EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31996D0586

96/586/EF: Kommissionens Beslutning af 9. april 1996 om tilbagekaldelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder propham som aktivt stof (Tekst af betydning for EØS)

EFT L 257 af 10.10.1996, p. 41–42 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1996/586/oj

31996D0586

96/586/EF: Kommissionens Beslutning af 9. april 1996 om tilbagekaldelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder propham som aktivt stof (Tekst af betydning for EØS)

EF-Tidende nr. L 257 af 10/10/1996 s. 0041 - 0042


KOMMISSIONENS BESLUTNING af 9. april 1996 om tilbagekaldelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder propham som aktivt stof (Tekst af betydning for EØS) (96/586/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens forordning (EØF) nr. 3600/92 af 11. december 1992 om de nærmere bestemmelser for iværksættelsen af første fase af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i Rådets direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (1), ændret ved forordning (EF) nr. 491/95 (2), særlig artikel 6, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 933/94 (3), ændret ved forordning (EF) nr. 491/95, blev der fastsat gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 3600/92, for så vidt angår aktive stoffer i plantebeskyttelsesmidler og udpegning af rapporterende medlemsstater;

propham var et af de 90 aktive stoffer, der var omfattet af første fase af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i Rådets direktiv 91/414/EØF (4);

for dette stof har den udpegede rapporterende medlemsstat meddelt Kommissionen, at den pågældende anmelder officielt har oplyst den om, at han ikke vil fremlægge de oplysninger, der ifølge artikel 6, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 3600/92 kræves for at underbygge optagelsen af et aktivt stof i bilag I til direktiv 91/414/EØF;

ingen medlemsstat har i henhold til forordningens artikel 6, stk. 4, underrettet Kommissionen om, at den ønsker at sikre sig optagelse af dette stof i bilag I til direktiv 91/414/EØF;

det bør derfor tages i betragtning, at de data, der er nødvendige for at foretage en nyvurdering at dette stof, ikke vil blive forelagt i forbindelse med arbejdsprogrammet, og at det derfor ikke er muligt at vurdere stoffet i denne forbindelse; det bør derfor besluttes, at de nugældende godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dette aktive stof, tilbagekaldes;

beslutningen udelukker ikke, at propham senere kan blive vurderet efter proceduren for nye aktive stoffer som fastsat i artikel 6 i direktiv 91/414/EØF;

de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Plantesundhed -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Medlemsstaterne sørger for:

1) at godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder propham, tilbagekaldes inden tolv måneder fra datoen for denne beslutning

2) at der fra datoen for denne beslutning ikke gives godkendelse eller forlænget godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder propham, i henhold til undtagelsesbestemmelsen i artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. april 1996.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 366 af 15. 12. 1992, s. 10.

(2) EFT nr. L 49 af 4. 3. 1995, s. 50.

(3) EFT nr. L 107 af 28. 4. 1994, s. 8.

(4) EFT nr. L 230 af 19. 8. 1991, s. 1.

Top