Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31999R1372

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1372/1999 af 25. juni 1999 om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif

    EFT L 162 af 26.6.1999, p. 46–46 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/1999; stiltiende ophævelse ved 31999R2204

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1999/1372/oj

    31999R1372

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1372/1999 af 25. juni 1999 om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif

    EF-Tidende nr. L 162 af 26/06/1999 s. 0046 - 0046


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1372/1999

    af 25. juni 1999

    om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 861/1999(2), særlig artikel 9, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur er det nødvendigt at definere udtrykket "ydersålens materiale" i bemærkning 4 b) til kapitel 64 i den kombinerede nomenklatur;

    (2) af denne grund er det nødvendigt at tilføje en supplerende bestemmelse 2 til kapitel 64 i den kombinerede nomenklatur;

    (3) bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87 skal derfor ændres tilsvarende;

    (4) den i denne forordning fastsatte foranstaltning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Følgende supplerende bestemmelser er tilføjet til kapitel 64 i bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87: "2. I henhold til bestemmelse 4 b) skal et eller flere lag tekstilstof, der ikke har de karakteristika, der sædvanligvis kræves ved normalt brug af en ydersål (f.eks. holdbarhed, styrke etc.) ikke tages i betragtning ved tariferingen."

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på enogtyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 25. juni 1999.

    På Kommissionens vegne

    Mario MONTI

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

    (2) EFT L 108 af 27.4.1999, s. 11.

    Top