EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31999D0542

1999/542/EF: Kommissionens beslutning af 28. juli 1999 om beskyttelsesforanstaltninger over for indførsel af visse dyr fra Bulgarien på grund af udbrud af bluetongue (meddelt under nummer K(1999) 2492) (EØS-relevant tekst)

EFT L 207 af 6.8.1999, p. 33–33 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/07/2001; ophævet ved 32001D0600

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1999/542/oj

31999D0542

1999/542/EF: Kommissionens beslutning af 28. juli 1999 om beskyttelsesforanstaltninger over for indførsel af visse dyr fra Bulgarien på grund af udbrud af bluetongue (meddelt under nummer K(1999) 2492) (EØS-relevant tekst)

EF-Tidende nr. L 207 af 06/08/1999 s. 0033 - 0033


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 28. juli 1999

om beskyttelsesforanstaltninger over for indførsel af visse dyr fra Bulgarien på grund af udbrud af bluetongue

(meddelt under nummer K(1999) 2492)

(EØS-relevant tekst)

(1999/542/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 91/496/EØF af 15. juli 1991 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for dyr, der føres ind i Fællesskabet fra tredjelande, og om ændring af direktiv 89/662/EØF, 90/425/EØF og 90/675/EØF(1), senest ændret ved direktiv 96/43/EF(2), særlig artikel 18, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Udbrud af bluetongue i Bourgas området i Bulgarien blev bekræftet i juli 1999;

(2) situationen vil kunne udgøre en alvorlig fare for dyrs sundhed i Fællesskabet;

(3) det er derfor nødvendigt at forbyde indførsel af kvæg, får og geder med oprindelse i Bulgarien;

(4) der bør træffes foranstaltninger for at sikre, at kvæg, får og geder ikke forsendes via den del af Bulgarien, der omfatter provinserne Bourgas, Jambol, Sliven, Starazagora, Hasskovo og Kardjali;

(5) de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

a) Medlemsstaterne tillader ikke indførsel af kvæg, får og geder med oprindelse i Bulgarien.

b) Medlemsstater, der modtager kvæg, får og geder, som er blevet forsendt via Bulgariens område, sikrer sig, at dyrene ikke er blevet forsendt via den del af Bulgarien, der omfatter provinserne Bourgas, Jambol, Sliven, Starazagora, Hasskovo og Kardjali.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. juli 1999.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 268 af 24.9.1991, s. 56.

(2) EFT L 162 af 1.7.1996, s. 1.

Top