32003D0766

Kommissionens beslutning

af 24. oktober 2003

om hasteforanstaltninger mod spredning inden for EF af Diabrotica virgifera Le Conte

(meddelt under nummer K(2003) 3880)

(2003/766/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet(1), senest ændret ved Kommissionens direktiv 2003/47/EF(2), særlig artikel 16, stk. 3, tredje punktum, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I 2002 underrettede Frankrig og Østrig de øvrige medlemsstater og Kommissionen om, at der var konstateret angreb af Diabrotica virgifera Le Conte (i det følgende benævnt "skadegøreren") i deres respektive områder, og om, hvilke foranstaltninger de havde truffet for at bringe den under kontrol.

(2) I Italien blev der i 2002 gennemført overvågningsforanstaltninger i områder, der allerede var angrebet af skadegøreren, specielt områder med majsafgrøder i monokultur og steder som f.eks. lufthavne og toldsteder, hvor skadegøreren kunne være blevet indslæbt. Det ser ud til, at de udryddelsesforanstaltninger, der blev truffet i regionen Veneto, effektivt har kunnet begrænse skadegørerens udbredelse, og at populationerne er blevet mindre. I Lombardiet og Piemonte blev der indfanget mange voksne skadegørere i forskellige provinser, og i regionen Friuli-Venezia-Giulia blev der for første gang konstateret et angreb.

(3) En nylig EF-forskningsundersøgelse af skadegørerens mulighed for at etablere sig i EF har vist, at de vigtigste etableringsfaktorer, f.eks. trofiske og klimatiske forhold, findes i EF.

(4) Desuden fremgik det af denne undersøgelse, at skadegøreren og dens skadevirkninger kan blive et betydeligt plantesundhedsproblem for majsproduktionen i EF på grund af risikoen for økonomiske tab, øget brug af insekticider og vanskeligheden ved at finde et alternativ til majs i omdriften.

(5) Ifølge direktiv 2000/29/EF er indslæbning og spredning i EF af skadegøreren forbudt. Der er imidlertid ikke fastlagt nogen EF-foranstaltninger, i tilfælde af at medlemsstaterne registrerer nye angreb i områder, der hidtil har været fri for skadegøreren, eller hvis skadegøreren påvises på et tidligt stadium af populationens udvikling. Sådanne foranstaltninger bør derfor fastlægges med henblik på at udrydde skadegøreren inden for et rimeligt tidsrum.

(6) Sådanne foranstaltninger bør omfatte generel overvågning af, om skadegøreren forekommer i medlemsstaterne.

(7) Foranstaltningerne bør gælde kontrol med spredningen af skadegøreren inden for EF, afgrænsning af zoner, flytning af værtsplanter, jord og maskiner samt sædskifte i de afgrænsede zoner.

(8) Resultaterne af foranstaltningerne bør vurderes løbende, og der bør træffes beslutning om eventuelle supplerende foranstaltninger på grundlag af udfaldet af denne vurdering.

(9) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Plantesundhed -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Medlemsstaterne sikrer, at formodet eller bekræftet forekomst af Diabrotica virgifera le Conte, i det følgende benævnt "skadegøreren", rapporteres til deres egne officielle ansvarlige organer som defineret i direktiv 2000/29/EF.

Artikel 2

1. Medlemsstaterne gennemfører hvert år officielle undersøgelser for forekomst af skadegøreren i de af deres områder, hvor der dyrkes majs.

2. Uden at dette i øvrigt indskrænker artikel 16, stk. 1, i direktiv 2000/29/EF, underretter medlemsstaterne senest den 31. december hvert år Kommissionen og de øvrige medlemsstater om resultaterne af de i stk. 1 nævnte undersøgelser.

Artikel 3

1. Hvis resultaterne af de i artikel 2 nævnte undersøgelser bekræfter forekomst af skadegøreren i et område, som tidligere har været erklæret fri for skadegøreren, fastlægger medlemsstaterne afgrænsede zoner, som består af følgende dele:

a) en angrebet zone, der ligger rundt om et areal, hvor skadegøreren er blevet fanget, og som har en radius på mindst 1 km

b) en sikkerhedszone, der ligger rundt om den angrebne zone, og som har en radius på mindst 5 km.

Medlemsstaterne kan desuden fastlægge en bufferzone, der ligger rundt om den angrebne zone og sikkerhedszonen.

2. Den nøjagtige afgrænsning af de zoner, der er nævnt i stk. 1, fastlægges ud fra sunde videnskabelige principper, skadegørerens biologi, angrebets omfang og det særlige produktionssystem, hvori skadegørerens værtsplante indgår i den pågældende medlemsstat.

3. Hvis der bekræftes forekomst af skadegøreren på et andet sted end det oprindelige fangststed i den angrebne zone, ændres den afgrænsede zone tilsvarende.

4. Hvis skadegøreren i to år efter det sidste fangstår ikke er blevet påvist, ophører de afgrænsede zoner med at eksistere, og det er ikke nødvendigt med flere af de i artikel 4 nævnte udryddelsesforanstaltninger.

5. Medlemsstaterne underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om omfanget af de zoner, der er omhandlet i stk. 1, ved at fremlægge passende målestokskort.

Artikel 4

1. Medlemsstaterne overvåger hver del af de afgrænsede zoner for forekomst af skadegøreren ved hjælp af dertil egnede kønsferomon-fælder, der skal udformes som et gitter og efterses regelmæssigt. Ved valget af antallet og typen af fælder samt den fangstmetode, der skal anvendes, skal der tages hensyn til de lokale forhold samt til de afgrænsede områders karakteristika.

2. Ud over bestemmelserne i stk. 1 sikrer medlemsstaterne følgende i den angrebne zone:

a) at ingen friske planter af Zea mais L. eller friske dele af denne plante flyttes ud af zonen i et tidsrum i det år, hvor skadegørerens forekomst er påvist, idet tidsrummet fastsættes på grundlag af skadegørerens biologi, omfanget af fangst af skadegøreren og de dominerende klimaforhold i den pågældende medlemsstat, med henblik på at sikre, at skadegøreren ikke spredes

b) at der ikke flyttes jord fra majsmarker inde fra den angrebne zone til arealer uden for den angrebne zone

c) at der ikke høstes majs i et tidsrum i det år, hvor skadegørerens forekomst er påvist, idet tidsrummet fastsættes på grundlag af skadegørerens biologi, omfanget af fangst af skadegøreren og de dominerende klimaforhold i den pågældende medlemsstat, med henblik på at sikre, at skadegøreren ikke spredes

d) at der praktiseres et sædskifte på majsmarker, så der i tre på hinanden følgende år kun dyrkes majs én gang, eller at der ikke dyrkes majs i hele den angrebne zone i to år efter det sidste fangstår

e) at majsmarker behandles med et egnet insekticid til bekæmpelse af de voksne skadegørere indtil slutningen af æglægningsperioden i det år, hvor skadegørerens forekomst er påvist, og i det følgende år

f) at landbrugsmaskiner, som er blevet anvendt på majsmarker, rengøres for jord og affald, inden de forlader zonen

g) at selvsåede majsplanter fjernes fra andre arealer end majsmarker.

3. Ud over bestemmelserne i stk. 1 sikrer medlemsstaterne mindst følgende i sikkerhedszonen:

a) at der praktiseres et sædskifte, så der i to på hinanden følgende år kun dyrkes majs én gang, eller

b) at majsmarker behandles med et egnet insekticid til bekæmpelse af skadegøreren i det år, hvor skadegørerens forekomst er påvist, og i det følgende år.

4. Ud over bestemmelserne i stk. 1 kan medlemsstaterne foreskrive, at der skal praktiseres et sædskifte i bufferzonen, så der i to på hinanden følgende år kun dyrkes majs én gang.

Artikel 5

Inden den 31. december hvert år sender medlemsstaterne Kommissionen og de øvrige medlemsstater oplysninger om:

- omfanget af de zoner, der er omhandlet i artikel 3, stk. 5

- de fastsatte tidsrum, jf. artikel 4, stk. 2, litra a) og c), og begrundelsen herfor

- behandlingen med insekticid som omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra e), og artikel 4, stk. 3, litra b).

Artikel 6

Senest den 1. december 2003 tilpasser medlemsstaterne de foranstaltninger, de har truffet for at forebygge spredningen af skadegøreren, så foranstaltningerne stemmer overens med denne beslutning, og meddeler straks Kommissionen de tilpassede foranstaltninger.

Artikel 7

Kommissionen tager denne beslutning op til revision senest den 28. februar 2005 og derefter senest den 28. februar hvert følgende år.

Artikel 8

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. oktober 2003.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1.

(2) EUT L 138 af 5.6.2003, s. 47.