18.9.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 295/10

(1)

Den 19. maj 2004 indførte Kommissionen ved forordning (EF) nr. 1009/2004 (2) (»forordningen om midlertidig told«) en midlertidig antidumpingtold på importen til Fællesskabet af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien.

(2)

Efter fremlæggelsen af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det blev besluttet at indføre midlertidige antidumpingforanstaltninger, indgav flere interesserede parter skriftlige redegørelser med deres synspunkter angående de foreløbige resultater. Parter, der anmodede om det, fik lejlighed til at blive hørt.

(3)

Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle oplysninger, som den fandt nødvendige med henblik på at træffe endelige afgørelser.

(4)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det var hensigten at anbefale indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien og endelig opkrævning af de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig told. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger efter fremlæggelsen af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger.

(5)

De mundtlige og skriftlige bemærkninger fra interesserede parter blev undersøgt, og i påkommende tilfælde blev afgørelserne ændret i overensstemmelse hermed.

(6)

Da der ikke blev modtaget nye bemærkninger angående den pågældende vare og samme vare, bekræftes betragtning 11 til 15 i forordningen om midlertidig told.

(7)

De to samarbejdsvillige eksporterende producenter gentog deres krav om, at de burde være blevet indrømmet justering for toldgodtgørelse i medfør af grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b), »Importafgifter og indirekte skatter« eller i henhold til artikel 2, stk. 10, litra k), »Andre faktorer« for udbytte modtaget i henhold til Duty Entitlement Passbook Scheme (DEPB) (toldgodtgørelsesordningen) på eftereksportbasis. I henhold til artikel 2, stk. 10, litra b), hævdede de, at der i det mindste burde indrømmes justering for DEPB-kreditbeløb anvendt over for import af råmaterialer, der blev forbrugt ved produktionen af den eksporterede vare.

(8)

I den forbindelse bør det bemærkes, at der ikke kunne indrømmes justering, da det af undersøgelsen som nævnt i betragtning 25 i forordningen om midlertidig told fremgik, at det ikke var muligt at påvise nogen direkte forbindelse mellem de DEPB-kreditter, der blev indrømmet, og de indkøbte råmaterialer, idet kreditterne kunne benyttes til udligning af den told, der skulle betales på alle importvarer, undtagen investeringsgoder og varer, der er genstand for importrestriktioner eller -forbud. Selv når kreditterne blev benyttet til udligning i forbindelse med indførsel af de nødvendige råmaterialer til produktionen af grafitelektroder, kunne de eksporterende producenter ikke påvise, at de pågældende råmaterialer var blevet anvendt i produktionen af den eksporterede vare. DEPB-beløbet blev også opført som en indtægt og ikke som en negativ post i selskabernes regnskaber. Ud fra selskabernes regnskaber var der derfor ikke nogen forbindelse mellem priserne på de eksporterede varer og den modtagne DEPB-indkomst. Endelig blev der ikke fremført nye argumenter til støtte for anvendelse af artikel 2, stk. 10, litra k), i grundforordningen. Disse krav kunne derfor ikke godtages, og afgørelserne i betragtning 25 og 26 i forordningen om midlertidig told bekræftes således.

(9)

Begge samarbejdsvillige eksporterende producenter gentog også deres krav vedrørende forskelle i handelsled i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra d), nr. ii). Der blev imidlertid ikke fremført nye argumenter. Afgørelserne i betragtning 27 og 28 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor.

(10)

De samarbejdsvillige eksporterende producenter anfægtede de kurser, der var blevet anvendt til beregning af eksportpriserne. De hævdede, at de valutakurser, der var gældende på betalingsdatoen, burde anvendes i stedet for dem, der var gældende på fakturadatoen. De hævdede også, at det ville have været mere præcist at anvende de daglige valutakurser i stedet for de gennemsnitlige kurser for den måned, hvor fakturaen var blevet udstedt.

(11)

Det er Kommissionens faste praksis at anvende valutakurserne på fakturadatoen, fordi der ved prisfastsættelsen tages hensyn til valutakurserne på faktureringstidspunktet. Kravet om at anvende de valutakurser, der var gældende på betalingsdatoen, blev derfor afvist. Der var imidlertid enighed om at anvende de faktiske valutakurser på fakturadatoen i stedet for den gennemsnitlige kurs for den måned, som vedrørte denne dato. Dumpingberegningerne blev ændret i overensstemmelse hermed.

(12)

I forbindelse med undersøgelsen af sagen blev der opdaget en fejl i de gennemsnitlige månedlige kurser, der var blevet anvendt. Da disse kurser blev erstattet med de daglige kurser som angivet i betragtning 11, anses fejlen for at være rettet.

(13)

Efter justeringerne vedrørende de anvendte kurser som beskrevet i betragtning 10 til 12 er den endeligt fastlagte dumpingmargen udtrykt i procent af nettoprisen cif, frit Fællesskabets grænse, følgende:

(14)

Da der ikke foreligger væsentlige nye oplysninger eller argumenter vedrørende dette aspekt, bekræftes betragtning 32 til 35 i forordningen om midlertidig told.

(15)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige oplysninger pegede de indiske eksportører på forskellen i forbindelse med underbudsmargenen for en bestemt type af den pågældende vare i forhold til underbudsmargenerne for tilsvarende typer. Påstanden blev grundigt undersøgt, og det konstateredes, at forskellen skyldtes en fejl i registreringen af et antal af en bestemt EF-producents kreditter og rabatter. Kravet blev derfor godtaget, og underbudsmargenen for denne bestemte type og i påkommende tilfælde andre typer blev rettet i overensstemmelse hermed.

(16)

Det blev også konstateret, at en række af EF-erhvervsgrenens salgstransaktioner, der var blevet anvendt i beregningen af underbud, var blevet talt med to gange. Disse transaktioner måtte derfor fjernes og underbudsmargenerne ændres i overensstemmelse hermed. Denne dobbelte medregning fandt imidlertid ikke sted, da tallene for vurdering af skadesindikatorerne blev fastlagt. Det var derfor ikke nødvendigt at ændre skadesindikatorerne.

(17)

Resultatet var, at sammenligningen viste, at den pågældende vare med oprindelse i Indien og solgt i Fællesskabet i undersøgelsesperioden underbød EF-erhvervsgrenens priser med mellem 3 % og 11 %.

(18)

Da der ikke foreligger væsentlige nye oplysninger eller argumenter vedrørende dette aspekt bekræftes betragtning 36 til 72 i forordningen om midlertidig told, dog med undtagelse af betragtning 42 (jf. betragtning 15 til 17 ovenfor).

(19)

De indiske eksportører gentog deres argument om, at fastlæggelsen af en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten og den skade, som EF-erhvervsgrenen mærkede, var baseret på oplysninger, som ikke skulle være pålidelige, fordi der fandtes et kartel op til begyndelsen af 1998. De indiske eksportører fremkom imidlertid ikke med nye oplysninger inden for den fastsatte frist for indgivelse af bemærkninger til dette.

(20)

Flere interesserede parter fremførte, at Kommissionen også burde have indledt nærværende procedure i forbindelse med importen af samme vare fra Japan. Da nærværende procedure blev iværksat, var Kommissionen ikke i besiddelse af tilstrækkeligt bevis for skadelig dumping, som kunne have berettiget indledningen af en procedure vedrørende importen af varer med oprindelse i Japan på grundlag af artikel 5 i grundforordningen. Oplysninger indgivet af visse parter, da nærværende procedure var blevet iværksat, udgør ikke et sådant bevis, uanset om de betragtes særskilt eller sammen med andre oplysninger, som Kommissionen havde til rådighed på undersøgelsestidspunktet, idet de ikke indeholdt noget bevis for skadelig dumping. De beviser, som ovennævnte parter forelagde, indeholdt f.eks. kun oplysninger om de gennemsnitlige hjemmemarkeds- og eksportpriser for japanske grafitelektroder uden nogen angivelse af, om disse grafitelektroder faktisk opfyldte parametrene for en definition af den pågældende vare som anført i betragtning 13 i forordningen om midlertidig told. Det forhold, at importen af varer med oprindelse i Japan ikke er omfattet af proceduren, ændrer på ingen måde undersøgelsens konklusioner vedrørende forekomsten af en årsagssammenhæng.

(21)

Da der ikke foreligger væsentlige nye oplysninger eller argumenter, bekræftes betragtning 73 til 93 i forordningen om midlertidig told.

(22)

En sammenslutning, som repræsenterer brugere og et brugerselskab, gentog deres største bekymring, nemlig at indførelsen af foranstaltninger ville reducere den samlede konkurrence på EF-markedet for denne bestemte vare og uundgåeligt føre til prisstigninger, hvis de indiske leverandører blev holdt uden for markedet. Men som anslået i betragtning 103 i forordningen om midlertidig told vil virkningerne af en stigning i priserne på den samme vare sandsynligvis blive minimale for de endelige kunder. Det skal også nævnes, at formålet med antidumpingforanstaltninger på ingen måde er at standse adgangen til Fællesskabet for varer fra Indien, men snarere at genskabe redelige vilkår, som er blevet fordrejet ved illoyal handelspraksis. Foranstaltningernes niveau er desuden ikke af en sådan art, at det udelukker indiske producenter fra EF-markedet.

(23)

Da der ikke foreligger væsentlige nye oplysninger eller argumenter vedrørende dette aspekt, bekræftes betragtning 94 til 107 i forordningen om midlertidig told.

(24)

Efter fremlæggelsen af de midlertidige afgørelser fremførte flere interesserede parter, at den fortjeneste på 9,4 %, der blev anset for at repræsentere EF-erhvervsgrenens finansielle situation uden skadevoldende dumping fra Indien, var for høj. Det hævdedes, at normal praksis var en fortjeneste på 5 % for råvaresektorer som stål, tekstiler og basiskemikalier. Samme parter krævede også at få forelagt alle oplysninger om den metode, der var blevet anvendt for at nå frem til dette tal.

(25)

Som anført i betragtning 110 i forordningen om midlertidig told var en fortjeneste på 9,4 % resultatet af en rimelig vurderingbaseret på en række elementer, heraf i) EF-erhvervsgrenens fortjeneste i 1999, hvor dumpingimportens markedsandel var lavest, ii) markedsvilkårene på det pågældende tidspunkt og iii) oplysningerne fra en database over selskabsregnskaber. Hvad angår denne database, består den af oplysninger om selskabsregnskaber, som først indsamles af de nationale centralbanker i de største industrialiserede lande, dvs. de fleste af EU's medlemsstater, USA og Japan, og så opstilles efter sektor af Den Europæiske Komité for Balancecentraler og Europa-Kommissionen. Databasen er blevet ajourført mellem den foreløbige og den endelige afgørelse. En analyse af de ajourførte oplysninger vedrørende EU's medlemsstater plus USA og Japan viser, at den gennemsnitlige fortjeneste før ekstraordinære poster for selskaber, der tilhører den nærmeste sektor, var 7,5 % i 2002, hvilket er det sidste år, der er til rådighed i databasen.

(26)

I forbindelse med fastsættelse af den fortjeneste, der kunne være opnået, hvis der ikke havde fundet dumping sted, måtte der tages behørigt hensyn til alle kvalitative og kvantitative elementer, der er relevante for formålet. Navnlig blev der som i betragtning 110 i forordningen om midlertidig told foretaget en grundig undersøgelse af EF-erhvervsgrenens fortjenstniveau på det tidspunkt, hvor dumpingimportens markedsandel var lavest (dvs. i 1999), og af alle andre årsager og omstændigheder, som kunne have haft virkninger for sidstnævnte periodes repræsentativitet. Endelig benyttes den pågældende vare til mere krævende formål og skal nøje svare til visse parametre, navnlig med hensyn til elektrisk modstand. Dette indebærer både en stærkt kapitalintensiv fremstillingsproces og et ikke uanseeligt beløb i forsknings- og udviklingsomkostninger. Det forhold, at kun et begrænset antal producenter i verden behersker denne teknologi, er yderligere tegn på, at denne vare ikke kan betragtes som en almindelig råvare.

(27)

På baggrund af alle disse omstændigheder og elementer konkluderes det endeligt, at den fortjenstmargen, som med rimelighed kan anses for at repræsentere EF-erhvervsgrenens finansielle situation uden skadevoldende dumping fra Indien, bør fastsættes til 8 % med henblik på beregningen af skadesmargenen.

(28)

På grundlag af ovenstående, afgørelserne vedrørende underbud (jf. betragtning 15 til 17) og ændringen af valutakurser (jf. betragtning 11) blev skadesmargenerne ændret til følgende:

(29)

På baggrund af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres en endelig antidumpingtold svarende til den fastlagte dumpingmargen, men ikke højere end ovennævnte beregnede skadesmargen.

(30)

Rettelsen af dumping- og skadesmargenen havde ingen virkninger for anvendelsen af reglen om den laveste told. Den metode, der blev benyttet til fastsættelse af antidumpingtolden under hensyntagen til den sideløbende indførelse af udligningstold på importen af samme vare fra Indien som beskrevet i betragtning 114 og 115 i forordningen om midlertidig told, bekræftes hermed. Den endelige told fastsættes til følgende:

(31)

På baggrund af omfanget af de dumpingmargener, der blev konstateret for de eksporterende producenter i Indien, og den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, anses det for nødvendigt at opkræve de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold indført ved forordningen om midlertidig told, endeligt med et beløb svarende til den endelige told. Da den endelige told er lavere end den midlertidige told, bør beløb, for hvilke der midlertidigt er stillet sikkerhed ud over den endelige told, frigives.

(32)

De antidumpingtoldsatser for individuelle selskaber, der er anført i denne forordning, blev fastsat på grundlag af resultaterne af den foreliggende undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der konstateredes for disse selskaber i undersøgelsen. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre selskaber«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i det pågældende land og fremstillet af selskaberne og dermed af de nævnte specifikke retlige enheder. Importerede varer, der er fremstillet af andre selskaber, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre selskaber«.

(33)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle toldsatser for selskaber (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) indgives omgående til Kommissionen, sammen med alle relevante oplysninger, især om ændring i selskabets aktiviteter i forbindelse med fremstilling og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktion og salgsenheder. Om fornødent vil forordningen blive ændret ved en ajourføring af listen over selskaber, der er omfattet af individuel told —