Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31998R1396

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1396/98 af 30. juni 1998 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 779/98 om indførsel til Fællesskabet af landbrugsprodukter med oprindelse i Tyrkiet, om ophævelse af forordning (EØF) nr. 4115/86 og ændring af forordning (EF) nr. 3010/95

    EFT L 187 af 1.7.1998, p. 41–45 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 29/11/2007; ophævet ved 32007R1383

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1998/1396/oj

    31998R1396

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1396/98 af 30. juni 1998 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 779/98 om indførsel til Fællesskabet af landbrugsprodukter med oprindelse i Tyrkiet, om ophævelse af forordning (EØF) nr. 4115/86 og ændring af forordning (EF) nr. 3010/95

    EF-Tidende nr. L 187 af 01/07/1998 s. 0041 - 0045


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1396/98 af 30. juni 1998 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 779/98 om indførsel til Fællesskabet af landbrugsprodukter med oprindelse i Tyrkiet, om ophævelse af forordning (EØF) nr. 4115/86 og ændring af forordning (EF) nr. 3010/95

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 779/98 af 7. april 1998 om indførsel til Fællesskabet af landbrugsprodukter med oprindelse i Tyrkiet, om ophævelse af forordning (EØF) nr. 4115/86 og ændring af forordning (EF) nr. 3010/95 (1), særlig artikel 1,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2777/75 af 29. oktober 1975 om den fælles markedsordning for fjerkrækød (2), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2916/95 (3), særlig artikel 15, og

    ud fra følgende betragtninger:

    Ved afgørelse nr. 1/98 truffet af Associeringsrådet EF-Tyrkiet den 25. februar 1998 om handelsordningen for landbrugsprodukter (4) fastsattes præferenceordningen for indførsel til Fællesskabet af landbrugsprodukter med oprindelse i Tyrkiet;

    ved forordning (EF) nr. 779/98 blev der fra den 1. januar 1998 åbnet nye årlige toldkontingenter for visse produkter i fjerkrækødsektoren; nævnte kontingenter vedrører en ubegrænset periode;

    ordningen bør forvaltes ved hjælp af importlicenser; uanset artikel 8 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3719/88 af 16. november 1988 om fælles gennemførelsesbestemmelser for import- og eksportlicenser samt forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter (5), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1044/98 (6) bør det i den forbindelse fastsættes, hvilke nærmere bestemmelser der skal gælde for indgivelse af ansøgninger, og hvilke oplysninger der skal anføres i ansøgningerne og licenserne; det bør endvidere fastsættes, at licenserne udstedes efter en vis frist til stillingtagen og eventuelt under anvendelse af en fælles godkendelsesprocentsats;

    for at importen kan blive regelmæssig, bør de mængder, der er anført i bilag I til nærværende forordning, fordeles over et år;

    for at ordningen kan blive forvaltet effektivt, bør det fastsættes, at der skal stilles en sikkerhed på 20 ECU/100 kg i forbindelse med importlicenser under denne ordning; da der kan være risiko for spekulationsforretninger, skal de erhvervsdrivende opfylde en række præcise betingelser for at få adgang til ordningen;

    de erhvervsdrivendes opmærksomhed bør henledes på, at licenserne kun kan anvendes for produkter, som overholder alle EF-veterinærbestemmelser;

    de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fjerkrækød og Æg -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Ved al import til Fællesskabet under den ordning, der er fastsat i forordning (EF) nr. 779/98, af produkterne i bilag I til nærværende forordning, skal der fremlægges importlicens.

    De af denne ordning omfattede produktmængder og nedsættelsen af tolden i den fælles toldtarif er anført i bilag I for de enkelte grupper.

    Artikel 2

    De i artikel 1 nævnte kontingenter fordeles således:

    - 25 % i perioden 1. januar til 31. marts

    - 25 % i perioden 1. april til 30. juni

    - 25 % i perioden 1. juli til 30. september

    - 25 % i perioden 1. oktober til 31. december.

    Artikel 3

    For de i artikel 1 nævnte importlicenser gælder følgende bestemmelser:

    a) Importlicensansøgeren skal være en fysisk eller juridisk person, som på det tidspunkt, hvor ansøgningen indgives, på en for myndighederne i medlemsstaterne tilfredsstillende måde kan godtgøre, at han har importeret eller eksporteret mindst 50 tons produkter henhørende under forordning (EØF) nr. 2777/75 i hvert af de sidste to kalenderår forud for det år, hvor han ansøger om licens. Detailforretninger og restauranter, som sælger deres produkter til den endelige forbruger, er dog udelukket fra ordningen.

    b) I licensansøgningen må kun være anført et af gruppenumrene i bilag I; ansøgningen kan omfatte flere produkter henhørende under forskellige KN-koder. I så fald anføres alle KN-koder i rubrik 16 og varebeskrivelserne i rubrik 15.

    Licensansøgningerne skal omfatte mindst 1 ton og højst 10 % af den mængde, der er til rådighed i den pågældende gruppe i den i artikel 2 fastsatte periode.

    c) I licensansøgningen og i selve licensen skal oprindelseslandet være anført i rubrik 8; licensen forpligter til import fra det anførte land.

    d) Licensansøgningen og selve licensen skal i rubrik 20 indeholde en af følgende angivelser:

    - Reglamento (CE) n° 1396/98

    - Forordning (EF) nr. 1396/98

    - Verordnung (EG) Nr. 1396/98

    - Êáíïíéóìüò (ÅÊ) áñéè. 1396/98

    - Regulation (EC) No 1396/98

    - Règlement (CE) n° 1396/98

    - Regolamento (CE) n. 1396/98

    - Verordening (EG) nr. 1396/98

    - Regulamento (CE) nº 1396/98

    - Asetus (EY) N:o 1396/98

    - Förordning (EG) nr 1396/98.

    e) Licensen skal i rubrik 24 indeholde en af følgende angivelser:

    Nedsat told, jf.:

    - Reglamento (CE) n° 1396/98

    - Forordning (EF) nr. 1396/98

    - Verordnung (EG) Nr. 1396/98

    - Êáíïíéóìü (ÅÊ) áñéè. 1396/98

    - Regulation (EC) No 1396/98

    - Règlement (CE) n° 1396/98

    - Regolamento (CE) n. 1396/98

    - Verordening (EG) nr. 1396/98

    - Regulamento (CE) nº 1396/98

    - Asetus (EY) N:o 1396/98

    - Förordning (EG) nr 1396/98.

    Artikel 4

    1. Der kan kun indgives licensansøgninger i de første ti dage af hver af de perioder, der er nævnt i artikel 2.

    For de mængder, der er til rådighed for de i artikel 2 omhandlede første tre perioder af 1998, kan licensansøgningerne dog kun indgives i løbet af de første ti dage af juli 1998.

    2. Licensansøgninger skal indgives til myndighederne i den medlemsstat, hvor ansøgeren er etableret eller har sit hjemsted. De tages kun i betragtning, hvis ansøgeren skriftligt erklærer, at han for den pågældende periode ikke har indgivet og ikke agter at indgive andre ansøgninger for produkter i samme gruppe i den medlemsstat, hvor ansøgningen indgives, eller i andre medlemsstater.

    Hvis en person indgiver flere ansøgninger for produkter i samme gruppe, tages ingen af de indgivne ansøgninger i betragtning.

    3. Ansøgninger om importlicens for alle de i artikel 1 nævnte produkter skal ledsages af en sikkerhedsstillelse på 20 ECU/100 kg.

    4. Den femte arbejdsdag efter udløbet af perioden for indgivelse af ansøgninger meddeler medlemsstaterne Kommissionen, hvilke ansøgninger der er indgivet for hvert produkt i de pågældende grupper. Meddelelsen skal indeholde en liste over ansøgerne og en oversigt over, hvilke mængder der er ansøgt om pr. gruppe.

    Alle meddelelser, herunder også »ingen ansøgninger«, fremsendes pr. telefax på den fastsatte arbejdsdag efter modellerne i bilag II, hvis der ikke er indgivet ansøgninger, og efter modellen i bilag II og III, hvis der er indgivet ansøgninger.

    5. Kommissionen afgør hurtigst muligt, i hvilket omfang de i artikel 3 nævnte ansøgninger kan imødekommes.

    Hvis de mængder, der er ansøgt om licenser for, overstiger de disponible mængder, fastsætter Kommissionen en fælles godkendelsesprocentsats for de mængder, der er ansøgt om.

    Hvis den samlede ønskede mængde er mindre end den disponible mængde, beregner Kommissionen restmængden, der lægges til den disponible mængde for den følgende periode.

    6. Licenserne udstedes så hurtigt som muligt, efter at Kommissionen har truffet afgørelse.

    7. Licenserne kan kun anvendes for produkter, som overholder alle EF-veterinærbestemmelserne.

    Artikel 5

    Importlicenserne er gyldige i 150 dage fra den faktiske udstedelsesdato, jf. artikel 21, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 3719/88.

    Importlicenser, der er udstedt under nærværende forordning, kan ikke overdrages.

    Artikel 6

    Bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 3719/88 anvendes, hvis andet ikke er fastsat i nærværende forordning.

    Uanset artikel 8, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 3719/88 kan den mængde, der importeres under nærværende forordning, ikke overstige den mængde, som er anført i rubrik 17 og 18 i importlicensen. I rubrik 19 i importlicensen anføres tallet »0«.

    Artikel 7

    De importerede produkter kan kun overgå til fri omsætning, hvis der forelægges et EUR.1-varecertifikat, der er udstedt af eksportlandet ifølge bestemmelserne i protokol nr. 3 til afgørelse nr. 1/98 truffet af Associeringsrådet EF-Tyrkiet.

    Artikel 8

    Denne forordning træder i kraft den 1. juli 1998.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 30. juni 1998.

    På Kommissionens vegne

    Franz FISCHLER

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 113 af 15. 4. 1998, s. 1.

    (2) EFT L 282 af 1. 11. 1975, s. 77.

    (3) EFT L 305 af 19. 12. 1995, s. 49.

    (4) EFT L 86 af 20. 3. 1998, s. 1.

    (5) EFT L 331 af 2. 12. 1988, s. 1.

    (6) EFT L 149 af 20. 5. 1998, s. 11.

    BILAG I

    >TABELPOSITION>

    BILAG II

    ANVENDELSE AF FORORDNING (EF) Nr. 1396/98

    >START GRAFIK>

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER - GD VI.D.3 FjerkrækødAnsøgning om importlicens med nedsat told - Tyrkiet Dato: Periode:

    Medlemsstat:

    Afsender:

    Kontaktperson:

    Tlf.

    Fax

    Modtager: GD VI.D.3

    Fax (32-2) 296 62 79/296 12 27Gruppe Mængde, der ansøges om (tons)

    T1>SLUT GRAFIK>

    BILAG III

    ANVENDELSE AF FORORDNING (EF) Nr. 1396/98

    >START GRAFIK>

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER - GD VI.D.3 FjerkrækødAnsøgning om importlicens med nedsat told - Tyrkiet Dato: Periode:

    Medlemsstat:Gruppe KN-kode Ansøger (navn og adresse) Mængde (tons)

    Tons i alt pr. gruppe >SLUT GRAFIK>

    Top