EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31999R1367

Kommissionens forordning (EF) nr. 1367/1999 af 25. juni 1999 om ændring af forordning (EF) nr. 1223/94 om de særlige gennemførelsesbestemmelser for ordningen med forudfastsættelsesattester for visse landbrugsprodukter, som ikke omfattes af traktatens bilag II

EFT L 162 af 26.6.1999, p. 31–32 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 28/02/2000

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1999/1367/oj

31999R1367

Kommissionens forordning (EF) nr. 1367/1999 af 25. juni 1999 om ændring af forordning (EF) nr. 1223/94 om de særlige gennemførelsesbestemmelser for ordningen med forudfastsættelsesattester for visse landbrugsprodukter, som ikke omfattes af traktatens bilag II

EF-Tidende nr. L 162 af 26/06/1999 s. 0031 - 0032


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1367/1999

af 25. juni 1999

om ændring af forordning (EF) nr. 1223/94 om de særlige gennemførelsesbestemmelser for ordningen med forudfastsættelsesattester for visse landbrugsprodukter, som ikke omfattes af traktatens bilag II

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3448/93 af 6. december 1993 om en ordning for handelen med visse varer fremstillet af landbrugsprodukter(1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2491/98(2), særlig artikel 8, stk. 3, første afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I artikel 4, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1223/94(3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1479/98(4), er det fastsat, at attesterne for korn er gyldige indtil udløbet af den femte måned efter ansøgningsmåneden; som undtagelse er det fastsat i stk. 2 i samme artikel, at forudfastsættelsesattesterne for hård hvede gælder indtil udløbet af den sjette måned efter ansøgningsmåneden, og at forudfastsættelsesattesterne for byg, der udføres i form af øl, gælder indtil udgangen af den ellevte måned efter ansøgningsmåneden;

(2) gyldighedsperioden for attester for hård hvede, der udføres i uændret stand, reduceres ved udgangen af den fjerde måned efter ansøgningsmåneden; undtagelsesbestemmelsen for hård hvede, der udføres i form af varer uden for bilag II, bør derfor ophæves;

(3) malt er den vigtigste råvare, der benyttes til fremstillingen af øl; det vil være hensigtsmæssigt at ændre gyldighedsperioden for attester for byg, der udføres i form af øl, således at den svarer til gyldighedsperioden for attester for malt, jf. artikel 7 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1162/95 om særlige gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for korn og ris(5), senest ændret ved forordning (EF) nr. 444/98(6);

(4) Forvaltningskomitéén for Horisontale Spørgsmål i Forbindelse med Handel med Forarbejdede Landbrugsprodukter uden for bilag II har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 4, stk. 2, litra c), i forordning (EF) nr. 1223/94 udgår, og litra a) affattes således: "a) for byg, der udføres i form af øl henhørende under KN-kode 2203 eller i form af øl med et virkeligt alkoholindhold på 0,5 % vol eller derunder, henhørende under KN-kode 2202 90 10,

- gælder de attester, hvorom der ansøges i perioden 1. juli til 31. oktober, indtil udløbet af den ellevte måned efter ansøgningsmåneden

- gælder de attester, hvorom der ansøges i perioden 1. november til 30. april i det følgende kalenderår, indtil den 30. september i det pågældende kalenderår".

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. juni 1999.

På Kommissionens vegne

Martin BANGEMANN

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 318 af 20.12.1993, s. 18.

(2) EFT L 309 af 19.11.1998, s. 28.

(3) EFT L 136 af 31.5.1994, s. 33.

(4) EFT L 195 af 11.7.1998, s. 9.

(5) EFT L 117 af 24.5.1995, s. 2.

(6) EFT L 56 af 26.2.1998, s. 12.

Top