Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31998R2051

Rådets forordning (EF) nr. 2051/98 af 24. september 1998 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af mononatriumglutamat med oprindelse i Brasilien og Vietnam, om ændring af forordning (EF) nr. 81/96 for så vidt angår antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af mononatriumglutamat med oprindelse i Republikken Korea og Taiwan og om afslutning af proceduren vedrørende importen af mononatriumglutamat med oprindelse i USA og Indonesien

EFT L 264 af 29.9.1998, pp. 1–16 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/09/2003

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1998/2051/oj

31998R2051

Rådets forordning (EF) nr. 2051/98 af 24. september 1998 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af mononatriumglutamat med oprindelse i Brasilien og Vietnam, om ændring af forordning (EF) nr. 81/96 for så vidt angår antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af mononatriumglutamat med oprindelse i Republikken Korea og Taiwan og om afslutning af proceduren vedrørende importen af mononatriumglutamat med oprindelse i USA og Indonesien

EF-Tidende nr. L 264 af 29/09/1998 s. 0001 - 0016


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2051/98 af 24. september 1998 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af mononatriumglutamat med oprindelse i Brasilien og Vietnam, om ændring af forordning (EF) nr. 81/96 for så vidt angår antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af mononatriumglutamat med oprindelse i Republikken Korea og Taiwan og om afslutning af proceduren vedrørende importen af mononatriumglutamat med oprindelse i USA og Indonesien

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1), særlig artikel 9, stk. 2 og 4, og artikel 11, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Kommissionen forelagt efter høring af Det Rådgivende Udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A. PROCEDURE

1. Generelle bemærkninger

(1) Ved forordning (EØF) nr. 1798/90 (2), indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af mononatriumglutamat, i det følgende benævnt »MSG«, med oprindelse i bl.a. Indonesien, Republikken Korea, i det følgende benævnt »Korea«, og Taiwan, med undtagelse af importen fra visse eksporterende producenter i disse lande, hvis tilsagn Kommissionen godtog ved forordning (EØF) nr. 547/90 (3), afgørelse 92/493/EØF (4) og afgørelse 93/479/EØF (5).

(2) På grundlag af en anmodning fra den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet indledte Kommissionen derefter i juli 1994 en fornyet undersøgelse af gældende antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af MSG med oprindelse i bl.a. Indonesien, Korea og Taiwan. Som et resultat af denne fornyede undersøgelse trak Kommissionen ved forordning (EF) nr. 1754/95 (6) sin godtagelse af gældende tilsagn tilbage med undtagelse af tilsagn vedrørende importen af den pågældende vare fra to indonesiske selskaber, og der indførtes midlertidig antidumpingtold på al anden import med oprindelse i bl.a. Indonesien, Korea og Taiwan. Rådet indførte derefter ved forordning (EF) nr. 81/96 (7) en endelig antidumpingtold på al import af MSG fra de pågældende lande uden undtagelse.

2. De nuværende undersøgelser

(3) Efter høring af Det Rådgivende Udvalg og i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 384/96, i det følgende benævnt »grundforordningen«, indledte Kommissionen i juli 1997 på eget initiativ en fornyet undersøgelse af gældende antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af MSG med oprindelse i Indonesien, Korea og Taiwan, i det følgende benævnt »den fornyede undersøgelse«. Baggrunden for ovennævnte var, at der siden ændringen af antidumpingforanstaltningerne i 1996 (8) havde været tale om betydelige ændringer i handelsmønstret både med hensyn til importmængder og -priser.

(4) På grundlag af en klage i henhold til artikel 5 i grundforordningen, som den eneste producent af MSG i Fællesskabet, Orsan SA, indgav, indledte Kommissionen i juli 1997 en antidumpingprocedure vedrørende importen af den pågældende vare med oprindelse i Brasilien, USA og Vietnam, i det følgende benævnt »den nye undersøgelse«. Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted i forbindelse med importen af MSG fra nævnte tre lande og forvoldtes skade som følge heraf, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en antidumpingprocedure (9).

(5) Nærværende forordning omfatter både resultaterne af den fornyede undersøgelse og den nye undersøgelse, eftersom disse to undersøgelser indledtes næsten samtidigt, og der benyttedes den samme periode til undersøgelse af spørgsmålet om dumping, skade og Fællesskabets interesser. Eftersom de indhentede og undersøgte data var meget komplicerede, og de interesserede parter rejste visse spørgsmål i løbet af begge undersøgelser, kunne den fornyede undersøgelse ikke afsluttes inden for den normale frist på tolv måneder, som er fastsat i artikel 11, stk. 5, i grundforordningen.

(6) Kommissionen underrettede officielt den erhvervsgren i Fællesskabet, der havde indgivet klagen, de eksporterende producenter og de importører, som den vidste var berørt af proceduren, samt repræsentanterne for eksportlandene, og den gav de direkte berørte parter lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt.

(7) Kommissionen sendte spørgeskemaer til de parter, som den vidste var berørt af proceduren, og den modtog besvarelser fra EF-producenten, fra fem indonesiske eksporterende producenter og to indonesiske salgsselskaber, der var forretningsmæssigt forbundet med tre af de indonesiske eksporterende producenter, fra én koreansk eksporterende producent, to forretningsmæssigt forbundne brasilianske eksporterende producenter og to med dem forbundne selskaber i Fællesskabet samt fra én vietnamesisk eksporterende producent.

Den eneste kendte eksporterende producent i USA, ADM, besvarede ikke spørgeskemaet. Selskabet meddelte Kommissionen, at det definitivt ville indstille produktionen af MSG i slutningen af 1997 og dermed også eksporten til Fællesskabet.

(8) Kommissionen sendte også spørgeskemaer til et stort antal økonomiske aktører, som angiveligt var eller repræsenterede købere, brugere og importører af MSG i Fællesskabet. Kun et fåtal af disse aktører indgav besvarelser. Kommissionen rettede også forespørgsler til visse betydningsfulde leverandører af råmaterialer til EF-erhvervsgrenen. Den modtog svar, som dog ikke var fyldestgørende.

(9) Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe afgørelse i spørgsmålet om dumping, skade og Fællesskabets interesser. Med undtagelse af to brasilianske forretningsmæssigt forbundne eksporterende producenter, for hvilke der blev truffet afgørelse, uden at der blev aflagt kontrolbesøg, blev der aflagt sådanne kontrolbesøg hos følgende selskaber:

a) Indonesien

Eksporterende producenter:

- P.T. Indomiwon Citra Inti, Jakarta

- P.T. Sasa Inti, Surabaya

- P.T. Cheil Samsung, Jakarta

- P.T. Ajinomoto Indonesia, Jakarta*

- P.T. Ajinex International, Jakarta*

Forbundne salgsselskaber på hjemmemarkedet:

- P.T. Ajinomoto Sales, Jakarta (forbundet med P.T. Ajinomoto and P.T. Ajinex)*

- P.T. Rodamas Co. Ltd, Jakarta (forbundet med P.T. Sasa Inti)

b) Republikken Korea

Eksporterende producenter:

- Cheil Jedang Corporation, Seoul

c) Brasilien

Eksporterende producenter:

- Ajinomoto Interamericana Industria e Comercio Ltda, Sao Paulo*

- Ajinomoto Biolatina Industria e Comercio Ltda, Sao Paulo*

Forbunden importør:

- Ajinomoto Europe Sales GmbH, Hamburg, Tyskland*

Forbundet handelsselskab:

- Forum Products Ltd, London, Det Forenede Kongerige*

d) Amerikas Forenede Stater

Producent:

- Ajinomoto USA Inc., New York, USA*

e) Producent i Fællesskabet

- Orsan SA, Nesle, France

f) Importører og handelsselskaber

- Helm AG, Hamburg, Tyskland

- Burtell Foods Ltd, Evesham, Det Forenede Kongerige

g) Brugere

- IFF (Nederlands) NV, Tilburg, Nederlandene.

(10) Det skal anføres, at alle selskaber der er mærket med *, er medlemmer af Ajinomoto-koncernen, som i den sidste ende ejes og kontrolleres af Ajinomoto Co. Inc. of Tokyo, Japan. Alle disse selskaber var repræsenteret i fællesskab i undersøgelserne og fremsatte fælles bemærkninger. I dette dokument henvises der til koncernen som »Ajinomoto«.

3. Undersøgelsesperiode

(11) For begge undersøgelser omfattede dumpingundersøgelsen perioden fra den 1. juli 1996 til den 30. juni 1997, i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden«. Undersøgelsen af spørgsmålet om den forvoldte skade omfattede perioden fra 1994 til udgangen af undersøgelsesperioden.

4. Tilbagetrækning af klagen med hensyn til Brasilien og USA og efterfølgende procedure

(12) Den 24. oktober 1997 underrettede det klagende selskab, Orsan, Kommissionen om, at det havde besluttet at trække klagen tilbage med hensyn til Brasilien og USA med den begrundelse, at den eneste amerikanske eksporterende producent havde besluttet at indstille produktionen af MSG, og som en følge heraf ville de brasilianske producenter sandsynligvis omdirigere deres eksport fra Fællesskabet til USA. Kommissionen underrettede de berørte parter om den delvise tilbagetrækning af klagen, og interesserede parter opfordredes til at fremsætte bemærkninger.

(13) Som reaktion herpå gjorde tre eksporterende producenter og en importør gældende, at hvis proceduren afsluttedes med hensyn til Brasilien og USA, burde den samme logik også gælde for Vietnam og de tre lande, der er omfattet af den fornyede undersøgelse.

(14) På grundlag af de interesserede parters reaktioner undersøgte Kommissionen, om en delvis afslutning af proceduren med hensyn til nævnte to lande og opretholdelse eller indførelse af foranstaltninger med hensyn til de øvrige ville indebære forskelsbehandling i henhold til artikel 9, stk. 5, i grundforordningen.

(15) Det fremgik af undersøgelsen, at importen fra fem af de seks lande fandt sted til dumpingpriser eller sandsynligvis ville blive genoptaget til dumpingpriser, hvis der ikke forelå foranstaltninger. Medens det forhold, at den amerikanske eksporterende producent indstillede sin produktion, gjorde det rimeligt at sondre mellem omstændighederne i dette land og i de øvrige lande, kunne det samme ikke fastslås for Brasilien. Påstanden om, at de brasilianske eksporterende producenter sandsynligvis ville omdirigere deres salg i Fællesskabet til USA, kunne ikke stå for en nærmere undersøgelse.

(16) Under disse omstændigheder konkluderedes det, at hvis der ikke træffes foranstaltninger mod Brasilien, men derimod mod alle de øvrige lande, vil det være ensbetydende med forskelsbehandling. I slutningen af februar 1998 underrettede Kommissionen de interesserede parter om denne konklusion.

(17) Ved brev af 4. marts 1998 annullerede Orsan tilbagetrækningen af sin klage med hensyn til Brasilien og USA, fordi det af resultaterne af Kommissionens undersøgelse fremgik, at de antagelser, der oprindeligt lå til grund for tilbagetrækningen, var ubegrundede, og selskabet anmodede Kommissionen om at fortsætte undersøgelsen med hensyn til alle seks lande. Kommissionen fandt, at Orsan's annullering af tilbagetrækningen kunne tages til følge, da den modtog den inden udløbet af fristen for at fremsætte bemærkninger.

(18) I betragtning af den tid, der forløb, inden Orsan annullerede tilbagetrækningen af klagen, kunne Kommissionen ikke indføre midlertidige foranstaltninger.

(19) Parterne underrettedes skriftligt om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at anbefale indførelse af endelige antidumpingforanstaltninger og afslutning af proceduren vedrørende USA (jf. betragtning 96) og Indonesien (jf. betragtning 75). Parterne indrømmedes også en rimelig frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til ovennævnte underretning.

Parternes mundtlige og skriftlige bemærkninger undersøgtes nærmere, og om fornødent ændredes Kommissionens undersøgelsesresultater for at tage hensyn hertil.

B. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

1. Beskrivelse af den pågældende vare

(20) Den vare, der er omfattet af begge undersøgelser, er mononatriumglutamat eller MSG fremstillet i form af krystaller af forskellige størrelser og henhørende under KN-kode ex 2922 42 00. Varen anvendes hovedsagelig som smagsforstærker i supper, fiske- og kødretter og færdiglavede fødevarer.

MSG findes i pakninger af forskellig størrelse fra forbrugerpakninger på 0,5 g til bulksække på 1 000 kg. De mindre pakningsstørrelser sælges gennem detailhandlere til private forbrugere, medens de større pakninger på 25 kg og derover er bestemt for industrielle brugere. Der er ingen forskelle i fysiske egenskaber for MSG i disse forskellige emballagestørrelser.

2. Samme vare

(21) Det konstateredes, at MSG, som EF-erhvervsgrenen fremstiller og sælger på markedet i Fællesskabet, i henhold til artikel l, stk. 4, i grundforordningen er samme vare som den, der eksporteres fra alle de lande, der er omfattet af de to undersøgelser, eftersom de pågældende varer stort set er identiske i henseende til fysiske egenskaber. Endvidere fremgik det, at MSG, der fremstilles og sælges i Brasilien, Indonesien, Korea, Taiwan og USA, også er samme vare som MSG, der eksporteres fra disse lande til Fællesskabet. Det samme er tilfældet for den pågældende vare, som fremstilles og sælges i Thailand, der anvendtes som referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Vietnam.

C. DUMPING

1. Indledende bemærkninger

(22) For alle de pågældende eksportlande gennemførtes dumpingundersøgelsen for de relevante varetyper, der eksporteredes til Fællesskabet i undersøgelsesperioden, dvs. på grundlag af MSG emballeret i sække af 25 kg og derover.

(23) Fire af de fem indonesiske eksporterende producenter, der besvarede spørgeskemaet, erklærede, at de ikke eksporterede den pågældende vare til Fællesskabet i undersøgelsesperioden. Sasi Inti, som var den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent med eksportsalg til Fællesskabet, tegnede sig kun for en eksporttransaktion omfattende 20 tons. Denne transaktion omfattede stort set al eksport af MSG fra Indonesien til Fællesskabet i undersøgelsesperioden ifølge Eurostat. I betragtning af den ringe størrelse af denne import og dermed den tilsvarende eksportpris' manglende repræsentativitet, ansås det ikke for rimeligt at beregne dumpingmargenen for Indonesien på dette grundlag.

(24) Kun den ene af de to eksporterende producenter i Korea, der fik tilsendt et spørgeskema, nemlig Cheil Jedang Corporation, var rede til at medvirke i undersøgelsen. Det konstateredes, at dette selskab havde eksporteret MSG til Fællesskabet i undersøgelsesperioden. Dette selskabs eksport viste sig at udgøre næsten halvdelen af den samlede import fra Korea, når dette selskabs eksporttal sammenlignes med Eurostat-tallene for al import fra Korea.

(25) Ingen af de taiwanske selskaber var rede til at samarbejde, selv om Taiwan ifølge Eurostat har eksporteret de største mængder til Fællesskabet i undersøgelsesperioden set i forhold til de lande, der er omfattet af den fornyede undersøgelse.

(26) Hvad angår Brasilien tegnede de to samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ifølge det foreliggende tilhørte Ajinomoto, sig for næsten hele den brasilianske eksport af MSG til Fællesskabet.

(27) Af de to amerikanske producenter, der er Kommissionen bekendt, havde kun den ene (ADM) eksport til Fællesskabet i undersøgelsesperioden, og denne eksport skønnes at udgøre hele den amerikanske eksport som registreret af Eurostat. Den pågældende eksporterende producent besvarede ikke Kommissionens spørgeskema, men erklærede, som allerede anført i betragtning 7, at den definitivt ville indstille produktionen af MSG.

(28) Med hensyn til Vietnam medvirkede kun en eksporterende producent i undersøgelsen, og han erklærede, at han kun havde eksporteret små mængder sammenlignet med den samlede import fra Vietnam.

2. Normal værdi

(29) Af de grunde, der er anført i betragtning 23, blev der ikke fastsat nogen normal værdi for den eneste indonesiske eksporterende producent, Sasa Inti, som eksporterede til Fællesskabet.

(30) Hvad angår Korea fastsattes den normale værdi i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1 og 2, i grundforordningen på grundlag af de priser, der var betalt af uafhængige kunder i eksportlandet i forbindelse med repræsentative og fortjenstgivende salg på hjemmemarkedet.

(31) Da ingen af de taiwanske selskaber udviste samarbejdsvilje, måtte den normale værdi beregnes i overensstemmelse med artikel 18 i grundforordningen. Med henblik herpå ansås det for rimeligt at anvende den normale værdi, der var fastsat i Korea for den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent i dette land.

(32) For de to samarbejdsvillige brasilianske eksporterende producenter fastsattes den normale værdi i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, i grundforordningen på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales af uafhængige kunder ved salg af samme vare i normal handel på hjemmemarkedet. Da den ene af de to forretningsmæssigt forbundne eksporterende producenters salg på hjemmemarkedet gik til den anden, ansås kun sidstnævntes salg for at have fundet sted til uafhængige kunder, og den normale værdi blev derfor fastsat på grundlag heraf. Det konstateredes, at denne eksporterende producents salg på hjemmemarkedet havde fundet sted i tilstrækkelige mængder til at kunne anses for repræsentativt som omhandlet i artikel 2, stk. 2, i grundforordningen. Da mere end 80 % af den pågældende producents salg på hjemmemarkedet var fortjenstgivende, fastsattes den normale værdi på grundlag af producentens samlede salg på hjemmemarkedet.

(33) For så vidt angår USA måtte den normale værdi i overensstemmelse med artikel 18 i grundforordningen fastsættes på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, eftersom den eneste eksporterende producent i USA (ADM) ikke besvarede Kommissionens spørgeskema. I den forbindelse ansås de efterprøvede oplysninger om salgspriserne på hjemmemarkedet, der blev afgivet af den anden amerikanske producent (Ajinomoto USA, Inc.) der var Kommissionen bekendt, for at være et egnet grundlag for fastsættelse af den normale værdi. Det konstateredes, at disse oplysninger var i overensstemmelse med den normale værdi, der var anført i klagen.

(34) Vietnam anses for at være et land uden markedsøkonomi, og den normale værdi måtte derfor i henhold til artikel 2, stk. 7, i grundforordningen fastsættes på grundlag af situationen i et tredjeland med markedsøkonomi. Til dette formål pegedes der i meddelelsen om indledning af proceduren på Thailand som et egnet land med markedsøkonomi. En vietnamesisk eksporterende producent gjorde gældende, at Thailand havde et stærkt beskyttet marked med kun én aktiv producent, hvis salg på hjemmemarkedet var utilstrækkeligt til at kunne betragtes som repræsentativt. Den vietnamesiske eksporterende producent foreslog derfor Taiwan som et egnet referenceland med markedsøkonomi. Som nævnt ovenfor var ingen af de taiwanske eksporterende producenter rede til at medvirke. Det konstateredes desuden, at fem selskaber fremstillede og solgte MSG i Thailand, hvor toldsatserne kan sammenlignes med satserne i andre lande i regionen, som konkurrerer med Thailand, og der er således tale om tilstrækkelig konkurrence i Thailand. Endvidere finder hjemmemarkedssalget i Thailand sted i repræsentative mængder, eftersom de er væsentligt større end den vietnamesiske eksport af MSG til Fællesskabet. Endelig er der i Thailand let adgang til det råmateriale, der anvendes til fremstilling af MSG, dvs. tapioka, og produktionsteknologien svarer til den, der anvendes i Vietnam. En thailandsk producent indgav en fyldestgørende besvarelse af spørgeskemaet og erklærede sig indforstået med et kontrolbesøg. På baggrund af ovenstående valgtes Thailand som et egnet land med markedsøkonomi med henblik på at fastsætte den normale værdi for Vietnam. Den normale værdi fastsattes derfor på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales af uafhængige kunder i Thailand for samme vare ved salg i normal handel og i tilstrækkelige mængder til at sikre en rimelig sammenligning.

3. Eksportpris

(35) Der er ikke fastsat nogen eksportpris for Indonesien i betragtning af, at dette lands eksport i undersøgelsesperioden ikke var repræsentativ.

(36) For Korea fastsattes eksportprisen i overensstemmelse med artikel 2, stk. 8, i grundforordningen på grundlag af de priser, som uafhængige købere i Fællesskabet faktisk betalte.

(37) I betragtning af den manglende samarbejdsvilje måtte eksportprisen for Taiwan i overensstemmelse med artikel 18 i grundforordningen fastsættes på grundlag af de faktiske oplysninger, der forelå. Eurostat-tallene, som viste gennemsnitlige eksportpriser for Taiwan inden for samme interval, som var fastlagt for de øvrige lande, der er omfattet af proceduren, ansås for at være et egnet grundlag for fastsættelse af eksportprisen.

(38) Al eksport til Fællesskabet fra de to samarbejdsvillige brasilianske eksporterende producenter gik til en enkelt med dem forbundet importør, som delvis videresolgte varen til et forbundet handelsselskab i Fællesskabet. Eksportprisen måtte derfor fastsættes på grundlag af den pris, hvortil den importerede vare første gang videresolgtes til en uafhængig køber i Fællesskabet, både for så vidt angår den forbundne importør og det forbundne handelsselskab. I videresalgsprisen blev der foretaget fradrag af alle omkostninger, der påløb mellem indførsel og videresalg til uafhængige parter, samt af et rimeligt beløb til dækning af fortjeneste, med henblik på at nå frem til en pålidelig eksportpris, beregnet frit Fællesskabets grænse, i overensstemmelse med artikel 2, stk. 9, i grundforordningen. Fortjenesten fastsattes på grundlag af den fortjeneste, som samarbejdsvillige uafhængige importører opnåede.

(39) Eftersom den eneste amerikanske eksporterende producent ikke var rede til at samarbejde, måtte eksportprisen for USA fastsættes på grundlag af de faktiske oplysninger, der forelå, jf. artikel 18 i grundforordningen. Den eksportpris, der kunne beregnes på grundlag af Eurostat, kunne ikke anses for pålidelig, da al import med oprindelse i USA blev varetaget af en importør, der var forretningsmæssigt forbundet med den pågældende amerikanske eksporterende producent. Eksportprisen beregnedes derfor på grundlag af den pris, hvortil en betydelig mængde MSG blev videresolgt af den forbundne importør til en uafhængig kunde, der medvirkede i undersøgelsen. Da den forbundne importør ligesom den eksporterende producent ikke medvirkede i undersøgelsen, ansås det for påkrævet at basere justeringerne for alle påløbne omkostninger mellem indførsel og videresalg og for fortjeneste på de justeringer, der benyttedes for den forbundne brasilianske importør, der medvirkede i undersøgelsen.

(40) For så vidt angår Vietnam konstateredes det, at den samarbejdsvillige vietnamesiske eksporterende producents eksport var ubetydelig og derfor ikke et egnet grundlag for fastsættelse af den vejede gennemsnitlige eksportpris. Eksportprisen måtte derfor også for Vietnams vedkommende i overensstemmelse med artikel 18 i grundforordningen fastsættes på grundlag af de faktiske oplysninger, der forelå. Eurostat-tallene, som konstateredes at være i overensstemmelse med den eksportpris, der var anført i klagen, og med priserne for importtransaktioner, der var efterprøvet hos en samarbejdsvillig uafhængig importør, ansås for at være et egnet grundlag for fastsættelse af eksportprisen.

4. Sammenligning

(41) Den således fastsatte vejede gennemsnitlige normale værdi sammenlignedes i overensstemmelse med artikel 2, stk. 11, i grundforordningen med den vejede gennemsnitlige eksportpris. Med hensyn til Korea, Taiwan, Brasilien og USA blev sammenligningen foretaget på grundlag af priser beregnet ab fabrik, medens den for Vietnams vedkommende fandt sted på grundlag af priser beregnet fob eksportlandet. Alle sammenligninger fandt sted i samme handelsled. For at sikre en rimelig sammenligning blev der i overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, i grundforordningen taget hensyn til forskelle, der angiveligt og påviseligt påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed. I den forbindelse blev der foretaget justeringer for transport-, forsikrings-, håndterings- og lasteomkostninger og andre dermed forbundne omkostninger samt kreditomkostninger.

(42) Ajinomoto gjorde gældende, at ca. en tredjedel af hjemmemarkedssalget i Brasilien gik til et stort antal små industrielle brugere og detailhandlere, medens eksportsalget fra dette land til Fællesskabet udelukkende var til store industrielle brugere. På grund af denne markedsforskel burde der ikke tages hensyn til hjemmemarkedssalget til små industrielle brugere og detailhandlere ved beregningen af den normale værdi med henblik på at sikre en rimelig sammenligning med eksportpriserne. Det skal i den forbindelse anføres, at alene hjemmemarkedssalget til endelige brugere i industrien er taget i betragtning med henblik på sammenligningen. Endvidere fremlagde Ajinomoto ikke oplysninger om et konsekvent prismønster i forbindelse med de mængder, som kunderne købte; i mange tilfælde betalte således mellemstore kunder og undertiden meget små kunder lavere priser end de to største kunder, der tegnede sig for hovedparten af det samlede salg på hjemmemarkedet. Endelig er der ikke fremlagt dokumentation for, at de pågældende kundekategorier varetager forskellige funktioner. Der kunne derfor ikke indrømmes nogen justering på dette område.

5. Dumpingmargen

(43) Det fremgik af sammenligningen, at der fandt dumping sted, og at dumpingmargenen er lig med forskellen mellem den fastsatte normale værdi og eksportprisen ved salg til Fællesskabet. Der angives ikke nogen nøjagtig dumpingmargen for Taiwan og Vietnam, da offentliggørelsen heraf vil gøre det muligt for tredjeparter at rekonstruere fortrolige oplysninger vedrørende de medvirkende eksporterende producenter i henholdsvis Korea og Thailand. Dumpingmargenerne udtrykt i procent af importprisen, cif Fællesskabets grænse, udgør følgende:

Indonesien

Som nævnt ovenfor udgjorde den samlede import til Fællesskabet fra Indonesien i undersøgelsesperioden kun 20 tons, og det ansås derfor ikke for rimeligt at beregne en dumpingmargen for en så lille mængde. Under disse omstændigheder fandt Kommissionen, at det, jf. nedenfor, var særligt relevant for Indonesiens vedkommende at undersøge, om det var sandsynligt, at der igen ville finde dumping sted, hvis foranstaltningerne ophævedes eller ændredes.

Korea

>TABELPOSITION>

For ikke at belønne manglende samarbejdsvilje ansås det for rimeligt for koreanske selskaber, der ikke medvirkede i undersøgelsen, eller som ikke gav sig til kende, at fastsætte dumpingmargenen på grundlag af den repræsentative eksporttransaktion for det samarbejdsvillige koreanske selskab med den laveste eksportpris, og dermed den højeste dumpingmargen. Dumpingmargenen for ikke-samarbejdsvillige selskaber i Korea fastsattes således til 44,2 %.

Taiwan

>TABELPOSITION>

Brasilien

De to samarbejdsvillige eksporterende producenter i Brasilien var forretningsmæssigt forbundet med hinanden, om end der retligt var tale om to særskilte selskaber. I overensstemmelse med Fællesskabsinstitutionernes hidtidige praksis vedrørende forbundne selskaber, der er omfattet af en antidumpingprocedure, og for at undgå omgåelse, er der kun fastsat en dumpingmargen for disse to selskaber. Dumpingmargenen er fastsat til 19,9 %.

Hvad angår ikke-samarbejdsvillige brasilianske eksporterende producenter eller eksporterende producenter, som ikke gav sig til kende, måtte den normale værdi og eksportprisen i overensstemmelse med artikel 18 i grundforordningen fastsættes på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger. I betragtning af, at næsten hele den pågældende import til Fællesskabet varetages af de samarbejdsvillige eksporterende producenter, ansås undersøgelsesresultaterne vedrørende disse producenter for at være det bedst egnede grundlag. Restdumpingmargenen for ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter i Brasilien udgør således 19,9 %.

Amerikas Forenede Stater

>TABELPOSITION>

For den kendte amerikanske producent, som ikke havde nogen eksport til Fællesskabet i undersøgelsesperioden, Ajinomoto USA Inc. samt for andre selskaber, der i fremtiden måtte begynde at fremstille og eksportere MSG til Fællesskabet, ansås det for rimeligt at anvende den samme dumpingmargen som for ADM, der tegnede sig for hele den amerikanske eksport til Fællesskabet i undersøgelsesperioden.

Vietnam

Eftersom Vietnam anses for at være et land uden markedsøkonomi, fastsattes der en enkelt landsdækkende dumpingmargen for dette land.

>TABELPOSITION>

D. DEFINITION AF ERHVERVSGREN I FÆLLESSKABET

(44) Den klagende EF-producent er den eneste producent i Fællesskabet af samme vare og udgør derfor den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet som omhandlet i artikel 4, stk. 1, i grundforordningen.

E. SKADE MED HENSYN TIL DE LANDE, DER ER OMFATTET AF DEN NYE UNDERSØGELSE

1. Indledende bemærkninger

(45) De omstændigheder, der kendetegner importen fra de lande, der er omfattet af den fornyede undersøgelse, især at Indonesien har trukket sig tilbage fra EF-markedet, og at importen fra Korea og Taiwan under proceduren for aktiv forædling er faldet betydeligt, foranledigede Kommissionen til at fastslå, at det vil være hensigtsmæssigt nærmere at undersøge sandsynligheden for, at der igen vil blive forvoldt skade i forbindelse med denne import, og at det er unødvendigt at træffe beslutning om, hvorvidt denne import bør kumuleres med importen fra de lande, der er omfattet af den nye undersøgelse.

(46) Da der kun er en producent i Fællesskabet og som følge af den fortrolige karakter af oplysningerne om de forskellige skadesindikatorer, angives oplysningerne om udviklingen i produktion, kapacitet, kapacitetsudnyttelse, forbrug i Fællesskabet, salg, markedsandel, priser og rentabilitet i form af indekstal, hvor tallene for 1994 sættes lig med 100.

2. Forbrug i Fællesskabet

(47) Forbruget af MSG i Fællesskabet beregnedes på grundlag af importen (Eurostat) plus Orsans salg i Fællesskabet. På dette grundlag steg forbruget generelt i den betragtede periode (1. januar 1994 til 30. juni 1997) trods et fald i 1995. Udtrykt som indekstal faldt forbruget fra 100 i 1994 til 91 i 1995. I 1996 steg det til 101 og yderligere til 106 i undersøgelsesperioden.

3. Importen af MSG til Fællesskabet fra de lande, der er omfattet af den nye undersøgelse

a) Kumulering

(48) Er indførslen af en vare fra mere end ét land samtidig omfattet af en antidumpingundersøgelse, kan følgevirkningerne af en sådan indførsel ifølge artikel 3, stk. 4, i grundforordningen kun vurderes kumulativt, hvis det fastslås, at a) den dumpingmargen, der er fastlagt for indførslen fra hvert af de pågældende lande, er højere end den minimumsværdi, der er anført i artikel 9, stk. 3, og den indførte mængde fra hvert land ikke er ubetydelig, og b) det vil være hensigtsmæssigt at foretage en kumulativ vurdering af virkningerne af indførslen på baggrund af vilkårene for konkurrencen mellem de indførte varer og vilkårene for konkurrencen mellem de indførte varer og samme vare fremstillet i Fællesskabet.

(49) Som det fremgår af nedenstående tabel anses importen, målt i mængde, og de dertil svarende markedsandele for betydelige i undersøgelsesperioden. Desuden konstateredes det, at dumpingmargenerne for de tre lande var betydeligt højere end nævnte minimumsværdi. På dette grundlag undersøgtes det endvidere, om konkurrencevilkårene kunne berettige en kumulativ vurdering af importen fra de tre lande. Det kunne i den forbindelse fastslås, at de pågældende importpriser lå på samme niveau.

>TABELPOSITION>

Det skal også påpeges, at MSG, der importeres fra de tre lande, og MSG, der fremstilles og sælges af EF-erhvervsgrenen, fuldt ud kan substituere hinanden, at markedet er gennemsigtigt, og at der benyttes de samme salgskanaler. Det konkluderedes derfor, at det også er hensigtsmæssigt at foretage en kumulativ vurdering af følgevirkningerne af importen fra de lande, der er omfattet af den nye undersøgelse, på baggrund af konkurrencen mellem importerede varer og mellem importerede varer og samme vare fremstillet i Fællesskabet.

b) Dumpingimportens omfang, værdi og markedsandel

(50) Importen fra de tre lande, der er omfattet af den nye undersøgelse steg fra 5 766 tons i 1994 til 22 915 tons i undersøgelsesperioden, en stigning på næsten 300 %. I samme periode steg værdien af denne import fra ca. 6 mio. ECU til 22,8 mio. ECU, en stigning på ca. 275 %.

(51) Dumpingimportens andel af markedet målt i mængde og i forhold til det samlede forbrug steg fra 9,7 % i 1994 til 36,6 % i undersøgelsesperioden, altså en stigning på 276 %.

c) Priserne på dumpingvarerne

(52) Med henblik på at fastslå, om der var tale om prisunderbud for de pågældende landes vedkommende, gennemgik Kommissionen oplysninger vedrørende undersøgelsesperioden.

Sådanne prisunderbud blev fastlagt på grundlag af en sammenligning mellem eksportprisen, inklusive betalt told til konventionalsats, og EF-erhvervsgrenens priser ab fabrik og i samme handelsled. Ved fastlæggelsen af EF-erhvervsgrenens salgspriser måtte Kommissionen afgøre, om den forretningsmæssige forbindelse mellem Ajinomoto og EF-producenten var af en sådan karakter, at den pris, hvortil EF-producenten solgte MSG til Ajinomoto, ikke kunne anses for at være en pris fastsat på almindelige forretningsmæssige vilkår, således at den ikke burde indgå i fastlæggelsen af nævnte prisunderbud. Det konkluderedes imidlertid, at det ikke var nødvendigt at træffe afgørelse om dette spørgsmål, fordi langt hovedparten af EF-producentens salg i Fællesskabet gik direkte til andre uafhængige kunder. Sidstnævnte priser var således tilstrækkeligt repræsentative.

For Brasilien, Vietnam og USA sammenlignedes det vejede gennemsnit af EF-producentens salgspriser, ab fabrik, til den første uafhængige kunde i Fællesskabet med de vejede gennemsnitlige eksportpriser, der benyttedes til fastlæggelse af dumping, justeret til frit Fællesskabets grænse, fortoldet, og under hensyntagen til omkostninger efter indførsel.

Af prissammenligningen for eksporten fra Brasilien, USA og Vietnam fremgik det, at priserne var henholdsvis 4,3 %, 3,4 % og 4 %, lavere end EF-erhvervsgrenens priser.

4. EF-erhvervsgrenens situation

(53) Undersøgelsen af udviklingen i skadesindikatorerne omfattede perioden fra 1994 til udgangen af undersøgelsesperioden. Det skal anføres, at i denne periode var antidumpingforanstaltninger i kraft, som anført i betragtning 1 og 2, med deraf følgende virkninger for EF-erhvervsgrenens situation.

a) Produktion, kapacitet og kapacitetsudnyttelse

(54) Udtrykt i indekstal steg EF-erhvervsgrenens produktion fra 1994 til 1995 fra 100 til 106 og faldt i 1996 til 99. I undersøgelsesperioden faldt EF-produktionen yderligere til 86. EF-erhvervsgrenens produktionskapacitet for den pågældende vare holdt sig stort set på et uændret niveau. Kapaciteten øgedes i 1995 til 102 og faldt derefter i 1996 til 98 og i undersøgelsesperioden til 96. Mellem 1994 og undersøgelsesperioden svingede kapacitetsudnyttelsesgraden mellem 100 og 89.

b) Lagerbeholdninger

(55) Lagerbeholdningerne steg betydeligt mellem 1994 og 1996, nemlig med 97 %. I undersøgelsesperioden faldt lagerbeholdningerne betydeligt som følge af ændring af produktionsprocessen.

c) Salg og markedsandel

(56) EF-producentens salg opgjort i tons steg fra 100 i 1994 til 104 i 1995. I 1996 steg salget til 107, hvorefter det i undersøgelsesperioden faldt til 102. Ligeledes udtrykt i indekstal steg EF-producentens markedsandel fra 100 i 1994 til 114 i 1995, hvorefter den faldt til 107 i 1996 og yderligere til 97 i undersøgelsesperioden. Det skal anføres, at EF-producentens markedsandel i hele perioden var meget betydelig.

d) Gennemsnitlig salgspris og prisudvikling

(57) EF-erhvervsgrenens salgspriser faldt fra 100 i 1994 til 95 i 1995 og holdt sig på samme niveau i 1996, hvorefter de faldt til 91 i undersøgelsesperioden.

e) Rentabilitet

(58) Det skal først og fremmest anføres, at på trods af gældende antidumpingforanstaltninger opnåede EF-erhvervsgrenen ved salg af den pågældende vare på intet tidspunkt i løbet af den betragtede periode en tilfredsstillende rentabilitet, selv om den havde reduceret produktionsomkostningerne. EF-erhvervsgrenens faktiske rentabilitet var således ikke alene langt lavere end det niveau, der ansås for passende i den forordning, der er omfattet af den fornyede undersøgelse, men holdt sig på dette lave niveau i en så lang periode, at det fortsat var usikkert, om EF-erhvervsgrenen kunne overleve.

Den allerede lave rentabilitet i 1994 forringedes i 1995 og yderligere i 1996, hvor EF-erhvervsgrenen måtte registrere tab. Nedgangslinjen fortsatte indtil udgangen af undersøgelsesperioden.

f) Investeringer

(59) EF-producenten øgede sine investeringer betydeligt i den betragtede periode, nemlig med det tredobbelte. Disse investeringer afspejlede hovedsagelig den ændring i produktionsprocessen, som producenten besluttede at sætte i værk.

5. Konklusion vedrørende skade

(60) Det fremgår af undersøgelsen af ovennævnte indikatorer, at selv om gældende foranstaltninger har haft visse positive virkninger for EF-erhvervsgrenen, er dens finansielle situation fortsat vanskelig, og der har været tale om en forværring, som har ført til finansielle tab i undersøgelsesperioden. Endvidere var udviklingen i salgspriserne negativ med det laveste niveau i undersøgelsesperioden, og markedsandelen mindskedes indtil udgangen af denne periode. Ifølge den forordning, der er omfattet af den fornyede undersøgelse, forvoldtes der allerede væsentlig skade, men af undersøgelsen af de faktiske omstændigheder i forbindelse med den nye undersøgelse fremgår det, at der fortsat er forvoldt væsentlig skade i den efterfølgende periode.

F. ÅRSAGSSAMMENHÆNG

1. Indledning

(61) Kommissionen undersøgte, om den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt, forårsagedes af dumpingimporten fra de lande, der er omfattet af den nye undersøgelse, eller om andre kendte faktorer, såsom udviklingen i anden import, forbruget i Fællesskabet og EF-erhvervsgrenens eksportaktiviteter og prispolitik havde forårsaget denne skade eller bidraget hertil, idet den ønskede at sikre, at skade, der er forårsaget af disse faktorer, ikke tilskrives dumpingimporten.

2. Følgevirkninger af dumpingimporten

(62) Den samlede markedsandel for den kumulerede import fra de lande, der er omfattet af den nye undersøgelse, øgedes fra 9 % i 1994 til 36 % i undersøgelsesperioden, dvs. med 27 procentpoint eller 300 %. I modsætning hertil øgede EF-erhvervsgrenen sin markedsandel med 14 % mellem 1994 og 1995, men set under ét var der tale om en nedgang i markedsandelen på 3 % mellem 1994 og undersøgelsesperioden.

Det skal anføres, at den midlertidige stigning i EF-erhvervsgrenens markedsandel faldt sammen med indførelsen af ændrede antidumpingforanstaltninger i 1995 mod fire lande, nemlig Indonesien, Korea, Thailand og Taiwan. Ovennævnte viser, at denne stigning ikke kunne opretholdes, idet EF-erhvervsgrenens markedsandel er faldet siden 1995 i en periode, hvor importen fra de lande, der er omfattet af den nye undersøgelse, steg betydeligt. Dette viser, at EF-erhvervsgrenen ikke i realiteten kunne udnytte virkningerne af de foranstaltninger, der indførtes mod Indonesien, Korea, Thailand og Taiwan i 1995, eftersom den faldende import fra disse lande (-10 554 tons mellem 1994 og undersøgelsesperioden) umiddelbart mere end opvejedes af en stigning i dumpingimporten fra USA, Brasilien og Vietnam (+17 147 tons mellem 1994 og undersøgelsesperioden).

(63) Desuden konstateredes der prisunderbud i forbindelse med importen fra de lande, der er omfattet af den nye undersøgelse. I betragtning af, at markedet er prisfølsomt og gennemsigtigt, kunne det ikke undgås, at denne lavprisimport, som EF-erhvervsgrenens potentielle kunder var bekendt med, indvirkede på EF-erhvervsgrenens priser i nedadgående retning. Som følge af ovenstående måtte EF-erhvervsgrenen tilpasse sine priser til markedssituationen for ikke at tabe markedsandele. Denne defensive strategi fra EF-erhvervsgrenens side var så meget desto mere påkrævet, som den pågældende erhvervsgren ud fra et teknologisk synspunkt var nødsaget til at opretholde en kontinuerlig produktion, og den kan hverken reducere eller uden vanskeligheder tilpasse sin produktion med henblik på at begrænse de negative virkninger af det pristryk, der udgår fra lavprisimporten.

De negative virkninger for EF-erhvervsgrenen af stigende lavprisimport fra de lande, der er omfattet af den nye undersøgelse, kulminerede i undersøgelsesperioden, da de importerede mængder fra de berørte lande var størst. Det var i denne periode, EF-erhvervsgrenen befandt sig i den vanskeligste situation, navnlig i henseende til rentabilitet, priser og markedsandel.

(64) De samarbejdsvillige brasilianske eksporterende producenter gjorde gældende, at importen fra Brasilien ikke påførte EF-erhvervsgrenen væsentlig skade. De anførte således, at de brasilianske importpriser i den betragtede periode var højere end USA's og Vietnams priser. De gjorde endvidere gældende, at deres markedsandel var uændret mellem 1992 og undersøgelsesperioden. Importen fra Brasilien var således efter deres opfattelse ikke bestemmende for prisudviklingen på EF-markedet.

Det konstateredes i den forbindelse, at dumpingimporten fra Brasilien steg mellem 1994 og udgangen af undersøgelsesperioden med 101 % målt i mængde, og den dertil svarende markedsandel nåede sit toppunkt i undersøgelsesperioden svarende til næsten en fordobling i forhold til 1996. Det konstateredes endvidere, at de fra Brasilien importerede varer solgtes til priser, der var væsentligt lavere end EF-erhvervsgrenens priser. Under alle omstændigheder kunne det fastslås, at allerede i 1996 og i undersøgelsesperioden var de brasilianske importpriser lavere end gennemsnitspriserne for MSG med oprindelse i USA og Vietnam, og EF-erhvervsgrenen måtte således sænke sine salgspriser. Af de grunde, der er omhandlet ovenfor, må de påstande og krav, der er fremført om dette spørgsmål, afvises.

3. Følgevirkninger af andre faktorer

Anden import

(65) Følgevirkningerne for EF-erhvervsgrenen af anden import end importen fra Brasilien, USA og Vietnam undersøgtes også på grundlag af de tal, der er registreret af Eurostat, samt oplysninger indhentet som led i den fornyede undersøgelse. Importen fra lande, der hverken er omfattet af den nye eller den fornyede undersøgelse, udgjorde i undersøgelsesperioden 1 400 tons, svarende til en samlet markedsandel på noget under 2 %. Denne import hidrørte hovedsagelig fra Schweiz, Kina, Peru, Thailand og Hongkong, og bortset fra importen fra sidstnævnte var priserne på disse importerede varer sædvanligvis væsentligt højere end priserne på varerne fra de lande, der er omfattet af den nye undersøgelse. De mængder, der importeredes fra Hongkong, var under alle omstændigheder meget små.

(66) Importen fra de lande, der er omfattet af den fornyede undersøgelse, dvs. Indonesien, Korea og Taiwan, udgjorde i undersøgelsesperioden ca. 3 000 tons, svarende til en samlet markedsandel på ca. 5 %. Denne import fandt sædvanligvis sted til priser, der stort set lå på linje med priserne på varerne fra de lande, der er omfattet af den nye undersøgelse.

Udviklingen i forbruget

(67) Forbruget i Fællesskabet faldt fra 1994 til 1995, men i løbet af hele den betragtede periode var der tale om en stigning på 6 %.

EF-erhvervsgrenens eksportaktivitet

(68) Ajinomoto gjorde gældende, at den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt, også skyldes dens beslutning om at fremme eksporten frem for salget i Fællesskabet. Det skal påpeges, at eksport ikke var en væsentlig aktivitet for EF-erhvervsgrenen i den betragtede periode, og i modsætning til Ajinomoto's påstand var der tale om et mindre fald i den betragtede periode.

Ændringer i så henseende kan kun have haft ringe indvirkning på EF-erhvervsgrenens situation, navnlig for så vidt angår produktion, kapacitet og produktionsomkostninger. Under alle omstændigheder er skaden fastlagt på grundlag af data, der vedrører EF-markedet og ikke EF-erhvervsgrenens resultater på eksportmarkederne.

Selvforskyldt skade

(69) Ifølge Ajinomoto har den skade, som Orsan har lidt, ikke forbindelse med dumpingimporten med oprindelse i de lande, der er omfattet af den nye undersøgelse, herunder navnlig Brasilien, men skyldes hovedsagelig Orsan's planer om at udvide kapaciteten.

Det er fastslået, at den pågældende EF-producent ikke udvidede sin kapacitet i den betragtede periode, men tværtimod mindskede den en smule. Det konstateredes endvidere, at EF-producenten i undersøgelsesperioden gik over til en produktionsproces, hvortil der anvendes et nyt råmateriale. Dette skete som led i et nyt og mere omfattende integreret investeringsprogram iværksat af den største aktionær i dette selskab. For EF-producenten var det hensigten med denne investering at sikre en mere effektiv produktionsstruktur. Det skal i den forbindelse anføres, at denne overgang til en ny produktionsproces kun berørte en del af undersøgelsesperioden, hvor der hos EF-producenten påløb visse startomkostninger. Kommissionen har fastlagt sådanne omkostninger, som kunne have oppustet produktionsomkostningerne med deraf følgende finansielle tab, og den har justeret de data, der er omhandlet i afsnit E, i overensstemmelse hermed for at holde eventuelle virkninger af denne opstartfase uden for fastlæggelsen af den forvoldte skade.

4. Konklusion

(70) I betragtning af, at MSG er en form for råvare, der udbydes på et gennemsigtigt marked gennem de samme salgskanaler i Fællesskabet, fastslås det, at dumpingimporten af MSG med oprindelse i de tre lande, der er omfattet af den nye undersøgelse, særskilt betragtet har forvoldt væsentlig skade for EF-erhvervsgrenen.

Denne konklusion bekræftes af den analyse, der er gennemført med hensyn til andre mulige skadevoldende faktorer, herunder navnlig importen fra de lande, der er omfattet af den fornyede undersøgelse, og som faldt betydeligt i årene indtil undersøgelsesperioden, og den ændring af produktionsprocessen, som EF-erhvervsgrenen har gennemført. Ingen af disse faktorer havde så stor betydning, at de kunne bryde årsagssammenhængen mellem den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt, og dumpingimporten fra de lande, der er omfattet af den nye undersøgelse.

G. SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT OG FORNYET SKADEVOLDENDE DUMPING (MED HENSYN TIL DE LANDE, DER ER OMFATTET AF DEN FORNYEDE UNDERSØGELSE)

1. Indonesien

(71) For Indonesiens vedkommende er der praktisk talt ikke konstateret nogen eksport af MSG til Fællesskabet i undersøgelsesperioden. Dette er grunden til, at det er særlig relevant at undersøge sandsynligheden for, at der igen vil finde dumping sted fra Indonesien.

(72) Det kunne fastslås, at de samarbejdsvillige indonesiske eksporterende producenter nåede op på en gennemsnitlig kapacitetsudnyttelsesgrad på 93 % for produktionen af MSG i undersøgelsesperioden, og den ledige kapacitet med henblik på fremtidig eksport til Fællesskabet er derfor begrænset. Det konstateredes endvidere, at de indonesiske eksporterende producenter ikke har nogen planer om at udvide deres produktionskapacitet for MSG i nær fremtid. Under alle omstændigheder vil eventuelle nye investeringer med dette sigte kun have følgevirkninger på mellemlang sigt, da det tager ca. to år, inden en ny produktionslinje for MSG vil være driftsklar.

(73) Det kunne også fastslås, at næsten halvdelen af den indonesiske produktion af MSG sælges på hjemmemarkedet til fortjenstgivende priser. Den anden halvdel eksporteres imidlertid til lande uden for Fællesskabet til priser, der er lavere end priserne på det indonesiske marked og EF-markedet. Det kan følgelig ikke udelukkes, at denne prisforskel vil indebære et incitament til at omdirigere eksport til dumpingpriser til Fællesskabet, hvis der ikke foreligger foranstaltninger.

(74) Det skal dog bemærkes, at i modsætning til importen fra Taiwan og Korea faldt importen af MSG fra Indonesien hurtigt i 1995 og forsvandt fra EF-markedet fra 1996 og de følgende år. Det fremgår af undersøgelsen, at den hastige tilbagegang i 1995 ikke var fremkaldt af den midlertidige antidumpingtold, der indførtes i juli samme år, fordi den ikke vedrørte al indonesisk eksport, eftersom en del af eksporten fortsat kunne finde sted på grundlag af pristilsagn. Endvidere lå den midlertidige told på samme niveau som den told, der var pålagt eksporterende producenter i Korea og Taiwan, hvor ingen af de eksporterende producenter var omfattet af tilsagn.

Den endelige antidumpingtold, der indførtes i januar 1996 mod ovennævnte tre lande kunne være en forklaring på den lille import, men den forklarer ikke, hvorfor Indonesien slet ikke er til stede på EF-markedet. Uanset indførelsen af endelig antidumpingtold var der således stadig tale om en betydelig import fra Korea og Taiwan. De indonesiske eksporterende producenter kunne navnlig, som det var tilfældet for de koreanske og taiwanske eksporterende producenter, opretholde deres eksport til Fællesskabet under proceduren for aktiv forædling, som er fritaget for told.

(75) Det konkluderes derfor, at alt i alt er der ringe sandsynlighed for en genoptagelse af den indonesiske eksport og for fornyet skadevoldende dumping som følge heraf.

2. Korea

(76) For Koreas vedkommende konstateredes det, at importen og den dertil svarende markedsandel ikke var ubetydelig i undersøgelsesperioden. Importen faldt fra 1994 og de følgende år (-88 % indtil undersøgelsesperioden), men med en tiltagende nedgang i perioden mellem 1995 og 1996, hvor der indførtes ændrede antidumpingforanstaltninger med højere satser. Der var endvidere tale om dumpingimport. Hvad angår prispolitikken i undersøgelsesperioden skal det anføres, at næsten al import var bestemt for aktiv forædling, og den var derfor ikke pålagt told til konventionalsats eller antidumpingtold. På grundlag af en undersøgelse af den faktiske import konstateredes der underbud på 11 % i forhold til EF-erhvervsgrenens priser. I 1996 og i undersøgelsesperioden var de koreanske priser de højeste af priserne for import fra alle lande, der er omfattet af undersøgelser.

(77) Hvad angår spørgsmålet om fornyet dumping ansås de priser, der opnåedes i forbindelse med salg under proceduren for aktiv forædling, for at være et rimeligt skøn over de priser, hvortil importerede varer, der overgik til fri omsætning, ville blive solgt i Fællesskabet, hvis der ikke forelå antidumpingforanstaltninger. På dette grundlag og under hensyntagen til en konventionaltold på 12,5 % vil sådanne priser ikke være lavere end EF-erhvervsgrenens priser.

Det skal imidlertid anføres, at EF-erhvervsgrenens priser var meget lave og gav anledning til tab. De koreanske priser vil således være væsentligt lavere end EF-erhvervsgrenens priser, selv efter pålæg af told til konventionalsats, hvis gældende told bortfalder.

(78) Det kunne endvidere fastslås, at den samarbejdsvillige koreanske eksporterende producent nåede op på en gennemsnitlig kapacitetsudnyttelsesgrad på ca. 90 % for produktionen af MSG i undersøgelsesperioden, og den ledige kapacitet med henblik på fremtidig eksport til Fællesskabet fra denne eksporterende producent er derfor begrænset. Det konstateredes også, at den koreanske eksporterende producent ikke har nogen planer om at udvide produktionskapaciteten for MSG i nær fremtid.

(79) Kun 15 % af den koreanske eksporterende producents produktion af MSG sælges på hjemmemarkedet til fortjenstgivende priser. Den øvrige produktion eksporteres imidlertid til lande uden for Fællesskabet til priser, der er lavere end priserne i Korea og i Fællesskabet. Det kan følgelig ikke udelukkes, at den forholdsvis højere pris på EF-markedet vil indebære et incitament til at omdirigere eksport fra tredjelande til dumpingpriser til Fællesskabet, hvis der ikke foreligger foranstaltninger. Under alle omstændigheder skal det dog anføres, at undersøgelsen af spørgsmålet om fornyet skadevoldende dumping, hvis der ikke foreligger antidumpingforanstaltninger, hæmmedes betydeligt af, at en betydningsfuld koreansk eksporterende producent ikke var samarbejdsvillig.

3. Taiwan

(80) Det skal først og fremmest anføres, at ingen af de eksporterende producenter i Taiwan medvirkede i undersøgelsen. Det var derfor ikke muligt at gennemføre en detaljeret undersøgelse på grundlag af oplysninger fra de enkelte selskaber af spørgsmålet om fornyet dumping, hvis der ikke foreligger foranstaltninger.

Det konstateredes for Taiwans vedkommende, at importen målt i mængde og den dertil svarende markedsandel i undersøgelsesperioden var højere, end hvad der kan betegnes som ubetydelig. Trods en betydelig nedgang i markedsandelen i 1994 og årene derefter, var nedgangen langt mindre markant end det var tilfældet for Indonesien og Korea (-46 % indtil undersøgelsesperioden). Der var endvidere tale om dumpingimport.

(81) Hvad angår prispolitikken i undersøgelsesperioden skal det anføres, at næsten al import var bestemt for aktiv forædling, og den var derfor ikke pålagt told til konventionalsats eller antidumpingtold. På grundlag af en undersøgelse af den faktiske import konstateredes der underbud på 16,7 % i forhold til EF-erhvervsgrenens priser.

(82) Hvad angår spørgsmålet om fornyet dumping ansås de priser, der opnåedes i forbindelse med salg under proceduren for aktiv forædling, for at være et rimeligt skøn over de priser, hvortil importerede varer, der overgik til fri omsætning, ville blive solgt i Fællesskabet, hvis der ikke forelå antidumpingforanstaltninger. På dette grundlag og under hensyntagen til en konventionaltold på 12,5 % vil sådanne priser fortsat være 6 % lavere end EF-erhvervsgrenens priser, hvilket stort set ligger på linje med de underbudsmargener, der er fastlagt for de lande, der er omfattet af den nye undersøgelse. Kun hvis gældende antidumpingtold opretholdes, vil der ikke være tale om underbud.

4. Konklusion

(83) Med hensyn til Korea og Taiwan er den betydelige dumping, der er konstateret i undersøgelsesperioden, et bevis for, at der sandsynligvis fortsat vil finde dumping sted, hvis gældende foranstaltninger ophæves. Incitamentet til at omdirigere eksport til Fællesskabet og de meget lave priser, der er konstateret for Koreas vedkommende, samt den underbudsmargen, der er fastlagt for Taiwan, giver endvidere anledning til at formode, at der igen vil blive forvoldt skade, hvis gældende foranstaltninger ophæves.

(84) For Indonesiens vedkommende bør foranstaltningerne derimod ophæves, da sandsynligheden for, at der igen vil finde skadevoldende dumping sted, er meget lille.

H. FÆLLESSKABETS INTERESSER

1. Indledning

(85) Det skal anføres, at i de tidligere undersøgelser vedrørende de lande, der er omfattet af den fornyede undersøgelse, ansås det for at være i Fællesskabets interesse at træffe foranstaltninger. Det skal endvidere bemærkes, at den ene af de foreliggende undersøgelser er en fornyet undersøgelse, hvor der således er tale om en undersøgelse af en situation, hvor der allerede er antidumpingforanstaltninger i kraft. Tidspunktet for og arten af de aktuelle undersøgelser vil følgelig gøre det muligt at vurdere eventuelle negative, uretmæssige følgevirkninger for de berørte parter af antidumpingforanstaltninger, der måtte blive indført.

På dette grundlag undersøgtes det, om der trods konklusionerne om henholdsvis dumping, skade og fornyet skadevoldende dumping foreligger tvingende grunde til at fastslå, at det ikke er i Fællesskabets interesse at indføre eller opretholde foranstaltninger i det foreliggende tilfælde. Med henblik herpå og i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1, i grundforordningen undersøgte Kommissionen sådanne foranstaltningers følgevirkninger for alle parter, der er involveret i proceduren, og også følgerne af ikke at træffe/opretholde foranstaltninger.

2. EF-erhvervsgrenens interesser

(86) Formålet med antidumpingforanstaltninger er at modvirke uredelig handelspraksis, som skader en erhvervsgren i Fællesskabet. Sådanne foranstaltninger bør medføre, at der genskabes en situation med effektiv konkurrence, der som sådan er i alle EF-virksomheders interesse.

(87) Som led i den foreliggende undersøgelse er det fastslået, at EF-erhvervsgrenen er levedygtig, men fortsat lider skade, og at det er højst sandsynligt, at der uden antidumpingforanstaltninger vil ske en yderligere forværring af EF-erhvervsgrenens vanskelige finansielle situation. EF-erhvervsgrenens fortsatte beståen og dermed hundreder af arbejdspladser kan dermed i den sidste ende blive bragt i fare.

Endvidere viser EF-erhvervsgrenens igangværende omstruktureringsbestræbelser, at den ikke er rede til at opgive denne del af produktionen. Det vil derfor være i Fællesskabets interesse henholdsvis at indføre og opretholde antidumpingforanstaltninger.

3. Følgevirkninger for brugerne

(88) Ingen brugere i Fællesskabet indgav dokumenterede oplysninger i løbet af de igangværende undersøgelser vedrørende gældende foranstaltningers indvirkning på deres produktionsomkostninger.

(89) Nogle interesserede parter gjorde imidlertid gældende, at for varer, hvori der indgår MSG fremstillet i Fællesskabet, vil der ske en forringelse af den internationale konkurrencemæssige stilling, hvis der henholdsvis opretholdes eller indføres antidumpingforanstaltninger. Det konstateredes imidlertid, at MSG, der anvendes i Fællesskabet til fremstilling af varer til eksport, kan indføres toldfrit i Fællesskabet under proceduren for aktiv forædling, og det konkluderedes derfor, at denne påstand måtte afvises.

(90) En anden interesseret part gjorde gældende, at det er i modstrid med Fællesskabets interesser fortsat at pålægge importen af MSG antidumpingtold, fordi EF-erhvervsgrenen ikke vil være i stand til at forsyne EF-markedet med tilstrækkelige mængder. Det kunne i den forbindelse fastslås, at risikoen for en generel knaphed er meget ringe i betragtning af, at EF-erhvervsgrenen har en betydelig markedsandel, er levedygtig og har foretaget betydelige investeringer i ny produktionskapacitet, og endvidere i betragtning af, at der findes andre leverandører uden for Fællesskabet.

(91) For så vidt angår konkurrencesituationen på EF-markedet har brugerindustrierne og andre økonomiske aktører altid haft fordelen af, at der findes en række konkurrerende virksomheder på markedet, idet EF-erhvervsgrenen, selv om den udnytter sin produktionskapacitet fuldt ud, ikke kan tilfredsstille hele efterspørgslen på EF-markedet.

Import fra tredjelande vil derfor altid være nødvendig. Efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger vil eksporterende producenter i de berørte lande fortsat kunne eksportere deres varer til Fællesskabet til redelige priser.

(92) Da brugerne ikke har fremlagt dokumenterede oplysninger om gældende foranstaltningers indvirkning på produktionsomkostningsstrukturen hos fødevareforarbejdningsvirksomheder, der anvender MSG, blev der ikke efterfølgende foretaget en undersøgelse af dette spørgsmål. Brugerne af MSG gjorde dog opmærksom på, at gældende antidumpingforanstaltninger havde betydelige følgevirkninger for deres produktionsomkostninger. Det skal endvidere bemærkes, at brugere af MSG har muligheden for at anvende substituerende varer, hvis priserne på MSG skulle stige betydeligt.

4. Følgevirkninger for konkurrencen på EF-markedet

(93) Hvad angår konkurrencesituationen på EF-markedet skal to aspekter fremhæves. For det første er de foranstaltninger, der foreslås nedenfor, ikke af en sådan art, at de eksporterende producenter, der er omfattet af undersøgelsen, udelukkes fra EF-markedet, og disse eksporterende producenter vil derfor fortsat have mulighed for at gøre sig gældende på dette marked.

For det andet er der for så vidt angår importen til Fællesskabet fra Taiwan og Korea, hvis markedsandel ifølge undersøgelsen faldt betydeligt i løbet af den betragtede periode, intet, der giver anledning til at formode, at de ikke vil kunne øge deres tilstedeværelse på EF-markedet, når der er genskabt en situation med redelige konkurrencevilkår med hensyn til dumpingimporten fra andre leverandører. Denne påstand bestyrkes af, at omfanget af de foranstaltninger, der foreslås for Taiwan og Korea, er mindre end for gældende foranstaltninger. Brugerne af den pågældende vare vil følgelig fortsat kunne drage fordel af et marked, der er kendetegnet ved flere leverandører.

(94) Endvidere er der som led i den foreliggende undersøgelse taget særligt hensyn til den betydningsfulde stilling, som Ajinomoto indtager ikke alene på EF-markedet, men på verdensplan. Ajinomoto er den største aktør på MSG-markedet. På grundlag af de foreliggende oplysninger må det konkluderes, at der uden indførelse af antidumpingforanstaltninger er risiko for, at EF-producenten vil blive fortrængt fra markedet. Dette er allerede sket for to andre EF-producenter. Der ville som følge heraf blive tale om mindre konkurrence på markedet. Ajinomoto vil således i en sådan situation have en stærk stilling på EF-markedet. Industrielle brugere vil dermed gå glip af fordelene ved egentlig konkurrence, og blandt andre følger heraf vil priserne kunne stige. Det skal endvidere anføres, at Orsan har en langt mindre betydningsfuld stilling på verdensplan end Ajinomoto, idet sidstnævnte råder over mange forskellige produktionsfaciliteter på internationalt plan.

5. Konklusion

(95) På grundlag af ovennævnte kendsgerninger og betragtninger og efter en gennemgang af de bemærkninger, der er fremført af EF-erhvervsgrenen samt af brugere og importører af den pågældende vare i Fællesskabet, fastslås det, at der alt i alt ikke er nogen tvingende grunde til at antage, at det ikke vil være i Fællesskabets interesse at indføre eller opretholde foranstaltninger.

I. AFSLUTNING AF PROCEDUREN FOR USA's VEDKOMMENDE

(96) Hvad angår USA forholder det sig sådan, at ADM ved udgangen af 1997, dvs. efter afslutningen af undersøgelsesperioden, definitivt indstillede produktionen af MSG. Den eneste tilbageværende producent i USA havde aldrig eksporteret MSG til Fællesskabet og importerede faktisk selv MSG til USA, idet den pågældende producents produktion ikke var tilstrækkelig til at tilfredsstille efterspørgslen på hjemmemarkedet. Desuden vil denne producent efter lukningen af ADM stå over for en efterspørgsel på hjemmemarkedet, som væsentlig overstiger hans produktionskapacitet. Det anses derfor ikke for sandsynligt, at denne producent vil ændre sin hidtidige adfærd. Under disse omstændigheder er det ikke nødvendigt at indføre beskyttelsesforanstaltninger.

J. ENDELIG TOLD

1. Skadestærskel

(97) Med henblik på at fastsætte størrelsen af den told, der skal indføres, var det opfattelsen, at priserne på dumpingvarerne bør forhøjes til et ikke-skadevoldende niveau. Den nødvendige prisforhøjelse fastsattes på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris, der benyttedes til at fastlægge prisunderbud, jf. ovenfor, og den eneste EF-producents produktionsomkostninger plus en rimelig fortjenstmargen. Den benyttede fortjenstmargen, som ikke kan anføres af fortrolighedshensyn, er lavere end den, som producenten opnåede forud for den pågældende imports virkninger, og anses for at kunne opnås, hvis der ikke finder dumpingimport sted, og den ligger på linje med den fortjeneste, der ansås for rimelig i forbindelse med de foranstaltninger, der er omfattet af den fornyede undersøgelse.

Det skal anføres, at eftersom EF-erhvervsgrenen var i en opstartfase, for så vidt som produktionsprocessen var ved at blive ændret, justerede Kommissionen i behørigt omfang EF-erhvervsgrenens produktionsomkostninger i nedadgående retning med henblik på fastlæggelsen af ovennævnte ikke-skadevoldende niveau.

(98) Den samme metode benyttedes til fastlæggelse af skadestærsklen for ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter i de pågældende lande. De eksportpriser, der er fastlagt med henblik på at fastsætte de relevante dumpingmargener, benyttedes som grundlag herfor.

Som resultat af ovennævnte sammenligning konstateredes der skadestærskler, der beregnet som vejede gennemsnit og i procent af prisen, frit Fællesskabets grænse, udgjorde mellem 10,5 % og 20,4 % for de pågældende lande.

(99) Eftersom de fastlagte skadestærskler er lavere end de respektive dumpingmargener, bør den endelige told, der skal indføres, i overensstemmelse med artikel 9, stk. 4, i grundforordningen fastsættes på grundlag af de fastlagte skadestærskler.

2. Den endelige tolds form

(100) Gældende foranstaltninger er indført i form af en specifik told, bl.a. som følge af misligholdelse af tilsagn afgivet af producenter i Taiwan og Korea. I betragtning af, at der skal indføres nye foranstaltninger mod Brasilien og Vietnam, og at tolden i henhold til artikel 9, stk. 5, ikke må give anledning til forskelsbehandling, anses det for påkrævet at indføre en værditold for alle berørte lande -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af mononatriumglutamat henhørende under KN-kode ex 2922 42 00 (Taric-kode 2922 42 00 * 10) og med oprindelse i Brasilien og Vietnam.

2. Tolden fastsættes til nedenstående satser og beregnes af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet:

>TABELPOSITION>

Artikel 2

Artikel 1 i forordning (EF) nr. 81/96 affattes således:

»Artikel 1

1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af mononatriumglutamat henhørende under KN-kode ex 2922 42 00 (Taric-kode 2922 42 00 * 10) og med oprindelse i Republikken Korea og Taiwan.

2. Tolden fastsættes til nedenstående satser og beregnes af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet:>TABELPOSITION>

Artikel 3

Proceduren vedrørende importen af mononatriumglutamat med oprindelse i USA og Indonesien afsluttes.

Artikel 4

Medmindre andet er angivet, finder gældende bestemmelser for told anvendelse på ovennævnte told.

Artikel 5

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. september 1998.

På Rådets vegne

N. MICHALEK

Formand

(1) EFT L 56 af 6. 3. 1996, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 905/98 (EFT L 128 af 30. 4. 1998, s. 18).

(2) EFT L 167 af 30. 6. 1990, s. 1. Forordningen er ændret ved forordning (EØF) nr. 2966/92 (EFT L 299 af 15. 10. 1992, s. 1) og ved forordning (EØF) nr. 2455/93 (EFT L 225 af 4. 9. 1993, s. 1).

(3) EFT L 56 af 3. 3. 1990, s. 23.

(4) EFT L 299 af 15. 10. 1992, s. 40.

(5) EFT L 225 af 4. 9. 1993, s. 35.

(6) EFT L 170 af 20. 7. 1995, s. 4.

(7) EFT L 15 af 20. 1. 1996, s. 20.

(8) EFT C 201 af 1. 7. 1997, s. 4.

(9) EFT C 205 af 5. 7. 1997, s. 2.

Top