This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32002D0011
2002/11/EC: Commission Decision of 28 December 2001 adopting the list of sites of Community importance for the Macaronesian biogeographical region, pursuant to Council Directive 92/43/EEC (notified under document number C(2001) 3998)
2002/11/EF: Kommissionens beslutning af 28. december 2001 om vedtagelse af listen over lokaliteter af fællesskabsbetydning i det biogeografiske område Makaronesien i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF (meddelt under nummer K(2001) 3998)
2002/11/EF: Kommissionens beslutning af 28. december 2001 om vedtagelse af listen over lokaliteter af fællesskabsbetydning i det biogeografiske område Makaronesien i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF (meddelt under nummer K(2001) 3998)
EFT L 5 af 9.1.2002, p. 16–25
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)
No longer in force, Date of end of validity: 24/01/2008; ophævet ved 32008D0095
2002/11/EF: Kommissionens beslutning af 28. december 2001 om vedtagelse af listen over lokaliteter af fællesskabsbetydning i det biogeografiske område Makaronesien i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF (meddelt under nummer K(2001) 3998)
EF-Tidende nr. L 005 af 09/01/2002 s. 0016 - 0025
Kommissionens beslutning af 28. december 2001 om vedtagelse af listen over lokaliteter af fællesskabsbetydning i det biogeografiske område Makaronesien i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF (meddelt under nummer K(2001) 3998) (2002/11/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter(1), senest ændret ved direktiv 97/62/EF(2), særlig artikel 4, stk. 2, tredje afsnit, og ud fra følgende betragtninger: (1) Lister over lokaliteter, der er foreslået som lokaliteter af fællesskabsbetydning som omhandlet i artikel 1 i direktiv 92/43/EØF, er blevet fremsendt til Kommissionen for det biogeografiske område Makaronesien i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 4, stk. 1. De berørte medlemsstater, Portugal og Spanien, har fremsendt disse lister henholdsvis den 28. november 1997 og den 11. oktober 2000. (2) Det biogeografiske område Makaronesien, der er nævnt i artikel 1, litra c), nr. iii), i direktiv 92/43/EØF, består af øgrupperne Azorerne (Portugal), Madeira (Portugal) og De Kanariske Øer (Spanien) i Atlanterhavet. (3) Listerne over de foreslåede lokaliteter er ledsaget af oplysninger for hver lokalitet, indgivet i den formular Natura 2000, som Kommissionen har fastlagt i beslutning 97/266/EF(3). (4) Disse oplysninger omfatter den seneste udgave af et kort over den lokalitet, den pågældende medlemsstat har foreslået, dens navn, dens beliggenhed og dens udstrækning samt oplysninger baseret på kriterierne i bilag III (etape 1) i direktiv 92/43/EØF. (5) Kommissionen har i forståelse med de enkelte medlemsstater opstillet et udkast til en liste, som også indeholder lokaliteter med en eller flere prioriterede naturtyper eller en eller flere prioriterede arter, og på grundlag af dette udkast bør der vedtages en liste over lokaliteter, der er udvalgt som lokaliteter af fællesskabsbetydning. (6) Da kendskabet til forekomsten og fordelingen af naturtypen benævnt "rev" fortsat er mangelfuldt, bør listen kunne ændres under hensyn til udviklingen i kendskabet hertil. (7) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der blev nedsat ved artikel 20 i direktiv 92/43/EØF - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 Listen knyttet til bilaget i denne beslutning udgør listen over lokaliteter af fællesskabsbetydning i det biogeografiske område Makaronesien, som omhandlet i artikel 4, stk. 2, tredje afsnit, i direktiv 92/43/EØF. Artikel 2 Den i artikel 1 nævnte liste kan ændres i lyset af yderligere viden og forskning vedrørende naturtypen benævnt "rev", jf. kode 1170, kategori 11, i bilag I til direktiv 92/43/EØF. Artikel 3 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 28. december 2001. På Kommissionens vegne Margot Wallström Medlem af Kommissionen (1) EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7. (2) EFT L 305 af 8.11.1997, s. 42. (3) EFT L 107 af 24.4.1997, s. 1. BILAG Liste over lokaliteter af fællesskabsbetydning i det biogeografiske område Makaronesien Hver enkelt lokalitet af fællesskabsbetydning (LAF) er fastlagt ved hjælp af oplysningerne i formularen Natura 2000, herunder det tilsvarende kort, som de kompetente nationale myndigheder har forelagt i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, afsnit 2. Tabellen i det følgende gengiver følgende oplysninger: A: kode for den pågældende LAF bestående af ni bogstaver, hvoraf de to første er medlemsstatens ISO-kode B: LAF's navn C: *= tilstedeværelse i den pågældende LAF af mindst en prioriteret natur- og/eller artstype i den betydning, der benyttes i artikel 1 i direktiv 92/43/EØF D: LAF's areal i ha eller længde i km E: LAF's geografiske beliggenhed (længde- og breddegrad). Alle oplysningerne i Fællesskabets liste nedenfor bygger på oplysninger, der er foreslået, fremsendt og godkendt af Spanien og Portugal. >TABELPOSITION>