, der er bestemt til udførsel til Det Europæiske Fællesskab, undtagen enhver form for toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle

    Image

    Image


    Top