This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32004D0372
2004/372/EC: Commission Decision of 13 April 2004 amending Council Decision 79/542/EEC as regards the animal health conditions and veterinary certification for certain products transiting or being temporarily stored in the Community (Text with EEA relevance) (notified under document number C(2004) 1308)
2004/372/EF: Kommissionens beslutning af 13. april 2004 om ændring af Rådets beslutning 79/542/EØF for så vidt angår dyresundhedsmæssige betingelser og udstedelse af veterinærcertifikat for visse produkter, der er i transit eller er midlertidigt oplagret i Fællesskabet (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2004) 1308)
2004/372/EF: Kommissionens beslutning af 13. april 2004 om ændring af Rådets beslutning 79/542/EØF for så vidt angår dyresundhedsmæssige betingelser og udstedelse af veterinærcertifikat for visse produkter, der er i transit eller er midlertidigt oplagret i Fællesskabet (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2004) 1308)
EUT L 118 af 23.4.2004, p. 45–48
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)
No longer in force, Date of end of validity: 08/04/2010; stiltiende ophævelse ved 32010D0477
2004/372/EF: Kommissionens beslutning af 13. april 2004 om ændring af Rådets beslutning 79/542/EØF for så vidt angår dyresundhedsmæssige betingelser og udstedelse af veterinærcertifikat for visse produkter, der er i transit eller er midlertidigt oplagret i Fællesskabet (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2004) 1308)
EU-Tidende nr. L 118 af 23/04/2004 s. 0045 - 0048
Kommissionens beslutning af 13. april 2004 om ændring af Rådets beslutning 79/542/EØF for så vidt angår dyresundhedsmæssige betingelser og udstedelse af veterinærcertifikat for visse produkter, der er i transit eller er midlertidigt oplagret i Fællesskabet (meddelt under nummer K(2004) 1308) (EØS-relevant tekst) (2004/372/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets direktiv 72/462/EØF af 12. december 1972 om sundhedsmæssige og veterinærpolitimæssige problemer i forbindelse med indførsel af kvæg, svin, får og geder samt fersk kød og kødprodukter fra tredjelande(1), særlig artikel 3, stk. 1, artikel 14, artikel 15 og artikel 22, stk. 2, under henvisning til Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum(2), særlig artikel 8, nr. 5, tredje led, og artikel 9, stk. 2, litra b), og artikel 9, stk. 4, litra c), og ud fra følgende betragtninger: (1) Ved Rådets beslutning 79/542/EØF(3) er der fastsat EF-sundhedsbetingelser for import af dyr og fersk kød, herunder hakket kød, fra tredjelande. (2) Ved Rådets direktiv 97/78/EF(4) er der fastsat principper for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet, og der findes i artikel 11 allerede visse bestemmelser om transit, f.eks. anvendelse af ANIMO-meddelelser og det fælles veterinærdokument til brug ved import. (3) For at beskytte Fællesskabet mod sygdomme er det imidlertid nødvendigt yderligere at sikre, at sendinger af fersk kød i transit gennem Fællesskabet overholder de dyresundhedsbetingelser, der gælder for lande, som er godkendt med hensyn til de pågældende arter. (4) Erfaringerne har vist, at fremlæggelse i henhold til artikel 7 i direktiv 97/78/EF på grænsekontrolstedet af de originale veterinærdokumenter, der er udstedt i det eksporterende tredjeland for at overholde bestemmelsestredjelandets forskrifter, ikke i tilstrækkelig grad garanterer, at de dyresundhedsbetingelser, der sikrer, at produkterne føres sikkert ind på Fællesskabets område, faktisk overholdes. Der bør derfor fastlægges en særlig model til et dyresundhedscertifikat, der skal anvendes, når de pågældende produkter er i transit. (5) Endvidere bør der foretages en afklaring af gennemførelsen af betingelsen i artikel 11 i direktiv 97/78/EF, som foreskriver, at transit kun er tilladt fra tredjelande, hvorfra det ikke er forbudt at føre produkter ind på Fællesskabets område, ved at der henvises til listen over tredjelande i bilaget til beslutning 79/542/EØF. (6) Der bør dog fastsættes særlige betingelser for sendinger i transit via Fællesskabet til og fra Rusland som følge af Kaliningrads geografiske beliggenhed og under hensyntagen til klimaproblemer, der gør, at nogle havne på bestemte tider af året ikke kan anvendes. (7) Ved Kommissionens beslutning 2001/881/EF(5) er der opstillet en liste over grænsekontrolsteder, der er godkendt til veterinærkontrol af dyr og animalske produkter fra tredjelande, og foretaget ajourføring af de nærmere regler for den kontrol, som Kommissionens eksperter skal gennemføre, og det bør specificeres, hvilke grænsekontrolposter der er udpeget til at foretage kontrol af transit i henhold til nærværende beslutning. (8) Beslutning 79/542/EØF bør ændres i overensstemmelse hermed. (9) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 I beslutning 79/542/EF foretages følgende ændringer: 1) Følgende indsættes som artikel 12a: "Artikel 12a Medlemsstaterne sikrer, at sendinger af kød til konsum, herunder hakket kød, der føres ind på Fællesskabets område, som er bestemt til et tredjeland enten ved øjeblikkelig transit eller efter oplagring i henhold til artikel 12, stk. 4, eller artikel 13 i direktiv 97/78/EF, og som ikke er bestemt til import til EF, opfylder følgende krav: a) De skal komme fra et tredjeland eller et område i et tredjeland, som er opført i del 1 i bilag II med hensyn til import af fersk kød af de pågældende arter. b) De skal overholde de særlige dyresundhedsbetingelser for de pågældende arter, som angivet i den tilsvarende model til dyresundhedscertifikat i del 2 i bilag II. c) De skal være ledsaget af et dyresundhedscertifikat, der er i overensstemmelse med modellen i bilag III, og som er undertegnet af embedsdyrlæge, der hører under de kompetente veterinærmyndigheder i det pågældende tredjeland. d) Embedsdyrlægen på ankomstgrænsekontrolstedet attesterer i det fælles veterinærdokument til brug ved import, at de kan godkendes til transit eller oplagring (alt efter hvad der er relevant)." 2) Følgende indsættes som artikel 12b: "Artikel 12b 1. Uanset artikel 12a tillader medlemsstaterne transit ad landevej eller jernbane gennem Fællesskabet mellem udpegede EF-grænsekontrolsteder anført i bilag IV af sendinger, der kommer fra og er bestemt til Rusland enten direkte eller via et andet tredjeland, forudsat at følgende betingelser overholdes: a) Sendingen plomberes med en plombering med løbenummer på det grænsekontrolsted, hvor varerne føres ind i Fællesskabet, af den kompetente myndigheds veterinærtjeneste. b) De dokumenter, der ledsager sendingen, jf. artikel 7 i direktiv 97/78/EF, stemples på hver side med 'KUN TIL TRANSIT TIL RUSLAND VIA EF' af den kompetente myndigheds embedsdyrlæge på grænsekontrolstedet. c) De proceduremæssige krav, der er fastsat i artikel 11 i direktiv 97/78/EF, skal være overholdt. d) Embedsdyrlægen på ankomstgrænsekontrolstedet attesterer i det fælles veterinærdokument til brug ved import, at sendingen kan godkendes til transit. 2. Det er ikke tilladt at aflæsse eller oplagre sådanne sendinger, jf. artikel 12, stk. 4, eller artikel 13 i direktiv 97/78/EF. 3. Den kompetente myndighed skal foretage regelmæssig audit for at sikre, at antallet af sendinger og mængden af produkter, der føres ud af EF's område, stemmer overens med det antal og de mængder, der føres ind." 3) Bilagene ændres som anført i bilaget til nærværende beslutning. Artikel 2 Denne beslutning anvendes fra den 1. maj 2004. Artikel 1, nr. 1, og bilagets nr. 1 anvendes fra den 1. januar 2005. Artikel 3 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 13. april 2004. På Kommissionens vegne David Byrne Medlem af Kommissionen (1) EFT L 302 af 31.12.1972, s. 28. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 807/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 36). (2) EFT L 18 af 23.1.2002, s. 11. (3) EFT L 146 af 14.6.1979, s. 15. Senest ændret ved Kommissionens beslutning 2004/212/EF (EUT L 73 af 11.3.2004, s. 11). (4) EFT L 24 af 30.1.1998, s. 9. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003 (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 381). (5) EFT L 326 af 11.12.2001, s. 44. Senest ændret ved beslutning 2004/273/EF (EUT 86 af 24.3.2004, s. 21). BILAG I bilagene til beslutning 79/542/EØF foretages følgende ændringer: 1) Følgende indsættes som bilag III: "BILAG III (TRANSIT OG/ELLER OPLAGRING) >PIC FILE= "L_2004118DA.004703.TIF"> >PIC FILE= "L_2004118DA.004801.TIF">" 2) Følgende indsættes som bilag IV: "BILAG IV Liste over særligt udpegede grænsekontrolsteder omhandlet i artikel 12b >TABELPOSITION>"