EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31996R0745

Kommissionens forordning (EF) nr. 745/96 af 24. april 1996 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1469/95 om foranstaltninger, der skal træffes over for visse erhvervsdrivende, der drager fordel af transaktioner finansieret af EUGFL, Garantisektionen

EFT L 102 af 25.4.1996, p. 15–18 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1996/745/oj

31996R0745

Kommissionens forordning (EF) nr. 745/96 af 24. april 1996 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1469/95 om foranstaltninger, der skal træffes over for visse erhvervsdrivende, der drager fordel af transaktioner finansieret af EUGFL, Garantisektionen

EF-Tidende nr. L 102 af 25/04/1996 s. 0015 - 0018


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 745/96 af 24. april 1996 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1469/95 om foranstaltninger, der skal træffes over for visse erhvervsdrivende, der drager fordel af transaktioner finansieret af EUGFL, Garantisektionen

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1469/95 af 22. juni 1995 om foranstaltninger, der skal træffes over for visse erhvervsdrivende, der drager fordel af transaktioner finansieret af EUGFL, Garantisektionen (1), særlig artikel 5, og

ud fra følgende betragtninger:

Ved forordning (EF) nr. 1469/95 indførtes en EF-ordning, der i forbindelse med licitationer, eksportrestitutioner og salg af interventionsprodukter til nedsat pris har til formål hurtigst muligt at identificere og til alle medlemsstaternes kompetente myndigheder og Kommissionen at give underretning om erhvervsdrivende, der ifølge erfaringerne med deres korrekthed i opfyldelsen af tidligere forpligtelser frembyder en risiko for manglende pålidelighed på områderne; ordningen gælder kun for erhvervsdrivende, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed har begået en uregelmæssighed på bekostning af EF-fondene, eller over for hvilke der hersker begrundet formodning om noget sådant; på dette grundlag bør der fastlægges et spektrum af foranstaltninger, der er betingede af, hvor alvorlig overtrædelsen er, og om den er fastslået eller formodet, og som kan strække sig fra skærpet kontrol til udelukkelse af de pågældende erhvervsdrivende fra deltagelse i transaktioner, der skal fastlægges nærmere, når deres svigagtige adfærd er fastslået;

visse af de gennemførelsesbestemmelser, der skal vedtages med henblik på ordningens iværksættelse, bl.a. vedrørende definitionen af uregelmæssighed i artikel 1, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1469/95, bestemmelsen af de berørte erhvervsdrivende, jf. samme forordnings artikel 5, andet led, og forældelsesreglerne, kan fastsættes ved henvisning til de relevante horisontale bestemmelser i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (2); hvad angår de præciseringer, der skal foretages i tilfælde af begrundede formodninger om uregelmæssigheder, som udløser en anvendelse af ordningen, bør det fastlægges, hvad der forstås ved »det første led i en administrativ eller retslig forfølgning«, jf. artikel 1, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 1469/95; medlemsstaterne bør derimod anvende deres egne regler til at fastslå, om den forsøgte eller fastslåede uregelmæssighed er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed;

for at sikre, at ordningen fungerer tilfredsstillende uden i øvrigt at indskrænke medlemsstaternes pligt til at forhindre og forfølge alle uregelmæssigheder, synes det nødvendigt at begrænse ordningens anvendelse til uregelmæssigheder af et vist omfang; for at sikre en så ensartet anvendelse som mulig af de foranstaltninger, der skal træffes, når der er mistanke om eller konstateres uregelmæssigheder, bør disse foranstaltningers anvendelsesområde samt kriterierne for deres varighed fastsættes;

der bør fastsættes regler for indholdet og opfølgningen af meddelelser i henhold til forordning (EF) nr. 1469/95, herunder øjeblikkelig eliminering i det lukkede og fortrolige identifikations- og underretningssystem af de erhvervsdrivende, mod hvilke der ikke længere er begrundet mistanke om uregelmæssigheder, og for hvilke anvendelsesperioden for enhver foranstaltning i henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1469/95 er udløbet;

i overensstemmelse med artikel 5, tredje led, i forordning (EF) nr. 1469/95 skal betingelserne for, hvornår en sikkerhedsstillelse kan erstatte en betalingssuspension, bestemmes med hensyn til de tilfælde, hvor der ikke anvendes nogen af de forskuds- eller forudbetalingsordninger, der er omhandlet i artikel 18 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2220/85 af 22. juli 1985 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen for sikkerhedsstillelse for landbrugsprodukter (3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 3403/93 (4);

de oplysninger, der udveksles under den ordning, der blev indført ved forordning (EF) nr. 1469/95, vedrører bl.a. fysiske personer; denne ordning er derfor underkastet principperne vedrørende beskyttelse af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, således som disse fremgår af bestemmelserne i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (5), ligesom de bestemmelser, der i den anledning er fastsat i reglerne om gensidig bistand på told- og landbrugsområdet, finder tilsvarende anvendelse;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra EUGFL-Komitéen -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Kapitel I: Definitioner

Artikel 1

1. Med henblik på anvendelsen af forordning (EF) nr. 1469/95 forstås ved »uregelmæssighed«, jf. artikel 1, stk. 2, litra a), enhver overtrædelse på de områder, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 1, stk. 1, af en EF-retlig bestemmelse som følge af en handling eller forsømmelse fra en erhvervsdrivendes side, som er eller vil kunne blive til skade for EUGFL, Garantisektionen.

2. Ved »det første led i en administrativ eller retslig forfølgning«, jf. artikel 1, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 1469/95, forstås den første, også interne, skriftlige vurdering fra en kompetent administrativ eller retslig myndighed, ved hvilken det på grundlag af konkrete forhold konkluderes, at der forsætligt eller ved grov uagtsomhed er begået en uregelmæssighed, uden at dette dog berører muligheden for, at denne konklusion senere enten kan revideres eller trækkes tilbage som følge af udviklingen i den administrative eller retslige procedure.

3. I denne forordning forstås ved:

a) »erhvervsdrivende A«: de erhvervsdrivende, der omhandles i artikel 1, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1469/95

b) »erhvervsdrivende B«: de erhvervsdrivende, der omhandles i artikel 1, stk. 2, litra b), i nævnte forordning.

Når den ved forordning (EF) nr. 1469/95 indførte ordning anvendes, angives det hele tiden, om det drejer sig om en »erhvervsdrivende A« eller en »erhvervsdrivende B«.

4. Med henblik på anvendelsen af artikel 1, stk. 2, artikel 3, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1469/95 samt bestemmelserne i nærværende forordning sidestilles alt efter tilfældet med erhvervsdrivende A eller B de personer, der har medvirket til gennemførelsen af uregelmæssigheden, eller som er ansvarlige for uregelmæssigheden, eller som skal forhindre, at den finder sted, jf. artikel 7 i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95.

5. Medlemsstaterne anvender deres egne bestemmelser til at fastslå, hvorvidt der forsætligt eller ved grov uagtsomhed er begået eller forsøgt begået en uregelmæssighed.

Kapitel II: Anvendelsesområde

Artikel 2

1. Forordning (EF) nr. 1469/95 gælder kun for de tilfælde, hvor uregelmæssigheden som sådan eller sammen med andre uregelmæssigheder, som en og samme erhvervsdrivende har begået i en periode på et år, omfatter eller vil kunne omfatte et beløb på over 100 000 ECU, uden at dette berører medlemsstaternes pligt i henhold til artikel 8, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 729/70 (6) til at forhindre og forfølge alle uregelmæssigheder.

2. Den i stk. 1 omhandlede periode på et år løber fra den dato, hvor den første uregelmæssighed begås.

Artikel 3

1. Når den foranstaltning, der er truffet over for en erhvervsdrivende A eller B, er den, der omhandles i artikel 3, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1469/95, finder den, undtagen i særligt begrundede tilfælde, anvendelse på de transaktioner, som den pågældende erhvervsdrivende gennemfører på alle områder, der omhandles i artikel 1, stk. 1, i nævnte forordning.

2. Den i artikel 3, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 1469/95 omhandlede foranstaltning finder kun anvendelse på samme område, jf. artikel 1, stk. 1, i nævnte forordning, og inden for samme produktsektor som den/det, hvori det er fastslået, at uregelmæssigheden er begået eller forsøgt begået.

3. I tilfælde af den foranstaltning, der omhandles i artikel 3, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1469/95, vurderer medlemsstaternes myndigheder hver enkelt sag og bestemmer, hvilket område eller områder samt hvilken produktsektor eller produktsektorer, der er berørt, under behørig hensyntagen til den reelle risiko for eventuelle senere uregelmæssigheder, og især

- undersøgelsesstadiet, alt efter om det drejer sig om en erhvervsdrivende A eller B

- omfanget af hans transaktioner inden for EUGFL-området

- størrelsen af de EF-midler, der er omfattet af den uregelmæssighed, der er fastslået eller formodning om

- uregelmæssighedens alvor, alt efter om den er begået eller forsøgt begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

4. Varigheden af den eller de foranstaltninger, der skal træffes, bestemmes på grundlag af de i stk. 3 omhandlede kriterier.

Varigheden af den foranstaltning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra c), er på mindst seks måneder, undtagen i særligt begrundede tilfælde, og højst fem år.

Artikel 4

Når Kommissionen selv giver licitationstilslag, kan den vælge ikke at give det til en bydende, som ifølge en meddelelse fra en medlemsstat til Kommissionen er en erhvervsdrivende A.

Kommissionen træffer beslutning om at udelukke en erhvervsdrivende efter samme regler som dem, der gælder for en foranstaltning, som en medlemsstat har truffet i henhold til artikel 3, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 1469/95. Hvad angår den forudgående høring af den erhvervsdrivende, giver Kommissionen ham mulighed for at fremsætte enhver bemærkning, han måtte anse for hensigtsmæssig, inden for en frist på højst to måneder.

Kapitel III: Indhold og opfølgning af de gensidige meddelelser

Artikel 5

1. Hver medlemsstat udpeger en enkelt myndighed til at udfærdige de i stk. 2 omhandlede meddelelser og til at modtage dem. Denne myndighed fremsender sine meddelelser til Kommissionen, der videresender dem til de andre medlemsstaters myndigheder.

2. De i stk. 1 omhandlede meddelelser er fortrolige og skal indeholde følgende oplysninger:

- en angivelse af de fysiske eller juridiske personer, der omhandles i artikel 1, stk. 4, og for hvilke der er truffet en eller flere af foranstaltningerne i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1469/95 med præcisering af, hvorvidt der er tale om en erhvervsdrivende A eller B

- en kortfattet beskrivelse af de konkrete forhold, der har ført til denne eller disse foranstaltninger, med angivelse af, hvor langt undersøgelsen er nået, hvis den endnu ikke er afsluttet

- en beskrivelse af den eller de foranstaltninger, som den pågældende medlemsstat har truffet

- henvisninger til de meddelelser, der eventuelt allerede er givet i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 1468/81 (7), Rådets forordning (EØF) nr. 595/91 (8) eller forordning (EF) nr. 1469/95.

Kommissionen enes med medlemsstaterne om en ensartet formular, som myndighederne skal anvende til disse meddelelser.

3. Hver enkelt meddelelse gives hurtigst muligt. Den suppleres af den myndighed, der har udfærdiget den, når en myndighed i en anden medlemsstat gennem Kommissionen anmoder om yderligere oplysninger med henblik på anvendelsen af artikel 6, eller når der foreligger nye væsentlige forhold eller ændringer.

Artikel 6

Når en medlemsstat og Kommissionen modtager en meddelelse efter artikel 5, stk. 2, beslutter de hurtigst muligt under hensyntagen til kriterierne i artikel 3, hvilke foranstaltninger der skal anvendes over for den eller de pågældende erhvervsdrivende for de transaktioner, den eller de pågældende har foretaget, og som henhører under deres respektive beføjelser.

Medlemsstaterne giver i henhold til artikel 5 meddelelse om opfølgningen til Kommissionen, der underretter den medlemsstat, der udfærdigede den oprindelige meddelelse, herom.

Artikel 7

1. Erhvervsdrivende B skal elimineres af identifikations- og underretningssystemet, og de over for disse erhvervsdrivende anvendte foranstaltninger skal straks standses, hvis den første vurdering, jf. artikel 1, stk. 2, viser sig ubegrundet.

2. Når en medlemsstat har meddelt Kommissionen, at en fysisk eller juridisk person, hvis navn er blevet meddelt den i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, efter yderligere undersøgelser viser sig ikke at have været impliceret i en uregelmæssighed, underretter Kommissionen straks de øvrige medlemsstater, der straks herefter selv underretter dem, de havde fremsendt disse personoplysninger til med henblik på anvendelsen af forordning (EF) nr. 1469/95.

Denne person behandles ikke længere på grundlag af den første meddelelse som en person, der er impliceret i den pågældende uregelmæssighed.

3. Endvidere elimineres enhver erhvervsdrivende af identifikations- og underretningssystemet ved afslutningen af anvendelsesperioden for den pågældende foranstaltning, jf. artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1469/95.

Kapitel IV: Afsluttende bestemmelser

Artikel 8

1. Den i artikel 3, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 1469/95 omhandlede udelukkelsesforanstaltning kan ikke anvendes, når det drejer sig om uregelmæssigheder, der er begået, inden nævnte forordning trådte i kraft.

2. Den i stk. 1 omhandlede foranstaltning kan kun træffes inden for fire år, efter at den pågældende uregelmæssighed er begået, og desuden finder forældelsesreglerne i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 anvendelse.

Artikel 9

1. I det tilfælde, hvor den foranstaltning, som omhandles i artikel 3, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1469/95, træffes, og der ikke er gjort brug af nogen af de forskuds- eller forudbetalingsordninger, der omhandles i artikel 18 i forordning (EØF) nr. 2220/85, kan medlemsstaterne udbetale den suspenderede betaling, når der er stillet sikkerhed for et tilsvarende beløb, forhøjet med 15 %.

2. Denne sikkerhed inddrages til fordel for EUGFL, Garantisektionen, når uregelmæssigheden for den pågældende transaktions vedkommende er fastslået definitivt ved en administrativ afgørelse eller en retsafgørelse, jf. artikel 1, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1469/95.

Den inddrages også, hvis det viser sig, at den suspenderede betaling ikke var berettiget af andre årsager, som ikke skyldes eksistensen af en uregelmæssighed.

Hvis ingen af disse to grunde til, at sikkerheden fortabes, er opfyldt, frigives den straks for den pågældende transaktions vedkommende.

3. I øvrigt finder bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 2220/85 anvendelse på den i stk. 1 omhandlede sikkerhed, der betragtes som sikkerhed for et forskud eller en forudbetaling i henhold til afsnit IV i nævnte forordning.

Artikel 10

1. Med henblik på anvendelsen af forordning (EF) nr. 1469/95 tager medlemsstaterne alle yderligere nødvendige skridt til:

a) på internt plan at sikre en god samordning mellem de berørte myndigheder indbyrdes, herunder en hurtig underretning af de myndigheder, der skal anvende forebyggelsesforanstaltningerne, og

b) at sikre et effektivt og direkte samarbejde mellem den myndighed, der har særlig bemyndigelse hertil, jf. artikel 5, stk. 1, i nærværende forordning, og Kommissionen.

2. Inden den 1. oktober 1996 meddeler medlemsstaterne Kommissionen de bestemmelser, de har truffet i medfør af stk. 1.

Artikel 11

1. Medlemsstaterne og Kommissionen træffer alle tekniske og organisatoriske foranstaltninger, som er nødvendige for at garantere sikkerheden i forbindelse med identifikations- og underretningssystemet - hver part for sin del af systemet. Disse foranstaltninger skal bl.a. tage sigte på at forhindre, at uautoriserede personer får adgang til oplysninger, databærere eller installationer, der benyttes til databehandlingen.

2. Medlemsstaterne og Kommissionen behandler identifikations- og underretningssystemet som et persondatabehandlingssystem og sikrer anvendelse af bestemmelserne vedrørende beskyttelse af personoplysninger, jf. artikel 4, stk. 2, femte afsnit, i forordning (EF) nr. 1469/95 og direktiv 95/46/EF.

3. Den enkelte medlemsstat og Kommissionen er for hver sin del af systemet ansvarlig i henhold til sine nationale love, administrative bestemmelser og procedurer eller tilsvarende EF-bestemmelser for enhver skade, der tilføjes personer i forbindelse med ulovlig brug af persondata i forbindelse med identifikations- og underretningssystemet, bl.a. når skaden er opstået ved, at medlemsstaten eller Kommissionen har givet ukorrekte oplysninger eller registreret ukorrekte oplysninger i systemet i strid med nærværende forordning.

4. Kommissionen offentliggør i De Europæiske Fællesskabers Tidende en meddelelse vedrørende iværksættelsen af identifikations- og underretningssystemet.

Artikel 12

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 1996.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. april 1996.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 145 af 29. 6. 1995, s. 1.

(2) EFT nr. L 312 af 23. 12. 1995, s. 1.

(3) EFT nr. L 205 af 3. 8. 1985, s. 5.

(4) EFT nr. L 310 af 14. 12. 1993, s. 4.

(5) EFT nr. L 281 af 23. 11. 1995, s. 31.

(6) EFT nr. L 94 af 28. 4. 1970, s. 13.

(7) EFT nr. L 144 af 2. 6. 1981, s. 1.

(8) EFT nr. L 67 af 14. 3. 1991, s. 11.

Top