Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31996R0345

    Kommissionens forordning (EF) nr. 345/96 af 27. februar 1996 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 1808/95 om åbning og forvaltning af GATT-bundne fællesskabstoldkontingenter for visse landbrugsprodukter, industri- og fiskerivarer og om visse gennemførelsesbestemmelser for så vidt angår tilpasning af disse toldkontingenter

    EFT L 49 af 28.2.1996, p. 3–4 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/1999

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1996/345/oj

    31996R0345

    Kommissionens forordning (EF) nr. 345/96 af 27. februar 1996 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 1808/95 om åbning og forvaltning af GATT-bundne fællesskabstoldkontingenter for visse landbrugsprodukter, industri- og fiskerivarer og om visse gennemførelsesbestemmelser for så vidt angår tilpasning af disse toldkontingenter

    EF-Tidende nr. L 049 af 28/02/1996 s. 0003 - 0004


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 345/96 af 27. februar 1996 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 1808/95 om åbning og forvaltning af GATT-bundne fællesskabstoldkontingenter for visse landbrugsprodukter, industri- og fiskerivarer og om visse gennemførelsesbestemmelser for så vidt angår tilpasning af disse toldkontingenter

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1808/95 af 24. juli 1995 om åbning og forvaltning af GATT-bundne fællesskabstoldkontingenter for visse landbrugsprodukter, industri- og fiskerivarer og om visse gennemførelsesbestemmelser for så vidt angår tilpasning af disse toldkontingenter (1), særlig artikel 9 og 10, og

    ud fra følgende betragtninger:

    Ved forordning (EF) nr. 1808/95 blev der åbnet fællesskabstoldkontingenter for visse landbrugsprodukter, industri- og fiskerivarer inden for rammerne af GATT;

    efter Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse har Fællesskabet ført forhandlinger i henhold til artikel XXIV, stk. 6, i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT); ved Rådets forordning (EF) nr. 3093/95 (2), særlig artikel 4, stk. 3, har Fællesskabet forpligtet sig til at åbne fællesskabstoldkontingenter til nedsat told eller nultold for visse fiskerivarer og at ændre kontingentmængden for krydsfinér fra den 1. januar 1996; bilag I til forordning (EF) nr. 1808/95 bør derfor ændres således, at de i bilaget anførte varer tilføjes, og at kontingentmængden for toldkontingentet under løbenummer 09.0013 erstattes af den kontingentmængde, der er anført i bilaget til denne forordning;

    det bør navnlig sikres, at alle Fællesskabets importører har lige og stadig adgang til disse toldkontingenter, og at de for kontingenterne fastsatte toldsatser anvendes uafbrudt ved alle indførsler af de pågældende varer i samtlige medlemsstater, indtil kontingenterne er opbrugt;

    det påhviler Fællesskabet at træffe beslutning om åbning af toldkontingenter til opfyldelse af dets internationale forpligtelser; der er dog intet til hinder for, at medlemsstaterne af hensyn til en effektiv fælles forvaltning af disse kontingenter bemyndiges til på kontingentmængderne at trække de nødvendige mængder svarende til de faktiske indførsler; denne forvaltningsmåde kræver imidlertid et nært samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen, idet Kommissionen bl.a. skal kunne følge udnyttelsesgraden af kontingentmængderne og underrette medlemsstaterne derom;

    de i denne forordning omhandlede foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    1. I bilag I til forordning (EF) nr. 1808/95 indsættes de toldkontingenter, der er anført i bilaget til denne forordning under løbenummer 09.0045, 09.0046, 09.0047 og 09.0048.

    2. I bilag I til forordning (EF) nr. 1808/95 erstattes kontingentmængden for toldkontingentet under løbenummer 09.0013 med den mængde, der er anført i bilaget til denne forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Den anvendes fra den 1. januar 1996.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 27. februar 1996.

    På Kommissionens vegne

    Mario MONTI

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT nr. L 176 af 27. 7. 1995, s. 1.

    (2) EFT nr. L 334 af 30. 12. 1995, s. 1.

    BILAG

    >TABELPOSITION>

    >TABELPOSITION>

    Top